Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00439

Resumé

Uden at spørge Tv-stjernen selv, bragte Se og Hør en historie om, at hun dels havde kopieret en anden Tv-stjernes strømpebukser, dels forsøgt at få den anden Tv-stjernes rolle i et tv-program og endelig havde brugt et tv-koncept, som de to havde udviklet i fællesskab. Det er imod god presseskik, og derfor får Se og Hør alvorlig kritik af Pressenævnet.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Urigtige påstande

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den, oplysningerne vedrører jf. punkt A.1 og A.3.

Pressenævnet finder, at markedsføringsekspert [Person B]s udsagn klart fremgår som hans vurderinger, hvorfor nævnet ikke udtaler kritik af Se og Hør for at bringe disse uden at forelægge dem for klager.

Pressenævnet finder imidlertid, at der i artiklen er bragt påstande, der fremstår som faktiske oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager], hvorfor disse har skullet efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for klager.

Det drejer sig om påstandene om,

at klager skulle have kopieret [Person A]s strømpebuksekoncept,

at klager skulle have forsøgt at skaffe sig [Person A]s rolle som vært på tv-programmet ”Danmarks næste topmodel”, og

at klager skulle have anvendt et koncept udarbejdet af [Person A] og klager i fællesskab til det nye datingprogram på Kanal 5 uden at inddrage [Person A].

Som sagen foreligger oplyst må det lægges til grund, at Se og Hør ikke forud for offentliggørelsen af den påklagede artikel har indhentet klagers kommentar til ovenstående beskyldninger.

Pressenævnet finder derfor, at Se og Hør har tilsidesat god presseskik, og nævnet udtaler sin alvorlige kritik .

Berigtigelsen

Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelse, jf. punkt A.7.

Der er efter det oplyste bragt en rettelse vedrørende formuleringen ”tyveri” i Se og Hør nummer 12/2013, der udkom den 21. marts 2013.

Da rettelsen under rubrikken ”SE OG HØR BEKLAGER” er bragt på side 2 i det førstkommende ugeblad efter nummer 11, finder Pressenævnet, at rettelsen er bragt på en så fremtrædende måde, som det efter omstændighederne med rimelighed kan forlanges. Pressenævnet bemærker i øvrigt, at det klart af sammenhængen fremgik, hvad Se og Hør mente med betegnelsen ”tyveri”. Nævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere Se og Hør i anledning af anvendelsen af betegnelsen ”tyveri”.

Rettelsen vedrører dog alene anvendelsen af ordet ”tyveri” og således ikke de øvrige ovennævnte forhold.

Pressenævnet pålægger derfor i medfør af medieansvarslovens § 49 den ansvarshavende redaktør af Se og Hør at offentliggøre følgende:

”[”Rubrik”]

Pressenævnet kritiserer Se og Hør for at krænke [Klager]

[”Underrubrik” ]

Se og Hør har skrevet, at hun skulle have kopieret [Person A]s strømpebukser, forsøgt at få hendes rolle i et tv-program og skulle have anvendt et tv-koncept, som de to har udarbejdet i fællesskab. Alt sammen uden at lade [Klager] selv komme til orde. Det er imod god presseskik. Derfor udtaler Pressenævnet alvorlig kritik af Se og Hør.

[”Brødtekst”]

”[Klager] på rov igen” og ”Stjæler [Person A]s strømper” stod der på forsiden af Se og Hør den 14. marts i år. På side to og tre kunne man læse, at [Klager] havde stukket sin eksveninde [Person A] i ryggen ved at blive vært på et tv-program, der lignede det, de to havde udviklet sammen, og at hun havde kopieret nogle strømper, som [Person A] lægger navn til. Disse påstande står som faktiske oplysninger, uden at [Klager] fik mulighed for at komme med sin version til trods for, at oplysningerne kan skade [Klager]. Det er imod god presseskik, og derfor får Se og Hør alvorlig kritik af Pressenævnet.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på www.pressenaevnet.dk”

[Klager] har ved advokat Kim Krarup klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i ugebladet Se og Hør nummer 11/2013 udgivet den 14. marts 2013, idet klager mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Se og Hør bragte den 14. marts 2013 på forsiden af ugebladet et billede af [Klager] og [Person A] med rubrikkerne ”[Klager] på rov igen” samt ”Stjæler [Person A]s strømper”.

Inde i bladet bragte Se og Hør på side 2 og 3 artiklen ”STRØMPE-KRIG” med underrubrikken ””Vild med dans”-værtinden er gået bag baronessens ryg og har kopieret hendes koncept til budgetpris”. Af artiklen fremgik følgende:

”Hvem har brug for fjender, når man har venner som [Klager]?

Igen har den tidligere ”Vild med dans”-værtinde stukket sin eksveninde, [Person A], i ryggen. Første gang gik [Klager] bag om TV-baronessen og blev vært på et dating-program på Kanal 5, der til forveksling ligner det, de to TV-piger havde udviklet sammen.

Anden gang forsøgte den nygifte stjerne at snuppe sin adelige venindes værtsrolle på ”Danmarks næste topmodel”.

Og nu har hun så planket [Person A]s strømpebukse-koncept.

Endda efter at baronessen havde udlejet sit slot til spotpris til [Klager]s bryllup.

De moderigtige strømper, som frøken [Person A] har haft på markedet i over halvandet år, lavede hun i samarbejde med [Virksomhed A] under navnet ”[Mærke] by [Person A]”.

Knap et år senere kom [Klager] så med sine nærmest ensudseende strømper i samarbejde med supermarkedskæden Coop.

Den samme vare

At der ikke er stor forskel på de to produkter, bekræfter markedsføringseksperten [Person B], kendt fra DR’s ”Kender du typen?” og ”Danmarks skønneste hjem”.

For selvom der som udgangspunkt er forskel på nogle af strømpebuksernes udformning, er konceptet en kopi.

- De to produkter ligner hinanden til forveksling. Det her er jo nøjagtig den samme vare, i den samme kategori, i de samme farver, i de samme størrelser og med branding af to gudesmukke kvinder, som begge er på indpakningen, fastslår han.

Og forundringen hos eksperten bliver kun større, fordi [Klager] ikke bare har kopieret sin veninde, men samtidig også har valgt at underbyde hende. For mens [Person A]s strømpebukser koster 129,95 kroner i Føtex, står [Klager]s til 79,95 i Kvickly.

- Det undrer mig, at [Klager] vil acceptere at komme som nummer to med nogenlunde det samme produkt og nogenlunde den samme opbygning: En smuk kvinde, kendt fra TV, som poserer med de her strømpebukser på – der så bliver solgt 50 kroner under prisen pr. par.

Det får lidt en karakter af at være et billigere brandet produkt, end det [Person A] er kommet med før hende, forklarer [Person B].

Discount-image

Selv om det måske lyder ligegyldigt, er branding faktisk ufatteligt vigtigt. Budskabet, som [Person C]s kone sender med sine discountstrømper, er nemlig langt fra det image, hun normalt forsøger at fremstille af sig selv.

- Hvis jeg var [Klager], ville jeg da tænke meget over mit brand, fordi hvis folk står og tænker ”130 kroner for det ene par og 80 kroner for det andet”, kommer hun så ikke indirekte til at sige, at hun er knap så kendt og international og stylish som [Person A]?

Det ville jeg i hvert fald bekymre mig om, hvis jeg var en stjerne, der skulle pleje mit image. Her ville jeg have tænkt over, om jeg overhovedet ville gide at kaste mig ind i sådan en catfight med [Person A], lyder det fra [Person B]”.

Til artiklen var bragt en række billeder af [Klager] og [Person A]. Over billederne var bragt rubrikken ”[Klager] stjæler igen fra [Person A]”. Til billederne var blandt andet bragt følgende billedtekster:

”[Klager] har virkelig taget fusen på [Person A]. Hendes baronesse-veninde var ellers dagens kvinde i skysovs, da ”Vild med dans”-pigen skulle giftes”.

”En smuk, kendt kvinde, et godt TV-navn, flot posering og et par strømpebukser – [Klager] har virkelig haft fat i kopimaskinen, da hun lancerede sine strømpebukser”

”Fru [Klager] har ikke bare stjålet [Person A]s koncept – hun sælger også sine strømpebukser 50 kr. billigere”

”De to strømpeprodukter ligner hinanden til forveksling, konstaterer markedsføringseksperten [Person B]”.

I Se og Hør nummer 12/2013 udgivet den 21. marts 2013 bragte Se og Hør på side 2 i nederste venstre hjørne følgende berigtigelse:

”SE OG HØR BEKLAGER

Af sidste uges SE og HØR fremgik det af forsiden og side 2-3 at TV-værten [Klager] stjæler [Person A]s strømpebuksekoncept. Denne formulering er ikke korrekt.

Det har ikke været hensigten at beskylde [Klager] for at stjæle i bogstavelig forstand, og det fremgår da også af artiklen.

Der burde rettelig have stået, at [Klager] kopierer [Person A]s strømpebukser.

SE og HØR beklager formuleringen”.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Kim Krarup har anført, at der i forbindelse med artiklen og forsiden er bragt en række ukorrekte påstande om [Klager].

Det er således ikke korrekt, at klager har været på rov eller stjålet fra [Person A]. Klager har ej heller ved tidligere lejligheder stjålet fra [Person A].

Det er ikke korrekt, at klager har kopieret et koncept i forbindelse med det nye datingprogram på Kanal 5, idet programmet er et købt amerikansk koncept. [Klager] er således ikke gået bag [Person A]s ryg i forbindelse med et TV-program.

Og endelig er det ikke korrekt, at klager har forsøgt at tage [Person A]s værtsjob på ”Danmarks næste topmodel”.

Klager bliver med disse påstande, der fremstilles som fakta, hængt ud som en tyv, der har begået tyveri fra [Person A] adskillige gange. At stjæle relaterer sig til et strafbart forhold, og det er der under alle omstændigheder ikke tale om..

Se og Hørs beklagelse af deres formuleringer om tyveri er ikke tilstrækkelig.

For det første er beklagelsen bragt på side 2, mens beskyldningerne både var fremsat på forsiden og på side 2.

For det andet bringer Se og Hør påstanden om, at klager kopierer [Person A]s strømpebuksekoncept, hvilket fortsat ikke er korrekt.

2.2 Se og Hørs synspunkter

Se og Hør har indledningsvist anført, at klagen alene vedrører synspunkter om, at Se og Hør med den påklagede artikel har fremsat ”ukorrekte påstande” om klagers eventuelle varemærke- eller markedsføringskrænkelse. Klagers opfattelse må være, at der er fremsat ærerørige sigtelser eller lignende. En stillingtagen til dette synspunkt vil kræve en egentlig bevisførelse og stillingtagen til andre retsregler end de vejledende regler for god presseskik. Sagen er derfor uden for Pressenævnets kompetence og bør afvises.

I det tilfælde, at Pressenævnet skulle vælge at behandle klagen, har Se og Hør anført,

at artiklen baserer sig på en udefrakommende markedsføringseksperts udtalelse om, at produkterne og markedsføringen ligner hinanden til forveksling og ekspertens vurdering af markedsføring og prissætning,

at artiklens indhold og rubrikker er undergivet en journalistisk stramning således, at den juridisk/tekniske vurdering af strømpefabrikaternes forhold til hinanden ikke er omtalt som f.eks. plagiat, kopiering eller snyltning men som ”tyveri”. Denne anvendelse af ordene ”stjæle” og ”tyveri” er ikke korrekt, men den ligger tæt op ad en hverdagssprogsanvendelse af ordene,

at Se og Hør efter og på ugebladets mest fremtrædende plads beklagede at have anvendt ordet ”tyveri”, og at det ikke havde været bladets hensigt at beskylde klager for at stjæle i bogstavelig forstand, og

at klager er en offentlig person, der anvender sin berømmelse fra TV-optræden til at markedsføre strømper, og hensynet til ytringsfriheden må tale for, at Se og Hør kan forholde sig kritisk til klagers person og produkt.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Thomas Rørdam, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Urigtige påstande

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den, oplysningerne vedrører jf. punkt A.1 og A.3.

Pressenævnet finder, at markedsføringsekspert [Person B]s udsagn klart fremgår som hans vurderinger, hvorfor nævnet ikke udtaler kritik af Se og Hør for at bringe disse uden at forelægge dem for klager.

Pressenævnet finder imidlertid, at der i artiklen er bragt påstande, der fremstår som faktiske oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager], hvorfor disse har skullet efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for klager.

Det drejer sig om påstandene om,

at klager skulle have kopieret [Person A]s strømpebuksekoncept,

at klager skulle have forsøgt at skaffe sig [Person A]s rolle som vært på tv-programmet ”Danmarks næste topmodel”, og

at klager skulle have anvendt et koncept udarbejdet af [Person A] og klager i fællesskab til det nye datingprogram på Kanal 5 uden at inddrage [Person A].

Som sagen foreligger oplyst må det lægges til grund, at Se og Hør ikke forud for offentliggørelsen af den påklagede artikel har indhentet klagers kommentar til ovenstående beskyldninger.

Pressenævnet finder derfor, at Se og Hør har tilsidesat god presseskik, og nævnet udtaler sin alvorlige kritik.

Berigtigelsen

Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelse, jf. punkt A.7.

Der er efter det oplyste bragt en rettelse vedrørende formuleringen ”tyveri” i Se og Hør nummer 12/2013, der udkom den 21. marts 2013.

Da rettelsen under rubrikken ”SE OG HØR BEKLAGER” er bragt på side 2 i det førstkommende ugeblad efter nummer 11, finder Pressenævnet, at rettelsen er bragt på en så fremtrædende måde, som det efter omstændighederne med rimelighed kan forlanges. Pressenævnet bemærker i øvrigt, at det klart af sammenhængen fremgik, hvad Se og Hør mente med betegnelsen ”tyveri”. Nævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere Se og Hør i anledning af anvendelsen af betegnelsen ”tyveri”.

Rettelsen vedrører dog alene anvendelsen af ordet ”tyveri” og således ikke de øvrige ovennævnte forhold.

Pressenævnet pålægger derfor i medfør af medieansvarslovens § 49 den ansvarshavende redaktør af Se og Hør at offentliggøre følgende:

”[”Rubrik”]

Pressenævnet kritiserer Se og Hør for at krænke [Klager]

[”Underrubrik” ]

Se og Hør har skrevet, at hun skulle have kopieret [Person A]s strømpebukser, forsøgt at få hendes rolle i et tv-program og skulle have anvendt et tv-koncept, som de to har udarbejdet i fællesskab. Alt sammen uden at lade [Klager] selv komme til orde. Det er imod god presseskik. Derfor udtaler Pressenævnet alvorlig kritik af Se og Hør.

[”Brødtekst”]

”[Klager] på rov igen” og ”Stjæler [Person A]s strømper” stod der på forsiden af Se og Hør den 14. marts i år. På side to og tre kunne man læse, at [Klager] havde stukket sin eksveninde [Person A] i ryggen ved at blive vært på et tv-program, der lignede det, de to havde udviklet sammen, og at hun havde kopieret nogle strømper, som [Person A] lægger navn til. Disse påstande står som faktiske oplysninger, uden at [Klager] fik mulighed for at komme med sin version til trods for, at oplysningerne kan skade [Klager]. Det er imod god presseskik, og derfor får Se og Hør alvorlig kritik af Pressenævnet.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på www.pressenaevnet.dk”

Afgjort den 21. maj 2013