Senere ændringer til afgørelsen
Redaktionel note
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 260-09 om hjælpemiddel - forbrugsgode - sædvanligt indbo - opvaskemaskine

Resume:

En opvaskemaskine var ikke et forbrugsgode, derindgik i sædvanligt indbo, og som normalt fandtes i ethvert hjem, der måtte ønske det. Der kunne derfor ydes hjælp til en opvaskemaskine efter servicelovens bestemmelser om bevilling af forbrugsgoder, hvis betingelserne i øvrigt var opfyldt.

Sagen blev hjemvist til kommunen til ny behandling og afgørelse.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009 - § 113, stk. 1

Bekendtgørelser:

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 987 af 6. august 2007 om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven - § 19, stk. 6

Sagsfremstilling:

En kørestolsbruger med nedsat funktion i hænder og underarme var ikke i stand til at vaske op i hånden. Han søgte om hjælp til en opvaskemaskine, så han kunne blive selvhjulpen i forbindelse med opvask.

Kommunen afviste ansøgningen. Afgørelsen var begrundet med, at der var tale om et forbrugsgode, der normalt indgik i sædvanligt indbo.

Det sociale nævn ændrede afgørelsen.

Nævnet vurderede, at en opvaskemaskine ikke var et forbrugsgode, derindgik i sædvanligt indbo. Der var ved afgørelsen lagt vægt på oplysninger fra Danmarks Statistik om, at ca. 65% af alle danske familier i 2008 havde en opvaskemaskine. Nævnet hjemviste herefter sagen til vurdering af, om lovens øvrige betingelser var opfyldt.

Kommunen klagede over afgørelsen og henviste til, at der var tale om sædvanligt indbo.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om en opvaskemaskine var et forbrugsgode og om den normalt indgik i sædvanligt indbo.

Afgørelse:

En opvaskemaskine kunne ikke anses for at være et forbrugsgode, der normalt indgik i sædvanligt indbo.

En opvaskemaskine var et forbrugsgode, idet den blev fremstillet og forhandlet bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed. Der var dog ikke tale om, at forbrugsgodet normalt indgik i sædvanligt indbo og fandtes i ethvert hjem, der måtte ønske det.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at en opvaskemaskine, selv om den var rimeligt udbredt i befolkningen i almindelighed, ikke kunne betragtes som sædvanligt indbo som f.eks. en vaskemaskine.

Der indgik i sagen, at det fra Danmarks Statistik var oplyst, at en opvaskemaskine fandtes i 65% af alle familier.

Ankestyrelsen tiltrådte såledesdet sociale nævnsafgørelse om hjemvisning.

Det betød, at kommunen skulle tage stilling til, om opvaskemaskinen i væsentlig grad kunne lette den daglige tilværelse i hjemmet for ansøger.

Redaktionel note
  • Denne principafgørelse er kasseret den 6. februar 2015, da den er erstattet af principafgørelse 5-15.