Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Personkreds
Kapitel 2 Efterlønsbevis
Kapitel 3 Oplysning om pensioner m.v.
Kapitel 4 Efterlønssatsen
Kapitel 5 Skattefri præmie
Kapitel 6 Overgang til efterløn
Kapitel 7 Beregning af fradrag for pensioner m.v.
Kapitel 8 Fradrag for arbejde
Kapitel 9 Fradrag for andre indtægter m.v.
Kapitel 10 Oplysningspligt og udbetaling af efterløn
Kapitel 11 Medlemmer omfattet af reglerne om fleksjob
Kapitel 12 Ophold og arbejde i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz
Kapitel 13 Vejledning i forbindelse med udrejse til udlandet
Kapitel 14 Efterlønnens ophør
Kapitel 15 Optjening af anciennitet ved perioder med bruttorevalideringsydelse eller indbetaling af bidrag til fleksydelsesordningen
Kapitel 16 Ikrafttræden m.v.
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om fleksibel efterløn

I medfør af § 74 b, stk. 4, § 74 c, stk. 3 og 6, § 74 d, stk. 1, § 74 i, § 74 j, stk. 13, § 74 k, stk. 3, § 74 l, stk. 15, § 74 m, stk. 19, § 74 n, stk. 2 og 11, § 74 o, stk. 6, § 74 p og § 75, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 12. september 2013, som ændret ved lov nr. 1458 af 17. december 2013, fastsættes efter bemyndigelse og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet:

Kapitel 1

Personkreds

§ 1. Denne bekendtgørelse gælder for personer, der har ret til eller har et efterlønsbevis, eller som søger om eller modtager efterløn.

Kapitel 2

Efterlønsbevis

§ 2. A-kassen skal med virkning fra det tidspunkt, hvor et medlem opfylder kravene i lovens § 74 a, bortset fra stk. 1, nr. 5 og 6, eller i lovens § 75, stk. 1, udstede et efterlønsbevis til medlemmet, medmindre medlemmet samtidig overgår til efterløn.

Stk. 2. Den dato, efterlønsbeviset har virkning fra, betegnes som bevistidspunktet.

Stk. 3. A-kassen skal rette henvendelse til medlemmet, hvis den mangler oplysninger til brug for udstedelse af efterlønsbeviset. Medlemmet skal give oplysningerne inden for 3 måneder efter modtagelsen af a-kassens henvendelse. 3-måneders-fristen kan tidligst løbe fra medlemmets efterlønsalder, jf. § 74 i loven. Hvis a-kassen ikke har modtaget oplysningerne inden for 3 måneder, rykkes bevistidspunktet til det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget de ønskede oplysninger. Hvis a-kassen indhenter oplysninger, skal den vejlede om konsekvenserne ved ikke at svare inden 3-måneders-fristen. A-kassen kan i ganske særlige tilfælde forlænge fristen med op til yderligere 3 måneder.

§ 3. Der skal stå i efterlønsbeviset, hvilke rettigheder beviset giver. Beviset skal udformes i overensstemmelse med en standardformular, der udarbejdes af Beskæftigelsesministeriet, jf. bilag 1-3.

Stk. 2. A-kassen kan ved udstedelsen af beviset vælge at opgøre medlemmets beregningsgrundlag. Hvis a-kassen ikke har opgjort beregningsgrundlaget ved udstedelsen af beviset, skal a-kassen vejlede om, at medlemmet har ret til at få opgjort beregningsgrundlaget på bevistidspunktet, hvis medlemmet anmoder om det senest 3 måneder efter, at medlemmet har modtaget efterlønsbeviset. Beregningsgrundlaget bliver hermed en del af beviset.

Stk. 3. Ved udstedelsen af beviset skal a-kassen sende en opgørelse over medlemmets pensionsordninger. Medlemmet skal inden 3 måneder oplyse a-kassen om eventuelle pensionsordninger, der ikke fremgår af a-kassens opgørelse eller om eventuelle fejl i opgørelsen.

Kapitel 3

Oplysning om pensioner m.v.

§ 4. For medlemmer, der går på efterløn, skal a-kassen foretage en endelig opgørelse af alle pensioner m.v. med værdien, jf. § 5 og 6, ved medlemmets efterlønsalder, jf. lovens § 74. Opgørelsen skal ske på baggrund af de elektronisk indberettede oplysninger om pensioner m.v. samt medlemmets egne skriftlige erklæringer herom.

Stk. 2. For medlemmer, der er født før den 1. januar 1956, skal a-kassen kun foretage opgørelse efter stk. 1, når medlemmet overgår til efterløn uden at opfylde udskydelsesreglen i § 11, stk. 2.

§ 5. Indbetaling på en pensionsordning efter lovens § 74 j, stk. 8, skal indgå i opgørelsen af pensionen efter § 4. Indbetalingen skal indgå med enten den beregnede livsvarige årlige ydelse eller den indbetalte sum. Hvis indbetalingen foretages efter, at medlemmet er gået på efterløn, lægges værdien af indbetalingen efter lovens § 74 j, stk. 8, til den pensionsopgørelse, som medlemmet fik foretaget ved overgangen til efterløn. Foretager et medlem flere indbetalinger, skal der for hver indbetaling foretages en ny opgørelse. Opgørelsen skal have virkning fra førstkommende mandag efter tidspunktet for indbetaling til pensionen.

Stk. 2. Hvis et medlem i overensstemmelse med pensionsordningens aldersvilkår får udbetalt pension mellem det 60. år og efterlønsalderen, skal disse udbetalinger tillægges pensionsopgørelsen, jf. § 4, stk. 1.

Stk. 3. Medlemmet har pligt til at holde a-kassen underrettet om indbetalinger på en pension efter lovens § 74 j, stk. 8, og udbetalinger jf. stk. 2, der efter lovens § 74 k skal medregnes i beregningsgrundlaget.

Stk. 4. A-kassen sender den nye opgørelse efter § 4, stk. 1, til medlemmet. A-kassen skal vejlede medlemmet om, hvilken betydning de indberettede pensioner m.v. har for medlemmets efterløn.

§ 6. Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v., samt offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger indberetter i elektronisk form oplysninger om værdien af pensioner m.v. ½ år før, personen når efterlønsalderen, jf. § 74 i loven. Pengeinstitutter m.v. indberetter desuden oplysninger om udbetalinger, der er foretaget i overensstemmelse med pensionsordningers aldersvilkår, mellem det 60. år og efterlønsalderen. Indberetningerne sker efter Skatteministeriets bekendtgørelse om indberetning af værdien af pensionsordninger m.v. til brug for opgørelse af fradrag i efterløn, delpension og fleksydelse.

Stk. 2. Et medlem, som overgår til efterløn, skal skriftligt oplyse over for a-kassen, om der i perioden fra indberetningen til efterlønsalderen er sket ekstraordinære indbetalinger til pension m.v.

Stk. 3. Som en ekstraordinær indbetaling anses følgende:

1) indbetaling ud over det aftalte til livsvarig alderspension (livrente eller lignende),

2) indbetaling ud over det aftalte i henhold til ikke-livsvarig pension, hvor ordningen er indberettet med størrelsen af depotet på indberetningstidspunktet, tillagt forrentning og aftalte bidrag frem til efterlønsalderen,

3) indbetaling til ikke-livsvarig pension, hvor ordningen er opgjort og indberettet med størrelsen af depotet ½ år før efterlønsalderen, og

4) indbetaling til nyoprettet pension efter tidspunktet for indberetning af pensioner.

Stk. 4. Hvis der sker ekstraordinær indbetaling til pension m.v., der tilsammen overstiger en mindstegrænse, som svarer til det til enhver tid fastsatte grundbeløb efter § 18, stk. 5, i lov om beskatning af pensionsordninger, skal a-kassen opgøre den eller de pågældende pensioner som følger:

1) Det årlige livsvarige pensionsbeløb efter stk. 3, nr. 1, opgøres med den faktiske årlige ydelse på datoen for efterlønsalderen.

2) Depotværdien af pensionsbeløb efter stk. 3. nr. 2 og 3, tillægges det eller de ekstraordinært indbetalte beløb. Renter, kursudvikling m.v. i perioden fra indberetningen af pension til efterlønsalderen tilskrives ikke eller trækkes ikke fra ved opgørelsen af ny reguleret depotværdi af pensionen.

3) Værdien af den nyoprettede pension efter stk. 3, nr. 4, opgøres ved efterlønsalderen.

Stk. 5. Ved beregning af, om de ekstraordinære indbetalinger overstiger mindstegrænsen i stk. 4 bruttoficeres indbetalinger, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 A, § 12 A eller § 29 A. Det sker ved, at depotværdien divideres med 0,627, efter bestemmelsen i lovens § 74 j, stk. 5.

Stk. 6. Hvis et medlem i perioden efter den elektroniske indberetning har ophævet en pension, eller en pension helt eller delvist er ophørt i forhold til medlemmet med virkning forud for efterlønsalderen, udgår pensionen af den samlede opgørelse, hvis den ikke er udbetalt i overensstemmelse med aldersvilkårene i pensionsordningen. Et medlem skal over for a-kassen dokumentere, at en pension er ophævet eller ophørt.

Stk. 7. En pensionsordning, der er konverteret til en ordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 A, § 12 A eller § 29 A, anses ikke som ophævet eller helt eller delvist ophørt.

Stk. 8. A-kassens nye opgørelse af pensioner m.v., jf. stk. 4 og 5, skal ske på baggrund af oplysninger, som medlemmet selv indhenter til a-kassen.

§ 7. Et medlem skal give oplysning til a-kassen om alle pensioner m.v., der ikke er indberettet elektronisk. Det gælder også pensioner m.v. fra udenlandske pensionsinstitutter m.v.

Stk. 2. Oplysning om pensioner m.v. efter stk. 1, skal afgives med værdien ved efterlønsalderen.

Stk. 3. Oplysning om en ordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 A, § 12 A eller § 29 A, som medlemmet skal give i henhold til § 6, stk. 4, nr. 3, skal være med den bruttoficerede værdi. Det sker ved, at depotværdien divideres med 0,627, efter bestemmelsen i lovens § 74 j, stk. 5.

§ 8. Reglerne om indberetning i § 6, stk. 1, og § 7, stk. 1, finder anvendelse for et medlem, som har indbetalt til en pension efter lovens § 74 j, stk. 8.

Stk. 2. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberetter pensionsinstitutter m.v. den beregnede livsvarige årlige ydelse. Ved indbetaling på en eksisterende ordning skal alene det tillæg, som skal lægges til den eksisterende ordnings beregnede livsvarige årlige ydelse, indberettes. Indbetaling på alle andre typer pensionsordninger indberettes med værdien af indbetalingen.

Stk. 3. Pensionsinstitutter m.v. indberetter i elektronisk form oplysninger om enhver indbetaling til en pension efter lovens § 74 j, stk. 8, indtil folkepensionsalderen, jf. lovens § 74 j, stk. 9.

§ 9. En klage fra et medlem over oplysning fra et pensionsinstitut m.v. om værdien af pensioner m.v. indgives til det pågældende pensionsinstitut m.v.

Kapitel 4

Efterlønssatsen

§ 10. Beregning af efterløn og fastsættelsen af efterlønssats efter reglerne for fuldtids- eller deltidsforsikrede medlemmer sker efter lovens § 74 l samt reglerne for opgørelse af beregningsgrundlag for lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende. Beregning af efterløn for et medlem, der har været kombinationsforsikret, sker efter reglerne om beregning af dagpengesats i dagældende bekendtgørelse om kombinationsforsikring.

Stk. 2. Efterlønssatsen svarer til den dagpengesats medlemmet ville være berettiget til ved ledighed, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. Medlemmer født før den 1. juli 1959 har højst ret til 91 procent af højeste dagpengesats, hvis medlemmet ikke opfylder betingelserne i § 11.

Stk. 4. Et medlem, der overgår til efterløn efter fortrydelsesordningen, jf. lovens § 75, får reduceret efterlønssatsen efter lovens § 75, stk. 5.

Udskydelse af efterlønnen for personer født før 1. juli 1959

§ 11. Et medlem, som er født før den 1. juli 1959, og som opfylder betingelserne i stk. 2-5, får ret til efterløn med den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed, dog mindst satsen beregnet efter § 3, stk. 2, og at optjene timer til skattefri præmie efter § 12.

Stk. 2. Et medlem, der er født før den 1. januar 1956, får rettigheder efter stk. 1, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning og i perioden opfylder et arbejdskrav. Arbejdskravet er opfyldt, når medlemmet har fået indberettet mindst 3.120 løntimer som fuldtidsforsikret eller 2.496 løntimer som deltidsforsikret, i henhold til lov om et indkomstregister. Medlemmet kan også opfylde arbejdskravet ved at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 2 år.

Stk. 3. Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956, får rettigheder efter stk. 1, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 18 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning og i perioden opfylder et arbejdskrav. Arbejdskravet er opfyldt, når medlemmet har fået indberettet mindst 2.340 løntimer som fuldtidsforsikret eller 1.872 løntimer som deltidsforsikret, i henhold til lov om et indkomstregister. Medlemmet kan også opfylde arbejdskravet ved at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 18 måneder.

Stk. 4. Et medlem, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958, får rettigheder efter stk. 1, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 12 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning og i perioden opfylder et arbejdskrav. Arbejdskravet er opfyldt, når medlemmet har fået indberettet mindst 1.560 løntimer som fuldtidsforsikret eller 1.248 løntimer som deltidsforsikret, i henhold til lov om et indkomstregister. Medlemmet kan også opfylde arbejdskravet ved at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 12 måneder.

Stk. 5. Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, får rettigheder efter stk. 1, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 6 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning og i perioden opfylder et arbejdskrav. Arbejdskravet er opfyldt, når medlemmet har fået indberettet mindst 780 løntimer som fuldtidsforsikret eller 624 løntimer som deltidsforsikret, i henhold til lov om et indkomstregister. Medlemmet kan også opfylde arbejdskravet ved at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 6 måneder.

Stk. 6. Arbejde, som medgår til at opfylde kravet i stk. 2-5, opgøres efter reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode, bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed samt i dagældende bekendtgørelse om kombinationsforsikring, jf. dog stk. 8. Medlemmets status som fuldtids- eller deltidsforsikret medlem på bevistidspunktet er afgørende for opgørelsen af kravet i stk. 2-5.

Stk. 7. I den indberetningsperiode, jf. lov om et indkomstregister, hvor efterlønsbeviset er udstedt, fordeles de indberettede løntimer forholdsmæssigt i forholdet til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden. Ved opgørelsen af arbejdskravet i stk. 2-5 medregnes de løntimer, der, jf. 1. pkt., er placeret fra og med bevistidspunktet.

Stk. 8. De rettigheder, der er nævnt i stk. 1, indtræder dagen efter den dag, hvor kravene i stk. 2-5, opfyldes. Hvis medlemmet ikke opfylder kravene, når udskydelsesperioden er nået, fordeles de indberettede løntimer forholdsmæssigt. Fordelingen sker i den indberetningsperiode, hvor arbejdskravet i stk. 2-5 bliver opfyldt, i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden.

Stk. 9. Et medlem, der ikke er kombinationsforsikret, kan ikke medregne løntimer fra uger med drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang til opfyldelse af arbejdskravet i stk. 2-5. Et medlem, som driver selvstændig virksomhed kan dog medregne indberettede løntimer fra de uger, hvor medlemmet ikke har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Medlemmet kan medregne en uge som selvstændig, hver gang medlemmet har fået indberettet 30 løntimer som fuldtidsforsikret eller 24 løntimer som deltidsforsikret fra uger, hvor der ikke er drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Et medlem, der har været kombinationsforsikret, kan dog medregne både lønarbejde og selvstændig virksomhed, efter reglerne om beskæftigelseskrav i dagældende bekendtgørelse om kombinationsforsikring.

Stk. 10. Arbejde i lande inden for EØS-området, i Grønland, på Færøerne og i Schweiz kan medregnes ved opgørelse af timer efter stk. 2-5. Arbejde i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz kan kun medregnes, hvis medlemmet er udsendt for en dansk arbejdsgiver eller arbejder på internationale vilkår ved organisationer mv., som Danmark er medlem af.

Stk. 11. Et medlem kan medregne timer med dagpenge på grund af sygdom i et ansættelsesforhold. Et medlem, der udøver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang eller som kombinationsforsikret, kan medregne timer med dagpenge på grund af sygdom og timer fra de første 14 dages sygdom, selv om medlemmet ikke har modtaget sygedagpenge for denne periode. Det samme gælder for personer, der modtager en tilsvarende ydelse i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz.

Kapitel 5

Skattefri præmie

§ 12. Et medlem kan optjene timer til skattefri præmie fra bevistidspunktet og indtil overgangen til efterløn. Medlemmer født før den 1. juli 1959 skal dog først opfylde betingelserne i § 11.

Stk. 2. Et medlem kan efter overgangen til efterløn optjene timer til skattefri præmie, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter bevistidspunktet og i perioden,

1) som fuldtidsforsikret har fået indberettet mindst 3.120 løntimer til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister, eller drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 24 måneder, eller

2) som deltidsforsikret har fået indberettet mindst 2.496 løntimer til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister.

Stk. 3. Timer til den skattefri præmie kan optjenes indtil den dag, hvor medlemmet når folkepensionsalderen. Arbejdet skal udføres her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz, og medlemmet skal have bopæl og ophold her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz, jf. dog stk. 10.

Stk. 4. Arbejdet opgøres efter reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode, bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed samt i dagældende bekendtgørelse om kombinationsforsikring, jf. dog stk. 4-9. Drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang medregnes med 37 timer pr. uge. Herudover kan der medregnes alle løntimer fra lønarbejde, som medlemmet har fået indberettet efter lov om et indkomstregister, der udføres sideløbende med drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Medlemmer, der har været kombinationsforsikrede i efterlønsperioden kan medregne 15 timer pr. uge fra den selvstændige virksomhed, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt. Herudover kan medlemmet medregne alle løntimer fra perioden med kombinationsforsikring, som er indberettet efter lov om et indkomstregister.

Stk. 5. Arbejde i perioder, hvor medlemmet har fået lempet fradrag efter §§ 29 og 30, jf. lovens § 74 e, stk. 3, medregnes med det antal løntimer, som medlemmet har fået indberettet efter lov om et indkomstregister.

Stk. 6. Præmien optjenes for hver 481 timers arbejde. Det antal timer, som kan medregnes til optjening af præmie, kan højst udgøre 5.772 timer med fradrag for timer, hvor medlemmet har fået udbetalt efterløn eller dagpenge, indtil medlemmet når folkepensionsalderen efter lov om social pension, jf. dog lovens § 74 m, stk. 12, 2. pkt. Det gælder, uanset om medlemmet er fuldtids- eller deltidsforsikret.

Stk. 7. I den indberetningsperiode, jf. lov om et indkomstregister, hvor medlemmet begynder at kunne optjene skattefri præmie, jf. stk. 1, fordeles de indberettede løntimer forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden. Ved opgørelse af optjening af præmie, jf. stk. 4, medregnes de løntimer, der er placeret fra og med den dag, hvor medlemmet kan optjene præmie fra, jf. stk. 1.

Stk. 8. I den indberetningsperiode, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, fordeles de indberettede løntimer forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden. Ved opgørelse af optjening af præmie, jf. stk. 4, medregnes de løntimer, der er placeret til og med dagen før den dag, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.

Stk. 9. Et medlem, som indtil optjeningsperiodens afslutning, jf. lovens § 74 m, stk. 10, har været uafbrudt fuldtidsbeskæftiget i 3 år efter, at betingelserne i lovens § 74 m, stk. 1-6 er opfyldt, kan medregne 5.772 timer til optjening af skattefri præmie.

Stk. 10. Arbejde i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz kan kun medregnes, hvis medlemmet er udsendt for en dansk arbejdsgiver eller arbejder på internationale vilkår ved organisationer mv., som Danmark er medlem af.

Stk. 11. Et medlem kan medregne timer med dagpenge på grund af sygdom i et ansættelsesforhold. Et medlem, der har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang eller som kombinationsforsikret, kan medregne timer med dagpenge på grund af sygdom og timer fra de første 14 dages sygdom, selv om medlemmet ikke har modtaget sygedagpenge for denne periode. Det samme gælder for personer, der modtager en tilsvarende ydelse i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz.

Stk. 12. Alle timer ved godkendt selvstændig virksomhed efter bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn kan medregnes.

§ 13. Der skal ske reduktion i den skattefri præmie, jf. lovens § 74 m, stk. 15 og 17, hvis en person efter at have fået et efterlønsbevis ikke har været medlem af en dansk a-kasse.

Stk. 2. Reduktionen skal beregnes med samme sats, som præmien beregnes med, jf. § 14, stk. 2.

§ 14. A-kassen udbetaler den skattefri præmie efter reglerne i bekendtgørelse om udbetaling af en skattefri præmie under den fleksible efterlønsordning.

Stk. 2. En præmieportion for hver 481 timers arbejde udgør 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. lovens § 47 og 70, med satsen på den dag, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller dør. Årsbeløbet udgør det ugentlige dagpengebeløb ganget med 52. Medlemmets ret til at modtage efterløn efter lovens § 74 l, som enten fuldtids- eller deltidsforsikret medlem, på det tidspunkt medlemmet begynder at kunne optjene skattefri præmie fra, jf. § 12 er afgørende for opgørelsen af beløbet.

Stk. 3. Et medlem, der overgår til efterløn efter fortrydelsesordningen, jf. lovens § 75, får reduceret præmien efter lovens § 75, stk. 5.

Stk. 4. A-kassen skal opbevare dokumentation, der ligger til grund for at udbetale præmien i 5 hele regnskabsår efter udbetalingen.

Kapitel 6

Overgang til efterløn

§ 15. Et medlem, der opfylder betingelserne i lovens § 74 a eller § 75, kan overgå til efterløn efter reglerne i lovens § 74 c.

Stk. 2. Efterløn ydes efter skriftlig ansøgning og tidligst fra det tidspunkt, hvor a-kassen har fået ansøgningen.

§ 16. A-kassen kan i særlige tilfælde udbetale efterløn i en periode på op til 6 måneder til et medlem, der ikke har fået opgjort og indberettet alle pensioner m.v. efter kapitel 3 i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Det er en betingelse for at få udbetalt efterløn efter stk. 1, at medlemmet skriftligt erklærer sig villig til at betale den efterløn tilbage, som er udbetalt for meget på grund af den manglende opgørelse af pensionen.

Stk. 3. Et medlem kan overgå til efterløn, uanset pågældende ikke er dagpengeberettiget på grund af konflikt, eller hvor udbetalingen af dagpenge til a-kassen eller afdelingen er lukket på grund af bestemmelsen i lovens § 61, stk. 3.

Stk. 4. Et medlem, der opfylder betingelserne i lovens § 74 a, stk. 8, kan overgå til efterløn ved efterlønsalderen, jf. lovens § 74, hvis pågældende på tidspunktet for overgang kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

§ 17. Et medlem kan overgå til efterløn i en periode med fuld eller delvis beskæftigelse. Medlemmet er på tidspunktet for overgang til efterløn omfattet af reglerne i bekendtgørelse om overskydende timer.

§ 18. Et medlem, som får udbetalinger i forbindelse med, at der er anmeldt et krav over for Lønmodtagernes Garantifond, eller ydelser, der træder i stedet, kan overgå til efterløn.

Stk. 2. Et medlem kan overgå til efterløn, uanset pågældende er omfattet af en effektiv karantæne, og uanset medlemmet ikke er dagpengeberettiget på grund af de særlige tidsmæssige begrænsninger af ret til dagpenge fastsat efter lovens §§ 58, 60 og 73.

Overgang til efterløn ved udtræden af en virksomhed, der videreføres af ægtefællen

§ 19. Et medlem kan overgå til efterløn ved udtræden af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, når medlemmets arbejdsophør skyldes alvorlig og længerevarende sygdom. Ved alvorlig og længerevarende sygdom forstås sygdom, hvor der ikke er udsigt til helbredelse inden for efterlønsperioden.

Stk. 2. Medlemmet skal opfylde alle følgende betingelser:

1) Medlemmet skal have et efterlønsbevis.

2) Medlemmet skal ved lægeerklæring eller på anden måde dokumentere, at sygdommen er alvorlig og længerevarende.

3) Medlemmet skal overgå til efterløn i forbindelse med udtræden af virksomheden.

4) Medlemmet skal på tro og love erklære, at medlemmet ikke længere udfører arbejde i virksomheden.

Kapitel 7

Beregning af fradrag for pensioner m.v.

Personer, der er født den 1. januar 1956 eller senere

§ 20. Alle pensioner, der medfører fradrag i efterlønnen efter lovens § 74 j, stk. 6 og 8, opgøres på årsbasis.

Stk. 2. Pensionsudbetalinger, der efter lovens § 74 k skal medregnes i beregningsgrundlaget, fra en pensionsordning indgår i beregningen af fradraget. Udbetalinger omfattet af lovens § 74 j, stk. 6, 1. pkt. og stk. 7, divideres med det maksimale antal år i efterlønsperioden. Udbetalinger omfattet af lovens § 74 j, stk. 6, 2. pkt. indgår i beregningen med det udbetalte beløb før skat og afgifter.

Stk. 3. Løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg), jf. lovens § 74 j, stk. 7, medfører fradrag i efterlønnen, jf. dog § 40. Det samme gælder løbende udbetaling fra en tilsvarende pension, som er etableret i forbindelse med en arbejdsperiode i udlandet.

Stk. 4. Løbende udbetaling af pension og pensionslignende ydelser til tidligere borgmestre, udvalgsformænd, rådmænd, regionsformænd m.fl. samt medlemmer af Folketinget eller Europa-Parlamentet medfører fradrag.

Stk. 5. Løbende udbetaling af beløb fra en tidligere arbejdsgiver, som kan sidestilles med pension, medfører fradrag. Dette gælder, uanset om beløbet udbetales ved arbejdsophør eller som supplement til efterlønnen.

Stk. 6. Der skal ske fradrag i efterlønnen med 80 pct. af det beregnede beløb efter stk. 1, og med 64 pct. af den løbende udbetalte pension før skat efter stk. 3-5.

Stk. 7. Hvis medlemmet ved overgangen til efterløn modtager løbende udbetaling af en pension, som skal medføre fradrag efter stk. 3-5 skal opgørelsen af beløbet efter stk. 1 ændres. Det samme gælder, hvis en pension efter stk. 1 først kommer til udbetaling i løbet af perioden.

Stk. 8. Ved overgangen til efterløn, skal medlemmet oplyse a-kassen om alle pensioner, der skal medføre fradrag efter denne bestemmelse.

Personer, der er født før den 1. januar 1956

§ 21. Alle pensioner, der medfører fradrag i efterlønnen efter lovens § 74 j, stk. 8 og 10, opgøres på årsbasis, og det samlede beløb nedsættes med det regulerede bundfradrag på tidspunktet for overgangen til efterløn, jf. lovens § 74 j, stk. 10, 3. og 4. pkt. Bundfradraget satsreguleres løbende i perioden med efterløn.

Stk. 2. Pensionsudbetalinger, der efter lovens § 74 k skal medregnes i beregningsgrundlaget, fra en pensionsordning indgår i beregningen af fradraget. Udbetalinger omfattet af lovens § 74 j, stk. 10, 1. pkt. og stk. 11, divideres med det maksimale antal år i efterlønsperioden. Udbetalinger omfattet af lovens § 74 j, stk. 10, 2. pkt. indgår i beregningen med det udbetalte beløb før skat og afgifter.

Stk. 3. Løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg), jf. lovens § 74 j, stk. 11, medfører fradrag i efterlønnen, jf. dog § 40. Det samme gælder løbende udbetaling fra en tilsvarende pension, som er etableret i forbindelse med en arbejdsperiode i udlandet.

Stk. 4. Løbende udbetaling af pension og pensionslignende ydelser til tidligere borgmestre, udvalgsformænd, rådmænd, regionsformænd m.fl. samt medlemmer af Folketinget eller Europa-Parlamentet medfører fradrag.

Stk. 5. Løbende udbetaling af beløb fra en tidligere arbejdsgiver, som kan sidestilles med pension, medfører fradrag. Dette gælder, uanset om beløbet udbetales ved arbejdsophør eller som supplement til efterlønnen.

Stk. 6. Der skal ske fradrag i efterlønnen med 60 pct. af det beregnede beløb efter stk. 1, jf. dog stk. 8.

Stk. 7. Der skal ske fradrag i efterlønnen med 50 pct. af den løbende udbetalte pension før skat efter stk. 3-5, jf. dog stk. 8.

Stk. 8. Et medlem, der på overgangstidspunktet opfylder betingelserne i § 11, skal kun have fradrag i efterlønnen for løbende udbetaling af pension omfattet af stk. 3-5. Fradraget skal ske med 55 pct. af det udbetalte beløb før skat.

Stk. 9. Hvis medlemmet ved overgangen til efterløn modtager løbende udbetaling af en pension, som skal medføre fradrag efter stk. 3-5 skal opgørelsen af beløbet efter stk. 1 ændres. Det samme gælder, hvis en pension efter stk. 1 først kommer til udbetaling i løbet af perioden.

Stk. 10. Ved overgangen til efterløn, skal medlemmet oplyse a-kassen om alle pensioner, der skal medføre fradrag efter denne bestemmelse.

Fælles bestemmelse for fradrag for pensioner

§ 22. Der skal ske fradrag for pensioner efter §§ 20 og 21 før fradrag for øvrige indtægter og arbejde efter denne bekendtgørelse.

§ 23. Det samlede beløb på årsbasis efter § 20, stk. 6 og § 21, stk. 6, 7 og 8, som skal fradrages i efterlønnen, omregnes til et ugebeløb i kroner og ører, der trækkes fra medlemmets efterlønssats om ugen. Den regulerede ugesats afrundes til nærmeste hele kroner.

Stk. 2. Medlemmet skal ved overgangen til efterløn skriftligt oplyses om de pensioner, der medfører fradrag i efterlønnen og om størrelsen af den regulerede individuelle sats i timen.

§ 24. Ydelser fra en udenlandsk social pension, herunder alderspension, der ikke direkte kan sidestilles med ydelser efter lov om social pension, medfører fradrag krone for krone i efterlønnen. Det samme gælder, hvis den udenlandske pension er mindre end dansk folkepensions grundbeløb.

§ 25. Ved beregning af fradrag for indtægter, omfattet af reglerne i dette kapitel, skal den udenlandske udbetaling omregnes med den officielle valutakurs den første hverdag i perioden for udbetalingen af efterløn.

Kapitel 8

Fradrag for arbejde

§ 26. Lønarbejde, arbejde som selvbygger eller medbygger og godkendt selvstændig virksomhed medfører fradrag efter reglerne i bekendtgørelserne om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge m.v., supplerende dagpenge, overskydende timer samt bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn.

Stk. 2. Støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn, medfører fradrag i efterlønnen. Fradraget sker med det antal timer, medlemmet får støtte for.

Stk. 3. Reglerne om mindste udbetaling af dagpenge finder tilsvarende anvendelse i perioden med efterløn.

Stk. 4. Reglerne om en tidsmæssig begrænsning af retten til supplerende dagpenge og om frigørelsesattester gælder ikke i perioden med efterløn.

Stk. 5. Hvis der skal ske beregning af fradrag for arbejde på grund af en omregning af udenlandsk indtægt, skal der omregnes med den officielle valutakurs den første hverdag i perioden for udbetalingen af efterløn.

§ 27. Et medlem har ret til at udføre aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz efter principperne i reglerne i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge m.v.

Stk. 2. Hvis timerne ville medføre fradrag efter reglerne i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv., skal de medføre fradrag i efterlønnen.

Stk. 3. Medlemmet skal skriftligt oplyse a-kassen om aktivitetens art og omfang, samt for hvem den udføres.

§ 28. Ved udbetaling af dagpenge efter lov om sygedagpenge eller tilsvarende ydelser fra et andet EØS-land, Grønland, Færøerne eller Schweiz skal der ske fradrag med gennemsnittet af arbejdstimerne i de sidste 4 uger inden sygdommens indtræden. Hvis et medlem har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindre end 4 uger, får medlemmet fradrag svarende til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i den tid, medlemmet var beskæftiget hos arbejdsgiveren.

§ 29. Et medlem, der er overgået til efterløn, og som ønsker at drive selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, skal på forhånd meddele dette til a-kassen. A-kassen skal suspendere udbetalingen af efterløn fra tidspunktet for påbegyndelsen af virksomheden.

Stk. 2. Udbetaling af efterløn kan genoptages, hvis medlemmet enten er endeligt ophørt med drift af virksomheden efter de almindelige regler om ophør eller har fået godkendt fortsat drift af virksomheden, jf. bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn.

Stk. 3. Suspension efter stk. 1 kan kun ske én gang i efterlønsperioden.

Lempet fradrag for kontrollabelt arbejde

§ 30. For arbejde med kontrollabel arbejdstid foretages fradraget i efterlønnen for de første 35.794 kroners indtægt (2014-niveau) i et kalenderår i efterlønsperioden således:

1) Hvis timelønnen er større end den gældende omregningssats, foretages fradraget efter § 26.

2) Hvis timelønnen er mindre end omregningssatsen, men større end højeste dagpengesats på timebasis, foretages fradraget ved at dividere indtægten med den til enhver tid gældende omregningssats. Det timetal, der fremkommer herved, fradrages i efterlønnen.

3) Hvis timelønnen er mindre end højeste dagpengesats på timebasis, ansættes den til højeste dagpenge på timebasis.

Stk. 2. Timelønnen er før fradrag for arbejdsmarkedsbidrag og inklusiv de tillæg, som fremgår af lønsedlen. Timelønnen fastlægges som den gennemsnitlige timeløn for en hel indberetningsperiode.

Stk. 3. For medlemmer, der har en fast timeløn i en hel periode med udbetaling af efterløn, foretages fradraget ved udbetalingsperiodens udløb efter stk. 1.

Stk. 4. Der foretages et foreløbigt fradrag efter § 26, hvis:

1) der ikke er en fast timeløn i hele udbetalingsperioden,

2) timelønnen ikke er kendt ved udbetalingsperiodens udløb,

3) medlemmet ikke har oplyst timelønnen til a-kassen inden udbetalingen, eller

4) der er tvivl om, hvornår beløbet efter stk. 1, 1. pkt., nås.

A-kassen regulerer udbetalingen af efterløn, når den har modtaget medlemmets lønseddel eller anden dokumentation. Dokumentationen skal være indleveret senest 3 måneder efter ydelsesperiodens udløb. Dette gælder dog ikke, hvis medlemmet har haft fyldestgørende grund til ikke at have indleveret dokumentationen.

Stk. 5. Der udbetales ikke efterløn, hvis antallet af de faktiske arbejdstimer for fuldtidsforsikrede overstiger 29,6 timer i en uge eller for deltidsforsikrede overstiger 4/5 af medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før overgangen til efterløn.

Stk. 6. For hvert hele kvartal i et kalenderår, hvor medlemmet enten ikke har været overgået til efterløn, eller hvor retten til efterløn er ophørt, fordi medlemmet har nået folkepensionsalderen, nedsættes beløbsgrænsen i stk. 1, 1. pkt., med en fjerdedel.

Stk. 7. Ved en eventuel opgørelse af overskydende timer indgår timer for de første 35.794 kr. (2014-niveau) i kalenderåret eller det nedsatte beløb, jf. stk. 6 med det omregnede timetal, jf. stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 8. Ved opgørelsen af beløbet efter stk. 1, 1. pkt., indgår alle lønindtægter, herunder lønindtægter, hvor timelønnen er højere end omregningssatsen, løn for arbejde med ukontrollabel arbejdstid, udbetalt akkord eller bonus, der ikke er indgået i fradraget efter stk. 3, og løn fra uger, hvor medlemmet ikke har fået udbetalt efterløn på grund af et for højt timetal i ugen, jf. stk. 5. Indtægt fra arbejde, hvor timelønnen er fastsat efter stk. 1, nr. 3, beregnes som timetallet gange højeste dagpenge på timebasis.

§ 31. For arbejdsindtægter ud over de første 35.794 kr. (2014-niveau) i et kalenderår eller det nedsatte beløb i overgangsåret eller året, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, foretages fradraget i efterlønnen efter § 26.

Stk. 2. I den uge, hvor indtægtsgrænsen nås, foretages fradraget for den del af indtægten, der overskrider indtægtsgrænsen, efter § 26.

Kapitel 9

Fradrag for andre indtægter m.v.

§ 32. Indtægter for at varetage borgerlige ombud og offentlige og private hverv, der ikke anses for arbejde, medfører fradrag i efterlønnen.

§ 33. Ferie med løn medfører fradrag i efterlønnen. Fradraget sker på det tidspunkt, hvor ferien holdes, og med antallet af løntimer i ferieperioden.

Stk. 2. Ferie med feriegodtgørelse medfører fradrag på ferietidspunktet i forhold til det antal feriedage, der holdes. For hver feriedag, et medlem holder, fratrækkes 1/5 af efterlønnen for en uge. Der afrundes til hele eller halve feriedage. Feriedage, der er optjent i en 6 dages uge, skal ganges med 5/6.

Stk. 3. Udgør feriegodtgørelsens bruttobeløb pr. dag et mindre beløb end efterlønnen pr. dag, kan medlemmet få udbetalt differencen som efterløn.

Stk. 4. Et medlem, som holder ferie i et ansættelsesforhold, kan få omregnet feriegodtgørelsen pr. dag til timer. Dette sker ved at dele feriegodtgørelsens bruttobeløb med medlemmets timeløn i ansættelsesforholdet. Hvis det timetal, der fremkommer, er mindre end 37 timer, kan medlemmet få efterløn med fradrag for de beregnede timer.

§ 34. Feriepenge optjent efter ferieloven, efter andre feriebestemmelser eller efter tilsvarende udenlandsk lovgivning, der udbetales i efterlønsperioden eller inden for 3 måneder før overgangen til efterløn, uden at ferien holdes, medfører fradrag i efterlønnen.

Stk. 2. Fradraget efter stk. 1 skal ske fra og med den uge, medlemmet får udbetalt feriepengene. Hvis fradraget ikke kan ske i udbetalingsugen, skal det ske i den førstkommende udbetaling af efterløn inden for 12 måneder fra tidspunktet for udbetalingen af feriepengene.

Stk. 3. Feriepengene medfører fradrag for det antal feriedage, der udbetales. Feriedage, der er optjent i en 6 dages uge, ganges med 5/6. Hver feriedag medfører fradrag med 7,4 timer. Der belægges med timer fra feriepengene op til 37 timer pr. uge.

Stk. 4. Hvis feriepengenes bruttobeløb pr. time er mindre end efterlønnen pr. time, kan medlemmet få udbetalt differencen som efterløn.

Stk. 5. Et medlem, som i det optjeningsår forud for overgangen til efterløn, der danner grundlag for de udbetalte feriepenge, har været ansat på nedsat tid, kan få omregnet feriepengene pr. dag for det pågældende optjeningsår til timer. Omregningen sker ved at dele feriepengenes bruttobeløb pr. dag med den seneste timeløn, medlemmet havde før overgang til efterløn. Det beregnede timetal skal fradrages i efterlønnen.

Stk. 6. For deltidsforsikrede medlemmer skal fradraget efter stk. 5 ske i forhold til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, som medlemmets efterlønssats er beregnet på grundlag af.

§ 35. Følgende andre indtægter medfører fradrag i efterlønnen:

1) løn, rådighedsløn m.v. for en periode, hvor der ikke udføres arbejde, eller ydelser, der træder i stedet herfor,

2) indtægter fra genudsendelse, genopførelse og anden form for genanvendelse af bøger, fotografier, teaterstykker, film, og

3) legater.

Stk. 2. Udbetalt dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag medfører fradrag i efterlønnen time for time.

§ 36. Ydelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om statens voksenuddannelsesstøtte eller regler udstedt i medfør heraf medfører fradrag krone for krone i efterlønnen.

§ 37. For et medlem, der er omfattet af strejke eller lockout (konflikt), jf. lovens § 61, stk. 2, skal der ske fradrag med gennemsnittet af arbejdstimerne i de sidste 4 uger inden konfliktens begyndelse.

§ 38. Hvis et medlem i perioden med efterløn er omfattet af en karantæne, bortfalder udbetalingen af efterløn i en tilsvarende periode.

§ 39. Ved beregning af fradrag for indtægter omfattet af reglerne i dette kapitel anvendes reglerne i bekendtgørelser om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge m.v., supplerende dagpenge og overskydende timer.

Stk. 2. Ved beregning af fradrag for indtægter omfattet af reglerne i dette kapitel skal en udenlandsk udbetaling omregnes med den officielle valutakurs den første hverdag i perioden for udbetalingen af efterløn.

Indtægter, der ikke medfører fradrag

§ 40. Der skal ikke ske fradrag for følgende indtægter:

1) licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter og lignende,

2) ydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP),

3) efterlevelseshjælp i henhold til kapitel 10 a i lov om aktiv socialpolitik,

4) erstatninger, herunder erstatning efter lov om arbejdsskadesikring,

5) krigsskadeserstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre og hædersgaver,

6) livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte,

7) efterløn efter funktionærlovens § 8, efterindtægt efter tjenestemandspensionslovens kap. 6, godtgørelse for usaglig opsigelse efter Hovedaftalens § 4, stk. 3, funktionærlovens § 2 b, m.v., fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a, sømandslovens § 42 eller godtgørelse efter ligebehandlingslovene,

8) indtægt ved salg af erhvervsvirksomhed eller fast ejendom,

9) forpagtningsafgift,

10) indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig,

11) renter, aktieudbytter og lignende, arv, gaver, gevinster,

12) underholdsbidrag,

13) invaliditetsydelse efter lov om social pension,

14) pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne,

15) den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtager som følge af arbejdsskade (tilskadekomstpension),

16) vederlag, der modtages for at overholde konkurrence- eller kundeklausuler, og

17) betaling for feriefridage, som ikke holdes.

Kapitel 10

Oplysningspligt og udbetaling af efterløn

§ 41. Et medlem, der har indtægter ved pension, arbejde, øvrige indtægter eller hverv m.v., som er omfattet af denne bekendtgørelse, har pligt til at oplyse a-kassen herom.

§ 42. A-kassen udbetaler efterløn på baggrund af et medlems erklæring om arbejde og indtægter.

Stk. 2. Et medlem skal indsende oplysningerne ved udløbet af hver udbetalingsperiode, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. A-kassen kan beslutte, at medlemmer, der i perioden med efterløn ikke arbejder og alene har indtægter i form af pension efter §§ 20 eller 21, i stedet mindst hver 6. måned afgiver oplysninger efter stk. 1. Oplysningerne kan gives på én erklæring. Tilsvarende gælder for medlemmer, der på grund af arbejde ikke får udbetalt efterløn.

Kapitel 11

Medlemmer omfattet af reglerne om fleksjob

§ 43. Bliver en efterlønsmodtager omfattet af reglerne om fleksjob i kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal udbetalingen af efterløn indstilles.

Stk. 2. Medlemmet kan igen få udbetalt efterløn fra det tidspunkt, hvor medlemmet ikke længere er omfattet af reglerne om fleksjob.

§ 44. Et medlem, der bliver omfattet af reglerne om fleksjob, skal oplyse a-kassen om det.

Stk. 2. A-kassen skal vejlede et medlem, der efter § 43, stk. 1, får indstillet udbetalingen af efterløn, om muligheden for igen at få udbetalt efterløn, jf. § 43, stk. 2.

Kapitel 12

Ophold og arbejde i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz

§ 45. Et medlem kan få udbetalt efterløn under midlertidigt ophold i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz i op til sammenlagt 3 måneder inden for hvert kalenderår.

Stk. 2. Overstiger opholdet sammenlagt 3 måneder, eller tager medlemmet fast ophold i et land uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz, skal a-kassen standse udbetalingen af efterløn, indtil medlemmet igen tager fast ophold her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz.

Stk. 3. Hvis et medlem har bevaret retten til efterløn under ophold i et land uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz lige op til et årsskifte, kan medlemmet dog bevare retten til efterløn i en ny 3 måneders periode uden forinden at tage ophold her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz.

§ 46. Et medlem, der tager ophold i et land uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz, skal give a-kassen oplysning om opholdets begyndelses- og afslutningstidspunkt.

Stk. 2. Det påhviler a-kassen at registrere perioder, hvor et medlem opholder sig i lande uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz, og at standse udbetalingen af efterløn i overensstemmelse med reglerne i § 45.

§ 47. Et medlem, der arbejder i et land uden for EØS-området, Grønland, Færøerne og Schweiz, kan ikke få udbetalt efterløn, medmindre arbejdet udføres som udsendt for en dansk arbejdsgiver. Perioden, hvor medlemmet kan få udbetalt efterløn, kan højst udgøre 3 måneder i hvert kalenderår.

Stk. 2. Hvis et medlem efter stk. 1 fortsat har bopæl og ophold her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz, har medlemmet ret til efterløn uden tidsmæssig begrænsning.

§ 48. Når et medlem tager fast ophold her i riget, i et andet EØS-land eller i Schweiz efter ophold i andre lande i længere tid end nævnt i § 45, kan a-kassen genoptage udbetalingen af efterløn efter begæring fra medlemmet, hvis betingelserne for ret til efterløn fortsat er opfyldt.

Kapitel 13

Vejledning i forbindelse med udrejse til udlandet

§ 49. Medlemmer, der tager ophold, bopæl eller arbejde i udlandet, herunder Færøerne og Grønland, skal oplyse om det til a-kassen.

Stk. 2. A-kassen skal vejlede medlemmer, der efter stk. 1 oplyser om ophold, bopæl eller arbejde i udlandet, om konsekvenserne for retten til efterløn.

Kapitel 14

Efterlønnens ophør

§ 50. Retten til efterløn ophører ved udgangen af den måned, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller dør.

Stk. 2. Retten til efterløn ophører også, hvis et medlem:

1) skriftligt meddeler, at medlemmet ønsker at træde ud af ordningen,

2) overgår til ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, bortset fra invaliditetsydelse,

3) overgår til at modtage dagpenge eller tilsvarende ydelser på grund af ledighed m.v. i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz,

4) bliver udmeldt, med mindre det skyldes, at medlemmet skal forsikres i et andet EØS-land på grund af lovvalgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/04, skal forsikres i Schweiz på grund af aftalen mellem EU og Schweiz om fri bevægelighed for personer, jf. lovvalgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/04, eller skal forsikres på Færøerne på grund af aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes Landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring, eller

5) slettes som medlem af a-kassen.

§ 51. Hvis et medlem ønsker at træde ud af efterlønsordningen, skal a-kassen skriftligt vejlede om, at der ikke er ret til at træde ind igen.

Kapitel 15

Optjening af anciennitet ved perioder med bruttorevalideringsydelse eller indbetaling af bidrag til fleksydelsesordningen

§ 52. En person, som på grund af sygdom har meldt sig ud af en a-kasse før den 1. juli 1999, og som efterfølgende tilkendes eller er tilkendt en bruttorevalideringsydelse efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, og som efterfølgende optages i en a-kasse, kan medregne tidligere perioder, i hvilke der har været udbetalt bruttorevalideringsydelse, til at opfylde kravene om anciennitet i lovens § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 75, stk. 1.

Stk. 2. Et medlem, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan endvidere medregne medlemsperioder før tilkendelsen af bruttorevalideringsydelse til opfyldelse af kravet om medlemskab.

Stk. 3. Hvis et medlem herefter ikke opfylder kravene om uafbrudt medlemskab i lovens § 74 a, stk. 2-4, kan medlemmet søge om en dispensation efter lovens § 74 a, stk. 7.

Stk. 4. For at opnå rettigheder efter stk. 1 og 2 skal medlemmet på optagelsestidspunktet opfylde de gældende krav om optagelse som nyt medlem

§ 53. Et medlem, som har været visiteret til et fleksjob og tilmeldt fleksydelsesordningen, kan medregne perioder med indbetaling af fleksydelsesbidrag til at opfylde kravene om anciennitet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, stk. 2-4 og stk. 6, og § 75.

Stk. 2. Perioder uden indbetaling af fleksydelsesbidrag, jf. § 2, stk. 2, i lov om fleksydelse, kan også medregnes til opfyldelse af de i stk. 1 nævnte krav.

Kapitel 16

Ikrafttræden m.v.

§ 54. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 2014.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1421 af 23. december 2012 om fleksibel efterløn.

Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, den 17. december 2013

Jakob Jensen

/ Kirsten Brix Pedersen


Bilag 1

Efterlønsbevis til medlemmer født før 1. januar 1956

A-kassens navn

A-kassens logo

Den [24. august 2014]

Efterlønsbevis

[Jens Jensen, 100254 - 0000, Vænget 19, 0000 X-købing]

Arbejdsløshedskassen erklærer hermed, at De opfylder betingelserne for at gå på efterløn den [10. august 2014].

De oplysninger, De selv har givet, og a-kassens egne oplysninger viser, at De opfylder betingelserne for efterløn. Det betyder bl.a., at De har været medlem af en a-kasse i det nødvendige antal år, at De er berettiget til dagpenge, herunder opfylder beskæftigelseskravet og vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. De skal ikke længere betale efterlønsbidrag, men fortsat betale almindeligt kontingent til a-kassen.

*

Dette bevis giver Dem ret til at gå på efterløn, selv om De senere bliver syg og derfor ikke længere kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

De har på bevistidspunktet ret til efterløn med satsen for [deltids-/fuldtidsforsikrede].

Senest 3 måneder efter at De har modtaget efterlønsbeviset, kan De anmode Deres a-kasse om at træffe afgørelse om beregningsgrundlaget for Deres efterlønssats. Hvis De bevarer Deres nuværende forsikringsstatus, vil De herefter mindst have ret til en efterlønssats, der beregnes ud fra dette beregningsgrundlag. (Eller: Med udgangspunkt i beregningsgrundlaget for Deres efterløn er Deres daglige arbejdsfortjeneste pr. [10. august 2014] opgjort til [XX] kr. Deres efterløn vil udgøre kr. [XX (højst 91 pct. satsen)] på årsbasis, hvis De går på efterløn nu. Herfra skal trækkes eventuelle fradrag for pension m.v.).

Ved overgang til efterløn på et senere tidspunkt skal De opfylde alle andre betingelser for at gå på efterløn. Det vil sige, at De fortsat skal kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet, medmindre den manglende rådighed skyldes sygdom, og at De skal være medlem af en a-kasse og opfylde beskæftigelseskravet eller i øvrigt have ret til dagpenge. De skal på det tidspunkt også have fast bopæl og ophold her i riget (Danmark, Grønland og Færøerne), i et andet EØS-land eller Schweiz.

*

Hvis De med virkning fra den [10. august 2014] udskyder Deres overgang til efterløn i mindst 2 år, og De i denne periode har lønarbejde eller lønarbejde og selvstændig virksomhed som kombinationsforsikret i mindst 3.120 løntimer, deltidsforsikrede mindst 2.496 løntimer, eller driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, får De følgende rettigheder:

1) mulighed for at få efterløn med op til højeste efterlønssats,

2) mulighed for en mere lempelig pensionsmodregning, og

3) mulighed for ved fortsat arbejde at optjene en skattefri præmie, som De kan få udbetalt, når De når folkepensionsalderen.

Med venlig hilsen

Arbejdsløshedskassen

Klagevejledning

De kan klage over indholdet af efterlønsbeviset til Arbejdsskadestyrelsens Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring inden 4 uger efter, at De har fået dette bevis, jf. § 98, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. De skal sende klagen til arbejdsløshedskassen.


Bilag 2

Efterlønsbevis til medlemmer født i perioden den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1959

A-kassens navn

A-kassens logo

Den [20. april 2020]

Efterlønsbevis

[Jens Jensen, 060457 - 0000, Vænget 19, 0000 X-købing]

Arbejdsløshedskassen erklærer hermed, at De opfylder betingelserne for at gå på efterløn den [6. april 2020].

De oplysninger, De selv har givet, og a-kassens egne oplysninger viser, at De opfylder betingelserne for efterløn. Det betyder bl.a., at De har været medlem af en a-kasse i det nødvendige antal år, at De er berettiget til dagpenge, herunder opfylder beskæftigelseskravet og vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. De skal ikke længere betale efterlønsbidrag, men fortsat betale almindeligt kontingent til a-kassen.

*

Dette bevis giver Dem ret til at gå på efterløn, selv om De senere bliver syg og derfor ikke længere kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

De har på bevistidspunktet ret til efterløn med satsen for [deltids-/fuldtidsforsikrede].

Senest 3 måneder efter at De har modtaget efterlønsbeviset, kan De anmode Deres a-kasse om at træffe afgørelse om beregningsgrundlaget for Deres efterlønssats. Hvis De bevarer Deres nuværende forsikringsstatus, vil De herefter mindst have ret til en efterlønssats, der beregnes ud fra dette beregningsgrundlag. [Eller: Med udgangspunkt i beregningsgrundlaget for Deres efterløn er Deres daglige arbejdsfortjeneste pr. [6. april 2020] opgjort til [XX] kr. Deres efterløn vil udgøre kr. [XX (højst 91 pct. satsen)] på årsbasis, hvis De går på efterløn nu. Herfra skal trækkes eventuelle fradrag for pension m.v.)

Ved overgang til efterløn på et senere tidspunkt skal De opfylde alle andre betingelser for at gå på efterløn. Det vil sige, at De fortsat skal kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet, medmindre den manglende rådighed skyldes sygdom, og at De skal være medlem af en a-kasse og opfylde beskæftigelseskravet eller i øvrigt have ret til dagpenge. De skal på det tidspunkt også have fast bopæl og ophold her i riget (Danmark, Grønland og Færøerne), i et andet EØS-land eller Schweiz.

*

Hvis De med virkning fra den [6. april 2020] udskyder Deres overgang til efterløn i mindst [6/12/18] måneder og De i denne periode har lønarbejde i mindst [780/1560/2340] løntimer, deltidsforsikrede mindst [624/1.248/1872] løntimer, eller driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 12 måneder, får De følgende rettigheder:

1) mulighed for at få efterløn med op til højeste efterlønssats,

2) mulighed for ved fortsat arbejde at optjene en skattefri præmie indtil De overgår til efterløn eller når folkepensionsalderen.

Hvis De desuden med virkning fra den [6. april 2020], udskyder Deres overgang til efterløn i mindst 2 år, og De i denne periode har lønarbejde i mindst 3.120 løntimer, deltidsforsikrede mindst 2.496 løntimer, eller driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, kan De fortsætte med at optjene timer til skattefri præmie, også selvom De overgår til efterløn.

Med venlig hilsen

Arbejdsløshedskassen

Klagevejledning

De kan klage over indholdet af efterlønsbeviset til Arbejdsskadestyrelsens Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring inden 4 uger efter, at De har fået dette bevis, jf. § 98, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. De skal sende klagen til arbejdsløshedskassen.


Bilag 3

Efterlønsbevis til medlemmer født den 1. juli 1959 eller senere

A-kassens navn

A-kassens logo

Den [10. juli 2023]

Efterlønsbevis

[Jens Jensen, 010759 - 0000, Vænget 19, 0000 X-købing]

Arbejdsløshedskassen erklærer hermed, at De opfylder betingelserne for at gå på efterløn den [1. juli 2023].

De oplysninger, De selv har givet, og a-kassens egne oplysninger viser, at De opfylder betingelserne for efterløn. Det betyder bl.a., at De har været medlem af en a-kasse i det nødvendige antal år, at De er berettiget til dagpenge, herunder opfylder beskæftigelseskravet og vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. De skal ikke længere betale efterlønsbidrag, men fortsat betale almindeligt kontingent til a-kassen.

*

Dette bevis giver Dem ret til at gå på efterløn, selv om De senere bliver syg og derfor ikke længere kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det giver Dem også mulighed for at optjene timer til skattefri præmie indtil de overgår til efterløn eller når folkepensionsalderen.

De har på bevistidspunktet ret til efterløn med satsen for [deltids-/fuldtidsforsikrede].

Senest 3 måneder efter at De har modtaget efterlønsbeviset, kan De anmode Deres a-kasse om at træffe afgørelse om beregningsgrundlaget for Deres efterlønssats. Hvis De bevarer Deres nuværende forsikringsstatus, vil De herefter mindst have ret til en efterlønssats, der beregnes ud fra dette beregningsgrundlag. (Eller: Med udgangspunkt i beregningsgrundlaget for Deres efterløn er Deres daglige arbejdsfortjeneste pr. [10. juli 2023] opgjort til [XX] kr. Deres efterløn vil udgøre [XX] kr. på årsbasis, hvis De går på efterløn nu. Herfra skal trækkes eventuelle fradrag for pension m.v.)

Ved overgang til efterløn på et senere tidspunkt skal De opfylde alle andre betingelser for at gå på efterløn. Det vil sige, at De fortsat skal kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet, medmindre den manglende rådighed skyldes sygdom, og at De skal være medlem af en a-kasse og opfylde beskæftigelseskravet eller i øvrigt have ret til dagpenge. De skal på det tidspunkt også have fast bopæl og ophold her i riget (Danmark, Grønland og Færøerne), i et andet EØS-land eller Schweiz.

*

Hvis De med virkning fra den [10. juli 2023] udskyder Deres overgang til efterløn i mindst 2 år, og De i denne periode har lønarbejde i mindst 3.120 løntimer, deltidsforsikre De mindst 2.496 løntimer, eller driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, kan De fortsætte med at optjene timer til skattefri præmie, også selvom De overgår til efterløn.

Med venlig hilsen

Arbejdsløshedskassen

Klagevejledning

De kan klage over indholdet af efterlønsbeviset til Arbejdsskadestyrelsens Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring inden 4 uger efter, at De har fået dette bevis, jf. § 98, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. De skal sende klagen til arbejdsløshedskassen.