Links til øvrige EU dokumenter
32013R1306
 
32014R0640
 
32014R0809
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Oversigt over krav der indgår i krydsoverensstemmelse
Bilag 2 Lister over familier og grupper af stoffer
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse1)

I medfør af § 1, stk. 1-4, og § 4, stk. 1 og 5, i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 244 af 28. februar 2013, og § 2, stk. 1, § 9, stk. 4, og § 11, stk. 1, i lov nr. 1360 af 16. december 2014 om Landdistriktsfonden, fastsættes efter bemyndigelse, herunder i henhold til § 5, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 559 af 28. maj 2014 om NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser:

Anvendelsesområde

§ 1. Bekendtgørelsen fastlægger de krav, der er omfattet af reglerne om krydsoverensstemmelse, samt kontrol heraf.

Definitioner

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Overtrædelse: Enhver tilsidesættelse af krydsoverensstemmelseskravene i bilag 1 til denne bekendtgørelse.

2) Støtte:

a) Betalinger, der ydes efter grundbetalingsordningen og andre direkte betalinger, jf. bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013.

b) Betalinger, der ydes til foranstaltninger for bæredygtig anvendelse af landbrugsarealer og skovbrugsarealer, jf. artikel 21, stk. 1, litra a, artikel 28-29 og 34 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013.

c) Betalinger, der ydes til foranstaltninger for bæredygtig anvendelse af landbrugsarealer og skovbrugsarealer, jf. artikel 36, litra a, nr. iv og litra b, nr. i og iv, i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005.

3) Ansøgning om støtte: Ansøgning, der indgives med henblik på udbetaling af støtte efter ordninger omfattet af nr. 2.

4) Landbruger: Enhver, der kan søge om støtte efter de ordninger, der er nævnt i nr. 2.

5) Braklagte arealer: Som defineret i § 2, stk. 1, nr. 5, i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.

6) Markblok: Som defineret i § 2, nr. 2, i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema.

Krav om krydsoverensstemmelse

§ 3. Landbrugere, der modtager støtte, skal efter artikel 91, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 overholde kravene i bilag 1 til denne bekendtgørelse på bedriften i hele kalenderåret, jf. artikel 97, stk. 1, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013.

Overtrædelse af reglerne om krydsoverensstemmelse

§ 4. NaturErhvervstyrelsen træffer afgørelse i sager vedrørende overtrædelse af reglerne om krydsoverensstemmelse.

Stk. 2. Overtrædelse af kravene i bilag 1 til denne bekendtgørelse kan føre til nedsættelse af støtte efter artikel 91, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 eller udelukkelse fra at ansøge om støtte efter artikel 75 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17. juli 2014.

Bedømmelse af kontrolresultater

§ 5. Overtrædelse af krav om krydsoverensstemmelse vurderes efter de kriterier, der fremgår af artikel 38, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014.

Stk. 2. Ved overtrædelser af mindre alvorlig, omfattende og varig karakter har NaturErhvervstyrelsen etableret et tidligt varslingssystem i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 99, stk. 2, 2. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013, og artikel 39, stk. 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014. Bringes overtrædelsen til ophør under kontrolbesøget, eller afhjælpes den senest seks måneder efter kontrollens afslutning, fører overtrædelsen ikke til nedsættelse af støtten.

Stk. 3. Uanset stk. 2, medfører tilsidesættelse af krav om krydsoverensstemmelse, der udgør en direkte risiko for den offentlige sundhed eller dyresundheden, altid nedsættelse af eller udelukkelse fra støtte, jf. artikel 99, stk. 2, 3. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013.

Kontrol af krydsoverensstemmelse

§ 6. NaturErhvervstyrelsen fører kontrol med overholdelse af kravene i bilag 1 til denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. NaturErhvervstyrelsen kan føre kontrol på enhver bedrift, som er omfattet af en ansøgning om støtte.

Stk. 3. Fødevarestyrelsen fører administrativ kontrol med overholdelse af KO-krav 2.6-2.9 og 2.26 i bilag 1 til denne bekendtgørelse.

Klagebestemmelser

§ 7. Afgørelser truffet af NaturErhvervstyrelsen kan påklages til Fødevareministeriets Klagecenter.

Stk. 2. Klagefristen er 4 uger. Klagen skal være skriftlig og indgives gennem NaturErhvervstyrelsen.

Stk. 3. Fødevareministeriets Klagecenter kan inden for 6 måneder efter afgørelsen se bort fra overskridelse af klagefristen, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.

Stk. 4. NaturErhvervstyrelsen kan genoptage en sag efter, at der er indgivet klage.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2015.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 107 af 29. januar 2014 om krydsoverensstemmelse og bekendtgørelse nr. 106 af 29. januar 2014 om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM). Bekendtgørelserne finder dog fortsat anvendelse på overtrædelser, der finder sted i perioden fra 1. februar 2014 til og med 31. januar 2015.

NaturErhvervstyrelsen, den 30. januar 2015

Jette Petersen

/ Steen Bonde


Bilag 1

Oversigt over krav der indgår i krydsoverensstemmelse

Krydsoverensstemmelsesområde 1: Miljø, klimaforandring og god landbrugsmæssig stand for jord.
   
1.1
Beskyttelse af grundvand mod forurening.
   
 
BESTEMMELSE
   
 
Stk.1
Stoffer, der kan forurene grundvand, og som fremgår af liste I eller II i bilag 2 til denne bekendtgørelse, må ikke uden tilladelse, direkte eller indirekte udledes til grundvandet.
   
 
Stk. 2
Beholdere med stoffer, der kan forurene grundvand, og som fremgår af liste I eller II nævnt i stk. 1, må heller ikke uden tilladelse være nedgravet i jorden.
   
1.2
Ophævet.
   
1.3
Ophævet.
   
1.4
Ophævet.
   
1.5
Ophævet.
   
1.6
Ophævet.
   
1.7
Indretning af stalde og lignende.
Bekendtgørelse nr. 853 af 30. juni 2014 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., § 8, stk. 1, § 22, § 23 og § 26 for så vidt angår forurening af grundvand og overfladevand.
   
1.8
Opbevaringskapacitet for husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft og restvand.
Bekendtgørelse nr. 853 af 30. juni 2014 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., § 9.
   
1.9
Opbevaring af fast husdyrgødning.
Bekendtgørelse nr. 853 af 30. juni 2014 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., § 11, § 12, § 22, § 24, § 25, stk. 1 og 2, og § 26, for så vidt angår forurening af grundvand og overfladevand.
   
1.10
Opbevaring af kompost i marken.
Bekendtgørelse nr. 853 af 30. juni 2014 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., § 13, stk. 1 og 2, og § 14, stk. 1 og 3, og lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (med senere ændringer), for så vidt angår afstandskravene til enkelt vandindvindingsanlæg, fælles vandindvindingsanlæg og vandløb (herunder dræn) og søer, § 8, stk. 1, nr. 1-3.
   
1.11
Opbevaring af ensilage.
Bekendtgørelse nr. 853 af 30. juni 2014 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., § 15, § 16, § 22, § 24, § 25, stk. 3, og § 26, for så vidt angår forurening af grundvand og overfladevand.
   
1.12
Opbevaring af flydende gødning, samt ensilagesaft, afgasset vegetabilsk biomasse og restvand.
Bekendtgørelse nr. 853 af 30. juni 2014 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., § 18, stk. 1, § 25, stk. 1, og § 26, for så vidt angår forurening af grundvand og overfladevand.
   
1.13
Udbringningsperioder for husdyrgødning samt ensilagesaft og afgasset vegetabilsk biomasse.
Bekendtgørelse nr. 853 af 30. juni 2014 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., § 29.
   
1.14
Udbringningsmetode for husdyrgødning.
Bekendtgørelse nr. 853 af 30. juni 2014 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., § 28, stk. 2-4 og 6-7, og § 30, stk. 1.
   
1.15
Udbringnings- og arealrestriktioner for husdyrgødning, ensilagesaft, afgasset vegetabilsk biomasse, restvand og mineralsk gødning (handelsgødning).
Bekendtgørelse nr. 853 af 30. juni 2014 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., § 30, stk. 2-4.
   
1.16
2 meter bræmmer langs vandløb og søer.
Lovbekendtgørelse nr. 1208 af 30. september 2013 om vandløb, som ændret ved lov nr. 1631 af 26. december 2013, § 69, stk. 1, for så vidt angår dyrkning, jordbehandling og plantning.
   
1.17
Udarbejdelse af gødningsregnskaber.
Bekendtgørelse nr. 845 af 12. juli 2011 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/2012 og om plantedække (med senere ændringer), § 40, bekendtgørelse nr. 804 af 18. juli 2012 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2012/2013 og om plantedække (med senere ændringer), § 38, bekendtgørelse nr. 975 af 29. juli 2013 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperiode 2013/2014 og om plantedække (med senere ændringer), § 45, lovbekendtgørelse nr. 500 af 12. maj 2013 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, § 22, stk. 1, og § 23, stk. 1 og 3, og bekendtgørelse nr. 903 af 29. juli 2014 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2014/2015 og om plantedække, § 45.
   
1.18
Afsætning af husdyrgødning.
Bekendtgørelse nr. 845 af 12. juli 2011 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/2012 og om plantedække (med senere ændringer), § 21, bekendtgørelse nr. 804 af 18. juli 2012 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2012/2013 og om plantedække (med senere ændringer), § 18, bekendtgørelse nr. 975 af 29. juli 2013 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperiode 2013/2014 og om plantedække (med senere ændringer), § 18, og bekendtgørelse nr. 903 af 29. juli 2014 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2014/2015 og om plantedække, § 18.
   
1.19
Ligevægten mellem virksomhedens kvælstofforbrug og -behov.
Lovbekendtgørelse nr. 500 af 12. maj 2013 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, § 5.
   
1.20
Ophævet.
   
1.21
Etablering af plantedække.
Bekendtgørelse nr. 928 af 16. juli 2010 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2010/2011 og om plantedække, §§ 30-35, bekendtgørelse nr. 804 af 18. juli 2012 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2012/2013 og om plantedække (med senere ændringer), §§ 27-33, jf. §§ 48-51, bekendtgørelse nr. 975 af 29. juli 2013 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2013/2014 og om plantedække, §§ 29-33, §§ 38-39 og § 42, og bekendtgørelse nr. 903 af 29. juli 2014 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2014/2015 og om plantedække, §§ 29-33 og §§ 37-44.
   
1.22
Grænser for tildeling af husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse (harmonireglerne).
Bekendtgørelse nr. 853 af 30. juni 2014 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., § 27, stk. 1, § 31, § 32, § 33, stk. 1 og 2, og § 34.
   
1.23
Beskyttelse af naturtyper beliggende i et Natura 2000 område.
Lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013 om naturbeskyttelse, § 3, stk. 1-3, for så vidt arealet er beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder, habitatområder henholdsvis fuglebeskyttelsesområder1).
   
1.24
Beskyttelse af klitfredede arealer beliggende i et Natura 2000 område.
Lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013 om naturbeskyttelse, § 8, stk. 1, 1.-3. pkt., og bekendtgørelse nr. 1316 af 21. december 2011 om klitfredning, § 1, stk. 1, for så vidt arealet er beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder, habitatområder henholdsvis fuglebeskyttelsesområder1).
   
1.25
Beskyttelse af strandbredder og andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen, og som er beliggende i et Natura 2000 område.
Lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013 om naturbeskyttelse, § 15, stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt., 1. led, for så vidt arealet er beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder, habitatområder henholdsvis fuglebeskyttelsesområder1).
   
1.26
Beskyttelse af arealer i ydre koge i Tøndermasken beliggende i et Natura 2000 område.
Lovbekendtgørelse nr. 940 af 3. juli 2013 om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken, §§ 10-12, § 16, stk. 1 og 2, § 17, stk. 1 og 2, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, og § 20, for så vidt arealet er beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder, habitatområder henholdsvis fuglebeskyttelsesområder1).
   
1.27
Ophævet.
   
1.28
Ophævet.
   
1.29
Om fredskovpligtige arealer beliggende i et Natura 2000 område.
Lovbekendtgørelse nr. 678 af 14. juni 2013 om skove, § 8, nr. 4, 1. pkt., § 11 og § 28.
   
1.30
Ophævet.
   
1.31
Gyllebeholder udstyret med alarm.
Bekendtgørelse nr. 853 af 30. juni 2014 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., § 19, stk. 1.
   
1.32
Etablering af gyllebarriere omkring gyllebeholder.
Bekendtgørelse nr. 853 af 30. juni 2014 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., § 19, stk. 2 og 4, og bilag 2, nr. 1, 1. pkt., og nr. 2, 1. pkt.
   
1.33
Etablering og bevarelse af plantedække på braklagte landbrugsarealer.
   
 
BESTEMMELSE
   
 
Stk. 1
Braklagte arealer skal holdes plantedækket, indtil dyrkning genoptages, jf. dog stk. 4.
   
 
Stk. 2
Arealer, der er beliggende inden for de i § 69 i vandløbslovens nævnte bræmmer på to meter, er ikke omfattet af stk. 1.
   
 
Stk. 3
Når et areal overgår til brak, skal plantedækket, jf. stk. 1, etableres senest 14 dage efter høst. Hvis høsten sker så sent, at plantedækket ikke kan etableres i indeværende vækstsæson, skal plantedækket etableres snarest muligt og ikke senere end 31. maj året efter.
   
 
Stk. 4
Braklagte arealer må ikke anvendes på en måde, der medfører ødelæggelse af plantedækket. På braklagte arealer er det dog tilladt:
 
a)
at etablere en vinterafgrøde med henblik på høst et efterfølgende år i overensstemmelse med § 30, stk. 2, i bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. Hvis der etableres en vårafgrøde det følgende år, må jordbearbejdning alene finde sted i overensstemmelse med § 30, stk. 3, i bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.
 
b)
at genetablere plantedækket i perioden fra den 1. august til den 15. september.
 
c)
at anvende plantebeskyttelsesmidler til selektiv bekæmpelse af hejrearter, giftige arter eller aggressive ukrudtsarter som for eksempel flyvehavre, kæmpebjørneklo, brændenælder og tidsler.
 
d)
at etablere barjordsstriber og vildttiltag i overensstemmelse med § 29 i bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.
 
e)
at etablere midlertidige foranstaltninger og arrangementer i overensstemmelse med § 24 i bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v., hvis områder med ødelagt plantedække genetableres snarest muligt efter anvendelsen.
   
 
Stk. 5
Stk. 1-4 finder ikke anvendelse, hvor betingelserne i tilsagn om landdistriktsstøtte, forpligtelser i medfør af lovgivningen eller projekter godkendt af Naturstyrelsen til gennemførelse af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle, Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger forhindrer overholdelsen af bestemmelserne.
   
1.34
Markafbrænding af halm eller andre lignende dele af landbrugsafgrøder.
Bekendtgørelse nr. 1317 af 20. november 2006 om forbud mod markafbrænding af halm m.v. (med senere ændringer), § 1.
   
1.35
Forvaltning af vand.
Lovbekendtgørelse nr. 1199 af 30. september 2013 om vandforsyning m.v. (med senere ændringer), § 18, stk. 1, og § 58, stk. 2 og 3, og:
   
 
BESTEMMELSE
   
 
Stk. 1
Hvor vand indvindes til markvandingsformål, må vilkåret om maksimal indvindingsmængde af grundvand og overfladevand i tilladelsen ikke overtrædes, jf. § 22 i vandforsyningsloven m.v.
   
1.36
Bevarelse af landskabstræk.
   
 
BESTEMMELSE
   
 
Stk. 1
Ved et GLMS-landskabselement, jf. bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013, forstås i denne bekendtgørelse et fredet fortidsminde med tillæg af en dyrkningsfri to meter bræmme, små søer, vandhuller og eventuel randbeplantning, når landskabselementet ikke overstiger 2000 m2 og er beliggende i markblok.
   
 
Stk. 2
Et landskabselement må ikke fjernes, ødelægges eller reduceres i omfang. Landskabselementet fremgår af NaturErhvervstyrelsens tema over landskabselementer i Fødevareministeriets Internet Markkort.
   
1.37
Beskyttelse af landbrugsjord mod jorderosion.
   
 
BESTEMMELSE
   
 
Stk. 1
I perioden fra høst til 15. februar det følgende år må der ikke foretages vendende jordbearbejdning (pløjning) af sammenhængende landbrugsarealer over 5000 m2, der, jf. Fødevareministeriets Internet Markkort:
1) har en hældning på minimum 12 grader,
2) har høj risiko for jorderosion ved vandafstrømning og
3) er beliggende i markblok.
   
1.38
Forbud mod beskæring af buskads og træer i fuglenes yngletid.
   
 
BESTEMMELSE
   
 
Stk. 1
I perioden fra 15. marts til 31. juli må der ikke foretages beskæring af buskads og træer på arealer, der er beliggende i markblok.
   
 
Stk. 2
Arealer, der er dyrket med lavskov eller støtteberettigede permanente afgrøder i form af træer eller buske, er ikke omfattet af forbuddet i stk. 1.
   
 
Stk. 3
Stk. 1 kan fraviges i de tilfælde, hvor særligt vejrlig eller anlægsarbejde kræver beskæring i forbudsperioden.
   
Krydsoverensstemmelsesområde 2: Folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed.
   
2.1
Øremærkning af kreaturer med godkendte øremærker.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) 820/92, art. 4.
Bekendtgørelse nr. 1383 af 15. december 2014 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder, § 2, stk. 1-3, § 3, § 4, stk. 1 og 2, og §§ 5-6.
   
2.2
Indberetning af kvæg og deres flytninger samt førelse af besætningsregister.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) 820/92, art. 7.
Bekendtgørelse nr. 1383 af 15. december 2014 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder, §§ 7-10, § 13, stk. 1 og 2, §§ 14-15 og § 16, stk. 2, dog undtaget indberetning om tilstand i § 7, stk. 2, nr. 3.
   
2.3
Registrering af besætninger i det centrale husdyrbrugsregister CHR.
Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 af 17. december 2003 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og direktiv 92/102/EØF og 64/432/EØF, art. 3, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) 820/92, art. 5.
Kommissionens beslutning af 23. oktober 2000 om nærmere regler for registrering af bedrifter i nationale databaser for svin som fastsat i Rådets direktiv 64/432/EØF.
Bekendtgørelse nr. 1237 af 30. oktober 2013 om registrering af besætninger i CHR, § 6.
   
2.4
Øremærkning af får og geder med godkendte øremærker.
Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 af 17. december 2003 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og direktiv 92/102/EØF og 64/432/EØF, art. 4.
Bekendtgørelse nr. 1383 af 15. december 2014 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder, §§ 47-48, dog undtaget kravet om, at får og geder skal mærkes senest 60 dage efter fødsel, og undtaget kravet om, at får og geder skal mærkes senest 4 måneder efter fødsel for besætninger med minimum 500 moderdyr, og hvor dyrene læmmer udendørs, idet denne frist forlænges til 6 måneder, § 49, stk. 1-4, § 50 og § 51, stk. 1.
   
2.5
Indberetning af får og geder og deres flytninger samt førelse af besætningsregister.
Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 af 17. december 2003 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og direktiv 92/102/EØF og 64/432/EØF, art. 3 og 5.
Bekendtgørelse nr. 1383 af 15. december 2014 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder, § 52, stk. 1 og 2, §§ 53-54, § 57, stk. 1 og 2, § 58, § 59, stk. 1 og 3, og § 60, stk. 2.
   
2.5B
Mærkning af svin og førelse af besætningsregister.
Bekendtgørelse nr. 1383 af 15. december 2014 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder, § 22, stk. 1-3, § 23, § 24, stk. 1-3, § 26, §§ 43-44 og § 46, stk. 2.
   
2.6
Anmeldelse af mistanke om BSE hos et kreatur.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastlæggelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier, art. 11.
Bekendtgørelse nr. 878 af 1. juli 2013 om overvågning og bekæmpelse af BSE hos kvæg, § 3.
   
2.7
Anmeldelse af mistanke om TSE hos et får eller en ged.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastlæggelse af regler for forebyggelse af kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier, art. 11.
Bekendtgørelse nr. 1288 af 20. december 2011 om overvågning og bekæmpelse af TSE hos får og geder, § 3.
   
2.8
Regler for kvægbesætninger under offentligt tilsyn på grund af mistanke om BSE eller fund af BSE.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastlæggelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier, art. 12 og 13.
Bekendtgørelse nr. 878 af 1. juli 2013 om overvågning og bekæmpelse af BSE hos kvæg, § 16 og § 17, stk. 1.
   
2.9
Regler for besætninger under offentligt tilsyn på grund af mistanke om TSE eller fund af TSE hos et får eller en ged.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastlæggelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier, art. 12 og 13.
Bekendtgørelse nr. 1288 af 20. december 2011 om overvågning og bekæmpelse af TSE hos får og geder, § 15 og § 16, stk. 1 og 3.
   
2.10
Samhandel med får og geder.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastlæggelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier, art. 15, Kommissionens forordning (EF) nr. 546/2006 af 31. marts 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår nationale scrapiebekæmpelsesprogrammer og supplerende garantier, om dispensation fra visse krav i beslutning 2003/100/EF og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1874/2003.
Bekendtgørelse nr. 1276 af 13. december 2004 om samhandel inden for den Europæiske Union med får og geder samt indførsel af får og geder fra tredjelande (med senere ændringer), § 5, stk. 1, pkt. 5, stk. 3 og 4, og § 7, stk. 1 og 2, bekendtgørelse nr. 774 af 29. august 2001 om veterinærkontrol ved ind- og udførsel af levende dyr (med senere ændringer), § 4, stk. 1, § 5, stk. 1 og 2, og § 8, bekendtgørelse nr. 734 af 27. juni 2011 om veterinærkontrol ved indførsel af avlsmateriale og animalske nonfood produkter m.v., § 4, stk. 1, og § 6, og bekendtgørelse nr. 245 af 10. april 1995 om ind- og udførsel af sæd, embyroner og oocytter fra får og geder (med senere ændringer), § 3, stk. 1, nr. 1.
   
2.11
Ophævet.
   
2.12
Ophævet.
   
2.13
Ophævet.
   
2.14
Veterinære lægemidler.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, art. 14, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag I, del A, II, pkt. 4 g og j, jf. art. 4, stk. 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, bilag III, afsnit IX, kap. I, I, pkt. 1 d og e, jf. artikel 3, stk. 1.
Bekendtgørelse nr. 1432 af 17. december 2014 om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer, § 10, jf. § 3, stk. 1, § 5, stk. 1, § 11, stk. 1 og 2, § 16, stk. 1-3, og §§ 17-19.
   
2.15
Foder og vegetabilske fødevarer må ikke være farligt, håndtering af foderlægemidler, farlige stoffer og affald.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, art. 14, 15 og 20, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag I, del A, II, pkt. 5 f, jf. art. 4, stk. 1, samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne, bilag I, del A, I, pkt. 4 e, jf. art. 5, stk. 1 og bilag III, pkt. 1 og 2, jf. art. 5, stk. 5. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og anvendelse af foder, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 og ophævelse af Rådets direktiv 79/373/EØF, Kommissionens direktiv 80/511/EØF, Rådets direktiv 82/471/EØF, 83/228/EØF, 93/74/EØF, 93/113/EF og 96/25/EF og Kommissionens beslutning 2004/217/EF, artikel 6, stk. 1, bilag III.
Bekendtgørelse nr. 775 af 28. juni 2011 (med senere ændringer) om foder og foderstofvirksomheder, § 3 og § 6.
   
2.16
Anvendelse af fodertilsætningsstoffer i ren form eller forblandinger.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, artikel 17, stk. 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag I, del A, II, pkt. 4 j, jf. art. 4, stk. 1, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003, art. 3, stk. 1.
   
2.17
Forbud vedrørende animalsk protein.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier, art. 7.
Bekendtgørelse nr. 775 af 28. juni 2011 om foder og foderstofvirksomheder (med senere ændringer), § 3.
   
2.18
Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, artikel 55, 1. og 2. sætning.
Lovbekendtgørelse nr. 849 af 24. juni 2014 om kemikalier, § 3 og § 10, stk. 2.
   
2.19
Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler skal listes i en sprøjtejournal.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag I, del A, II, pkt. 5 h og III, pkt. 9 a, jf. art. 4, stk. 1, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne, bilag I, del A, II, pkt. 2 a, jf. art. 5, stk. 1.
   
2.20
Håndtering af affald fra medicinanvendelse.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag I, del A, II, pkt. 4 g, jf. art. 4, stk. 1.
Bekendtgørelse nr. 1432 af 17. december 2014 om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer, § 5, stk. 1.
   
2.21
Tilbagetrækning af sundhedsskadelige fødevarer samt afhjælpning af problemer, konstateret ved offentlig kontrol.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, art. 19, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag I, del A, II, pkt. 6, jf. art. 4, stk. 1.
   
2.22
Forebyggelse af indslæbning og spredning af smitsomme sygdomme, der kan overføres til mennesker gennem fødevarer.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag I, del A, II, punkt 4 g og h, jf. art. 4, stk. 1.
   
2.23
Sporbarhed af dyr og fødevarer.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, art. 18.
   
2.24
Journaler til dyr og fødevarer.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag I, del A, II, pkt. 4 j, og III, pkt. 8 b, d og e, jf. art. 4, stk. 1, og Rådets direktiv 2001/82EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler, artikel 69.
Bekendtgørelse nr. 1432 af 17. december 2014 om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer, § 15.
   
2.25
Sundhedskrav for produktion af mælk og colostrum.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, art. 14, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, bilag III, afsnit IX, kap. I, del I, pkt. 1, b og c samt pkt. 5, jf. art. 3, stk. 1.
   
2.26
Brucellose og tuberkulose i mælkeleverende besætninger.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, bilag III, afsnit IX, kap I, del I, pkt. 2 a i-iii, pkt. 2 b i-ii, pkt. 2 c, pkt. 3 a, b, c, pkt. 4 og 5, jf. art. 3, stk. 1.
   
2.27
Lokaler og udstyr til mælkeproduktion.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, bilag III, afsnit IX, kap. I, del II. A, pkt. 1, 2, 3 og 4, jf. art. 3, stk. 1.
   
2.28
Hygiejne under malkning og indsamling.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, bilag III, afsnit IX, kap. I, del II. B, pkt. 1 a og d, pkt. 2 og. 4, jf. art. 3, stk. 1.
   
2.29
Æg til konsum.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, bilag III, afsnit X, kap. I, pkt. 1, jf. art. 3, stk. 1.
   
2.30
Anvendelse af biocider og journal over biocider.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag I, del A, II, pkt. 5 h og III, pkt. 9 a, jf. art. 4, stk. 1, samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne, bilag I, del A, II, pkt. 2 a, jf. art. 5, stk. 1.
   
2.31
Sporbarhed af foder samt forsyning kun fra registreret virksomhed.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, art. 18, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne, bilag I, del A, II, pkt. 2 e, jf. art. 5, stk. 1 og 6, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag I, del A, III, pkt. 8 a, jf. art. 4, stk. 1.
   
2.32
Journal over analyseresultater og reaktion til myndigheder.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag I, del A, III, pkt. 9 c, jf. art. 4, stk. 1 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne, bilag I, del A, I, pkt. 4 g, jf. art. 5, stk. 1.
Bekendtgørelse nr. 775 af 28. juni 2011 om foder og foderstofvirksomheder (med senere ændringer), § 3.
   
2.33
Ophævet.
   
2.34
Journal over anvendelse af genetisk modificeret frø (GMO-frø).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne, bilag I, del A, II, pkt. 2 b, jf. art. 5, stk. 1.
   
Krydsoverensstemmelsesområde 3: Dyrevelfærd.
   
3.1
Alle landbrugsdyr, personale.
Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, § 3.
   
3.2
Alle landbrugsdyr, tilsyn med dyr og passende behandling af syge dyr.
Lovbekendtgørelse nr. 473 af 15. maj 2014 (dyreværnsloven), § 3, stk. 3, og bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, §§ 4-5.
   
3.3
Alle landbrugsdyr, optegnelser.
Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, § 6.
   
3.4
Alle landbrugsdyr, bevægelsesfrihed.
Lovbekendtgørelse nr. 473 af 15. maj 2014 (dyreværnsloven), § 3, stk. 1 og 2.
   
3.5
Alle landbrugsdyr, rum og bygninger til husning af dyr.
Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, §§ 7–10.
   
3.6
Alle landbrugsdyr, der holdes udendørs.
Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, § 11.
   
3.7
Alle landbrugsdyr, automatiseret eller mekanisk udstyr.
Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, § 12 og § 13.
   
3.8
Alle landbrugsdyr, vand, foder og andre stoffer.
Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, §§ 14-16.
   
3.9
Alle landbrugsdyr, avlsmetoder.
Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, § 17 og § 18.
   
3.10
Alle landbrugsdyr, undtagen svin, operative indgreb.
Lovbekendtgørelse nr. 473 af 15. maj 2014 (dyreværnsloven), § 14, stk.1-2, bekendtgørelse nr. 324 af 6. maj 2003 om halekupering og kastration af dyr (med senere ændringer), § 1, stk. 1-2, §§ 2-3, § 5, stk. 1, § 6, § 8 og § 9, bekendtgørelse nr. 828 af 7. november 1997 om afhorning af dyr, §§ 1-3, bekendtgørelse nr. 757 af 23. juni 2010 om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion (med senere ændringer), § 21, stk. 1-2, § 22 og § 23, bekendtgørelse nr. 533 af 17. juni 2002 om beskyttelse af æglæggende høner (med senere ændringer), §§ 10-11, og bekendtgørelse nr. 300 af 1. juli 1951 om øremærkning af dyr, §§ 1-2.
   
3.11
Kalve, arealkrav og enkeltbokse.
Bekendtgørelse nr. 999 af 14. december 1993 om beskyttelse af kalve, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1075 af 22. december 1997, § 2 a, § 3, § 4, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, dog undtaget de skærpede, nationale krav i § 3 til areal for kalve på over 200 kg.
   
3.12
Kalve, materialer, der anvendes til stalde.
Bekendtgørelse nr. 999 af 14. december 1993 om beskyttelse af kalve (med senere ændringer), § 6.
   
3.13
Kalve, elektriske installationer.
Lovbekendtgørelse nr. 473 af 15. maj 2014 (dyreværnsloven), §§ 1-3.
   
3.14
Kalve, isolering, opvarmning og ventilation.
Bekendtgørelse nr. 999 af 14. december 1993 om beskyttelse af kalve (med senere ændringer), § 7.
   
3.15
Kalve, automatiseret eller mekanisk udstyr.
Bekendtgørelse nr. 999 af 14. december 1993 om beskyttelse af kalve (med senere ændringer), § 8.
   
3.16
Kalve, belysning.
Bekendtgørelse nr. 999 af 14. december 1993 om beskyttelse af kalve (med senere ændringer), § 9.
   
3.17
Kalve, tilsyn, herunder pasning og pleje.
Bekendtgørelse nr. 999 af 14. december 1993 om beskyttelse af kalve, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1075 af 22. december 1997 og bekendtgørelse nr. 769 af 23. juni 2010, § 10, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4.
   
3.18
Kalve, bevægelsesfrihed.
Bekendtgørelse nr. 999 af 14. december 1993 om beskyttelse af kalve, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1075 af 22. december 1997, § 11.
   
3.19
Kalve, opbinding.
Bekendtgørelse nr. 999 af 14. december 1993 om beskyttelse af kalve, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1075 af 22. december 1997, § 5.
   
3.20
Kalve, rengøring og desinfektion.
Bekendtgørelse nr. 999 af 14. december 1993 om beskyttelse af kalve (med senere ændringer), § 13.
   
3.21
Kalve, gulve og lejearealer.
Bekendtgørelse nr. 999 af 14. december 1993 om beskyttelse af kalve, som ændret ved bekendtgørelse nr. 769 af 23. juni 2010, § 14, stk. 1, og stk. 2, 1. og 2. pkt.
   
3.22
Kalve, foder.
Bekendtgørelse nr. 999 af 14. december 1993 om beskyttelse af kalve, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1075 af 22. december 1997, § 15, stk. 1, og stk. 3-4, dog undtaget de skærpede, nationale krav i § 15, stk. 3, 2. pkt., til fiberholdigt foder.
   
3.23
Kalve, fodring.
Bekendtgørelse nr. 999 af 14. december 1993 om beskyttelse af kalve, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1075 af 22. december 1997, § 16.
   
3.24
Kalve, vand.
Bekendtgørelse nr. 999 af 14. december 1993 om beskyttelse af kalve, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1075 af 22. december 1997, § 17, dog ikke de skærpede, nationale krav til vanding.
   
3.25
Kalve, udstyr til fodring og vand.
Bekendtgørelse nr. 999 af 14. december 1993 om beskyttelse af kalve (med senere ændringer), § 18, stk. 1.
   
3.26
Kalve, råmælk til kalve.
Bekendtgørelse nr. 999 af 14. december 1993 om beskyttelse af kalve, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1075 af 22. december 1997, § 15, stk. 2.
   
3.27
Svin, arealkrav.
Lovbekendtgørelse nr. 255 af 8. marts 2013 om indendørs hold af drægtige søer og gylte, § 6, stk. 1-2, og § 7 a, stk. 2, og bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin (med senere ændringer), § 4 og § 5.
   
3.28
Svin, opbinding.
Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin (med senere ændringer), § 6.
   
3.29
Svin, drægtige søer og gylte i flok.
Lovbekendtgørelse nr. 255 af 8. marts 2013 om indendørs hold af drægtige søer og gylte (med senere ændringer), § 5, 1. pkt., og § 6, stk. 3.
   
3.30
Svin, beskæftigelsesmaterialer til søer, gylte og pattegrise.
Lovbekendtgørelse nr. 255 af 8. marts 2013 om indendørs hold af drægtige søer og gylte (med senere ændringer), § 9, og bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin (med senere ændringer), § 20, stk. 2.
   
3.31
Svin, fodersystem til søer og gylte i flok.
Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin (med senere ændringer), § 18, stk. 2.
   
3.32
Søer og gylte, foder.
Lovbekendtgørelse nr. 255 af 8. marts 2013 om indendørs hold af drægtige søer og gylte (med senere ændringer), § 9 a, og bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin (med senere ændringer), § 17 og § 21.
   
3.33
Svin, isolation af svin.
Lovbekendtgørelse nr. 255 af 8. marts 2013 om indendørs hold af drægtige søer og gylte, § 5, 2. pkt., og bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin (med senere ændringer), § 10, stk. 3, og § 11.
   
3.34
Svin, støjniveau.
Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin (med senere ændringer), § 7.
   
3.35
Svin, belysning.
Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin (med senere ændringer), § 8.
   
3.36
Svin, indretning af stalde.
Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin (med senere ændringer), § 12 og § 25.
   
3.37
Svin, beskæftigelsesmaterialer.
Lovbekendtgørelse nr. 465 af 15. maj 2014 om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin, § 5, bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin (med senere ændringer), § 20, stk. 1, og lovbekendtgørelse nr. 471 af 15. maj 2014 om udendørs hold af svin, § 13.
   
3.38
Svin, gulvflader.
Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin (med senere ændringer), § 16, stk. 1.
   
3.39
Svin, fodring.
Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin (med senere ændringer), § 18, stk. 1.
   
3.40
Svin, vand.
Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin (med senere ændringer), § 19, og lovbekendtgørelse nr. 471 af 15. maj 2014 om udendørs hold af svin, § 12.
   
3.41
Svin, operative indgreb.
Lovbekendtgørelse nr. 473 af 15. maj 2014 (dyreværnsloven), § 16, bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin (med senere ændringer), § 13, § 22, stk. 3, og § 32, og bekendtgørelse nr. 324 af 6. maj 2003 om halekupering og kastration af dyr (med senere ændringer), § 4 og § 7.
   
3.42
Svin, særlige bestemmelser for orner.
Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin (med senere ændringer), § 22, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2.
   
3.43
Svin, særlige bestemmelser for søer og gylte.
Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin (med senere ændringer), §§ 23-24, § 26, stk. 2, og §§ 27-28.
   
3.44
Svin, særlige bestemmelser for pattegrise.
Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin (med senere ændringer), § 30, stk. 1, 1. pkt., § 31 og § 33.
   
3.45
Svin, særlige bestemmelser for fravænnede grise og avls-/fedesvin.
Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin (med senere ændringer), § 10, stk. 1-2, og § 34.

1) Jf. bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1443 af 11. december 2007, bekendtgørelse nr. 63 af 11. januar 2010 og bekendtgørelse nr. 1079 af 25. november 2011.


Bilag 2

Lister over familier og grupper af stoffer

     
Liste I over familier og grupper af stoffer
     
Liste I omfatter de enkeltstoffer, som indgår i de nedenfor anførte familier og grupper af stoffer, bortset fra stoffer, der må anses for irrelevante for liste I på grund af deres ringe risiko for toksicitet, persistens og evne til bioakkumulation.
     
Sådanne stoffer, der med hensyn til toksicitet, persistens og evne til bioakkumulation er relevante for liste II, skal opføres på liste II.
     
 
1.
Organiske halogenforbindelser og stoffer, der kan danne sådanne forbindelser i vandmiljø.
 
2.
Organiske phosphorforbindelser.
 
3.
Organiske tinforbindelser.
 
4.
Stoffer, der virker kræftfremkaldende, eller som har mutagene og teratogene egenskaber, i eller gennem vandmiljø1).
 
5.
Kviksølv og kviksølvforbindelser.
 
6.
Cadmium og cadmiumforbindelser.
 
7.
Mineralolier og carbonhydrider.
 
8.
Cyanider.
     
     
Liste II over familier og grupper af stoffer
     
Liste II omfatter enkeltstoffer og kategorier af stoffer, som indgår i de nedenfor anførte familier og
grupper af stoffer, og som vil kunne have skadelig virkning på grundvandet.
 
1.
Følgende metalloider og metaller samt deres forbindelser:
   
a)
zink
   
b)
kobber
   
c)
nikkel
   
d)
chrom
   
e)
bly
   
f)
selen
   
g)
arsen
   
h)
antimon
   
i)
molybdæn
   
j)
titan
   
k)
tin
   
l)
barium
   
m)
beryllium
   
n)
bor
   
o)
uran
   
p)
vanadium
   
q)
cobolt
   
r)
thallium
   
s)
tellur
   
t)
sølv
 
2.
Biocider og deres derivater, som ikke er opført på liste I.
 
3.
Stoffer, som har en skadelig virkning på grundvandets smag og/eller lugt, samt forbindelser, som kan bevirke dannelse af sådanne stoffer i grundvandet og derved gøre dette uegnet til drikkevand.
 
4.
Toksiske eller persistente organiske siliciumforbindelser og stoffer, som kan bevirke dannelse af sådanne forbindelser i grundvandet, med undtagelse af sådanne, som er biologisk uskadelige, eller som i vand hurtigt omdannes til uskadelige stoffer.
 
5.
Uorganiske phosphorforbindelser samt elementært phosphor.
 
6.
Fluorider.
 
7.
Ammoniak og nittritter.
     

1) Såfremt visse stoffer på liste II virker kræftfremkaldende eller har mutagene og teratogene egenskaber, medtages de under kategori 4 på nærværende liste.

Officielle noter

1) I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side 549, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1310/2013 af 17. december 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side 865, Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse, EU-Tidende 2014, nr. L 181, side 48, og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse, EU-Tidende 2014, nr. L 227, side 69. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.