Senere ændringer til forskriften
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde
Kapitel 2 Institutionernes oprettelse og nedlæggelse
Kapitel 3 Kapacitetsstyring m.v.
Kapitel 4 Institutionernes ledelse
Kapitel 5 Tilskud til institutionerne m.v.
Kapitel 6 Tilskud til elever og kursister samt deltagerbetaling
Kapitel 7 Tilsyn
Kapitel 8 Særlige institutioner
Kapitel 9 Forskellige bestemmelser
Kapitel 10 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Herved bekendtgøres lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 777 af 10. juni 2015, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 1744 af 22. december 2015 og § 38 i lov nr. 628 af 8. juni 2016.

Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 30, stk. 9 og 11, træder i kraft den 1. oktober 2016, jf. § 54, stk. 1, i lov nr. 628 af 8. juni 2016 om ændring af lov om Udbetaling Danmark og forskellige andre love (Overførsel af opgaver fra Statens Administrations Finansservicecenter m.fl. til Udbetaling Danmark m.v.).

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1. Loven omfatter institutioner, der er godkendt af ministeren for børn, undervisning og ligestilling til at udbyde og varetage uddannelsen til studentereksamen, uddannelsen til studentereksamen tilrettelagt som studenterkursus eller enkeltfag, uddannelsen til højere forberedelseseksamen, uddannelsen til højere forberedelseseksamen tilrettelagt som enkeltfag samt almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. Private gymnasieskoler og private studenter- og hf-kurser er ikke omfattet af loven.

Stk. 2. Institutionerne kan af ministeren for børn, undervisning og ligestilling godkendes til at udbyde anden gymnasial ungdomsuddannelse og voksenuddannelse. Ministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen.

Stk. 3. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan godkende, at de institutioner, der er nævnt i stk. 1, kan udbyde International Baccalaureate (IB).

Stk. 4. Institutionerne er selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning. Institutionernes styrelse reguleres i en vedtægt, som institutionens bestyrelse fastsætter.

Stk. 5. Institutionens navn godkendes af ministeren for børn, undervisning og ligestilling og fastsættes i vedtægten.

Stk. 6. Institutionens vedtægt skal offentliggøres på institutionens hjemmeside på internettet sammen med datoerne for bestyrelsens vedtagelse, ministeren for børn, undervisning og ligestillings fastsættelse, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt., eller godkendelse, jf. § 3, stk. 3, 3. pkt., § 6, stk. 2, 5. pkt., og § 7, stk. 2, og offentliggørelsen på hjemmesiden. Vedtægten kan tidligst træde i kraft ved offentliggørelsen.

§ 2. En institution kan efter aftale med en eller flere andre institutioner omfattet af § 1, stk. 1, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, erhvervsakademier og andre statslige selvejende institutioner for videregående uddannelser samt private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler herom.

Stk. 2. For institutionens aktiviteter omfattet af stk. 1 finder momskompensationsordningen efter § 36 tilsvarende anvendelse.

Kapitel 2

Institutionernes oprettelse og nedlæggelse

§ 3. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan oprette en ny institution, hvis den indgår som et hensigtsmæssigt led i opfyldelsen af konstaterede eller forventede behov for sådanne institutioner. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter institutionens vedtægt.

Stk. 2. For institutioner, der er omfattet af loven, kan ministeren fastsætte regler om vedtægternes indhold i en af ministeren udstedt standardvedtægt.

Stk. 3. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan godkende, at en privat gymnasieskole, et privat hf-kursus eller et privat studenterkursus overgår til at være en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning efter denne lov, hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Ministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen. Ministeren godkender vedtægten ved overgangen til selvejende institution inden for den offentlige forvaltning.

§ 4. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan godkende oprettelse af kostafdelinger ved institutioner for uddannelsen til studentereksamen, hvis der efter ministerens skøn er behov herfor. Nedlæggelse af kostafdelinger kan kun ske efter ministeren for børn, undervisning og ligestillings beslutning og efter høring af institutionens bestyrelse. På en kostafdeling med elever på uddannelsen til studentereksamen kan tillige optages kursister fra et hf-kursus tilknyttet samme institution.

Stk. 2. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter regler om optagelsen og fordelingen af kostelever og om elevbetalingen for kostophold.

§ 5. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan efter høring af institutionens bestyrelse nedlægge en institution, hvis der ikke længere er behov for institutionen, eller hvis institutionen på grund af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin virksomhed.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte vilkår for nedlæggelsen af en institution.

Stk. 3. Ophører en institution, tilfalder institutionens nettoformue statskassen, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Ophører en sammenlagt institution, der er godkendt efter denne lov, jf. § 6, stk. 1, i hvilken der indgår en institution for erhvervsrettet uddannelse (bortset fra social- og sundhedsskoler), anvendes den del af nettoformuen opgjort på sammenlægningsdatoen, der hidrører fra institutionen for erhvervsrettet uddannelse, i overensstemmelse med reglerne i § 3, stk. 1 og 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. For den øvrige del af nettoformuen gælder bestemmelsen i stk. 3.

Stk. 5. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om opgørelsen af formuen efter stk. 3 og 4.

Sammenlægning og spaltning af institutioner

§ 6. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan efter indstilling fra bestyrelsen for en eller flere af de institutioner, der er omfattet af § 1, stk. 1, og bestyrelsen for en eller flere institutioner for erhvervsrettet uddannelse godkende, at to eller flere af institutionerne sammenlægges til én institution, som godkendes til at udbyde uddannelser efter en eller flere love. Reglerne om uddannelserne og tilskud til uddannelserne følger reglerne i de pågældende uddannelseslove. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling beslutter, efter hvilken institutionslov den sammenlagte institution godkendes. Ved sammenlægningen opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af deres aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser til den fortsættende institution.

Stk. 2. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan efter indstilling fra bestyrelsen for en institution godkende en spaltning af institutionen. Ved spaltningen overdrages aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser som helhed til flere bestående eller nystiftede selvejende uddannelsesinstitutioner. Endvidere kan en bestyrelse tage beslutning om en spaltning, ved hvilken institutionen overdrager en del af sine aktiver og forpligtelser til en eller flere bestående eller nye selvejende uddannelsesinstitutioner. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling beslutter, efter hvilken lov de involverede institutioner godkendes. Ministeren godkender den sammenlagte eller spaltede institutions vedtægt.

Stk. 3. Det er en betingelse for at opnå godkendelse efter stk. 1 og 2, at der ved sammenlægningen eller spaltningen ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder. I vedtægten for den fortsættende eller modtagende institution skal der optages bestemmelser, som sikrer, at de deltagende institutioners formål tilgodeses. På samme måde skal der optages bestemmelser, som sikrer eventuelle vedtægtsbestemte rettigheder til en deltagende institutions formue, hvis rettigheden ikke ophører ved sammenlægningen eller spaltningen.

Stk. 4. Sammenlægning og spaltning efter stk. 1 og 2 kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 5. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter regler om sammenlægning og spaltning af institutioner, herunder regler, efter hvilke kapitel 15 i selskabsloven med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på sammenlægning eller spaltning efter stk. 1 og 2.

§ 7. Ved en sammenlægning af institutioner, i hvilken et voksenuddannelsescenter indgår, påser ministeren for børn, undervisning og ligestilling ved oprettelsen af institutionen, at sagkundskaben vedrørende det voksenpædagogiske miljø er repræsenteret i bestyrelsen for den sammenlagte institution.

Stk. 2. Ved etablering eller ophør af en institutions varetagelse af opgaven som voksenuddannelsescenter godkender ministeren institutionens vedtægtsbestemmelser.

Kapitel 3

Kapacitetsstyring m.v.

§ 8. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling sikrer gymnasiekapaciteten og kursuskapaciteten til det 2-årige hf og hf-enkeltfag i et sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne efter kapitel 2 i gymnasieloven og i §§ 6 og 7 i hf-loven, kan optages, og at alle, der har påbegyndt en uddannelse til studentereksamen eller en uddannelse til højere forberedelseseksamen, kan fuldføre denne.

Stk. 2. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan efter indstilling fra et eller flere regionsråd og efter høring af den enkelte institution midlertidigt fastlægge et kapacitetsloft for en eller flere institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen til højere forberedelseseksamen, med henblik på at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af den eksisterende samlede kapacitet.

Stk. 3. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om koordinering af undervisningstilbuddet i bestemte fag, der er nødvendige for optagelse til videregående uddannelse, samt pålægge institutionerne at oprette undervisning i sådanne fag.

§ 9. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling godkender den stedlige placering af uddannelsessteder for uddannelsen til studentereksamen og uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf. § 11.

Stk. 2. Nedlægges et uddannelsessted, hvor uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen til højere forberedelseseksamen udbydes, kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling pålægge en institution at optage alle eller en del af de elever eller kursister, som har påbegyndt uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen til højere forberedelseseksamen på det nedlagte uddannelsessted.

Regionsrådets opgaver

§ 10. Regionsrådet koordinerer den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder for så vidt angår den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten på uddannelserne, med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle unge og voksne i regionen. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen, bortset fra private gymnasieskoler, private studenterkurser og private hf-kurser.

Stk. 2. Regionsrådet skal i samarbejde med alle voksenuddannelsescentre i regionen koordinere indsatsen, herunder for så vidt angår den stedlige placering af udbuddet i regionen og kapaciteten, med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret voksenuddannelsestilbud til alle. Voksenuddannelsescentre og andre udbydere af almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, bortset fra private gymnasieskoler, private studenterkurser og private hf-kurser, skal samarbejde med regionsrådet om koordineringen.

Stk. 3. Med henblik på at understøtte regionens vækst- og udviklingsstrategi kan regionsrådet efter ansøgning fra en godkendt institution, jf. § 1, stk. 1, yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægstilskud, til bl.a. efteruddannelse, information, udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger til de ungdomsuddannelser, der er nævnt i § 13, stk. 2, og til almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne samt tilskud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller udkantsområde. På Bornholm varetages regionsrådets opgave dog af kommunalbestyrelsen.

§ 11. Regionsrådet afgiver indstilling til ministeren for børn, undervisning og ligestilling om den stedlige placering i regionen af nye uddannelsessteder for uddannelsen til studentereksamen og uddannelsen til højere forberedelseseksamen.

§ 12. Regionsrådet har efter bestemmelserne i stk. 2-4 til opgave i samarbejde med de i § 14 nævnte samarbejdende institutioner at koordinere fordelingen af elever og kursister på uddannelsen til studentereksamen henholdsvis højere forberedelseseksamen.

Stk. 2. Regionsrådet nedsætter et fordelingsudvalg for hvert af de geografiske områder, der i forhold til uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk afstand fra de unge uddannelsessøgendes bopæl, jf. § 14, stk. 1. Fordelingsudvalget består af 1-2 repræsentanter for regionsrådet og af lederne af de institutioner, der deltager i de forpligtende samarbejder efter § 14, stk. 1, dog ikke lederne af studenterkurser, samt af lederne af de private gymnasieskoler og hf-kurser i det pågældende geografiske område. Fordelingsudvalget kan bestemme, at ledere af institutioner for erhvervsrettet uddannelse inden for det pågældende geografiske område kan være medlemmer af udvalget.

Stk. 3. Fordelingsudvalget foretager fordelingen af ansøgere, når antallet af ansøgere til en bestemt uddannelse ved en institution overstiger den fastsatte kapacitet for den pågældende uddannelse.

Stk. 4. Regionen stiller sekretariatsmæssig betjening til rådighed for fordelingsudvalgene.

Stk. 5. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter regler om fordelingen af elever og kursister mellem institutionerne, herunder om fordelingsudvalg, og om henvisning af elever til institutioner godkendt efter lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser).

Samarbejder mellem institutioner

§ 13. De institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen og uddannelsen til højere forberedelseseksamen i regionen, samarbejder gennem de i § 14, stk. 1 og 2, nævnte forpligtende samarbejder med regionsrådet og med andre institutioner, som udbyder de i stk. 2 nævnte uddannelser i regionen om den i § 10, stk. 1, nævnte koordinering.

Stk. 2. Koordineringen omfatter:

1) Uddannelsen til studentereksamen.

2) Uddannelsen til højere forberedelseseksamen.

3) Uddannelsen til højere handelseksamen.

4) Uddannelsen til højere teknisk eksamen.

5) Grundforløbene i erhvervsuddannelserne.

§ 14. En institution, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen til højere forberedelseseksamen, skal forpligtende samarbejde med andre institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen til højere forberedelseseksamen, om at sikre et tilstrækkeligt og varieret tilbud af studieretninger og valgfag, herunder mere specialiserede studieretninger, til de unge i overensstemmelse med bestemmelserne herom i gymnasieloven og hf-loven. Et forpligtende samarbejde skal omfatte alle institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen til højere forberedelseseksamen inden for et geografisk område, der i forhold til uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk afstand fra de unge uddannelsessøgendes bopæl.

Stk. 2. Et forpligtende samarbejde omfatter koordineringen af institutionernes kapacitet, udbud af studieretninger, valgfag og elev- og kursistfordeling, jf. § 12, og omfatter i øvrigt samarbejde med regionsrådet og med andre institutioner om koordinering efter § 10, stk. 1.

Stk. 3. Regionsrådet godkender efter indstilling fra institutionerne de forpligtende samarbejder efter stk. 1 og 2. Hvis regionsrådet finder det nødvendigt af hensyn til opfyldelsen af institutionernes forpligtelser efter stk. 1 og 2, kan rådet påbyde bestemte institutioner at indgå i et forpligtende samarbejde med hinanden.

Stk. 4. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om de forpligtende samarbejder efter stk. 1 og 2 og om regionsrådets udøvelse af dets beføjelser efter stk. 3.

Stk. 5. Finansieringen af de forpligtende samarbejder påhviler de deltagende institutioner.

§ 15. Voksenuddannelsescentrene samarbejder med andre voksenuddannelsescentre, institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet har til formål at sikre, at institutionerne udnytter deres ressourcer bedst muligt, og at de informerer og vejleder samordnet om deres samlede uddannelsesudbud. Samarbejdet kan angå udbuddet af uddannelser.

Stk. 2. Som led i samarbejdet danner institutionerne et lokalt fælles samarbejdsforum, som mødes mindst en gang hvert kvartal og mindst to gange om året med regionsrådet, jf. § 10, stk. 2.

Kapitel 4

Institutionernes ledelse

§ 16. Institutionen ledes af en bestyrelse.

Stk. 2. Bestyrelsen består af 6-10 medlemmer, jf. dog stk. 8. Flertallet af medlemmer skal være udefrakommende, primært fra den enkelte institutions lokalområde. Bestyrelsernes funktionsperiode er på 4 år og følger normalt valgperioden for kommuner.

Stk. 3. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen have kompetencer, der bidrager til at fremme institutionens aktuelle og fremadrettede virke. 1 medlem udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. De øvrige udefrakommende medlemmer udpeges i deres personlige egenskab og skal tilsammen have erfaring med uddannelsesudvikling, kvalitetssikring, ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber. I bestyrelserne for institutioner for uddannelsen til studentereksamen og institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen skal der være udefrakommende medlemmer, der har erfaring fra erhvervsliv, grundskolesektor og den videregående uddannelsessektor. I bestyrelsen for et voksenuddannelsescenter skal der tillige være 1 udefrakommende medlem, der har erfaring fra erhvervsskolesektoren.

Stk. 4. Af og blandt institutionens medarbejdere udpeges 2 medlemmer til bestyrelsen, af hvilke det ene har stemmeret. Institutionens elevråd eller kursistråd udpeger 2 medlemmer til bestyrelsen, af hvilke det ene har stemmeret. Eleven eller kursisten, der har stemmeret, skal være myndig. Medarbejderudpegede bestyrelsesmedlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.

Stk. 5. Bestyrelsen vælger en formand blandt de udefrakommende medlemmer.

Stk. 6. Der kan ydes vederlag til medlemmerne af bestyrelsen, herunder til medlemmer uden stemmeret, efter regler, der fastsættes af ministeren for børn, undervisning og ligestilling efter forhandling med finansministeren.

Stk. 7. Institutionens leder er bestyrelsens sekretær og deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.

Stk. 8. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan i særlige tilfælde tillade, at bestyrelsen består af mere end 10 medlemmer. Ved institutionssammenlægninger, i hvilke en institution for erhvervsrettet uddannelse indgår, og som godkendes efter denne lov, består bestyrelsen i den fortsættende institution af 6-12 medlemmer. I en overgangsperiode på 4-8 år kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling tillade, at den fortsættende institution kan have mere end 12 medlemmer.

§ 17. Følgende personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen:

1) Personer, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen.

2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til institutionen.

3) Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for personer, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme til institutionen.

4) Ansatte i ledende stillinger hos personer, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen, eller i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen.

Stk. 2. Er lejeforholdet af uvæsentligt omfang, finder stk. 1, nr. 1-4, ikke anvendelse. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter regler herom.

Bestyrelsens opgaver

§ 18. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af institutionen. Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden for sit virke.

§ 19. Bestyrelsen ansætter og afskediger lederen og godkender efter indstilling fra lederen ansættelse og afskedigelse af institutionens øvrige personale.

Stk. 2. Bestyrelsen kan fastsætte retningslinjer for lederens virksomhed og kan bemyndige lederen til i et nærmere bestemt omfang at udøve beføjelser, der er tillagt bestyrelsen.

Stk. 3. Beslutning om suspension af medarbejdere, der er ansat på tjenestemandsvilkår, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål træffes af institutionens bestyrelse.

Bestyrelsens ansvar

§ 20. Bestyrelsen er over for ministeren for børn, undervisning og ligestilling ansvarlig for institutionens drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte,

1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller

2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal udpeges efter reglerne i institutionens vedtægt.

Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer institutionens videreførelse i fare, kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling beslutte, at bestyrelsen skal træde tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i institutionens vedtægt.

§ 21. Bestyrelsen skal forvalte institutionens midler, så de bliver til størst mulig gavn for institutionens formål.

Stk. 2. Institutionen er forpligtet til at vedligeholde de bygninger, den ejer, på et forsvarligt niveau i overensstemmelse med en af bestyrelsen godkendt flerårig plan og til at sikre en forsvarlig standard af udstyr m.v. til de tilskudsberettigede aktiviteter. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om institutionernes byggevirksomhed.

Stk. 3. Midler, der ikke er nødvendige for institutionens daglige drift, skal under hensyntagen til sikkerheden anbringes på en eller flere af følgende måder:

1) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, KommuneKredit eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.

3) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.

4) I værdipapirer fra et EU/EØS-medlemsland, bortset fra aktier og investeringsbeviser, som efter deres art og sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 2 og 3.

Stk. 4. Institutionen kan uanset bestemmelsen i stk. 3, nr. 4, under størst mulig hensyntagen til sikkerheden i fornødent omfang anbringe likvide midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse eller i aktier i det pengeinstitut, som institutionen bruger som sin sædvanlige bankforbindelse, og i andelsbeviser med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.m., hvis institutionen derved opnår økonomiske fordele. Andelene og aktierne skal afhændes, hvis institutionen skifter pengeinstitut eller ikke længere opnår den økonomiske fordel.

§ 22. Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for institutionen end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det.

Stk. 2. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk. 1.

Søgsmålskompetence

§ 23. Beslutning om at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, ledere, revisorer eller andre i anledning af tab påført institutionen kan træffes af bestyrelsen eller af ministeren for børn, undervisning og ligestilling.

Institutionens leder

§ 24. Institutionens leder har den daglige ledelse af institutionen og er ansvarlig for institutionens virksomhed over for institutionens bestyrelse.

Stk. 2. Institutionens leder påser,

1) at uddannelserne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler,

2) at de undervisningsmæssige forhold er forsvarlige,

3) at det af bestyrelsen godkendte budget overholdes, og

4) at institutionens virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger og retningslinjer.

§ 25. Lederen af en institution, der udbyder uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen til højere forberedelseseksamen, skal have undervisningskompetence i et eller flere fag inden for den pågældende uddannelses fagrække, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Hvis en leder ikke har den i stk. 1 nævnte undervisningskompetence, skal undervisningen til studentereksamen og til højere forberedelseseksamen organiseres i en afdeling under ledelse af en afdelingsleder, der har den i stk. 1 nævnte undervisningskompetence, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Ledere af voksenuddannelsescentre, der udbyder uddannelsen til højere forberedelseseksamen tilrettelagt som et 2-årigt forløb, uddannelsen til studentereksamen tilrettelagt som studenterkursus samt studieforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen (hf) og til studentereksamen (stx), og som er ansat før den 1. august 2004, er ikke omfattet af kravene i stk. 1 og 2 om undervisningskompetence.

Pædagogisk råd

§ 26. Institutionen nedsætter et pædagogisk råd, der omfatter institutionens leder, afdelingsledere og alle institutionens lærere.

Stk. 2. Det pædagogiske råd er rådgivende for institutionens leder.

Stk. 3. Det pædagogiske råd fastsætter selv sin forretningsorden og vælger sin formand.

Stk. 4. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter regler om pædagogiske råd.

Elevråd og kursistråd

§ 27. Ved hver institution for uddannelsen til studentereksamen har eleverne ret til at danne et elevråd, og på institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen og uddannelsen til almen voksenuddannelse har kursisterne ret til at danne et kursistråd. Elevrådet eller kursistrådet udpeger repræsentanter for eleverne eller kursisterne til udvalg m.v., som institutionen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for elever/kursister i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevers og kursisters deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter regler om valg til elevråd og kursistråd, om rådenes virksomhed og om bestyrelsens forpligtelse over for dem.

Stk. 2. På institutioner, der udbyder flere uddannelser, nedsættes ét elev- eller kursistråd.

Uddannelsesudvalg ved voksenuddannelsescentre

§ 28. Ved hvert voksenuddannelsescenter nedsætter bestyrelsen et uddannelsesudvalg, der rådgiver centeret i uddannelsesspørgsmål. Dette gælder også for institutioner, der er dannet ved sammenlægninger, i hvilke der indgår et eller flere voksenuddannelsescentre, uden at institutionen er godkendt efter denne lov. Udvalget sammensættes af repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere, der repræsenteres ligeligt i udvalget, samt af repræsentanter for driftsoverenskomstparter, der har mindst to pladser i uddannelsesudvalget. Udvalget kan i øvrigt have medlemmer udpeget af institutionen. Medlemmerne skal have tilknytning til det geografiske område, som udbuddet af uddannelserne dækker. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter regler om udpegning af medlemmer til uddannelsesudvalget.

Kapitel 5

Tilskud til institutionerne m.v.

§ 29. En institution, der er omfattet af loven, skal i sit virke som selvejende institution være uafhængig, og institutionens midler må alene komme institutionens formål til gode.

§ 30. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling yder tilskudtil fællesudgifter i form af et eller flere grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove, og taxametertilskud, der ydes ud fra den enkelte institutions antal årselever, jf. dog stk. 4, og en takst pr. årselev, der fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling yder taxametertilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved deltagerbetaling. Tilskuddet ydes ud fra den enkelte institutions antal årselever, jf. dog stk. 4, og en takst pr. årselev for hver af de uddannelser og hver type af undervisning, hvortil tilskud ydes efter denne bestemmelse. Taksten pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove for grupper af uddannelser eller uddannelsesforløb.

Stk. 3. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling yder taxametertilskud til dækning af institutionernes lokaleforsyningsudgifter på grundlag af den enkelte institutions antal årselever, jf. dog stk. 4, og en takst pr. årselev. Taksten pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove for grupper af uddannelser og uddannelsesforløb.

Stk. 4. Kursister med en videregående uddannelse indgår ikke i beregningen af taxametertilskud efter stk. 1-3 til almen voksenuddannelse, uddannelsen til højere forberedelseseksamen tilrettelagt som enkeltfag og uddannelsen til studentereksamen tilrettelagt som enkeltfag.

Stk. 5. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan bestemme, at tilskud til forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne til dækning af undervisningsudgifter, fællesudgifter og bygningsudgifter kan ydes som en samlet takst pr. årselev for henholdsvis forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Stk. 6. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan yde lån og tilskud til institutioner, der efter ministerens skøn er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation. Lånet eller tilskuddet er betinget af, at institutionen følger ministerens krav til omlægning af institutionens virksomhed med henblik på genopretning af institutionens økonomi.

Stk. 7. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan yde tilskud og lån i forbindelse med sammenlægning eller spaltning af institutioner og i forbindelse med en institutions overtagelse af elever efter § 9, stk. 2.

Stk. 8. Der kan på de årlige finanslove fastlægges særlige tilskud, herunder til færdiggørelse af uddannelser og på baggrund af andelen af frafaldstruede elever.

Stk. 9. Udbetaling Danmark varetager administrative opgaver af finansiel og regnskabsmæssig karakter vedrørende lån efter stk. 6 og 7.

Stk. 10. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling yder tilskud til pædagogikum, jf. lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser, på grundlag af den enkelte institutions antal årspædagogikumkandidater. Takster pr. årspædagogikumkandidat fastsættes på de årlige finanslove for en eller flere grupper af uddannelsesforløb.

Stk. 11. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter regler om tilskud efter stk. 1-3 og, 5-8 og 10, herunder om aktivitetsindberetninger og udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever efter stk. 1-6 eller årspædagogikumkandidater efter stk. 10 og om tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.

Stk. 12. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om ydelse af tilskud til de i § 1, stk. 1, nævnte institutioner og kan herunder i en overgangsperiode fravige bestemmelserne i dette kapitel.

Stk. 13. Uanset stk. 1-3 kan der på de årlige finanslove fastsættes særskilte takster for fjernundervisning, herunder at der ved fjernundervisning ikke ydes tilskud til dækning af institutionernes lokaleforsyningsudgifter.

§ 30 a. For kursister omfattet af § 2, stk. 2, i avu-loven, som ikke er fyldt 18 år på den første dag af undervisningsmodulet, betaler bopælskommunen tilskud efter en enhedstakst, der fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Institutionerne modtager uanset tilskudsbestemmelserne i denne lov ikke aktivitetsafhængige tilskud eller bevillinger fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling til uddannelse af personer omfattet af stk. 1. Institutioner opkræver ikke deltagerbetaling, jf. § 48, eller betaling for undervisningsmidler, jf. § 46, stk. 8, jf. § 49, for kursister omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Institutionerne beregner og opkræver betaling af tilskud eller bevilling til uddannelse af de personer, der er nævnt i stk. 1, hos bopælskommunen på grundlag af antal årskursister efter den takst, jf. stk. 1, der er fastsat i finansloven.

Stk. 4. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter regler om administration af ordningen, herunder om tilmelding, anvendelse af tilmeldingsblanket med oplysning om den uddannelsessøgendes personnummer, beregning og opkrævning af betaling, betalingsfrister samt offentliggørelse af takster.

§ 30 b. En institution skal som betingelse for at opnå tilskud til gymnasiale fuldtidsuddannelser sikre, at der fra den første opgørelse af klassekvotienter maksimalt er en gennemsnitlig klassekvotient på 28,0 på hvert klassetrin på de gymnasiale fuldtidsuddannelser, institutionen udbyder.

Stk. 2. En institution modtager uanset tilskudsbestemmelserne i denne lov ikke aktivitetsafhængige tilskud fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling til uddannelse af elever eller kursister, der er optaget ud over den gennemsnitlige klassekvotient på 28,0 på hvert klassetrin på de gymnasiale fuldtidsuddannelser.

Stk. 3. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter regler om opgørelsen af den gennemsnitlige klassekvotient på de gymnasiale fuldtidsuddannelser, herunder om beregningen af klassekvotienten og opgørelsestidspunktet. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at en institution i særlige tilfælde uanset stk. 1 og 2 kan have en højere gennemsnitlig klassekvotient end 28,0 på hvert klassetrin på de gymnasiale fuldtidsuddannelser, herunder om vilkår for en højere gennemsnitlig klassekvotient.

§ 31. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan yde tilskud til udviklings- og forsøgsvirksomhed eller til andre særlige formål samt til iværksættelse af nye uddannelser ved institutionerne.

§ 32. Kommuner kan yde tilskud til institutionerne, jf. § 1, stk. 1, til anlægsudgifter ved etablering eller senere udbygning. Kommuner kan ikke yde tilskud til institutionernes driftsudgifter eller lån til driftsudgifter og anlægsudgifter.

§ 33. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan yde tilskud til institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelse efter § 1, stk. 3. Tilskuddet fastsættes på grundlag af takster på de årlige finanslove. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om tilskud, herunder om aktivitetsindberetninger og opgørelse af aktivitet.

§ 33 a. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan yde tilskud til Københavns Kommunes drift af de sidste tre klassetrin på europaskolen godkendt efter § 58. Tilskuddet fastsættes på grundlag af takster på de årlige finanslove og gives alene på grundlag af antallet af elever, hvortil Københavns Kommune ikke i forvejen modtager anden finansiering, herunder tilskud fra EU. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om tilskud, herunder om aktivitetsindberetninger og opgørelse af aktivitet.

§ 33 b. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan yde tilskud til institutioner, der udbyder særligt tilrettelagte stx- og hf-forløb for elever og kursister med nedsat psykisk funktionsevne. Tilskuddet fastsættes på grundlag af takster på de årlige finanslove.

Stk. 2. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om tilskud, herunder om aktivitetsindberetninger og opgørelse af aktivitet.

§ 34. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling yder tilskud til de i § 4, stk. 1, nævnte kostafdelinger og fastsætter regler herom.

§ 34 a. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan yde tilskud til dækning af udgiften til individuel kompetencevurdering efter § 11 a, stk. 1, i lov om almen voksenuddannelse1). Tilskud ydes med en takst pr. årselev, der fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om tilskud efter stk. 1, herunder om aktivitetsindberetninger og udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever efter stk. 1 samt om tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.

§ 35. Tilskud kan udbetales forskudsvis.

§ 36. Statslige tilskud efter denne lov og kommunale tilskud efter § 30 a ydes ikke til dækning af institutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven. Fuld deltagerbetaling efter § 47, stk. 1, 3. pkt., eller § 48, stk. 1, 5. pkt., omfatter ikke dækning af institutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.

Stk. 2. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kompenserer institutionerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes statslige tilskud m.v. efter denne lov og kommunale tilskud efter § 30 a, eller som bruges ved undervisningsaktiviteter, hvor der opkræves fuld deltagerbetaling efter § 47, stk. 1, 3. pkt., eller § 48, stk. 1, 5. pkt.

Stk. 3. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter regler om kompensation efter stk. 2 og kan herunder beslutte, at der etableres en acontoordning for momskompensation til institutionerne.

§ 37. Inden for deres formål disponerer institutionerne frit over de samlede statslige tilskud efter §§ 30, 31, 33 og 34 og over øvrige indtægter. Det er en betingelse, at institutionerne opfylder de bestemmelser, der gælder for de enkelte uddannelser og formål, og gennemfører den uddannelsesaktivitet, kostafdelingsaktivitet eller anden aktivitet, som tilskuddene er betinget af. Institutionerne kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår til institutions- og undervisningsformål.

Stk. 2. Tilskud, der efter § 31 er ydet under forudsætning af, at uforbrugte midler tilbagebetales, er ikke omfattet af stk. 1.

§ 38. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan ved ydelse af tilskud til institutionerne stille vilkår, der fremmer formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler). Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler herom.

§ 38 a. Institutionen anvender ved udbud og efterfølgende kontraktindgåelser klausuler om uddannelses- og praktikaftaler eller offentliggør senest ved kontraktindgåelsen på institutionens hjemmeside på internettet sin begrundelse for at undlade dette.

Stk. 2. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter regler om forpligtelsen efter stk. 1, herunder om, hvilke udbud der er omfattet af forpligtelsen.

§ 39. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om tilskud til de statslige selvejende institutioners virksomhed efter § 30, stk. 1-3 og 5-9, om institutionernes budget- og bevillingsmæssige forhold og om udbetaling af tilskud til institutionerne. Institutionerne er omfattet af statens selvforsikringsordning.

§ 40. Institutionen skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for det personale, der er ansat ved institutionen.

§ 41. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastlægge minimums- og maksimumsrammer for den tilskudsudløsende tilgang til uddannelserne.

Regnskab og revision

§ 42. Institutionernes regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende resultatopgørelse, balance og anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen og institutionens leder. I forbindelse med indsendelse af årsregnskab til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlemmer af bestyrelsen, jf. § 17, stk. 1.

Stk. 2. Institutionernes regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Endvidere udpeger bestyrelsen for institutionen en intern revisor, som skal være statsautoriseret eller registreret revisor, til at udføre revision i henhold til regler, der fastsættes af ministeren for børn, undervisning og ligestilling efter forhandling med rigsrevisor. Bestyrelsen underretter Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og rigsrevisor om den udpegede interne revisor og om skift af intern revisor.

Stk. 3. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og den i stk. 2 nævnte interne revisor. Rigsrevisor kan pålægge bestyrelsen at udpege en anden intern revisor til at udføre denne revisionsopgave, hvis den interne revisor ikke på tilfredsstillende måde opfylder kravene i de i henhold til stk. 2, 2. pkt., udstedte regler om intern revision eller i øvrigt ikke opfylder pligterne som intern revisor.

Stk. 4. Regnskaberne opstilles efter regler, der fastsættes af ministeren for børn, undervisning og ligestilling. Institutionens regnskabsføring skal være i overensstemmelse med regler fastsat af ministeren for børn, undervisning og ligestilling. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter regler om den interne revisors kontrol af institutionens oplysninger til brug ved beregning af statstilskud.

§ 43. Bestyrelsen påser, at revisor opfylder bestemmelserne om uafhængighed i revisorloven. Bestyrelsen må endvidere ikke antage en revisor, der samtidig er revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som institutionen anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer, medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter regler om, hvornår lejeforholdet er af uvæsentligt omfang.

Stk. 2. Opfylder revisor ikke på tilfredsstillende måde kravene til revision i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som revisor, kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling pålægge bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor.

Kapitel 6

Tilskud til elever og kursister samt deltagerbetaling

Tilskud til specialpædagogisk bistand

§ 44. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan yde særlige tilskud til institutionernes udgifter til elever og kursister, der efter gymnasieloven, hf-loven, lov om erhvervsuddannelser og lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) skal have tilbud om specialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Handicappede elever, der er optaget på uddannelser godkendt efter § 1, stk. 3, eller på de sidste tre klassetrin af europaskolen godkendt efter § 58, og som har behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, skal have tilbud herom. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan yde særlige tilskud til institutionernes udgifter til specialpædagogisk bistand.

Stk. 3. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om administration af de særlige tilskud efter stk. 1 og 2, herunder om ansøgning, indhentede sagkyndige udtalelser, tildeling, udbetaling, udbetaling af forskud til og tilbagebetaling fra institutionerne samt refusion af udgifter, som institutionerne har afholdt i overensstemmelse med tildelingen.

§ 44 a. Ansøgning om tilskud til specialpædagogisk bistand, jf. § 44, skal indgives til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ved anvendelse af den digitale løsning, som ministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening). Uddannelsesinstitutionen skal på tilsvarende vis modtage afgørelser og meddelelser vedrørende ansøgningen digitalt. Elever og kursister skal modtage afgørelser og meddelelser m.v. vedrørende ansøgningen digitalt.

Stk. 2. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter nærmere regler om, at ansøgning om tilskud til specialpædagogisk bistand og modtagelse af afgørelser herom og meddelelser i øvrigt kan ske på anden vis end ved digital selvbetjening, hvor særlige forhold gør sig gældende.

Stk. 3. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter nærmere regler om indretning og administration af den digitale løsning, herunder om

1) indhold og udformning af ansøgninger,

2) frister for indgivelse af ansøgninger,

3) frister for indgivelse af oplysninger og

4) frister for udbetalinger af støtte.

Stk. 4. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om anvendelse af digital signatur og anden sikker personidentifikation.

Tilskud til undervisning i udlandet

§ 45. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan til gymnasieelever med bopæl i Danmark, der har gennemført 1. år af uddannelsen til studentereksamen ved en dansk uddannelsesinstitution, give tilskud til dækning af betaling for undervisning i udlandet, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark. Tilskuddet udgør det gennemsnitlige tilskud pr. årselev til private gymnasieskoler, dog højst den faktiske betaling for undervisningen, jf. § 8, stk. 3, og § 30 i lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser)2). Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan bestemme, at tilskud administreres af en styrelse under ministeriet, og at klager over styrelsens afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Indehavere af forældremyndigheden over eleven eller eleven, hvis den pågældende ikke er undergivet forældremyndighed, skal umiddelbart før ansøgningstidspunktet have haft fast ophold i Danmark i en sammenhængende periode på 2 år. Tilskud kan ikke gives, hvis forældremyndighedens indehavere er udsendt i udenrigstjenesten eller ansat ved De Europæiske Fællesskaber.

Stk. 3. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om administrationen af de i stk. 1 nævnte tilskud og om betingelser for, at elever kan modtage tilskud, herunder om ansøgning, frister for ansøgning, tilskudsperiode, studieaktivitet og tilskuddets størrelse, udbetaling og tilbagebetaling.

Deltagerbetaling m.v.

§ 46. Undervisningen på selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning, der udbyder uddannelsen til studentereksamen, herunder 2-årigt studenterkursus, og den 2-årige uddannelse til højere forberedelseseksamen, er vederlagsfri, jf. dog stk. 8.

Stk. 2. Elever og kursister, der har tilmeldt sig en særlig ordning efter § 17, stk. 1, i gymnasieloven og § 13 i hf-loven, kan afkræves betaling for egen rejse, eget ophold og egen forplejning i forbindelse med dette udlandsophold. Der kan ikke kræves betaling af eleverne for udgifter, der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse. Hjælp til afholdelse af omkostninger, der er forbundet med undervisningen i udlandet, skal komme samtlige deltagere til gode, medmindre der er tale om rabatter, legater el. lign., der efter givers bestemmelse er ydet til bestemte af deltagerne. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte maksimum for det beløb, en elev kan afkræves for et udlandsophold.

Stk. 3. Elever og kursister kan afkræves betaling for deltagelse i ekskursioner m.v., jf. § 16 i gymnasieloven og § 12 i hf-loven, der indgår som en del af undervisningen. Der kan dog ikke kræves betaling for udgifter, der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse. Rabat ydet i form af frirejser el. lign. skal komme samtlige deltagere til gode.

Stk. 4. Ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der alene vedrører forplejning og højst udgør 50 kr. (1998-niveau) pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er omfattet af ministeren for børn, undervisning og ligestillings regler om mødepligt. En elev eller kursist kan ikke udelukkes fra deltagelse heri på grund af manglende erlæggelse af deltagerbetaling.

Stk. 5. Deltagelse i ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der vedrører andet end forplejning eller udgør mere end 50 kr. (1998-niveau) pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er frivillig for den enkelte elev/kursist, og skolen skal tilbyde alternativ undervisning til elever/kursister, der ikke deltager.

Stk. 6. Det i stk. 4 og 5 nævnte beløb reguleres hvert år med virkning fra den 1. august med satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 10. Reguleringen sker på grundlag af den på reguleringstidspunktet gældende grænse før afrunding. Når reguleringen efter afrunding giver anledning til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet, bekendtgøres dette af ministeren for børn, undervisning og ligestilling.

Stk. 7. De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal af institutionen stilles til rådighed for eleverne og kursisterne uden betaling, jf. dog stk. 8.

Stk. 8. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om, at elever og kursister i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for institutionens elever og kursister eller for grupper af elever og kursister på institutionen.

§ 47. Kursister ved enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen og studentereksamen skal for alle fag betale for at deltage i undervisning og prøver, og selvstuderende skal betale for at gå til prøve. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter regler om deltagerbetalingen, herunder om deltagerbetalingens størrelse, og om oplysninger, der skal gives i forbindelse med tilmelding. Institutionen opkræver fuld deltagerbetaling for kursister med en videregående uddannelse. Ved fuld deltagerbetaling forstås en betaling, der svarer til taxametertilskuddene og den almindelige deltagerbetaling.

Stk. 2. Til kursister, som får udstedt bevis for en samlet enkeltfagseksamen, tilbagebetales deltagerbetalingen, jf. stk. 1, med fradrag af tilskud til deltagerbetaling, der er ydet i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Dette gælder dog ikke for kursister med en videregående uddannelse.

Stk. 3. Til hf-enkeltfagskursister, som får udstedt bevis for bestået prøve i hvert fag i en fagpakke, der er adgangsgivende til mellemlange videregående uddannelser, tilbagebetales deltagerbetalingen, jf. stk. 1, for de fag, der indgår i fagpakken, med fradrag af tilskud til deltagerbetaling, der er ydet i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Dette gælder dog ikke for kursister med en videregående uddannelse.

Stk. 4. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter regler om tilbagebetaling af deltagerbetalingen, herunder om krav til dokumentation som betingelse for tilbagebetalingen, og om tilbagebetaling til enkeltfagskursister, der får udstedt bevis for bestået prøve i hvert fag i en fagpakke.

Stk. 5. Indbetaling af deltagerbetaling for det pågældende fag, jf. stk. 1, er en betingelse for at kunne deltage i undervisning og prøver.

§ 48. Kursister på almen voksenuddannelse skal for alle fag betale for at deltage i undervisning og prøver, og selvstuderende skal betale for at gå til prøve. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter regler om deltagerbetalingen og om, hvilke oplysninger der skal gives i forbindelse med tilmelding. Deltagerbetalingen udgør 110 kr. pr. fag for kernefagene, jf. § 5, stk. 1, i lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven). Deltagerbetalingen udgør 1.100 kr. pr. fag for øvrige fag. For kursister med en videregående uddannelse opkræves dog fuld deltagerbetaling for alle fag, jf. § 47, stk. 1, 3. og 4. pkt.

Stk. 2. De beløb, der er nævnt i stk. 1, reguleres hvert år med virkning fra den 1. august med satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 10. Reguleringen sker på grundlag af det på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding. Når reguleringen efter afrunding giver anledning til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet, bekendtgøres dette af ministeren for børn, undervisning og ligestilling.

Stk. 3. Indbetaling af deltagerbetaling for det pågældende fag, jf. stk. 1, er en betingelse for at kunne deltage i undervisning og prøver.

Stk. 4. Til kursister, som får udstedt bevis for bestået prøve på social- og sundhedsuddannelsens trin 1 som erhvervsuddannelse for voksne eller den pædagogiske assistentuddannelse som erhvervsuddannelse for voksne, tilbagebetales deltagerbetalingen efter stk. 1 med fradrag for tilskud til deltagerbetaling, der er ydet i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 5. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter nærmere regler om tilbagebetaling af deltagerbetalingen, herunder om krav til dokumentation som betingelse for tilbagebetalingen.

§ 49. Bestemmelserne i § 46, stk. 7 og 8, gælder tilsvarende for kursister på almen voksenuddannelse.

§ 49 a. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter regler om, at kursister, der modtager efterløn eller en aldersbetinget pension, og som ikke eller kun i mindre omfang har arbejdsmarkedstilknytning, og som deltager i almen voksenuddannelse eller enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen eller studentereksamen, og som ikke er omfattet af § 30, stk. 4, skal betale en deltagerbetaling, der er højere end den, andre kursister skal betale efter regler fastsat i henhold til § 47, stk. 1, eller efter § 48, stk. 1. Forhøjelsen af deltagerbetalingen fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling skal for kursister omfattet af regler fastsat i henhold til stk. 1 nedsætte en eller flere takster pr. årselev, som er fastsat på de årlige finanslove, for de taxametertilskud, der ydes efter § 30, stk. 1-3, med det beløb, hvormed deltagerbetalingen er forhøjet for de pågældende kursister.

Stk. 3. Regler fastsat efter stk. 1 og takstnedsættelse efter stk. 2 kan tidligst have virkning for undervisningsforløb, der påbegyndes 1 måned efter bekendtgørelsens offentliggørelse i Lovtidende.

Kapitel 7

Tilsyn

§ 50. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fører tilsyn med institutionerne.

Stk. 2. Finder ministeren for børn, undervisning og ligestilling, at en institutions virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne lov eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til institutionen om at ændre den pågældende virksomhed.

§ 51. Hvis det af revisionsprotokollen for en institution fremgår, at der er sket lovovertrædelser, eller der konstateres forhold, der strider mod god forvaltningsskik, i forbindelse med forvaltningen af institutionens midler, skal ministeren for børn, undervisning og ligestilling snarest iværksætte foranstaltninger til genoprettelse af en lovlig og forsvarlig forvaltning. Det samme gælder, hvis ministeren på anden måde bliver gjort bekendt med de nævnte forhold.

§ 52. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan over for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, regler eller aftaler om løn- og ansættelsesvilkår, jf. § 40, indsatsaftaler, jf. § 53, eller ministerens påbud, jf. § 50, stk. 2, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Det samme gælder for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i gymnasieloven, hf-loven eller lov om almen voksenuddannelse samt regler fastsat i medfør af disse love eller ministeren for børn, undervisning og ligestillings pålæg efter § 36, stk. 2, i gymnasieloven og § 32, stk. 2, i hf-loven. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for institutioner, som er begæret erklæret konkurs eller taget under rekonstruktionsbehandling, eller når der i øvrigt er fare for, at en skoles virksomhed må indstilles. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig.

Stk. 2. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

§ 53. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan pålægge bestyrelsen for en institution at indgå en indsatsaftale med ministeren, hvis det konstateres, at kvaliteten af en institutions undervisning eller uddannelse er utilstrækkelig.

Stk. 2. I indsatsaftalen fastsættes bl.a. mål for kvaliteten af undervisningen eller uddannelsen og de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på den utilstrækkelige kvalitet.

Stk. 3. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan i særlige tilfælde yde tilskud til afhjælpning af utilstrækkelig kvalitet i undervisning eller uddannelser i forbindelse med indgåelse af en indsatsaftale.

Oplysninger til ministeren

§ 54. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan indhente alle oplysninger fra institutionerne om uddannelserne, elever, kursister, personale, udstyr, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler, institutionernes drift i øvrigt og om bestyrelsens medlemmer, jf. § 17, til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Ministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder i hvilket format leveringen skal ske, samt fastsætte krav til kontrol og sikkerhedsforanstaltninger. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler herom.

Stk. 2. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan bestemme, at institutionerne eller grupper af institutioner skal anvende fælles administrative systemer sammen med andre institutioner. Ministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 3. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan ved institutionernes anvendelse af forskellige administrative systemer fastsætte krav hertil.

Stk. 4. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem institutionerne og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og mellem institutionerne og andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner omfattet af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings lovgivning, herunder om anvendelse af digital signatur. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan endvidere fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem institutionerne og brugerne af disse institutioner, herunder om anvendelse af digital signatur.

§ 55. Institutionerne skal sikre, at informationer om institutionerne på en lettilgængelig måde er oplyst på institutionernes hjemmesider på internettet. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler herom.

Klager

§ 56. Efter regler fastsat af ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan klager over en institutions afgørelser indbringes for ministeren.

Stk. 2. Klage over et voksenuddannelsescenters prøver og bedømmelse af prøver kan indbringes for ministeren for børn, undervisning og ligestilling .

Stk. 3. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter regler om klage efter stk. 2, herunder om klagefrist.

§ 57. Afgørelser truffet af styrelsen om tildeling af tilskud til ekstraudgifter til elever og kursister med behov for specialpædagogisk bistand, jf. § 44, stk. 3, kan af eleven eller kursisten indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, inden 4 uger efter at vedkommende har fået meddelelse om afgørelsen.

Kapitel 8

Særlige institutioner

§ 58. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan tillade, at Københavns Kommune driver gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium, og at Københavns Kommune i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium opretter og driver en europaskole.

Stk. 2. Bestemmelserne i denne lov finder tilsvarende anvendelse for gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium, hvis gymnasieafdelingen drives af Københavns Kommune.

Stk. 3. For europaskolens sidste tre klassetrin finder § 46, stk. 4-8, §§ 50-55, § 56, stk. 1, og § 57 i denne lov og, for så vidt angår ordensregler, § 24 i gymnasieloven tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. For europaskolens første ti klassetrin finder § 3, stk. 2, 2. pkt., § 12, stk. 2, § 50, stk. 1, nr. 1, og stk. 2-9, og § 52 i lov om folkeskolen tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. For hver elev, der er på de første ti klassetrin på europaskolen, betaler bopælskommunen den faktiske udgift forbundet med elevens undervisning. Betalingsforpligtelsen udløses for elever, der den 5. september i et givet skoleår er optaget på europaskolen, og som har folkeregisteradresse i en anden kommune end Københavns Kommune. Bopælskommunens betalingsforpligtelse udløses alene for elever, hvortil Københavns Kommune ikke i forvejen modtager tilskud fra EU. Betalingsforpligtelsen gælder for hele skoleåret.

Stk. 6. Afgørelser og beslutninger, der træffes af bestyrelsen for den samlede institution eller af Borgerrepræsentationen vedrørende de første ti klassetrin på europaskolen, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelser om henvisning til eller afslag på specialundervisning kan dog efter bestemmelserne i lov om folkeskolen indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om, at andre afgørelser kan indbringes for ministeren.

Stk. 7. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om driften af gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium og europaskolen, herunder regler, som fraviger bestemmelserne i denne lov.

§ 59. Sorø Akademis Skole er en statsinstitution under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Stk. 2. Til almindelig undervisning betaler bopælskommunen bidrag til staten for hver elev, der er optaget i grundskolen på Sorø Akademis Skole efter bestemmelserne i lov om friskoler og private grundskoler m.v. Til undervisning m.v. af elever med behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i Sorø Akademis 10. klassetrin betaler elevens bopælskommune bidrag til staten svarende til de faktiske ekstraudgifter til lærertimer, praktisk medhjælp, hjælpemidler og befordring.

Stk. 3. En elev anses for hjemmehørende i den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregisteret den 5. september året før bidragsopkrævningen (bopælskommunen).

Stk. 4. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved opkrævningen af bidrag.

Stk. 5. Kommunernes bidrag til staten kan modregnes i statstilskuddet til kommunerne.

§ 60. (Ophævet)

Kapitel 9

Forskellige bestemmelser

§ 61. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan efter indstilling fra bestyrelsen for en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning på Bornholm fravige loven med henblik på at skabe særlig mulighed for samarbejde og sammenlægning af institutioner for videregående uddannelser og for ungdoms- og voksenuddannelser på Bornholm.

§ 62. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling bemyndige Universitets- og Bygningsstyrelsen til at varetage administrationen af de bygninger, huslejekontrakter og leasingkontrakter, som Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling den 1. januar 2007 overtager fra amtskommunerne, Københavns og Frederiksberg Kommuner og Bornholms Regionskommune, jf. § 12 i lov nr. 590 af 24. juni 2005.

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 63. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 62 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen af loven i Lovtidende med henblik på at forberede bygningsovertagelsen.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 30 om taxametertilskud træder i kraft den 1. januar 2008, jf. dog stk. 4. For så vidt angår almen voksenuddannelse og enkeltfag, kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling bestemme, at bestemmelserne i § 30 om taxametertilskud træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 4. For så vidt angår forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, træder § 30 i kraft den l. januar 2007.

Stk. 5-6. (Udelades)

Stk. 7. Følgende love og bestemmelser ophæves:

1) Lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af 27. oktober 2005.

2) Lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1071 af 27. oktober 2005.

Stk. 8. Regler fastsat med hjemmel i de i stk. 7 nævnte love forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat med hjemmel i denne lov eller ophæves.

Stk. 9. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter regler om indholdet af åbningsbalancen for en amtskommunal institution, der ved lovens ikrafttræden udbyder uddannelsen til studentereksamen (stx), uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf) eller almen voksenuddannelse, herunder om indholdet af åbningsbalancen for en institution, som efter undervisningsministerens beslutning den 1. januar 2007 inddrages i en institution for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 14, stk. 4, i lov nr. 590 af 24. juni 2005.

§ 64. (Udelades)

§ 65. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Lov nr. 289 af 15. april 2009 (Udvidelse af udbuddet af International Baccalaureate (IB))3) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2009.

Stk. 2. Institutioner, der ved lovens ikrafttræden er godkendt til at udbyde International Baccalaureate (IB), opretholder denne godkendelse.


Lov nr. 1570 af 21. december 2010 (Ændring af deltagerbetalingen på almene og erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser m.v.)4) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.5)

Stk. 2. Loven har virkning for undervisningsforløb, der påbegyndes den 1. januar 2011 eller senere. Kursister, som inden lovens ikrafttræden er tilmeldt et undervisningsforløb, der er omfattet af 1. pkt., kan senest den 31. december 2010 afmelde deres tilmelding til det pågældende forløb.

Stk. 3. § 49 a i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., § 17 a i lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser) og § 8, stk. 6-8, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, § 2, nr. 6, og § 3, nr. 8, har virkning for undervisningsforløb, der påbegyndes den 1. juli 2011 eller senere. Forhøjelsen af deltagerbetalingen er i finansåret 2011 750 kr. pr. fag.


Lov nr. 634 af 16. juni 2014 (Bedre og mere attrative erhvervsuddannelser m.v.)6) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2-3. (Udelades)

Stk. 4. Lovens § 4, nr. 1-7 og 10, og §§ 6 og 9 træder i kraft den 1. august 2015.

Stk. 5. (Udelades)

§ 11

Stk. 1-4. (Udelades)

Stk. 5. Lovens § 9 ikke finder anvendelse for kursister, der påbegynder almen voksenuddannelse før den 1. august 2015.

Stk. 6-14. (Udelades)


Lov nr. 1744 af 22. december 2015 (Tilskud til fjernundervisning m.v.)7) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 7

Loven træder i kraft den 1. januar 2016.


Lov nr. 628 af 8. juni 2016 (Overførsel af opgaver fra Statens Administrations Finansservicecenter m.fl. til Udbetaling Danmark m.v.)8) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 54

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2016, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2-3. (Udelades)

§ 55

Stk. 1. Loven finder ikke anvendelse for klager over afgørelser truffet af ressortministerierne eller Statens Administration inden lovens ikrafttræden. For sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 2. Udbetaling Danmark kan i perioden fra den 1. oktober 2016 til den 31. december 2016 foretage de dispositioner og regnskabsmæssige registreringer, der er nævnt i tekstanmærkning nr. 102 til § 7 på finansloven for 2016, for så vidt angår de udlån og garantier m.v., som Udbetaling Danmark administrerer i henhold til denne lov.

Stk. 3. Ressortministeriernes betaling for varetagelse af opgaver, der overføres til Udbetaling Danmark ved denne lov, sker for perioden fra den 1. oktober 2016 til den 31. december 2016 efter reglerne på finansloven for 2016. Statens Administration foretager en samlet afregning til Udbetaling Danmark af denne betaling og gebyrer fra den 1. oktober 2016 til den 31. december 2016.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, den 21. juni 2016

P.M.V.
Ole Hvilsom Larsen
Kontorchef

/ Henrik Thode

Officielle noter

1) Lov om almen voksenuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 998 af 20. juli 2007, er ophævet ved § 33, stk. 1, i lov nr. 311 af 30. april 2008 om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven), der trådte i kraft den 1. august 2009. § 11 a, stk. 1, i lov om almen voksenuddannelse er videreført i avu-lovens 27, stk. 1.

2) Ved tekstanmærkning nr. 197 ad 20.48.02.35. på finansloven for finansåret 2016 er tilskuddet fastsat til 70.000 kr. årligt (2009-pl), dog højst den faktiske betaling for undervisningen.

3) Lovændringen vedrører § 1, stk. 3, § 33, § 44, stk. 2 og 3, § 57, stk. 1, og § 60.

4) Lovændringen vedrører § 30, stk. 1-4 og 10, § 36, stk. 1 og 2, § 39, § 47, stk. 1-3, § 48, stk. 1 og 2, og § 49 a.

5) Lov nr. 1570 af 21. december 2010 blev kundgjort i Lovtidende den 22. december 2010.

6) Lovændringen vedrører § 48, stk. 4 og 5.

7) Lovændringen vedrører § 30, stk. 12, § 43, stk. 1, 1. pkt, § 48, stk. 4, § 52, stk. 1, 3. pkt., og § 60.

8) Lovændringen vedrører § 30, stk. 9 og 11.