Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
32017L0853
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om våben og ammunition m.v.

I medfør af § 1, stk. 1 og 3-5, § 2, stk. 1 og 2, § 2 a, stk. 3 og 5, § 2 b, § 2 c, stk. 1, § 2 e, § 2 g, § 3, stk. 1-3, § 4, § 4 a, § 4 b, § 6, stk. 1 og 5-8, § 6 a, stk. 1 og 2, § 6 b, stk. 3, § 9, stk. 2, og § 10, stk. 3, i lov om våben og eksplosivstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af 22. oktober 2012, som ændret ved lov nr. 431 af 1. maj 2013, lov nr. 1623 af 26. december 2013, lov nr. 552 af 2. juni 2014, lov nr. 733 af 25. juni 2014, lov nr. 736 af 25. juni 2014 og lov nr. 376 af 27. april 2016 og § 40, stk. 5, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1617 af 8. december 2015, fastsættes:

Bestemmelser vedrørende våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1

§ 1. Følgende våben undtages fra forbuddet i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1:

1) Forladevåben, der er fremstillet før 1870.

2) Bagladevåben, der er fremstillet før 1870, og som ikke kan anvende enhedspatroner.

§ 2. Luft- og fjedervåben med større kaliber end 4,5 mm er omfattet af forbuddet i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Stk. 2. Piber og løb med større kaliber end 4,5 mm er omfattet af forbuddet i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke luft- og fjederdrevne hardball- og paintballvåben.

Stk. 4. Indehavere af jagttegn og medlemmer af skytteforeninger, der har en våbenpåtegning til luft- og fjedervåben på medlemsbeviset, kan til eget brug erhverve, besidde, bære og anvende luft- og fjedervåben med en kaliber større end 4,5 mm.

Stk. 5. Tidligere indehavere af jagttegn, der opfylder betingelserne for at erhverve jagttegn, kan fortsat besidde luft- og fjedervåben med en kaliber større end 4,5 mm.

Stk. 6. Luft- og fjedervåben er undtaget fra våbenlovens § 3 a, stk. 1-4.

Generelle bestemmelser

§ 3. For tilladelse, samtykke, godkendelse og dispensation, der gives af politiet efter denne bekendtgørelse, gælder nedenstående bestemmelser.

Stk. 2. Våbentilladelse, samtykke, godkendelse og dispensation til ansøgere med bopæl eller hjemsted i Fyns politikreds, Midt- og Vestjyllands politikreds, Nordjyllands politikreds, Østjyllands politikreds, Sydøstjyllands politikreds eller Syd- og Sønderjyllands politikreds meddeles af politiet i Midt- og Vestjyllands Politi. Våbentilladelse, samtykke, godkendelse og dispensation til ansøgere med bopæl eller hjemsted i Københavns politikreds, Københavns Vestegns politikreds, Nordsjællands politikreds, Midt- og Vestsjællands politikreds, Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds eller Bornholms politikreds meddeles af politiet i Københavns Vestegns Politi.

Stk. 3. En skytte- eller jagtforening har hjemsted i den politikreds, hvor foreningen opbevarer våben eller i øvrigt må antages at have størst tilknytning.

Stk. 4. Våbentilladelse, samtykke, godkendelse og dispensation til ansøgere, der ikke har bopæl eller hjemsted i Danmark, meddeles af politiet i Midt- og Vestjyllands Politi, hvis ansøgeren har sit faste opholdssted i Fyns politikreds, Midt- og Vestjyllands politikreds, Nordjyllands politikreds, Østjyllands politikreds, Sydøstjyllands politikreds eller Syd- og Sønderjyllands politikreds, eller, hvis ansøgeren ikke har fast opholdssted i Danmark, hvis våbnet opbevares i en af disse politikredse. Våbentilladelse, samtykke, godkendelse og dispensation til ansøgere, der ikke har bopæl eller hjemsted i Danmark, meddeles af politiet i Københavns Vestegns Politi, hvis ansøgeren har sit faste opholdssted i Københavns politikreds, Københavns Vestegns politikreds, Nordsjællands politikreds, Midt- og Vestsjællands politikreds, Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds eller Bornholms politikreds, eller, hvis ansøgeren ikke har fast opholdssted i Danmark, hvis våbnet opbevares i en af disse politikredse.

Stk. 5. Underretninger og indberetninger til politiet efter denne bekendtgørelse sendes til den politidirektør, der følger af stk. 2 og 4.

§ 4. Anmeldelser og ansøgninger til politiet efter denne bekendtgørelses § 5, stk. 1, § 12, stk. 1, § 18, stk. 1, § 30, stk. 1 og 3, § 31, stk. 2, § 42, stk. 1, § 43, stk. 1 og § 52, stk. 1, indgivelse af lister, herunder til- og afgangslister, over skydevåben på samlertilladelse og ansøgning til politiet om fornyelse eller erstatning af en af politiet udstedt tilladelse i medfør af denne bekendtgørelse skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som politiet anviser (digital selvbetjening). Anmeldelser og ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening efter 1. pkt., afvises af politiet, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. En digital anmeldelse eller ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for politiet.

Stk. 3. Hvis politiet finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at anmelderen eller ansøgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal politiet tilbyde, at anmeldelsen eller ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Politiet bestemmer, hvordan en anmeldelse eller ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Stk. 4. Politiet kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 3 nævnte tilfælde undlade at afvise en anmeldelse eller ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for politiet ved at modtage anmeldelsen eller ansøgningen på anden måde end digitalt.

Skydevåben

§ 5. Politiet meddeler tilladelse efter våbenlovens § 1 og § 2, jf. dog stk. 2-5, hvis tilladelsen vedrører:

1) håndskydevåben og ammunition hertil,

2) de dele til håndskydevåben og til ammunition, som er nævnt i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 2 og 3,

3) armbrøster,

4) signalvåben, kombinerede gas- og signalvåben samt bagladede salutkanoner, når salutkanonens kammerdybde ikke overstiger 50 mm,

5) lyddæmpere, hvis de er konstrueret til montering på skydevåben,

6) optisk elektroniske sigtemidler med lysstråle eller med elektronisk lysforstærknings- eller infrarødt udstyr, hvis de er konstrueret til montering på skydevåben eller armbrøster,

7) slangebøsser eller

8) genopladning af ammunition og fremstilling af projektiler.

Stk. 2. Politiets Efterretningstjeneste meddeler tilladelse efter våbenlovens § 1, § 2 og § 6, stk. 1, til ansatte ved herværende udenlandske ambassader og tilrejsende udenlandske livvagter, jf. dog stk. 3 og 5, hvis tilladelsen er til brug for ansættelsesforholdet og vedrører:

1) håndskydevåben og ammunition hertil,

2) de dele til håndskydevåben og til ammunition, som er nævnt i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 2 og 3, eller

3) de genstande, som er nævnt i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 5.

Stk. 3. Politiet, herunder Politiets Efterretningstjeneste, kan ikke efter stk. 1 og 2 give tilladelse til at indføre, erhverve, besidde, bære eller anvende

1) maskinpistoler, fuldautomatiske rifler og maskingeværer samt dele og ammunition hertil omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1-3,

2) pistol- og revolverammunition med ekspanderende projektiler samt disse projektiler, der ikke anvendes til aktiviteter, som DGI, Dansk Skytte Union og Dansk Firmaidrætsforbund har godkendt, eller

3) panserbrydende ammunition, brisant- eller brandammunition samt projektiler til disse ammunitionstyper.

Stk. 4. Politiets Efterretningstjeneste meddeler tilladelse efter våbenlovens § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, og § 6, stk. 1, til polititjenestemænd tilknyttet udenlandske indsatsstyrker, jf. dog stk. 5, hvis tilladelsen er til brug for ansættelsesforholdet.

Stk. 5. Tilladelse til fremstilling af de våben mv., der er nævnt i stk. 1, nr. 1-7, meddeles af justitsministeren.

§ 6. Jagttegn kan kun udstedes med samtykke fra politiet. Anmodning om udstedelse af jagttegn skal rettes til Miljø- og Fødevareministeriet, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning.

§ 7. Politiet kan godkende, at skytte- og jagtforeninger, der har flugtskydning på programmet, kan give våbenpåtegning til glatløbede haglgeværer på foreningens medlemsbeviser.

Stk. 2. Skytte- og jagtforeninger kan kun godkendes til at give våbenpåtegning efter stk. 1, hvis:

1) medlemmerne af foreningens bestyrelse opfylder betingelserne i § 48,

2) foreningens vedtægter indeholder en bestemmelse om, at foreningen skal tilbagekalde en våbenpåtegning samt underrette politiet, hvis foreningen bliver opmærksom på, at forholdene for et medlem med våbenpåtegning ændrer sig på en sådan måde, at det er betænkeligt, at den pågældende har våbenpåtegning, og

3) det i øvrigt efter en konkret vurdering af foreningens forhold anses for ubetænkeligt at give godkendelsen.

Stk. 3. En skytte- og jagtforening, der er godkendt efter stk. 1, skal holde politiet underrettet om bestyrelsens sammensætning og foreningens hjemsted.

§ 8. En våbenpåtegning efter § 7 kan kun gives efter forud indhentet samtykke fra politiet i hvert enkelt tilfælde.

Stk. 2. Ansøgning om samtykke til våbenpåtegning indgives på en særlig blanket. Ansøgningen sendes til politiet.

Stk. 3. Våbenpåtegningen giver alene adgang til at anvende våbnet til de aktiviteter, som DGI, Dansk Skytte Union eller Dansk Firmaidrætsforbund har godkendt for det pågældende våben. Dette skal fremgå af våbenpåtegningen.

Stk. 4. En våbenpåtegning bortfalder, når medlemskabet af foreningen ophører, eller hvis foreningens godkendelse efter § 7, stk. 1, bortfalder. Foreningen kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde en våbenpåtegning. Foreningen skal underrette politiet, når en våbenpåtegning bortfalder eller tilbagekaldes, og skal samtidig slette denne.

§ 9. Politiet kan godkende, at skytteforeninger under DGI, Dansk Skytte Union og Dansk Firmaidrætsforbund kan give våbenpåtegning på foreningens medlemsbeviser til skydevåben, der er omfattet af skydeprogrammet for den af de 3 hovedorganisationer, som skytteforeningen hører under. Skydevåbnet skal overholde den pågældende organisations tekniske specifikationer for det pågældende våben.

Stk. 2. § 7, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved politiets godkendelse efter stk. 1.

Stk. 3. § 7, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 10. En våbenpåtegning efter § 9 kan kun gives efter forud indhentet samtykke fra politiet i hvert enkelt tilfælde.

Stk. 2. Ansøgning om samtykke til våbenpåtegning indgives på en særlig blanket. Ansøgningen sendes til politiet forsynet med en påtegning fra skytteforeningens hovedorganisation om, at det våben, ansøgningen vedrører, er omfattet af organisationens skydeprogrammer.

Stk. 3. Våbenpåtegningen giver alene adgang til at anvende våbnet til de aktiviteter, som DGI, Dansk Skytte Union eller Dansk Firmaidrætsforbund har godkendt for det pågældende våben. Dette skal fremgå af våbenpåtegningen.

Stk. 4. Samtykke til våbenpåtegning kan kun meddeles, hvis ansøgeren godtgør, hvor våbnet stammer fra.

Stk. 5. § 8, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Transport

§ 11. Våben og ammunition mv., der er nævnt i våbenlovens § 1, stk. 1 og stk. 2, litra a-d, og i denne bekendtgørelses § 18, skal transporteres forsvarligt, f.eks. under konstant tilsyn eller tildækket i aflåst transportmiddel eller på tilsvarende betryggende måde.

Stk. 2. Skydevåben må kun i tilfælde af transport mellem opbevarings- og anvendelsessted og transport i forbindelse med køb, salg, reparation og andre lignende anerkendelsesværdige formål medbringes uden for det område, hvor de lovligt kan anvendes. Når skydevåben medbringes uden for det område, hvor de lovligt kan anvendes, skal skydevåbnene være indpakkede i lukket etui eller lignende. Skydevåben må ikke indeholde ammunition uden for disse områder. Skydevåben må ikke transporteres i side- eller skulderhylstre på kroppen.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke for civile statsmyndigheder.

Stk. 4. Politiet kan under særlige omstændigheder meddele dispensation fra bestemmelserne i stk. 2.

§ 12. Politiet kan meddele erhvervsdrivende generel tilladelse til med henblik på transport at besidde våben og ammunition mv. omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 7-10, hvis den erhvervsdrivende og de af dennes ansatte, der har adgang til våbnene, er fyldt 18 år og opfylder betingelserne i § 48, og det i øvrigt efter en konkret vurdering anses for ubetænkeligt at give tilladelse.

Stk. 2. En tilladelse efter stk. 1 kan ikke omfatte:

1) glatløbede haglgeværer med en pibelængde på under 55 cm og

2) fuldautomatiske skydevåben.

Stk. 3. Politiet kan for at sikre overholdelse af våbenloven og denne bekendtgørelse fastsætte yderligere vilkår for en tilladelse efter stk. 1.

§ 13. DGI, Dansk Skytte Union, Dansk Firmaidrætsforbund og Danmarks Jægerforbund kan hver meddele en generel transporttilladelse til 5 af deres medarbejdere med henblik på transport af våben og ammunition i forbindelse med udøvelse af organisationernes virksomhed, herunder kursusvirksomhed, våbenreparation, træning mv.

Stk. 2. En transporttilladelse efter stk. 1 kan kun gives efter forud indhentet samtykke fra politiet. Transporttilladelsen udstedes på en særlig blanket til den pågældende medarbejder personligt. Udstedelsesdato, udløbsdato og formål skal fremgå af tilladelsen. Tilladelsen skal medbringes under transport af våbnene.

Stk. 3. En transporttilladelse efter stk. 1 bortfalder, når ansættelsesforholdet ophører, og kan på ethvert tidspunkt tilbagekaldes. DGI, Dansk Skytte Union, Dansk Firmaidrætsforbund og Danmarks Jægerforbund skal underrette politiet, når en transporttilladelse bortfalder eller tilbagekaldes, og skal samtidig slette denne.

§ 14. Et bestyrelsesmedlem for en skytteforening under DGI, Dansk Skytte Union og Dansk Firmaidrætsforbund kan tillade, at medlemmer af foreningen til brug ved nærmere angivne skydekonkurrencer og øvelsesskydninger transporterer:

1) våben og ammunition tilhørende skytteforeningen,

2) våben og ammunition tilhørende skytteforeningens medlemmer,

3) våben og ammunition tilhørende andre skytteforeninger under samme hovedorganisation, og

4) våben og ammunition tilhørende medlemmer af andre skytteforeninger under samme hovedorganisation.

Stk. 2. En tilladelse efter stk. 1 kan kun gives, hvis bestyrelsesmedlemmet og medlemmet af foreningen er godkendt hertil af politiet, jf. § 48, eller har våbenpåtegning. Tilladelsen udstedes på en særlig blanket til det pågældende medlem personligt. Udstedelsesdato, udløbsdato og formål skal fremgå af tilladelsen. Tilladelsen skal medbringes under transport af våbnene.

Stk. 3. En tilladelse efter stk. 1 bortfalder, når medlemskabet af foreningen ophører, og kan på ethvert tidspunkt tilbagekaldes.

Stk. 4. En skytteforening må kun give tilladelse efter stk. 1, hvis den holder politiet underrettet om bestyrelsens sammensætning og foreningens hjemsted.

Særlige regler om skytteforeningsvåben

§ 15. En skytteforening skal godkendes af politiet, før den kan anskaffe eller besidde våben efter våbenlovens § 9, stk. 2.

Stk. 2. En skytteforening kan kun godkendes efter stk. 1, hvis:

1) medlemmerne af foreningens bestyrelse opfylder betingelserne i § 48, og

2) det i øvrigt efter en konkret vurdering af foreningens forhold anses for ubetænkeligt at give godkendelsen.

Stk. 3. En skytteforening, der er godkendt efter stk. 1, skal holde politiet underrettet om bestyrelsens sammensætning og foreningens hjemsted.

§ 16. En skytteforening må kun anskaffe våben efter våbenlovens § 9, stk. 2, hvis den forud har indhentet godkendelse fra politiet i hvert enkelt tilfælde.

Stk. 2. En godkendelse efter stk. 1 kan kun gives, hvis våbnet er omfattet af skydeprogrammet for den af de 3 hovedorganisationer, som skytteforeningen hører under. Godkendelsen udstedes på en særlig blanket.

§ 17. Våben, som skytteforeninger anskaffer eller besidder efter våbenlovens § 9, stk. 2, eller våben, som skytteforeningerne meddeler våbenpåtegning til efter § 8, stk. 1, eller § 10, stk. 1, skal straks registreres af DGI, Dansk Skytte Union og Dansk Firmaidrætsforbund, som løbende indberetter oplysningerne herom til politiet. Politiet har adgang til kontrol af skytteforeningernes våben, jf. § 28, nr. 3.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte registrering skal foretages på en sådan måde, at der kan ske identifikation af de enkelte våben ved optegnelse af type, mærke, model, kaliber og fabrikationsnummer eller identifikationsnummer, jf. § 56. Der skal endvidere kunne ske identifikation af leverandør og erhverver eller besidder.

Slag-, stød-, el- og sprayvåben samt laservåben

§ 18. Det er forbudt uden tilladelse fra politiet at erhverve, besidde, bære eller anvende:

1) slag- eller stødvåben, herunder knojern, totenschlægere, gummiknipler og lignende,

2) våben, der er beregnet til at virke lammende, bedøvende eller blændende ved udladning af elektrisk strøm, og

3) spraydåser til selvforsvarsbrug, herunder tåregasampuller, -spraydåser og -patroner.

Stk. 2. De våben mv., der er nævnt i stk. 1, må kun overdrages til andre eller overlades til andre, hvis erhververen eller modtageren foreviser fornøden tilladelse fra politiet.

Stk. 3. Slagvåben kan uanset stk. 1, nr. 1, uden tilladelse anvendes ved jagt eller lystfiskeri, hvis de er udformet hertil. De nævnte våben kan erhverves, besiddes og bæres til den nævnte brug. De kan endvidere overdrages eller overlades til andre, hvis det må antages, at erhververen eller modtageren kun vil anvende dem som anført.

§ 19. Det er forbudt at indføre, udvikle, fremstille, anvende, opbevare, forhandle, udføre eller på anden måde være i besiddelse af laservåben, der er særligt beregnet til som eneste eller som en af flere våbenvirkninger at forårsage permanent blindhed på ubeskyttede øjne.

Overdragelse eller overladelse til andre

§ 20. Genstande eller stoffer, der er omfattet af forbuddet i våbenlovens § 1, må kun overdrages eller overlades til andre, hvis erhververen eller modtageren foreviser fornøden våbentilladelse, jagttegn, medlemsbevis med våbenpåtegning, transporttilladelse i henhold til §§ 12, 13 eller 14 eller for skytteforeninger politiets godkendelse efter § 16, jf. dog § 24, stk. 10. Erhververen eller modtageren skal endvidere godtgøre, at tilladelsen, jagttegnet, våbenpåtegningen eller transporttilladelsen vedrører den pågældende ved personlig forevisning af original billedlegitimation eller på tilsvarende betryggende måde.

Stk. 2. De genstande, der er omfattet af våbenlovens § 1, stk. 2, litra a-c, må kun overdrages eller overlades til personer, der godtgør at være fyldt 18 år ved personlig forevisning eller indsendelse af original billedlegitimation. Dette gælder dog ikke, hvis det er åbenbart, at erhververen eller modtageren er fyldt 18 år.

Stk. 3. Politiet kan under særlige omstændigheder meddele dispensation fra bestemmelsen i stk. 1.

§ 21. Jagtprøvesagkyndige, der beskikkes af Miljø- og Fødevareministeriet, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, kan overlade glatløbede haglgeværer til personer, der ikke har tilladelse til de pågældende våben, i forbindelse med at de pågældende personer aflægger jagtprøve eller deltager i instruktionskurser arrangeret af Naturstyrelsen.

Stk. 2. Lærere, der underviser ved det obligatoriske jagttegnskursus, kan uden tilladelse overlade glatløbede haglgeværer og uladte riflede jagtvåben til jagtprøveaspiranter, hvis:

1) læreren er godkendt som jagttegnskursuslærer af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning,

2) overladelsen af uladte riflede jagtvåben alene sker i forbindelse med teoretisk undervisning, og

3) overladelsen af glatløbede haglgeværer alene sker i forbindelse med instruktion eller øvelse i skydning med glatløbede haglgeværer.

Stk. 3. Riffelinstruktører kan uden tilladelse overlade eller overlades riflede jagtvåben, hvis:

1) instruktøren er godkendt af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, og

2) overladelsen alene sker i forbindelse med instruktion eller øvelse i riffelskydning.

Stk. 4. Flugtskydningsinstruktører kan uden tilladelse overlade eller overlades glatløbede jagtvåben, hvis:

1) instruktøren er godkendt af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, og

2) overladelsen alene sker i forbindelse med instruktion eller øvelse i flugtskydning.

Stk. 5. Skydning som nævnt i stk. 2, nr. 3, stk. 3, nr. 2, og stk. 4, nr. 2, skal finde sted på en bane eller skydeplads, der er godkendt til det pågældende våben.

§ 22. Skytte- og jagtforeninger kan overlade foreningens og dens medlemmers våben til brug på en skydebane eller skydeplads, der må anvendes til skydning med det pågældende våben.

Stk. 2. Politiet godkender efter indstilling fra foreningen, hvilke af foreningens medlemmer der kan have adgang til våbnenes opbevaringssteder.

Stk. 3. En godkendelse efter stk. 2 kan kun gives, hvis medlemmet af foreningen er fyldt 18 år og opfylder betingelserne i § 48 eller har våbenpåtegning. Godkendelsen udstedes på en særlig blanket til det pågældende medlem personligt.

Stk. 4. Foreningen skal underrette politiet, når en person, der er godkendt efter stk. 2, ophører med at være medlem af foreningen eller ikke længere har adgang til våbnenes opbevaringssteder, eller hvis foreningen bliver opmærksom på, at forholdene for personen udvikler sig på en sådan måde, at det er betænkeligt, at den pågældende er godkendt efter stk. 2.

Stk. 5. Udlevering af våben, som opbevares i skytte- og jagtforeninger, kan kun finde sted ved en af de personer, der i medfør af stk. 2 er godkendt af politiet til at have adgang til opbevaringsstederne.

Stk. 6. Når en person har foreningens eller et medlems våben til disposition, jf. stk. 1, skal et medlem af foreningen, der i medfør af stk. 2 er godkendt af politiet, eller en person, som i medfør af § 13 eller § 14 har tilladelse til at transportere de pågældende våben, altid være til stede.

Stk. 7. Politiet kan meddele dispensation fra bestemmelsen i stk. 6.

§ 23. Brand- og redningskorps og dyrlæger, der har tilladelse til at bære, besidde eller anvende våben mv. i forbindelse med erhvervsudøvelse, kan overlade våben mv. til medarbejdere, der ikke har våbentilladelse, til medarbejderens selvstændige erhvervsmæssige brug i forbindelse med bedøvelse eller aflivning af syge eller tilskadekomne dyr. De pågældende medarbejdere skal være fyldt 18 år og skal have dokumenteret kendskab til brug af skydevåben.

Stk. 2. Tilladelsesindehaveren skal give politiet meddelelse om, hvilke medarbejdere der har adgang til at benytte våbnet. Politiet kan forbyde tilladelsesindehaveren at overlade våben til en medarbejder, hvis den pågældende medarbejder ikke opfylder betingelserne i § 48.

Opbevaring

§ 24. Våben og ammunition mv., der er nævnt i våbenlovens § 1, stk. 1, og stk. 2, litra a-d, og i denne bekendtgørelses § 18, skal opbevares forsvarligt og på et sted, der er utilgængeligt for uvedkommende.

Stk. 2. Opbevaring af ammunition til skydevåben skal ske i sikringsskabe, boksrum mv., som opfylder betingelserne i stk. 4 og 5. Opbevaring kan ske sammen med skydevåben.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på tomme patronhylstre.

Stk. 4. Opbevaring af indtil 25 af de våben og vekselsæt, der er omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, heraf højest 10 særligt farlige skydevåben, jf. stk. 9, skal ske i et sikringsskab, der er godkendt i mindst EN 1143-1 grade 0 eller et sikringsniveau, der svarer hertil. Sikringsskabe med en vægt under 1.000 kg skal være forsvarligt fastboltet til gulv, væg eller lignende.

Stk. 5. Opbevaring af flere end 25 af de våben og vekselsæt dertil, der er nævnt i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller af flere end 10 særligt farlige skydevåben, jf. stk. 9, skal finde sted efter følgende regler:

1) Opbevaringen skal ske i et støbt boksrum med et sikringsniveau, der svarer til en godkendelse i mindst EN 1143-1 grade 1, eller i et sikringsskab, der er godkendt i mindst EN 1143-1 grade 1 eller et sikringsniveau, der svarer hertil. Sikringsskabe med en vægt under 1.000 kg skal være forsvarligt fastboltet til gulv, væg eller lignende.

2) Der skal installeres automatisk indbrudsalarmeringsanlæg, hvorfra alarm skal indgå til en af Rigspolitiet godkendt døgnbemandet kontrolcentral.

Stk. 6. Nøgler til boksrum, sikringsskab mv. skal opbevares forsvarligt og på et sted, der er utilgængeligt for uvedkommende.

Stk. 7. Politiet kan under henvisning til sikkerhedsmæssige forhold, herunder bl.a. mængden af opbevarede våben, bygningsmæssige forhold, tilkørselsforhold og udrykningsafstand, stille yderligere krav til våbenopbevaringen.

Stk. 8. Politiet kan under særlige omstændigheder meddele dispensation fra bestemmelserne i stk. 4 og 5.

Stk. 9. Ved særligt farlige skydevåben forstås navnlig følgende våben:

1) Pistoler, herunder enkeltskudspistoler, halvautomatiske pistoler og revolvere, bortset fra forladevåben.

2) Halv- og fuldautomatiske skydevåben.

3) Glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindre end 55 cm.

4) Glatløbede haglgeværer, som er omfattet af våbenlovens § 2 a, stk. 2.

Stk. 10. Uanset bestemmelsen i § 20, stk. 1, kan personer, der tilhører samme husstand, benytte fælles sikringsskab, boksrum mv.

§ 25. Bestemmelserne i § 24, stk. 2, 4 og 5, finder ikke anvendelse på midlertidig opbevaring af skydevåben i forbindelse med jagt, skydekonkurrence eller andet anerkendelsesværdigt formål. Midlertidig opbevaring af skydevåben må kun finde sted fra dagen før til dagen efter formålet er opfyldt. Skydevåben skal være under konstant tilsyn eller skal opbevares forsvarligt i et sikkert, aflåst gemme eller fastlåst til mur eller lignende og på et sted, der er utilgængeligt for uvedkommende. Ammunition til skydevåben skal opbevares for sig i et aflåst gemme.

§ 26. Udstilling af våben og ammunition mv. i museer eller hos erhvervsdrivende, der har tilladelse efter § 42 eller § 43, skal ske i lokaler, der er godkendt hertil af politiet. Bestemmelserne i § 24, stk. 2, 4 og 5, finder ikke anvendelse på skydevåben og ammunition, der udstilles i de pågældende lokaler.

§ 27. De våben mv., der er omfattet af forbuddet i våbenlovens § 1, stk. 1, og de genstande, der er omfattet af våbenlovens § 1, stk. 2, litra c, må ikke udstilles i butiksvinduer, udhængsskabe eller lignende.

§ 28. Politiet har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til kontrol af:

1) våbensamlinger,

2) krudtoplaget hos personer, der har tilladelse til genopladning af ammunition eller køb af sortkrudt, fænghætter mv., og

3) lokaler, hvor de i våbenlovens § 9, stk. 2, nævnte skytteforeninger opbevarer våben.

Bortkomst af våben og våbentilladelser mv.

§ 29. Bortkomst af de våben mv., der er nævnt i våbenlovens § 1, stk. 1, eller af de genstande, der kræver tilladelse efter denne bekendtgørelses § 18, skal straks anmeldes til politiet. Det samme gælder bortkomst af en gyldig våbentilladelse, et jagttegn, et medlemsbevis med våbenpåtegning eller en transporttilladelse, jf. §§ 12-14.

Indførsel og udførsel

§ 30. Politiet meddeler tilladelse til indførsel af skydevåben mv. efter § 5, stk. 1, jf. § 5, stk. 3.

Stk. 2. Politiets Efterretningstjeneste meddeler tilladelse til indførsel af skydevåben mv. efter § 5, stk. 2 og 4, jf. § 5, stk. 4 og 6.

Stk. 3. De våben, der er nævnt i § 18, stk. 1, må kun indføres med tilladelse fra politiet.

§ 31. Det er forbudt uden tilladelse fra justitsministeren at udføre våben og ammunition af nogen art, jf. dog stk. 2 og 3, og §§ 32-41 samt Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 972 af 9. december 1992 om erhvervelse, besiddelse og transport af skydevåben for personer bosiddende i et EF-land.

Stk. 2. Politiet meddeler tilladelse til udførsel til Færøerne og Grønland og EU- og EØS-medlemslandene af paint- og hardballvåben, signalvåben, luft- og fjedervåben, våben til jagt, fiskeri og konkurrenceskydning og dele og ammunition hertil samt de i § 1 nævnte våben. Politiet kan dog ikke give tilladelse til at udføre skydevåben til jagt og konkurrenceskydning eller dele eller ammunition hertil til Færøerne og Grønland.

Stk. 3. Politiets Efterretningstjeneste meddeler tilladelse til udførsel af skydevåben mv., som besiddes i henhold til en tilladelse udstedt efter § 5, stk. 2 og 4.

§ 32. Våben til brug ved jagt, fiskeri og konkurrenceskydning samt ammunition hertil i rimeligt omfang kan i forbindelse med gennemrejse eller ophold i indtil 3 måneder her i landet indføres fra lande, der ikke er medlem af EU, og besiddes, bæres, anvendes og genudføres uden tilladelse.

Stk. 2. Besidderen af våben mv. som nævnt i stk. 1 skal ved indrejse i landet over for nærmeste toldekspedition forevise en våbentilladelse fra hjemlandets myndigheder eller en erklæring fra hjemlandets myndigheder om, at en våbentilladelse er ufornøden.

Stk. 3. Ved indførsel af våben til brug for en konkurrence skal der endvidere forevises en indbydelse fra organisationen her i landet.

Stk. 4. Ved indrejse skal besidderen på en særlig blanket give oplysning om:

1) navn og adresse i hjemlandet,

2) eventuel adresse her i landet og

3) våbnets art, fabrikat eller model, kaliber og fabrikationsnummer.

Stk. 5. En kopi af den blanket, der er nævnt i stk. 4, skal under opholdet her i landet opbevares sammen med våbnet og skal på forlangende forevises for politiet. Ved udrejse skal kopien af blanketten afleveres til nærmeste toldekspedition.

Stk. 6. Stk. 2 og 3 finder dog ikke anvendelse ved indførsel af slangebøsser, der skal anvendes til fiskeri.

§ 33. Våben til brug ved jagt, fiskeri og konkurrenceskydning samt ammunition hertil i rimeligt omfang kan til brug under ophold i indtil 3 måneder i et land, der ikke er medlem af EU, udføres og genindføres. Det er dog en betingelse, at en særlig blanket afleveres til nærmeste toldekspedition ved ud- og indrejsen.

Stk. 2. Blanketten skal indeholde oplysning om:

1) navn, adresse og den politidirektør, der følger af § 3,

2) eventuel adresse i udlandet og

3) våbnets art, fabrikat eller model, kaliber og fabrikationsnummer eller identifikationsnummer, jf. § 56.

Stk. 3. Ind- og udførsel af våben til brug ved deltagelse i militære skydekonkurrencer her i landet eller i udlandet kan ske uden de blanketter og erklæringer, der er nævnt i stk. 1 og i § 32, stk. 3-5. Det er dog en betingelse, at der forevises en erklæring, der er udfærdiget af forsvarets myndigheder, og som angiver formålet med rejsen og de medbragte våben mv. Erklæringen skal forevises nærmeste toldekspedition til påtegning såvel ved indførslen som ved udførslen.

Stk. 4. Stk. 1-3 gælder ikke for midlertidig udførsel omfattet af artikel 9, stk. 1, litra a, nr. i, i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 af 14. marts 2012. Ved sådanne udførsler skal den pågældende jæger eller konkurrenceskytte fremvise et europæisk skydevåbenpas. Jægere og konkurrenceskytter med bopæl i Danmark kan dog i stedet for et europæisk skydevåbenpas vælge at aflevere en blanket i overensstemmelse med stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, eller at fremvise en erklæring i overensstemmelse med stk. 3, 2. pkt. En udførsel er midlertidig, hvis der er tale om forsendelse ud af Unionens toldområde af skydevåben, som er bestemt til genindførsel inden for en periode, der ikke overskrider 24 måneder.

§ 34. Det er forbudt uden tilladelse fra justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, at foretage genudførsel efter midlertidig indførsel og midlertidig udførsel omfattet af artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 af 14. marts 2012.

Stk. 2. En ansøgning om tilladelse til genudførsel efter midlertidig indførsel efter stk. 1 skal indeholde følgende oplysninger:

1) Eksportørens navn og adresse,

2) modtagerens navn og adresse,

3) en beskrivelse af de skydevåben mv., som skal udføres, herunder eventuelle identifikationsnumre,

4) dokumentation for, at den anførte modtager er den samme, som de pågældende skydevåben mv. oprindeligt blev importeret fra, og

5) en skriftlig erklæring fra ansøgeren om, at de pågældende skydevåben mv. kun vil blive udført til den anførte modtager.

Stk. 3. En ansøgning om tilladelse til midlertidig udførsel efter stk. 1 skal indeholde følgende oplysninger:

1) Eksportørens navn og adresse,

2) modtagerens navn og adresse,

3) en beskrivelse af de skydevåben, som skal udføres, herunder eventuelle identifikationsnumre,

4) dokumentation for, at udførslen sker til et af de i artikel 9, stk. 2, nævnte formål, og

5) en skriftlig erklæring om, at de pågældende skydevåben kun vil blive udført til den anførte modtager.

§ 35. Produkter omfattet af de kategorier fra Den Europæiske Unions fælles liste over militært udstyr, der er opført i bilag 1 til denne bekendtgørelse, kan udføres til et andet EU- eller EØS-land (generel tilladelse), hvis:

1) Modtageren er en statsmyndighed i det pågældende EU- eller EØS-land,

2) modtageren er en virksomhed, der er certificeret i overensstemmelse med artikel 9 i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/43/EF om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet,

3) modtageren er etableret i et EU- eller EØS-land, der deltager i et mellemstatsligt samarbejdsprogram med Danmark vedrørende udvikling, produktion eller anvendelse af det eller de pågældende produkter,

4) udførslen er midlertidig, herunder med henblik på demonstration, vurdering, afprøvning, udstilling, vedligeholdelse eller reparation, eller

5) udførslen sker inden for rimelig tid efter ophør af det formål, der begrundede indførslen, herunder med henblik på demonstration, vurdering, afprøvning, udstilling, vedligeholdelse eller reparation i Danmark.

Stk. 2. En juridisk eller fysisk person, der for første gang udfører produkter i medfør af stk. 1, skal senest fem hverdage før udførslen skriftligt underrette Justitsministeriet herom.

Stk. 3. En underretning efter stk. 2 skal indeholde følgende oplysninger:

1) Identifikation af den juridiske eller fysiske person, der udfører produkter i medfør af stk. 1, herunder navn, adresse, evt. CVR-nummer, kontaktperson og kontaktoplysninger,

2) navn og adresse på modtager og

3) dokumentation for, at udførslen er omfattet af stk. 1, nr. 1-5.

Stk. 4. Produkter udført efter stk. 1, nr. 4, skal returneres til Danmark, når formålet med udførslen har fundet sted, dog senest 24 måneder efter udførslen har fundet sted.

Stk. 5. Der kan dog ikke udføres produkter i medfør af stk. 1, hvis de pågældende produkter udføres til sanktionsramte entiteter, eller hvis den fysiske eller juridiske person, der udfører produkterne, er bekendt med, at de pågældende produkter vil blive videreudført til et land, der er underlagt en våbenembargo vedtaget i FN, OSCE eller EU, eller til andre sanktionsramte entiteter.

Stk. 6. Der kan endvidere ikke udføres produkter i medfør af stk. 1, hvis de pågældende produkter udføres i strid med Danmarks internationale forpligtelser, eller hvis den fysiske eller juridiske person, der udfører produkterne, er bekendt med, at de pågældende produkter vil blive videreudført i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Stk. 7. Der kan endvidere ikke udføres produkter i medfør af stk. 1, hvis den fysiske eller juridiske person, der udfører produkterne, er bekendt med, at de pågældende produkter vil blive videreudført til en slutbruger uden for et EU-, EØS- eller NATO-land.

Stk. 8. En juridisk eller fysisk person, der udfører produkter i medfør af stk. 1, er forpligtet til at oplyse modtageren om de vilkår og betingelser, der til enhver tid gælder for tilladelsen.

§ 36. Justitsministeren kan meddele tilladelse til, at en juridisk eller fysisk person udfører produkter omfattet af våbenlovens § 6, stk. 1, uden antalsmæssig begrænsning til en eller flere modtagere i et eller flere EU- eller EØS-lande (global tilladelse).

Stk. 2. En ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal indeholde følgende oplysninger:

1) Identifikation af leverandør, herunder navn, adresse, evt. CVR-nummer, kontaktperson og kontaktoplysninger,

2) navn og adresse på alle modtagere af de produkter, der skal udføres, samt slutbrugere, hvis disse er kendt,

3) beskrivelse af de produkter, der ansøges om tilladelse til at udføre, herunder så vidt muligt kategori på Den Europæiske Unions fælles liste over militært udstyr og angivelse af oplysninger om slutprodukt,

4) en skriftlig erklæring (lille erklæring) på tro og love fra ansøger om, at produkterne kun vil blive udført til de anførte modtagere, og at ansøger er bekendt med, at afgivelse af urigtige oplysninger såvel som overtrædelse af de for udførslen fastsatte vilkår og i øvrigt gældende bestemmelser medfører strafansvar,

5) en skriftlig erklæring fra modtager om, at denne har til hensigt at modtage produkter omfattet af en tilladelse efter stk. 1 og

6) en skriftlig erklæring fra ansøger om, at modtager vil blive gjort bekendt med de gældende vilkår og betingelser i tilladelsen.

Stk. 3. Justitsministeriet fastsætter i hver global tilladelse, hvilke produkter eller kategorier af produkter der er omfattet af tilladelsen, samt hvilke modtagere produkterne kan udføres til.

Stk. 4. Midlertidig udførsel af produkter omfattet af våbenlovens § 6, stk. 1, til et EU- eller EØS-land undtages fra kravene i stk. 2, nr. 5 og 6.

Stk. 5. En tilladelse efter stk. 1 udstedes med en gyldighedstid på 3 år, der kan forlænges efter ansøgning herom.

§ 37. Justitsministeren kan meddele tilladelse til, at en juridisk eller fysisk person ved en eller flere leveringer udfører et bestemt antal produkter omfattet af våbenlovens § 6, stk. 1, til en bestemt modtager i et EU- eller EØS-land (individuel tilladelse).

Stk. 2. En ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal indeholde følgende oplysninger:

1) Identifikation af leverandør, herunder navn, adresse, evt. CVR-nummer, kontaktperson og kontaktoplysninger,

2) navn og adresse på modtager af de produkter, der skal udføres, samt slutbruger, hvis denne er kendt,

3) beskrivelse, mængde og værdi af de produkter, der ansøges om tilladelse til at udføre, herunder så vidt muligt kategori på Den Europæiske Unions fælles liste over militært udstyr og angivelse af oplysninger om slutprodukt,

4) en skriftlig erklæring (lille erklæring) på tro og love fra ansøger om, at produkterne kun vil blive udført til de anførte modtagere, og at ansøger er bekendt med, at afgivelse af urigtige oplysninger såvel som overtrædelse af de for udførslen fastsatte vilkår og i øvrigt gældende bestemmelser medfører strafansvar,

5) en skriftlig erklæring fra modtager om, at denne har til hensigt at modtage produkter omfattet af en tilladelse efter stk. 1 og

6) en skriftlig erklæring fra ansøger om, at modtager vil blive gjort bekendt med de gældende vilkår og betingelser i tilladelsen.

Stk. 3. Midlertidig udførsel af produkter omfattet af våbenlovens § 6, stk. 1, til et EU- eller EØS-land undtages fra kravene i stk. 2, nr. 5 og 6.

Stk. 4. En tilladelse efter stk. 1 udstedes med en gyldighedstid på 2 år, der kan forlænges efter ansøgning herom.

§ 38. En juridisk eller fysisk person, der udfører produkter i medfør af § 35, § 36 eller § 37, skal føre et register, der indeholder følgende oplysninger:

1) Beskrivelse af den udførte genstand og så vidt muligt angivelse af kategori på Den Europæiske Unions fælles liste over militært udstyr,

2) mængde og værdi af produkterne,

3) dato for udførslen,

4) leverandørens og modtagerens navn og adresse,

5) slutproduktet og slutbruger, hvis disse kendes, og

6) dokumentation for, at oplysninger vedrørende en udførselsbegrænsning, der er fastsat som vilkår for udførselstilladelsen, er givet til modtageren af den udførte genstand.

Stk. 2. Oplysninger efter stk. 1 vedrørende udførsel af produkter foretaget det foregående år indsendes til Justitsministeriet en gang årligt inden den 1. februar. Oplysningerne indsendes elektronisk i et skema udarbejdet af Justitsministeriet.

Stk. 3. Oplysninger efter stk. 1 skal opbevares i 5 år regnet fra afslutningen af det kalenderår, hvori udførslen fandt sted.

§ 39. Det påhviler en juridisk eller fysisk person, der har modtaget produkter fra et andet EU- eller EØS-land, forinden produkterne eksporteres ud af EU eller EØS i forbindelse med indgivelse af ansøgning om tilladelse efter våbenlovens § 6, stk. 1, at erklære over for Justitsministeriet, at eventuelle eksportbegrænsninger, der var knyttet til udførselstilladelsen fra oprindelseslandet, er overholdt.

§ 40. En ansøgning om tilladelse til at indføre genstande omfattet af våbenlovens § 6, stk. 1, nr. 1 og 2, samt dele specielt konstrueret eller modificeret hertil, fra et EU- eller EØS-land for straks at udføre genstandene til et andet EU- eller EØS-land (transit) skal indeholde følgende oplysninger:

1) Identifikation af ansøger, herunder navn, adresse, evt. CVR-nummer, kontaktperson og kontaktoplysninger,

2) navn og adresse på afsender og modtager af de produkter, der ansøges om tilladelse til at ind- og udføre til og fra Danmark,

3) beskrivelse og mængde af de produkter, der ansøges om tilladelse til at ind- og udføre til og fra Danmark, og

4) skriftlig erklæring fra modtager om, at denne har til hensigt at modtage de pågældende produkter, kopi af indførselstilladelse, internationalt importcertifikat eller myndighedserklæring fra de respektive myndigheder i det EU- eller EØS-land, hvortil genstanden indføres, om, at indførsel ikke kræver tilladelse. Den nævnte dokumentation er ikke påkrævet, hvis modtageren er en statslig myndighed.

§ 41. Bestemmelserne §§ 35-40 finder ikke anvendelse på udførsel af paint- og hardballvåben, signalvåben, luft- og fjedervåben, våben til jagt, fiskeri og konkurrenceskydning og dele og ammunition hertil samt de i § 1 nævnte våben til EU- og EØS-lande, som er reguleret ved denne bekendtgørelses § 31, stk. 2.

Stk. 2. Bestemmelserne §§ 35-40 finder endvidere ikke anvendelse på udførsel af produkter omfattet af våbenlovens § 6, stk. 1, som foretages af forsvaret.

Tilladelser til erhvervsmæssig handel mv.

§ 42. Politiet kan meddele erhvervsdrivende generel tilladelse til med henblik på videresalg at erhverve og besidde våben og ammunition mv. omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 7-10, hvis den erhvervsdrivende og dennes ansatte:

1) opfylder betingelserne i § 48,

2) har et rimeligt kendskab til våben og våbenhandel,

3) har mulighed for at opbevare og forhandle våbnene på betryggende måde, jf. § 26, og

4) det i øvrigt efter en konkret vurdering anses for ubetænkeligt at give tilladelse.

Stk. 2. En tilladelse efter stk. 1 kan ikke omfatte:

1) glatløbede haglgeværer med en pibelængde på under 55 cm og

2) fuldautomatiske skydevåben.

Stk. 3. En tilladelse efter stk. 1 omfatter kun erhvervelse fra danske fabrikanter, importører eller forhandlere af våben og ammunition. Rifler, pistoler, revolvere, luft- og fjedervåben, der er omfattet af § 2, stk. 1, lyddæmpere, optisk elektroniske sigtemidler, glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindst 55 cm og de våben, der er nævnt i § 51, nr. 2, 3 og 5, kan dog erhverves fra private. Ammunition kan endvidere erhverves fra private.

Stk. 4. Politiet kan for at sikre overholdelse af våbenloven og denne bekendtgørelse fastsætte yderligere vilkår for en tilladelse efter stk. 1.

§ 43. Politiet kan meddele erhvervsdrivende generel tilladelse til med henblik på reparation, service og anden erhvervsmæssig virksomhed at besidde våben mv. omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 7-10, hvis den erhvervsdrivende og dennes ansatte:

1) opfylder betingelserne i § 48,

2) har et rimeligt kendskab til våben,

3) har mulighed for at opbevare våbnene på betryggende måde, jf. § 26, og

4) det i øvrigt efter en konkret vurdering anses for ubetænkeligt at give tilladelse.

Stk. 2. En tilladelse efter stk. 1 kan ikke omfatte:

1) glatløbede haglgeværer med en pibelængde på under 55 cm og

2) fuldautomatiske skydevåben.

Stk. 3. Politiet kan for at sikre overholdelse af våbenloven og denne bekendtgørelse fastsætte yderligere vilkår for en tilladelse efter stk. 1.

§ 44. En erhvervsdrivende, der har tilladelse efter § 42 eller § 43, skal føre en våbenbog, som er godkendt af politiet, over samtlige køb og salg af våben mv. omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 7-10. Tilsvarende gælder for våben mv., som er indleveret til reparation, opbevaring eller er taget i kommission mv.

Stk. 2. Politiet har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til kontrol efter våbenlovens § 3, stk. 3, nr. 2.

Stk. 3. En erhvervsdrivende, der har tilladelse efter § 42 eller § 43, skal til enhver tid på begæring af politiet udlevere faktura eller genpart heraf vedrørende en bestemt anden erhvervsdrivende.

Stk. 4. En erhvervsdrivende skal foretage sådanne optegnelser i våbenbogen, at der kan ske identifikation af de enkelte våben ved optegnelse af type, mærke, model, kaliber og fabrikationsnummer eller identifikationsnummer, jf. § 56. Der skal endvidere kunne ske identifikation af leverandør, erhverver og den, som indgår aftale om reparation mv. Våbenbøgerne opbevares af den erhvervsdrivende. Ved ophør af den pågældendes erhvervsvirksomhed, eller når tilladelse efter § 42 eller § 43 ophører, overdrages våbenbøgerne til politiet.

Stk. 5. En erhvervsdrivende skal efter politiets nærmere bestemmelse løbende indberette de oplysninger, som er indført i våbenbogen, til politiet.

§ 45. En erhvervsdrivende, der har tilladelse efter § 42 eller § 43, skal sikre, at eventuelle medarbejdere under 18 år kun foretager ekspedition af våben mv. under opsyn af tilladelsesindehaveren eller en af dennes medarbejdere, der er over 18 år.

Våben og ammunition mv. i dødsboer og konkursboer

§ 46. Våben og ammunition mv., som indgår i et dødsbo eller et konkursbo, kan uden særskilt tilladelse besiddes af arvingerne, den som varetager boet på arvingernes vegne eller kurator i indtil 4 uger efter dødsfaldet eller konkursdekretets afsigelse.

Stk. 2. Inden udløbet af den i stk. 1 fastsatte frist skal der til politiet indgives ansøgning om tilladelse, jf. § 5, eller ske afhændelse.

Stk. 3. Politiet kan bestemme, at våben og ammunition mv., som indgår i et dødsbo eller et konkursbo, skal deponeres hos politiet eller en anden myndighed.

Stk. 4. Politiet kan under særlige omstændigheder fastsætte en længere frist end anført i stk. 1.

Forbud mod annoncering med salg af visse våben

§ 47. Der må ikke annonceres med salg af våben mv., som er omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, eller denne bekendtgørelses § 18, stk. 1.

Stk. 2. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på:

1) våben mv., som er omfattet af våbenlovens § 2 a, stk. 1,

2) jagtrifler og

3) våben mv., der anvendes som konkurrencevåben i skytte- og jagtforeninger.

Vandel

§ 48. Våbentilladelse, samtykke til våbenpåtegning og jagttegn samt andre tilladelser eller godkendelser efter våbenloven og denne bekendtgørelse kan kun gives til personer, om hvis personlige forhold og hidtidige vandel, der ikke foreligger oplysninger, som gør det betænkeligt at imødekomme ansøgningen.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte tilladelser mv. kan endvidere kun gives til juridiske personer, herunder selskaber, foreninger, private museer og lignende, hvis den eller de ansvarlige opfylder kravet i stk. 1.

Gyldighedstid mv.

§ 49. Tilladelse i henhold til våbenlovens § 2, stk. 1, og denne bekendtgørelses § 18, stk. 1, udstedes med en gyldighedstid på 5 år. Vedrører tilladelsen pistoler, er gyldighedstiden dog kun 2 år.

Stk. 2. Tilladelser til våbensamlere og til riflede jagtvåben til jægere udstedes med en gyldighedstid på 10 år. Tilsvarende gælder tilladelser til signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben.

Stk. 3. Samtykke til udstedelsen af jagttegn meddeles for et tidsrum svarende til jagttegnets gyldighedsperiode.

Stk. 4. Nedenstående typer af tilladelser mv. meddeles for 5 år:

1) Tilladelse til indkøb af sortkrudt efter § 5, stk. 1, nr. 2.

2) Tilladelser til genopladning og fremstilling af projektiler efter § 5, stk. 1, nr. 8.

3) Godkendelse af en skytte- eller jagtforening efter § 7, stk. 1, og § 9, stk. 1.

4) Samtykke til meddelelse af våbenpåtegning efter § 8, stk. 1, eller § 10, stk. 1. Dog har samtykke til meddelelse af våbenpåtegning efter våbencirkulærets § 20, stk. 2, en gyldighedstid på 1 år.

5) Samtykke til meddelelse af transporttilladelse efter § 13, stk. 2.

6) Godkendelse af et bestyrelsesmedlem eller et medlem af en skytteforening efter § 14, stk. 2.

7) Godkendelse af en skytteforening efter § 15, stk. 1.

8) Godkendelse af foreningsmedlemmer efter § 22, stk. 2.

9) Tilladelse til erhvervsdrivende og deres ansatte efter §§ 12, 42 eller 43.

§ 50. Udløber eller tilbagekaldes en tilladelse, et samtykke eller en godkendelse efter våbenloven eller denne bekendtgørelse kan politiet meddele tilladelse til, at der inden udløbet af en frist på indtil 4 uger på ny indgives ansøgning om tilladelse, samtykke eller godkendelse eller sker afhændelse. Politiet kan bestemme, at våben og ammunition mv. straks skal deponeres hos politiet eller en anden myndighed.

Stk. 2. Tilbagekaldes eller bortfalder en våbenpåtegning, som er meddelt efter § 8, stk. 1, eller § 10, stk. 1, fastsætter skytte- eller jagtforeningen en frist på indtil 4 uger til at afhænde våben og ammunition mv. omfattet af våbenpåtegningen. Politiet kan bestemme, at våben og ammunition mv. straks skal deponeres hos politiet eller en anden myndighed.

Våbentilladelser uden antalsmæssig begrænsning

§ 51. En våbentilladelse kan kun omfatte et våben. Tilladelse til følgende våben gives dog uden begrænsning i antal:

1) Glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindst 55 cm.

2) Skydevåben med model- eller fremstillingsår senest 1890 samt dansk pistol model 1910 og model 1910/21, marinerevolver model 1891, schouboe-pistol model 1903 og dansk militærgevær model 1867/93, 1867/96 og 1867/97.

3) Paint- og hardballvåben.

4) Aftagelige magasiner.

5) Signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben af særlig teknisk eller historisk interesse.

6) Luft- og fjedervåben med større kaliber end 4,5 mm.

Registrering af glatløbede haglgeværer samt luft- og fjedervåben

§ 52. Personer, der erhverver glatløbede haglgeværer omfattet af våbenlovens § 2 a, stk. 1 og 2, eller luft- og fjedervåben med større kaliber end 4,5 mm omfattet af § 2, stk. 4, skal inden 8 dage fra erhvervelsen foretage anmeldelse herom til politiet.

Stk. 2. Anmeldelsen skal angive våbnets type, mærke, model, kaliber og fabrikationsnummer eller identifikationsnummer, jf. § 56, samt indeholde oplysning om, fra hvem våbnet er erhvervet.

Stk. 3. Anmelderen får af politiet udleveret en kvittering for anmeldelsen, der på forlangende skal forevises for politiet.

Registrering af civile statsmyndigheders våben mv.

§ 53. Civile statsmyndigheder, der erhverver skydevåben mv. omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 8, skal inden 8 dage fra erhvervelsen foretage anmeldelse herom til politiet. Anmeldelsen skal angive våbnets type, mærke, model, kaliber og fabrikationsnummer eller identifikationsnummer, jf. § 56, samt indeholde oplysning om, fra hvem våbnet er erhvervet.

Stk. 2. Registrering efter stk. 1 af våben tilhørende politiet varetages af Rigspolitichefen.

Mærkning af skydevåben og ammunition

§ 54. Ved importør i våbenlovens § 3 a, stk. 2, forstås enhver fysisk eller juridisk person.

Stk. 2. Ved midlertidig indførsel i våbenlovens § 3 a, stk. 2, forstås indførsler i forbindelse med demonstration, reparation, jagt, konkurrenceskydning, transit og andre lignende verificerbare lovlige formål, hvor de indførte skydevåben og genstande omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, er bestemt til efterfølgende genudførsel.

§ 55. Mærkning af skydevåben efter våbenlovens § 3 a, stk. 1-3, skal ske ved, at mærket indhugges eller indgraveres i våbnets låsemekanisme og på våbnets løb eller pibe.

Stk. 2. Mærket efter våbenlovens § 3 a, stk. 1, 1. pkt., skal indeholde oplysninger efter nr. 1 eller nr. 2. Oplysningerne skal påføres våbnet i den oplistede rækkefølge.

1) Oplysning om

a) fabrikantens navn eller en numerisk kode til identifikation af fabrikanten,

b) fremstillingslandets officielle navn eller landekode,

c) våbnets fremstillingsår (firecifret) og

d) våbnets serienummer.

2) Oplysning om fremstillingslandets officielle navn eller landekode.

Stk. 3. Den numeriske kode efter stk. 2, nr. 1, litra a), tildeles efter ansøgning fabrikanter, der er hjemmehørende her i landet. Ansøgningen indgives til Justitsministeriet, der fører et elektronisk register over de tildelte koder.

Stk. 4. Mærket i henhold til våbenlovens § 3 a, stk. 2, 1. pkt., skal i forlængelse af oplysningerne efter stk. 2 indeholde oplysning om

1. importlandets officielle navn eller landekode og

2. importåret (firecifret).

Stk. 5. Mærket i henhold til våbenlovens § 3 a, stk. 3, 1. pkt., skal i forlængelse af oplysningerne efter stk. 2 indeholde oplysning om overdragelseslandets officielle navn eller landekode.

§ 56. Politiet kan pålægge indehavere af skydevåben mv., som er omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 8, og som ikke har et fabrikationsnummer, at forsyne disse med et identifikationsnummer efter politiets nærmere bestemmelse.

Deaktivering af skydevåben

§ 57. Skydevåben omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, deaktiveres ved gennemskæring af hele våbnet på langs med undtagelse af skæftet og kolben.

Stk. 2. Rigspolitiet kan undtagelsesvist godkende, at skydevåben deaktiveres i overensstemmelse med bilag 1 i Kommissionens gennemførselsforordning (EU) 2015/2403.

Stk. 3. Deaktivering efter stk. 2 kan foretages af erhvervsdrivende med tilladelse efter § 43, stk. 1 eller statslige museer.

Stk. 4. Skydevåben, der er deaktiveret i overensstemmelse med stk. 1 eller 2, er ikke omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Stk. 5. Skydevåben, der forud for ikrafttræden af denne bekendtgørelse med Justitsministeriets eller Rigspolitiets godkendelse er deaktiveret på anden vis end efter stk. 1 eller 2, er heller ikke omfattet af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1. Dette gælder dog ikke, hvis sådanne skydevåben overdrages eller på anden måde gøres tilgængelige på markedet.

§ 58. Godkendelse af, om en gennemført deaktivering er sket i overensstemmelse med § 57, stk. 1, foretages af politiet i den politikreds, hvor ansøgeren har bopæl eller hjemsted.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte politikreds udsteder på forespørgsel eller som kontrol ved deaktivering udført som vilkår for en meddelt våbentilladelse en attest som bevis for godkendt deaktivering, der er foretaget efter § 57, stk. 1.

Stk. 3. Godkendelse af, om en gennemført deaktivering er sket i overensstemmelse med § 57, stk. 2, foretages af Rigspolitiet.

Stk. 4. Ved deaktivering i overensstemmelse med § 57, stk. 2, udsteder Rigspolitiet en attest som bevis for godkendt deaktivering.

Straf

§ 59. Med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år straffes den, der overtræder § 7, stk. 3, § 8, stk. 1, 3 og 4, § 9, stk. 3, § 10, stk. 1, 3 og 5, § 11, stk. 1 og 2, § 13, § 14, stk. 1, 2 og 4, § 15, stk. 1 og 3, § 16, stk. 1, § 17, § 18, stk. 2, § 19, § 20, stk. 1 og 2, § 22, stk. 4-6, § 23, stk. 2, § 24, stk. 1, 2 og 4-6, §§ 25-27, § 29, § 30, stk. 3, § 31, stk. 1, § 32, stk. 3-6, § 33, stk. 2-4, § 34, stk. 1, § 35, stk. 2-4 og 7, § 38, § 39, § 44, stk. 1 og 3-5, § 45, § 46, stk. 2, § 47, stk. 1, § 52, § 61, stk. 5, eller § 62.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der overtræder et vilkår for en våbentilladelse, vilkår for en udførselstilladelse eller våbenpåtegning mv., der er udfærdiget i medfør af bekendtgørelsen.

Stk. 3. På samme måde som anført i stk. 1 straffes den, der ikke efterkommer afgørelser truffet i medfør af § 23, stk. 2, § 44, stk. 5, § 46, stk. 3, § 50 eller § 56.

Stk. 4. Overtrædelse af § 18, stk. 1, straffes med bøde. Er den pågældende tidligere mere end en gang straffet for overtrædelse af § 18, stk. 1, er straffen fængsel indtil 2 år, under særligt formildende omstændigheder dog bøde.

Stk. 5. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Ikrafttræden

§ 60. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2017.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1248 af 30. oktober 2013 om våben og ammunition mv. ophæves.

§ 61. Personer, der den 31. januar 1988 var i besiddelse af skydevåben som nævnt i § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 530 af 11. december 1985 om våben, har ret til fortsat at besidde disse våben, hvis besiddelsen er anmeldt til politiet senest den 31. januar 1989.

Stk. 2. Personer, der den 1. januar 2000 var i besiddelse af signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben, har ret til fortsat at besidde disse våben, hvis besiddelsen er anmeldt til politiet senest den 1. januar 2001. De nævnte våben kan tillige fortsat bæres og anvendes, hvis den pågældende af politiet har tilladelse til indkøb af ammunition til våbnet efter lov om fyrværkeri, og våbnet anvendes til det i tilladelsen anførte formål.

Stk. 3. Personer, der den 1. januar 2000 var i besiddelse af de af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 8 og 9, nævnte lyddæmpere og optisk elektroniske sigtemidler, har ret til fortsat at besidde, bære og anvende disse genstande, hvis besiddelsen er anmeldt til politiet senest den 1. januar 2001.

Stk. 4. Personer, der den 1. januar 2000 enten havde våbentilladelse eller våbenpåtegning på medlemsbeviset til en skytteforening, har ret til fortsat at erhverve, besidde, bære og anvende aftagelige magasiner til de af tilladelsen eller våbenpåtegningen omfattede våben, så længe tilladelsen eller våbenpåtegningen er gyldig.

Stk. 5. Kvitteringen for anmeldelsen skal opbevares sammen med våbnet mv. og på forlangende forevises for politiet.

§ 62. Personer, der efter § 23, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 438 af 19. juli 1988 eller § 6 i bekendtgørelse nr. 530 af 11. december 1985 om våben har anmeldt besiddelse af våben til politiet, skal opbevare en genpart af anmeldelsen sammen med våbnet mv. Genparten skal på forlangende forevises for politiet.

§ 63. Tilladelser og samtykker mv., der er meddelt før den 10. februar 2000, bevarer deres gyldighed.

§ 64. Personer, der den 1. juni 2012 var i besiddelse af skydevåben som nævnt i § 2, stk. 1, har ret til fortsat at besidde disse våben, hvis besiddelsen er anmeldt til politiet senest den 1. juni 2013.

Stk. 2. Kvitteringen for anmeldelsen skal opbevares sammen med våbnet og på forlangende forevises for politiet.

Justitsministeriet, den 1. december 2016

Søren Pape Poulsen

/ Katrin Thorsvig Hansen


Bilag 1

   
Produkter omfattet af følgende kategorier fra Den Europæiske Unions fælles liste over militært udstyr kan udføres til et andet EU- eller EØS-land under iagttagelse af betingelserne i våbenbekendtgørelsens § 35:
   
 
1.
Ammunition til (ML3. a):
   
1.
Glatløbede våben med en kaliber på under 20 mm, andre våben og automatiske våben med en kaliber på 12,7 mm (0,50 tommer) eller herunder (ML1),
   
2.
glatløbede våben med en kaliber på 20 mm eller derover, andre våben eller andet forsvarsmateriel med en kaliber på over 12,7 mm (0,50 tommer) samt lavetter (ML2) og
   
3.
våbensystemer med høj kinetisk energi (ML12)
 
2.
Tempereringsanordninger, der er specielt designet til ammunition, der er nævnt i pkt. 1 ovenfor (ML3. b)
 
3.
Andre landkøretøjer og komponenter som følger (ML6. b):
   
1.
Køretøjer med træk på alle hjul, der kan anvendes i terræn, og som er fremstillet eller udstyret med materialer eller komponenter til ballistisk beskyttelse svarende til niveau III (NIJ 0108.01 af september 1985 eller tilsvarende nationale standarder) eller derover.
   
2.
Komponenter, der både:
     
1.
er specielt designet til landkøretøjer, der er specielt designet eller modificeret til militær anvendelse (ML6. b. 1), og
     
2.
yder ballistisk beskyttelse svarende til niveau III (NIJ 0108.01 af september 1985 eller tilsvarende nationale standarder) eller derover.
 
4.
Beskyttelses- og dekontamineringsudstyr, der er specielt designet eller modificeret til militær anvendelse, komponenter og kemiske blandinger som følger (ML7. f):
   
1.
Udstyr, som er designet eller modificeret til forsvar mod biologiske midler (agents) eller radioaktivt materiale, der er ″modificeret til krigsbrug ″ for at forvolde tab blandt mennesker og dyr, beskadige udstyr eller volde skade på afgrøder eller miljø (ML7. a), kemiske kampmidler (ML7. b) og ″kemikalier til oprørskontrol″, kemiske aktivstoffer og blandinger heraf (ML7. d) samt specielt designede komponenter hertil.
   
2.
Udstyr, som er designet eller modificeret til dekontaminering af genstande, som er kontamineret med materialer, der er nævnt i ML7. a eller ML7. b, samt specielt designede komponenter hertil.
   
3.
Kemiske blandinger, der er specielt udviklet eller formuleret til dekontaminering af genstande, som er kontamineret med materialer, der er nævnt i ML7. a eller ML7. b.
 
5.
Udstyr, som er specielt designet eller modificeret til militær anvendelse, designet eller modificeret til detektering eller identificering af materialer, der er nævnt i ML7. a, ML7. b eller ML7. d, samt specielt designede komponenter hertil (ML7. g).
 
6.
Sprængstoffer (ML8. a)
 
7.
Drivmidler (ML8. b)
 
8.
Pyrotekniske stoffer, brændstoffer og beslægtede stoffer (ML8. c)
 
9.
Iltningsmidler (ML8. d)
 
10.
Bindemidler, blødgørere, monomerer og polymerer (ML8. e)
 
11.
Tilsætningsstoffer (ML8. f)
 
12.
Prækursorer (ML8. g)
 
13.
Komponenter, der er specielt designet til militær anvendelse, til fartøjer (overflade- eller undervandsfartøjer), der er specielt designet eller modificeret til militær anvendelse, uanset om de på det pågældende tidspunkt er i en sådan stand, at de kan anvendes i aktioner, og uanset om de er udstyret med våbenfremføringsmidler (ML9. a. 1)
 
14.
Komponenter til andre overfladefartøjer end dem, der er nævnt i pkt. 13 (ML9. a. 1), som har udstyr af følgende typer fastgjort på eller integreret i fartøjet:
   
1.
Automatiske våben med en kaliber på 12,7 mm eller herover, der er nævnt i ML1, eller våben, der er nævnt i ML2, ML4, ML12 eller ML19, eller ′monteringsanordninger′ eller ophængspunkter til sådanne våben
   
2.
Ildkontrolsystemer, der er nævnt i ML5
   
3.
Som har alt følgende udstyr:
     
1.
Beskyttelse mod kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare stoffer (CBRN)′ og
     
2.
′Iblødsætnings- eller afvaskningssystem′, der er designet til dekontamineringsformål
   
4.
Aktive våbensystemer til modforanstaltninger, der er nævnt i ML4. b, ML5. c eller ML11. a, og som har udstyr af følgende typer:
     
1.
′Beskyttelse mod CBRN′
     
2.
Skrog og overbygning, der er specielt designet til at reducere radartværsnittet
     
3.
Termiske signaturreduktionsanordninger (f.eks. et udstødningsgaskølesystem), bortset fra dem, der er specielt designet til at øge et kraftværks samlede effektivitet eller reducere miljøpåvirkning eller
     
4.
Et afmagnetiseringssystem, der er designet til at reducere hele fartøjets magnetiske signatur
 
15.
Motorer og fremdriftssystemer som følger, der er specielt designet til militær anvendelse, og komponenter hertil, der er specielt designet til militær anvendelse (ML9. b. 1-3):
   
1.
Dieselmotorer, der er specielt designet til ubåde, og som har alle følgende karakteristika (ML9. b. 1):
     
1.
En effekt på 1,12 MW (1 500 hk) eller derover, og
     
2.
En omdrejningshastighed på 700 omdrejninger i minuttet eller derover
   
2.
Elektromotorer, der er specielt designet til ubåde, og som har alle følgende karakteristika (ML9. b. 2):
     
1.
En effekt på over 0,75 MW (1 000 hk)
     
2.
Hurtigt omstyrbar
     
3.
Væskekølet og
     
4.
Hermetisk indkapslet
   
3.
Ikke-magnetiske dieselmotorer, som har alle følgende karakteristika (ML9. b. 3):
     
1.
En effekt på 37,3 kW (50 hk) eller derover og
     
2.
En ikke-magnetisk del på over 75 % af den samlede masse
 
16.
Skibsskrogspenetratorer og konnektorer, der er specielt designet til militær anvendelse, og som muliggør forbindelse med udstyr uden for et skib, og komponenter hertil, der er specielt designet til militær anvendelse (ML9. f)
 
17.
Lydløse lejer med udstyr af følgende typer, komponenter hertil og udstyr, der indeholder sådanne lejer, der er specielt designet til militær anvendelse (ML9. g):
   
1.
Gasophæng eller magnetisk ophæng
   
2.
aktiv signaturkontrol eller
   
3.
vibrationsfjernelseskontrol.
 
18.
Specielt designede komponenter til kamp″fly″, dog ikke skrog og motorer (ML10. a)
 
19.
Specielt designede komponenter til ubemandede luftfartøjer og tilhørende udstyr, som er specielt designet eller modificeret til militær anvendelse (ML10. c):
   
1.
Tilhørende raketstyr og opsendelsesudstyr.
   
2.
Tilhørende styrings- og kontroludstyr
 
20.
Flymotorer, som er specielt designet eller modificeret til militær anvendelse, og specielt designede komponenter hertil (ML10. d)
 
21.
Luftbåret udstyr, herunder luftbåret brændstofpåfyldningsudstyr, der er specielt designet til anvendelse i forbindelse med de ″fly″, der er nævnt i ML10. a, eller flymotorer, der er nævnt i ML10. d, og specielt designede komponenter hertil (ML10. e)
 
22.
Tankvogne til tryktankning, herunder udstyr til tryktankning, udstyr, som er specielt designet til at muliggøre operationer i afgrænsede områder, og jordbaseret udstyr, som er specielt udviklet til ″fly″, der er nævnt i ML10. a, eller til flymotorer, der er nævnt i ML10. d (ML10. f)
 
23.
Militære styrthjelme og beskyttelsesmasker samt specielt designede komponenter hertil, tryksat åndedrætsudstyr og partielle trykdragter beregnet til anvendelse i ″fly″, anti-G dragter, konvertere til flydende oxygen, der anvendes til ″fly″ eller missiler, og katapulter og patronstartere til evakuering af personel fra ″fly″ (ML10. g)
 
24.
Faldskærme, drageglidere og beslægtet udstyr som følger samt specielt designede komponenter hertil (ML10. h):
   
1.
Faldskærme, der ikke er nævnt andre steder i EU's fælles liste over militært udstyr
   
2.
Drageglidere
   
3.
Udstyr, der er specielt designet til faldskærmsudspring fra stor højde (f.eks. dragter, specielle hjelme, åndedrætsudstyr, navigationsudstyr)
 
25.
Automatiske styresystemer til laster, som kastes ned med faldskærm, udstyr, som er specielt designet eller modificeret til militær anvendelse i forbindelse med kontrollerede åbningsudspring ved enhver højde, herunder iltanlæg (ML10. i)
 
26.
Panserplader (ML13. a), der er:
   
1.
fremstillet efter militær standard eller specifikation eller
   
2.
egnet til militær anvendelse
 
27.
Konstruktioner af metalliske eller ikke-metalliske materialer eller kombinationer heraf, der er specielt designet til ballistisk beskyttelse af militære systemer, og specielt designede komponenter hertil (ML13. b)
 
28.
Hjelme, der er fremstillet efter militære standarder eller specifikationer eller tilsvarende nationale standarder, og specielt designede komponenter hertil, dvs. hjelmskal, polstring og komfortpuder (ML13. c)
 
29.
Armerede beskyttelsesdragter og beskyttelsesbeklædning, der er fremstillet efter militære standarder eller specifikationer, og specielt designede komponenter hertil (ML13. d)
 
30.
Smedede, støbte eller andre ufærdige produkter, som er specielt designet til genstande, der er nævnt i ML1-ML4, ML6, ML9, ML10, ML12 eller ML19 (ML16).
 
31.
″Software″ specielt designet eller modificeret til ″udvikling″, ″produktion″ eller ″brug″ af udstyr, materialer eller ″software″, der er nævnt i pkt. 1-31 ovenfor (ML21. a).
 
32.
″Software″ specielt designet til militær anvendelse og specielt designet til modellering, simulering eller evaluering af militære våbensystemer (ML21. b. 1)
 
33.
″Teknologi″ bortset fra den, der er nævnt i ML22. b, som er ″krævet″ til ″udvikling″, ″produktion″ eller ″brug″ af genstande, der er nævnt i pkt. 1-33 ovenfor (ML22. a)