Senere ændringer til forskriften
Links til EU direktiver, jf. note 1
31992L0043
 
32000L0060
 
32008L0105
 
32009L0147
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Formål og definitioner
Kapitel 2 Vandplanlægningsmyndighed og vandområdedistrikter
Kapitel 3 Basisanalyse
Kapitel 4 Miljømål
Kapitel 5 Beskyttede områder
Kapitel 6 Indsatsprogram
Kapitel 7 Vandråd
Kapitel 8 Vandområdeplaner
Kapitel 9 Proces og inddragelse offentligheden
Kapitel 10 Overvågning
Kapitel 11 Administrative bestemmelser
Kapitel 12 Klage
Kapitel 13 Ikrafttræden m.v.
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om vandplanlægning1)

Herved bekendtgøres lov nr. 1606 af 26. december 2013 om vandplanlægning, som ændret ved § 91 i lov nr. 1715 af 27. december 2016 og § 1 i lov nr. 1730 af 27. december 2016.

Kapitel 1

Formål og definitioner

§ 1. Loven har til formål at fastlægge rammer for beskyttelse og forvaltning af overfladevand og grundvand, som

1) forebygger yderligere forringelse og beskytter og forbedrer vandøkosystemernes tilstand og, hvad angår deres vandbehov, også tilstanden for terrestriske økosystemer og vådområder, der er direkte afhængige af vandøkosystemerne,

2) fremmer bæredygtig vandanvendelse baseret på langsigtet beskyttelse af tilgængelige vandressourcer,

3) sigter mod en udvidet beskyttelse og forbedring af vandmiljøet, bl.a. gennem specifikke foranstaltninger til progressiv reduktion af udledninger, emissioner og tab af prioriterede stoffer og standsning eller udfasning af udledninger, emissioner og tab af prioriterede farlige stoffer,

4) sikrer en progressiv reduktion af forureningen af grundvandet og forhindrer en yderligere forurening heraf og

5) bidrager til at afbøde virkningerne af oversvømmelser og tørke.

§ 2. I denne lov forstås ved:

1) Overfladevand: Indlandsvand, bortset fra grundvand, samt overgangsvande og kystvande, undtagen med hensyn til kemisk tilstand, hvor det også omfatter territorialfarvande.

2) Grundvand: Alt vand under jordoverfladen i den mættede zone og i direkte kontakt med jorden eller undergrunden.

3) Indlandsvand: Alt stillestående eller strømmende vand på jordoverfladen og alt grundvand på landsiden af den basislinje, hvorfra bredden af territoriale farvande måles.

4) Vandløb: Et indlandsvand, som for størstedelens vedkommende løber på jordoverfladen, men som kan løbe under jorden i en del af sit løb.

5) Sø: Et indlandsvand bestående af stillestående overfladevand.

6) Overgangsvand: Et overfladevandområde i nærheden af flodmundinger, som er delvis saltholdigt, som følge af at det er i nærheden af et kystvand, men som i væsentlig grad påvirkes af ferskvandsstrømme.

7) Kystvand: Et overfladevand på landsiden af en linje, hvor hvert punkt befinder sig i en afstand af 1 sømil til havsiden fra det nærmeste punkt på den basislinje, hvorfra bredden af territorialfarvande måles, og som, hvor det er relevant, strækker sig ud til overgangsvandets yderste grænse.

8) Kunstigt vandområde: En forekomst af overfladevand skabt ved menneskelig aktivitet.

9) Stærkt modificeret vandområde: En forekomst af overfladevand, der som et resultat af fysiske ændringer som følge af menneskelig aktivitet i væsentlig grad har ændret karakter som angivet af miljø- og fødevareministeren i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse om basisanalyser.

10) Vandforekomst: Et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst.

11) Overfladevandområde: En afgrænset og betydelig mængde overfladevand såsom en sø, et reservoir, et mindre eller større vandløb eller en kanal, en del af et mindre eller større vandløb eller en kanal, et overgangsvand eller en kystvandsstrækning.

12) Grundvandsforekomst: En separat mængde grundvand i et eller flere grundvandsmagasiner.

13) Grundvandsmagasin: Et eller flere underjordiske lag af bjergarter eller andre geologiske lag med tilstrækkelig porøsitet og permeabilitet til at muliggøre enten en betydelig grundvandsstrømning eller indvinding af betydelige mængder grundvand.

14) Delopland: Landområde, hvorfra al overfladeafstrømning løber gennem en række mindre og større vandløb og eventuelt søer til et bestemt punkt i et vandløb (normalt en sø eller et vandløbssammenløb).

15) Vandløbsopland: Et landområde, hvorfra al overfladeafstrømning løber gennem en række mindre eller større vandløb og eventuelt søer ud til havet i en enkelt flodmunding eller et enkelt delta.

16) Hovedvandopland: Et større vandløbsopland, som er slået sammen med et antal mindre vandløbsoplande.

17) Vandområdedistrikt: Et land- og havområde bestående af et vandløbsopland eller flere tilstødende vandløbsoplande sammen med det tilhørende grundvand og kystvand.

18) Vandplanlægningsmyndighed: En myndighed fastlagt efter § 3.

19) Overfladevandstilstand: Det samlede udtryk for et overfladevandområdes tilstand bestemt ved enten vandområdets økologiske tilstand eller dets kemiske tilstand, alt efter hvilken der er ringest.

20) God overfladevandstilstand: Den tilstand, et overfladevandområde har nået, når både dets økologiske tilstand og dets kemiske tilstand i det mindste er god.

21) Grundvandstilstand: Det samlede udtryk for en grundvandsforekomsts tilstand bestemt ved enten dens kvantitative tilstand eller dens kemiske tilstand, alt efter hvilken der er ringest.

22) God grundvandstilstand: Den tilstand, en grundvandsforekomst har nået, når både dens kvantitative tilstand og dens kemiske tilstand i det mindste er god.

23) Økologisk tilstand: Et udtryk for kvaliteten af de med overfladevandet forbundne vandøkosystemers struktur og funktion som klassificeret i henhold til regler fastsat efter § 8.

24) God økologisk tilstand: Tilstand for et overfladevandområde som klassificeret i henhold til regler fastsat efter § 8.

25) Godt økologisk potentiale: Tilstand for et stærkt modificeret eller et kunstigt vandområde som klassificeret i henhold til § 8.

26) God kemisk tilstand for overfladevand: Den kemiske tilstand, der er nødvendig for at opfylde miljømålene for overfladevand i kapitel 4, dvs. den kemiske tilstand, der er nået i et overfladevandområde, hvori koncentrationerne af forurenende stoffer ikke overstiger de miljøkvalitetskrav, der er fastsat af EU, og som er fastlagt i bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.

27) God kemisk tilstand for grundvand: Den kemiske tilstand i en grundvandsforekomst, der opfylder alle betingelser fastsat i henhold til regler fastsat efter § 8.

28) Kvantitativ tilstand: Et udtryk for, i hvilken grad en grundvandsforekomst er berørt af direkte og indirekte indvinding.

29) Tilgængelig grundvandsressource: Den langsigtede årlige gennemsnitlige grundvandsdannelse for en grundvandsforekomst minus den langsigtede årlige vandføring, der kræves for at opfylde de økologiske kvalitetsmål for tilknyttet overfladevand, for at undgå enhver væsentlig forringelse af sådant vands økologiske tilstand og for at undgå enhver væsentlig skadelig indvirkning på tilknyttede terrestriske økosystemer.

30) God kvantitativ tilstand for grundvand: Den kvantitative tilstand i en grundvandsforekomst, der opfylder alle betingelser fastsat i henhold til regler fastsat efter § 8.

31) Prioriterede stoffer: De stoffer, som fremgår af liste over prioriterede stoffer i bilag til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Heriblandt prioriterede farlige stoffer, som fremgår af nævnte liste over prioriterede stoffer.

32) Forurenende stof: Ethvert stof, der kan forårsage forurening, herunder navnlig stoffer omfattet af liste over de vigtigste grupper af forurenende stoffer i bilag til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.

33) Direkte udledning til grundvand: Udledning af forurenende stoffer til grundvand, uden at disse perkolerer gennem jorden eller undergrunden.

34) Forurening: Direkte eller indirekte udledning som følge af menneskelige aktiviteter af stoffer eller varme til luft, vand eller jord, der kan skade menneskers sundhed eller kvaliteten af vandøkosystemer eller terrestriske økosystemer, som er direkte afhængige af vandøkosystemer, eller medføre skade på materielle værdier eller forringelse eller forstyrrelse af naturfaciliteter og anden legitim anvendelse af miljøet.

35) Miljømål: De mål, der er fastlagt i kapitel 4 eller i regler udstedt i medfør af loven.

36) Miljøkvalitetskrav: Den koncentration af et bestemt forurenende stof eller gruppe af forurenende stoffer i vand, sediment eller biota, som ikke bør overskrides af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet.

37) Kombineret fremgangsmåde: Kontrol med udledninger og emissioner til overfladevand i overensstemmelse med regler, der gennemfører fremgangsmåden i vandrammedirektivets artikel 10.

38) Drikkevand:

a) Alle former for vand, der enten ubehandlet eller efter behandling er beregnet til drikkebrug, madlavning, fødevaretilberedning eller andre husholdningsformål uanset vandets oprindelse, og uanset om det leveres gennem distributionsnet, fra tankvogn/tankskib eller i flasker eller anden emballage.

b) Alle former for vand, der anvendes i levnedsmiddelvirksomheder til fremstilling, behandling, konservering eller markedsføring af produkter eller stoffer bestemt til konsum, medmindre de nationale kompetente myndigheder har fastslået, at vandets kvalitet ikke kan påvirke det færdige levnedsmiddels sundhedsmæssige kvalitet.

39) Tjenesteydelser vedrørende vand: Alle ydelser, som for husholdninger, offentlige institutioner eller økonomiske aktiviteter af enhver art stiller følgende til rådighed:

a) Indvinding, opmagasinering, oplagring og behandling af samt forsyning med overfladevand eller grundvand.

b) Anlæg til opsamling og rensning af spildevand med efterfølgende udledning til overfladevand.

40) Vandanvendelse: Tjenesteydelser vedrørende vand sammen med enhver anden aktivitet som fastsat i henhold til kapitel 3, som har væsentlig indvirkning på vands tilstand.

41) Emissionsgrænseværdi: Massen udtrykt i relation til bestemte parametre, koncentrationen eller emissionsniveauet, som ikke må overskrides i et eller flere bestemte tidsrum. Der kan også fastsættes emissionsgrænseværdier for bestemte grupper, familier eller kategorier af stoffer, herunder navnlig for forurenende stoffer, der udgør en væsentlig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet, herunder for vand, der anvendes til indvinding af drikkevand. Emissionsgrænseværdierne for stoffer gælder normalt på det punkt, hvor emissionerne udledes fra anlægget, idet der ved fastsættelsen af grænseværdier ses bort fra enhver fortynding. Ved tilledning af spildevand til et renseanlæg kan der ved fastsættelse af emissionsgrænseværdierne for de berørte anlæg tages hensyn til spildevandsanlæggets renseeffekt, under forudsætning af at der opnås en tilsvarende beskyttelse af miljøet som helhed, og at det ikke medfører større miljøforurening.

42) Emissionskontrol: Kontrol, der kræver en specifik emissionsbegrænsning, f.eks. en emissionsgrænseværdi, eller som på anden måde specificerer grænser eller betingelser for virkningerne, arten eller andre karakteristika af en emission eller af driftsforhold med indvirkning på emissionerne.

43) Indsatsprogram: Et dokument, der fastlægger, hvilke foranstaltninger myndighederne skal gennemføre for at forbedre miljøtilstanden i vandområdedistrikterne.

44) Vandområdeplan: Et dokument, der informerer offentligheden om planer for forbedring af miljøtilstanden i vandområdedistrikterne, om midlerne til at nå den ønskede miljøtilstand og en tidsplan herfor.

Kapitel 2

Vandplanlægningsmyndighed og vandområdedistrikter

§ 3. Miljø- og fødevareministeren skal som vandplanlægningsmyndighed gennemføre vandplanlægningen efter reglerne i denne lov.

§ 4. Danmark er opdelt i vandområdedistrikter. Vandområdedistrikterne er opdelt i hovedvandoplande. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om den nærmere afgrænsning af vandområdedistrikter og hovedvandoplande, jf. dog § 5.

§ 5. De grænseoverskridende vandløbsoplande er et internationalt vandområdedistrikt. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om det internationale vandområdedistrikt, herunder regler, der fraviger lovens regler.

Kapitel 3

Basisanalyse

§ 6. Miljø- og fødevareministeren udarbejder for hvert vandområdedistrikt en basisanalyse bestående af

1) en analyse af vandområdedistriktets karakteristika,

2) en vurdering af menneskelige aktiviteters indvirkning på overfladevandets og grundvandets tilstand og

3) en økonomisk analyse af vandanvendelsen.

Stk. 2. De i stk. 1 omhandlede analyser og vurderinger revideres og ajourføres om nødvendigt hvert sjette år.

Stk. 3. Ministeren fastsætter nærmere regler om basisanalysens indhold og form.

Kapitel 4

Miljømål

§ 7. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler, der fastlægger og angiver konkrete miljømål for vandområdedistrikternes enkelte overfladevandområder og grundvandsforekomster, herunder regler om kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder, frister for opfyldelse af miljømål og mindre strenge miljømål. Miljømålene fastlægges i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og i kapitel 5 om beskyttede områder og regler udstedt med hjemmel i § 8. Reglerne revideres mindst hvert sjette år.

Stk. 2. De konkrete miljømål, som gælder ved iværksættelsen af indsatsprogrammer, jf. § 19, stk. 1, fastlægges med henblik på:

1) Forringelse af tilstanden af alle overfladevandområder og af alle grundvandsforekomster forebygges, og balancen mellem indvinding og grundvandsdannelse sikres, jf. dog § 13.

2) Alle overfladevandområder og alle grundvandsforekomster opnår senest den 22. december 2015 god tilstand, jf. dog nr. 3, stk. 3 og 4 og §§ 10-13.

3) Alle kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder, som er omfattet af regler udstedt med hjemmel i § 9, opnår senest den 22. december 2015 godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand, jf. dog stk. 3 og 4 og §§ 10-13.

4) Forureningen af overfladevand med prioriterede stoffer reduceres progressivt, og emissioner, udledninger og tab af prioriterede farlige stoffer til overfladevand standses eller udfases, udledning af forurenende stoffer til grundvand forebygges eller begrænses, og enhver væsentlig og vedvarende opadgående tendens i koncentrationen af et hvilket som helst forurenende stof i grundvandet hidrørende fra menneskelig aktivitet vendes med henblik på at nedbringe forureningen af grundvand, jf. dog § 13.

Stk. 3. Hvis der i medfør af anden lovgivning er fastsat strengere krav til kvaliteten af en given vandforekomst, gælder disse krav som miljømål.

Stk. 4. Hvis der i medfør af anden lovgivning er fastsat kortere frister for opfyldelse af miljømål, gælder disse.

§ 8. Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om miljømål, herunder hvad der skal forstås ved god tilstand for overfladevand, godt økologisk potentiale for kunstige og stærkt modificerede vandområder og god kemisk tilstand for overfladevand samt god tilstand for grundvand med henblik på gennemførelse af Den Europæiske Unions direktiver og beslutninger vedrørende beskyttelse af overfladevand og grundvand.

§ 9. Miljø- og fødevareministeren kan i regler udstedt med hjemmel i § 7, stk. 1, udpege et overfladevandområde som kunstigt eller stærkt modificeret, hvis

1) de ændringer af områdets hydromorfologiske karakteristika, som er nødvendige for at opnå god økologisk tilstand, vil have betydelige negative indvirkninger på

a) miljøet generelt,

b) sejlads, herunder havnefaciliteter, eller rekreative aktiviteter,

c) aktiviteter, der er årsag til oplagring af vand,

d) vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse, dræning eller

e) andre lige så vigtige, bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter, og

2) de nyttige formål, der tilsigtes ved de kunstige eller modificerede karakteristika af vandområdet, ikke med rimelighed på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger kan opnås med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning.

Stk. 2. Udpegning af et overfladevandområde som kunstigt eller stærkt modificeret må ikke vedvarende udelukke eller hindre opfyldelse af konkrete miljømål i andre forekomster af vand inden for vandområdedistriktet.

§ 10. Miljø- og fødevareministeren kan ved fastlæggelse af konkrete miljømål i regler udstedt med hjemmel i § 7, stk. 1, forlænge fristerne i § 7, stk. 2, nr. 2 og 3, med henblik på en gradvis opfyldelse af miljømålene, hvis miljø- og fødevareministeren vurderer, at de nødvendige forbedringer i vandforekomstens tilstand af de grunde, der er nævnt i stk. 2, ikke kan opnås inden for fristerne.

Stk. 2. En forlængelse af fristen kan kun ske, hvis

1) der er behov for så store forbedringer, at de af tekniske årsager kun kan gennemføres i faser, der overskrider fristen,

2) der ville være uforholdsmæssigt store omkostninger forbundet med en færdiggørelse af forbedringerne inden for fristen eller

3) de naturlige forhold ikke muliggør en forbedring af vandforekomstens tilstand inden for fristen.

Stk. 3. Fristen kan højst forlænges til den 22. december 2027 bortset fra tilfælde, hvor de naturlige forhold er af en sådan karakter, at målene ikke kan opfyldes inden for denne periode.

Stk. 4. En forlængelse af fristen må ikke medvirke til, at der sker yderligere forringelse af den pågældende vandforekomsts tilstand, og må ikke vedvarende udelukke eller hindre opfyldelse af konkrete miljømål i andre vandforekomster inden for vandområdedistriktet.

§ 11. Miljø- og fødevareministeren kan ved fastlæggelse af konkrete miljømål i regler udstedt med hjemmel i § 7, stk. 1, for specifikke vandforekomster fastsætte mindre strenge miljømål, herunder for et eller flere kvalitetselementer, end god overfladevandstilstand, god grundvandstilstand eller for kunstige og stærkt modificerede vandområder godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand, jf. § 7, stk. 2, nr. 2 og 3, hvis vandforekomsten er så påvirket af menneskelig aktivitet som fastslået i overensstemmelse med basisanalysen eller vandforekomstens naturlige betingelser er sådanne, at opfyldelse af disse mål er umulig eller forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger.

Stk. 2. Fastlæggelse af mindre strenge mål kan kun ske, hvis de miljømæssige og socioøkonomiske behov, der dækkes af de menneskelige aktiviteter, ikke kan opfyldes med andre midler, som miljømæssigt er en væsentligt bedre løsning og ikke medfører uforholdsmæssigt store omkostninger.

Stk. 3. Ved fastlæggelse af mindre strenge miljømål skal det i betragtning af de indvirkninger, der ikke med rimelighed kunne være undgået på grund af de menneskelige aktiviteters eller forureningens karakter, for overfladevandområder sikres, at der opnås den bedst mulige økologiske og kemiske tilstand, og for grundvandsforekomster sikres, at god grundvandstilstand fraviges mindst muligt. Det skal endvidere sikres, at der ikke sker yderligere forværring af tilstanden for den berørte vandforekomst.

Stk. 4. Fastlæggelse af mindre strenge miljømål må ikke vedvarende udelukke eller hindre opfyldelse af konkrete miljømål i andre forekomster af vand inden for vandområdedistriktet.

§ 12. Miljø- og fødevareministeren kan ved fastlæggelse af konkrete miljømål i regler udstedt med hjemmel i § 7, stk. 1, fastlægge strengere miljømål end god overfladevandstilstand, herunder for et eller flere kvalitetselementer.

Stk. 2. Fastlæggelse af strengere miljømål skal ske på grundlag af en samlet afvejning af de samfundsmæssige interesser.

§ 12 a. Miljø- og fødevareministeren kan i regler udstedt med hjemmel i § 7, stk. 1, fastsætte, at en grænseoverskridende forurening, der stammer fra en udenlandsk forureningskilde, under nærmere angivne betingelser kan begrunde, at miljøkvalitetskrav, der er fastsat i bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, overskrides i et overfladevandområde.

§ 13. Miljø- og fødevareministeren kan i regler udstedt med hjemmel i § 7, stk. 1, fastsætte, at nye ændringer af et overfladevandområdes fysiske karakteristika, forandringer i en grundvandsforekomsts niveau eller nye bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter under nærmere angivne betingelser kan begrunde, at de fastlagte konkrete miljømål ikke opfyldes, herunder for et eller flere kvalitetselementer.

§ 14. I regler udstedt med hjemmel i § 7, stk. 1, kan miljø- og fødevareministeren for havne, sejlrender, slusefjorde og klappladser foretage en vejledende registrering inden for et overfladevandområde af nærmere afgrænsede aktivitetszoner, hvor

1) den samlede udstrækning af hver enkelt aktivitetszone inden for et overfladevandområde kun udgør en mindre del af overfladevandområdets udstrækning,

2) påvirkningen fra aktiviteterne i hver zone vurderes at være ubetydelig for miljømålet for vandområdet og

3) aktivitetszonerne hverken særskilt eller samlet set vedvarende udelukker eller hindrer opfyldelse af miljømålet i overfladevandområdet.

§ 15. Udkast til regler fastsat med hjemmel i § 7, stk. 1, der indebærer anvendelse af lovens §§ 9-11 eller regler udstedt med hjemmel i § 13, skal ved høring efter reglerne i kapitel 9 ledsages af oplysninger om og begrundelser for udpegninger omfattet af § 9 og de tilfælde, hvor henholdsvis §§ 10 og 11 og regler udstedt med hjemmel i § 13 er anvendt. De nævnte oplysninger og begrundelser for anvendelse af lovens §§ 9-11 samt regler udstedt efter § 13 skal indarbejdes i førstkommende revision af vandområdeplanen.

Stk. 2. Ved forlængelser af fristen, jf. § 10, skal udkastet endvidere ledsages af en oversigt over de foranstaltninger, der kræves i henhold til regler fastsat efter § 19, og som anses for nødvendige for gradvis at bringe vandet i overensstemmelse med den krævede tilstand inden udløbet af den forlængede frist, årsagerne til enhver forsinkelse i gennemførelsen af disse foranstaltninger og den forventede tidsplan for deres gennemførelse. En gennemgang af gennemførelsen af disse foranstaltninger og en oversigt over alle yderligere foranstaltninger medtages i ajourføringerne af vandområdeplanen, jf. § 27, stk. 1.

Kapitel 5

Beskyttede områder

§ 16. Miljø- og fødevareministeren opretter for hvert vandområdedistrikt et eller flere registre over beskyttede områder, der omfatter

1) beskyttede drikkevandsforekomster, jf. § 10 i lov om vandforsyning m.v.,

2) beskyttede skaldyrvande, jf. § 18, stk. 3,

3) områder udpeget som badeområder, jf. § 16 i lov om miljøbeskyttelse,

4) relevante internationale naturbeskyttelsesområder, jf. miljømålslovens § 36, og

5) næringsstoffølsomme områder.

Stk. 2. Ministeren ajourfører og gennemgår løbende registrene.

§ 17. For enhver beskyttet drikkevandsforekomst, jf. lov om vandforsyning m.v., skal det senest den 22. december 2015, ud over at miljømålet for overfladevand og grundvand, jf. § 7, stk. 2, nr. 2, skal opfyldes, sikres, at vandet har en kvalitet, så det efter den anvendte vandbehandlingsordning opfylder drikkevandskvalitetskravene i henhold til lov om vandforsyning m.v., idet der samtidig skal tilstræbes en reduktion af omfanget af eventuel rensning.

§ 18. For enhver forekomst af overfladevand, der udpeges som beskyttet skaldyrvand, jf. stk. 3, skal det senest 6 år fra udpegningen, ud over at miljømålet for overfladevand, jf. § 7, stk. 2, nr. 2, senest den 22. december 2015 skal opfyldes, sikres, at vandet har en kvalitet, som gør det muligt for skaldyr (bløddyr af muslingeklassen og snegleklassen) at leve og vokse deri, med henblik på at skaldyr, der fiskes i områderne, umiddelbart kan anvendes til konsum.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om kvaliteten af skaldyrvande.

Stk. 3. Ministeren fastsætter regler, hvorved der udpeges områder, som kræver beskyttelse eller forbedring for at gøre det muligt for skaldyr (bløddyr af muslingeklassen og snegleklassen) at leve og vokse deri, med henblik på at skaldyr, der fiskes i områderne, umiddelbart kan anvendes til konsum.

Stk. 4. Udpegningen efter stk. 3 sker efter indstilling fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Kapitel 6

Indsatsprogram

§ 19. På baggrund af basisanalysen, overvågningsresultater og anden relevant viden fastsætter miljø- og fødevareministeren regler, som fastlægger et indsatsprogram for hvert vandområdedistrikt med henblik på opfyldelse af miljømål fastlagt i regler udstedt med hjemmel i § 7, stk. 1.

Stk. 2. Ministeren kan i regler udstedt med hjemmel i stk. 1 inden for hvert vandområdedistrikt fastlægge delindsatsprogrammer.

Stk. 3. Enhver ny eller revideret foranstaltning, der fastlægges i et indsatsprogram, skal være operationel inden for 3 år efter fastlæggelsen.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om fravigelse af regler fastsat med hjemmel i stk. 1 for gennem injektion af kuldioxidstrømme i geologiske formationer at modvirke klimaændringer.

§ 20. Indsatsprogrammet, jf. § 19, stk. 1, består af grundlæggende og supplerende foranstaltninger, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2. Grundlæggende foranstaltninger efter denne lov er foranstaltninger, der gennemfører EU-lovgivning, som allerede er fastsat i sektorlovgivningen, og eventuelle yderligere foranstaltninger til gennemførelse af EU-retlige forpligtelser.

Stk. 3. Supplerende foranstaltninger efter denne lov er generelle og konkrete foranstaltninger, der har til formål at beskytte og forbedre vandforekomster generelt, og som er nødvendige for at opfylde konkrete miljømål for vandområdedistriktets overfladevandområder og grundvandsforekomster.

Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan i regler udstedt med hjemmel i § 19, stk. 1, fastsætte, at myndigheder skal gennemføre fastlagte supplerende foranstaltninger og fastsætte betingelser for, hvornår fastlagte foranstaltninger kan erstattes af andre dokumenterbart lige så miljø- og omkostningseffektive foranstaltninger. Indsatsprogrammet kan efter aftale med vedkommende minister fastlægge foranstaltninger, der skal gennemføres i medfør af sektorlovgivning, der henhører under denne ministers område.

Stk. 5. Ministeren kan i regler udstedt med hjemmel i § 19, stk. 1, fastsætte betingelser for myndigheders fravigelse af foranstaltninger, hvor det er nødvendigt af hensyn til nye ændringer af et overfladevandområdes fysiske karakteristika, forandringer i en grundvandsforekomsts niveau eller nye bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter, jf. § 13.

Stk. 6. Miljø- og fødevareministeren kan i regler udstedt i medfør af § 19, stk. 1, fastsætte, at myndigheder skal hindre og forebygge yderligere forringelse af tilstanden og så vidt muligt genetablere den oprindelige tilstand ved enhver midlertidig forringelse af en vandforekomsts tilstand, som skyldes omstændigheder af naturlig art, force majeure, som er ekstraordinære eller ikke med rimelighed kunne have været forudset, eller omstændigheder som følge af ulykke, herunder at gennemføre alle praktisk gennemførlige skridt og særlige foranstaltninger.

Stk. 7. Miljø- og fødevareministeren kan i regler udstedt med hjemmel i § 19, stk. 1, fastsætte bestemmelser om myndigheders administration med henblik på opfyldelse af miljømål.

§ 21. Hvis overvågning eller andre data viser, at miljømål fastsat i regler udstedt med hjemmel i § 7, stk. 1, for en vandforekomst ikke kan forventes opfyldt, skal miljø- og fødevareministeren undersøge årsagerne hertil og om nødvendigt fastlægge ændrede eller yderligere foranstaltninger, jf. § 20, som er nødvendige for at opfylde miljømålet, herunder, hvor det er relevant, fastlægge strengere miljøkvalitetskrav og fastsætte bestemmelser om, at myndigheder skal undersøge og eventuelt revidere relevante tilladelser og godkendelser.

Stk. 2. Forpligtelserne efter stk. 1 gælder dog ikke, hvis årsagerne hidrører fra omstændigheder af naturlig art, som er ekstraordinære og ikke med rimelighed kunne have været forudset.

Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren gennemgår årligt virkninger af omstændigheder, jf. stk. 2, med henblik på at fastlægge nye eller ændrede foranstaltninger i indsatsprogrammet.

§ 22. Indsatsprogrammer skal revideres og ajourføres mindst hvert sjette år.

Stk. 2. Kommunalbestyrelserne i et hovedvandopland udarbejder forslag til hele eller dele af indsatsprogrammets supplerende foranstaltninger inden for hovedvandoplandet og fremsender forslaget til miljø- og fødevareministeren sammen med bidrag til den miljørapport, som ministeren skal udarbejde efter reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Stk. 3. Ministeren fremsender til kommunalbestyrelserne udkast til regler om miljømål for de vandforekomster inden for hvert hovedvandopland, for hvilke kommunalbestyrelserne i et hovedvandopland skal udarbejde forslag til supplerende foranstaltninger til indsatsprogrammet for den kommende planperiode. Ministeren meddeler samtidig kommunalbestyrelserne en foreløbig økonomisk ramme og en tidsfrist for udarbejdelse og fremsendelse af forslag til supplerende foranstaltninger.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelserne i hovedvandoplandet skal varetage andre opgaver end nævnt i stk. 2.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om samarbejde mellem kommunalbestyrelser, for så vidt angår opgaven nævnt i stk. 2, og for så vidt angår opgaver, som kommunalbestyrelserne skal varetage efter regler fastsat i medfør af stk. 4.

§ 23. Udkast til ændring af regler om indsatsprogrammer i en planperiode, der skal sendes i offentlig høring efter § 29, stk. 2, skal ledsages af begrundelser for nye eller ændrede foranstaltninger, herunder foranstaltninger, der anses for nødvendige for at bringe overfladevandområdet eller grundvandsforekomsten i overensstemmelse med miljømålet.

§ 24. Et resumé af de foranstaltninger, der er nævnt i § 23, skal medtages i ajourføringerne af vandområdeplanen, jf. § 27, stk. 1.

Kapitel 7

Vandråd

§ 25. Der kan på initiativ af en eller flere af de organisationer og foreninger, der er nævnt i stk. 2, inden for et hovedvandopland oprettes vandråd, som kan rådgive kommunalbestyrelserne i hovedvandoplandet ved udarbejdelse af forslag til hele eller dele af indsatsprogrammet, jf. § 22, stk. 2, og om opgaver, som kommunalbestyrelserne skal varetage efter regler fastsat i medfør af § 22, stk. 4.

Stk. 2. Følgende organisationer og foreninger kan være medlem af et vandråd:

1) Relevante landsdækkende erhvervsorganisationer,

2) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, og

3) lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål eller i øvrigt er knyttet til interesser forbundet med beskyttelse og benyttelse af vand.

Stk. 3. Ingen organisation eller forening kan være repræsenteret i et vandråd med mere end 1 medlem.

Stk. 4. Der kan oprettes et vandråd i hvert hovedvandopland. Miljø- og fødevareministeren kan i særlige tilfælde tillade, at der oprettes mere end et vandråd i et hovedvandopland.

Stk. 5. Kommunalbestyrelserne træffer inden for en af miljø- og fødevareministeren fastsat frist beslutning om, hvilken kommunalbestyrelse inden for hovedvandoplandet der skal varetage sekretariatsbetjeningen af vandrådet. Uenighed mellem kommunalbestyrelserne afgøres af miljø- og fødevareministeren.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om vandrådets sammensætning, etablering, arbejde og samarbejde med kommunalbestyrelserne inden for hovedvandoplandet.

Kapitel 8

Vandområdeplaner

§ 26. Miljø- og fødevareministeren udarbejder for hvert vandområdedistrikt en vandområdeplan, der skal informere myndigheder og offentligheden om planer for forbedring af miljøtilstanden i vandområdedistriktets vandforekomster, om midlerne til at nå den ønskede miljøtilstand og om en tidsplan herfor. Planen skal omfatte en periode på 6 år.

Stk. 2. Vandområdeplanen skal bl.a. indeholde oplysninger om administrative forhold, resultaterne af basisanalysen, miljømål, beskyttede områder, indsatsprogrammer, inddragelse af offentligheden og overvågning. Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om vandområdeplanens indhold.

Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren inddrager offentligheden i udarbejdelsen af vandområdeplaner efter reglerne i kapitel 9.

Kapitel 9

Proces og inddragelse offentligheden

§ 27. Vandområdeplaner efter § 26 skal revideres og ajourføres hvert sjette år.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren skal senest 3 år før hver planperiode offentliggøre et udkast til arbejdsprogram, der har til formål at orientere om arbejdsprocessen for tilvejebringelsen af vandområdeplanen, herunder en tidsplan for tilvejebringelse af vandområdeplanen samt en redegørelse for høringsprocessen. Ministeren fastsætter en høringsfrist på 6 måneder. Efter udløbet af høringsfristen offentliggør ministeren et endeligt arbejdsprogram.

Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren skal senest 2 år før hver planperiode offentliggøre en basisanalyse, jf. § 6.

Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren skal senest 2 år før hver planperiode offentliggøre en foreløbig oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, som skal løses. Ministeren fastsætter en høringsfrist på 6 måneder. Efter udløbet af høringsfristen offentliggør ministeren en endelig oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, som skal løses.

Stk. 5. Miljø- og fødevareministeren skal senest 1 år før hver planperiode offentliggøre udkast til vandområdeplaner for planperioden. Ministeren fastsætter en høringsperiode på 6 måneder. Efter udløbet af høringsfristen offentliggør ministeren endelige vandområdeplaner.

§ 28. Miljø- og fødevareministeren skal senest 1 år før hver planperiode offentliggøre udkast til regler om miljømål, jf. § 7, stk. 1, for planperioden. Der fastsættes en høringsfrist på 6 måneder. Efter udløbet af høringsfristen fastsætter ministeren reglerne.

Stk. 2. Udkast til ændring af regler om miljømål fastsat efter stk. 1 skal i offentlig høring i mindst 8 uger, før ændringerne kan fastsættes. I særlige tilfælde kan fristen dog fraviges.

§ 29. Miljø- og fødevareministeren skal senest 1 år før hver planperiode offentliggøre udkast til regler om indsatsprogrammer, jf. § 19, stk. 1, for planperioden. Der fastsættes en høringsfrist på 6 måneder. Efter udløbet af høringsfristen fastsætter ministeren reglerne.

Stk. 2. Udkast til ændring af regler om indsatsprogrammer fastsat efter stk. 1 skal i offentlig høring i mindst 8 uger, før ændringerne kan fastsættes. I særlige tilfælde kan fristen dog fraviges.

§ 30. Miljø- og fødevareministeren udarbejder senest 3 år efter offentliggørelsen af vandområdeplaner eller ajourføring heraf, jf. § 27, stk. 1, for hvert vandområdedistrikt en statusrapport om de fremskridt, der er gjort med gennemførelse af indsatsprogrammet.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan anmode kommunalbestyrelsen om oplysninger til brug for udarbejdelse af statusrapporten, jf. stk. 1, herunder bestemme, i hvilken form oplysningerne skal fremsendes.

Kapitel 10

Overvågning

§ 31. Miljø- og fødevareministeren overvåger overfladevandets og grundvandets tilstand og de beskyttede områder.

Stk. 2. Ministeren udarbejder programmer for overvågning af overfladevandets og grundvandets tilstand og for overvågning af beskyttede områder. Ministeren udarbejder tillige et sammenhængende og overordnet overvågningsnet inden for hvert vandområdedistrikt.

Stk. 3. Ministeren fastsætter nærmere regler for tilvejebringelse, indhold, form og iværksættelse af programmer og for overvågningsnettet.

Kapitel 11

Administrative bestemmelser

§ 32. Miljø- og fødevareministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage beslutninger og afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at beslutninger og afgørelser ikke skal kunne påklages.

§ 33. Miljø- og Fødevareministeriets og kommunalbestyrelsens personale eller personer med bemyndigelse fra de pågældende myndigheder har uden retskendelse mod forevisning af legitimation adgang til enhver ejendom for dels at foretage tekniske forarbejder og undersøgelser til forberedelse af beslutninger, dels at gennemføre overvågning efter § 31 eller regler udstedt i medfør heraf. Adgangen skal varsles over for ejeren eller brugeren mindst 2 uger i forvejen.

Stk. 2. Politiet yder nødvendig bistand til at opnå den i stk. 1 nævnte adgang.

Stk. 3. De skader og ulemper, der forvoldes ved foranstaltningerne efter stk. 1, skal erstattes. Erstatningsfastsættelser foretages i mangel af mindelig overenskomst af de taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 57 og 58 i lov om offentlige veje. Om sagens behandling af taksationsmyndighederne og om erstatningens fastsættelse og udbetaling finder bestemmelserne i §§ 51-56 og 58 a-66 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse.

§ 34. Miljø- og fødevareministeren kan med henblik på udførelse af overvågning, jf. § 31, til eje eller midlertidig brug ekspropriere rettigheder over fast ejendom.

Stk. 2. Ved gennemførelse af ekspropriation efter stk. 1 finder bestemmelserne i §§ 45 og 47-49 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse, idet ministeren udfører de opgaver, som er tillagt vejbestyrelsen i henhold til lov om offentlige veje.

§ 35. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om digital indberetning, digital indsendelse og digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digital signatur el.lign.

Kapitel 12

Klage

§ 36. Vandområdeplaner efter § 26 kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår vandområdeplanernes tilvejebringelse.

§ 37. Klageberettiget er:

1) Enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

2) Offentlige myndigheder.

3) Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i sagen.

4) Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø.

5) Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Stk. 2. Ved klage efter stk. 1, nr. 4 og 5, kan Miljø- og Fødevareklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtæger.

§ 38. Klage skal være indgivet skriftligt, inden 4 uger efter at vandområdeplanen er offentliggjort. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har offentliggjort vandområdeplanen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Endvidere skal efterfølgende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde vandområdeplanen, snarest efter klagefristens udløb videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede vandområdeplan og en udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter.

Stk. 3. Når myndigheden videresender klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen.

Stk. 4. Myndighedens videresendelse af klagen til og efterfølgende kommunikation om klagesagen med Miljø- og Fødevareklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Det samme gælder sager, hvor klagen ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke afvises.

Stk. 5. Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Kapitel 13

Ikrafttræden m.v.

§ 39. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.2)

Stk. 2-5. (Udelades)

§§ 40-41. (Udelades)

§ 42. (Udelades)

Stk. 2. Regler udstedt med hjemmel i de hidtil gældende bestemmelser forbliver i kraft med virkning for planlægningen efter denne lov, indtil de afløses af regler udstedt med hjemmel i denne lov.

§ 43. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø-og Fødevareklagenævnet3) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 24. Loven træder i kraft den 1. februar 2017.

Stk. 2. (Udelades)

Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan efter høring af miljø- og fødevareministeren fastsætte overgangsregler.

Stk. 4. (Udelades)

Stk. 5. Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende regler, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat med hjemmel i denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.

Stk. 6. Verserende klagesager i Natur- og Miljøklagenævnet eller Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der ikke er færdigbehandlet ved denne lovs ikrafttræden, færdigbehandles og afgøres af Miljø- og Fødevareklagenævnet efter reglerne i denne lov. Dette gælder dog ikke verserende klagesager ved Natur- og Miljøklagenævnet, som ved lovens ikrafttræden skal færdigbehandles og afgøres af Planklagenævnet, jf. § 1 i lov om Planklagenævnet.

Stk. 7. (Udelades)


Lov nr. 1730 af 27. december 2016 (Inddragelse af kommuner og vandråd i afgrænsning af vandløb i vandområdeplaner og kvalificering af udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb samt ny organisering i Miljø-og Fødevareministeriet)4) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende5), jf. dog stk. 2.

Stk. 2. (Udelades)

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, den 26. januar 2017

Mads Leth-Petersen

/ Anne-Marie Vægter Rasmussen

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1, som ændret senest ved Kommissionens direktiv 2014/101/EU af 30. oktober 2014, EU-Tidende 2014, nr. L 311, side 32, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet), EU-Tidende 2009, nr. L 20, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken (direktiv om miljøkvalitetskrav), EU-Tidende 2008, nr. L 348, side 84, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/39/EU af 12. august 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 226, side 1.

2) Loven blev bekendtgjort i Lovtidende den 28. december 2013.

3) Lovændringen, hvis § 91 overalt i loven ændrer ”Natur- og Miljøklagenævnet” til ”Miljø- og Fødevareklagenævnet”, og som ændrer § 36 og § 38, stk. 2-5.

4) Lovændringen vedrører fodnoten til lovens titel, § 2, nr. 1-5, 9, 14 (nr. 14-43 bliver herefter nr. 15-44), nr. 25, 30 og 31 (der bliver til nr. 26, 30 og 31), § 11, stk. 1, § 12 a, § 19, stk. 4, § 22, stk. 4 og 5, og § 25, stk. 1.

5) Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 28. december 2016.