Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
31991L0676
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Bekendtgørelsens område
Kapitel 2 Lokalisering af dyrehold
Kapitel 3 Indretning af stalde m.v.
Kapitel 4 Kapacitet af gødningsopbevaringsanlæg
Kapitel 5 Opbevaring af fast gødning
Kapitel 6 Opbevaring af ensilage og ludning af halm
Kapitel 7 Opbevaring af flydende husdyrgødning samt ensilagesaft, afgasset vegetabilsk biomasse og restvand
Kapitel 8 Indretning af afløb
Kapitel 9 Drift og vedligeholdelse
Kapitel 10 Anvendelse af husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft og restvand
Kapitel 11 Etablering af efterafgrøder med henblik på begrænsning af merudvaskning af kvælstof fra husdyrgødning m.v.
Kapitel 12 Harmoniregler, fosforarealkrav og fosforlofter
Kapitel 13 Fosforregnskab
Kapitel 14 Anmelderegler
Kapitel 15 Indretning og drift af pelsdyrfarme til kødædende pelsdyr m.v.
Kapitel 16 Administrative bestemmelser
Kapitel 17 Straffebestemmelser
Kapitel 18 Ikrafttrædelses-, ophævelses- og overgangsbestemmelser
Bilag 1 Omregningsfaktorer, der finder anvendelse ved beregning af dyreenheder, jf. § 3, nr. 14
Bilag 2 Etablering af beholderbarriere, jf. § 19, stk. 2
Bilag 3 Betingelser for udbringning af husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse på en bedrift, hvor mindst 2/3 af den producerede mængde kvælstof stammer fra kvæg, jf. § 37, stk. 2
Bilag 4 Jordbrugsvirksomheders husdyrefterafgrødekrav, jf. § 31, stk. 1
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.1)

I medfør af § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, § 7 a, stk. 1, §§ 13 og 16, § 19, stk. 5, §§ 67, 73, 80, 90, 92 og § 110, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 27. september 2016, som ændret ved lov nr. 204 af 28. februar 2017, §§ 5 a-5 e, § 5 f, stk. 2, § 5 g, stk. 2, § 5 h, stk. 2 og 4-7, § 5 i, stk. 2, § 5 j, stk. 2, § 5 k, stk. 2, § 5 l, § 5 n, stk. 4, § 5 o, § 5 p, stk. 4, § 5 q, stk. 1-2, § 5 r, § 6, stk. 2-4, § 8, stk. 3, §§ 45, 63, 69, 78 og 92 i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 21. marts 2017, og § 21, stk. 2, og § 26, stk. 4, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 388 af 27. april 2016, fastsættes:

Kapitel 1

Bekendtgørelsens område

§ 1. Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse på erhvervsmæssigt dyrehold, herunder produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning.

Stk. 2. Reglerne finder desuden anvendelse på ejendomme uden erhvervsmæssigt dyrehold, hvis der på ejendommen anvendes eller opbevares husdyrgødning svarende til produktionen fra et erhvervsmæssigt dyrehold.

Stk. 3. Bekendtgørelsens regler finder anvendelse på hold af kødædende pelsdyr til pelsproduktion uanset pelsdyrholdets faktiske antal dyr. Bekendtgørelsens regler vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af fluer på pelsdyrfarme, jf. § 70, finder desuden anvendelse på pelserier uden pelsdyrhold.

Stk. 4. Reglerne vedrørende afgasset vegetabilsk biomasse, handelsgødning, ensilage, restvand, affald og ludning af halm finder anvendelse på virksomheder omfattet af stk. 1 eller 2 samt på virksomheder, som er registreret i Register for Gødningsregnskab.

Stk. 5. Undtaget fra bekendtgørelsens regler er butikker med almindelig dyrehandel, zoologiske haver, dyreparker, dyrehospitaler, hold af dyr i cirkus, eksportisolationsstalde, karantænefaciliteter for hunde, katte og fritter, dyrehold på politigårde og forsøgsstalde, der ikke kræver tilladelse eller godkendelse som husdyrbrug efter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Stk. 6. Staldanlæg m.v. til kødædende pelsdyr er ikke omfattet af reglerne i § 8, stk. 1, 2.-3. pkt., stk. 3 og 4, samt § 23, stk. 1, jf. § 8, stk. 1, 4. pkt.

§ 2. Kommunalbestyrelsen kan ved godkendelser efter kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse og tilladelser og godkendelser efter §§ 10-12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug fastsætte vilkår, der er mere vidtgående end bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan meddele påbud, der er mere vidtgående end bestemmelserne i denne bekendtgørelse, herunder i forbindelse med revurderinger efter kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse og efter kapitel 4 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Stk. 3. Reglerne i denne bekendtgørelse finder ikke anvendelse, i det omfang de strider mod bestemmelser eller afgørelser truffet i medfør heraf om forebyggelse og bekæmpelse af husdyrsygdomme, zoonoser eller planteskadegørere i anden lovgivning.

§ 3. I bekendtgørelsen forstås ved:

1) Husdyrgødning: Fast gødning, ajle, gylle og møddingsaft fra alle husdyr inklusiv mave- og tarmindholdet fra slagtede husdyr, forarbejdet og afgasset husdyrgødning, enhver blanding af husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse samt bundfald.

2) Fast gødning: Faste ekskrementer og strøelse samt forarbejdet gødning med en tørstofprocent over eller lig med 12.

3) Flydende husdyrgødning: Ajle, gylle og møddingsaft samt enhver sammenblanding af fast gødning med ajle, gylle og møddingsaft samt forarbejdet husdyrgødning med en tørstofprocent under 12 og et kvælstofindhold over 0,3 kg N/ton.

4) Ajle: Urin, separeret fra den faste gødning.

5) Gylle: Blanding af faste ekskrementer og urin samt eventuel strøelse.

6) Møddingsaft: Væske, der løber fra fast gødning under opbevaringen på møddingen samt det regnvand, der falder på møddingpladsen.

7) Ensilagesaft: Væske, der løber fra ensilage, herunder sukkerroeaffald og lignende, under opbevaringen bortset fra væske, der betragtes som restvand.

8) Restvand: Mælkerumsvand samt vand fra vask af produkter fra husdyrhold, foderrekvisitter og lignende fra almindelig landbrugsdrift. Restvand omfatter desuden fraktioner fra forarbejdningsanlæg med en tørstofprocent under 12 og et kvælstofindhold under 0,3 kg N/ton. Væske fra ensilageopbevaringsanlæg med ikke-saftgivende ensilage og væske, der udelukkende er opsamlet fra ensilageopbevaringsanlæg senere end 1 måned fra ilægning af saftgivende ensilage, og vand fra vask af fjerkræstalde skal betragtes som restvand, hvis kvælstofindholdet er under 0,3 kg N/ton.

9) Afgasset husdyrgødning: Tilbageværende materiale efter produktion af biogas, hvor der udnyttes husdyrgødning eventuelt iblandet vegetabilsk biomasse og affald under forudsætning af, at andelen af iblandet affald ikke medfører, at reglerne om opbevaring og anvendelse i bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen) finder anvendelse.

10) Afgasset vegetabilsk biomasse: Tilbageværende materiale efter produktion af biogas, hvor der udnyttes vegetabilsk biomasse eventuelt iblandet affald under forudsætning af, at andelen af iblandet affald ikke medfører, at reglerne om opbevaring og anvendelse i bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen) finder anvendelse.

11) Vegetabilsk biomasse: Organisk stof dannet ved planters fotosyntese. Undtaget herfra er vegetabilsk biomasse, der er klassificeret eller klassificeres som affald.

12) Forarbejdet gødning: Produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, der ikke efter forarbejdningsanlæggets behandling forarbejdes yderligere.

13) Deltagelse i en produktionsmæssig sammenhæng: En bedrift, der har indgået en skriftlig aftale med en eller flere bedrifter med kvæg, får eller geder om, at hovedparten af afgrøderne fra bedriftens arealer afgives til og anvendes på disse bedrifter med kvæg, får eller geder.

14) Dyreenhed: En beregningsenhed, der for hver husdyrart beskriver antal dyr pr. dyreenhed ud fra gødningsproduktionen ab lager. Opgørelsen af bedriftens samlede bestand af husdyr i dyreenheder sker på grundlag af bedriftens bestand af husdyr fordelt på husdyrarter og produktionsformer, jf. bilag 1.

15) En bedrift: En driftsenhed, der anvendes til landbrug, skovbrug, gartneri, frugtplantage, planteskole eller lignende virksomhed. Driftsenheden kan omfatte både ejede og forpagtede arealer. Driftsenhedens arealer kan være med eller uden landbrugspligt efter reglerne i lov om landbrugsejendomme.

16) Dybstrøelse: Fast gødning, hvor udskilt urin og vandspild opsuges af gødningen, ved at der løbende tilføres halm eller andet tørstof.

17) Kompost: Dybstrøelse, som er omsat i stalden eller på en møddingplads. Dybstrøelse vurderes normalt kompostlignende, hvis det har henligget i en stald 3-4 måneder i gennemsnit, dog 1-2 måneder for fjerkrægødning.

18) Erhvervsmæssigt dyrehold: Et dyrehold, som i henhold til bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter anses for erhvervsmæssigt.

19) Handelsgødning: Uorganiske gødninger og urea, der indeholder hovednæringsstofferne N eller P.

20) Alarmsystem: System, som kan registrere pludselige fald af overfladen i beholderen til opbevaring af flydende husdyrgødning og meddele dette elektronisk til driftsherren.

21) Risikoområde: Områder, hvor terrænet skråner med en gennemsnitlig hældning på mere end 6 grader fra beholderen mod åbne vandløb eller søer med et areal større end 100 m².

22) Terrænændring: Terrænændring, der mindst kan tilbageholde 25 m³ flydende husdyrgødning.

23) Beholderbarriere: Barriere, eventuelt i form af jordvold, der mindst kan tilbageholde den del af beholderens indhold, der er beliggende over terræn.

24) Vandmættet jord: Jord, hvor der kan samle sig frit vand i revner og sprækker selv flere timer efter nedbør.

25) Oversvømmet jord: Jord, der er dækket af blankt vand.

26) Frossen bar jord: Bar jord, hvor det pga. frost ikke er muligt at nedbringe husdyrgødning. Overfladisk nattefrost betragtes ikke som frossen jord, hvis jorden optøs i løbet af dagen.

27) Frossen bevokset jord: Bevokset jord er frossen, indtil den er optøet i hele pløjelagets dybde (mindst 15 cm). Overfladisk nattefrost betragtes ikke som frossen jord, hvis jorden optøs i løbet af dagen.

28) Snedækket jord: En mark, hvor mere end 90 pct. er dækket af mere end 0,5 cm sne.

29) Opsamlingsanlæg: Anlæg placeret i tilknytning til staldanlægget eller til gødningsrender på pelsdyrfarme, hvor gødningen midlertidigt opsamles. Fortank er opsamlingsanlæg for flydende husdyrgødning. Opsamlingsanlæg omfatter ikke indretninger til opsamling af gødning direkte under arealer med dyr samt omrørebrønde i ringkanaler.

30) Løbegårde: Arealer med høj koncentration af dyr, hvor næringsstofferne fra husdyrgødningen set over en årrække ikke kan udnyttes på arealet.

31) Vintersæd: Vinterhvede, vinterbyg, vinterrug eller triticale.

32) Overdækning: Fast overdækning, tæt overdækning eller anvendelse af en teknologi, der er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste som en teknologi, der kan erstatte fast overdækning eller tæt overdækning.

33) Fast overdækning: Flydedug, teltoverdækning eller lignende.

34) Tæt overdækning: En tæt overdækning af et naturligt flydelag, halm, letklinker eller lignende.

35) Søens eller vandløbets øverste kant: Overgangen mellem det skrånende terræn mod søen eller vandløbet til det flade terræn. Hvor der ikke er en identificerbar overgang mellem det skrånende terræn mod søen eller vandløbet til det flade terræn, anses søens eller vandløbets øverste kant for at være overgangen mellem bevoksning af vand- og sumpplanter og egentlige landplanter.

36) Ensilageopbevaringsanlæg: Ensilagepladser, herunder plansiloer/køresiloer, i form af en plads med eller uden støttemure samt tårnsiloer til opbevaring af ensilage.

37) Bundfald: Sedimenteret husdyrgødning i beholdere med flydende husdyrgødning, som ikke længere kan omrøres i beholderen.

38) JB-nr.: Jordbundstypenummer som beskrevet i den officielle klassificering af jord i Danmark.

39) Register for Gødningsregnskab: Det register, der er etableret i medfør af § 2, stk. 1, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

40) Husdyrefterafgrødekrav: Krav om etablering af husdyrefterafgrøder i medfør af § 31 stk. 1, jf. bilag 4.

41) Efterafgrødegrundareal: Det samlede areal, som jordbrugsvirksomheden i planperioden for egen regning og risiko dyrker med afgrøder omfattet af bilag 1 i bekendtgørelse nr. 1056 af 1. juli 2016 om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. Efterafgrødegrundarealet opgøres på baggrund af den markplanlægning, jordbrugsvirksomheden skal foretage i planperioden, jf. § 15 i bekendtgørelse nr. 1056 af 1. juli 2016 om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag.

42) Afgasset biomasse: Tilbageværende materiale efter produktion af biogas, hvor der udnyttes en eller flere af følgende gødningstyper: Husdyrgødning, vegetabilsk biomasse og affald.

Kapitel 2

Lokalisering af dyrehold

§ 4. Etablering af anlæg, samt udvidelser og ændringer af eksisterende dyrehold, der medfører forøget forurening, er ikke tilladt

1) i et eksisterende eller, ifølge kommuneplanens rammedel, fremtidigt byzone- eller sommerhusområde,

2) i et område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende,

3) i en afstand mindre end 50 m fra de i nr. 1 og 2 nævnte områder, eller

4) i en afstand mindre end 50 m fra en nabobeboelse.

Stk. 2. Dispensation til rideskoler, hestepensioner og hestehold til vognkørsel som led i museumsaktiviteter m.v. kan dog meddeles af kommunalbestyrelsen. Dispensationen kan gives på vilkår om særlige krav til driften af ejendommen, indretning af stalde, møddinger m.v.

§ 5. Etablering, udvidelse eller ændring af pelsdyrhaller, gødningsrender, opsamlingsbeholdere for husdyrgødning m.v. for hold af andre kødædende pelsdyr end ræve er ikke tilladt inden for følgende afstande:

1) Pelsdyrhaller m.v. med under 10.000 årstæver:

a) 100 m til nabobeboelse, og

b) 200 m til områderne nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1 og 2.

2) Pelsdyrhaller m.v. med 10.000 årstæver og derover:

a) 200 m til nabobeboelse, og

b) 300 m til områderne nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1 og 2.

Stk. 2. Etablering, udvidelse og ændring af hundekenneler og andre hundehold med 5 eller flere voksne hunde over 18 uger er ikke tilladt inden for følgende afstande:

1) 100 m til nabobeboelse.

2) 200 m til områderne nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1 og 2.

Stk. 3. Etablering, udvidelser og ændring af hundepensioner er dog ikke tilladt i en afstand nærmere end

1) 200 m til nabobeboelse eller

2) 300 m til områderne nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1 og 2.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan for områder, der ved lokalplan er udlagt til pelsdyrområder, dispensere fra afstandskravene efter stk. 1, nr. 1, litra b, og nr. 2, litra b.

Stk. 5. Hvor overholdelse af de i stk. 2 og 3 nævnte afstande ikke er mulig, kan kommunalbestyrelsen efter ansøgning dispensere herfra. Dispensationen skal være ledsaget af sådanne vilkår, at der ikke opstår nærliggende risiko for væsentlig forurening eller gener for omgivelserne.

§ 6. Etablering, udvidelse eller ændring af stalde og lignende indretninger til dyr samt møddinger og åbne beholdere til husdyrgødning er ikke tilladt inden for følgende afstande:

1) 50 m til vandforsyningsanlæg til almen vandforsyning.

2) 25 m til vandforsyningsanlæg, der ikke er til almen vandforsyning.

3) 15 m til vandløb (herunder dræn) og søer over 100 m², jf. dog stk. 2.

4) 15 m til offentlig vej og privat fællesvej.

5) 25 m til levnedsmiddelvirksomhed.

6) 15 m til beboelse på samme ejendom.

7) 30 m til naboskel.

Stk. 2. Beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning må endvidere ikke etableres inden for en afstand af 100 m til åbne vandløb og til søer over 100 m².

Stk. 3. Ensilageoplag, ensilageopbevaringsanlæg og lukkede beholdere til husdyrgødning samt beholdere til restvand må ikke etableres inden for de i stk. 1, nr. 1-5 og 7, nævnte afstande.

Stk. 4. Hvor overholdelse af de i stk. 1-3 nævnte afstande ikke er mulig, kan kommunalbestyrelsen efter ansøgning dispensere herfra. Dispensationen skal være ledsaget af sådanne vilkår, at der ikke opstår nærliggende risiko for væsentlig forurening eller gener for omgivelserne. Kommunalbestyrelsen kan herved påbyde, at anlægget placeres mere hensigtsmæssigt for at hindre nærliggende risiko for væsentlig forurening eller gener for omgivelserne.

Stk. 5. Afstandskravet efter stk. 1, nr. 3, gælder ikke for dræn mellem pelsdyrhaller til kødædende pelsdyr, når kommunalbestyrelsen har meddelt tilladelse til afledning af spildevand, jf. § 67, stk. 4.

§ 7. Etablering, udvidelse og ændring af et dyrehold til afgræsning er ikke tilladt i de i § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte områder samt inden for de i § 4, stk. 1, nr. 3 og 4, nævnte afstande, jf. dog stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan dispensere herfra.

Stk. 2. Foldarealer med afgræssende dyr er ikke omfattet af afstandskravene i § 4 stk. 1, nr. 4, jf. dog stk. 3. Faciliteter såsom læskure, fodertrug og drikketrug skal dog overholde afstandskravene i § 4, stk. 1, nr. 4.

Stk. 3. Husdyrbrug for mere end 15 dyreenheder, som har folde til svin fra 35 kilo, og hvor der i folden er plads til mere end 15 svin, skal placeres i en afstand af mindst 100 m til nabobeboelse. Folde må dog placeres på arealer, hvor der er over 50 m til nærmeste naboskel.

Stk. 4. Afstandene, jf. stk. 3, måles fra foldens kant til nærmeste punkt til skel eller nabobeboelse.

Stk. 5. Afstandskravene i stk. 2, 2. pkt. og stk. 3 kan fraviges, hvis naboer beliggende inden for de i § 4, stk. 1, nr. 4, henholdsvis stk. 3, angivne afstande skriftligt tillader dette og fremsender erklæring herom til kommunalbestyrelsen.

Kapitel 3

Indretning af stalde m.v.

§ 8. Stalde, løbegårde og lignende indretninger til dyr skal være indrettet således, at forurening af grundvand og overfladevand ikke finder sted. De skal have gulve udført af bestandige materialer, som er uigennemtrængelige for fugt. Gulve skal kunne modstå påvirkningerne fra dyrene og de i stalden anvendte redskaber. Der skal etableres et hensigtsmæssigt afløbssystem til opsamling af flydende husdyrgødning og restvand i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 22 og 23.

Stk. 2. Husdyrgødning fra anlæg omfattet af stk. 1 skal

1) føres til opsamlingsanlæg,

2) føres til mødding eller anden lovlig indretning til opbevaring af fast gødning, jf. kapitel 5,

3) føres til opbevaringsanlæg for flydende husdyrgødning, jf. kapitel 7,

4) udbringes direkte på arealer omfattet af § 27, eller

5) afgives efter reglerne i § 42.

Stk. 3. Fortanke skal have fast overdækning.

Stk. 4. Fast gødning må maksimalt opbevares 1 dag i opsamlingsanlæg.

Stk. 5. Der må ikke tilbageføres husdyrgødning fra indretninger og anlæg omfattet af stk. 2, nr. 2, til opsamlingsanlæg eller anlæg eller indretninger omfattet af stk. 1.

Kapitel 4

Kapacitet af gødningsopbevaringsanlæg

§ 9. For husdyrbrug eller andre bedrifter, der oplagrer husdyrgødning eller afgasset vegetabilsk biomasse, skal opbevaringsanlæg have en kapacitet, der er tilstrækkelig til, at udbringningen kan ske i overensstemmelse med reglerne i kapitel 10 og 11 samt til, at udnyttelsen af næringsstofindholdet i husdyrgødningen og den afgassede vegetabilske biomasse opfylder kravene i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning. Opbevaringsanlæg til husdyrgødning skal dog mindst have en kapacitet svarende til 6 måneders tilførsel, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Den tilstrækkelige opbevaringskapacitet efter stk. 1 vil for husdyrgødning normalt svare til mindst 9 måneders tilførsel, dog normalt mindst 7 måneders tilførsel for kvægbrug, hvor mindst 2/3 af dyreenhederne udgøres af kvæg, og hvor dyrene går ude i sommerhalvåret.

Stk. 3. Tilførslen opgøres som den mængde husdyrgødning, der produceres i det givne tidsrum, beregnet ud fra, at dyrene er på stald, samt hvad der i øvrigt tilledes anlægget, herunder vaskevand og ensilagesaft. Ved opgørelsen kan gødning opbevaret i overensstemmelse med § 13 dog fraregnes. Såfremt der foreligger specielle forhold, eksempelvis hvor kødkvæg går ude en stor del af året, skal opbevaringskapaciteten minimum svare til den periode, hvor dyrene er på stald.

Stk. 4. Anlæg, der udelukkende anvendes til opbevaring af ensilagesaft og restvand, skal have tilstrækkelig opbevaringskapacitet til, at udbringning kan ske miljømæssigt forsvarligt.

Stk. 5. Kravet i stk. 1 om opbevaringskapacitet kan opfyldes ved, at der foreligger skriftlige aftaler om levering af husdyrgødning eller afgasset vegetabilsk biomasse til opbevaring på anden ejendom eller levering til fælles biogasanlæg, gødningsbehandlingsanlæg eller gødningsopbevaringsanlæg. Sådanne opbevaringsaftaler skal have en varighed af mindst 5 år. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere krav til aftalernes udformning.

§ 10. Såfremt der foretages ændringer, som har indflydelse på kapaciteten, jf. § 9, skal der indsendes en ny opgørelse til kommunalbestyrelsen. Kopi af aftaler efter § 9, stk. 5, skal ligeledes indsendes til kommunalbestyrelsen.

Kapitel 5

Opbevaring af fast gødning

§ 11. Oplagring af fast gødning eller bundfald må kun ske på møddinger, der er indrettet i overensstemmelse med § 12 eller i en lukket container placeret på et befæstet areal med tæthed, som angivet i § 12, stk. 4, og med afløb til en møddingsaftbeholder eller lignende, jf. dog § 13. Fast gødning eller bundfald kan også opbevares efter reglerne i kapitel 7.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan for landbrugsejendomme i landsbyer i særlige tilfælde tillade opbevaring af fast gødning i markmødding, hvis det godtgøres, at det ikke er muligt at opnå en miljømæssig tilfredsstillende opbevaring i tilknytning til staldene.

Stk. 3. En tilladelse skal være ledsaget af sådanne vilkår for placering, indretning og drift af markmøddingen, at der ikke opstår risiko for forurening af grundvandet, og at der ikke kan ske afledning til vandløb (herunder dræn), søer over 100 m² og kystvande. For markmøddinger gælder i øvrigt afstandsbestemmelserne i § 6, stk. 1.

§ 12. Møddinger skal indrettes således, at overfladevand fra omliggende arealer og tage ikke kan løbe ind på møddingarealet. Møddingsaft skal bortledes gennem dertil indrettede afløb, jf. kapitel 8.

Stk. 2. Møddingens sidebegrænsning skal som minimum bestå af en 1 m høj mur eller en 2 m bred randbelægning. Randbelægning og belægning ved indkørsel i møddingen skal som minimum have 3 pct. fald mod afløb. Møddingbund skal som minimum have 1 pct. fald mod afløb.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tillade en anden form for begrænsning, der giver tilsvarende sikkerhed for opsamling af møddingsaften, jf. § 13.

Stk. 4. Møddingbund og sidebegrænsning skal være udført af bestandige materialer, som er uigennemtrængelige for fugt, og skal udføres således, at de kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede gødning.

§ 13. Kompost med et tørstofindhold på mindst 30 pct. må uanset § 11 oplagres i marken. Oplaget skal opfylde afstandskravene i § 6, stk. 1, og må ikke medføre risiko for forurening af grund- eller overfladevand.

Stk. 2. Kompost må højst oplagres samme sted i marken i 12 måneder, og markstakkene må ikke placeres samme sted igen før efter 5 år.

Stk. 3. Den ansvarlige for bedriften (driftsherren) skal føre årlige optegnelser over markstakkene. Optegnelserne skal omfatte oplysninger om oplagringsperiode og placering, f.eks. ved angivelser på et kort.

§ 14. Markmøddinger, jf. § 11, stk. 2, dybstrøelse, kompost og forarbejdet gødning med en tørstofprocent over eller lig med 12 skal overdækkes med et tætsluttende og vandtæt materiale straks efter udlægning, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. For øvrige typer fast gødning end angivet i stk. 1 gælder samme overdækningskrav, bortset fra ved lagre med daglig tilførsel, f.eks. oplag af staldgødning etableret i forbindelse med traditionelle staldsystemer baseret på staldgødning og ajle og eventuelt med udlægning i en gødningskegle.

Stk. 3. I forbindelse med udbringning må der i marken placeres midlertidige oplag af kompost uden overdækning i op til en uge.

Kapitel 6

Opbevaring af ensilage og ludning af halm

§ 15. Saftgivende ensilage, herunder ensilage af roetop, roeaffald og ikke-forvejret græs, skal opbevares i et ensilageopbevaringsanlæg.

Stk. 2. Ikke-saftgivende ensilage skal opbevares i enten et ensilageopbevaringsanlæg eller, indpakket i vandtæt materiale (uåbnede wrapballer) eller på markarealer, hvor næringsstofferne fra ensilagerester og lignende kan optages af de efterfølgende afgrøder, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Åbnede wrapballer må uanset stk. 2 midlertidigt henligge uden for ensilageopbevaringsanlæg og markarealer, hvor næringsstofferne fra ensilagerester og lignende kan optages af de efterfølgende afgrøder, mens de er i anvendelse, når følgende betingelser er opfyldt:

1) De åbnede wrapballer skal opbevares på en måde, hvor der ikke er fare for afstrømning af ensilagesaft til vandløb (herunder dræn), søer over 100 m2 og kystvande.

2) Ensilagerester på arealet skal fjernes efter anvendelse af de enkelte wrapballer.

3) Opsamlede ensilagerester skal opbevares som anden ensilage eller fast gødning, jf. stk. 1 og 2 og § 11.

§ 16. Ensilageopbevaringsanlæg skal indrettes således, at overfladevand fra omliggende arealer og tage ikke kan løbe ind på ensilagepladsen. Ensilagesaft skal bortledes gennem dertil indrettede afløb, jf. kapitel 8.

Stk. 2. Ensilageopbevaringsanlæggets sidebegrænsning skal som minimum bestå af en 1 m høj mur eller en 2 m bred randbelægning. De 2 m randbelægning skal som minimum have 3 pct. fald mod afløb, jf. dog § 24, stk. 3. Ensilageopbevaringsanlæggets bund skal som minimum have 1 pct. fald mod afløb.

Stk. 3. Ensilageopbevaringsanlæggets bund og sidebegrænsning skal være udført af bestandige materialer, som er uigennemtrængelige for fugt, og skal udføres således, at de kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede ensilage.

§ 17. Der må ikke anvendes ammoniak til ludning af halm.

Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke i kommuner, der helt eller hovedsageligt er beliggende inden for en af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) afgrænset region, når der i uge 31-33, uge 32-34, uge 33-35, uge 34-36 eller uge 35-37 har været mere end 14 nedbørsdøgn, hvor døgnnedbøren har været større end eller lig med 0,1 mm nedbør i den pågældende region ifølge opgørelser og definitioner fra DMI. Miljøstyrelsen annoncerer på internettet, hvilke kommuner der det pågældende år er omfattet af 1. pkt.

Kapitel 7

Opbevaring af flydende husdyrgødning samt ensilagesaft, afgasset vegetabilsk biomasse og restvand

§ 18. Beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft, afgasset vegetabilsk biomasse og restvand skal være udført af bestandige materialer, som er uigennemtrængelige for fugt. Beholderne skal dimensioneres i forhold til kapaciteten, således at de kan modstå påvirkning, herunder fra omrøring, overdækning og tømning.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden skal meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger eller eventuelt nedlægge forbud mod drift af anlægget, såfremt tilsynsmyndigheden konstaterer nærliggende risiko for sprængning eller lignende af en beholder.

Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan påbyde særlige foranstaltninger, såfremt en af de i stk. 1 nævnte beholdere er anbragt således, at driftsforstyrrelser eller uheld kan medføre alvorlige skader på vandindvindingsanlæg, åbne vandløb, søer over 100 m² og kystvande.

§ 19. Beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning, der er beliggende i et risikoområde eller beliggende 100 meter eller nærmere til søer over 100 m², der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, eller åbne vandløb, skal være udstyret med et alarmsystem, jf. dog stk. 7.

Stk. 2. Beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning, der er beliggende i et risikoområde og nærmere end 100 meter til åbne vandløb eller søer over 100 m², skal senest den 1. oktober 2013 være udstyret med en beholderbarriere, medmindre beholderen afvikles, og kommunalbestyrelsen senest den 1. oktober 2013 har modtaget en afviklingsplan for beholderen fra driftsherren, jf. stk. 5 og 6.

Stk. 3. Beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning, der er beliggende i et risikoområde og mere end 100 meter fra åbne vandløb eller søer over 100 m², skal være udstyret med en terrænændring.

Stk. 4. Beholderbarrierer, jf. stk. 2, skal opfylde betingelserne i bilag 2.

Stk. 5. Beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning etableret i henhold til en anmeldelse, tilladelse eller godkendelse meddelt før den 15. februar 2011 og omfattet af stk. 2, skal senest være afviklet, når beholderen er 20 år gammel, medmindre der opføres beholderbarrierer.

Stk. 6. Beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning omfattet af den 8-årige retsbeskyttelse, jf. § 40, stk. 1, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, skal uanset stk. 5, tidligst være afviklet ved udløbet af retsbeskyttelsesperioden, jf. dog samme lovs § 40, stk. 2.

Stk. 7. Kravet om alarmsystem i stk. 1 gælder ikke, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Beholderen er ikke beliggende i et risikoområde.

2) Inden for 100 m fra beholderen ligger der ingen søer over 100 m², der er omfattet af § 3 i lov om naurbeskyttelse, hvis øverste kant er beliggende i samme eller lavere niveau end beholderens laveste terrænkote, eller åbne vandløb, hvis øverste kant er beliggende i samme eller lavere niveau end beholderens laveste terrænkote.

§ 20. Beholdere for flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse skal være forsynet med fast overdækning eller tæt overdækning, medmindre der anvendes en teknologi, der er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste som en teknologi, der kan erstatte fast overdækning eller tæt overdækning, jf. dog stk. 3-5.

Stk. 2. Beholdere, der udelukkende anvendes til opbevaring af møddingsaft, ensilagesaft eller restvand er ikke omfattet af kravet om overdækning.

Stk. 3. Beholdere for flydende husdyrgødning fra svin og kødædende pelsdyr, der er etableret i henhold til en anmeldelse, tilladelse eller godkendelse meddelt den 1. januar 2007 eller senere og mindre end 300 m fra nabobeboelse på etableringstidspunktet, skal være forsynet med fast overdækning.

Stk. 4. Beholdere for flydende husdyrgødning, der ikke er omfattet af stk. 3, og hvor der er mindre end 300 m til nabobeboelse, skal være forsynet med fast overdækning eller tæt overdækning.

Stk. 5. Beholdere for flydende husdyrgødning, der i henhold til en tilladelse eller godkendelse meddelt den 1. januar 2007 eller senere er etableret helt eller delvist inden for eller mindre end 300 m fra de i § 7 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug angivne naturtyper, skal forsynes med fast overdækning, medmindre der anvendes en teknologi, der er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste som en teknologi, der kan erstatte fast overdækning.

Stk. 6. Driftsherren skal som led i en egenkontrolordning løbende og regelmæssigt føre optegnelser i Miljøstyrelsens logbog til dokumentation for, at overdækningen er tæt, eller at teknologien, der kan erstatte fast overdækning eller tæt overdækning, anvendes korrekt, jf. dog stk. 7. Miljøstyrelsen offentliggør en skabelon for logbogen på styrelsens hjemmeside www.mst.dk. For beholdere forsynet med tæt overdækning skal driftsherren mindst en gang om måneden føre optegnelser i logbogen, herunder om tilstanden og tætheden af overdækningen.

Stk. 7. I følgende tilfælde stilles der ikke krav om førelse af logbog:

1) For erhvervsmæssigt dyrehold til og med 3 dyreenheder.

2) For beholdere forsynet med fast overdækning.

3) Ved anvendelse af en teknologi, hvor automatisk logning ifølge Miljøstyrelsens anvisninger i tilstrækkelig grad kan erstatte førelse af en manuel logbog.

Stk. 8. Hvis tilsynsmyndigheden ved to tilsyn inden for 3 år konstaterer, at en tæt overdækning eller anvendelsen af en teknologi, der er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste som en teknologi, der kan erstatte fast overdækning eller tæt overdækning, er mangelfuld, skal tilsynsmyndigheden påbyde den ansvarlige for forholdet at etablere fast overdækning, jf. dog stk. 9. Ved det første tilsyn, hvor tilsynsmyndigheden konstaterer, at overdækningen er mangelfuld, skal tilsynsmyndigheden skriftligt indskærpe pligten til at overholde overdækningskravene og oplyse om retsvirkningerne af en manglende overholdelse, jf. 1. pkt. Tilsynsmyndigheden skal i indskærpelsen fastsætte en rimelig frist til at lovliggøre den mangelfulde overdækning.

Stk. 9. Tilsynsmyndigheden kan i særlige tilfælde, herunder hvis overtrædelsen af stk. 8 er undskyldelig, efter en konkret vurdering undlade at stille krav om fast overdækning.

§ 21. Beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning med tæt overdækning, hvortil der pumpes, skal have dykket indløb, der er sikret mod tilbageløb. Andre fyldningssystemer skal udføres, således at flydelaget ikke brydes.

Stk. 2. Beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning må ikke være udstyret med spjæld eller lignende forbindelse til fortank, hvis beholderens højeste niveau er højere end fortankens højeste niveau.

Stk. 3. Pumperør monteret på åbne gyllebeholdere skal enten svinges ind over beholderen og fastlåses i denne position eller være forsynet med en afspærringsventil til pumperøret eller lignende foranstaltning, når pumpen ikke anvendes og ikke er under opsyn, f.eks. ved arbejdsdagens ophør.

Stk. 4. Pumperør monteret på lukkede gyllebeholdere skal være forsynet med en afspærringsventil til pumperøret eller lignende foranstaltning, når pumpen ikke anvendes og ikke er under opsyn f.eks. ved arbejdsdagens ophør.

Stk. 5. Pumper, der anvendes til tømning af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning, skal være forsynet med en timer eller lignende foranstaltning, der sikrer, at der ikke kan pumpes mere gødning fra beholderen ad gangen, end hvad der svarer til indholdet i en gyllevogn. Pumpning fra en beholder til en anden beholder kan foretages uden timer, hvis det sikres, at udslip undgås på anden måde, f.eks. ved manuel overvågning eller et alarmsystem.

Stk. 6. Pumper skal være forsynet med en afbryder, som sikrer, at pumpen ikke kan sættes i gang utilsigtet. Eldrevne pumper skal, når de ikke anvendes og ikke er under opsyn f.eks. ved arbejdsdagens ophør, afbrydes ved hovedtavlen. Afbryderen skal aflåses eller opbevares under aflåste forhold.

Kapitel 8

Indretning af afløb

§ 22. Afløb fra stalde, gødningsrender, møddinger og ensilageopbevaringsanlæg, samle- og pumpebrønde skal føres gennem tætte, lukkede ledninger. Afløb, der kommer under pumpetryk, skal udføres således, at de kan modstå påvirkninger fra pumpetrykket. Afløb med tilhørende brønde skal udføres af autoriserede kloakmestre i overensstemmelse med forskrifter for afløb, som er anført i bygningsreglementet.

§ 23. Afløb fra stalde skal føres til beholder for flydende husdyrgødning.

Stk. 2. Restvand kan føres til en beholder for flydende husdyrgødning eller til en separat beholder.

§ 24. Møddinger og ensilageopbevaringsanlæg skal udføres således, at der er afløb fra laveste punkt, og at tilstopning undgås, jf. dog stk. 3. Afløbet dimensioneres og udføres ifølge DS 432 Norm for afløbsinstallationer. Afløbet skal føres til beholder, der opfylder bestemmelserne i kapitel 7.

Stk. 2. På ensilageopbevaringsanlæg med randbelægning skal der altid være afløb i umiddelbar tilknytning til en randbelægning. Har ensilageopbevaringsanlægget mere end én randbelægning, kan det ene afløb erstattes af en rørledning til afløbet med tilstrækkelig kapacitet til at bortlede eventuelle saftafløb. Såfremt rørledningen er placeret uden for pladsen, skal denne overholde kravene i § 22.

Stk. 3. Tårnsiloer til opbevaring af ensilage kan udføres uden afløb.

Kapitel 9

Drift og vedligeholdelse

§ 25. Opbevaringsanlæg for husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft og restvand skal tømmes så ofte, at de ikke løber over.

Stk. 2. Er møddingen begrænset af en randbelægning, må der ikke lægges gødning på denne. Møddingen skal i øvrigt benyttes på en sådan måde, at gødningen ikke flyder uden for møddingen, eller der er risiko herfor.

Stk. 3. På et ensilageopbevaringsanlæg må der ikke lægges ensilage på randbelægningen.

§ 26. De i kapitel 3-8 nævnte anlæg skal renholdes og vedligeholdes, herunder beskyttes mod tæring, så at de til enhver tid overholder bekendtgørelsens krav.

Kapitel 10

Anvendelse af husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft og restvand

§ 27. Næringsstofferne i husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft og restvand må kun tilføres til afgrøder, jf. dog stk. 2. Afgrøderne skal være omfattet af en kvælstofnorm ifølge lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser eller en retningsgivende norm for fosfor og kalium i henhold til retningslinjer udstedt af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen for den pågældende planperiode.

Stk. 2. Afbrænding af husdyrgødning kan dog ske på miljøgodkendte anlæg, der kan forbrænde affald i henhold til reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald.

§ 28. Husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse må ikke udbringes på lørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 m fra byzone, sommerhusområder eller områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål.

Stk. 2. Udbringning af flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse må kun ske ved udlægning ved slange, slæbesko eller ved nedfældning.

Stk. 3. På følgende arealer skal udbringning ske ved nedfældning, jf. dog stk. 4, 6 og 10:

1) Arealer uden etablerede afgrøder til høst bortset fra arealer omfattet af § 29, stk. 1, nr. 3.

2) Arealer med fodergræsmarker.

3) Arealer med frøgræs, for hvilke der ikke er indgået kontrakt med frøavlsfirma om levering af frø i den kommende sæson.

Stk. 4. Nedfældning kan undlades, såfremt husdyrgødningen inden eller i forbindelse med udbringningen er behandlet ved en teknik opført på Miljøstyrelsens teknologiliste med mindst samme effekt på ammoniakfordampning i forbindelse med udbringning som nedfældning på den pågældende arealtype, jf. stk. 3, nr. 1-3, jf. dog stk. 7.

Stk. 5. Driftsherren skal ved anvendelse af en teknik opført på Miljøstyrelsens teknologiliste som erstatning for nedfældning, jf. § 28 stk. 4, opbevare dokumentation for at have opnået en effekt svarende til nedfældning. Dokumentationen skal opbevares på bedriften i 5 år.

Stk. 6. På arealer omfattet af stk. 3, nr. 1, kan nedfældning endvidere undlades, såfremt husdyrgødningen på disse arealer og på et areal på samme bedrift med vintersæd eller vinterraps samme år i perioden fra 1. februar til høst inden eller i forbindelse med udbringningen er behandlet ved en teknik eller en kombination af teknikker opført på Miljøstyrelsens teknologiliste i forhold til denne bestemmelse, jf. dog stk. 7. Følgende forudsætninger skal være opfyldt for, at bestemmelsen kan anvendes:

1) Arealet med vintersæd eller vinterraps, hvor der anvendes en teknik eller kombination af teknikker, skal have en sådan størrelse, som det fremgår af Miljøstyrelsens teknologiliste. Der kan ikke medregnes arealer, hvor anvendelsen af disse teknikker allerede er et krav i husdyrbrugets godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven eller tilladelse eller godkendelse efter lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

2) Driftsherren skal inden udbringningen af husdyrgødningen på de i stk. 3, nr. 1, nævnte arealer sikre, at kommunalbestyrelsen er orienteret skriftlig om, hvilke arealer der er omfattet i den pågældende planperiode, og hvilke teknikker der anvendes.

3) Efter afslutningen af udbringning af husdyrgødning på arealer omfattet af stk. 6, nr. 1, 1. pkt., skal der på bedriften foreligge dokumentation for, at der har været en tilstrækkelig anvendelse af teknikken eller kombinationen af teknikker, som Miljøstyrelsens teknologiliste kræver.

Stk. 7. I de i stk. 1 nævnte områder kan nedfældning ikke erstattes af teknikker, der ikke har mindst samme lugtreducerende effekt som nedfældning.

Stk. 8. Udbringning af flydende husdyrgødning eller flydende husdyrgødning blandet med vand må ikke ske med vandingskanon.

Stk. 9. Udbringning af husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft og restvand må ikke give anledning til unødige gener.

Stk. 10. Udbringning af flydende husdyrgødning på bedrifter, som er autoriserede som økologiske i henhold til bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion, er dog undtaget fra kravet om nedfældning på fodergræsmarker i stk. 3 i perioden fra 1. februar til 1. maj.

§ 29. I perioden fra høst, dog senest 1. oktober, til 1. februar må der ikke udbringes flydende husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse eller bundfald. Undtaget herfra er udbringning fra høst til 15. oktober på arealer med frøgræs, for hvilke der er indgået kontrakt med frøavlsfirma om levering af frø i den kommende sæson, og udbringning fra høst til 1. oktober på følgende arealer:

1) Etablerede, overvintrende fodergræsmarker, herunder marker med udlæg af græs eller kløvergræs udsået senest i forbindelse med forårssåningen. Undtagelsen omfatter dog ikke arealer med udlæg af græs eller kløvergræs i majs.

2) Arealer, hvor der den følgende vinter skal være vinterraps.

3) Arealer med veletableret grøngødning med gul sennep, olieræddike eller gul sennep og olieræddike forud for sukkerroer, hvor der er indgået kontrakt med en sukkerfabrik om afsætning af sukkerroerne. Grøngødningen har ingen norm for kvælstof eller fosfor og er ikke lovpligtig i henhold til Miljø- og Fødevareministeriets regler samt nedvisnes først eller nedpløjes efter 20. oktober.

Stk. 2. Når der i en af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) afgrænset region fra og med uge 30 og inden udgangen af uge 38 samlet set har været 30 pct. mere nedbør end klimanormalen ifølge opgørelser fra DMI for ugerne 30-38, og der inden for den pågældende region fra og med uge 21 og inden udgangen af uge 38 samlet set har været mere nedbør end klimanormalen ifølge opgørelser og definitioner fra DMI for ugerne 21-38, kan flydende husdyrgødning uanset stk. 1 udbringes indtil 15. oktober på arealer, der er omfattet af stk. 1, nr. 1-2, i kommuner, der helt eller hovedsageligt er beliggende i den pågældende region. Miljøstyrelsen annoncerer på internettet, hvilke kommuner der det pågældende år er omfattet af 1. pkt.

Stk. 3. I perioden fra høst til 20. oktober må der kun udbringes fast gødning til arealer, hvor der er afgrøder den følgende vinter.

Stk. 4. I perioden fra 15. november til 1. februar må der ikke udbringes fast gødning, ensilagesaft og handelsgødning.

Stk. 5. I perioden fra 1. september til 1. marts må der ikke udbringes flydende husdyrgødning i flerårige afgrøder uden årlig høst.

Stk. 6. I perioden fra høst til 1. november må der ikke udbringes ensilagesaft, medmindre udbringningen sker på bevoksede arealer eller på arealer, hvor der er afgrøder den følgende vinter.

§ 30. Tilførsel af husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse og handelsgødning til arealerne skal ske med en udbringningsteknik, der sikrer en ensartet fordeling.

Stk. 2. Husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse, der udbringes på arealer uden etablerede afgrøder til høst, skal nedbringes hurtigst muligt og inden 6 timer. Kan dette ikke lade sig gøre grundet uforudseelige omstændigheder, skal nedbringningen finde sted, så snart det er muligt.

Stk. 3. Husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restvand og handelsgødning må ikke udbringes på en måde og på sådanne arealer, at der er fare for afstrømning til vandløb (herunder dræn), søer over 100 m² og kystvande. Udbringning af husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restvand og handelsgødning på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord er ikke tilladt.

Stk. 4. Husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse og handelsgødning må ikke udbringes på stejle skråninger med en hældning på mere end 6° ned mod åbne vandløb, søer over 100 m² eller kystvande inden for en afstand af 20 m fra vandløbets, søens eller kystvandets afgrænsning ved daglige vande, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. På stejle skråninger med en hældning på mellem 6° og 12° omfatter stk. 4 ikke

1) flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse, som nedfældes i parallel retning i forhold til det nærliggende vandmiljø, og

2) flydende handelsgødning.

Stk. 6. Husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restvand og handelsgødning må ikke udbringes på arealer, der er omfattet af § 69, stk. 1, i lov om vandløb.

Kapitel 11

Etablering af efterafgrøder med henblik på begrænsning af merudvaskning af kvælstof fra husdyrgødning m.v.

Husdyrefterafgrødekravet

§ 31. Jordbrugsvirksomheder, der opfylder betingelserne i nr. 1-3, skal som tillæg til de efterafgrøder, som udlægges efter reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag, udlægge arealer etableret med husdyrefterafgrøder til begrænsning af merudvaskning af nitrat fra organisk gødning i overensstemmelse med bilag 4, jf. dog stk. 2 samt § 32, når

1) jordbrugsvirksomheden har et efterafgrødegrundareal på 10 ha eller derover,

2) jordbrugsvirksomheden udbringer organisk gødning svarende til 30 kg N eller derover pr. ha harmoniareal, og

3) jordbrugsvirksomheden har arealer i oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, hvor mængden af udbragt organisk gødning (opgjort efter indhold af kvælstof) er steget siden planperioden 2006/2007.

Stk. 2. Økologiske bedrifter er ikke omfattet af stk. 1.

Stk. 3. § 2, stk. 4, stk. 5, 1. og 2. pkt., og stk. 7, samt § 3 i bekendtgørelse nr. 1056 af 1. juli 2016 om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag finder tilsvarende anvendelse for husdyrefterafgrødekravet fastsat efter stk. 1, jf. bilag 4.

Stk. 4. For nyetablerede jordbrugsvirksomheder og jordbrugsvirksomheder, der ikke var forpligtet til at udarbejde gødningsregnskab i planperioden umiddelbart forud for den senest afsluttede planperiode, fastsættes mængden af udbragt organisk gødning til under 30 kg/N pr. ha harmoniareal.

Alternativer

§ 32. En jordbrugsvirksomhed, der i medfør af denne bekendtgørelse skal udlægge husdyrefterafgrøder, kan vælge helt eller delvis at opfylde sit husdyrefterafgrødekrav ved at anvende et eller flere alternative virkemidler på de betingelser, der fremgår af §§ 5-10 i bekendtgørelse nr. 1056 af 1. juli 2016 om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. Ved anvendelse af alternativer til husdyrefterafgrøder omregnes de enkelte alternativer til husdyrefterafgrøder ved anvendelse af en omregningsfaktor, jf. § 16 i bekendtgørelse nr. 1056 af 1. juli 2016 om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag.

Anvendelse af overskud af efterafgrøder

§ 33. En jordbrugsvirksomhed, der efter denne bekendtgørelse er omfattet af et husdyrefterafgrødekrav, kan overføre et overskud af husdyrefterafgrøder fra en planperiode til en senere planperiode eller til en anden jordbrugsvirksomhed.

Stk. 2. Hvis jordbrugsvirksomheden ikke inden for fristen nævnt i § 35, stk. 1, har oplyst, hvordan jordbrugsvirksomheden ønsker planperiodens overskud af husdyrefterafgrøder anvendt, vil et overskud af husdyrefterafgrøder automatisk blive overført til kommende planperioder.

Stk. 3. Hvis overskud af husdyrefterafgrøder overføres fra en planperiode til en senere planperiode, kan overskuddet anvendes til opfyldelse af den valgte planperiodes husdyrefterafgrødekrav.

Stk. 4. Hvis en jordbrugsvirksomhed, der er omfattet af efterafgrødekrav i medfør af bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag, har overført et overskud af efterafgrøder fra en planperiode til en senere planperiode, kan virksomheden anvende overskuddet af efterafgrøder til opfyldelse af den valgte planperiodes husdyrefterafgrødekrav i medfør af denne bekendtgørelse.

Stk. 5. Ved overdragelse af overskud fra en jordbrugsvirksomhed til en anden jordbrugsvirksomhed med henblik på opfyldelse af dennes husdyrefterafgrødekrav, jf. stk. 1, finder § 12, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 1056 af 1. juli 2016 om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag tilsvarende anvendelse.

§ 34. Jordbrugsvirksomheders indberetning af arealer med husdyrefterafgrøder i medfør af § 5 f i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. samt ændringer i det indberettede skal ske senest den 31. august i den planperiode, der indberettes om. Reduktion af det indberettede areal kan foretages indtil tidspunktet for opgørelsen af jordbrugsvirksomhedens husdyrefterafgrødekrav, jf. § 15, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1056 af 1. juli 2016 om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag, dog hvis der er varslet kontrol, kun indtil dette tidspunkt.

Stk. 2. § 14, stk. 2-5, i bekendtgørelse nr. 1056 af 1. juli 2016 om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag finder tilsvarende anvendelse.

Opgørelse af husdyrefterafgrødekrav

§ 35. Jordbrugsvirksomheder skal samtidig med planlægningen, der finder sted efter § 21 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, opgøre sit husdyrefterafgrødekrav for planperioden, inden for den dato, der er anført som ansøgningsfrist i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema. Jordbrugsvirksomheder skal ligeledes inden for fristen nævnt i 1. pkt. meddele, om jordbrugsvirksomhedens husdyrefterafgrødekrav er opfyldt helt eller delvist ved overførsel af overskud af husdyrefterafgrøder eller efterafgrøder i medfør af bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag, fra en anden jordbrugsvirksomhed eller ved overførsel af overskud af husdyrefterafgrøder eller efterafgrøder i medfør af bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag fra en tidligere planperiode. § 15, stk. 2, 3. pkt. i bekendtgørelse nr. 1056 af 1. juli 2016 om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Opgørelse af virksomhedens husdyrefterafgrødekrav og afgivelse af de øvrige oplysninger som nævnt i stk. 1 skal ske digitalt via Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service via www.virk.dk eller www.lfst.dk. Opgørelse af husdyrefterafgrødekravet og afgivelse af de øvrige oplysninger som nævnt i stk. 1, der ikke finder sted digitalt via Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, anses ikke for modtaget i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

§ 36. Ved beregning af den reduktion af en jordbrugsvirksomheds kvælstofkvote, som i medfør af § 7, stk. 1, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, følger af, at jordbrugsvirksomheden ikke i planperioden, som beregningen foretages for, har udlagt husdyrefterafgrøder i overensstemmelse med reglerne i nærværende bekendtgørelse, finder omregningsfaktorerne fastsat i § 16, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1056 af 1. juli 2016 om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag samt beregningen af udbragt mængde organisk gødning fastsat i § 16, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1056 af 1. juli 2016 om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag tilsvarende anvendelse.

Kapitel 12

Harmoniregler, fosforarealkrav og fosforlofter

§ 37. På bedrifter må der samlet højst udbringes husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse og affald i mængder svarende til 170 kg N pr. ha harmoniareal pr. planperiode.

Stk. 2. På en bedrift, hvor mindst 2/3 af den producerede mængde kvælstof stammer fra kvæg, må der udbringes husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse og affald i mængder svarende til 230 kg N pr. ha harmoniareal pr. planperiode. Betingelserne nævnt i bekendtgørelsens bilag 3 skal overholdes.

Stk. 3. Bedrifter, der deltager i en produktionsmæssig sammenhæng med de bedrifter, som er nævnt i stk. 2, er ligeledes omfattet af bestemmelsen. Økologisk autoriserede bedrifter er ikke omfattet af bestemmelsen i stk. 2.

§ 38. Det beregnede fosforarealkrav må ikke overstige harmoniarealet på en jordbrugsvirksomhed. Fosforarealkravet beregnes som jordbrugsvirksomhedens samlede mængde af udbragt fosfor i organisk gødning i planperioden divideret med det korrigerede fosforloft pr. hektar tillagt jordbrugsvirksomhedens samlede forbrug af fosfor i handelsgødning i planperioden på harmoniarealerne, jf. § 41, stk. 3, divideret med et fosforloft for handelsgødning på 30 kg P/ha, jf. dog § 40.

Stk. 2. Det korrigerede fosforloft beregnes ud fra gennemsnitsloftet, som det er angivet i stk. 3 og evt. korrigeret i forhold til lave fosfortal (Pt), jf. § 40.

Stk. 3. Gennemsnitsloftet for den gødning, der forbruges og afgives, fastsættes på følgende måde:

1) For kvægbrug omfattet af § 37, stk. 2, fastsættes et fast gennemsnitsloft på 35 kg P/ha, der også omfatter organisk gødning, som er modtaget fra andre virksomheder, herunder jordbrugsvirksomheder, jf. dog 2. pkt. Såfremt modtaget organisk gødning fra andre jordbrugsvirksomheder end fællesanlæg herunder fælles biogasanlæg og andre kvægbrug omfattet af § 37, stk. 2, udgør mere end 50 pct. af den mængde fosfor, som er produceret på jordbrugsvirksomheden i den pågældende planperiode, fastsættes loftet for al gødning, som jordbrugsvirksomheden producerer, modtager og afgiver, dog efter reglerne for kvægbrug omfattet af § 39, stk. 1, nr. 4.

2) For jordbrugsvirksomheder, som er tilknyttet et fællesanlæg herunder fælles biogasanlæg, fastsættes gennemsnitsloftet for den husdyrgødning, som afgives til fællesanlægget, udelukkende ud fra den producerede mængde fosfor fra jordbrugsvirksomhedens egen husdyrproduktion, og hvor den producerede mængde fosfor, som er afgivet til fællesanlægget, udgår af beregningen af gennemsnitsloftet for jordbrugsvirksomheden, og som i øvrigt foretages efter reglerne i nr. 3. Overstiger den afgivne mængde fosfor fra organisk gødning til fællesanlæg fosformængden i jordbrugsvirksomhedens egen husdyrproduktion, beregnes gennemsnitsloftet for den yderligere afgivning udover den producerede mængde efter reglerne i nr. 3.

3) For andre jordbrugsvirksomheder beregnes et gennemsnitsloft som et vægtet gennemsnit af fosforlofterne for den producerede mængde fosfor fra jordbrugsvirksomhedens egen husdyrproduktion, modtaget husdyrgødning, modtaget anden organisk gødning eller modtagne blandinger af husdyrgødning og øvrige typer organisk gødning.

§ 39. I planperioden 2017/2018 er fosforloftet for den producerede mængde husdyrgødning på jordbrugsvirksomheden og for den modtagne mængde organiske gødning, bortset fra husdyrgødning

1) 43 kg P/ha for husdyrgødning fra fjerkræ og kødædende pelsdyr,

2) 39 kg P/ha for husdyrgødning fra slagtesvin,

3) 35 kg P/ha for husdyrgødning fra søer og smågrise og kvægbrug omfattet af § 37, stk. 2, og

4) 30 kg P/ha for husdyrgødning fra kvægbrug, der ikke er omfattet af § 37, stk. 2, og andre organiske gødningstyper.

Stk. 2. Modtaget husdyrgødning eller modtagne blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning fra virksomheder m.v. som nævnt i § 42, stk. 1, nr. 1-3 eller 5, tilknyttes gennemsnitsloftet for den jordbrugsvirksomhed, som afgiver husdyrgødningen. For fællesanlæg herunder fælles biogasanlæg fastsættes gennemsnitsloftet for den afgassede husdyrgødning ud fra det vægtede gennemsnitsloft for de modtagne mængder af husdyrgødning, affald og øvrige typer organisk gødning i den forrige planperiode, således at det præcise gennemsnitsloft kan fastlægges umiddelbart i alle aftaler i en given planperiode. For fællesanlæg, der ikke leverede afgasset husdyrgødning i den forrige planperiode, fastlægges gennemsnitsloftet ud fra det vægtede gennemsnitsloft for de forventede tilførte mængder. Ved ophør af en jordbrugsvirksomhed inden udløbet af en planperiode tilknyttes gennemsnitsloftet fra forrige planperiode alle lagre og hele den forbrugte mængde i relation til den organiske gødning, som overtages af andre jordbrugsvirksomheder.

Stk. 3. Fosforloftet for slagtesvin, jf. stk. 1, nr. 2, gælder for slagtesvin med de vægtangivelser, som anvendes ved indberetning af gødningsregnskab, jf. lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Slagtesvin kan dog ikke angives med en indgangsvægt under 25 kg.

§ 40. Gennemsnitsloftet, jf. § 38, stk. 3, og fosforloftet for handelsgødning, jf. § 38, stk. 1, kan forøges afhængig af det gennemsnitlige Pt for jordbrugsvirksomhedens harmoniarealer. Jordbrugsvirksomhedens gennemsnitlige Pt er det vægtede gennemsnit af markernes gennemsnitlige Pt baseret på samtlige af jordbrugsvirksomhedens jordprøver fra den seneste prøvetagning på arealerne efter den markopdeling, som anvendes i forbindelse med beregning af jordbrugsvirksomhedens kvælstofkvote, jf. lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Følgende betingelser skal være opfyldt:

1) Det gennemsnitlige Pt på jordbrugsvirksomhedens harmoniarealer er under 4,0.

2) På jordbrugsvirksomheden foreligger der Pt for samtlige af jordbrugsvirksomhedens harmoniarealer, jf. dog stk. 3.

3) Pt er resultater af jordprøver, som ikke er ældre end 5 år.

4) Der foreligger som minimum én jordprøve for hver 5 ha for hver mark, som indgår i jordbrugsvirksomhedens harmoniarealer.

Stk. 2. Fosforlofterne hæves i henhold til følgende kriterier:

1) For hver påbegyndt 0,5 Pt enheder under Pt 4,0 i intervallet 3,0-4,0 kan fosforloftet hæves med 1 kg P/ha.

2) For hver påbegyndt 0, 25 Pt enheder i intervallet under 3,0 kan fosforloftet hæves med yderligere 2 kg P/ha.

Stk. 3. Pt på marker med JB-nr. 11 eller 12 kan ikke indgå i beregningen af det gennemsnitlige Pt.

Stk. 4. Fosforloftet kan maksimalt hæves med et tillæg på 14 kg P/ha, og fosforloftet må ikke overstige 45 kg P/ha.

Stk. 5. På jordbrugsvirksomheder med marker med JB-nr. 11 eller 12 korrigeres forøgelsen af fosforloftet, jf. stk. 1, med en faktor fastsat som antal hektar af jordbrugsvirksomhedens harmoniarealer, som ikke er marker med JB-nr. 11 og 12, divideret med det samlede harmoniareal.

§ 41. Mængden af udbragt husdyrgødning, jf. § 37, stk. 1-2, og § 38, stk. 1, beregnes ud fra den producerede mængde korrigeret for lagerforskydninger primo og ultimo i den pågældende planperiode samt den mængde, der er afgivet og modtaget i løbet af planperioden, jf. § 42, stk. 1. Gødning afsat af græssende dyr medregnes som udbragt, såfremt det afsættes på arealer, der kan medregnes som harmoniarealer, jf. stk. 2. Korrektion for lagerforskydning skal beregnes ud fra 100 kg N pr. dyreenhed.

Stk. 2. Harmoniarealer, jf. § 37, opgøres for hver planperiode. Ved opgørelsen fraregnes de arealer med afgrøder, som ikke er omfattet af en kvælstofnorm ifølge lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser eller en retningsgivende norm for fosfor og kalium i henhold til retningslinjer udstedt af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen for den pågældende planperiode, jf. § 27, samt arealer, hvor husdyrgødning ikke må anvendes eller under normale omstændigheder ikke kan udbringes. Hvis der er stor afstand fra harmoniarealerne til opbevaringsanlægget for husdyrgødningen, kan tilsynsmyndigheden kræve dokumentation for, at arealerne reelt indgår i fordelingen af husdyrgødningen.

Stk. 3. Mængden af udbragt fosfor i handelsgødning på harmoniarealerne, jf. § 38, stk. 1, beregnes som den udbragte mængde fosfor i handelsgødning på hele jordbrugsvirksomheden fratrukket den mængde, som udbringes på arealer med afgrøder, som er omfattet af en kvælstofnorm ifølge lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser eller en retningsgivende norm for fosfor og kalium i henhold til retningslinjer udstedt af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen for den pågældende planperiode, jf. stk. 2, men som ikke er harmoniarealer. Det antages i den forbindelse, at den forbrugte mængde fosfor i handelsgødning er fordelt ensartet på hele arealet med afgrøder, som er omfattet af en gødskningsnorm, jf. lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser eller en retningsgivende norm for fosfor og kalium i henhold til retningslinjer udstedt af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen for den pågældende planperiode. For handelsgødning, som er forbrugt i drivhuse, planteskoler, lukkede systemer, planteskolekulturer og containerpladser med frugtbuske, vedplanter o.lign., fastsættes den forbrugte mængde fosfor, som skal fratrækkes, i stedet ud fra den retningsgivende gødskningsnorm, jf. § 27.

§ 42. Hvis en bedrift har en større mængde husdyrgødning eller anden organisk gødning til rådighed, herunder gødning modtaget fra andre bedrifter, end der må udbringes på bedriftens areal, jf. §§ 37 og 41, skal der foreligge skriftlige aftaler, der sikrer, at overskydende husdyrgødning afgives

1) til en jordbrugsvirksomhed,

2) til et fællesanlæg, herunder fælles biogasanlæg,

3) til et forarbejdningsanlæg,

4) som forarbejdet husdyrgødning, jf. stk. 2,

5) til et miljøgodkendt forbrændingsanlæg, der kan forbrænde affald i henhold til reglerne i bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald, eller

6) til eksport.

Stk. 2. Forarbejdet husdyrgødning deklareret i henhold til lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække kan afgives, såfremt det indberettes i henhold til regler fastsat i medfør af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

Stk. 3. Den ansvarlige for et fællesanlæg, herunder fælles biogasanlæg, forarbejdningsanlæg eller forbrændingsanlæg, der modtager eller afgiver husdyrgødning, og som ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal indberette, hvem anlægget har modtaget husdyrgødning fra eller afgivet husdyrgødning til i henhold til regler fastsat i medfør af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

Stk. 4. Det afsatte antal dyreenheder, jf. stk. 1, beregnes ud fra den afsatte kvælstofmængde, jf. lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, således at forholdet mellem dyreenheder og kvælstofindholdet svarer til den pågældende gødningsproduktion inkl. forholdet mellem dyreenheder og kvælstofindholdet for lagerforskydningen. For gødning fra fælles gødningsanlæg (fælles biogasanlæg og lignende) skal der dog foretages omregning til dyreenheder ud fra en omregningsfaktor, hvor en dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager.

Stk. 5. Ved overførsel af gødning skal gennemsnitsloftet for den jordbrugsvirksomhed, som afgiver husdyrgødningen, tilknyttes den overførte gødning, jf. § 39, stk. 2, og fremgå af den skriftlige aftale om den overførte gødning. Ved aftaler, der indgås i løbet af planperioden, hvor gennemsnitsloftet for den jordbrugsvirksomhed, der afgiver gødningen, endnu ikke er kendt, skal det forventede gennemsnitloft for den jordbrugsvirksomhed, der afgiver gødningen, tilknyttes gødningen og påføres den skriftlige aftale om den overførte gødning.

Stk. 6. Et forventet gennemsnitsloft, der påføres en skriftlig aftale om overført gødning, kan efter aftale mellem afgiveren og modtageren af gødningen tilrettes i en revideret skriftlig aftale.

Stk. 7. Den, der afgiver gødning, skal sikre, at det gennemsnitsloft, som fremgår af den skriftlige aftale om overførsel af gødning, jf. stk. 5, ikke afviger mere end 1 kg P/ha fra det præcist beregnede gennemsnitsloft for den jordbrugsvirksomhed, der afgiver gødningen.

Stk. 8. Modtageren af gødningen skal anvende det gennemsnitsloft for den modtagne mængde fosfor, som fremgår af den skriftlige aftale om den overførte gødning, jf. stk. 5 og 6, ved beregningen af sit fosforarealkrav.

§ 43. Driftsherren skal kunne dokumentere, at harmonireglerne og fosforarealkravet i §§ 37 og 38 er opfyldt.

Stk. 2. Dokumentation i form af aftale, jf. § 42, stk. 1 og 2, skal indeholde oplysninger som angivet i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning.

§ 44. På bedrifter, som ikke er jordbrugsvirksomheder, må der maksimalt udbringes 30 kg P/ha fra husdyrgødning og øvrige organiske gødningstyper.

Stk. 2. Tilsynet med overholdelsen af stk. 1 varetages af kommunalbestyrelsen ud fra oplysninger om dyreholdet, landbrugsarealerne og dokumenterede oplysninger om modtaget og afgivet husdyrgødning.

Kapitel 13

Fosforregnskab

§ 45. Fosforregnskabet skal indberettes til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen senest den 31. marts året efter planperioden er slut.

Stk. 2. Ved afmeldelse fra Register for Gødningsregnskab skal jordbrugsvirksomheden senest ved planperiodens afslutning den 31. juli indberette oplysningerne for planperioden til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Angiver jordbrugsvirksomheden en dato for ophør, der ikke svarer til tidspunktet for planperiodens udløb, skal jordbrugsvirksomheden indberette fosforregnskab til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen fra planperiodens start frem til datoen for afmeldelse.

Stk. 3. Jordbrugsvirksomheder, der har et slutlager af anden organisk gødning end husdyrgødning, skal indberette størrelsen af dette lager til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Indberetningen for den afsluttede planperiode skal ske i gødningsregnskabet senest den 31. marts året efter planperiodens afslutning.

Stk. 4. Indberetning af de i stk. 1 og 3, nævnte oplysninger skal ske digitalt til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Indberetninger, der er foretaget på anden måde end digitalt, kan ikke anses for modtaget i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

§ 46. Fosforregnskab skal foretages og udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan godkende andre skemaer.

Stk. 2. Fosforregnskabet for jordbrugsvirksomheder, der i planperioden afgiver husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, skal, jf. dog stk. 5, indeholde oplysninger om

1) modtagerens navn, adresse og CVR-nr.,

2) det gennemsnitlige fosforloft for den leverede gødning,

3) antal kg fosfor i og typen af den leverede husdyrgødning,

4) andelen af hvert gødningsprodukt, og

5) hvorvidt overførsler af husdyrgødning sker ved, at afgivers dyr græsser på modtagerens arealer, eller ved levering af gødning.

Stk. 3. I fosforregnskabet kan fratrækkes fosforindholdet fra den husdyrgødning, der i planperioden er anvendt til forbrænding i anlæg, der er godkendt i henhold til Miljø- og Fødevareministeriets til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald, eller til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, jf. stk. 4.

Stk. 4. Fosforregnskabet for jordbrugsvirksomheder, der i planperioden afgiver husdyrgødning til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, skal indeholde oplysning om modtagerens navn, adresse og virksomhedsidentitet i vedkommende udenlandske virksomhedsregister, samt virksomhedens oplysninger om fosforindhold i den leverede husdyrgødning og typen af den leverede husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning. Dokumentation for overdragelsen, i form af modtagers skriftlige bekræftelse, skal opbevares i 5 år og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 2 gælder ikke for leverancer til forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

Stk. 6. Afgiver jordbrugsvirksomheden i planperioden forarbejdet husdyrgødning til andre end jordbrugsvirksomheder, skal fosforregnskabet omfatte oplysninger om den samlede mængde forarbejdet husdyrgødning for de enkelte gødningstyper, der er leveret, samt oplysning om det totale indhold af fosfor.

Beregning af fosfor i husdyrproduktionen

§ 47. Produktionen af fosfor i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende husdyrarter ganget med den i bilag 2, tabel 2 i bekendtgørelse nr. 1055 af 1. juli 2016 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2016/2017 fastsatte norm for indhold af fosfor i husdyrgødning for den pågældende husdyrart og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden. Jordbrugsvirksomhedens produktion af fosfor i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af fosfor i husdyrgødning fra hver af jordbrugsvirksomhedens husdyrarter og staldsystemer i planperioden.

§ 48. Ved korrektion af produktionen af fosfor i husdyrgødning for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3 i bekendtgørelse nr. 1055 af 1. juli 2016 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2016/2017 anvendes. For hver kombination af husdyrart og staldsystem må der kun anvendes én af de i bilag 2, tabel 3 i bekendtgørelse nr. 1055 af 1. juli 2016 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2016/2017 nævnte korrektionsformler.

Stk. 2. Beregning af korrektionsfaktorer må kun ske på grundlag af oplysninger om jordbrugsvirksomhedens drift. Ved blanding af foder til svin på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af fosfor ikke fremgår af deklaration, skal standardværdier for gram fosfor pr. kg fodertørstof angivet i den for planperioden gældende bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning anvendes. Standardværdier for gram fosfor pr. kg tørstof angivet i den for planperioden gældende bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen kvægbesætning. Jordbrugsvirksomhedens egne værdier for foderets indhold af fosfor pr. kg fodertørstof kan dog anvendes ved type 2 korrektion for kvæg, hvis følgende krav er opfyldt:

1) Hvert parti eller slæt af grovfodermidler, der i en periode udgør mere end 10 pct. af tørstoffet i koens daglige ration, skal analyseres for indhold af fosfor. For partier eller slæt, der udgør 10 pct. eller mindre af tørstoffet i koens daglige ration, for frisk græs i sommerperioden, for halm fra kornarterne og for foderroer kan standardværdier for gram fosfor pr. kg fodertørstof angivet i bilag 2, tabel 4 i bekendtgørelse nr. 1055 af 1. juli 2016 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2016/2017 eller NorFors fodermiddeltabel anvendes.

2) Analyse af indhold af fosfor i fodermidler skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af foder af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskrivere af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

3) Der skal foretages foderkontrol mindst 4 gange årligt, hvor indholdet af fosfor pr. kg fodertørstof og det totale foderforbrug beregnes.

Stk. 3. Jordbrugsvirksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal dokumenteres ved driftsbilag, som er baseret på de faktiske driftsforhold i egen virksomhed. Dokumentationen kan omfatte ydelseskontrol, effektivitets- og foderkontrol eller foderopgørelser. Dokumentationen skal være baseret på indkøbs- og salgsbilag med slagteri, mejeri eller lignende virksomheder. Dokumentationen for egne værdier for indhold af fosfor pr. kg fodertørstof til beregning af type 2 korrektion skal omfatte resultater af foderanalyser, resultater af foderkontrol eller foderopgørelser samt indlægs- og følgesedler fra indkøbt kraftfoder og råvarer. Ved anvendelse af værdier fra NorFors fodermiddeltabel skal der foreligge en dateret udskrift fra NorFor med kode og indhold af fosfor for fodermidlet.

Stk. 4. Dokumentationen, jf. stk. 3, skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 1. august i planperioden før den planperiode, korrektionen ønskes anvendt for, frem til 15. februar i planperioden. Ved korrektion for afvigende vægt og alder skal dokumentationen dog omfatte oplysninger fra indeværende planperiode.

Stk. 5. Den mængde fosfor i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, kan trækkes fra jordbrugsvirksomhedens produktion af husdyrgødning, jf. dog stk. 7.

Stk. 6. Fra jordbrugsvirksomhedens produktion af husdyrgødning kan endvidere fratrækkes den mængde fosfor i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 175 af 22. marts 2002 eller tidligere bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, når der ifølge tilsagnet må tilføres et bestemt niveau kvælstof udover den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af de udegående husdyr på arealerne.

Stk. 7. Stk. 5 gælder ikke for arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 187 af 20. marts 2003, nr. 84 af 12. februar 2004 eller nr. 140 af 10. marts 2005 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, bekendtgørelse nr. 893 af 22. september 2005 om tilskud til miljøvenlig drift af vådområder, samt bekendtgørelse nr. 592 af 8. juni 2007 om tilskud til pleje af græs- og naturarealer. For arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af nævnte bekendtgørelser, og hvor der er forpligtelse til afgræsning, gælder dog, at fosfor i husdyrgødningen kan fratrækkes, når arealernes kvælstofkvote er 0 kg kvælstof, og hvor der ved afgræsning afsættes mindre end 20 kg N pr. ha fra de afgræssende dyr.

Afgasset biomasse

§ 49. Indholdet af fosfor i afgasset biomasse skal beregnes på grundlag af oplysninger om den mængde fosfor i husdyrgødning, der er tilført biogasanlægget, samt oplysninger om den mængde fosfor i anden organisk gødning, der er tilført biogasanlægget, jf. § 52, stk. 4. Alternativt kan biogasanlæg, der leverer afgasset biomasse til jordbrugsvirksomheder eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i jordbrugsvirksomheder, få indholdet af fosfor i afgasset biomasse bestemt ved analyse af repræsentative prøver foretaget i passende intervaller, mindst 12 gange i den planperiode, gødningen skal anvendes, jf. stk. 2. Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for.

Stk. 2. Analyse af indhold af fosfor i gødning skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskrivere af European co-operation for Accreditation's multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

§ 50. For det enkelte forarbejdningsanlæg gælder, at mængden af fosfor i den forarbejdede husdyrgødning skal svare til den indgående mængde af fosfor.

Stk. 2. Producenter af forarbejdet husdyrgødning fastsætter ved salg eller afgivelse til en jordbrugsvirksomhed det totale antal kg fosfor i gødningen.

Stk. 3. Producenter af forarbejdet husdyrgødning angiver ved salg eller afgivelse til andre virksomheder end de i stk. 2 nævnte og andre mængden af fosfor i henhold til deklaration, jf. lov om gødning og jordforbedringsmidler m.m.

Stk. 4. Ved afgivelse til forbrænding, herunder afgivelse ud af landet, af fiberfraktionen, der er fremkommet ved forarbejdning af husdyrgødning, skal den afsatte fosformængde, der fratrækkes i gødningsregnskabet, dokumenteres. Dette skal ske ved bilag fra vejning på brovægt og ved samtidig prøvetagning med henblik på analyse af fosforindholdet.

§ 51. Forarbejdet husdyrgødning opdeles på baggrund af fosforindhold og -sammensætning i forskellige gødningstyper. Forarbejdet husdyrgødning kan omfatte såvel organiske som uorganiske produkter.

Anden organisk gødning end husdyrgødning

§ 52. Indholdet af fosfor i anden organisk gødning end husdyrgødning skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver efter retningslinjerne i § 49, stk. 2. Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes. Den mængde gødning, som analysen gælder for, skal opgøres.

Stk. 2. Uanset stk. 1 skal indholdet af fosfor i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål.

Stk. 3. Den totale mængde fosfor i anden organisk gødning end husdyrgødning beregnes som den mængde fosfor i anden organisk gødning, som er leveret til virksomheden i planperioden. Der skal dog korrigeres for primo- og ultimolagre svarende til reglerne vedrørende handelsgødning, jf. § 55, stk. 1-2.

Stk. 4. Jordbrugsvirksomheder, der modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren som dokumentation for typen, mængden og det totale indhold af fosfor i gødningen samt dato for levering.

Opgørelse af lagerstatus for fosfor

§ 53. Jordbrugsvirksomhedens lagerstatus af fosfor i henholdsvis husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres pr. 31. juli. Jordbrugsvirksomhedens ultimolagre opgøres som lagerstatus fradraget den mængde fosfor i husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes umiddelbart efter planperiodens afslutning i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden den 31. december.

Stk. 2. Det samlede ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning for jordbrugsvirksomheder med en husdyrbesætning, der producerer over 3.000 kg N ab lager, må maksimalt svare til 50 pct. af den samlede mængde fosfor i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er produceret og modtaget på jordbrugsvirksomheden. For jordbrugsvirksomheder uden husdyrbesætning eller jordbrugsvirksomheder med en husdyrbesætning, der producerer 3.000 kg N ab lager og derunder, må ultimolageret maksimalt svare til den samlede mængde fosfor i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er produceret og modtaget på jordbrugsvirksomheden. Bestemmelserne om størrelsen af maksimalt ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning gælder ikke for jordbrugsvirksomheder, hvor dybstrøelse udgør mere end 75 pct. af gødningsproduktionen opgjort i kg fosfor.

Stk. 3. For jordbrugsvirksomheder med produktion af konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gødning, herunder dybstrøelse, jf. staldtyper i bilag 2, tabel 2, i bekendtgørelse nr. 1055 af 1. juli 2016 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2016/2017, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning, før hønsene sættes ud, må ultimolageret af fast gødning, herunder dybstrøelse fra disse staldsystemer, maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg fosfor i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode.

Stk. 4. Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning.

Stk. 5. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan i særlige tilfælde og efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i stk. 2 og 3 fraviges.

§ 54. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan i særlige tilfælde og efter ansøgning tillade, at jordbrugsvirksomhedens ultimolager, jf. § 53, fradrages fosfor i henholdsvis husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, hvis der kan fremlægges dokumentation fra en offentlig myndighed vedrørende de særlige omstændigheder, der ligger til grund for ansøgningen.

§ 55. Jordbrugsvirksomhedens lagerstatus af fosfor i handelsgødning skal opgøres hvert år pr. 31. juli. Virksomhedens ultimolager af fosfor i handelsgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde fosfor i handelsgødning, der udbringes umiddelbart efter planperiodens afslutning i perioden 1. august til 30. september, til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden den 31. december i det kalenderår, planperioden slutter.

Stk. 2. I opgørelsen af ultimolageret skal samtlige af jordbrugsvirksomhedens lagre af handelsgødning medregnes, uanset om handelsgødningen er oplagret på virksomheden eller et andet sted.

Stk. 3. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde fosfor.

§ 56. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan i særlige tilfælde og efter ansøgning tillade, at virksomhedens ultimolager, jf. § 55, fradrages fosfor i handelsgødning, hvis der kan fremlægges dokumentation fra en offentlig myndighed vedrørende de særlige omstændigheder, der ligger til grund for ansøgningen.

Overdragelse

§ 57. Jordbrugsvirksomheder, som før udløbet af en planperiode ophører med at eje eller have brugsretten til et areal, skal udarbejde en opgørelse over fosforforbrug. Fosforforbruget skal opgøres som kg fosfor i henholdsvis handelsgødning, husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning. Dette gælder tilsvarende, hvor brugsretten ophører som følge af kreditorforfølgning.

Stk. 2. Opgørelsen skal udarbejdes senest 1 måned efter ophørstidspunktet og omfatte perioden fra planperiodens start indtil ophør af brugsretten. Opgørelsen videregives til den nye bruger. Ændringer skal tillige registreres i gødningsplanlægningen, jf. § 10 i bekendtgørelse nr. 1055 af 1. juli 2016 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2016/2017.

Stk. 3. Hvis jordbrugsvirksomheden før udløbet af planperioden afmeldes Register for Gødningsregnskab på grund af ophør, udarbejder den ophørende jordbrugsvirksomhed fosforregnskab for den forløbne del af planperioden. I stedet for, at den ophørende jordbrugsvirksomhed udarbejder fosforregnskab for den forløbne del af planperioden, kan den, der overtager brugsretten til arealer, erklære, at fosforforbruget for den udbragte gødning for den samlede planperiode henregnes til denne. Dette gælder, når den, der overtager brugsretten til arealerne, er gjort bekendt med fosforforbrug og fosforloft i den forbrugte gødning for den forløbne del af planperioden. Den, der overtager brugsretten til arealerne, forpligter sig ved at underskrive en erklæring herom, til at overholde § 38 for den samlede planperiode og til at udarbejde og indsende fosforregnskab for den samlede planperiode. Overdragelseserklæringen underskrives af begge parter og indsendes til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen af den ophørende jordbrugsvirksomhed. Indsendelsen skal ske senest ved planperiodens ophør.

Stk. 4. Når en ophørende jordbrugsvirksomhed overdrager arealer i løbet af planperioden, betragtes den gødning, der er udbragt på arealet i den forløbne del af planperioden, som et lager. Gennemsnitsloftet for udbragt organisk gødning beregnes efter reglerne i § 39, stk. 2, 4. pkt. Overdrageren skal som led i indgåelsen af overdragelsesaftalen oplyse modtageren om gennemsnitsloftet for den udbragte gødning.

Stk. 5. Fosforregnskaber og overdragelseserklæringer skal udarbejdes på skemaer godkendt af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

§ 58. Jordbrugsvirksomheder, der før udløb af planperioden overdrager oplagret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, skal senest 1 måned efter overdragelsen opgøre virksomhedens ultimobeholdning på overdragelsestidspunktet.

Stk. 2. Ultimobeholdning af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af

1) jordbrugsvirksomhedens totale primolager af fosfor i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning,

2) produktionen af fosfor i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,

3) mængden af forbrugt fosfor i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og

4) mængden af modtaget og afgivet fosfor i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.

Stk. 3. I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af dødsbo m.m., kan Landbrugs- og Fiskeristyrelsen godkende, at jordbrugsvirksomhedens ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 49, stk. 2.

Stk. 4. Ultimobeholdning af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af

1) mængden af modtaget og afgivet fosfor i anden organisk gødning end husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,

2) mængden af forbrugt fosfor i anden organisk gødning end husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og

3) jordbrugsvirksomhedens produktion af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.

Stk. 5. Overdrager en jordbrugsvirksomhed i løbet af planperioden lagre med organisk gødning, tilknyttes gødningen gennemsnitsloftet fra den forudgående planperiode på den jordbrugsvirksomhed, som overdrager lageret. Lageret indgår som modtaget organisk gødning i forbindelse med fastsættelsen af gennemsnitsloftet hos den jordbrugsvirksomhed, som modtager lageret.

Stk. 6. Den, der overdrager et lager, skal oplyse modtageren om gennemsnitsloftet for lageret i forbindelse med indgåelsen af overdragelsesaftalen.

§ 59. § 5 q, stk. 3, 2. pkt., i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., finder tilsvarende anvendelse ved overdragelser.

Nyregistrerede jordbrugsvirksomheder

§ 60. Jordbrugsvirksomheder, der ikke i den foregående planperiode har været omfattet af reglerne om fosforregnskab i denne bekendtgørelse, skal fastsætte primolager af fosfor i husdyrgødning, i anden organisk gødning samt i forarbejdet husdyrgødning ved beregning eller måling ved planperiodens start 1. august fradraget den mængde fosfor i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september efter planperiodens afslutning, til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december. Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsplanlægningen.

Stk. 2. Der skal på baggrund af driftsbilag på leveret handelsgødning i den foregående planperiode og oplysninger om udbragt fosfor i handelsgødning i samme periode foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af fosfor i handelsgødning pr. 1. august, fradraget den mængde fosfor i handelsgødning, der udbringes i perioden fra 1. august til 30. september, til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december. Opgørelsen af primolagret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsregnskab for planperioden.

Gødningsleverandører

§ 61. Jordbrugsvirksomheder, der sælger eller afgiver handelsgødning med indhold af fosfor, skal senest den 1. september efter planperiodens afslutning indberette til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, hvem der er afsat handelsgødning med indhold af fosfor til i planperioden. Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke jordbrugsvirksomheder angivet ved CVR-nr., der er afgivet handelsgødning med indhold af fosfor til, samt indholdet af fosfor i typen og mængden af den handelsgødning, der er afgivet. Ved afgivelse af handelsgødning med indhold af fosfor til andre virksomheder end jordbrugsvirksomheder skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og fosformængder der samlet er afgivet til denne gruppe. I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura er afgivet eller aftalt afgivet i planperioden.

Stk. 2. Andre virksomheder, der afgiver handelsgødning, skal senest den 1. september efter planperiodens afslutning indberette til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, hvem der er afgivet handelsgødning med indhold af fosfor til i planperioden. Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke jordbrugsvirksomheder angivet med CVR-nr., der er afgivet handelsgødning til, samt indholdet af fosfor i typen og mængden af den handelsgødning, der er afgivet. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning med indhold af fosfor til andre virksomheder end jordbrugsvirksomheder skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og fosformængder der samlet er afgivet til denne gruppe. I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura er afgivet eller aftalt afgivet i planperioden.

Stk. 3. Jordbrugsvirksomheder, der har overtaget arealer og har underskrevet en erklæring, som nævnt i § 57, stk. 3, forpligter sig herved til at foretage indberetning, som nævnt i stk. 1, for den samlede planperiode. Indberetningen skal indeholde oplysninger om handelsgødning solgt eller afgivet i planperioden af den, der overdrog arealerne.

§ 62. Uanset om leverancen sker gennem tredjemand, skal følgende offentlige myndigheder og virksomheder senest den 1. september efter planperiodens afslutning indberette til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, hvem de har afgivet organisk gødning til i planperioden:

1) Offentlige myndigheder, der afgiver anden organisk gødning end husdyrgødning.

2) Fællesanlæg, herunder fælles biogasanlæg, der ikke er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, og som afgiver afgasset biomasse.

3) Forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, og som afgiver forarbejdet husdyrgødning.

4) Forbrændingsanlæg, der afgiver husdyrgødning.

5) Andre virksomheder, der ikke er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, og som afgiver forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning.

Stk. 2. Indberetningen, jf. stk. 1, skal indeholde CVR-nr. på de jordbrugsvirksomheder, der er afgivet gødning til, samt oplysninger om fosfor i gødningen, gødningstype, og mængden af den afgivne gødning. Ved afgivelse af afgasset biomasse, husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal fosforloft endvidere oplyses.

Stk. 3. Ved afgivelse af forarbejdet husdyrgødning til andre virksomheder end jordbrugsvirksomheder, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og fosformængder, der samlet er afgivet til denne gruppe.

Stk. 4. Uanset om leverancen sker gennem tredjemand, skal følgende virksomheder senest den 1. september efter planperiodens afslutning indberette til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, hvem de har modtaget gødning fra i planperioden:

1) Fællesanlæg, herunder fælles biogasanlæg, samt forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, og som modtager husdyrgødning eller anden organisk gødning.

2) Forbrændingsanlæg, der modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning.

Stk. 5. Indberetningen, jf. stk. 4, skal indeholde CVR-nr. på de jordbrugsvirksomheder, der er modtaget gødning fra, samt oplysninger om fosfor i gødning, gødningstypen heraf, og mængden af den modtagne gødning. Ved modtagelse af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal fosforloft endvidere oplyses.

Stk. 6. Ved modtagelse af forarbejdet husdyrgødning fra andre virksomheder end jordbrugsvirksomheder skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og fosformængder der samlet er modtaget fra denne gruppe.

§ 63. Indberetningen af oplysningerne efter §§ 61 og 62 skal ske ved digital overførsel af data til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen fastsætter nærmere regler for, hvordan oplysningerne skal indberettes, herunder dataformat og -struktur. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kan ligeledes stille krav til, hvordan de indberettede oplysninger skal dateres og ajourføres.

Kapitel 14

Anmelderegler

§ 64. Inden etablering, udvidelse eller ændring af de i §§ 4-24 omhandlede anlæg skal der indgives anmeldelse af byggeriet til kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Anmeldelsen skal indeholde konstruktionstegninger m.v., som anført i bygningsreglementet, dokumentation for, at de i §§ 4-24 nævnte krav til styrke, tæthed og bestandighed opfyldes, samt angivelse af anlæggets placering i forhold til vandforsyningsanlæg, vandløb (herunder dræn), søer over 100 m2, kystvande, omgivende ejendomme, bebyggelse, eksisterende eller ifølge kommuneplanen fremtidigt udlagt byzone- og sommerhusområde, samt områder, der i kommuneplanen og/eller lokalplan er udlagt til boligformål eller blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner og lignende.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at anmeldelse skal ske på særlige skemaer.

Stk. 4. Har kommunalbestyrelsen ikke inden 2 uger fra modtagelsen af anmeldelsen gjort indsigelse, kan arbejdet bringes til udførelse.

Stk. 5. Hvis byggearbejdet kræver en tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter §§ 11 eller 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, anses anmeldelse, jf. stk. 1, for indeholdt i ansøgningen herom.

Stk. 6. Har kommunalbestyrelsen gjort indsigelse, må bygge- og anlægsarbejder ikke påbegyndes, før kommunalbestyrelsen har meddelt afgørelse herom.

§ 65. Inden etablering, udvidelse eller ændring af dyrehold inden for eksisterende anlæg omfattet af §§ 4-24 skal der indgives anmeldelse heraf til kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Anmeldelsen skal angive anlæggets placering i forhold til vandforsyningsanlæg, vandløb (herunder dræn), søer over 100 m², kystvande, omgivende ejendomme, bebyggelse og eksisterende, eller ifølge kommuneplanen, fremtidigt udlagt byzone- og sommerhusområde, samt områder, der i kommuneplanen og/eller lokalplan er udlagt til boligformål eller blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner og lignende.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at anmeldelse skal ske på særlige skemaer.

Stk. 4. Har kommunalbestyrelsen ikke inden 2 uger fra modtagelsen af anmeldelsen gjort indsigelse, kan etableringen, ændringen eller udvidelsen bringes til udførelse.

Stk. 5. Såfremt forholdet kræver en tilladelse efter § 10 eller en godkendelse efter §§ 11 eller 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, anses anmeldelse, jf. stk. 1, for indeholdt i ansøgningen herom.

Stk. 6. Har kommunalbestyrelsen gjort indsigelse, må etablering, udvidelse eller ændring ikke påbegyndes, før kommunalbestyrelsen har meddelt afgørelse herom.

Kapitel 15

Indretning og drift af pelsdyrfarme til kødædende pelsdyr m.v.

§ 66. Pelsdyrhaller skal være indrettet og konstrueret således,

1) at det undgås, at gødning og regnvand sammenblandes,

2) at der ikke står vand i en eller flere pelsdyrhaller eller mellem pelsdyrhallerne,

3) at området under burene holdes tørt, og

4) at spild fra vandingssystemet ikke giver anledning til afstrømning eller nedsivning af gødningsstoffer.

Stk. 2. I pelsdyrhaller til andre kødædende pelsdyr end ræve, og hvor pelsdyrhallen er uden fast gulv og afløb, skal der til brug for opsamling af gødning være installeret gødningsrender af mindst 28 cm bredde, jf. dog § 80, stk. 3, og der skal være et halmlag under burene, som skal sikres ved, at dyrene har fri adgang til halm. Opsamlingsbeholdere i direkte tilknytning til gødningsrenderne skal være udført af bestandige materialer, være uigennemtrængelige for fugt og have en fast overdækning.

Stk. 3. Fast husdyrgødning, der er opsamlet fra kødædende pelsdyr, skal opbevares efter reglerne i kapitel 5. Flydende husdyrgødning, der er opsamlet fra kødædende pelsdyr, skal opbevares efter reglerne i kapitel 7.

Stk. 4. Der må ikke på en pelsdyrfarm drænes eller etableres faskiner i tilknytning til pelsdyrhaller uden kommunalbestyrelsens tilladelse til afledning af spildevand efter reglerne i lov om miljøbeskyttelse.

Stk. 5. Hvis kommunalbestyrelsen konstaterer overtrædelse af stk. 1, kan kommunalbestyrelsen

1) påbyde, at der inden for en nærmere fastsat frist opsættes tagrender på pelsdyrhallerne, og

2) lade påbudte foranstaltninger efter nr. 1, udføre for den ansvarliges regning, når den fastsatte frist er udløbet.

§ 67. En pelsdyrfarm skal være indrettet med en vaskeplads til at rense hvalpenet efter § 69, stk. 3, og rense foderrekvisitter efter § 71, stk. 5.

Stk. 2. Vaskepladsen skal være uigennemtrængelig for fugt og skal have afløb til en beholder til opsamling af restvand og flydende husdyrgødning efter reglerne i kapitel 7 og § 23, stk. 2.

Stk. 3. Kravet om vaskeplads til at rense foderrekvisitter efter stk. 1 gælder ikke, hvis der udelukkende anvendes tørfoder.

§ 68. Ved etablering, udvidelse eller ændring af en pelsdyrfarm med åbne pelsdyrhaller, eller ved fysisk lovliggørelse af en farm med åbne haller, hvor der ikke omkring farmen er etableret og vedligeholdt et læhegn af mindst 3 rækker træer efter de hidtidigt gældende regler, skal der omkring farmen etableres og konstant vedligeholdes et beplantningsbælte af træer, buske eller lignende vegetation ifølge en udarbejdet beplantningsplan, som kommunalbestyrelsen skal godkende.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal ved fastsættelse af beplantningsplan tage hensyn til, hvis en pelsdyrfarm er lovligt etableret med en afstand til offentlig vej, privat fællesvej eller naboskel, der er mindre end 5 m.

Stk. 3. Kravet om beplantning efter stk. 1 gælder ikke inden for områder, der ved lokalplan udelukkende er udlagt til pelsdyrområder. Der skal dog etableres og konstant vedligeholdes en beplantning rundt om det udlagte pelsdyrområde under hensyn til kriterierne i stk. 1.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan dispensere helt eller delvist fra kravet om beplantning efter stk. 1, i det omfang der uden beplantning ikke er synlig indsigt til en pelsdyrfarm.

§ 69. Der skal renses og rengøres på en pelsdyrfarm efter de nærmere regler i stk. 2-5.

Stk. 2. Der skal renses i burene samt området under og omkring burene mindst én gang om ugen. Rensning inde i bure med avlstæver og små unger kan undlades i perioden fra 25. april til 1. juli, jf. dog § 80, stk. 5. Der må ikke i burene, eller på hvalpenet, der er indlagt i burene, være gødning, der er mere end 4 uger gammelt. Pelsdyrhaller, bure og redekasser skal i øvrigt rengøres én gang årligt.

Stk. 3. Brugte hvalpenet skal renses for gødningsrester m.v. Hvis hvalpenet ikke kan renses straks efter brug, skal brugte hvalpenet placeres på fast gulv, vaskeplads, møddingsplads eller andet areal, der er befæstet eller på lignende vis er uigennemtrængeligt for fugt, indtil de brugte hvalpenet kan renses. For at forebygge, at fluer kan udvikles i eller få adgang til brugte hvalpenet, skal brugte hvalpenet, der placeres på fast gulv m.v. for at blive renset senere, straks overdækkes med tætsluttende, vejrbestandigt og vandtæt materiale eller skal opbevares i vand i beholdere på det faste gulv m.v., idet vandet efter opbevaringen skal anses for og håndteres som flydende husdyrgødning efter reglerne i kapitel 7.

Stk. 4. Der skal renses i, under og omkring gødningsrenderne, herunder kanterne af gødningsrenderne, og gødningsrenderne skal tømmes mindst én gang om ugen i perioden fra 16. april til 31. oktober og mindst én gang hver anden uge i perioden fra 1. november til 15. april. Frekvenser for rensning og tømning af gødningsrender kan alene afviges, hvis tømning og rensning er umuliggjort af hård frost. Dog skal det i alle tilfælde sikres, at der ikke fra gødningsrenderne sker overløb af gylle og gødning. Gyllen inkl. gødningsrester skal føres til en beholder for flydende husdyrgødning efter reglerne i kapitel 7.

Stk. 5. I pelsdyrhaller, der er indrettet med fast gulv og afløb, men uden gødningsrender, skal al halmen under burene muges ud mindst én gang om ugen i perioden fra 16. april til 31. oktober og mindst én gang hver anden uge i perioden fra 1. november til 15. april. I pelsdyrhaller med gødningsrender skal al halmen under burene muges ud mindst hver 4. uge i perioden fra 16. april til 31. oktober og mindst hver anden måned i perioden fra 1. november til 15. april. Halmen inkl. gødningsrester skal anses for og opsamles som fast husdyrgødning efter reglerne i kapitel 5.

Stk. 6. Hvis kommunalbestyrelsen konstaterer, at den rensning eller rengøring m.v., der skal ske på en pelsdyrfarm efter stk. 1-5, mangler eller er mangelfuld, eller hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at manglende eller mangelfuld rensning eller rengøring m.v. på en pelsdyrfarm medfører, at nabobeboelse i væsentligt omfang generes af lugt fra pelsdyrfarmen, kan kommunalbestyrelsen,

1) påbyde, at der skal føres logbog med angivelse af dato og metoder til rensning og rengøring m.v. efter stk. 1-5,

2) påbyde, at der inden for nærmere fastsatte frister og på nærmere bestemte steder på pelsdyrfarmen skal renses og rengøres m.v. efter stk. 1-5, herunder at gødningsrender skal renses og tømmes, eller at al halmen under burene skal muges ud, med hyppigere frekvenser end fastsat i stk. 1-5, eller

3) lade påbudte foranstaltninger efter nr. 2, udføre for den ansvarliges regning, når den fastsatte frist er udløbet.

§ 70. Det skal på pelsdyrfarme effektivt forebygges, at fluer udvikles via æg-, larve- og puppestadier, og fluer skal effektivt bekæmpes, i overensstemmelse med Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme, udarbejdet af Aarhus Universitet.

Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen konstaterer, at den forebyggelse eller bekæmpelse af fluer, der skal ske på en pelsdyrfarm efter stk. 1, mangler eller er mangelfuld, eller hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at manglende eller mangelfuld forebyggelse eller bekæmpelse af fluer på en pelsdyrfarm medfører, at nabobeboelse i væsentligt omfang generes af fluer fra pelsdyrfarmen, kan kommunalbestyrelsen,

1) påbyde, at der skal føres logbog med angivelse af dato samt metoder og midler til at forebygge og bekæmpe fluer efter stk. 1,

2) påbyde, at der inden for nærmere fastsatte frister og nærmere bestemte steder på pelsdyrfarmen, og for at bryde cyklus for udvikling af fluer, skal

a) renses og rengøres m.v. efter § 69, stk. 1-5, herunder at gødningsrender skal renses og tømmes, eller at al halmen under burene skal muges ud, med hyppigere frekvenser end fastsat i § 69, stk. 1-5,

b) vandes med larvicider (larvebekæmpelsesmidler), eller

c) ske udskiftning af gruslaget under burene, hvis det konstateres, at fluer på larve- eller puppestadiet i stort antal befinder sig nede i gruslaget, og idet det udskiftede grus skal håndteres på samme måde som halm med gødningsrester efter § 69, stk. 5, eller

3) lade påbudte foranstaltninger efter nr. 2, litra a-b eller c, udføre for den ansvarliges regning, når den fastsatte frist er udløbet.

§ 71. Der må ikke fremstilles foder på en pelsdyrfarm, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan dog under særlige forhold meddele dispensation til fremstilling af foder til en pelsdyrfarms eget forbrug og til transport af eget foder mellem to eller flere pelsdyrfarme, der kan henføres til én og samme ejer eller driftsansvarlige.

Stk. 3. Foder skal opbevares i lukkede siloer, containere eller fodervogne.

Stk. 4. Proteinindholdet af omsættelig energi i foderet må ikke overstige gennemsnitligt 31 pct. i uge 30-47.

Stk. 5. Foderrekvisitter skal renses omhyggeligt efter brug.

§ 72. Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning tillade, at fast gødning fra pelsdyr, der er konstateret inficeret med plasmacytose, oplagres i marken, når den samlede dyrebestand på en farm, der er inficeret med plasmacytose, saneres, og opbevaring af gødningen på møddingplads herefter ikke er mulig efter reglerne i kapitel 5.

Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 meddeles som gældende fra det tidspunkt, hvor pelsdyr på farmen findes inficeret med plasmacytose, til det tidspunkt, hvor sanering, rengøring, desinfektion og fri-testning af farmen har fundet sted.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens tilladelse til oplagring i marken efter stk. 1 og 2 skal være ledsaget af vilkår af hensyn til formålet i § 11, stk. 3, 1. pkt. Kommunalbestyrelsen skal herunder som minimum fastsætte vilkår om, at

1) gødningen skal tilsættes halm, således at tørstofprocenten er mindst 30 ved udlægningen i markmøddingen,

2) markmøddingen skal indrettes med en bund af presset halm på mindst 10 cm tykkelse,

3) markmøddingen skal straks ved oplagring i marken og herefter konstant overdækkes med tætsluttende, vejrbestandigt og vandtæt materiale, og

4) markmøddingen skal placeres således, at den overholder afstandskravene efter § 6, stk. 1.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning tillade, at resthalm, hvoraf husdyrgødning fra plasmacytose-inficerede pelsdyr er frasepareret og er ført til opbevaring som fast husdyrgødning efter kapitel 5 og opbevaring som flydende husdyrgødning efter kapitel 7, afbrændes på farmen eller farmens arealer, når den samlede dyrebestand på en farm med plasmacytose-inficerede pelsdyr saneres, og veterinære hensyn taler imod at transportere den plasmacytose-inficerede resthalm til afbrænding på miljøgodkendte anlæg. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte vilkår for tilladelsen til afbrænding af resthalm på farmen eller farmens arealer, herunder vilkår om afstandskrav.

Kapitel 16

Administrative bestemmelser

§ 73. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende husdyrbrug efter § 4, stk. 2, og § 6, stk. 4, og kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende hundehold m.v. efter § 5, stk. 5, kan påklages efter reglerne i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

§ 74. For tilsyn, håndhævelse m.v. gælder reglerne i kapitel 9 i lov om miljøbeskyttelse og reglerne i kapitel 5 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, dog således at Landbrugs- og Fiskeristyrelsen udfører tilsynet med, at reglerne i § 30, stk. 6, kapitel 11, kapitel 12 bortset fra § 44 og bestemmelsen i bilag 3, nr. 9, litra b, for så vidt angår opbevaringskapacitet for gødning, samt kapitel 13 overholdes.

§ 75. Miljøstyrelsen kan godkende, at der i landbrugets byggeblade fastsættes nærmere angivne driftsforskrifter, der fraviger kravene i §§ 4-44, §§ 66-70 og § 71, stk. 1-3, for anlæg, herunder staldsystemer og pelsdyrhaller. Opførelse og drift af anlæg i overensstemmelse med godkendte byggeblade er lovligt.

Stk. 2. Miljøstyrelsen kan meddele dispensation fra bestemmelserne i §§ 4-30, § 37, og §§ 41-43 til forsøgs-, test- udviklings- og demonstrationsprojekter med henblik på udvikling af miljøteknologi til husdyrbrug.

§ 76. Miljøstyrelsen kan ændre bekendtgørelsens bilag.

Kapitel 17

Straffebestemmelser

§ 77. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

1) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 6, stk. 4, 3. pkt., § 18, stk. 2 eller 3, § 20, stk. 8, § 66, stk. 5, § 69, stk. 6, nr. 1 eller 2, eller § 70, stk. 2, nr. 1 eller 2,

2) Undlader at indrette stalde m.v. i henhold til § 8,

3) undlader at have tilstrækkelig kapacitet af gødningsopbevaringsanlæg i henhold til § 9, stk. 1, 3-4 eller 5, eller undlader at dokumentere ændringer, som har indflydelse på kapaciteten i henhold til § 10,

4) undlader at oplagre, opbevare eller overdække fast gødning i henhold til § 11, stk. 1, § 12, stk. 1-2 eller 4, § 13, stk. 1, 2. pkt. eller stk. 2, eller § 14,

5) undlader at føre årlige optegnelser over markstakke i henhold til § 13, stk. 3,

6) undlader at indrette ensilageopbevaringsanlæg eller opbevare ensilage i henhold til §§ 15-16,

7) anvender ammoniak til ludning af halm i strid med § 17,

8) benytter beholdere til flydende husdyrgødning, ensilagesaft, afgasset biomasse og restvand, hvis udførelse er i strid med § 18, stk. 1,

9) undlader at udstyre beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning med et alarmsystem, terrænændring eller beholderbarriere i henhold til § 19, stk. 1-4,

10) undlader at forsyne beholdere for flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse med fast eller tæt overdækning i henhold til § 20, stk. 1 eller 3-5, eller undlader at udføre egenkontrol i henhold til § 20, stk. 6,

11) undlader at indrette beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning i henhold til § 21, stk. 1-4, stk. 5, 1. pkt. eller stk. 6,

12) undlader at indrette afløb i henhold til § 22, § 23, stk. 1, eller § 24, stk. 1-2,

13) undlader at drive og vedligeholde anlæg i henhold til §§ 25-26,

14) anvender husdyrgødning, flydende husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft eller restvand i strid med § 27, stk. 1, § 28, stk. 1-4 eller 6-9,

15) undlader at dokumentere og opbevare dokumentation i henhold til § 28, stk. 5,

16) anvender husdyrgødning, flydende husdyrgødning, fast gødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, bundfald eller handelsgødning i strid med § 29, stk. 1 eller 3-6, eller § 30, stk. 1-4 eller 6,

17) påbegynder bygge- og anlægsarbejder ved et af de i kapitel 2-8 eller 15 nævnte anlæg eller driver dette i strid med § 64, jf. § 91, stk. 1, nr. 5, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug,

18) udbringer husdyrgødning eller anden organisk gødning i strid med § 37, stk. 1-2, eller § 44,

19) undlader at udlægge husdyrefterafgrøder i henhold til § 31, stk. 1 eller 3, eller bilag 4,

20) undlader at dokumentere i henhold til § 42, stk. 1, eller § 43,

21) har et beregnet fosforarealkrav, der overstiger jordbrugsvirksomhedens harmoniareal, jf.§ 38, stk. 1, 1. pkt.,

22) forøger det korrigerede fosforloft eller fosforloftet for handelsgødning i strid med § 40,

23) udarbejder, indberetter, beregner, fastsætter, indgiver, eller opbevarer fosforregnskab i strid med § 45, § 46, stk. 1-2, 4 eller 6, § 50-52, § 53, stk. 1-3, § 55, § 57, § 58, stk. 1-2 eller 4, eller §§ 60-63,

24) undlader at oplyse modtageren om gennemsnitsloftet for lageret i henhold til § 58, stk. 6, ved overdragelse af husdyrgødning m.v.,

25) etablerer, udvider, ændrer eller driver anlæg eller dyrehold i strid med § 4, stk. 1, § 5, stk. 1-3, § 6, stk. 1-3, § 7 eller § 64, jf. § 91, stk. 1, nr. 5, i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.,

26) indberetter et forventet gennemsnitsloft i strid med § 42, stk. 8,

27) ikke anvender det forventede gennemsnitsloft for den modtagne mængde fosfor ved beregningen af fosforarealkrav i henhold til § 42, stk. 9,

28) indretter eller driver pelsdyrfarme til kødædende pelsdyr m.v. i strid med § 66, stk. 1-4, § 67, stk. 1-2, § 68, stk. 1 eller stk. 3, 2. pkt., § 69, stk. 1-5, § 70, stk. 1, § 71, stk. 1 eller 3-5, eller § 80, stk. 4,

29) etablerer sådanne anlæg og staldsystemer, som efter § 75 er fritaget for at overholde kravene i §§ 4-30, § 37, §§ 41-43, §§ 66-70 eller § 71, stk. 1-3, i strid med beskrivelserne i landbrugets byggeblade, eller overtræder fastsatte driftsforskrifter, eller

30) overtræder vilkår i dispensationer og tilladelser meddelt efter § 4, stk. 2, § 5, stk. 4 eller stk. 5, 1. pkt., § 6, stk. 4, 1. pkt. eller stk. 5, § 7, stk. 1, 2. pkt., § 11, stk. 2, § 12, stk. 3, § 20, stk. 9, § 66, stk. 4, § 68, stk. 4, § 71, stk. 2, § 72, stk. 1 eller 4, eller § 75.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt skade eller fremkaldt fare for skade på natur, dyr, planter, landskaber eller mennesker, eller de øvrige interesser, som lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug tilsigter at beskytte, jf. § 1 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, herunder luft, vand, jord og undergrund, eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 18

Ikrafttrædelses-, ophævelses- og overgangsbestemmelser

§ 78. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2017.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1324 af 15. november 2016 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. ophæves.

§ 79. For virksomheder, der ved bekendtgørelsens ikrafttræden har en godkendelse efter lov om miljøbeskyttelse kapitel 5 eller en tilladelse eller godkendelse efter lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug §§ 10-12 eller § 16, træder bekendtgørelsens bestemmelser i stedet for godkendelsens eller tilladelsens vilkår, i det omfang bekendtgørelsens bestemmelser er mere vidtgående end vilkårene.

Stk. 2. Afgørelser, som er truffet i medfør af regler, nævnt i stk. 1, samt tidligere bekendtgørelser om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., eller tidligere bekendtgørelser om pelsdyrfarme m.v., bevarer deres gyldighed, indtil der efter denne bekendtgørelse, lov om miljøbeskyttelse eller lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug træffes nye afgørelser eller bestemmes andet.

Stk. 3. § 16 gælder ikke for anlæg, der er etableret før den 1. august 2002, og som udelukkende anvendes til opbevaring af ikke-saftgivende ensilage.

Stk. 4. § 20, stk. 8, 1. pkt., gælder ikke, hvis det første tilsyn, hvor der blev konstateret mangelfuld overdækning efter § 20, stk. 3, blev foretaget før den 1. august 2012.

§ 80. Eksisterende anlæg m.v. til kødædende pelsdyr, der senest den 31. december 2016 er lovligt etableret og lokaliseret efter de hidtidige regler i bekendtgørelse om pelsdyrfarme m.v., senest udstedt som bekendtgørelse nr. 1428 af 13. december 2006, og som overholder de hidtidigt gældende regler for lokalisering og afstande til omboende og øvrige omgivelser, kan fortsat være placeret det samme sted, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan eksisterende opsamlingsanlæg for husdyrgødning fra kødædende pelsdyr, der ligger nærmere end 50 m fra nabobeboelse eller 100 m fra områder, nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, kun fortsat være placeret det samme sted, hvis anlægget ikke indeholder gødning fra flere udmugninger. Eksisterende anlæg må dog altid indeholde gødning til og med 1 uges produktion eller maksimalt 30 m3.

Stk. 3. Uanset § 66, stk. 2, kan der i eksisterende pelsdyrhaller til andre kødædende pelsdyr end ræve, der senest den 31. december 2016 er lovligt indrettet med gødningsrender med en rendebredde på mindre end 28 cm, opretholdes denne indretning, indtil udskiftning af gødningsrenderne som følge af almindeligt slid eller indtil etablering, udvidelse eller ændring af pelsdyrhaller på anlægget.

Stk. 4. I pelsdyrhaller til ræve skal der til brug for opsamling af gødning og urin tilføres halm eller andet tørstof, som kan opsuge den udskilte urin og sikre, at der ikke sker nedsivning fra burene.

Stk. 5. I pelsdyrhaller til ræve kan rensning inde i bure med avlstæver og små unger undlades i perioden fra 25. april til 15. juli, jf. dog § 69, stk. 2, 3. pkt.

Miljø- og Fødevareministeriet, den 19. april 2017

Esben Lunde Larsen

/ Claus Torp


Bilag 1

Omregningsfaktorer, der finder anvendelse ved beregning af dyreenheder, jf. § 3, nr. 14

Afsnit A

Omregningsfaktorerne i dette afsnit, der svarer til omregningsfaktorerne i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006, skal anvendes ved:

a) Beregning af dyreenheder for så vidt angår harmonireglerne i perioden fra den 1. august 2007 til den 31. juli 2009.

b) Beregning af husdyrbrugets størrelse omregnet i dyreenheder ved behandlingen af ansøgning om eller klage over tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter §§ 11 og 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, herunder ved behandlingen af hjemviste sager, hvis ansøgningen er indgivet til kommunalbestyrelsen den 31. juli 2010 eller tidligere.

c) Vurderingen efter bilag 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug ved behandlingen af ansøgning om tilladelse eller godkendelse af husdyrbrug efter §§ 10, 11, 12 eller godkendelse af arealer efter § 16 i lov om godkendelse m.v. af husdyrbrug, hvis kommunalbestyrelsen har modtaget ansøgningen senest den 9. juli 2009 og inden den 1. august 2009 har visiteret ansøgningen og vurderet den som en fuldstændig ansøgning og senest den 31. december 2009 har truffet afgørelse om tilladelse eller godkendelse.

d) Vurderingen efter bilag 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug ved behandlingen af klage over tilladelse eller godkendelse af husdyrbrug efter §§ 10, 11, 12 eller godkendelse af arealer efter § 16 i lov om godkendelse m.v. af husdyrbrug, hvis kommunalbestyrelsen inden den 1. august 2009 har visiteret ansøgningen og senest den 31. december 2009 har truffet afgørelse om tilladelse eller godkendelse.

e) Vurderingen efter bilag 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug ved behandlingen af hjemviste sager vedrørende tilladelse eller godkendelse af husdyrbrug efter §§ 10, 11, 12 eller godkendelse af arealer efter § 16 i lov om godkendelse m.v. af husdyrbrug, hvis kommunalbestyrelsen inden den 1. august 2009 har visiteret ansøgningen og senest den 31. december 2009 har truffet afgørelse om tilladelse eller godkendelse, og ansøgeren senest 4 uger efter at have modtaget meddelelsen om hjemvisningen har meddelt kommunalbestyrelsen, at sagen ønskes behandlet efter omregningsfaktorerne i dette afsnit.

(Omregningsfaktorerne er fastsat ud fra normtal 2000, der er udarbejdet af Danmarks Jordbrugsforskning og offentliggjort i DJF-rapport nr. 36 (november, 2001). 1 dyreenhed (DE) er fastsat ud fra 100 kg N ab lager per DE i det staldsystem med mindst kvælstoftab. Dyreenheder for kvæg er dog fastholdt på samme niveau som i bekendtgørelse nr. 877 af 10. december 1998, hvor 1 dyreenhed blev fastsat som 100 kg N ab lager ud fra et gennemsnit af staldsystemer.)

Kvæg
   
Dyretype
Enhed
Antal enheder til 1 DE
Malkekøer tung race uden opdræt
1 årsko
0,85
Malkekøer Jersey uden opdræt
1 årsko
1,00
Småkalve kvier og stude 0-6 mdr. tung race
Småkalve kvier og stude 0-6 mdr. Jersey
1 årsdyr
1 årsdyr
4,9
6,4
Opdræt 6-28 mdr. tung race
Opdræt 6-25 mdr. Jersey
1 årsdyr
1 årsdyr
2,6
3,6
Ammekøer uden opdræt, under 400 kg
1 årsdyr
2,3
Ammekøer uden opdræt, 400- 600 kg
1 årsdyr
1,6
Ammekøer uden opdræt, over 600 kg
1 årsdyr
1,4
Tyrekalve 0-6 mdr. tung race
1 produceret dyr
8,9
Tyrekalve 6 mdr. -slagtning ( 440 kg ) tung race
1 produceret dyr
4,5
Tyrekalve 0-6 mdr. Jersey
1 produceret dyr
12,5
Tyrekalve 6 mdr. -slagtning ( 328 kg ) Jersey
1 produceret dyr
8,2
Avlstyre tung race
1 årstyr
2,15
Avlstyre Jersey
1 årstyr
2,9

1) Ved afvigende vægtgrænser for tyre skal der korrigeres på følgende måde:

Tung race:

1) Fra fødsel til 6 måneder: 1600 kg tilvækst beregnes som 1 DE.

2) Fra 6 måneder til slagtning: 1000 kg tilvækst beregnes som 1 DE.

Jersey:

1) Fra fødsel til slagtning: 1500 kg tilvækst beregnes som 1 DE.

For tyrekalve ældre end 6 måneder beregnes korrektionen ud fra produktionen af tyrekalve fra 6 måneder til slagtning ligesom tyrekalve yngre end 6 måneder beregnes ud fra produktionen af tyrekalve fra 0-6 måneder.

Hvor den præcise vægt ikke kendes, fastsættes vægten til og med 13 mdr. på følgende måde:

Tyre af tung race: Fødselsvægten er 40 kg, tilvæksten 30 kg pr. måned op til 6 måneder og herefter 33 kg pr. måned. Tyre af ammekøer beregnes som tung race.

Jerseytyre: Fødselsvægten er 25 kg, tilvæksten 20 kg pr. måned op til 6 måneder og herefter 28 kg pr. måned.

Avlstyre beregnes som tyre op til 440 kg for tyre af tung race og 328 kg for Jerseytyre.

2) På bedrifter, hvor opdrættet eller stude har en anden aldersmæssig sammensætning end ved normal forekomst af opdræt i en kvægbesætning, skal antallet af årsdyr pr. DE beregnes ud fra gennemsnitsalderen for opdrættet ud fra følgende formler:

a) Opdræt, tung race: Årsdyr per DE = 8,87/((gennemsnitsalder i mdr. *0,1124)+1,48).

b) Opdræt, Jersey: Årsdyr per DE = 8,90/((gennemsnitsalder i mdr*0,0866)+1,14).

Gennemsnitsalder i måneder skal angives som den gennemsnitlige alder i løbet af hele planperioden. Et årsdyr beregnes som 365 foderdage.

Svin
   
Dyretype
Enhed
Antal enheder til 1 DE
Søer med grise til fravænning (4 uger~7,2 kg)
1 årsso
4,3
Smågrise fra 7,2 til 30 kg
1 produceret dyr
175
Slagtesvin fra 30 til 102 kg
1 produceret dyr
35

3) Normalt opdræt af polte til erstatning af udsatte avlsdyr er indeholdt i »søer«, d.v.s. polte tæller som søer fra 1. løbning. Indtil 102 kg beregnes polte som slagtesvin.

4) Ved afvigende vægtgrænser for smågrise og slagtesvin skal der korrigeres på følgende måde:

a) Fra 7,2 - 40 kg: 4000 kg tilvækst beregnes som 1 DE.

b) Fra 40 - 87 kg: 2500 kg tilvækst beregnes som 1 DE.

c) Fra vægte over 87 kg: 2000 kg tilvækst beregnes som 1 DE.

5) Ved en højere fravænningsvægt end 7,2 kg ændres omregningsfaktoren for søer med grise til fravænning på samme måde som nævnt under punkt 4). Ændringen beregnes ud fra det aktuelle antal pattegrise.

Fjerkræ
   
Dyretype
Enhed
Antal enheder til 1 DE
Høner til ægproduktion
1 årsdyr
167
Hønniker til konsumægproduktion
1 produceret
1360
Hønniker til HPR (Hvid Plymouth Rock)
1 produceret
1050
Slagtekyllinger 32 dage
1 produceret
4500
Slagtekyllinger 35 dage
1 produceret
3900
Slagtekyllinger 40 dage
1 produceret
2900
Slagtekyllinger 45 dage
1 produceret
2400
Skrabekyllinger 56 dage
1 produceret
2600
Økologiske slagtekyllinger 81 dage
1 produceret
1200
Kalkuner tunge, hunner
1 produceret
340
Kalkuner tunge, hanner
1 produceret
190
Ænder
1 produceret
900
Gæs
1 produceret
290

6) Ved afvigende slagtealdre for kyllinger i intervallet 30-46 dage beregnes antal produceret per DE på følgende måde:

For slagtekyllinger under 40 dage korrigeres med 200 producerede kyllinger per DE per dag.

Slagtekyllinger over 40 dage korrigeres med 100 producerede kyllinger per DE per dag.

Skrabekyllinger korrigeres med 100 producerede kyllinger per DE per dag.

Økologiske slagtekyllinger korrigeres med 25 producerede kyllinger per DE per dag.

Andre husdyrarter
   
Dyretype
Enhed
Antal enheder til 1 DE
Moderfår med lam
1 årsfår
7
Geder med kid
1 årsged
7
Heste under 300 kg
1 årshest
4,9
Heste 300 kg-under 500 kg
1 årshest
2,9
Heste 500 kg-under 700 kg
1 årshest
2,3
Heste 700 kg og derover
1 årshest
1,9
Mink, ildere o.l.
1 årstæve
44
Ræve, finnracon o.l.
1 årstæve
18
Struds, voksne
1 årsdyr
8
Struds, opdræt 14 mdr.
1 produceret dyr
10
Krondyr hind med kalv
1 årsdyr
5
Dådyr då med kalv
1 årsdyr
9

7) For andre dyretyper end de i bilaget nævnte omregnes til dyreenheder ud fra følgende beregningsmetoder (prioriteret rækkefølge):

Den producerede gødnings indhold af kvælstof, idet 1 dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager ved det staldsystem med mindst mulig kvælstoftab.

Opgørelse af foderforbrug, idet der regnes med 5000 foderenheder per DE.

Opgørelse af det faktiske indhold af næringsstoffer (analyse med tilhørende mængdeopgørelse), idet 100 kg N ab lager svarer til 1 DE.

8) For gødning fra fælles gødningsanlæg (fællesbiogasanlæg og lignende) kan der foretages omregning til dyreenheder ud fra en omregningsfaktor, hvor en dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager.

AFSNIT B

Omregningsfaktorerne i dette afsnit, der svarer til omregningsfaktorerne i punkt A i bilag 1 A til bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006, som indsat ved bilag 1 til bekendtgørelse nr. 717 af 2. juli 2009, skal anvendes ved:

a) Beregning af dyreenheder for så vidt angår harmonireglerne i perioden fra den 1. august 2009 til den 31. juli 2010.

(Omregningsfaktorerne er fastsat ud fra normtal 2008/2009, der er udarbejdet af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (nu Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet). 1 dyreenhed (DE) er fastsat ud fra 100 kg N ab lager per DE i det staldsystem, hvor kvælstofindholdet i husdyrgødningen er størst. Der tages dog ikke hensyn til forældede staldsystemer, og for visse dyretyper tages heller ikke hensyn til, at en lille andel går på dybstrøelse.)

Kvæg
   
Dyretype
Enhed
Antal enheder til 1 DE
Malkekøer tung race uden opdræt (9234 kg mælk)
1 årsko
0,75
Malkekøer Jersey uden opdræt (6555 kg mælk)
1 årsko
0,88
Opdræt og stude 0-6 mdr. tung race
1 årsdyr
3,7
Opdræt og stude 0-6 mdr. Jersey
1 årsdyr
5,0
Opdræt 6-27 mdr. tung race
1 årsdyr
2,0
Opdræt 6-25 mdr. Jersey
1 årsdyr
2,7
Ammekøer uden opdræt, under 400 kg
1 årsdyr
2,3
Ammekøer uden opdræt, 400-600 kg
1 årsdyr
1,6
Ammekøer uden opdræt, over 600 kg
1 årsdyr
1,4
Tyrekalve 0-6 mdr. tung race
1 produceret dyr
8,5
Tyrekalve 6 mdr. -slagtning (440 kg) tung race
1 produceret dyr
4,0
Tyrekalve 0-6 mdr. Jersey
1 produceret dyr
11,5
Tyrekalve 6 mdr. -slagtning (328 kg) Jersey
1 produceret dyr
5,1
Avlstyre tung race
1 årstyr
1,8
Avlstyre Jersey
1 årstyr
2,4

1) Ved en mindre mælkeydelse end normen skal der korrigeres på følgende måde:

Tung race:

Omregningsfaktoren korrigeres ved lavere mælkeydelse end 9234 kg mælk, således at antal køer per DE er 1/(0,5654+0,0000833*kg mælk).

Jersey:

Omregningsfaktoren korrigeres ved lavere mælkeydelse end 6555 kg mælk, således at antal køer per DE er 1/(0,4356+0,000107*kg mælk).

Mælkeydelsen er den gennemsnitlige årsydelse i kg mælk fra ydelseskontrollen. Besætninger uden for den officielle ydelseskontrol skal anvende leveret mælk per årsko * 1,07.

2) Ved afvigende vægtgrænser for tyre skal der korrigeres på følgende måde:

Tung race:

a) Fra fødsel til 6 måneder: 1530 kg tilvækst beregnes som 1 DE.

b) Fra 6 måneder til slagtning: 880 kg tilvækst beregnes som 1 DE.

Jersey:

a) Fra fødsel til 6 måneder: 1380 kg tilvækst beregnes som 1 DE

b) Fra 6 måneder til slagtning: 933 kg tilvækst beregnes som 1 DE

For tyrekalve ældre end 6 måneder beregnes korrektionen ud fra produktionen af tyrekalve fra 6 måneder til slagtning, ligesom tyrekalve yngre end 6 måneder beregnes ud fra produktionen af tyrekalve fra 0-6 måneder.

Hvor den præcise vægt ikke kendes, fastsættes vægten til og med 13 mdr. på følgende måde:

Tyre af tung race: Fødselsvægten er 40 kg, tilvæksten 30 kg pr. måned op til 6 måneder og herefter 33 kg pr. måned. Tyre af ammekøer beregnes som tung race.

Jerseytyre: Fødselsvægten er 25 kg, tilvæksten 20 kg pr. måned op til 6 måneder og herefter 28 kg pr. måned.

Avlstyre beregnes som tyre op til 440 kg for tyre af tung race og 328 kg for Jerseytyre.

3) På bedrifter, hvor opdrættet eller stude har en anden aldersmæssig sammensætning end ved normal forekomst af opdræt i en kvægbesætning, skal antallet af årsdyr pr. DE beregnes ud fra gennemsnitsalderen for opdrættet ud fra følgende formler:

a) Opdræt, tung race, 0-6 mdr : Årsdyr per DE = 8,77/((gennemsnitsalder i mdr*0,146)+1,93)

b) Opdræt, tung race, 6-27 mdr : Årsdyr per DE = 8,68/((gennemsnitsalder i mdr*0,146)+1,93)

c) Opdræt, Jersey, 0-6 mdr : Årsdyr per DE = 9,02/((gennemsnitsalder i mdr*0,115)+1,46)

d) Opdræt, Jersey, 6-25 mdr : Årsdyr per DE = 8,76/((gennemsnitsalder i mdr*0,115)+1,46)

Gennemsnitsalder i måneder skal angives som den gennemsnitlige alder i løbet af hele planperioden. Et årsdyr beregnes som 365 foderdage.

Svin
   
Dyretype
Enhed
Antal enheder til 1 DE
Søer med grise til fravænning (4 uger~7,3 kg)
1 årsso
4,3
Smågrise fra 7,3 til 32 kg
1 produceret dyr
200
Slagtesvin fra 32 til 107 kg
1 produceret dyr
36

4) Normalt opdræt af polte til erstatning af udsatte avlsdyr er indeholdt i »søer«, d.v.s. polte tæller som søer fra 1. løbning. Indtil 107 kg beregnes polte som slagtesvin.

5) Ved afvigende vægtgrænser for smågrise og slagtesvin skal der korrigeres på følgende måde:

a) Under 40 kg: 4940 kg tilvækst beregnes som 1 DE.

b) Fra 40-87 kg: 2910 kg tilvækst beregnes som 1 DE.

c) Fra vægt over 87 kg: 2000 kg tilvækst beregnes som 1 DE.

6) Ved en afvigende fravænningsvægt end 7,3 kg ændres omregningsfaktoren for søer med grise til fravænning på samme måde som nævnt under punkt 5. Ændringen beregnes ud fra det aktuelle antal pattegrise.

Fjerkræ
   
Dyretype
Enhed
Antal enheder til 1 DE
Høner til ægproduktion
1 årsdyr
167
Hønniker til konsumægproduktion
1 produceret
1360
Hønniker til HPR (Hvid Plymouth Rock)
1 produceret
1050
Slagtekyllinger 30 dage
1 produceret
4900
Slagtekyllinger 32 dage
1 produceret
4500
Slagtekyllinger 35 dage
1 produceret
3900
Slagtekyllinger 40 dage
1 produceret
2900
Slagtekyllinger 45 dage
1 produceret
2400
Skrabekyllinger 56 dage
1 produceret
2600
Økologiske slagtekyllinger 81 dage
1 produceret
1200
Kalkuner tunge, hunner
1 produceret
340
Kalkuner tunge, hanner
1 produceret
190
Ænder
1 produceret
900
Gæs
1 produceret
290

7) Ved afvigende slagtealdre for kyllinger i intervallet 30-46 dage beregnes antal produceret per DE på følgende måde:

a) Slagtekyllinger under 40 dage korrigeres med 200 producerede kyllinger per DE per dag.

b) Slagtekyllinger over 40 dage korrigeres med 100 producerede kyllinger per DE per dag.

c) Skrabekyllinger korrigeres med 100 producerede kyllinger per DE per dag.

d) Økologiske slagtekyllinger korrigeres med 25 producerede kyllinger per DE per dag.

Andre husdyrarter
   
Dyretype
Enhed
Antal enheder til 1 DE
Moderfår med lam, kød- og malkegeder med kid
1 årsfår/ged
7
Mohairgeder med kid
1 årsged
8,7
Heste under 300 kg
1 årshest
4,7
Heste 300 kg-under 500 kg
1 årshest
2,9
Heste 500 kg-under 700 kg
1 årshest
2,3
Heste 700 kg og derover
1 årshest
1,9
Mink, ildere o.l.
1 årstæve
44

8) For andre dyretyper end de i bilaget nævnte omregnes til dyreenheder ud fra følgende beregningsmetoder (prioriteret rækkefølge):

– Den producerede gødnings indhold af kvælstof, idet 1 dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager ved det staldsystem med mindst mulig kvælstoftab.

– Opgørelse af foderforbrug, idet der regnes med 5000 foderenheder per DE.

– Opgørelse af det faktiske indhold af næringsstoffer (analyse med tilhørende mængdeopgørelse), idet 100 kg N ab lager svarer til 1 DE.

9) For gødning fra fælles gødningsanlæg (fællesbiogasanlæg og lignende) skal der foretages omregning til dyreenheder ud fra en omregningsfaktor, hvor en dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager.

AFSNIT C

Omregningsfaktorerne i dette afsnit, der svarer til omregningsfaktorerne i punkt B i bilag 1 A til bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006, som indsat ved bilag 1 til bekendtgørelse nr. 717 af 2. juli 2009 og bilag 2 til bekendtgørelse nr. 949 af 29. juli 2010, skal anvendes ved:

a) Vurderingen efter bilag 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug ved behandlingen af ansøgning om tilladelse eller godkendelse af husdyrbrug efter §§ 10, 11, 12 eller godkendelse af arealer efter § 16 i lov om godkendelse m.v. af husdyrbrug, hvis ansøgningen er indgivet til kommunalbestyrelsen senest den 31. juli 2010, medmindre kommunalbestyrelsen har modtaget ansøgningen senest den 9. juli 2009 og inden den 1. august 2009 har visiteret ansøgningen og vurderet den som en fuldstændig ansøgning og senest den 31. december 2009 har truffet afgørelse om tilladelse eller godkendelse.

b) Vurderingen efter bilag 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug ved behandlingen af klage over tilladelse eller godkendelse af husdyrbrug efter §§ 10, 11, 12 eller godkendelse af arealer efter § 16 i lov om godkendelse m.v. af husdyrbrug, herunder ved behandlingen af hjemviste sager, hvis ansøgningen er indgivet til kommunalbestyrelsen senest den 31. juli 2010, medmindre kommunalbestyrelsen inden den 1. august 2009 har visiteret ansøgningen og vurderet den som en fuldstændig ansøgning og senest den 31. december 2009 har truffet afgørelse om tilladelse eller godkendelse.

c) Vurderingen efter bilag 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug ved behandlingen af hjemviste sager vedrørende tilladelse eller godkendelse af husdyrbrug efter §§ 10, 11, 12 eller godkendelse af arealer efter § 16 i lov om godkendelse m.v. af husdyrbrug, hvis kommunalbestyrelsen inden den 1. august 2009 har visiteret ansøgningen og senest den 31. december 2009 har truffet afgørelse om tilladelse eller godkendelse, medmindre ansøgeren senest 4 uger efter at have modtaget meddelelsen om hjemvisningen har meddelt kommunalbestyrelsen, at sagen ønskes behandlet efter omregningsfaktorerne i afsnit A.

(Omregningsfaktorerne er fastsat ud fra normtal 2008/2009, der er udarbejdet af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (nu Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet). 1 dyreenhed (DE) er fastsat ud fra 100 kg N ab lager per DE i det staldsystem, hvor kvælstofindholdet i husdyrgødningen er størst. Der tages dog ikke hensyn til forældede staldsystemer, og for visse dyretyper tages heller ikke hensyn til, at en lille andel går på dybstrøelse.)

Kvæg
   
Dyretype
Enhed
Antal enheder til 1 DE
Malkekøer tung race uden opdræt (9234 kg mælk)
1 årsko
0,75
Malkekøer Jersey uden opdræt (6555 kg mælk)
1 årsko
0,88
Opdræt og stude 0-6 mdr. tung race
1 årsdyr
3,7
Opdræt og stude 0-6 mdr. Jersey
1 årsdyr
5,0
Opdræt 6-27 mdr. tung race
1 årsdyr
2,0
Opdræt 6-25 mdr. Jersey
1 årsdyr
2,7
Ammekøer uden opdræt, under 400 kg
1 årsdyr
2,3
Ammekøer uden opdræt, 400-600 kg
1 årsdyr
1,6
Ammekøer uden opdræt, over 600 kg
1 årsdyr
1,4
Tyrekalve 0-6 mdr. tung race
1 produceret dyr
8,5
Tyrekalve 6 mdr. -slagtning (440 kg) tung race
1 produceret dyr
4,0
Tyrekalve 0-6 mdr. Jersey
1 produceret dyr
11,5
Tyrekalve 6 mdr. -slagtning (328 kg) Jersey
1 produceret dyr
5,1
Avlstyre tung race
1 årstyr
1,8
Avlstyre Jersey
1 årstyr
2,4

1) Ved afvigende mælkeydelse skal der korrigeres på følgende måde:

Tung race:

Omregningsfaktoren korrigeres, således at antal køer per DE er 1/(0,5654+0,0000833*kg mælk)

Jersey:

Omregningsfaktoren korrigeres således at antal køer per DE er 1/(0,4356+0,000107*kg mælk)

Mælkeydelsen er den gennemsnitlige årsydelse i kg mælk fra ydelseskontrollen. Besætninger uden for den officielle ydelseskontrol skal anvende leveret mælk per årsko * 1,07

2) Ved afvigende vægtgrænser for tyre skal der korrigeres på følgende måde:

Tung race:

a) Fra fødsel til 6 måneder: 1530 kg tilvækst beregnes som 1 DE

b) Fra 6 måneder til slagtning: 880 kg tilvækst beregnes som 1 DE

Jersey:

a) Fra fødsel til 6 måneder: 1380 kg tilvækst beregnes som 1 DE

b) Fra 6 måneder til slagtning: 933 kg tilvækst beregnes som 1 DE

For tyrekalve ældre end 6 måneder beregnes korrektionen ud fra produktionen af tyrekalve fra 6 måneder til slagtning, ligesom tyrekalve yngre end 6 måneder beregnes ud fra produktionen af tyrekalve fra 0-6 måneder.

Hvor den præcise vægt ikke kendes, fastsættes vægten til og med 13 mdr. på følgende måde:

Tyre af tung race: Fødselsvægten er 40 kg, tilvæksten 30 kg pr. måned op til 6 måneder, og herefter 33 kg pr. måned. Tyre af ammekøer beregnes som tung race.

Jerseytyre: Fødselsvægten er 25 kg, tilvæksten 20 kg pr. måned op til 6 måneder, og herefter 28 kg pr. måned.

Avlstyre beregnes som tyre op til 440 kg for tyre af tung race og 328 kg for Jerseytyre.

3) På bedrifter, hvor opdrættet eller stude har en anden aldersmæssig sammensætning end ved normal forekomst af opdræt i en kvægbesætning, skal antallet af årsdyr pr. DE beregnes ud fra gennemsnitsalderen for opdrættet ud fra følgende formler:

a) Opdræt, tung race, 0-6 mdr : Årsdyr per DE = 8,77/((gennemsnitsalder i mdr*0,146)+1,93)

b) Opdræt, tung race, 6-27 mdr : Årsdyr per DE = 8,68/((gennemsnitsalder i mdr*0,146)+1,93)

c) Opdræt, Jersey, 0-6 mdr : Årsdyr per DE = 9,02/((gennemsnitsalder i mdr*0,115)+1,46)

d) Opdræt, Jersey, 6-25 mdr : Årsdyr per DE = 8,76/((gennemsnitsalder i mdr*0,115)+1,46)

Gennemsnitsalder i måneder skal angives som den gennemsnitlige alder i løbet af hele planperioden. Et årsdyr beregnes som 365 foderdage.

Svin
   
Dyretype
Enhed
Antal enheder til 1 DE
Søer med grise til frav. (4 uger~7,3 kg)
1 årsso
4,3
Smågrise fra 7,3 til 32 kg
1 produceret dyr
200
Slagtesvin fra 32 til 107 kg
1 produceret dyr
36

4) Normalt opdræt af polte til erstatning af udsatte avlsdyr er indeholdt i »søer«, d.v.s. polte tæller som søer fra 1. løbning. Indtil 107 kg beregnes polte som slagtesvin.

5) Ved afvigende vægtgrænser for smågrise og slagtesvin skal korrigeres på følgende måde:

a) Under - 40 kg: 4940 kg tilvækst beregnes som 1 DE

b) Fra 40 - 87 kg: 2910 kg tilvækst beregnes som 1 DE

c) Fra vægt over 87 kg: 2000 kg tilvækst beregnes som 1 DE

6) Ved en afvigende fravænningsvægt på mere end 7,3 kg ændres omregningsfaktoren for søer med grise til fravænning på samme måde som nævnt under punkt 5. Ændringen beregnes ud fra det aktuelle antal pattegrise.

Fjerkræ
   
Dyretype
Enhed
Antal enheder til 1 DE
Høner til ægproduktion
1 årsdyr
166
Hønniker til konsumægproduktion
1 produceret
1400
Hønniker til HPR (Hvid Plymouth Rock)
1 produceret
1100
Slagtekyllinger 30 dage
1 produceret
4200
Slagtekyllinger 32 dage
1 produceret
3700
Slagtekyllinger 35 dage
1 produceret
3000
Slagtekyllinger 40 dage
1 produceret
2200
Slagtekyllinger 45 dage
1 produceret
1700
Skrabekyllinger 56 dage
1 produceret
2400
Økologiske slagtekyllinger 81 dage
1 produceret
1300
Kalkuner tunge, hunner
1 produceret
310
Kalkuner tunge, hanner
1 produceret
170
Ænder
1 produceret
820
Gæs
1 produceret
270

7) Ved afvigende slagtealdre for kyllinger i intervallet 25-50 dage beregnes antal produceret per DE på følgende måde:

a) Slagtekyllinger under 32 dage korrigeres med 250 producerede kyllinger per DE per dag.

b) Slagtekyllinger mellem 32-35 dage korrigeres med 233 producerede kyllinger per DE per dag.

c) Slagtekyllinger mellem 35-40 dage korrigeres med 160 producerede kyllinger per DE per dag.

d) Slagtekyllinger inkl. skrabekyllinger over 40 dage korrigeres med 100 producerede kyllinger per DE per dag.

e) Økologiske slagtekyllinger korrigeres med 25 producerede kyllinger per DE per dag.

Andre husdyrarter
   
Dyretype
Enhed
Antal enheder til 1 DE
Moderfår med lam, kød- og malkegeder med kid
1 årsfår/ged
7
Mohairgeder med kid
1 årsged
8,7
Heste under 300 kg
1 årshest
4,7
Heste 300 kg-under 500 kg
1 årshest
2,9
Heste 500 kg-under 700 kg
1 årshest
2,3
Heste 700 kg og derover
1 årshest
1,9
Mink, ildere o.l.
1 årstæve
30

8) For andre dyretyper end de i bilaget nævnte omregnes til dyreenheder ud fra følgende beregningsmetoder (prioriteret rækkefølge):

– Den producerede gødnings indhold af kvælstof, idet 1 dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager ved det staldsystem med mindst mulig kvælstoftab.

– Opgørelse af foderforbrug, idet der regnes med 5000 foderenheder per DE.

– Opgørelse af det faktiske indhold af næringsstoffer (analyse med tilhørende mængdeopgørelse), idet 100 kg N ab lager svarer til 1 DE.

9) For gødning fra fælles gødningsanlæg (fællesbiogasanlæg og lignende) skal der foretages omregning til dyreenheder ud fra en omregningsfaktor, hvor en dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager.

AFSNIT D

Omregningsfaktorerne i dette afsnit, der svarer til omregningsfaktorerne i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006, som indsat ved bilag 1 til bekendtgørelse nr. 949 af 29. juli 2010, skal anvendes ved:

a) Beregning af dyreenheder for så vidt angår harmonireglerne i perioden fra den 1. august 2010 til den 31. juli 2011.

b) Beregning af husdyrbrugets størrelse omregnet i dyreenheder, jf. §§ 10, 11 eller 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug ved behandlingen af ansøgning om eller klage over tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter §§ 11 og 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, herunder ved behandlingen af hjemviste sager, hvis ansøgningen er indgivet til kommunalbestyrelsen i perioden fra den 1. august 2010 til den 31. juli 2011.

c) Vurderingen efter bilag 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug ved behandlingen af ansøgning om eller klage over tilladelse eller godkendelse af husdyrbrug efter §§ 10, 11, 12 eller godkendelse af arealer efter § 16 i lov om godkendelse m.v. af husdyrbrug, herunder ved behandlingen af hjemviste sager, hvis ansøgningen er indgivet til kommunalbestyrelsen i perioden fra den 1. august 2010 til den 30. september 2012.

(Omregningsfaktorerne er fastsat ud fra normtal 2008/2009, der er udarbejdet af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (nu Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet). 1 dyreenhed (DE) er fastsat ud fra 100 kg N ab lager per DE i det staldsystem, hvor kvælstofindholdet i husdyrgødningen er størst. Der tages dog ikke hensyn til forældede staldsystemer, for visse dyretyper tages heller ikke hensyn til, at en lille andel går på dybstrøelse, og for mink er der taget hensyn til, at erhvervet inden 2015 vil reducere kvælstofudskillelsen med 15 %. )

Kvæg
   
Dyretype
Enhed
Antal enheder til 1 DE
Malkekøer tung race uden opdræt (9234 kg mælk)
1 årsko
0,75
Malkekøer Jersey uden opdræt (6555 kg mælk)
1 årsko
0,88
Opdræt og stude 0-6 mdr. tung race
1 årsdyr
3,7
Opdræt og stude 0-6 mdr. Jersey
1 årsdyr
5,0
Opdræt 6-27 mdr. tung race
1 årsdyr
2,0
Opdræt 6-25 mdr. Jersey
1 årsdyr
2,7
Ammekøer uden opdræt, under 400 kg
1 årsdyr
2,3
Ammekøer uden opdræt, 400-600 kg
1 årsdyr
1,6
Ammekøer uden opdræt, over 600 kg
1 årsdyr
1,4
Tyrekalve 0-6 mdr. tung race
1 produceret dyr
8,5
Tyrekalve 6 mdr. -slagtning (440 kg) tung race
1 produceret dyr
4,0
Tyrekalve 0-6 mdr. Jersey
1 produceret dyr
11,5
Tyrekalve 6 mdr. -slagtning (328 kg) Jersey
1 produceret dyr
5,1
Avlstyre tung race
1 årstyr
1,8
Avlstyre Jersey
1 årstyr
2,4

1) Ved afvigende mælkeydelse skal der korrigeres på følgende måde:

Tung race:

Omregningsfaktoren korrigeres, således at antal køer per DE er 1/(0,5654+0,0000833*kg mælk)

Jersey:

Omregningsfaktoren korrigeres, således at antal køer per DE er 1/(0,4356+0,000107*kg mælk)

Mælkeydelsen er den gennemsnitlige årsydelse i kg mælk fra ydelseskontrollen. Besætninger uden for den officielle ydelseskontrol skal anvende leveret mælk per årsko * 1,07.

2) Ved afvigende vægtgrænser for tyre skal der korrigeres på følgende måde:

Tung race:

a) Fra fødsel til 6 måneder: 1530 kg tilvækst beregnes som 1 DE

b) Fra 6 måneder til slagtning: 880 kg tilvækst beregnes som 1 DE

Jersey:

a) Fra fødsel til 6 måneder: 1380 kg tilvækst beregnes som 1 DE

b) Fra 6 måneder til slagtning: 933 kg tilvækst beregnes som 1 DE

For ældre tyrekalve end 6 måneder beregnes korrektionen ud fra produktionen af tyrekalve fra 6 måneder til slagtning, ligesom yngre tyrekalve end 6 måneder beregnes ud fra produktionen af tyrekalve fra 0-6 måneder.

Hvor den præcise vægt ikke kendes, fastsættes vægten til og med 13 mdr. på følgende måde:

Tyre af tung race: Fødselsvægten er 40 kg, tilvæksten 30 kg pr. måned op til 6 måneder og herefter 33 kg pr. måned. Tyre af ammekøer beregnes som tung race.

Jerseytyre: Fødselsvægten er 25 kg, tilvæksten 20 kg pr. måned op til 6 måneder, og herefter 28 kg pr. måned.

Avlstyre beregnes som tyre op til 440 kg for tyre af tung race og 328 kg for Jerseytyre.

3) På bedrifter, hvor opdrættet eller stude har en anden aldersmæssig sammensætning end ved normal forekomst af opdræt i en kvægbesætning, skal antallet af årsdyr pr. DE beregnes ud fra gennemsnitsalderen for opdrættet ud fra følgende formler:

a) Opdræt, tung race, 0-6 mdr : Årsdyr per DE = 8,77/((gennemsnitsalder i mdr*0,146)+1,93)

b) Opdræt, tung race, 6-27 mdr : Årsdyr per DE = 8,68/((gennemsnitsalder i mdr*0,146)+1,93)

c) Opdræt, Jersey, 0-6 mdr : Årsdyr per DE = 9,02/((gennemsnitsalder i mdr*0,115)+1,46)

d) Opdræt, Jersey, 6-25 mdr : Årsdyr per DE = 8,76/((gennemsnitsalder i mdr*0,115)+1,46)

Gennemsnitsalder i måneder skal angives som den gennemsnitlige alder i løbet af hele planperioden. Et årsdyr beregnes som 365 foderdage.

Svin
   
Dyretype
Enhed
Antal enheder til 1 DE
Søer med grise til fravænning (4 uger~7,3 kg)
1 årsso
4,3
Smågrise fra 7,3 til 32 kg
1 produceret dyr
200
Slagtesvin fra 32 til 107 kg
1 produceret dyr
36

4) Normalt opdræt af polte til erstatning af udsatte avlsdyr er indeholdt i »søer«, d.v.s. polte tæller som søer fra 1. løbning. Indtil 107 kg beregnes polte som slagtesvin.

5) Ved afvigende vægtgrænser for smågrise og slagtesvin skal der korrigeres på følgende måde:

a) Under 40 kg: 4940 kg tilvækst beregnes som 1 DE.

b) Fra 40 - 87 kg: 2910 kg tilvækst beregnes som 1 DE.

c) Fra vægt over 87 kg: 2000 kg tilvækst beregnes som 1 DE.

6) Ved en afvigende fravænningsvægt end 7,3 kg ændres omregningsfaktoren for søer med grise til fravænning på samme måde som nævnt under punkt 5. Ændringen beregnes ud fra det aktuelle antal pattegrise.

Fjerkræ
   
Dyretype
Enhed
Antal enheder til 1 DE
Høner til ægproduktion
1 årsdyr
166
Hønniker til konsumægproduktion
1 produceret
1400
Hønniker til HPR (Hvid Plymouth Rock)
1 produceret
1100
Slagtekyllinger 30 dage
1 produceret
4200
Slagtekyllinger 32 dage
1 produceret
3700
Slagtekyllinger 35 dage
1 produceret
3000
Slagtekyllinger 40 dage
1 produceret
2200
Slagtekyllinger 45 dage
1 produceret
1700
Skrabekyllinger 56 dage
1 produceret
2400
Økologiske slagtekyllinger 81 dage
1 produceret
1300
Kalkuner tunge, hunner
1 produceret
310
Kalkuner tunge, hanner
1 produceret
170
Ænder
1 produceret
820
Gæs
1 produceret
270

7) Ved afvigende slagtealdre for kyllinger i intervallet 25-50 dage beregnes antal produceret per DE på følgende måde:

a) Slagtekyllinger under 32 dage korrigeres med 250 producerede kyllinger per DE per dag.

b) Slagtekyllinger mellem 32-35 dage korrigeres med 233 producerede kyllinger per DE per dag.

c) Slagtekyllinger mellem 35-40 dage korrigeres med 160 producerede kyllinger per DE per dag.

d) Slagtekyllinger inkl. skrabekyllinger over 40 dage korrigeres med 100 producerede kyllinger per DE per dag.

e) Økologiske slagtekyllinger korrigeres med 25 producerede kyllinger per DE per dag.

Andre husdyrarter
   
Dyretype
Enhed
Antal enheder til 1 DE
Moderfår med lam, kød- og malkegeder med kid
1 årsfår/ged
7
Mohairgeder med kid
1 årsged
8,7
Heste under 300 kg
1 årshest
4,7
Heste 300 kg-under 500 kg
1 årshest
2,9
Heste 500 kg-under 700 kg
1 årshest
2,3
Heste 700 kg og derover
1 årshest
1,9
Mink, ildere o.l.
1 årstæve
34

8) For andre dyretyper end de i bilaget nævnte omregnes til dyreenheder ud fra følgende beregningsmetoder (prioriteret rækkefølge):

Den producerede gødnings indhold af kvælstof, idet 1 dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager ved det staldsystem med mindst mulig kvælstoftab.

Opgørelse af foderforbrug, idet der regnes med 5000 foderenheder per DE.

Opgørelse af det faktiske indhold af næringsstoffer (analyse med tilhørende mængdeopgørelse), idet 100 kg N ab lager svarer til 1 DE.

9) For gødning fra fælles gødningsanlæg (fællesbiogasanlæg og lignende) skal der foretages omregning til dyreenheder ud fra en omregningsfaktor, hvor en dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager.

AFSNIT E

Omregningsfaktorerne i dette afsnit, der svarer til omregningsfaktorerne i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006, som indsat ved bilag 1 til bekendtgørelse nr. 949 af 29. juli 2010, og som ændret ved bilag 1 til bekendtgørelse nr. 114 af 11. februar 2011, skal anvendes ved:

a) Beregning af dyreenheder for så vidt angår harmonireglerne i perioden fra den 1. august 2011 til den 31. juli 2012.

b) Beregning af husdyrbrugets størrelse omregnet i dyreenheder ved behandlingen af ansøgning om eller klage over tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter §§ 11 og 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, herunder ved behandlingen af hjemviste sager, hvis ansøgningen er indgivet til kommunalbestyrelsen i perioden fra den 1. august 2011 til den 30. september 2012.

(Omregningsfaktorerne er fastsat ud fra normtal 2008/2009, der er udarbejdet af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (nu Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet). 1 dyreenhed (DE) er fastsat ud fra 100 kg N ab lager per DE i det staldsystem, hvor kvælstofindholdet i husdyrgødningen er størst. Der tages dog ikke hensyn til forældede staldsystemer, for visse dyretyper tages heller ikke hensyn til, at en lille andel går på dybstrøelse, og for mink er der taget hensyn til, at erhvervet inden 2015 vil reducere kvælstofudskillelsen med 15 %.)

Kvæg
   
Dyretype
Enhed
Antal enheder til 1 DE
Malkekøer tung race uden opdræt (9234 kg mælk)
1 årsko
0,75
Malkekøer Jersey uden opdræt (6555 kg mælk)
1 årsko
0,88
Opdræt og stude 0-6 mdr. tung race
1 årsdyr
3,7
Opdræt og stude 0-6 mdr. Jersey
1 årsdyr
5,0
Opdræt 6-27 mdr. tung race
1 årsdyr
2,0
Opdræt 6-25 mdr. Jersey
1 årsdyr
2,7
Ammekøer uden opdræt, under 400 kg
1 årsdyr
2,3
Ammekøer uden opdræt, 400-600 kg
1 årsdyr
1,6
Ammekøer uden opdræt, over 600 kg
1 årsdyr
1,4
Tyrekalve 0-6 mdr. tung race
1 produceret dyr
8,5
Tyrekalve 6 mdr. -slagtning (440 kg) tung race
1 produceret dyr
4,0
Tyrekalve 0-6 mdr. Jersey
1 produceret dyr
11,5
Tyrekalve 6 mdr. -slagtning (328 kg) Jersey
1 produceret dyr
5,1
Avlstyre tung race
1 årstyr
1,8
Avlstyre Jersey
1 årstyr
2,4

1) Ved en mælkeydelse, som afviger fra 9234 kg (tung race) og 6555 kg (jersey), skal der korrigeres på følgende måde :

Tung race:

Omregningsfaktoren korrigeres, således at antal årskøer per DE er 1/(0,56414+0,0000833*kg mælk)

Jersey:

Omregningsfaktoren korrigeres, således at antal årskøer per DE er 1/(0,43498+0,000107*kg mælk)

Mælkeydelsen er den gennemsnitlige årsydelse i kg mælk fra ydelseskontrollen. Besætninger uden for den officielle ydelseskontrol, hvor der kun indgår en race, skal anvende leveret mælk per årsko * 1,07.

Besætninger uden for den officielle ydelseskontrol, hvori der indgår både jersey og tung race, skal anvende en mælkeydelse på henholdsvis 6555 og 9234 kg mælk korrigeret med følgende faktor:

(total leveret mælk * 1,07)/(antal årskøer af jersey * 6555 + antal årskøer af stor race * 9234)

2) Ved afvigende vægtgrænser for tyre skal der korrigeres på følgende måde:

Tung race:

a) Fra fødsel til 6 måneder: 1530 kg tilvækst beregnes som 1 DE

b) Fra 6 måneder til slagtning: 880 kg tilvækst beregnes som 1 DE

Jersey:

a) Fra fødsel til 6 måneder: 1380 kg tilvækst beregnes som 1 DE

b) Fra 6 måneder til slagtning: 933 kg tilvækst beregnes som 1 DE

For tyrekalve ældre end 6 måneder beregnes korrektionen ud fra produktionen af tyrekalve fra 6 måneder til slagtning, ligesom tyrekalve yngre end 6 måneder beregnes ud fra produktionen af tyrekalve fra 0-6 måneder.

Hvor den præcise vægt ikke kendes, fastsættes vægten til og med 13 mdr. på følgende måde:

Tyre af tung race: Fødselsvægten er 40 kg, tilvæksten 30 kg pr. måned op til 6 måneder og herefter 33 kg pr. måned. Tyre af ammekøer beregnes som tung race.

Jerseytyre: Fødselsvægten er 25 kg, tilvæksten 20 kg pr. måned op til 6 måneder, og herefter 28 kg pr. måned.

Avlstyre beregnes som tyre op til 440 kg for tyre af tung race og 328 kg for Jerseytyre.

3) På bedrifter, hvor opdrættet eller stude har en anden aldersmæssig sammensætning end ved normal forekomst af opdræt i en kvægbesætning, skal antallet af årsdyr pr. DE beregnes ud fra gennemsnitsalderen for opdrættet ud fra følgende formler:

a) Opdræt, tung race, 0-6 mdr : Årsdyr per DE = 8,77/((gennemsnitsalder i mdr*0,146)+1,93)

b) Opdræt, tung race, 6-27 mdr : Årsdyr per DE = 8,68/((gennemsnitsalder i mdr*0,146)+1,93)

c) Opdræt, Jersey, 0-6 mdr : Årsdyr per DE = 9,02/((gennemsnitsalder i mdr*0,115)+1,46)

d) Opdræt, Jersey, 6-25 mdr : Årsdyr per DE = 8,76/((gennemsnitsalder i mdr*0,115)+1,46)

Gennemsnitsalder i måneder skal angives som den gennemsnitlige alder i løbet af hele planperioden. Et årsdyr beregnes som 365 foderdage.

Svin
   
Dyretype
Enhed
Antal enheder til 1 DE
Søer med grise til fravænning (4 uger~7,3 kg)
1 årsso
4,3
Smågrise fra 7,3 til 32 kg
1 produceret dyr
200
Slagtesvin fra 32 til 107 kg
1 produceret dyr
36

4) Normalt opdræt af polte til erstatning af udsatte avlsdyr er indeholdt i »søer«, d.v.s. polte tæller som søer fra 1. løbning. Indtil 107 kg beregnes polte som slagtesvin.

5) Ved afvigende vægtgrænser for smågrise og slagtesvin skal der korrigeres på følgende måde:

a) Under 40 kg: 4940 kg tilvækst beregnes som 1 DE.

b) Fra 40 - 87 kg: 2910 kg tilvækst beregnes som 1 DE.

c) Fra vægt over 87 kg: 2000 kg tilvækst beregnes som 1 DE.

6) Ved en afvigende fravænningsvægt på mere end 7,3 kg ændres omregningsfaktoren for søer med grise til fravænning på samme måde som nævnt under punkt 5. Ændringen beregnes ud fra det aktuelle antal pattegrise.

Fjerkræ
   
Dyretype
Enhed
Antal enheder til 1 DE
Høner til ægproduktion
1 årsdyr
166
Hønniker til konsumægproduktion
1 produceret
1400
Hønniker til HPR (Hvid Plymouth Rock)
1 produceret
1100
Slagtekyllinger 30 dage
1 produceret
4200
Slagtekyllinger 32 dage
1 produceret
3700
Slagtekyllinger 35 dage
1 produceret
3000
Slagtekyllinger 40 dage
1 produceret
2200
Slagtekyllinger 45 dage
1 produceret
1700
Skrabekyllinger 56 dage
1 produceret
2400
Økologiske slagtekyllinger 81 dage
1 produceret
1300
Kalkuner tunge, hunner
1 produceret
310
Kalkuner tunge, hanner
1 produceret
170
Ænder
1 produceret
820
Gæs
1 produceret
270

7) Ved afvigende slagtealdre for kyllinger i intervallet 25-50 dage beregnes antal produceret per DE på følgende måde:

a) Slagtekyllinger under 32 dage korrigeres med 250 producerede kyllinger per DE per dag.

b) Slagtekyllinger mellem 32-35 dage korrigeres med 233 producerede kyllinger per DE per dag.

c) Slagtekyllinger mellem 35-40 dage korrigeres med 160 producerede kyllinger per DE per dag.

d) Slagtekyllinger inkl. skrabekyllinger over 40 dage korrigeres med 100 producerede kyllinger per DE per dag.

e) Økologiske slagtekyllinger korrigeres med 25 producerede kyllinger per DE per dag.

Andre husdyrarter
   
Dyretype
Enhed
Antal enheder til 1 DE
Moderfår med lam, kød- og malkegeder med kid
1 årsfår/ged
7
Mohairgeder med kid
1 årsged
8,7
Heste under 300 kg
1 årshest
4,7
Heste 300 kg-under 500 kg
1 årshest
2,9
Heste 500 kg-under 700 kg
1 årshest
2,3
Heste 700 kg og derover
1 årshest
1,9
Mink, ildere o.l.
1 årstæve
34

8) For andre dyretyper end de i bilaget nævnte omregnes til dyreenheder ud fra følgende beregningsmetoder (prioriteret rækkefølge):

Den producerede gødnings indhold af kvælstof, idet 1 dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager ved det staldsystem med mindst mulig kvælstoftab.

Opgørelse af foderforbrug, idet der regnes med 5000 foderenheder per DE.

Opgørelse af det faktiske indhold af næringsstoffer (analyse med tilhørende mængdeopgørelse), idet 100 kg N ab lager svarer til 1 DE.

9) For gødning fra fælles gødningsanlæg (fællesbiogasanlæg og lignende) skal der foretages omregning til dyreenheder ud fra en omregningsfaktor, hvor en dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager.

AFSNIT F

Omregningsfaktorerne i dette afsnit anvendes ved:

a) Beregning af dyreenheder for så vidt angår harmonireglerne i perioden fra den 1. august 2012 til den 31. juli 2013.

b) Beregning af husdyrbrugets størrelse omregnet i dyreenheder ved behandlingen af ansøgning om eller klage over tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter §§ 11 og 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, herunder ved behandlingen af hjemviste sager, hvis ansøgningen er indgivet til kommunalbestyrelsen i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 31. september 2013.

c) Vurderingen efter bilag 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug ved behandlingen af ansøgning om eller klage over tilladelse eller godkendelse af husdyrbrug efter §§ 10, 11, 12 eller godkendelse af arealer efter § 16 i lov om godkendelse m.v. af husdyrbrug, herunder ved behandlingen af hjemviste sager, hvis ansøgningen er indgivet til kommunalbestyrelsen i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 31. september 2013.

(Omregningsfaktorerne er fastsat ud fra normtal 2008/2009, der er udarbejdet af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (nu Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet). 1 dyreenhed (DE) er fastsat ud fra 100 kg N ab lager per DE i det staldsystem, hvor kvælstofindholdet i husdyrgødningen er størst. Der tages dog ikke hensyn til forældede staldsystemer, for visse dyretyper tages heller ikke hensyn til, at en lille andel går på dybstrøelse, og for mink er der taget hensyn til, at erhvervet inden 2015 vil reducere kvælstofudskillelsen med 15 %.)

Kvæg
   
Dyretype
Enhed
Antal enheder til 1 DE
Malkekøer tung race uden opdræt (9297 kg EKM**)
1 årsko
0,75
Malkekøer Jersey uden opdræt (8395 kg EKM**)
1 årsko
0,88
Opdræt og stude 0-6 mdr. tung race
1 årsdyr
3,7
Opdræt og stude 0-6 mdr. Jersey og visse mindre racer*
1 årsdyr
5,0
Opdræt 6-27 mdr. tung race
1 årsdyr
2,0
Opdræt 6-25 mdr. Jersey og visse mindre racer*
1 årsdyr
2,7
Ammekøer uden opdræt, under 400 kg
1 årsdyr
2,3
Ammekøer uden opdræt, 400-600 kg
1 årsdyr
1,6
Ammekøer uden opdræt, over 600 kg
1 årsdyr
1,4
Tyrekalve 0-6 mdr. tung race
1 produceret dyr
8,5
Tyrekalve 6 mdr. -slagtning (440 kg) tung race
1 produceret dyr
4,0
Tyrekalve 0-6 mdr. Jersey og visse mindre racer*
1 produceret dyr
11,5
Tyrekalve 6 mdr. -slagtning (328 kg) Jersey og visse mindre racer*
1 produceret dyr
5,1
Avlstyre tung race
1 årstyr
1,8
Avlstyre Jersey og visse mindre racer*
1 årstyr
2,4

* En ko defineres som en jerseyko, hvis der er mindst 87,5 % gener fra Jersey. Ved »visse mindre racer« menes Dexter, Galloway og Skotsk Højlandskvæg. For disse mindre racer gælder, at 75 % af generne skal komme fra summen af de tre racer. Man vil i relation til omregningsfaktorene ikke kunne anvende omregningsfaktoren for jersey og visse mindre racer, hvis faderracen ikke er kendt i de to foregående generationer.
** EKM = energikorrigeret mælk

1) Ved en mælkeydelse, opgjort som EKM, som afviger fra 9297 kg EKM (tung race) og 8395 kg EKM (jersey), skal der korrigeres på følgende måde:

Tung race:

Omregningsfaktoren korrigeres, således at antal årskøer per DE er 1/(0,5738+0,0000817*kg EKM)

Jersey:

Omregningsfaktoren korrigeres, således at antal årskøer per DE er 1/(0,4429+0,0000826*kg EKM)

Mælkeydelsen er den gennemsnitlige årsydelse i kg EKM fra ydelseskontrollen. Besætninger uden for den officielle ydelseskontrol, hvor der kun indgår en race, skal anvende leveret EKM per årsko * 1,055.

Besætninger uden for den officielle ydelseskontrol, hvori der indgår både Jersey og tung race, skal anvende en mælkeydelse på henholdsvis 8395 og 9297 kg EKM korrigeret med følgende faktor:

(total leveret EKM * 1,055)/(antal årskøer af Jersey * 8395 + antal årskøer af stor race * 9297)

2) Ved afvigende vægtgrænser for tyre skal der korrigeres på følgende måde:

Tung race:

a) Fra fødsel til 6 måneder: 1530 kg tilvækst beregnes som 1 DE

b) Fra 6 måneder til slagtning: 880 kg tilvækst beregnes som 1 DE

Jersey og visse mindre racer:

a) Fra fødsel til 6 måneder: 1380 kg tilvækst beregnes som 1 DE

b) Fra 6 måneder til slagtning: 933 kg tilvækst beregnes som 1 DE

For tyrekalve ældre end 6 måneder beregnes korrektionen ud fra produktionen af tyrekalve fra 6 måneder til slagtning, ligesom tyrekalve yngre end 6 måneder beregnes ud fra produktionen af tyrekalve fra 0-6 måneder.

Hvor den præcise vægt ikke kendes, fastsættes vægten til og med 13 mdr. på følgende måde:

Tyre af tung race: Fødselsvægten er 40 kg, tilvæksten 30 kg pr. måned op til 6 måneder og herefter 33 kg pr. måned. Tyre af ammekøer beregnes som tung race.

Tyre af Jersey og visse mindre racer: Fødselsvægten er 25 kg, tilvæksten 20 kg pr. måned op til 6 måneder, og herefter 28 kg pr. måned.

Avlstyre beregnes som tyre op til 440 kg for tyre af tung race og 328 kg for tyre af Jersey og visse mindre racer.

3) På bedrifter, hvor opdrættet eller stude har en anden aldersmæssig sammensætning end ved normal forekomst af opdræt i en kvægbesætning, skal antallet af årsdyr pr. DE beregnes ud fra gennemsnitsalderen for opdrættet ud fra følgende formler:

a) Opdræt, tung race, 0-6 mdr : Årsdyr per DE = 8,77/((gennemsnitsalder i mdr*0,146)+1,93)

b) Opdræt, tung race, 6-27 mdr : Årsdyr per DE = 8,68/((gennemsnitsalder i mdr*0,146)+1,93)

c) Opdræt, Jersey og visse mindre racer, 0-6 mdr : Årsdyr per DE = 9,02/((gennemsnitsalder i mdr*0,115)+1,46)

d) Opdræt, Jersey og visse mindre racer, 6-25 mdr : Årsdyr per DE = 8,76/((gennemsnitsalder i mdr*0,115)+1,46)

Gennemsnitsalder i måneder skal angives som den gennemsnitlige alder i løbet af hele planperioden. Et årsdyr beregnes som 365 foderdage. Opdræt og stude med en alder over 27 mdr. (tung race) og 25 mdr. (Jersey og visse mindre racer) indgår i beregningen af gennemsnitsalder med en alder på henholdsvis 27 mdr. og 25 mdr.

Svin
   
Dyretype
Enhed
Antal enheder til 1 DE
Søer med grise til fravænning (4 uger~7,3 kg)
1 årsso
4,3
Smågrise fra 7,3 til 32 kg
1 produceret dyr
200
Slagtesvin fra 32 til 107 kg
1 produceret dyr
36

4) Normalt opdræt af polte til erstatning af udsatte avlsdyr er indeholdt i »søer«, d.v.s. polte tæller som søer fra 1. løbning. Indtil 107 kg beregnes polte som slagtesvin.

5) Ved afvigende vægtgrænser for smågrise og slagtesvin skal der korrigeres på følgende måde:

a) Under 40 kg: 4940 kg tilvækst beregnes som 1 DE.

b) Fra 40 - 87 kg: 2910 kg tilvækst beregnes som 1 DE.

c) Fra vægt over 87 kg: 2000 kg tilvækst beregnes som 1 DE.

6) Ved en afvigende fravænningsvægt på mere end 7,3 kg ændres omregningsfaktoren for søer med grise til fravænning på samme måde som nævnt under punkt 5. Ændringen beregnes ud fra det aktuelle antal pattegrise.

Fjerkræ
   
Dyretype
Enhed
Antal enheder til 1 DE
Høner til ægproduktion
1 årsdyr
166
Hønniker til konsumægproduktion
1 produceret
1400
Hønniker til HPR (Hvid Plymouth Rock)
1 produceret
1100
Slagtekyllinger 30 dage
1 produceret
4200
Slagtekyllinger 32 dage
1 produceret
3700
Slagtekyllinger 35 dage
1 produceret
3000
Slagtekyllinger 40 dage
1 produceret
2200
Slagtekyllinger 45 dage
1 produceret
1700
Skrabekyllinger 56 dage
1 produceret
2400
Økologiske slagtekyllinger 81 dage
1 produceret
1300
Kalkuner tunge, hunner
1 produceret
310
Kalkuner tunge, hanner
1 produceret
170
Ænder
1 produceret
820
Gæs
1 produceret
270

7) Ved afvigende slagtealdre for kyllinger i intervallet 25-50 dage beregnes antal produceret per DE på følgende måde:

a) Slagtekyllinger under 32 dage korrigeres med 250 producerede kyllinger per DE per dag.

b) Slagtekyllinger mellem 32-35 dage korrigeres med 233 producerede kyllinger per DE per dag.

c) Slagtekyllinger mellem 35-40 dage korrigeres med 160 producerede kyllinger per DE per dag.

d) Slagtekyllinger inkl. skrabekyllinger over 40 dage korrigeres med 100 producerede kyllinger per DE per dag.

e) Økologiske slagtekyllinger korrigeres med 25 producerede kyllinger per DE per dag.

Andre husdyrarter
   
Dyretype
Enhed
Antal enheder til 1 DE
Moderfår med lam, kød- og malkegeder med kid
1 årsfår/ged
7
Mohairgeder med kid
1 årsged
8,7
Heste under 300 kg
1 årshest
4,7
Heste 300 kg-under 500 kg
1 årshest
2,9
Heste 500 kg-under 700 kg
1 årshest
2,3
Heste 700 kg og derover
1 årshest
1,9
Mink, ildere o.l.
1 årstæve
34

8) For andre dyretyper end de i bilaget nævnte omregnes til dyreenheder ud fra følgende beregningsmetoder (prioriteret rækkefølge):

Den producerede gødnings indhold af kvælstof, idet 1 dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager ved det staldsystem med mindst mulig kvælstoftab.

Opgørelse af foderforbrug, idet der regnes med 5000 foderenheder per DE.

Opgørelse af det faktiske indhold af næringsstoffer (analyse med tilhørende mængdeopgørelse), idet 100 kg N ab lager svarer til 1 DE.

9) For gødning fra fælles gødningsanlæg (fællesbiogasanlæg og lignende inklusiv anlæg baseret på afgasset vegetabilsk biomasse) skal der foretages omregning til dyreenheder ud fra en omregningsfaktor, hvor en dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager.

AFSNIT G

Omregningsfaktorerne i dette afsnit anvendes ved:

a) Beregning af dyreenheder for så vidt angår harmonireglerne fra den 1. august 2013.

b) Beregning af husdyrbrugets størrelse omregnet i dyreenheder ved behandlingen af ansøgning om eller klage over tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter §§ 11 og 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, herunder ved behandlingen af hjemviste sager, hvis ansøgningen er indgivet til kommunalbestyrelsen den 1. oktober 2013 til den 30. september 2014.

c) Vurderingen efter bilag 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug ved behandlingen af ansøgning om eller klage over tilladelse eller godkendelse af husdyrbrug efter §§ 10, 11, 12 eller godkendelse af arealer efter § 16 i lov om godkendelse m.v. af husdyrbrug, herunder ved behandlingen af hjemviste sager, hvis ansøgningen er indgivet til kommunalbestyrelsen den 1. oktober 2013 til den 30. september 2014.

(Omregningsfaktorerne er fastsat ud fra normtal 2008/2009, der er udarbejdet af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet (nu Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet). 1 dyreenhed (DE) er fastsat ud fra 100 kg N ab lager per DE i det staldsystem, hvor kvælstofindholdet i husdyrgødningen er størst. Der tages dog ikke hensyn til forældede staldsystemer, for visse dyretyper tages heller ikke hensyn til, at en lille andel går på dybstrøelse.)

Kvæg
   
Dyretype
Enhed
Antal enheder til 1 DE
Malkekøer tung race uden opdræt (9297 kg EKM**)
1 årsko
0,75
Malkekøer Jersey uden opdræt (8395 kg EKM**)
1 årsko
0,88
Opdræt og stude 0-6 mdr. tung race
1 årsdyr
3,7
Opdræt og stude 0-6 mdr. Jersey og visse mindre racer*
1 årsdyr
5,0
Opdræt 6-27 mdr. tung race
1 årsdyr
2,0
Opdræt 6-25 mdr. Jersey og visse mindre racer*
1 årsdyr
2,7
Ammekøer uden opdræt, under 400 kg
1 årsdyr
2,3
Ammekøer uden opdræt, 400-600 kg
1 årsdyr
1,6
Ammekøer uden opdræt, over 600 kg
1 årsdyr
1,4
Tyrekalve 0-6 mdr. tung race
1 produceret dyr
8,5
Tyrekalve 6 mdr. -slagtning (440 kg) tung race
1 produceret dyr
4,0
Tyrekalve 0-6 mdr. Jersey og visse mindre racer*
1 produceret dyr
11,5
Tyrekalve 6 mdr. -slagtning (328 kg) Jersey og visse mindre racer*
1 produceret dyr
5,1
Avlstyre tung race
1 årstyr
1,8
Avlstyre Jersey og visse mindre racer*
1 årstyr
2,4

* En ko defineres som en jerseyko, hvis der er mindst 87,5 % gener fra Jersey. Ved »visse mindre racer« menes Dexter, Galloway og Skotsk Højlandskvæg. For disse mindre racer gælder, at 75 % af generne skal komme fra summen af de tre racer. Man vil i relation til omregningsfaktorene ikke kunne anvende omregningsfaktoren for jersey og visse mindre racer, hvis faderracen ikke er kendt i de to foregående generationer.

** EKM = energikorrigeret mælk

1) Ved en mælkeydelse, opgjort som EKM, som afviger fra 9297 kg EKM (tung race) og 8395 kg EKM (jersey), skal der korrigeres på følgende måde:

Tung race:

Omregningsfaktoren korrigeres, således at antal årskøer per DE er 1/(0,5738+0,0000817*kg EKM)

Jersey:

Omregningsfaktoren korrigeres, således at antal årskøer per DE er 1/(0,4429+0,0000826*kg EKM)

Mælkeydelsen er den gennemsnitlige årsydelse i kg EKM fra ydelseskontrollen. Besætninger uden for den officielle ydelseskontrol, hvor der kun indgår en race, skal anvende leveret EKM per årsko * 1,055.

Besætninger uden for den officielle ydelseskontrol, hvori der indgår både Jersey og tung race, skal anvende en mælkeydelse på henholdsvis 8395 og 9297 kg EKM korrigeret med følgende faktor:

(total leveret EKM * 1,055)/(antal årskøer af Jersey * 8395 + antal årskøer af stor race * 9297)

2) Ved afvigende vægtgrænser for tyre skal der korrigeres på følgende måde:

Tung race:

a) Fra fødsel til 6 måneder: 1530 kg tilvækst beregnes som 1 DE

b) Fra 6 måneder til slagtning: 880 kg tilvækst beregnes som 1 DE

Jersey og visse mindre racer:

a) Fra fødsel til 6 måneder: 1380 kg tilvækst beregnes som 1 DE

b) Fra 6 måneder til slagtning: 933 kg tilvækst beregnes som 1 DE

For tyrekalve ældre end 6 måneder beregnes korrektionen ud fra produktionen af tyrekalve fra 6 måneder til slagtning, ligesom tyrekalve yngre end 6 måneder beregnes ud fra produktionen af tyrekalve fra 0-6 måneder.

Hvor den præcise vægt ikke kendes, fastsættes vægten til og med 13 mdr. på følgende måde:

Tyre af tung race: Fødselsvægten er 40 kg, tilvæksten 30 kg pr. måned op til 6 måneder og herefter 33 kg pr. måned. Tyre af ammekøer beregnes som tung race.

Tyre af Jersey og visse mindre racer: Fødselsvægten er 25 kg, tilvæksten 20 kg pr. måned op til 6 måneder, og herefter 28 kg pr. måned.

Avlstyre beregnes som tyre op til 440 kg for tyre af tung race og 328 kg for tyre af Jersey og visse mindre racer.

3) På bedrifter, hvor opdrættet eller stude har en anden aldersmæssig sammensætning end ved normal forekomst af opdræt i en kvægbesætning, skal antallet af årsdyr pr. DE beregnes ud fra gennemsnitsalderen for opdrættet ud fra følgende formler:

a) Opdræt, tung race, 0-6 mdr : Årsdyr per DE = 8,77/((gennemsnitsalder i mdr*0,146)+1,93)

b) Opdræt, tung race, 6-27 mdr : Årsdyr per DE = 8,68/((gennemsnitsalder i mdr*0,146)+1,93)

c) Opdræt, Jersey og visse mindre racer, 0-6 mdr : Årsdyr per DE = 9,02/((gennemsnitsalder i mdr*0,115)+1,46)

d) Opdræt, Jersey og visse mindre racer, 6-25 mdr : Årsdyr per DE = 8,76/((gennemsnitsalder i mdr*0,115)+1,46)

Gennemsnitsalder i måneder skal angives som den gennemsnitlige alder i løbet af hele planperioden. Et årsdyr beregnes som 365 foderdage. Opdræt og stude med en alder over 27 mdr. (tung race) og 25 mdr. (Jersey og visse mindre racer) indgår i beregningen af gennemsnitsalder med en alder på henholdsvis 27 mdr. og 25 mdr.

Svin
   
Dyretype
Enhed
Antal enheder til 1 DE
Søer med grise til fravænning (4 uger~7,3 kg)
1 årsso
4,3
Smågrise fra 7,3 til 32 kg
1 produceret dyr
200
Slagtesvin fra 32 til 107 kg
1 produceret dyr
36

4) Normalt opdræt af polte til erstatning af udsatte avlsdyr er indeholdt i »søer«, d.v.s. polte tæller som søer fra 1. løbning. Indtil 107 kg beregnes polte som slagtesvin.

5) Ved afvigende vægtgrænser for smågrise og slagtesvin skal der korrigeres på følgende måde:

a) Under 40 kg: 4940 kg tilvækst beregnes som 1 DE.

b) Fra 40 - 87 kg: 2910 kg tilvækst beregnes som 1 DE.

c) Fra vægt over 87 kg: 2000 kg tilvækst beregnes som 1 DE.

6) Ved en afvigende fravænningsvægt på mere end 7,3 kg ændres omregningsfaktoren for søer med grise til fravænning på samme måde som nævnt under punkt 5. Ændringen beregnes ud fra det aktuelle antal pattegrise.

Fjerkræ
   
Dyretype
Enhed
Antal enheder til 1 DE
Høner til ægproduktion
1 årsdyr
166
Hønniker til konsumægproduktion
1 produceret
1400
Hønniker til HPR (Hvid Plymouth Rock)
1 produceret
1100
Slagtekyllinger 30 dage
1 produceret
4200
Slagtekyllinger 32 dage
1 produceret
3700
Slagtekyllinger 35 dage
1 produceret
3000
Slagtekyllinger 40 dage
1 produceret
2200
Slagtekyllinger 45 dage
1 produceret
1700
Skrabekyllinger 56 dage
1 produceret
2400
Økologiske slagtekyllinger 81 dage
1 produceret
1300
Kalkuner tunge, hunner
1 produceret
310
Kalkuner tunge, hanner
1 produceret
170
Ænder
1 produceret
820
Gæs
1 produceret
270

7) Ved afvigende slagtealdre for kyllinger i intervallet 25-50 dage beregnes antal produceret per DE på følgende måde:

a) Slagtekyllinger under 32 dage korrigeres med 250 producerede kyllinger per DE per dag.

b) Slagtekyllinger mellem 32-35 dage korrigeres med 233 producerede kyllinger per DE per dag.

c) Slagtekyllinger mellem 35-40 dage korrigeres med 160 producerede kyllinger per DE per dag.

d) Slagtekyllinger inkl. skrabekyllinger over 40 dage korrigeres med 100 producerede kyllinger per DE per dag.

e) Økologiske slagtekyllinger korrigeres med 25 producerede kyllinger per DE per dag.

Andre husdyrarter
   
Dyretype
Enhed
Antal enheder til 1 DE
Moderfår med lam, kød- og malkegeder med kid
1 årsfår/ged
7
Mohairgeder med kid
1 årsged
8,7
Heste under 300 kg
1 årshest
4,7
Heste 300 kg-under 500 kg
1 årshest
2,9
Heste 500 kg-under 700 kg
1 årshest
2,3
Heste 700 kg og derover
1 årshest
1,9
Mink, ildere o.l.
1 årstæve
30

8) For andre dyretyper end de i bilaget nævnte omregnes til dyreenheder ud fra følgende beregningsmetoder (prioriteret rækkefølge):

Den producerede gødnings indhold af kvælstof, idet 1 dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager ved det staldsystem med mindst mulig kvælstoftab.

Opgørelse af foderforbrug, idet der regnes med 5000 foderenheder per DE.

Opgørelse af det faktiske indhold af næringsstoffer (analyse med tilhørende mængdeopgørelse), idet 100 kg N ab lager svarer til 1 DE.

9) For gødning fra fælles gødningsanlæg (fællesbiogasanlæg og lignende inklusiv anlæg baseret på afgasset vegetabilsk biomasse) skal der foretages omregning til dyreenheder ud fra en omregningsfaktor, hvor en dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager.

AFSNIT H

Omregningsfaktorerne i dette afsnit anvendes ved:

a) Beregning af dyreenheder for så vidt angår harmonireglerne fra den 1. august 2014.

b) Beregning af husdyrbrugets størrelse omregnet i dyreenheder ved behandlingen af ansøgning om eller klage over tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter §§ 11 og 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, herunder ved behandlingen af hjemviste sager, hvis ansøgningen er indgivet til kommunalbestyrelsen den 1. oktober 2014 eller senere.

c) Vurderingen efter bilag 3 og 4 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug ved behandlingen af ansøgning om eller klage over tilladelse eller godkendelse af husdyrbrug efter §§ 10, 11, 12 eller godkendelse af arealer efter § 16 i lov om godkendelse m.v. af husdyrbrug, herunder ved behandlingen af hjemviste sager, hvis ansøgningen er indgivet til kommunalbestyrelsen den 1. oktober 2014 eller senere.

(Omregningsfaktorerne er fastsat ud fra normtal for husdyrgødningens indhold af næringsstoffer, 2013, der er udarbejdet af Aarhus Universitet, Foulum (DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug). 1 dyreenhed (DE) er fastsat ud fra 100 kg N ab lager per DE i det staldsystem, hvor kvælstofindholdet i husdyrgødningen er størst. Der tages dog ikke hensyn til forældede staldsystemer, for visse dyretyper tages heller ikke hensyn til, at en lille andel dyr går på dybstrøelse.)

Kvæg
   
Dyretype
Enhed
Antal enheder til 1 DE
Malkekøer tung race uden opdræt (9517 kg EKM**)
1 årsko
0,75
Malkekøer Jersey uden opdræt (8594 kg EKM**)
1 årsko
0,88
Opdræt og stude 0-6 mdr. tung race
1 årsdyr
3,7
Opdræt og stude 0-6 mdr. Jersey og visse mindre racer*
1 årsdyr
5,0
Opdræt 6-27 mdr. tung race
1 årsdyr
2,1
Opdræt 6-25 mdr. Jersey og visse mindre racer*
1 årsdyr
2,8
Ammekøer uden opdræt, under 400 kg
1 årsdyr
2,3
Ammekøer uden opdræt, 400-600 kg
1 årsdyr
1,6
Ammekøer uden opdræt, over 600 kg
1 årsdyr
1,4
Tyrekalve 0-6 mdr. tung race
1 produceret dyr
8,5
Tyrekalve 6 mdr. -slagtning (440 kg) tung race
1 produceret dyr
3,9
Tyrekalve 0-6 mdr. Jersey og visse mindre racer*
1 produceret dyr
11,5
Tyrekalve 6 mdr. -slagtning (328 kg) Jersey og visse mindre racer*
1 produceret dyr
5,1
Avlstyre tung race
1 årstyr
1,8
Avlstyre Jersey og visse mindre racer*
1 årstyr
2,4

* En ko defineres som en jerseyko, hvis der er mindst 87,5 % gener fra Jersey. Ved »visse mindre racer« menes Dexter, Galloway og Skotsk Højlandskvæg. For disse mindre racer gælder, at 75 % af generne skal komme fra summen af de tre racer. Man vil i relation til omregningsfaktorerne ikke kunne anvende omregningsfaktoren for jersey og visse mindre racer, hvis faderracen ikke er kendt i de to foregående generationer.

**EKM = energikorrigeret mælk

1) Ved en mælkeydelse, opgjort som EKM, som afviger fra 9517 kg EKM (tung race) og 8594 kg EKM (jersey), skal der korrigeres på følgende måde:

Tung race:

Omregningsfaktoren korrigeres, således at antal årskøer per DE er 1/(0,560556 + 0,0000812 * kg EKM)

Jersey:

Omregningsfaktoren korrigeres, således at antal årskøer per DE er 1/(0,433370 + 0,0000818 * kg EKM)

Mælkeydelsen er den gennemsnitlige årsydelse i kg EKM fra ydelseskontrollen. Besætninger uden for den officielle ydelseskontrol, hvor der kun indgår en race, skal anvende leveret EKM per årsko * 1,055.

Besætninger uden for den officielle ydelseskontrol, hvori der indgår både Jersey og tung race, skal anvende en mælkeydelse på henholdsvis 8594 og 9517 kg EKM korrigeret med følgende faktor:

(total leveret EKM * 1,055)/(antal årskøer af Jersey * 8594 + antal årskøer af stor race * 9517)

2) Ved afvigende vægtgrænser for tyre skal der korrigeres på følgende måde:

Tung race:

a) Fra fødsel til 6 måneder: 1530 kg tilvækst beregnes som 1 DE

b) Fra 6 måneder til slagtning: 858 kg tilvækst beregnes som 1 DE

Jersey og visse mindre racer:

a) Fra fødsel til 6 måneder: 1380 kg tilvækst beregnes som 1 DE

b) Fra 6 måneder til slagtning: 933 kg tilvækst beregnes som 1 DE

For ældre tyrekalve end 6 måneder beregnes korrektionen ud fra produktionen af tyrekalve fra 6 måneder til slagtning, ligesom yngre tyrekalve end 6 måneder beregnes ud fra produktionen af tyrekalve fra 0-6 måneder.

Hvor den præcise vægt ikke kendes, fastsættes vægten til og med 13 mdr. på følgende måde:

Tyre af tung race: Fødselsvægten er 40 kg, tilvæksten 30 kg pr. måned op til 6 måneder og herefter 33 kg pr. måned. Tyre af ammekøer beregnes som tung race.

Tyre af Jersey og visse mindre racer: Fødselsvægten er 25 kg, tilvæksten 20 kg pr. måned op til 6 måneder, og herefter 28 kg pr. måned.

Avlstyre beregnes som tyre op til 440 kg for tyre af tung race og 328 kg for tyre af Jersey og visse mindre racer.

3) På bedrifter, hvor opdrættet eller stude har en anden aldersmæssig sammensætning end ved normal forekomst af opdræt i en kvægbesætning, skal antallet af årsdyr pr. DE beregnes ud fra gennemsnitsalderen for opdrættet ud fra følgende formler:

a) Opdræt, tung race, 0-6 mdr: Årsdyr per DE = 8,77/((gennemsnitsalder i mdr*0,146)+1,93)

b) Opdræt, tung race, 6-27 mdr: Årsdyr per DE = 9,11/((gennemsnitsalder i mdr*0,146)+1,93)

c) Opdræt, Jersey og visse mindre racer, 0-6 mdr: Årsdyr per DE = 9,02/((gennemsnitsalder i mdr*0,115)+1,46)

d) Opdræt, Jersey og visse mindre racer, 6-25 mdr: Årsdyr per DE = 9,08/((gennemsnitsalder i mdr*0,115)+1,46)

Gennemsnitsalder i måneder skal angives som den gennemsnitlige alder i løbet af hele planperioden. Et årsdyr beregnes som 365 foderdage. Opdræt og stude med en alder over 27 mdr. (tung race) og 25 mdr. (Jersey og visse mindre racer) indgår i beregningen af gennemsnitsalder med en alder på henholdsvis 27 mdr. og 25 mdr.

Svin
   
Dyretype
Enhed
Antal enheder til 1 DE
Søer med grise til fravænning (4 uger~7,2 kg)
1 årsso
4,4
Smågrise fra 7,2 til 32 kg
1 produceret dyr
208
Slagtesvin fra 32 til 107 kg
1 produceret dyr
39

4) Normalt opdræt af polte til erstatning af udsatte avlsdyr er indeholdt i »søer«, d.v.s. polte tæller som søer fra 1. løbning. Indtil 107 kg beregnes polte som slagtesvin.

5) Ved afvigende vægtgrænser for smågrise og slagtesvin skal der korrigeres på følgende måde:

a) Under 40 kg: 5167 kg tilvækst beregnes som 1 DE.

b) Fra 40 - 87 kg: 3088 kg tilvækst beregnes som 1 DE.

c) Fra vægt over 87 kg: 2254 kg tilvækst beregnes som 1 DE.

6) Ved en afvigende fravænningsvægt på mere end 7,2 kg ændres omregningsfaktoren for søer med grise til fravænning på samme måde som nævnt under punkt 5. Ændringen beregnes ud fra det aktuelle antal pattegrise.

Fjerkræ
   
Dyretype
Enhed
Antal enheder til 1 DE
Høner til ægproduktion
1 årsdyr
170
Hønniker til konsumægproduktion
1 produceret
1440
Hønniker til rugeægsproduktion (HPR)
1 produceret
1750
Slagtekyllinger 30 dage
1 produceret
4210
Slagtekyllinger 32 dage
1 produceret
3640
Slagtekyllinger 35 dage
1 produceret
3020
Slagtekyllinger 40 dage
1 produceret
2270
Slagtekyllinger 45 dage
1 produceret
1790
Skrabekyllinger 56 dage
1 produceret
2460
Økologiske slagtekyllinger 81 dage
1 produceret
1290
Kalkuner tunge, hunner
1 produceret
315
Kalkuner tunge, hanner
1 produceret
173
Ænder
1 produceret
820
Gæs
1 produceret
266

7) Ved afvigende slagtealdre for kyllinger i over 25 dage beregnes antal produceret per DE på følgende måde:

a) Slagtekyllinger under 32 dage korrigeres med 285 producerede kyllinger per DE per dag.

b) Slagtekyllinger mellem 32-35 dage korrigeres med 310 producerede kyllinger per DE per dag.

c) Slagtekyllinger mellem 35-40 dage korrigeres med 150 producerede kyllinger per DE per dag.

d) Slagtekyllinger mellem 40-50 dage korrigeres med 100 producerede kyllinger per DE per dag.

e) Skrabekyllinger (50-62 dage) korrigeres med 100 producerede kyllinger per DE per dag.

f) Økologiske slagtekyllinger korrigeres med 25 producerede kyllinger per DE per dag.

Andre husdyrarter
   
Dyretype
Enhed
Antal enheder til 1 DE
Moderfår med lam, kød- og malkegeder med kid
1 årsfår/ged
7
Mohairgeder med kid
1 årsged
6,3
Heste under 300 kg
1 årshest
4,7
Heste 300 kg-under 500 kg
1 årshest
2,9
Heste 500 kg-under 700 kg
1 årshest
2,3
Heste 700 kg og derover
1 årshest
1,9
Mink, ildere o.l.
1 årstæve
29

8) For andre dyretyper end de i bilaget nævnte omregnes til dyreenheder ud fra følgende beregningsmetoder (prioriteret rækkefølge):

Den producerede gødnings indhold af kvælstof, idet 1 dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager ved det staldsystem med mindst mulig kvælstoftab.

Opgørelse af foderforbrug, idet der regnes med 5000 foderenheder per DE.

Opgørelse af det faktiske indhold af næringsstoffer (analyse med tilhørende mængdeopgørelse), idet 100 kg N ab lager svarer til 1 DE.

9) For gødning fra fælles gødningsanlæg (fællesbiogasanlæg og lignende inklusiv anlæg baseret på afgasset vegetabilsk biomasse) skal der foretages omregning til dyreenheder ud fra en omregningsfaktor, hvor en dyreenhed svarer til 100 kg N ab lager.


Bilag 2

Etablering af beholderbarriere, jf. § 19, stk. 2

Etablering af beholderbarriere, jf. § 19, stk. 2, skal anmeldes til kommunalbestyrelsen i henhold til § 64, stk. 2, og skal ved anmeldelsen opfylde følgende betingelser:

1) Barrieren skal etableres som en jordvold eller en vold af samme materialer, som den beholder den opføres omkring. Farverne skal være i samme farve som beholderen eller i jordfarve.

2) Afstanden mellem beholderen og barrierens fod må maksimalt være 20 m. Barrierens højde må maksimalt være 1 m under beholderens højde over terræn.

3) Barrieren placeres ikke nærmere end 30 m til naboskel.

4) Senest den 31. december året efter etablering af barrieren, skal der være etableret afskærmende beplantning omkring barrieren eller på selve barrieren, hvis denne etableres ved jordvold. Den afskærmende beplantning skal bestå af naturligt hjemmehørende løvtræarter eller buske.


Bilag 3

Betingelser for udbringning af husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse på en bedrift, hvor mindst 2/3 af den producerede mængde kvælstof stammer fra kvæg, jf. § 37, stk. 2

På en bedrift må der udbringes en husdyrgødningsmængde svarende til 230 kg kvælstof pr. ha pr. planperiode, jf. bekendtgørelsens § 37, stk. 2, på følgende betingelser:

1) På kvægbruget skal 70 pct. eller mere af arealet til rådighed for tilførsel af husdyrgødning dyrkes med roer, græs eller græsudlæg. Opgørelsen af arealet til rådighed følger bekendtgørelsens § 41, stk. 2.

2) I dette bilag forstås ved:

a) Roer: Foderroer.

b) Græs: Permanente græsarealer eller græs i omdrift.

c) Græsudlæg: Græs udlagt før eller efter høst, dog senest den 1. august i vårbyg, helsæd, grønkorn eller silomajs.

d) Pløjelag: De øverste 30 cm af agerjorden, hvor jordbundsanalysen foretages for at sikre korrekt gødskning.

3) Husdyrgødning må ikke udbringes i perioden den 31. august til den 1. marts på et græsareal, som pløjes i samme planperiode. Der skal foreligge en dateret erklæring underskrevet af driftsherren til dokumentation heraf.

4) Græsarealer i omdrift må kun pløjes om i perioden den 1. marts til den 1. juni, hvorefter arealet skal dyrkes med en afgrøde med kvælstofbehov, jf. den til enhver tid gældende bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag.

5) Græsudlæg må tidligst nedpløjes eller nedvisnes den 1. marts.

6) Bælgsæd og andre kvælstoffikserende afgrøder som f.eks. rød- og hvidkløver må ikke dyrkes på de arealer, som bedriften har til rådighed. Dette gælder dog ikke kløver og lucerne i græsmarker med under 50 pct. kløver og lucerne og byg/ærter, der er udlagt med græs.

7) Der skal foretages N- og P-analyser af pløjelaget mindst hvert 4. år pr. 5 ha på hele arealet i omdrift, som kvægbruget har til rådighed i den planperiode, hvor prøverne foretages. Der skal foreligge dateret dokumentation herfor f.eks. i form af N-min-beregning og jordanalysekort.

8) Virksomheden skal for hver planperiode, hvor undtagelsen ønskes anvendt, senest den dato, der er anført som ansøgningsfrist i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om elektronisk Fællesskema og markkort, ansøge om anvendelse af undtagelsen, samt foretage en gødningsplanlægning, jf. lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, i Miljø- og Fødevareministeriets Tast Selv-service via www.virk.dk eller www.lfst.dk.

9) Kvægbrugets gødningsplan for dyrkede og udyrkede arealer skal udover de forhold, der følger af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser, indeholde følgende:

a) en skitse, der viser de enkelte markers beliggenhed,

b) oplysning om antallet af husdyr, en beskrivelse af opstaldnings- og opbevaringssystemer, herunder opbevaringskapaciteten for gødning,

c) en beregning af det fosfor, der produceres på bedriften,

d) en beskrivelse af eventuel gødningsbehandling og forventede egenskaber for den behandlede gødning,

e) oplysning om mængde og type af husdyrgødning, som leveres udenfor eller modtages på bedriften,

f) oplysning om afgrødens forventede fosforbehov for hver mark,

g) en beregning af fosfor, der tilføres med husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse og handelsgødning for hver mark og

h) angivelse af tidspunkt for tilførsel af husdyrgødning og handelsgødning.

10) Kvægbrugets gødningsplan skal revideres senest 7 dage efter enhver ændring.


Bilag 4

Jordbrugsvirksomheders husdyrefterafgrødekrav, jf. § 31, stk. 1

Af tabel 1 fremgår husdyrefterafgrødekravet for planperioden 2017/2018 for oplande, der afvander til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, jf. den til enhver tid gældende bekendtgørelse om kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder. Der er alene fastsat et husdyrefterafgrødekrav i oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, hvor der er sket en stigning i mængden af udbragt husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse og affald fra planperioden 2006/2007 til planperioden 2014/20151. Husdyrefterafgrødekravet er (som de pligtige efterafgrøder) angivet som procent af jordbrugsvirksomhedens efterafgrødegrundareal. Bedrifter, der udbringer husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse og affald svarende til 30 kg N/ha harmoniareal eller derover, og som har arealer inden for oplande med et husdyrefterafgrødekrav, omfattes af krav om udlæg af husdyrefterafgrøder i planperioden 2017/2018. Bedrifter, der udbringer husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse og affald i mængder svarende til 30 kg N/ha harmoniareal eller derover og under 80 kg N/ha harmoniareal, tildeles et halveret efterafgrødekrav i forhold til bedrifter, der udbringer 80 kg N/ha harmoniareal eller derover, svarende til de procentsatser, som fremgår af tabellen.

For at illustrere omfanget af de enkelte oplandes krav viser tabellen også det forventede samlede husdyrefterafgrødekrav i hektar for oplandene.

Hvis jordbrugsvirksomheden i planperioden 2017/2018 har arealer i flere oplande, beregnes jordbrugsvirksomhedens husdyrefterafgrødekrav som et vægtet gennemsnit ud fra andelen af jordbrugsvirksomhedens samlede areal i planperioden 2017/2018, der ligger i de enkelte oplande og de tilhørende husdyrefterafgrødekrav opgjort i procent i oplandene, vist i tabel 1.

Tabel 1: Husdyrefterafgrødekrav for planperioden 2017/2018.

Som en hjælp til at læse tabellen er oplande, hvor der ikke er fastsat et husdyrefterafgrødekrav, markeret med gråt.

Oplands-nr.
Oplandsnavn
Husdyrefterafgrødekrav
(procent af efterafgrødegrundareal)
Forventede samlede husdyrefterafgrødekrav (hektar)
Bedrifter, der udbringer 30 kg N eller derover og under 80 kg N i organisk gødning pr. hektar
Bedrifter, der udbringer 80 kg N i organisk gødning eller derover pr. hektar
1
Roskilde Fjord, ydre
0,0 pct.
0,0 pct.
0
2
Roskilde Fjord, indre
0,0 pct.
0,0 pct.
0
3
Isefjord
0,0 pct.
0,0 pct.
0
4
Øresund
0,0 pct.
0,0 pct.
0
5
Øresund, N-følsom natur
0,0 pct.
0,0 pct.
0
6
Farum Sø
8,5 pct.
17,1 pct.2
7,8
7
Fure Sø
0,0 pct.
0,0 pct.
0
8
Gentofte Sø
0,0 pct.
0,0 pct.
0
9
Korsør Nor
0,0 pct.
0,0 pct.
0
10
Basnæs Nor
0,0 pct.
0,0 pct.
0
11
Holsteinborg Nor
0,0 pct.
0,0 pct.
0
12
Skælskør Fjord og Nor
1,3 pct.
2,6 pct.
9,0
13
Musholm Bugt, indre
0,0 pct.
0,0 pct.
0
14
Musholm Bugt, indre, N-følsom natur
0,1 pct.
0,1 pct.
0,2
15
Kattegat, Jylland, Læsø
0,0 pct.
0,0 pct.
0
16
Kattegat, Jylland, Læsø, N-følsom natur
1,2 pct.
2,4 pct.
722
17
Jerup Hede m.fl.
3,0 pct.
6,0 pct.
44
18
Skagerak og Vesterhavet, Nordenfjords
0,0 pct.
0,0 pct.
0
19
Lild Strandkær
19,0 pct.
38,0 pct.2
4,4
20
Nors Sø
2,0 pct.
4,0 pct.
21
21
Ålvand
0,0 pct.
0,0 pct.
0
22
Nissum Bredning m.fl.
0,6 pct.
1,3 pct.
2.334
23
Bjørnholms Bugt m.fl.
1,7 pct.
3,4 pct.
1.574
24
Hjarbæk Fjord
1,4 pct.
2,8 pct.
1.157
25
Mariager Fjord
0,6 pct.
1,1 pct.
173
26
Nissum Fjord
0,2 pct.
0,5 pct.
263
27
Skagerak og Vesterhavet, Nord
0,0 pct.
0,0 pct.
0
28
Randers Fjord
0,0 pct.
0,0 pct.
0
29
Kattegat, Djursland, Anholt
0,0 pct.
0,0 pct.
0
30
Kattegat, Djursland, Anholt, N-følsom natur
0,0 pct.
0,0 pct.
0
31
Ebeltoft Vig
0,0 pct.
0,0 pct.
0
32
Ebeltoft Vig, N-følsom natur
0,0 pct.
0,0 pct.
0
33
Stavns Fjord
0,0 pct.
0,0 pct.
0
34
Århus Bugt nord
0,0 pct.
0,0 pct.
0
35
Århus Bugt nord, N-følsom natur
0,0 pct.
0,0 pct.
0
36
Århus Bugt, Samsø
0,0 pct.
0,0 pct.
0
37
Århus Bugt, Samsø, N-følsom natur
0,0 pct.
0,0 pct.
0
38
Ringkøbing Fjord
2,4 pct.
4,9 pct.
5.506
39
Skagerak og Vesterhavet, Midt
0,0 pct.
0,0 pct.
0
40
Horsens Fjord
0,0 pct.
0,0 pct.
0
41
Norsminde Fjord
0,0 pct.
0,0 pct.
0
42
Århus Bugt vest
0,0 pct.
0,0 pct.
0
43
Århus Bugt vest, N-følsom natur
0,0 pct.
0,0 pct.
0
44
Sejerøbugt, Jammerland Bugt
0,0 pct.
0,0 pct.
0
45
Sejerøbugt, Jammerland Bugt, N-følsom natur
0,0 pct.
0,0 pct.
0
46
Kalundborg Fjord
0,0 pct.
0,0 pct.
0
47
Storebælt, Sjællands Odde
0,0 pct.
0,0 pct.
0
48
Kattegat, Sjælland
0,0 pct.
0,0 pct.
0
49
Kattegat, Sjælland, N-følsom natur
0,0 pct.
0,0 pct.
0
50
Sø nedstrøms Hammermøllen
0,0 pct.
0,0 pct.
0
51
Køge Bugt
0,0 pct.
0,0 pct.
0
52
Køge Bugt, N-følsom natur
0,0 pct.
0,0 pct.
0
53
Smålandsfarvandet, syd
0,0 pct.
0,0 pct.
0
54
Smålandsfarvandet, syd, N-følsom natur
0,0 pct.
0,0 pct.
0
55
Karrebæk Fjord
0,0 pct.
0,0 pct.
0
56
Dybsø Fjord
0,0 pct.
0,0 pct.
0
57
Avnø Fjord
1,3 pct.
2,7 pct.
43
58
Guldborgsund
0,0 pct.
0,0 pct.
0
59
Storebælt og Smålandsfarvandet
0,0 pct.
0,0 pct.
0
60
Storebælt og Smålandsfarvandet, N-følsom natur
0,0 pct.
0,0 pct.
0
61
Smålandsfarvandet, åbne del
0,0 pct.
0,0 pct.
0
62
Smålandsfarvandet, åbne del, N-følsom natur
0,0 pct.
0,0 pct.
0
63
Nakskov Fjord
0,0 pct.
0,0 pct.
0
64
Østersøen
0,0 pct.
0,0 pct.
0
65
Østersøen, N-følsom natur
0,0 pct.
0,0 pct.
0
66
Fakse Bugt
0,0 pct.
0,0 pct.
0
67
Fakse Bugt, N-følsom natur
0,0 pct.
0,0 pct.
0
68
Præstø Fjord
0,0 pct.
0,0 pct.
0
69
Stege Bugt
0,0 pct.
0,0 pct.
0
70
Stege Nor
0,0 pct.
0,0 pct.
0
71
Rødsand
0,0 pct.
0,0 pct.
0
72
Bornholm, Østersøen
0,0 pct.
0,0 pct.
0
73
Christiansø, Østersøen
0,0 pct.
0,0 pct.
0
74
Borgesø
17,4 pct.
34,7 pct.2
2,3
75
Åremyr
0,0 pct.
0,0 pct.
0
76
Bastemose
0,0 pct.
0,0 pct.
0
77
Sø ved Ølene
9,0 pct.
18,1 pct.2
1,6
78
Lister Dyb, Vidå-Kruså delen
0,0 pct.
0,0 pct.
0
79
Lister Dyb, Vidå-Kruså delen, N-følsom natur
1,9 pct.
3,7 pct.
1.460
80
Juvre Dyb, Lister Dyb m.fl.
1,9 pct.
3,7 pct.
5.559
81
Skagerak og Vesterhavet, Syd
0,0 pct.
0,0 pct.
0
82
Skagerak og Vesterhavet, Syd, N-følsom natur
0,0 pct.
0,0 pct.
0
83
Grovsø
0,0 pct.
0,0 pct.
0
84
Grærup Langsø
0,0 pct.
0,0 pct.
0
85
Kallesmærsk Hede m.fl.
1,6 pct.
3,2 pct.
158
86
Genner Bugt
0,0 pct.
0,0 pct.
0
87
Åbenrå Fjord
0,0 pct.
0,0 pct.
0
88
Als Fjord, Als Sund m.fl.
0,0 pct.
0,0 pct.
0
89
Haderslev Fjord
0,0 pct.
0,0 pct.
0
90
Avnø Vig
0,0 pct.
0,0 pct.
0
91
Hejlsminde Nor
0,0 pct.
0,0 pct.
0
92
Flensborg Fjord og Nybøl Nor
0,0 pct.
0,0 pct.
0
93
Flensborg Fjord og Nybøl Nor, N-følsom natur
1,3 pct.
2,5 pct.
78
94
Vejle Fjord
0,0 pct.
0,0 pct.
0
95
Kolding Fjord
0,0 pct.
0,0 pct.
0
96
Lillebælt, Jylland
0,0 pct.
0,0 pct.
0
97
Lillebælt, Jylland, N-følsom natur
0,0 pct.
0,0 pct.
0
98
Bredningen
0,0 pct.
0,0 pct.
0
99
Emtekær Nor
1,5 pct.
3,0 pct.
11
100
Orestrand
0,3 pct.
0,7 pct.
0,3
101
Gamborg Fjord og Nor
0,0 pct.
0,0 pct.
0
102
Bågø Nor
0,0 pct.
0,0 pct.
0
103
Aborg Minde Nor
0,7 pct.
1,4 pct.
58
104
Helnæs Bugt
0,0 pct.
0,0 pct.
0
105
Helnæs Bugt, N-følsom natur
0,0 pct.
0,0 pct.
0
106
Torø Vig og Torø Nor
0,0 pct.
0,0 pct.
0
107
Lillebælt, Fyn
0,0 pct.
0,0 pct.
0
108
Lillebælt, Fyn, N-følsom natur
0,0 pct.
0,0 pct.
0
109
Nærå Strand
0,3 pct.
0,6 pct.
18
110
Dalby bugt
0,0 pct.
0,0 pct.
0
111
Lillestrand
0,5 pct.
1,0 pct.
4,1
112
Odense Fjord
0,0 pct.
0,0 pct.
0
113
Odense Fjord, N-følsom natur
0,0 pct.
0,0 pct.
0
114
Århus Bugt syd
0,0 pct.
0,0 pct.
0
115
Århus Bugt syd, N-følsom natur
1,4 pct.
2,7 pct.
8,1
116
Nyborg Fjord, Holckenhavn Fjord
0,0 pct.
0,0 pct.
0
117
Nyborg Fjord, Holckenhavn Fjord, N-følsom natur
0,0 pct.
0,0 pct.
0
118
Kerteminde Fjord, Kertinge Nor
0,0 pct.
0,0 pct.
0
119
Storebælt SV og NV
0,0 pct.
0,0 pct.
0
120
Storebælt SV og NV, N-følsom natur
0,0 pct.
0,0 pct.
0
121
Nakkebølle Fjord
0,0 pct.
0,0 pct.
0
122
Skårupøre Sund
0,0 pct.
0,0 pct.
0
123
Thurø Bund
0,0 pct.
0,0 pct.
0
124
Lindelse Nor
2,0 pct.
3,9 pct.
36
125
Vejlen
0,0 pct.
0,0 pct.
0
126
Salme Nor
0,0 pct.
0,0 pct.
0
127
Tryggelev Nor
0,0 pct.
0,0 pct.
0
128
Kløven
0,0 pct.
0,0 pct.
0
129
Lunkebugten
0,0 pct.
0,0 pct.
0
130
Lunkebugten, N-følsom natur
0,0 pct.
0,0 pct.
0
131
Langelandssund
0,0 pct.
0,0 pct.
0
132
Langelandssund, N-følsom natur
0,0 pct.
0,0 pct.
0
133
Faaborg Fjord
0,0 pct.
0,0 pct.
0
134
Det sydfynske Øhav, åbne del
0,0 pct.
0,0 pct.
0
135
Det sydfynske Øhav, åbne del, N-følsom natur
0,0 pct.
0,0 pct.
0

1) Seneste kontrollerede planperiode.

2) Efterafgrødekravet falder i nogle oplande ud med en høj værdi. Det hænger sammen med, at der i oplandet er sket en relativ stor stigning i mængden af udbragt husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse og affald samtidig med, at efterafgrødegrundarealet i oplandet er begrænset. Det skal i den forbindelse bemærkes, at jordbrugsvirksomheden forventeligt vil have betydeligt areal uden for de pågældende oplande, som typisk vil være små oplande. Dermed vil jordbrugsvirksomhedens husdyrefterafgrødekrav blive opgjort som et vægtet gennemsnit ud fra andelen af det samlede areal i de enkelte oplande og de tilhørende husdyreftergrødekrav i procent, således at den enkelte jordbrugsvirksomheds husdyreftergrødekrav i praksis forventes at blive betydeligt lavere.

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, EF-Tidende 1991, nr. L 375, side 1, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368. Bekendtgørelsen har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (informationsproceduredirektivet).