Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion - chikane - uddannelse - parts- og vidneforklaring

J. nr. 2016-6811-30532

En muslimsk kvinde klagede over chikane på grund af sin religiøse påklædning i forbindelse danskundervisning i hf-enkeltfag og ved udmeldelse fra holdet.

Uddannelsen tjente efter sit formål til at fremme muligheden for erhvervsmæssig beskæftigelse og faldt derfor inden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.

I forhold til spørgsmålet om chikane havde der mellem dansklæreren og blandt andet den muslimske kvinde været konflikter i undervisningen, hvilket havde medført klager over dansklæreren og involvering af studievejledningen. Det var dog uklart, om dansklæreren havde udsat den muslimske kvinde for chikane. Det var derfor også uklart, om udmeldelsen af klager, der var begrundet i manglende studieaktivitet, havde sammenhæng med eventuel chikane.

Nævnet fandt det nødvendigt med bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Klagen blev derfor afvist.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af religion i forbindelse med undervisning i dansk på en voksenuddannelse og ved udmeldelse fra holdet.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen. En afgørelse af, om du er blevet forskelsbehandlet på grund af religion, kræver bevisførelse i form af mundtlige partsog vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Klager, der er en ung muslimsk kvinde, begyndte i skoleåret 2015/16 til dansk som hf-enkeltfag på indklagede uddannelsesinstitution.

Af e-mail fra klagers mor til indklagedes rektor fra den 19. oktober 2015 fremgår:

”Jeg er mor til […klager] og vil så gerne have et møde med dig hvor både […X], min datter […klager], [. . . to andre piger fra klassen med udenlandsk klingende navne], evt. andre fra klassen og jeg er til stede.

Jeg var på skolen i dag for at snakke med […X] da jeg blev ringet op af […klager], men […X] havde ikke tid til at tale med mig, og så spurgte jeg efter dig men fik at vide at du først er på skolen igen i morgen.

Jeg skriver til dig angående den episode der skete i dag mandag den 19. Okt, for at finde en løsning på det der sker for de piger så de i fremtiden kan få fred og koncentrerer sig om deres studie, for de ønsker at fortsætte og vil gerne have en uddannelse og jeg håber ikke at pga. […X’s] personlige holdninger mod de piger kommer til at forhindrer dem i at fortsætte.

[…Klager] kommer altid hjem efter dansk timen og er meget ked af det, og pga. […X’s] adfærd i klassen har hun fået koncentrations besvær.

Håber at hører fra dig snarest, beklager ulejligheden og takker dig på forhånd. ”

Af rektors svar fra den 20. oktober 2015 fremgår:

”Tak for din mail. Det er meget beklageligt, at samtalen om klagen gik så dårligt på holdet i går. Vi er i gang med overvejelser om det videre forløb i sagen bl.a. med involvering af vores studievejledere. ”

Klagers mor skrev følgende besked til rektor senere samme dag: ”Tak for svaret.

Ja det var desværre meget meget skuffende af en lærer at hun reagerede på denne måde, hun havde gjort pigerne til grin, nægtede alt hvad der stod i klagerne, ville hænge klagerne op i klassen, og pigerne måtte ikke åbne deres mund og sige deres mening, der var ingen samtale. Pigerne vil så gerne tage en uddannelse og de ønsker ikke at noget som helst vil stå i vejen for dem, fra lærerens holdning eller deres påklædning.

Pigerne vil ikke skifte hold da de har det godt på holdet med deres kammerater og det vil være en uretfærdig handling hvis nogen overvejer dette, de har i forvejen svært ved at føle sig tryg nye steder, så et nyt hold vil ikke være på tale, de føler sig anderledes fordi de bliver behandlet anderledes og det er virkelig trist, det er danske muslimske piger vi taler om og de har samme rettigheder som alle andre fra skolen, det eneste de vil have fra læreren er at hun respekterer dem og behandler dem godt som alle andre.

Jeg vil ikke have at nogen tager nogle beslutninger inden vi kan tage en snak. ”

Den 3. februar 2016 blev klager udmeldt fra faget dansk.

Af klagers e-mail af 5. februar 2016 til rektor fremgår blandt andet:

”jeg [er] ikke den eneste der manglede at aflevere de sidste opgaver og der er masser af andre fra klassen der har mere fravær end mig og de sidder stadigvæk og får undervisning.

Jeg synes selv at siden jeg startede er jeg blevet uretfærdig behandlet (af […X]) og det er ikke kun mig, men alle os med anderledes beklædning men især mig, fordi jeg nok er den eneste der ikke siger så meget og vil ikke svare igen, jeg ved at […X] har personlige fordomme, men hun burde holde det inde i sig selv så det ikke kommer til at gå ud over vores fremtid og uddannelse, min mor mener også at jeg er blevet uretfærdig behandlet og har altid ville gå videre med det til undervisningsministeriet samt medierne, men jeg har holdt hende tilbage, jeg må indrømme at det har påvirket mig meget psykisk at blive undervist at […X] pga. hendes fordomme, hun behandler mig anderledes end alle andre.

[…]

Jeg mangler 3-4 mdr. og så får jeg afsluttet Dansk, derfor ønsker jeg en chance for at fortsætte som jeg har gjort, og fordi at jeg har prøvet at rette op på mit fravær og min skriftlige studieaktivitet. ”

Den 8. februar 2016 fik klager meddelelse om, at indklagede med henblik på at bedømme klagers faglige niveau havde besluttet at give hende en chance for at deltage i undervisningen de næste to uger.

Den 9. februar 2016 gjorde klagers mor i en e-mail til rektor opmærksom på, at klager var glad for at kunne deltage i undervisningen, men at hun syntes, at klager var blevet uretfærdigt behandlet i forhold til de andre elever. Af e-mailen fremgår herudover blandt andet:

”jeg synes der er mange spørgsmålstegn ved […klagers] udmeldelse, men det har jeg et svar på, det er fordi min datter har en anderledes påklædning og fordi min datter er en velopdraget pige der ikke vil svare sin lærer igen, men hvis hun var en rapkæftet pige, så ville det her aldrig ske”

Klager blev endeligt udmeldt fra faget dansk den 26. februar 2016. Af studievejledningskoordinatorens e-mail til klager fremgår:

”Efter et møde mellem rektor […], din dansklærer […X] og undertegnede er det besluttet, at du bliver udmeldt fra danskholdet. Årsagen er, at du i den skriftlige opgave ikke viser, at du har fået tilstrækkelig udbytte af undervisningen. Selvom du havde lærerbogen til rådighed har du ikke brugt den faglige terminologi tilfredsstillende. I dag mødte du 35 minutter for sent, du svarede ikke på de faglige spørgsmål, som læreren stillede direkte til dig, du kom for sent efter pausen, og du afleverede ikke den skriftlige opgave. ”

Klagers mor skrev den 1. marts 2016 til rektor med bemærkninger til bortvisningen. Af e-mailen fremgår blandt andet:

”I påstår at hun blev smidt ud af holdet pga. hendes skriftlige opgave ikke viser at hun har fået tilstrækkelig udbytte af undervisningen, det er fuldstændig løgn.

Hun kom 35 min for sent, ja det er rigtigt, men gad jeres "fordomsfrie" dansklærer at tage imod lægeerklæringen, nej desværre, hun gad ikke engang at kigge på hende, […klager] havde feber denne dag og var syg og kunne ikke komme i skole, men vi tog til lægen alligevel og hun fik noget medicin og betalte for en lægeerklæring, for at bevise overfor læreren hvorfor hun kom for sent, og hun tvang sig selv i at komme i skole […]

Så påstår (…X] at hun ikke svarede på de faglige spørgsmål som hun stillede direkte til […X], det er endnu en stor løgn, og det kan bevises, for ingen fra holdet hørte hende stille […klager] et eneste spørgsmål, så det passer heller ikke.

[…]

Hun påstår at […klager] ikke afleverede opgaven som […klager] har lavet på 6 hele sider, det passer ikke, for hun prøvede at aflevere den, men hun [X] nægtede at tage imod den […]”

Af besvarelse fra rektor fra den 18. marts 2016 fremgår blandt andet:

”Jf. bekendtgørelse af lov om uddannelse til højere forberedelseseksamen kapitel 8 § 35 stk. 1 kan en kursist klage til undervisningsministeren over et kursus' leders afgørelse, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Du har klaget over din datters udmeldelse og din datters dansklærer herunder opbakning til dansklæreren.

[…Klager] er blevet udmeldt fra […indklagede] på grund af manglende studieaktivitet. […Klager] er gentagne gange kommet for sent til undervisningen. Hun deltager ikke aktivt

undervisningen, når hun er til stede, og hun har ikke afleveret skriftlige opgaver i tilstrækkeligt omfang.

[…]

Vores vicerektor har været involveret i sagen med din datters hold, da der var opstået en konflikt mellem nogle kursister og læreren herunder din datter. Vicerektors vurdering er, at din datter og de øvrige kursister havde misforstået eller brudt de regler læreren har opstillet for god klasserumskultur. Hun har på HR chefens kontor

talt med din datter om, at der skal være en god tone i klasserummet, og at det er læreren, der leder klasserummet.

Vi har i perioden arbejdet med at genskabe en god tone på holdet herunder involveret studievejledningen og seneste aktiveret en tolærerordning. ”

Klagers mor klagede den 20. maj 2016 til ministeriet over indklagedes afgørelse om bortvisning.

Klagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 13. juni 2016. Den 30. november 2016 traf en styrelse, der hører under ministeriet,

afgørelse om at opretholde indklagedes afgørelse om bortvisning. Af be-

grundelsen fremgår blandt andet:

”Styrelsen har som generelt udgangspunkt, at uddannelsesinstitutionernes ledere og deres medarbejdere er de bedst skikkede til at foretage alle de skøn, som er nødvendige for at drive en undervisningsinstitution, herunder i forhold til iværksættelse af sanktioner i forbindelse med elevers/kursisters overtrædelse af studieog ordensregler. Styrelsen vil således generelt være tilbageholdende med at tilsidesætte et skøn, som er udøvet af en institutions ledelse.

Styrelsen lægger på baggrund af sagens materiale til grund, at […klager] har haft et fravær, som har været problematisk højt, på trods af særlige studieaktivitetsaftaler. […Klagers] fravær har således haft et sådant omfang, at institutionen har fundet, at […klager] ikke fagligt kan følge det hold, som hun har været tilmeldt.

Skolen tilbød […klager] at udarbejde en skriftlig opgave på skolen med henblik på en vurdering af […klagers] faglige niveau efter det store fravær. Skolens vurdering var, at besvarelsen af opgaven viste, at […klager] ikke havde fået tilstrækkeligt udbytte af undervisningen. Styrelsen har ikke grundlag for at bestride skolens faglige vurdering af denne opgave. ”

Styrelsen fandt dog anledning til at kritisere indklagedes sagsbehandling, da der blandt andet ikke var foretaget skriftlig partshøring af klager inden udmeldelsen. Der var dog efter styrelsens opfattelse ikke tale om en konkret væsentlig mangel, og indklagedes afgørelse blev derfor ikke ophævet.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet forskelsbehandlet på grund af sin muslimske påklædning. Klager ønsker at opnå retfærdighed og vil gerne have godtgørelse.

Hun vil først og fremmest klage over uddannelsesinstitutionens beslutning om, at hun er blevet udmeldt af danskholdet uden gyldig grund. Mange andre elever fra holdet, som er etniske danskere, har mere fravær end klager og mangler også afleveringer, men det ser X bort fra.

Hun vil også klage over dansklæreren X og HR-chefen, vicerektoren og studievejlederen, der alle har støttet X.

X har fra starten været efter de muslimsk klædte piger. Hun har været meget aggressiv. Hun har talt til eleverne på en uacceptabel måde, for eksempel ved at sige ”hold kæft” og ”kælling”. Hun har udstillet de muslimske piger på en nedladende måde i klassen.

Klager er blevet uretfærdigt behandlet i hele forløbet. Hun er blevet udsat for chikane af X, selvom hun altid har været velopdragen og aldrig svaret sine lærere imod. X har nogle fordomme, som hun ikke kan holde for sig selv.

Der er klaget over X flere gange siden starten på skoleåret, men der er ikke taget hånd om det.

Vicerektoren har sagt til en af de muslimsk klædte piger fra klassen, at ”jeg ved at du bliver uretfærdigt behandlet, og jeg ville heller ikke acceptere at blive behandlet på den måde, men du må bide det i dig og acceptere det”.

Ledelsen burde have bakket de muslimsk klædte piger op og have sagt fra.

Klager har også haft engelsk som enkeltfag hos indklagede, men her er der aldrig klaget over hende eller nogen af de andre piger.

Mange af de andre elever fra klassen har vist deres støtte til klager og opfordret til ikke at acceptere denne diskrimination.

Indklagede anfører, at klager er blevet udmeldt fra danskholdet på grund af manglende studieaktivitet. Udmeldelsen er sket i overensstemmelse med studieog ordensreglerne, og udmeldelsen har ikke haft noget at gøre med X’s eventuelle holdning til kursisterne på holdet.

Indklagede vurderer løbende alle kursisternes studieaktivitet og læring. Hvis en kursist ikke er studieaktiv, ender det med udmeldelse.

Vicerektoren har været involveret i danskholdets konflikt ved, at hun mindst én gang har været med X nede på holdet for at præcisere, at læreren leder klasserummet.

Nogle kursister har været utilfredse med X’s håndtering af holdets studieaktivitet og klasserumskultur. Hvis X har brugt udtryk som beskrevet i klagen, er det uheldigt.

X har ikke oplevet klasserumskulturen, som den er beskrevet af klager. X har oplevet, at nogle kursister har været konfliktsøgende, og hvor hun har fastholdt, at der skulle være arbejdsro i undervisningen.

HR-chefen har på et tidspunkt talt med en kursist fra klagers hold, men har derudover ikke været involveret i forløbet.

Indklagede har i en periode arbejdet med at genskabe en god tone på holdet og herunder involveret studievejledningen. Derudover har indklagede aktiveret en tolærerordning, der skulle bidrage til forbedring af klasserumskulturen via feedback mellem lærerne.

Indklagede beklager, at klager har oplevet sit forløb så negativt, og at hendes lærers relation til kursisterne ifølge klager har været uheldig.

Indklagedes pædagogiske profil tilsiger, at der i undervisningen er åbenhed, engagement og respekt for forskellighed.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af blandt andet religion efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven § 3, stk. 2, at forbuddet mod forskelsbehandling gælder enhver, der driver vejledningsog uddannelsesvirksomhed som nævnt i stk. 1. I § 3, stk. 1, er der henvist til erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling.

Nævnet lægger til grund, at forskelsbehandlingsloven gælder for uddannelsesinstitutioner mv. i det omfang, institutionens tiltag tager sigte på at fremme muligheden for erhvervsmæssig beskæftigelse.

Det fremgår af bekendtgørelse af lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen, at uddannelsen til højere forberedelseseksamen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfag) er målrettet mod voksne med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion. Uddannelsen tilbydes som undervisning i enkeltfag og i faggrupper. De enkelte fag og faggrupper afsluttes med prøver efter national standard og kan sammenstykkes til en samlet enkeltfagseksamen. Hf-enkeltfag har til formål, at voksne kursister opnår almendannelse, viden og kompetencer, som danner grundlag for videre uddannelse eller øger mulighederne på arbejdsmarkedet.

Erhvervsuddannelse omfatter alle videregående uddannelser og må efter nævnets vurdering også gælde de uddannelser, der danner grundlag for og således giver adgang til videregående uddannelse. Uddannelse til højere forberedelseseksamen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning har til formål at opnå almendannelse, viden og kompetencer, som danner grundlag for videre uddannelse eller øger mulighederne på arbejdsmarkedet.

Nævnet vurderer på den baggrund, at uddannelsen tjener til at fremme muligheden for erhvervsmæssig beskæftigelse og derfor falder inden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.

Klager mener sig forskelsbehandlet på grund af sin religiøse påklædning, både under undervisningsforløbet i skoleåret 2015/16 og i forbindelse med udmeldelsen fra danskfaget i februar 2016.

Chikane betragtes som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til en persons religion finder sted med det formål, eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Nævnet lægger til grund, at der mellem dansklæreren X og flere kursister, heriblandt klager, har været konflikter i forbindelse med undervisningen, hvilket har medført klager over X og involvering af blandt andet studievejledningen.

På baggrund af de foreliggende oplysninger finder nævnet det imidlertid uklart, om X i den forbindelse har udsat klager for chikane med relation til hendes religion. Nævnet finder det også uklart, om udmeldelsen af klager, der var begrundet i manglende studieaktivitet, har sammenhæng med eventuel chikane.

Nævnet finder det herefter nødvendigt for en afgørelse af disse spørgsmål, at der føres bevis i form af mundtlige partsog vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foregå ved nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet kan derfor ikke behandle klagen.

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

§ 8, nævnets afvisning af klagen

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

Forskelsbehandlingsloven

§ 1, stk. 1, 2 og 4, om lovens anvendelsesområde

§ 3, stk. 1 og 2, om forbud mod forskelsbehandling

<2016-6811-30532>