Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - sagsbehandling - ej medhold

J. nr. 2015-6811-48782

En far klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med statsforvaltningens behandling af hans sag om bopæl og samvær med sønnen.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at faren ikke var fremkommet med oplysninger, der tydede på, at statsforvaltningen i behandlingen af sagen havde lagt vægt på forhold, der kunne anses for kønsdiskriminerende.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med statsforvaltningens behandling af klagers sag om bopæl og samvær med sin søn.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Statsforvaltningen har ikke handlet i strid med ligestillingsloven i forbindelse med behandlingen af klagers sag om bopæl og samvær med sin søn.

Sagsfremstilling

Klagers søn M er født i 2013. Før M’s fødsel udarbejdede kommunen en forældrekompetence undersøgelse, hvor begge forældre blev fundet uegnet som forældre. Kommunen iværksatte en foranstaltning i hjemmet, ”omvendt familiepleje”, som kom i hjemmet nogle gange om ugen, og som stadig er tilknyttet M’s mor.

Klager og M’s mor besluttede i sommeren 2015 at flytte fra hinanden. M’s mor flyttede fra den fælles bopæl den 1. juni 2015 og tog ophold hos en veninde i København, og planen var, at begge forældre skulle finde en bolig i København for at være tæt på sønnen. Forældrene ville praktisere en 7/7 ordning.

M har bopæl hos sin far. Den 4. juli 2015 hentede M’s mor sin søn hos klager, og klager har siden da ikke haft kontakt med sin søn. M’s mor ansøgte i september 2015 statsforvaltningen om, at sønnen fik bopæl hos hende, og om at der blev truffet en midlertidig afgørelse om samvær mellem M og klager eventuelt en optrapningsordning med samvær hver 2. weekend fra fredag til mandag. M’s mor bad om opdelte møder, hvilket blev imødekommet i statsforvaltningen.

Klager bad ligeledes statsforvaltningen i august 2015 om, at mødet i statsforvaltningen blev opdelt, hvilket han har oplyst, at han fik afslag på. Ifølge klager, blev han ikke informeret om, at mødet ville være opdelt. Det har han klaget over til forvaltningen.

Klager har søgt om samvær med sønnen, selvom han er bopælsforælderen. Han har klaget over, at statsforvaltningen stadig ikke medio oktober 2015 havde truffet midlertidig afgørelse om kontaktbevarende samvær.

Forvaltningen traf midlertidig afgørelse i sagen om samvær og forældremyndighed den 13. november 2015. Forvaltningen har i afgørelsen beklaget den lange sagsbehandlingstid.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at han som mand ikke er blevet taget seriøst i statsforvaltningen og ikke er blevet ligestillet.

Klager søgte om samvær med sin søn den 13. juli 2015, og der var stadig ikke den 14. oktober 2015 truffet midlertidig afgørelse om kontaktbevarende samvær.

Klager ringede til statsforvaltningen den 13. august 2015 og forsøgte at få samarbejdsmødet delt op, hvilket ikke kunne lade sig gøre, da forvaltningen havde lavet et nyt møde. Da klager mødte op til mødet i statsforvaltningen, viste det sig, at mødet var opdelt, hvilket han ikke var blevet informeret om.

Den 17. september 2015 skrev klager en klage til statsforvaltningen over den behandling, han havde fået. Den 23. september 2015 ringede han til statsforvaltningen og spurgte til sagen, og han fik her oplyst, at sagen blot var lagt til side. Klager gjorde forvaltningen opmærksom på, at han vil føre sagen videre, da han efterhånden følte, at han ikke blev taget seriøst af forvaltningen. Klager gav forvaltningen en svarfrist til at komme med en undskyldning eller til at tage sagen op.

Samarbejdsmødet handlede ikke om samarbejde. Klager skulle i stedet forsvare sig i forhold til det, den anden part havde sagt. Det mener klager er uforsvarligt, da det hele handler om et barn, der skal have en normal hverdag.

Statsforvaltningen har ”spist klager af med”, at han selv havde anmodet om at få opdelt mødet, men han forstår så ikke, at han først fik at vide, at det ikke kunne lade sig gøre, og at han herefter ikke blev informeret om, at mødet blev opdelt.

Klager ønsker en undskyldning fra forvaltningen, en ny sagsbehandling, eventuelt en omstrukturering af klagebehandlingen, samt at forvaltningen ikke overtræder alle bestemmelserne i loven.

Indklagede har oplyst, at forhold, der vedrører forældremyndighed, bopæl eller samvær, er reguleret af forældreansvarsloven. Det er lovens udgangspunkt, at et barns forældre indkaldes til et møde i statsforvaltningen. Det er af hensyn til at få sagen oplyst bedst muligt og af hensyn til sagsbehandlingstiden undtagelsen, at møder mellem forældre opdeles.

I denne sag blev det det besluttet at opdele mødet på baggrund af forældrenes ønske herom, oplysningerne om forældrenes konfliktniveau, og fordi mødet også skulle omberammes på grund af et ønske om at møde med en bestemt advokat.

Klager havde således selv anmodet om, at mødet blev afviklet med forældrene hver for sig, hvilket man altså undtagelsesvis besluttede at imødekomme. På mødet fik klager lejlighed til at fremkomme med sine egne ansøgninger og synspunkter og fremlægge ”sin side af sagen”.

Klager sendte den 17. september 2015 en klage til statsforvaltningen over sagsbehandlingen, som blev besvaret af statsforvaltningen den 15. oktober 2015. Samtidig hermed var sagen på baggrund af mødet med forældrene ved at blive oplyst nærmere, da statsforvaltningen var blevet anmodet om at træffe en midlertidig afgørelse om forældremyndighed, bopæl og samvær.

Efter at statsforvaltningen havde modtaget oplysninger til belysning af barnets perspektiv, og disse oplysninger samt indkomne bemærkninger havde været fremsendt til hver af forældrene i partshøring, traf forvaltningen afgørelse om midlertidig forældremyndighed, bopæl og samvær den 13. november 2015, hvorefter barnets bopæl midlertidigt skulle tillægges klager. Ved samme afgørelse blev der fastsat samvær mellem barnet og barnets mor.

På klagers anmodning blev forældremyndighedsog bopælssagen fremsendt til domstolene den 23. november 2015. Denne del er endnu ikke afsluttet ved domstolene, og den endelig stillingtagen til samvær afventer dette.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det bemærkes, at nævnet ikke har kompetence til at behandle klager efter ligestillingslovens § 4, hvorefter alle offentlige myndigheder har pligt til inden for deres område, at arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltningen.

Det følger af ligestillingsloven, at offentlige myndigheder ikke må udøve direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Ligebehandlingsnævnet vurderer, at klager ikke er fremkommet med oplysninger, der tyder på, at statsforvaltningen i behandlingen af sagen om samvær og bopæl for klagers søn, herunder ved beslutningen om at opdele samarbejdsmødet i forvaltningen, har lagt vægt på forhold, der kan anses for kønsdiskriminerende.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

Ligestillingsloven

§ 1, om lovens anvendelsesområde

§ 1 a, stk. 1, nr. 1, om forbud mod forskelsbehandling

§ 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

§ 2, stk. 4, om delt bevisbyrde

§ 4, om offentlige myndigheders forpligtelser

<2015-6811-48782>