Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse - religion og tro - ansættelse - parts- og vidneforklaring

J. nr. 2016-6810-37647En kvinde klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at hun under en ansættelsessamtale fik stillet spørgsmål, der relaterede sig til hendes religion og tro. Virksomheden bestred at have stillet disse spørgsmål, og oplyste, at hun på eget initiativ bl.a. havde fortalt om fasten. Da parternes uenighed om forløbet af ansættelsessamtalen, herunder om karakteren af de spørgsmål, der blev stillet under samtalen, kun kunne afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer, kunne Ligebehandlingsnævnet ikke behandle klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, religion og tro i forbindelse med, at klager søgte en stilling i det indklagede center.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen om forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, religion og tro, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet, kræver bevisførelse i form af mundtlige partsog vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Klager var til ansættelsessamtale hos indklagede den 22. juni 2016 vedrørende en stilling i centrets information.

Den 23. juni 2016 modtog klager en mail fra medarbejderen hos indklagede (medarbejder 1), som klager havde været til ansættelsessamtale hos. Af mailen fremgår bl.a. følgende:

”Hej [klager]!

Tak for hyggeligt møde forleden.

Vi har desværre besat stillingen til anden side, men ønsker dig held og lykke med din søgning, og siger tak, for din interesse i [indklagede].

Med venlig hilsen [medarbejder 1]”

Klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 27. juli 2016.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun under ansættelsessamtalen hos indklagede blev forskelsbehandlet på grund af etnisk oprindelse, religion og tro.

Under ansættelsessamtalen spurgte medarbejder 1, om klager fastede. Klager svarende nej til dette spørgsmål og oplyste, at hun ikke havde fastet i nogle år. Medarbejder 1 spurgte herefter, om det var svært at faste, hvortil klager svarede, at det var det ikke, og at det var sundt for kroppen.

Medarbejder 1 spurgte også, hvor klager oprindelig kom fra. Klager svarede hertil, at hun kom fra Tyrkiet, hvorefter medarbejder 1 spurgte, hvornår hun kom til Danmark, og hvordan hun havde lært dansk. Klager svarede, at hun var født og opvokset i Danmark.

Medarbejder 1 spurgte endvidere, hvornår klagers forældre var kommet til Danmark, og om hendes forældre var integreret i landet. Klager svarede, at hendes forældre havde boet i Danmark i omkring 30 år, og at hun mente, at de var integreret.

Klager fortalte kun om sin familie og faste, fordi medarbejder 1 spurgte hende herom.

Medarbejder 1 oplyste grinende, at klager ikke ville komme til at føle sig alene på jobbet, da der også var en anden tyrkisk medarbejder ansat.

Klager var rystet over medarbejderens spørgsmål, da spørgsmålene ikke havde nogen relation til stillingen. Klager valgte dog at svare pænt og smilende på spørgsmålene.

Efter samtalen tilbød medarbejder 1 klager en flaske vand, som klager takkede ja til. Hvis klager havde fastet denne dag, ville hun ikke have takket ja til flasken.

Medarbejder 1 nævnte, at der var nogen, som snød med fasten. Klager svarende hertil, at det var der nok, men at det ikke var noget, som hun var bekendt med.

Klager følte sig under ansættelsessamtalen ubehagelig til mode på grund af medarbejderens spørgsmål.

Klager var ikke træt under ansættelsessamtalen, og hun gabte på intet tidspunkt under samtalen.

At indklagede efterfølgende ansatte en kvinde med marokkanske rødder, ændrer ikke på, at klager følte sig forskelsbehandlet under samtalen.

Klager er uforstående over for, at medarbejder 1 stillede usaglige spørgsmål, som slet ikke bør blive stillet under en ansættelsessamtale.

Hvis medarbejder 1 spurgte på grund af nysgerrighed, burde medarbejderen have gjort dette i et andet forum end til en ansættelsessamtale.

Klager ønsker ikke at klage over, at hun ikke fik tilbudt stillingen, men hun ønsker at klage over den behandling, som hun fik under ansættelsessamtalen.

Klager opfordrer indklagede til at fremlægge videoovervågning fra centret, da det heraf vil fremgå, at hun havde en vandflaske i sin ene hånd, da hun gik fra ansættelsessamtalen.

Indklagede gør gældende, at klager ikke blev forskelsbehandlet under ansættelsessamtalen på grund af etnisk oprindelse, religion eller tro.

Indklagedes ansættelsesprocedure er således, at markedsdirektøren og medarbejder 1 normalvis udvælger fem til ti ansøgere, som bliver indkaldt til ansættelsessamtale. I udvælgelsen af kandidaterne lægger indklagede aldrig vægt på ansøgernes etniske baggrund, tro, alder, køn m.m.

I forhold til den stilling, som klager havde søgt, indkaldte indklagede i første omgang fire kandidater til ansættelsessamtale. Kandidaterne havde forskellige baggrunde, herunder alder, køn og erfaring.

Da indklagede ikke i første runde fandt deres kommende medarbejder, valgte de at indkalde fire nye kandidater, heriblandt klager. De fire kandidater havde alle baggrund i Tyrkiet eller Marokko.

Under ansættelsessamtalen talte klager og medarbejder 1 om stillingen. Der var en let og behagelig stemning.

Under samtalen gabte klager og nævnte, at det var på grund af ramadanen, at hun var lidt træt. Medarbejder 1 oplyste, at hun var forstående over for, at det måtte være hårdt at faste. Klager fortalte herefter, at hun kun fastede en mindre del af fasteperioden, da det er sundt for kroppen. Det var som følge af høflighed, at medarbejder 1 spurgte ind til fasten.

For at medarbejder 1 kunne danne sig et indtryk af klager, blev der under samtalen også talt om klagers fritid, familie, fremtidsplaner m.m.

Dette er normale emner at tale om under en ansættelsessamtale. Der blev under samtalen kun talt om almindelige neutrale emner.

Klager fortalte på eget initiativ om sin familie.

Medarbejder 1 spurgte ikke klager om, hvor hun havde lært dansk, da dette ikke var relevant for stillingen, idet klager taler perfekt dansk. Endvidere fremgik det af klagers CV, at hun taler og skriver flydende tyrkisk og dansk.

Det var som følge af almindelig gæstfrihed, at medarbejder 1 under samtalen tilbød klager noget at drikke.

Indklagede kan ikke genkende klagers beskrivelse af samtalen. Der er på intet tidspunkt under samtalen sket diskrimination.

Indklagede kunne ikke tilbyde klager ansættelse, da en anden kandidat havde bedre kvalifikationer og gjorde et godt indtryk til ansættelsessamtalen. Kandidaten, som fik tilbudt stillingen, har familierelationer i Marokko.

Indklagedes personale kommer fra meget forskellige bagrunde.

Der er ikke videoovervågning i mødelokalet eller i nærheden af lokalet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til lønog arbejdsvilkår.

En arbejdsgiver må ikke i forbindelse med eller under ansættelsen af en lønmodtager anmode om, indhente eller modtage og gøre brug af oplysninger om for eksempel dennes religion eller etniske oprindelse.

Klager har oplyst, at medarbejder 1 under ansættelsessamtalen stillede spørgsmål, der var relateret til hendes religion og tro, idet medarbejderen bl.a. spurgte, om hun fastede under ramadanen, hvor hun oprindelig kom fra, og hvor hun havde lært dansk, ligesom medarbejderen spurgte til hendes forældre.

Indklagede har bestridt at have stillet klager disse spørgsmål. Indklagede har oplyst, at klager på eget initiativ fortalte om fasten og sin familie.

Parternes uenighed om forløbet af ansættelsessamtalen, herunder om karakteren af de spørgsmål, der blev stillet under samtalen, ses kun at kunne afklares ved mundtlige partsog vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke ske for Ligebehandlingsnævnet.

Ligebehandlingsnævnet kan derfor ikke behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1-3 om nævnets kompetence

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 8, om nævnets afvisning af klagen

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

Forskelsbehandlingsloven

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

§ 2, stk. 1 om forbud mod forskelsbehandling

§ 4 om forbud mod forskelsbehandling

§ 7a om delt bevisbyrde

<2016-6810-37647>