Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om politisk anskuelse - afskedigelse - ej medhold

J. nr. 2016-6810-44627

En leder af et politisk parti blev afskediget fra en stilling som Business Coordinator i en fødevarevirksomhed efter 11 dages ansættelse og umiddelbart efter en kontroversiel medieomtale, hvor han optrådte med billede.

Det fremgik af lydoptagelser fra opsigelsessamtalen, at fødevarevirksomheden ikke mente at have kendskab til hans aktiviteter uden for arbejdet, og at afskedigelsen skyldtes, at de forudså samarbejdsvanskeligheder mellem ham og de andre medarbejdere. Blandt andet på den baggrund mente to nævnsmedlemmer, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, der skabte en formodning for forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse.

Et medlem mente, at navnlig forløbet omkring ansættelsen og afskedigelsen sammenholdt med indholdet af lydoptagelserne, hvor der blandt andet blev sagt: ”jeg skal ikke have nogle problemer med. . . Øh, du ved godt”, gav anledning til at formode, at hans politiske anskuelse havde haft betydning for beslutningen om at afskedige ham. Medlemmet mente, at fødevarevirksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen fik klager ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse i forbindelse med afskedigelse fra en stilling som Business Coordinator.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra en stilling som Business Coordinator.

Sagsfremstilling

Klager har en professionsbachelor i International Handel og Markedsføring. Han er offentligt kendt som leder af et politisk parti.

Klager var den 3. august 2016 til jobsamtale ved indklagede, der er en producent inden for fødevareindustrien. Samtalen blev holdt med indklagedes administrerende direktør V. Klager havde forud for samtalen fået en rundvisning.

Af klagers lydoptagelser fra jobsamtalen fremgår blandt andet: V: ”Goddag”

Klager: ”Goddag. Hej. [Klager]”

V: ”Så. Du hedder [klager] – eller hvad? ” Klager: ”Det gør jeg lige præcis”

V: ”Så hvem er [klager]? ”

Klager: ”Hvem er [klager]? Det er et godt spørgsmål. Jeg er lige blevet færdig med min professionsbachelor i International Handel og Markedsføring”

V: ”Så vil jeg spørge dig. Du har set vores virksomhed. Vores virksomhed er international. Vi kan ikke skrive dansk her. Vi skriver ikke dansk. Og vi snakker heller ikke så meget dansk. Altså selvfølgelig snakker vi dansk, men vi har mange udlændinge ansat her”

Klager: ”Ja”

V: ”Og det er meget nummer ét i verden. Det kan du google dig til, når du kommer hjem”

Klager: ”Jamen det har jeg gjort”

V: ”Vi er meget… Vi færdes mellem mange store multimilliard selskaber”

V: ”Du gør dig fint umage. Jeg kan se, du har slips på. Nu jeg slapper af, fordi folk har sommerferie, men jeg er dødglad for, at du kommer med det tøj, som du har på. Fordi så har vi allerede vundet 25 %. Hvis vi kom usoignerede, og du forstår godt… Så har vi mistet 25 %”

Klager: ”Jeg plejer at sige, at forberedelse det er den halve sejr”

V: ”Fx når du har et møde med nogen, så kommer du før. Det kan jeg godt lide. Jeg priser dig. Fordi… Jeg har ikke ansat dig, jeg snakker… Du kommer før i stedet for, at du kommer 10 minutter senere og siger, der var trafik på motorvej. Idiot, det vidste du godt. Der var trafik på motorvej, så skal du køre før, ikke også? ”

Klager: ”Præcis”

V: ”Så jeg er meget enig med dine koncepter. Du er en meget ung mand, men jeg kan godt lide de ting, som du har gjort i dag. Det har imponeret mig…”

Klager blev den 5. august 2016 med virkning fra den 11. august 2016 ansat som Business Coordinator ved indklagede.

Det fremgår af ansættelseskontrakten, at jobbet blandt andet indebar salg til eksisterende kunder, opsøgende salg til nye kunder, behandling af ordrer, opfølgning, løbende kundekontakt, kundepleje og kundeservice, logistik, fakturering og markedsføring. De første 3 måneder af ansættelsen var på prøve, hvor begge parter kunne opsige ansættelsesforholdet med 14 dages varsel.

Den 21. august 2016 blev en kontroversiel udtalelse fra klager omtalt i en artikel på en landsdækkende avis’ internetside. Udtalelsen handlede om islam. I artiklen var der et billede af klager. Artiklen blev også bragt i en trykt avis dagen efter.

Klager blev opsagt den 22. august 2016 med virkning fra den 5. september 2016, men med fritstilling i opsigelsesperioden. Af opsigelsesbrevet, der var underskrevet af V, fremgår, at begrundelsen for opsigelsen var, at klager ikke modsvarede virksomhedens forventninger.

Klager fik udleveret den skriftlige opsigelse til en opsigelsessamtale med V og kollega J den 22. august 2016 kl. 11.

Af klagers lydoptagelser fra samtalen fremgår: V: ”[Klager]”

Klager: ”Ja”

V: ”Jeg har vurderet om din ansættelse” Klager: ”Ja”

V: ”Og jeg synes, vores virksomhed er alt for lille for dig. Så du modsvarer ikke til virksomhedens forventninger, som jeg synes. Det er mig, som har bygget virksomheden”

Klager: ”Ja”

V: ”Og det er derfor, jeg er nødt til at opsige dig” Klager: ”Det kommer da pludseligt”

V: ”Det er fordi det tog mig 27 år at bygge den virksomhed. Så jeg er nødt til at finde ud af, hvad er det bedste for virksomheden og for mig, ikke? Så jeg synes ikke, at mine forventninger til virksomheden. Du er nødt til at skrive under på”

Klager: ”Men altså hvad skyldes det? ” V: ”Det skyldes som det står her”

Klager: ”Ja, det forstår jeg godt, men der må da være et eller andet, jeg har gjort”

V: ”Det skyldes, at jeg har 27 års erfaring, ikke? Jeg har forstand på, hvem passer ind her, hvem ikke passer ind her. Det er derfor, at vi har prøveperiode, ikke? Og du har skrevet under på et ansættelsesbrev om, at vi har en prøveperiode på 3 måneder. Og du kunne sige, hvis du kunne ikke lide at være her, så kan du sige op”

Klager: ”Jeg er klar over det, men jeg tænker bare, at der må jo være et eller andet, der har været udslagsgivende”

V: ”Nej, nej, men jeg synes det er bedre om vi tager handling på og kigge på virksomheden som sådan, og det er kun mig som kan. Det kan [J] her og det kan I andre ikke. Det er kun mig, jeg har bygget virksomheden, ikke? ”

Klager: ”Jo, jo, men det er også helt i orden, jeg respekterer da din beslutning. Jeg er bare interesseret i at vide, hvad der ligesom er”

V: ”Jeg tror, det [tænkepause], det er det, som jeg siger” Klager: ”Jamen, jeg forstår bare ikke, hvad du siger”

V: ”Jamen det kan du læse den her. Hvad står der? Prøv at læse den højt”

Klager: ”Ja, at jeg ikke modsvarer virksomhedens forventninger”

V: ”Ja. Jeg har nogle forventninger, og de går siden af”

Klager: ”Men hvad er det for nogle forventninger? Det forstår jeg ikke”

V: ”Ja, men det er ikke nogen rigtig. Det, Det. Det vigtige ting at forstå om det er, at jeg vil gerne have virksomhed kører med videre, ikke? ”

Klager: ”Jo, selvfølgelig”

V: ”Og jeg skal ikke have nogle problemer med… Øh, du ved godt. Jeg kan, jeg kan sige, hvordan du kører, hvordan jeg kører, hvordan andre kører. Så mit job er at finde ud af, at alle sammen kan køre sammen. Forstår du? På samme måde”

Klager: ”Hvorfor mener du ikke, at jeg kan køre sammen? ”

V: ”[Tænkepause] Haha. Jeg, jeg tror, hvis problemer kommer senere, så er det bedre om i prøveperioden vi finder ud af. Og jeg har fundet ud af i prøveperiode, at den passer ikke til vores virksomhed, ikke? Du kan passe i mange andre virksomheder”

Klager: ”Ja, det er også helt i orden, jeg er bare interesseret i at vide hvorfor”

V: ”Ja, det har jeg fortalt dig”

Klager: ”Det har du jo ikke fortalt mig. Du har sagt, at jeg ikke modsvarer virksomhedens forventninger, men hvad betyder det? Altså hvordan er det, at jeg ikke modsvarer virksomhedens forventninger? ”

V: ”Vores virksomhed er en meget lille virksomhed. Det er en familievirksomhed, ikke? Den har noget kultur, ikke? Og det skal passes. Og alle sammen skal passe i den kultur”

Klager: ”Ja, det forstår jeg godt. Og hvordan gør jeg ikke det? ”

V: ”Jeg vil ikke gå i det der. Fordi jeg synes, det er bedre om vi er venner, selvom vi ikke arbejder sammen”

Klager: ”Det vil jeg også gerne være, [V], men så, så, så. Men må jeg spørge dig om noget? Har det noget at gøre med, hvad jeg laver uden for arbejdet? ”

V: ”Jeg kender ikke, hvad laver du uden for? ”

Klager: ”Jamen, det ved jeg ikke. Jeg spørger dig, om det har noget med det at gøre”

V: ”Jamen du har [navn på klagers kæreste og barn] og alt muligt, som jeg ved, så jeg ved ikke, hvad du laver udenfor. Hvordan skal jeg vide det? Du har ikke været længe her, så jeg skal vide, hvad du laver udenfor”

Klager: ”Jeg ved det ikke, jeg synes bare, at det er mærkeligt, at jeg ikke kan få en ordentlig begrundelse for det”

V: ”Jeg kan… Jeg lugter… Jeg er en erfaren mand. Det jeg lugter om den kan gå galt. Det er derfor prøveperioden er der, ikke? Prøveperiode er om vi kører tingene og jeg vil gerne være gode venner med dig. Jeg vil ikke være uvenner med dig. Fordi du er en dejlig mand. Men i virksomhedens arbejdskultur, du ikke passer. Og derfor jeg skrev det her”

Klager: ”Og hvordan er det, at jeg ikke passer ind? ”

V: ”Ja, men jeg har ikke så meget tid til og forklare og bortforklare tingene. Jeg kan godt se, hvordan min virksomhed skal være, ikke? ”

Klager: ”Men hvis ikke du har så meget tid til at forklare det, så synes jeg, at det er mærkeligt, at du har brugt en masse tid på at sige ingenting i stedet for at bare sige ’derfor passer du ikke ind’”

V: ”Jeg synes ikke, du passer ind i virksomhedskultur. Det gør du ikke”

Klager: ”Hvorfor? ”

V: ”Jamen det kan jeg ikke forklare dig. Fordi spørgsmålet er, jeg har forklaret dig om, at jeg har nogle forventninger til dig, okay? ”

Klager: ”Og hvad er det for nogle forventninger, som jeg ikke har levet op til? ”

V: ”Det er bedre, om vi derfor vi arbejder på en prøveperiode i virksomheden, ikke? ”

Klager: ”Jeg kender godt funktionærloven, jeg ved godt, hvordan det fungerer”

V: ”Fordi prøveperiode er, at du kunne komme til mig og sige, jeg kan ikke lide lugten”

Klager: ”Ja, ja, jeg kender godt funktionærloven, det er jeg ikke interesseret i. Jeg er interesseret i at høre, hvad der er grunden til, at du opsiger mig”

V: ”Jeg har ikke mere at sige om det her. Jeg har ikke noget om at gå og uddybe alle mulige ting, fordi jeg har en fornemmelse af, at det kan gå meget galt, ikke? Og derfor jeg er nødt til at tage beslutningen”

Klager: ”Og hvorfor kan det gå galt? Altså ved du hvad, det er ikke, fordi jeg vil gå herfra og være sur eller noget. Jeg vil bare gerne vide, hvad det er, jeg kan gøre bedre – også hvis jeg skal hen på en anden arbejdsplads eller noget”

V: ”Det kan vi snakke om en anden dag. Som venner. Okay? Jeg vil gerne snakke med dig. Der er ikke noget. Fordi jeg vil gerne snakke med dig. Og du kan godt regne med mig. Du kan ringe til mig, og så kan vi godt sidde og snakke sammen i anden virksomhed. Jeg kan ikke, prøv at høre her; anden virksomhed, det er en anden virksomhed, ikke? Min virksomhed er min virksomhed. Fordi jeg har brugt 27 år på at bygge den virksomhed, ikke? Så min virksomhed er min. Anden virksomhedskultur, det kan godt passe. Forstår du? ”

Klager: ”Jeg forstår ærligt talt ikke”

V: ”Du kan godt passe til en anden virksomhedskultur”

Klager: ”Men det er bare interessant for mig at vide, hvad det er, jeg sådan har gjort galt”

V: ”Jeg har nogle principper her, jeg har nogle teorier, og jeg har noget aktivering af tingene og sager. Og der finder jeg ud af, at du ikke passer efter min vurdering. Jeg er trods alt en erfaren mand på 68 år, ikke? Jeg synes, for mig er det vigtigt, at jeg taler ikke om [klager] som menneske, jeg snakker om, at mine medarbejdere skal passe til vores values of life.

Klager: ”Og hvordan stemmer mine values of life ikke overens med…? ”

V: ”Nu tror jeg, vi stopper her, [klager]. Fordi det er vigtigt, at vi respekterer hinandens beslutninger”

Klager: ”Jeg respekterer det da også. Jeg troede bare, at du var et ærligt menneske, der godt kunne sige…”

V: ”Jamen jeg er ikke uærlig menneske, det er jeg ikke”

Klager: ”Nej, jeg kan godt også høre på dig, at du vil ikke sige noget, der ikke er rigtigt til mig, men du siger jo heller ikke det rigtige til mig”

V: ”Det er fint, men jeg synes, det er bedre, om vi afslutter vores samarbejde og kommer videre”

Klager: ”Hvorfor sidder du egentlig med her? ” J: ”Der er altid en bisidder. Det er der altid” Klager: ”Okay”

V: ”Nej, han sidder der, fordi han skal have nøgler fra dig, og han skal have tingene, ikke? Fordi du er fritstillet i din periode, ikke? ”

Klager: ”Hvorfor er jeg egentlig fritstillet? Jeg kan jo godt arbejde i 14 dage”

V: ”Nej, det er fordi så bruger du din tid til at få et nyt arbejde, hvor du passer ind på en anden virksomhed, ikke? ”

Klager: ”Det er meget elskværdigt af dig, men det behøves jeg ikke”

J: ”Vi har ikke nogen, som får lov at arbejde i opsigelsesperioden. Det er der ikke nogen, der gør her. Når det er sådan, at vi er blevet enige om… Eller når [V] er blevet enig om… [V] er ekstremt god til det der med og se, om folk passer ind i virksomheden, eller de ikke gør, og det har ikke noget som helst med noget at gøre med… Det er bare sådan… Og der er nogle gange, [V], han lugter bare det der langt væk. Og jeg kan ikke sige hvorfor, fordi nu har jeg jo ikke arbejdet sammen med dig, men princippet i firmaet er, at hvis man bliver sagt op, så stopper man. Fordi, som [V] siger, vi er ikke interesse ret i, at man sidder herude i opsigelsesperioden og søger nyt job. Det må man gøre derhjemme”

V: ”Ja, du kan måske få en job inden for en uge, ikke? Hvorfor skal du bruge tid på vores firma? Det er history”

J: ”Ja. Og det er ikke, fordi det er dig, der sidder her, at jeg sidder herinde. Det er altid mig, der sidder sammen med [V] i den her situation”

Klager: ”Hvad mener du? Det er ikke, fordi det er mig? ”

J: ”Nej. Du spørger, hvorfor jeg sidder her. Jeg sidder her, fordi vi er altid to”

Klager: ”Nå ja, men du sagde bare ’det er ikke, fordi det er dig, der sidder her’”

J: ”Jamen, det er det, jeg siger” Klager: ”Ja, det forstår jeg ikke”

J: ”Det er, fordi du spørger mig, hvorfor jeg sidder her” Klager: ”Ja, jeg fandt det bare lidt specielt, ikke? ”

V: ”Nej, nej, det er ikke specielt, fordi vi har haft medarbejdere, som vi har været nødt til at sige op, når vi … Eller de kan også komme og sige op, det er ikke noget… Det gælder begge sider. Så er vi nødt til at have [J], han kan tage nøgler, han kan gøre praktiske ting og komme videre, ikke? ”

Klager: ”Jamen det er også fint nok. Jeg er bare lidt skuffet over, at jeg ikke kan få en ordentlig forklaring på, hvad det skyldes. Altså, at jeg ikke passer ind. Det er fair nok at sige det, men det må der jo være en grund til. Og det, ja…”

V: ”Den beslutning, den er bygget på virksomhedserfaring, ikke? Og det kan ikke forklares på den her måde. Jeg har taget en beslutning, og nu har vi heldigvis den måde, vi arbejder på, ikke? Og så har jeg fortalt dig, at du har fri, du får løn og alt muligt, så nu kommer vi videre, [klager]”

Klager: ”Jeg synes bare, det er svært at komme videre, når… Altså… Og du behøves jo ikke at fortælle mig om al din erfaring med andre medarbejdere, men du kan jo godt konkretisere, hvorfor jeg ikke passer ind. Hvad det er, der gør ved mig og min person, at jeg ikke passer ind til virksomhedens værdier, som du sagde”

V: ”Prøv nu hør her. Du er en meget sød og klog person, ikke? ”

Klager: ”Tak for det”

V: ”Prøv nu hør her, slap nu af. Man går ikke og peger på en person og siger: ’Du har lavet det forkert, og det forkert’. Du ikke passer til systemet, som vi har behov for. Og den beslutning kan kun en person træffe, ikke? Derfor jeg siger, at når man går ud af døren kan gå ind på næste virksomhed eller tredje virksomhed, eller hvad ved jeg. Det er en karriere, du er en meget ung mand. Din karriere vil vokse. Så det er godt. Vores kultur, det kan kun jeg bestemme. Og jeg kan ikke sidde og pege på dig, om du har en plet her, ikke? Din hår ikke sidder godt. Det er ikke mit job. Det vil jeg ikke. Fordi jeg har… En person er en ting, og virksomhedens funktionalitet er en anden ting. Så det er det, man kan sige. Vores virksomhed er en lille virksomhed, du vil passe meget godt til en stor virksomhed. Det var det. Lad os komme videre, [klager]. Der er ikke noget”

Klager: ”Jeg tager den her med. Jeg skriver den ikke under” Klagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 1. september 2016.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet opsagt på grund af sin politiske overbevisning og ønsker godtgørelse svarende til mindst 6 måneders løn.

Klager har i sit voksne liv aldrig kunnet beholde et arbejde. Han er blevet fyret samtlige steder efter kortere eller længere perioder. Alle steder er han blevet fyret i det øjeblik, hvor arbejdsgiver er blevet opmærksom på hans politiske overbevisning. Han har tre gange tidligere fået tilkendt godtgørelse for politisk motiverede opsigelser.

Klager kan kun komme i betragtning til stillinger, hvor arbejdsgiver ikke har googlet ham inden ansættelsen.

Klager blev fyret efter blot 11 dages ansættelse. Fyringen skete efter, at en medarbejder, som havde oplært klager, og som klager havde erstattet, var stoppet på arbejdet fredag den 19. august 2016.

Tidspunktet skaber en formodning for, at der er opstået noget akut, som giver anledning til fyringen.

Mistænkeligheden omkring tidspunktet for fyringen forstærkes yderligere ved, at de nøgler, som klager ved opsigelsessamtalen blev bedt om at aflevere, blev udleveret til ham fredag den 19. august 2016. Det må antages, at der ikke var nogen overvejelser om at fyre klager på det tidspunkt, da det i givet fald ville være underligt at udlevere såvel nøgler som kode til alarmsystemet.

Endvidere havde klager fredag eftermiddag fået til opgave at lave SEOrelateret arbejde på indklagedes hjemmeside, da virksomheden rangerede meget lavt på google. Opgaven blev udstukket af V, og klager fik at vide, at det skulle være hans topprioritet mandag.

Det virkede derfor som en vigtig opgave, som ingen andre medarbejdere i virksomheden var i stand til at løse. Klager var således allerede efter kort tid et aktiv og havde en vigtig funktion.

Næste arbejdsdag, der var om mandagen, var klager åbenbart gået fra at være anvendelig og vigtig til ubrugelig.

Klager antager, at V inden opsigelsessamtalen blev rådgivet om forskelsbehandlingsloven.

Ved opsigelsessamtalen var V sjældent fåmælt og meget lidt meddelsom. V fik dog alligevel sagt, at klager ikke passede ind i virksomhedens kultur og værdier. V udtalte også, at han havde en fornemmelse af, at det kunne gå meget galt. V nægtede at uddybe dette yderligere.

Som offentligt kendt politiker er det ikke svært for klager at regne ud, at henvisningen til ”værdier” betyder, at hans politiske holdninger ikke er velkomne i virksomheden også selvom han ikke på noget tidspunkt har udbredt sine politiske holdninger i arbejdstiden.

Klager kan ikke tolke det anderledes end som en klar henvisning til sine politiske holdninger.

Ved opsigelsessamtalen deltog også J, hvilket var ret specielt, idet J netop var vendt tilbage fra ferie denne dag. Det var den første dag, klager så J.

Da J så klager om morgenen, så han underligt på klager. Klager fik straks et indtryk af, at han blev ”genkendt”. Klager kan som offentligt kendt person siden 2008 nemt gennemskue dette. Ud fra J’s ansigtsudtryk vidste klager godt, hvad ”klokken havde slået”.

Da J halvanden time senere kom tilbage og bad klager om at komme ind på V’s kontor, vidste han straks, at ”den var gal”. Han satte derfor optageren til på sin telefon, så han kunne dokumentere, hvad der blev sagt på mødet.

Klager spurgte undervejs på mødet, hvorfor J også var til stede. J svarede, at der altid er en bisidder med, men klager havde ikke bedt om no-

gen bisidder og slet ikke J. Klager kendte ikke J, men han er sikker på, at J ”kendte” ham. Under samtalen udtalte J, at han ikke var der, ”fordi det er dig”, hvilket nok var en ”uheldig” fortalelse. Udtalelsen har stor betydning, og klager kan ikke opfatte det anderledes, end at J udmærket vidste, hvem han var. Ellers ville han ikke have sagt ”fordi det er dig” til en person, som han ikke havde udvekslet andet end få ord med.

Klager spurgte også undervejs i samtalen, hvorfor han egentligt var fritstillet og bemærkede, at han godt kunne arbejde i 14 dage. Det blev dog afvist. Det synes derfor vigtigt for indklagede, at han ikke kom tilbage sandsynligvis grundet en frygt for kontroverser ved at have en person med hans politiske anskuelse til at færdes i virksomheden.

Forholdet omkring fritstilling blev der lagt vægt på i en tilsvarende afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet med j.nr. 2013-6810-40969.

Det er desuden mistænkeligt, at opsigelsen lå i umiddelbar forlængelse af presseomtalen af klager.

Det må antages, at V ikke var bekendt med klager forud for ansættelsen, idet han ved jobsamtalen spurgte efter klagers navn som det første, da de mødtes. Det må også antages, at V den 22. august 2016 var blevet bekendt med klagers politiske overbevisning.

V må være blevet opmærksom på klagers politiske overbevisning pludseligt og med opsigelse af klager til følge.

Klager var glad for jobbet og havde en god omgang med alle på kontoret. Han har endda efterfølgende haft telefonisk kontakt med kolleger, der undrede sig over opsigelsen. Der var på ingen måde sociale eller kollegiale forhold, som kunne høre under ”kultur og værdier”. At det ikke har med klagers person at gøre understøttes også af, at V ved jobsamtalen var imponeret over klagers optræden, herunder fordi han kom i skjorte og slips og mødte til samtalen i god tid.

Klager er hver dag under ansættelsen kommet i skjorte og slips, er mødt ind 5-10 minutter før tid og har hele tiden holdt sit gode humør.

Klager henviser også til Ligebehandlingsnævnets afgørelse med j.nr 7100344-12, der vedrører afskedigelse begrundet i værdier, som er uforenelige med virksomheden.

Klager kan på ingen måde genkende indklagedes udokumenterede påstande om, at han skulle have været urimeligt vedholdende med sine meninger og udlagt andres arbejde som sit eget. Påstandene har ikke været nævnt tidligere og må føjes til rækken af forskellige opsigelsesbegrundelser. Skulle disse omstændigheder have været en del af beslutningsgrundlaget, havde V haft rig lejlighed til at uddybe dette til opsigelsessamtalen, hvor klager gentagne gange søgte at få en uddybende begrundelse.

Klager bestrider på det kraftigste, at han skulle have gjort sig dårligt bemærket på arbejdspladsen. Det savner endvidere enhver form for dokumentation.

Klager er blevet præsenteret for mange overfladiske begrundelser for opsigelsen, som ikke er blevet uddybet. Begrundelserne tjener til at dække over den egentlige årsag.

Særligt V’s udtalelser ved opsigelsessamtalen om, at medarbejderne skal passe til deres ”values of life”, og at han ikke skulle have problemer med ”du ved godt”, uden at forholdene blev uddybet nærmere, tyder på, at opsigelsen er begrundet i klagers kontroversielle politiske holdninger.

Antallet af forskellige begrundelser for opsigelsen giver herudover i sig selv et indtryk af en virksomhed, der har noget at skjule.

Indklagede har givet tre forskellige begrundelser for, hvorfor klager er blevet fritstillet. V sagde på mødet for opsigelsen, at klager skulle bruge tiden på at finde nyt arbejde. På samme møde sagde J, at ingen får lov til at arbejde i opsigelsesperioden. I forbindelse med sagens behandling er det nu gjort gældende, at han blev fritstillet, fordi han ikke passede ind i virksomhedskulturen.

Klager synes, det er ubehageligt at optage samtaler med andre mennesker. Men klog af erfaring optager han jobsamtaler, så han kan dokumentere det, hvis der skulle foregå diskrimination. Det er desværre sket ofte.

Klager er på ingen måde forudindtaget omkring arbejdsgivere og slet ikke omkring V, som han opfattede som et positivt menneske, som han gerne ville arbejde for og sammen med. Som det fremgår af jobsamtalen, havde V det også sådan med ham. Klager bliver ked af og krænket over det billede, som indklagede under sagens behandling har forsøgt at give af ham.

Klager går ikke rundt og optager tilfældige samtaler. Hvis han havde gjort det, havde han haft adskillige positive samtaler med kolleger, hvor man kunne have hørt, at de havde det godt sammen socialt og fagligt.

Opsigelsessamtalen blev kun optaget på grund af den forudgående situation med J. Som dokumenteret ved lydoptagelsen blev situationen mærkelig til opsigelsessamtalen, hvor J var til stede, og hvor J, der havde set klager for første gang kort forinden, med slet skjult henvisning til klagers profil som offentligt kendt politisk person sagde, ”ikke fordi det er dig”.

Indklagedes konspirationer om, at klager skulle optage almindelige kollegiale samtaler, bestyrker blot mistanken om, at V og J på mødet for opsigelsen har været forsigtige med deres udtalelser, fordi de frygtede, at samtalen ville blive optaget.

Det fremstår som udokumenteret, at indklagede skulle have evalueret på ansættelsen hen over weekenden. Indklagede er desuden selv fremkommet med påstande, der taler for, at der er sket noget akut. Selv hvis det skulle være tilfældet, så kan presseomtalen, der blev bragt den 21. august 2016 på netavisen, og som er tilgængelig for alle, stadig have haft indflydelse herpå.

Så sent som mandag morgen den 22. august 2016 orienterede V klager om, at han skulle arbejde videre med de opgaver, han fik udstukket om fredagen. Hvis beslutningen skulle være truffet i weekenden som påstået, ville det have været naturligt at opsige klager som det første, når han mødte ind om mandagen og ikke først ”op ad dagen”.

Klager mener på den baggrund, at indklagedes oplysninger bestyrker, at der er sket noget akut om mandagen, og han finder det sandsynliggjort, at J efter sin ferie har genkendt ham. V er herefter blevet gjort opmærksom på klagers politiske anskuelse.

”Værdier” er den direkte danske oversættelse af ordet ”values”, som V anvendte under opsigelsessamtalen.

Om J har kigget almindeligt eller underligt på klager, er naturligvis subjektivt. Imidlertid lægger klager også vægt på J’s genkendelse af ham, hvilket understøttes af J’s udtalelse under opsigelsessamtalen.

Også i forbindelse med årsagen til J’s tilstedeværelse er der angivet forskellige forklaringer. Der er både henvist til, at klager skulle have en bisidder og til, at J skulle have nøgler fra ham.

Det giver ingen mening, at J var til stede alene for at få udleveret nøgler fra klager. Man behøver ikke at være til stede til en samtale i et aflukket lokale for at få udleveret nøgler, efter at en samtale er overstået. Endvidere er der ingen grund til at tro, at V ikke selv kunne have modtaget den ene nøgle, som klager havde.

Disse omstændigheder tyder på, at J har haft indflydelse på opsigelsesprocessen.

Indklagede gør gældende, at de ikke har overtrådt forskelsbehandlingsloven.

Klager har ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at indklagede ved opsigelsen af klager har lagt vægt på politisk anskuelse.

Indklagede opsagde klager efter 11 dage, fordi han ikke modsvarende deres forventninger. Han passede efter V’s vurdering ikke til indklagedes kultur.

Ved opsigelsessamtalen spurgte klager direkte ind til, om opsigelsen var begrundet i hans aktiviteter uden for arbejdstiden. Det afkræftede V, da han intet kendskab havde til klagers aktiviteter i privatlivet.

Klager valgte at ringe til V den 24. august 2016, hvor årsagen til opsigelsen endnu engang blev drøftet. Ved denne samtale forklarede V nærmere, at han forudså samarbejdsvanskeligheder mellem klager og de andre medarbejdere, idet han var urimeligt vedholdende med sine meninger, og fordi han udlagde andres arbejde som sit eget. Klager har ikke frem lagt en optagelse af denne samtale, og hvorvidt en sådan optagelse findes, er uoplyst.

Der var aftalt en prøveperiode for klager, og en sådan har netop til formål at se en nyansat an og vurdere, om personen passer ind i virksomheden.

Årsagen til fritstillingen lå i direkte forlængelse af opsigelsesbegrundelsen. V fandt det bedst for virksomheden, at klager hurtigst muligt ikke var en del af virksomheden længere, da han ikke passede ind i virksomhedskulturen.

Der er sædvanligt at fritstille en medarbejder, der bliver sagt op efter så kort en ansættelse som klager. Beslutningen om at fritstille klager kan have flere gode grunde for sig.

At klager tidligere er tilkendt godtgørelse tre gange for politisk motiverende opsigelser, og at det synes at være hans faste praksis at optage samtlige samtaler, der har relevans for hans ansættelse, tegner et billede af en person, der er forudindtaget omkring sin arbejdsgivers beslutninger. Klager tillægger andre folk motiver, der ikke er rimelig grund til at gå ud fra, at de har. Dette var tilfældet i forhold til J, der ifølge klager kiggede underligt på ham. Klagers indstilling skygger for den reelle opsigelsesbegrundelse.

Det kan afkræftes, at opsigelsen skete efter, at der var opstået noget akut. I weekenden op til opsigelsen havde V haft lejlighed til at evaluere på ansættelsen af klager. Op til beslutningen om opsigelse forløb ansættelsen normalt for en nyansat for så vidt angår udlevering af nøgler, delegering af arbejdsopgaver med videre.

V har ikke på noget tidspunkt under opsigelsessamtalen anvendt ordet ”værdier”.

Udtrykket ”values of life”, som V anvendte en enkelt gang under opsigelsessamtalen, skal ses i sammenhæng med opsigelsesbegrundelserne i øvrigt og relaterer sig ikke til politisk anskuelse. V afkræftede til samtalen, at opsigelsen havde noget at gøre med klagers aktiviteter uden for arbejdet.

Klager har henvist til Ligebehandlingsnævnets afgørelse med j.nr. 7100344-12, som er ganske irrelevant. I den sag havde virksomhedens direktør i en pressemeddelelse sagt, at de havde en politik, som var uforenelig med klagers politiske holdninger.

Klagers bemærkninger vedrørende J’s ansigtsudtryk, da de mødte hinanden første gang, kan ikke genkendes af J. J kiggede almindeligt på klager og har i øvrigt ikke haft nogen indflydelse på opsigelsen. J havde alene en praktisk funktion, idet han skulle få nøgler fra klager. Klager forsøger at tillægge J motiver, som han ikke har haft.

V var ikke bekendt med presseomtalen i den omtalte landsdækkende avis på tidspunktet for opsigelsen. V traf i øvrigt beslutning om opsigelse i weekenden den 20.-21. august 2016, hvorfor presseomtalen ikke kan have haft indflydelse på opsigelsen. V læser desuden ikke den pågældende avis.

På tidspunktet for opsigelsen havde V intet kendskab til klagers politiske overbevisning hverken fra medierne eller fra sit personale.

Der er ingen hos indklagede, der over for V har givet udtryk for, at opsigelsen af klager var underlig. Den almindelige opfattelse er, at opsigelsen var rimeligt begrundet i klagers opførsel på arbejdspladsen, som ikke var forenelig med virksomhedskulturen.

J’s kommentar, ”det er ikke, fordi det er dig”, er ikke anført med reference til klagers person, men med reference til, at klager blev behandlet som alle andre. Klagers fortolkning af denne sætning er fortænkt og forekommer også præget af forudindtagethed.

Opsigelsen af klager mandag inden middag skete hurtigst muligt, efter at beslutningen om opsigelse var blevet truffet hen over weekenden.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse efter lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke ved afskedigelse må forskelsbehandle en lønmodtager på grund af dennes politiske anskuelse.

En person, der anser sig for krænket, skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling.

Klager, der er offentligt kendt som leder af et politisk parti, blev afskediget umiddelbart efter en kontroversiel medieomtale, hvor han optrådte med billede.

To medlemmer udtaler:

V, der traf beslutning om afskedigelsen, oplyste under opsigelsessamtalen, at han ikke havde kendskab til klagers aktiviteter uden for arbejdet. Indklagede har under sagens behandling oplyst, at beslutningen om at afskedige klager blev truffet, efter at V i weekenden op til afskedigelsen havde haft lejlighed til at evaluere på ansættelsen af klager. Afskedigelsen var begrundet i, at V forudså samarbejdsvanskeligheder mellem klager og de andre medarbejdere, idet klager var urimeligt vedholdende med sine meninger og udlagde andres arbejde som sit eget.

På denne baggrund har klager ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hans politiske anskuelse har haft betydning for beslutningen om at afskedige ham.

Det tidsmæssige forløb og indholdet af de fremlagte lydoptagelser kan ikke føre til en anden vurdering, hvorved bemærkes, at klager blev opsagt inden udløbet af prøveperioden.

Disse medlemmer stemmer derfor for ikke at give klager medhold i klagen.

Et medlem udtaler:

Klager blev afskediget umiddelbart efter presseomtalen og efter kun 11 dages ansættelse.

Det fremgår af klagers lydoptagelse fra opsigelsessamtalen, at han efter direktør V’s opfattelse ikke passede ind i virksomheden, og at V under samtalen henviste til virksomhedens ”values of life”. V sagde under samtalen bl.a.: ”jeg skal ikke have nogle problemer med… Øh, du ved godt”, og ”jeg har en fornemmelse af, at det kan gå meget galt”. Medarbejder J, der var til stede under samtalen, sagde bl.a.: ”det er ikke, fordi det er dig, der sidder her, at jeg sidder herinde”.

Navnlig efter det oplyste om forløbet omkring ansættelsen og afskedigelsen sammenholdt med indholdet af de fremlagte lydoptagelser har klager påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hans politiske anskuelse har haft betydning for indklagedes beslutning om at afskedige ham.

Det påhviler herefter indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Efter indholdet af de foreliggende lydoptagelser og sagens oplysninger i øvrigt har indklagede ikke bevist, at klagers politiske anskuelse ikke havde betydning for beslutningen om at afskedige ham.

Dette medlem stemmer derfor for at give klager medhold i klagen. Efter udfaldet af stemmeafgivningen får klager ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12 om klagebehandling

Forskelsbehandlingsloven

§ 1, stk. 1 og 2, om lovens anvendelsesområde

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

§ 7a om delt bevisbyrde

<2016-6810-44627>