Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kompetence - sagsbehandling - ej medhold

J. nr. 2017-6811-13202

Ligebehandlingsnævnet kunne ikke behandle en klage over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en far ikke kunne få oplysninger om udbetaling af børne- og ungeydelse. Bestemmelse om, at børne- og ungeydelse som udgangspunkt udbetales til barnets mor, er fastsat ved lov. Det falder uden for nævnets kompetence at træffe afgørelse om, hvorvidt barnets far skal betragtes som part i sagen om udbetaling, og den mulige betydning heraf. Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en far ikke kunne få oplysninger om udbetaling af børne- og ungeydelse på lige fod med barnets mor.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Klagen afvises, da det forhold, som klagen angår, ikke er omfattet af Ligebehandlingsnævnets kompetence.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand.

Sagsfremstilling

Klager bor sammen med sin hustru og deres fælles datter.

Klagen angår, at klager ikke har adgang til oplysninger om udbetaling af børne- og ungeydelse.

Klagen er indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 21. februar 2017.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han bliver nægtet oplysning om udbetaling af børne- og ungeydelse udelukkende på baggrund af sit køn.

Det er dybt krænkende og diskriminerende, at klager ikke kan få oplysninger om udbetaling af børne- og ungeydelse.

Klager ønsker på lige fod med sin hustru at have adgang til og dispositionsret over sociale forhold, der vedrører hans barn, indtil barnet fylder 18 år, og hans forsørgelsespligt ophører.

Ligebehandlingsnævnet har kompetence til at behandle en sag om ligestilling. Hvis sagen afvises, er alle mænd i en lignende ægteskabelig situation tvunget til at acceptere ulovlig forskelsbehandling udelukkende på baggrund af køn. Alle mænd i ægteskaber med børn bliver nedgjort.

Der er tale om en dybt uretfærdig tilstand og en samfundsmæssig katastrofe, hvis sagen blot bliver affejet. Hvis sagen bagatelliseres, og dermed lander mellem to stole, ønsker klager oplysning og vejledning om sine videre muligheder i kampen for retfærdighed.

Indklagede gør gældende, at indklagede alene administrerer børne- og ungeydelsen efter de regler, der gælder på området.

Børne- og ungeydelsen udbetales automatisk uden forudgående ansøgning. I overensstemmelse med udbetalingsreglerne i børne- og ungeydelsesloven udbetales ydelsen til barnets mor, når barnet bor sammen med sin mor. Det er derfor klagers hustru, der er ydelsesmodtager.

Den anden forælder er ikke part i sagen og kan derved som udgangspunkt ikke få oplysninger fra sagen. Dette følger modsætningsvis af forvaltningslovens § 9, hvorefter det alene er den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, der kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter.

En person, der ikke er part i en sag, kan i stedet få aktindsigt efter offentlighedslovens bestemmelser. Det følger dog af offentlighedslovens § 30, stk. 1, nr. 1, at retten til aktindsigt ikke omfatter oplysninger om enkeltpersoners private forhold herunder økonomiske.

En børne- og ungeydelsessag indeholder fortrolige oplysninger om økonomi. En person, der ikke er part i sagen, vil derfor ikke kunne få aktindsigt i en anden persons børne- og ungeydelsessag.

Klager kan ikke få oplysninger om sin hustrus børne- og ungeydelsessag, idet han ikke er part i sagen. Det er således uden betydning for partsbegrebet, at klager er far til det barn, som børne- og ungeydelsen vedrører.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter ligestillingsloven.

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for myndigheder og organisationer inden for offentlig forvaltning.

Ligebehandlingsnævnet har tidligere behandlet tilsvarende klager.

Nævnet har fastslået, at det falder uden for nævnets kompetence at træffe afgørelse om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med udbetaling af børne- og ungeydelsen. Nævnet har i den forbindelse henvist til, at bestemmelse om, at børne- og ungeydelsen som udgangspunkt udbetales til moren, er fastsat ved lov, og at det tilkommer den danske lovgivningsmagt som enekompetent at fastsætte lovregler på dette område.

Der henvises til Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 6. juni 2013 i journalnummer 7100175-13.

Nævnet har endvidere fastslået, at det falder uden for nævnets kompetence at træffe afgørelse om, hvorvidt en far skulle betragtes som part hos indklagede, og den mulige betydning heraf.

Der henvises til Ligebehandlingsnævnets afgørelser af 24. september 2014 i journalnumrene 2014-6811-26543 og 2014-6811-33921.

Som følge af det anførte afviser nævnet klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

- § 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence

- § 6, stk. 3, om formandsafgørelser

- § 8, om nævnets afvisning af klagen

- § 9, stk. 1, om klagebehandling

- § 12, stk. 1, om klagebehandling

Lov om børne- og ungeydelse

- § 4, om udbetalingsregler

<2017-6811-13202>