Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse - hudfarve og race - chikane - medhold

J. nr. 2016-6810-30607

En pædagogmedhjælper med et udenlandsk klingende navn følte sig krænket af sin leder ved to episoder. Ved den ene episode havde lederen over for en kollega spurgt til pædagogmedhjælperen som ham den ”sorte” eller ”mørke”. Ved den anden episode havde lederen omtalt pædagogmedhjælperen som ”terrorist”. Særligt efter karakteren af den anden episode, der var rettet mod pædagogmedhjælperen, mens en anden overordnet var til stede, var der påvist faktiske omstændigheder, der skabte en formodning for chikane med relation til hudfarve og etnisk oprindelse. Arbejdsgiveren kunne ikke løfte bevisbyrden for i tilstrækkelig grad at have sikret sig et chikanefrit arbejdsmiljø.

Pædagogmedhjælperen fik derfor medhold og en godtgørelse på 5.000 kr. Ved godtgørelsens størrelse indgik det, at konfliktet blev håndteret af arbejdsgiver.

Klagen drejer sig om påstået chikane med relation til hudfarve og etnisk oprindelse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at en leder hos indklagede kom med udtalelser om klager med henvisning til hans hudfarve og etniske oprindelse.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klageren på 5.000 kr. med procesrente fra den 12. juni 2016, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Der er klaget over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med flere episoder i første halvår af 2016, hvor klager har oplevet sig chikaneret af leder E.

Klager blev ansat som pædagogmedhjælper hos en institution i kommune A den 15. november 2012.

Klager har et udenlandsk klingende navn.

Leder E blev ansat ved årsskiftet 2015/2016.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 12. juni 2016.

Den 21. juni 2016 blev der holdt et møde mellem klager, klagers tillidsrepræsentant og leder E om de episoder, som klager havde oplevet som krænkende.

Indklagede har i forbindelse med sagens behandling i Ligebehandlingsnævnet undersøgt sagen nærmere.

Af redegørelse fra leder E af 18. oktober 2016 fremgår blandt andet:

”Det er rigtigt, at der før sommeren var en episode, hvor han forstyrrede et møde mellem den pædagogiske leder og mig. Han afbrød mødet for at lede efter et eller andet på kontoret, hvorefter jeg kommenterede hans afbrydelse med en efter min mening en sjov bemærkning, om at det lignede en terrorist opførsel.

Vedrørende episoden hvor jeg skulle have sagt sort om ham til en anden pædagogmedhjælper, har jeg følgende kommentarer:

Jeg erindrer ikke at jeg har omtalt ham som sort (hvilket i øvrigt heller ikke er korrekt), men jeg kan ikke 100 % afvise, at jeg ikke har omtalt ham som værende mørk en dag hvor jeg ledte efter ham. Jeg spurgte efter ham til en anden kollega. På det tidspunkt kunne jeg ikke navnene på alle medarbejdere endnu. (der er over 50). Hun kan sagtens have svaret, hvem af medhjælperne mener du? Der til kunne jeg have svaret ’ham den mørke af dem’. Men for mig af har det værende ment som et udsagn til identifikation af den pågældende medarbejder. At den pågældende medarbejder siden hen har fortalt episoden til [klager], som så har lagt noget andet i det, har jeg ikke været vidende om.

Efter et stykke tid fik jeg at vide fra anden side, at han var sur og krænket over min bemærkninger, som han opfattede som racistisk. Jeg opfordrede da Tr repræsentanten til at arrangere et møde mellem ham og mig og hans TR, så vi kunne få det ud af verden.

Den 21. juni holdt vi så et møde ham og mig og Tr. Her kom han så med nogle udtalelser om, at han følte jeg var efter ham og, at jeg var racistisk over for ham.

På mødet fortalte jeg ham, at jeg var ked af at han misforstod min humoristiske bemærkning dengang og at det selvfølgelig ikke skulle gentage sig, når det kunne opfattes krænkende.

Vi afsluttede mødet med at give hinanden hånden, og aftalte at hvis der opstod flere misforståelser af eller anden art skulle han fremover komme direkte til mig, så de kunne blive ryddet af vejen. Tr repræsentanten kan bevidne mødets konklusion. ”

Af referat af 12. oktober 2016 fra samtale med pædagogisk leder T den 11. oktober 2016 fremgår blandt andet:

”EN dag i februar kommer [klager] brasende ind på klyngelederkontor, hvor [T] og [E] holder møde. [E] siger ’du kommer væltende ind ad døren som en terrorist’ og [E] smiler og også [klager] griner af det. [Klager] står med ryggen til og kan ikke se [E] da det siges.

Kan ikke sige så meget om den anden udtalelse som angiveligt er oplevet af medarbejder [G].

. . .

Hun ved at der har været en dialog den 21.6.2016 mellem [E], [klager] og [klagers tillidsrepræsentant] hvor [E] har undskyldt hvis hans udtalelser skulle være opfattet racistisk eller æreskrænkende hvilket ikke har været [E’s] hensigt. ”

Af referat fra samtale med kollega G fra den 14. oktober 2016 fremgår:

”…

[G] bekræfter, at hun står ude på legepladsen og bekræfter at hun har hørt udsagnet ’har du set ham den sorte’. [G] er dog usikker på om hun hørte ’ham den sorte’ eller ’ham den mørke’ og siger til [E] ’aj hvor er du streng [E] ! Hvis det er [klager] du mener så står han derovre’

[…] [G] tilkendegiver at det […] må være lige efter at [E] er startet da det er længe siden måske omkring februar.

…”

Af referat fra samtale med klagers tillidsrepræsentant fra den 14. oktober 2016 fremgår:

”…

[Klagers tillidsrepræsentant] oplyste […] at hun har deltaget i et ’forsoningsmøde’ den 21.6. 2016 sammen med klyngeleder [E] og [klager].

Ved møde med [E] og [klagers tillidsrepræsentant] beklagede [E] overfor [klager], hvis han skulle have sagt det, som [klager] giver udtryk for at have opfattet.

[Klagers tillidsrepræsentant] oplyser, at de herefter giver hinanden hånden og det aftaltes, at [klager] skal tage fat i [E] eller [klagers tillidsrepræsentant] hvis der bliver noget af nogen art han har behov for at drøfte.

…”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse og ønsker godtgørelse.

Leder E er ved flere tilfælde fremkommet med udtalelser om klager, der må betegnes som chikanøse.

Om den første episode har klager oplyst, at han af sin kollega G har fået fortalt, at leder E en dag ledte efter ham og spurgte hende: ”har du set ham den sorte? ”. Kollega G svarede: ”hvem er den sorte? ”, hvortil leder E sagde: ”Ham [klager]”. Kollega G sagde til leder E, at det var tarveligt sagt.

Om den anden episode har klager oplyst, at han gik ind på pædagogisk leder T’s kontor for at tale med hende om en regning. Leder E var til stede og sagde højt: ”pas på! Nu kommer terroristen ind”, hvilket var over hans grænse.

Klager ringede efterfølgende til områdechef A, der er leder E’s overordnede, og fortalte hende, hvordan leder E havde behandlet ham. Han bad om et møde, men blev afvist. Områdechef A sagde, at han selv måtte løse konfrontationen med leder E, og at hun ikke kunne hjælpe. Hun tilføjede, at det var hendes opfattelse, at leder E var professionel nok i sit arbejde.

Klager har efter episoderne haft det dårligt på sin arbejdsplads og føler sig ikke velkommen længere. Han er ikke enig i, at det bare er leder E’s humor.

Indklagede erkender grundlæggende, at leder E har udtalt sig som beskrevet i klagen.

I vurderingen af, om der er tale om chikane, indgår både et subjektivt og objektivt moment.

Det subjektive moment går på, om den pågældende har følt sig krænket. Klager har følt sig stærkt krænket.

Om det objektive moment er det afgørende, om den, der udøver krænkelsen, indså eller burde have indset, at adfærden var uønsket. Ethvert fornuftigt menneske burde have indset, at en udtalelse om, at en person er en terrorist, er uønsket og kan være egnet til at krænke.

Det er en skærpende omstændighed, at der er tale om gentagne tilfælde, og at udtalelserne knytter sig til klagers anden etniske oprindelse. Udtalelserne må anses for at være særdeles grove henset til den stigende offentlige debat om og fokus på terrorisme og terrorangreb, herunder stigmatiseringen af terrorister med muslimsk baggrund.

Det bestrides, at klager grinte af episoden, hvor han blev kaldt en terrorist. Klager forsøgte bare at få samtalen videre, da han ikke vidste, hvad han skulle svare. Henset til udtalelsens grovhed kan det imidlertid ikke være afgørende, om klager grinte af episoden. Klager sagde ikke umiddelbart fra, da han i situationen stod over for to overordnede.

Klager anerkender, at der er taget hånd om problemet. Det ændrer dog ikke på, at krænkelsen har fundet sted. Det pågældende møde kan ikke anses for at være en tilstrækkelig oprejsning for den chikane, klager er blevet udsat for.

Indklagede gør gældende, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Indklagede har efter klagen til Ligebehandlingsnævnet undersøgt sagen nærmere og har herunder fået en redegørelse fra leder E og holdt samtaler med pædagogisk leder T, kollega G og klagers tillidsrepræsentant. Redegørelse og referater fra samtalerne er fremlagt til sagen.

Om håndteringen af episoden har områdechef A forklaret, at klager ringede til hende og fortalte om sin oplevelse af leder E’s udtalelser. Hun spurgte, om klager havde talt med leder E. Det havde klager ikke. Hun opfordrede derfor klager til at inddrage sin tillidsrepræsentant og tage en dialog med leder E og klagers tillidsrepræsentant sammen. Hun sagde, at hvis denne dialog ikke løste problemet, var klager velkommen til at kontakte hende igen. Klager kontaktede hende ikke igen.

Leder E er kommet med en udtalelse, der kunne opfattes som diskriminerende. Leder E’s hensigt har dog på ingen måde været at krænke klagers værdighed eller skabe et nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for ham.

Udtalelserne kan ikke karakteriseres som så grove, at der er tale om chikane.

Det er blevet drøftet med leder E, at han skal være opmærksom på ikke at komme med bemærkninger, der kan opfattes som krænkende.

Der er ikke i forhold til klager foretaget nogen form for sagsbehandling eller truffet nogen form for afgørelse, hvor leder E’s bemærkninger har haft indflydelse.

Med baggrund i det møde, der blev afholdt den 21. juni 2016, betragter indklagede sagen som håndteret og løst.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af blandt andet hudfarve og etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere med hensyn til arbejdsvilkår.

Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når den optræder i relation til hudfarve eller etnisk oprindelse og finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Arbejdsgiver har pligt til at stille et chikanefrit arbejdsmiljø til rådighed og er forpligtet til i rimeligt omfang at sikre sine ansatte mod chikane.

Klager har anset sig krænket af sin leder E ved to episoder, der efter det oplyste fandt sted kort tid efter, at leder E blev ansat. Leder E blev ansat ved årsskiftet 2015/2016.

Om den første episode lægger nævnet på baggrund af referatet fra samtale med kollega G og redegørelsen fra leder E, hvoraf det fremgår, at leder E han ikke har kunnet udelukke at have spurgt til klager som påstået, til grund, at han over for kollega G har spurgt til klager som ”ham den sorte” eller ”ham den mørke”.

Om den anden episode er parterne enige om, at leder E over for klager og pædagogisk leder T har omtalt klager som ”terrorist”.

Særligt på baggrund af karakteren af udtalelsen i den anden episode, der var rettet mod klager, og som en anden overordnet overhørte, har klager påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han er blevet udsat for chikane med relation til sin hudfarve og etniske oprindelse.

Det påhviler herefter indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Leder E har om den første episode oplyst, at hans henvisning til klagers hudfarve kun var ment som en beskrivelse til identifikation. Om den anden episode har han oplyst, at udtrykket ”terrorist” efter hans mening var en sjov bemærkning, der skulle ses i lyset af, at klager afbrød et mø de mellem ham og pædagogisk leder T. Om klagers umiddelbare reaktion i forbindelse med sidstnævnte bemærkning har pædagogisk leder T oplyst, at han grinte.

Klager ringede efter den sidste episode til områdechef A for at forklare om sin oplevelse af leder E’s udtalelser. Efter det, indklagede har oplyst, blev klager af områdechef A opfordret til at inddrage sin tillidsrepræsentant og herefter tage en dialog med leder E. Der blev efterfølgende holdt et møde den 21. juni 2016, hvor klager, hans tillidsrepræsentant og leder E deltog.

Indklagede har på den baggrund betragtet sagen som håndteret og løst, og klager har også under sagens behandling for Ligebehandlingsnævnet anerkendt, at der er taget hånd om problemet.

Navnlig efter karakteren af udtalelsen i forbindelse med den anden episode og efter de øvrige oplysninger i sagen, herunder at udtalelserne blev fremsat af en af klagers overordnede, vurderer nævnet, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at indklagede i tilstrækkelig grad har sikret sig et chikanefrit arbejdsmiljø.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 5.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse. Nævnet har lagt særlig vægt på den måde, konflikten blev håndteret på.

Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager med procesrente fra den 12. juni 2016, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12, om klagebehandling

Forskelsbehandlingsloven

§ 1, stk. 4, om lovens anvendelsesområde

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

§ 7, stk. 1, om godtgørelse

§ 7a om delt bevisbyrde

<2016-6810-30607>