Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - ej handicap - ej medhold

J. nr. 2016-6810-54907

En mand fik afslag på en stilling som kontorelev i en kommune. Under jobsamtalen havde han oplyst, at han kun kunne arbejde seks timer om dagen pga. ADHD og Asbergers Syndrom, og at han derfor ikke kunne gennemføre et elevforløb på ordinære vilkår. I en efterfølgende korrespondance med en repræsentant for klager, oplyste kommunen, at de som udgangspunkt kun ansatte elever til ordinære elevforløb. Han klagede på den baggrund over, at han var blevet fravalgt til stillingen på grund af sit handicap. Klager havde i 2006 fået stillet diagnosen Asbergers Syndrom, mens han ikke havde fremlagt lægelig dokumentation for, at han også havde diagnosen ADHD. Ifølge en udtalelse fra et gennemført praktikforløb i 2015 blev der under praktikken taget skånehensyn til ham i form af pauser og skiftende arbejdsopgaver. Nævnet vurderede, at klager ikke havde fremlagt dokumentation for, at diagnosen Asbergers Syndrom medførte sådanne begrænsninger, at han var forhindret i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, herunder at han som følge af diagnosen havde behov for nedsat arbejdstid. Klager havde derfor ikke dokumenteret, at han havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager ikke blev tilbudt en elevplads i den indklagede kommune.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager ikke blev tilbudt en stilling som kontorelev.

Sagsfremstilling

Klager, der er født i 1993, søgte den 1. marts 2016 en stilling som kontorelev i den indklagede kommune.

Det fremgik ikke af klagers ansøgning, at han har et handicap, eller at han ikke ville være i stand til at gennemføre et elevforløb på ordinære vilkår.

Klager blev indkaldt til jobsamtale den 12. april 2016.

Ifølge klager oplyste han under samtalen indklagede om, at han har ADHD og Aspergers Syndrom. Han oplyste også, at han som følge heraf kun er i stand til at arbejde seks timer om dagen, og at han derfor ikke ville være i stand til at gennemføre et elevforløb på ordinære vilkår.

Ifølge den indklagede kommune oplyste klager under samtalen, at han er diagnosticeret med ADHD.

Den 4. maj 2016 modtog klager et skriftligt afslag på sin ansøgning. Det fremgik af afslaget, at kommunen havde modtaget 240 ansøgninger til 19 elevpladser. Om den nærmere begrundelse for afslaget fremgik følgende:

”I udvælgelsen har vi især lagt vægt på uddannelsesparathed samt lyst og evne til at arbejde som kontorelev i [den indklagede kommune]. Vi oplevede dig som kompetent og du var kvalificeret til at få en elevstilling. Stillingerne er dog gået til andre personer, som vi mener i endnu højere grad matcher de faglige og personlige kvalifikationer, vi søger. ”

En repræsentant for klager rettede den 20. maj 2016 henvendelse til den indklagede kommune med en generel forespørgsel om mulighederne for at gennemføre elevtiden på nedsat tid på grund af nedsat funktionsevne.

Af henvendelsen fremgår blandt andet:

”Jeg vil gerne høre om I tænker ind at tilbyde nogen af jeres elevpladser til personer med nedsat funktionsevne?

Jeg har specifikt en ung fyr, som meget gerne vil have en elevplads indenfor kontor området, gerne offentlig administration. Han er diagnosticeret med ADHD og har gennem en praktik fået afklaret at han fint kan indgå på en arbejdsplads og fint kan varetage opgaveløsning – han har bare brug for nedsat tid, det vil sige 6 timer om dagen, hvilket umiddelbart vil betyde at elevtiden skal forlænges med tilsvarende antal timer.

Vil han have mulighed for at opnå en elevplads i [den indklagede kommune]?

Han har umiddelbart fået indtryk af at han bliver sorteret fra på grund af timetallet. ”

Som svar på henvendelsen oplyste kommunen i e-mail af 23. maj 2016 følgende til klagers repræsentant:

”…

Som udgangspunkt så ansætter vi i [uddannelsesafdelingen i den indklagede kommune] kun elever til ordinære elevforløb. Om det kommer til at ændre sig i fremtiden aner jeg ikke. Jeg mener at elevpladser på særlige vilkår går gennem jobcenteret, hvor de jo anvender forskellige metoder til indslusning på arbejdsmarkedet.

Den unge fyr du henviser til er selvfølgelig altid velkommen til at søge, men han vil blive vurderet ud fra om han kan gennemføre et elevforløb på ordinære vilkår. ”

I en e-mail af 1. juni 2016 oplyste den indklagede kommune, at klager skulle vedlægge en lægelig vurdering og angive, at han søger med handicapfortrin, når han fremadrettet søger stillinger hos kommunen.

Klagers repræsentant rettede den 17. juni 2016 henvendelse til uddannelsesafdelingen i den indklagede kommune og udtrykte utilfredshed med, at han ikke var blevet tilbudt ansættelse.

Som svar på henvendelsen anførte kommunen i brev af 1. juli 2016 blandt andet følgende:

”[Uddannelsesafdelingen i den indklagede kommune] skal i den forbindelse bemærkes, at det er ubestridt, at [klager] blev indkaldt til samtale. [Uddannelsesafdelingen] vurderede på baggrund af denne samtale, at der var flere kandidater mere kvalificerede end [klager], hvorfor [uddannelsesafdelingen] valgte ikke at tilbyde [klager] ansættelse.

….

[Klagers] muligheder for kun at arbejde seks timer om dagen har ikke haft betydning for beslutningen om ikke at tilbyde ansættelse.

Afslutningsvist skal [uddannelsesafdelingen] bemærke, at udgangspunktet naturligvis er, at elever bliver ansat på ordinære elevforløb, men at [uddannelsesafdelingen] efter en konkret vurdering kan tilbyde mulighed for deltid. Idet [uddannelsesafdelingen] ikke fandt, at [klager] skulle tilbydes en stilling, var dette spørgsmål dog ikke relevant i [klagers] sag. ”

Klager har ved speciallægeerklæring af 6. februar 2006 fået stillet diagnosen Aspergers Syndrom.

Klager var i foråret 2015 i praktik på et kommunalt ungecenter, hvor han varetog administrative opgaver. Det fremgår af en udtalelse af 31. marts 2016, at der under praktikken blev taget skånehensyn i form af pauser og skiftende arbejdsopgaver som følge af klagers ADHD og Aspergers Syndrom.

Klagen blev modtaget af Ligebehandlingsnævnet den 27. oktober 2016.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager har som følge af sin ADHD og Aspergers Syndrom et behov for nedsat arbejdstid.

Det fremgår af den indklagede kommunes e-mail af 23. maj 2016, at kommunen som udgangspunkt ikke vil ansætte personer, der som følge af et handicap ikke er i stand til at gennemføre et elevforløb på ordinære vilkår.

Der er derfor tale om en efterrationalisering, når indklagede i brev af 1. juli 2016 redegør for baggrunden for fravalget af klager. Det må antages, at den reelle begrundelse kom til udtryk i kommunens e-mail af 23. maj 2016.

Kommunen har i e-mail af 1. juni 2016 krævet, at klager vedlægger lægedokumentation ved fremtidige jobansøgninger til kommunen. Dette vil imidlertid indebære, at klager skal i et længerevarende afklaringsforløb, hvor han ikke vil have mulighed for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Han vil derfor miste retten til dagpenge i denne periode. Dette vil være unødvendigt byrdefuldt for klager og udgøre indirekte diskrimination på grund af handicap.

Indklagede gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager oplyste ikke om sit handicap ved jobansøgningen, og han søgte heller ikke stillingen med handicapfortrin. Kommunen blev derfor først ved jobsamtalen opmærksom på, at klager har ADHD.

Klagers mulighed for kun at arbejde seks timer om dagen har ikke haft betydning for kommunens afgørelse om ikke at ansætte ham.

Kommunen modtog 240 ansøgninger til 19 stillinger. Selvom klager blev vurderet som kompetent, valgte kommunen at tilbyde stillingerne til et felt af ansøgere, som i højere grad matchede de faglige og personlige kvalifikationer, som kommunen søgte.

Personer med handicap er sikret fortrinsret ved retten til en ansættelsessamtale samt en forhandlingspligt ved et påtænkt afslag.

Kommunen har levet op til begge disse forpligtelser. Klager har været indkaldt til ansættelsessamtale, og der har efterfølgende været drøftelser med en repræsentant for klager, som dog ikke ændrede på vurderingen af, at der var andre ansøgere, som var mere kvalificerede end klager.

Kommunen beklager, at klager i e-mail af 1. juni 2016 har fået oplyst, at han skal vedlægge en lægeerklæring til eventuelle fremtidige ansøgninger. Dette har kommunen ikke hjemmel til at kræve.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af blandt andet handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger på grund af handicap.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Det følger af EU-domstolens afgørelse i sagerne C-335/2011 (Ring) og C337/2011 (Skouboe Werge) af 11. april 2013, at begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende direktiv skal fortolkes således, at det også omfatter en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom, når denne sygdom medfører en begrænsning som følge af blandt andet fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og denne begrænsning er af lang varighed.

Karakteren af de foranstaltninger, som arbejdsgiveren skal træffe, er ikke afgørende for, om en persons helbredstilstand skal anses for omfattet af dette begreb.

Det er klager, der har bevisbyrden for, at der foreligger et handicap i lovens forstand.

Klager fik i 2006 stillet diagnosen Aspergers Syndrom, som er en varig udviklingsforstyrrelse. Der er ikke fremlagt lægelig dokumentation for, at klager er diagnosticeret med ADHD.

Under praktikforløbet i foråret 2015 blev der som følge af klagers Aspergers Syndrom og ADHD taget skånehensyn i form af pauser og skiftende arbejdsopgaver.

Klager har ikke fremlagt dokumentation for, at diagnosen Aspergers Syndrom medfører sådanne begrænsninger, at han er forhindret i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, herunder at han – som følge af diagnosen har behov for nedsat arbejdstid.

Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger har klager herefter ikke godtgjort, at han har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

Forskelsbehandlingsloven

§ 1, stk. 2, om lovens anvendelsesområde

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

§ 7a om delt bevisbyrde

<2016-6810-54907>