Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - kommune - ej medhold

J. nr. 2016-6810-56262

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingen, at en kommune ikke havde indkaldt en kvinde til ansættelsessamtale. Kvinden oplyste under sagen, at hun er ordblind, og at hun i sin ansøgning havde angivet, at hun søgte med fortrinsret. Uanset om kvinden måtte have et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, vurderede nævnet, at hun ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af sit eventuelle handicap. Kommunen havde under sagen redegjort for, hvordan ansættelsesudvalget overså kvindens anmodning om fortrinsstilling på grund af handicap i ansøgningen. Efter de foreliggende oplysninger vurderede nævnet, at der ikke var noget, der tydede på, at kvindens eventuelle handicap var blevet tillagt betydning ved kommunens beslutning om ikke at indkalde hende til samtale. Kvinden fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager ikke blev indkaldt til ansættelsessamtale hos indklagede, selvom hun i sin ansøgning gjorde opmærksom på, at hun ønskede at anvende retten til fortrinsadgang til ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere, da hun er ordblind.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at den indklagede kommune ikke indkaldte klager til ansættelsessamtale.

Sagsfremstilling

Klager fik den 12. maj 2011 testet, om hun var berettiget til ordblindeundervisning. Af redegørelsen fremgår, at klager har 9. og 10. klasses afgangseksamen, og at hun modtog specialundervisning i folkeskolen.

Af konklusionen fremgår, at klager ved testen blev fundet berettiget til ordblindeundervisning. Følgende fremgår endvidere:

”…

Resultaterne af de auditivt repræsenterede prøver viser, at [klager] har problemer med den auditive korttidshukommelse, og resultaterne tyder også på nogle begrænsninger i arbejdshukommelsen, når hun ikke har en kontekst at støtte sig til.

[Klagers] læsehastighed ligger inden for eller tæt på normen både ved læsning af den sammenhængende tekst og ved læsning af enkeltord, og der er ganske få fejl.

Præcisionen af læsning af konstruerede ord er væsentligt ringere end ved læsning af rigtige ord. I læsning af konstruerede ord er 65 % rigtige kontra 98 % ved læsning af rigtige ord.

[Klager] har en sikker ordgenkendelse og hendes strategi er ved læsning primært ortografisk. Læseforståelsen er god ved højtlæsning og også rimelig god ved stillelæsning.

[Klager] har forholdsvis nemt ved de auditive stavetests, hvor præcisionen af de almindelige ord er på 90 % og på 75 % af de konstruerede. Der er vokalændringer, tilføjelse af e, bortfald af konsonanter og ombytninger.

I Retstavningstesten forekommer de samme fejltyper, og derudover fejl i endelser, tilføjelse af eller manglende stumme bogstaver, manglende stavelse, fejl i forstavelse og fejl i rodmorfemer. Fejl% stiger markant til 43 %. Der er både fonelogiske og morfematiske fejl.

Bortfald af endelser og andre orddele tyder på, at den ortografiske strategi ikke beherskes fuldt ud, og da der er fejl i navneordenes og udsagnsordenes endelser, bør der arbejdes med morfemer.

Da [klager] har problemer med bortfald eller tilføjelse af bogstaver, ombytninger, vokalforveksling, stumme bogstaver og at få endelserne rigtige, vil jeg anbefale, at hun arbejder med CD-ord ved skriftligt arbejde. ”

Den indklagede kommune søgte den 11. april 2016 efter en kontorelev til kommunes HR-afdeling med tiltrædelse den 1. september 2016.

Klager søgte den 15. april 2016 stillingen. Det fremgår af klagers ansøgning, at hun søgte stillingen med fortrinsret pga. sin ordblindhed.

Af brev fra jobcentret af 11. maj 2016 fremgår bl.a.:

”Du har gjort [jobcentret] opmærksom på, at du har søgt en kontorelevstilling ved [kommune] med fortrinsadgang. Du er dog ikke blevet indkaldt til samtale den 4. maj 2016, som du ellers har krav på […]

Der er på grund af den manglende ansættelsessamtale rettet henvendelse til [Udviklingskonsulent]/HR-afdelingen, [kommunen].

[Udviklingskonsulenten] har efterfølgende sendt en redegørelse pr. mail. [Udviklingskonsulenten] skriver:

Der er beklageligvis sket det, at undertegnede, der er ansvarlig for rekruttering af kontorelever i [kommunen], har overset ansøgers oplysning om fortrinsret i ansøgningen, idet jeg under udvælgelsesprocessen har haft et særligt fokus på ansøgers CV, hvor oplysningen ikke fremgår. Denne metode er naturligvis ikke fyldestgørende, og jeg vil fremover have endnu mere fokus på både ansøgning og CV, så jeg undgår at komme i en lignende situation.

Vi vil bruge din henvendelse til at overveje, om vi fremover kan anvende en facilitet i kommunens rekrutteringssystem til at sikre, at en ansøger med fortrinsret ikke bliver

overset under læsningen af ansøgninger. ”

Indklagede oplyste ved mail af 25. maj 2016 klager om, at der havde været holdt ansættelsessamtaler, og at indklagede havde tilbudt stillingen til den ansøger, som efter indklagedes skøn bedst matchede jobprofilen.

Klagen er indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 7. november 2016.

Indklagede har under sagen fremlagt klagers CV. Det fremgår bl.a. heraf, at klager har gennemført en HF-eksamen og et EUS-forløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at det var forskelsbehandling på grund af handicap, at hun ikke blev indkaldt til ansættelsessamtale.

Klagers ordblindhed udgør et handicap.

Klager gjorde i sin ansøgning kommunen opmærksom på, at hun er ordblind, og at hun søgte med fortrinsret. Hun blev ikke indkaldt til samtale, selv om hun havde krav herpå. Klager opfyldte de formelle krav til en ansættelse som kontorelev hos kommunen.

Klager fik herved ikke mulighed for til ansættelsessamtale at vise, hvem hun er som person, graden af sin ordblindhed, og hvilke hjælpemidler der kunne hjælpe hende i stillingen.

Klager blev ikke af jobcentret gjort opmærksom på, at det skulle fremgå af hendes cv, at hun søgte med fortrinsret. Klager henviser til et fremlagt faktablad om fortrinsadgang, hvoraf det blot fremgår, at fortrinsretten skal angives i ansøgningen.

Indklagede gør gældende, at den manglende ansættelse af klager ikke var begrundet i klagers handicap.

I februar 2016 ansatte kommunen seks kontorelever. Der havde til stillingerne været 140 ansøgere. Da en af de seks elever sprang fra, blev stillingen genopslået. Klager søgte denne stilling den 15. april 2016.

Kommunen holdt ansættelsessamtaler den 4. maj 2016. Der var 90 ansøgninger til den genopslåede kontorelevstilling.

Den 25. maj 2016 modtog klager afslag på sin ansøgning.

Det bestrides ikke, at det tydeligt fremgår af klagers ansøgning, at hun søgte stillingen med fortrinsret på grund af handicap (ordblindhed).

Ansættelsesudvalget havde imidlertid ved udvælgelsen af, hvilke ansøgere der blev indkaldt til samtale, haft særlig fokus på ansøgernes CV. Det fremgik ikke af klagers CV, at hun søgte med fortrinsret. Derudover havde klager ikke vedhæftet bilaget ”Ret til fortrinsret fra jobcentret”, som hun har vedhæftet klagen til Ligebehandlingsnævnet.

Ansættelsesudvalget bestod af tre medarbejdere, og ingen af de tre medarbejdere havde set anmodningen om fortrinsret. Ansættelsesudvalget var derfor ikke opmærksom på klagers fortrinsret.

Fravalget af klager var begrundet i hendes CV sammenholdt med de øvrige ansøgeres CV. Den manglende iagttagelse af fortrinsretten har medført, at ansættelsesudvalget har revideret deres udvælgelsesproces, så lignende tilfælde ikke gentages. Dette fremgår også af ansættelsesudvalgets redegørelse af 11. maj 2016 til jobcentret.

Ifølge bekendtgørelsen om lov om kompensation til handicappede i erhverv kan en person med handicap, der har fået afslag på ansættelse, inden for en frist på fire uger fra den dato, hvor afslaget er modtaget, anmode Beskæftigelsesankenævnet om en udtalelse om, hvorvidt arbejdsgiver har overholdt samtale- eller forhandlingspligten.

Klager modtog afslaget den 25. maj 2016, men hun var ifølge brevet fra jobcentret af 11. maj 2016 bekendt med den manglende ansættelsessamtale før datoen for afslaget. Kommunen er ikke bekendt med, om klager har gjort brug af klageadgangen, som hun i brevet af 11. maj 2016 blev oplyst om.

Fristen for at anmode Beskæftigelsesankenævnet om at behandle sagen er overskredet. Det skal bemærkes, at jobcentret ikke har bedt indklagede om en forhandling af, om klager alligevel kunne ansættes i stillingen. Jobcentret har alene taget ansættelsesudvalgets redegørelse til efterretning.

Der er ikke sket hverken direkte eller indirekte forskelsbehandling af klager på grund af handicap i forbindelse med den manglende ansættelsessamtale. Indklagede har ikke behandlet klager ringere end andre ansøgere i en tilsvarende situation.

Klager har ikke påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling på grund af handicap.

Såfremt Ligebehandlingsnævnet mod forventning måtte finde, at klager har påvist sådanne faktiske omstændigheder, gøres det gældende, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Den manglende ansættelsessamtale med klager er ikke i sig selv forskelsbehandling på grund af handicap, og den manglende ansættelse af klager var sagligt begrundet, idet ledelsen på baggrund af hendes CV vurderede, at hun var mindre kvalificeret end de øvrige ansøgere til stillingen.

Indklagede henviser derudover til en afgørelse truffet af Ligebehandlingsnævnet i 2010, hvor nævnet vurderede, at det ikke i sig selv udgør forskelsbehandling på grund af handicap, at en arbejdsgiver har tilsidesat reglerne om fortrinsret for handicappede.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler sager om forskelsbehandling på grund af blandt andet handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Ligebehandlingsnævnet kan således alene vurdere, om klager i forbindelse med ansættelsesprocessen har været udsat for forskelsbehandling på grund af sit mulige handicap i strid med forskelsbehandlingsloven.

Efter forskelsbehandlingsloven må en arbejdsgiver ikke ved ansættelse forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger på grund af handicap.

Det følger af EU-domstolens afgørelse i sagerne C-335/2011 (Ring) og C-337/2011 (Skouboe Werge) af 11. april 2013, at begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende direktiv skal fortolkes således, at det også omfatter en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom, når denne sygdom medfører en begrænsning som følge af blandt andet fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og denne begrænsning er af lang varighed.

Uanset om klager måtte have et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, vurderer nævnet, at hun ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af sit eventuelle handicap.

Indklagede har redegjort for, hvordan udvælgelsen af ansøgere til ansættelsessamtalen fandt sted. Indklagede har herunder oplyst, at ansættelsesudvalget overså klagers anmodning om fortrinsstilling på grund af handicap i ansøgningen, idet de i udvælgelsen af kandidater til samtale tog udgangspunkt i ansøgernes CV.

Efter de foreliggende oplysninger er der således ikke noget, der tyder på, at klagers eventuelle handicap er blevet tillagt betydning ved indklagedes beslutning om ikke at indkalde hende til samtale.

Det forhold, at klager - muligvis i strid med reglerne i bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v. - ikke blev indkaldt til samtale, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at hun har påvist sådanne faktiske omstændigheder.

Klager får herefter ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

- § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

- § 9, stk. 1, om klagebehandling

- § 12, stk. 1, om klagebehandling

Forskelsbehandlingsloven

- § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

- § 2 om forbud mod forskelsbehandling

- § 2a om tilpasningsforanstaltninger

- § 7a om delt bevisbyrde

<2016-6810-56262>