Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ansættelse - ej medhold

J. nr. 2016-6810-38337

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at en fysioterapeut født i 1960 ikke kom i betragtning til en stilling. Nævnet vurderede, at fysioterapeuten ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af alder. Det forhold, at fysioterapeuten

to år før ansøgningstidspunktet i en længere årrække var ansat hos institutionen, var ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at der var påvist faktiske omstændigheder for forskelsbehandling på grund af alder. Gennemsnitsalderen i ansøgerfeltet var stort set identisk med gennemsnitsalderen blandt de seks ansøgere, som institutionen indkaldte til ansættelsessamtale. Der var ikke i sagen fremlagt oplysninger, som tydede på, at fysioterapeutens alder havde haft betydning for, at hun ikke blev indkaldt til ansættelsessamtale eller tilbudt stillingen.

Hun fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at klager søgte en stilling som fysioterapeut på sin tidligere arbejdsplads.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager ikke blev taget i betragtning til stillingen som fysioterapeut hos indklagede.

Sagsfremstilling

Klager, som er født i 1960, blev den 9. januar 2014 afskediget fra en stilling som fysioterapeut hos indklagede til fratræden ved udgangen af juli 2014. Indklagede er en regional institution for børn med psykisk og fysisk handicap. Det fremgår af den skriftlige opsigelse, at opsigelsen var begrundet i besparelser.

Den 30. juni 2016 søgte institutionen efter en fysioterapeut.

Efter at have set stillingsannoncen sendte klager en ansøgning til indklagede.

Klagen er indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 2. august 2016.

Den 23. august 2016 modtog klager en mail fra indklagedes afdelingsleder. Af mailen fremgik følgende:

”Stillingen som fysioterapeut på [indklagede] er besat til anden side. Tak for din ansøgning.

Med venlig hilsen [afdelingsleder]”

Indklagede har under sagen fremlagt en oversigt over, hvilke ønsker ansættelsesudvalget havde til fysioterapeutens profil, og ansøgninger fra to af de ansøgere, som de valgte at indkalde til ansættelsessamtale.

Indklagede har oplyst, at alderssammensætningen for ansøgerfeltet var fra 23-57 år med en gennemsnitsalder på 30,78 år. Indklagede indkaldte seks ansøgere til ansættelsessamtale. Alderssammensætningen for de seks ansøgere, der var til samtale, var fra 26-36 år med en gennemsnitsalder på 30,17 år.

Parternes bemærkninger

Klager har gjort gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at hun søgte en stilling som fysioterapeut hos den indklagede institution.

Da klager i 2014 blev afskediget fra den indklagede institution, skete det som led i en afskedigelsesrunde, hvor i alt syv medarbejdere blev opsagt. Seks af de syv medarbejdere var over 50 år. Før afskedigelsen var der to fysioterapeuter ansat. Klager var den eneste fysioterapeut, som blev afskediget.

I 2016 søgte den indklagede institution efter en fysioterapeut, idet de havde erkendt, at der alligevel var behov for to fysioterapeuter på institutionen. Indklagede slog således klagers tidligere stilling op.

Klager søgte stillingen, men blev ikke indkaldt til samtale. Indklagede begrundede afslaget med, at der var mange kvalificerede ansøgere, og at afdelingslederen ikke mente, at klager ville ”den samme vej” som ham. Dette undrer klager, da det ikke fremgår af klagers ansøgning hvil ken ”vej”, hun ønsker at gå.

Indklagede ansatte en 36-årig fysioterapeut. Indklagede ansatte herved en fysioterapeut, som er 20 år yngre end klager. Fysioterapeuten har erfaring fra børnehaver for børn med handicap. Klager har derimod 20 års erfaring fra sin tidligere ansættelse hos den indklagede institution. Børn på denne institution har et meget særligt behov, og det er derfor svært at opnå erfaring med denne målgruppe.

Flere af klagers tidligere kollegaer hos indklagede ønskede, at klager blev ansat igen. Dette valgte afdelingslederen at ignorere.

Afdelingslederen var ikke leder, da klager blev afskediget, og han kendte ikke klager.

Da klager ikke har fået en brugbar forklaring fra indklagede på, hvorfor hun blev valgt fra, må det være begrundet i klagers alder, og at hun herved var for dyr en medarbejder.

Indklagede har under sagen fremlagt ansættelsesudvalgets kriterier til den nye fysioterapeut. Disse kriterier fremgår ikke af stillingsannoncen. Det var derfor svært for klager at skrive en motiveret ansøgning.

Da et af ansættelsesudvalgets kriterier til profilen var, at fysioterapeuten skulle kunne supplere institutionens anden fysioterapeut fagligt, menneskeligt, professionelt, visionært og sparringsmæssigt, undrer det klager, at denne fysioterapeut ikke deltog i udvælgelsen af kandidater til samtale, men kun deltog i ansættelsessamtalerne. Denne fysioterapeut har været klagers kollega i seks år. Fysioterapeuten har oplyst til klager, at hun ikke var vidende om, at klager havde søgt stillingen og tilkendegav samtidigt, at hun var glad for, at klager havde søgt stillingen.

Efter det oplyste bestod ansættelsesudvalget kun af unge medarbejdere, som havde været ansat i under to år. Det havde været ønskeligt med en større aldersmæssig spredning i udvalget. Hverken ansættelsesudvalget eller afdelingslederen har på noget tidspunkt mødt klager.

Det fremgår af et indlæg fra afdelingslederen til sagen, at ansættelsesudvalget havde drøftet, om de var ”tvunget” til at indkalde klager til ansættelsessamtale. Klager undrer sig over ordvalget ”tvunget”, når klager både fagligt og menneskeligt var kvalificeret til stillingen. Afdelingslederen skrev derudover i indlægget, at klager var anbefalet af en ”gammel” kollega. Klager finder det bemærkelsesværdigt, at han har valgt at anvende ordet ”gammel”.

Afdelingslederen har i sine bemærkninger til sagen fokuseret ensidigt og negativt på, at klager i sin ansøgning skrev ”traditioner”.

Klager skrev ”traditioner” i sin ansøgning. Hermed mente hun traditioner såsom årstidsfester, fejring af fødselsdage, traditioner ved et barns død

m.m. Afdelingslederen har i stedet valgt at sætte lighedstegn mellem ”tradition”, og at klager herved ikke ville være nytænkende og udviklingsorienteret. Afdelingslederen har herved brugt ”traditioner” som en undskyldning for, hvorfor klager ikke blev indkaldt til ansættelsessamtale.

Som eksempel på nytænkning har afdelingslederen under sagen nævnt ”flyvende terapeuter”, hvor institutionens terapeuter skulle benyttes bredt i institutionen. Klager har selv foreslået dette under sin tidligere ansættelse, men hun fik ikke ledelsesmæssig opbakning til dette. Under sin tidligere ansættelse foreslog klager også, at institutionen i forbindelse med en aktuel tilbygning fik et varmvandsbassin. Dette forslag fik hun heller ikke ledelsesmæssig opbakning til.

Før den nuværende afdelingsleder blev ansat, ansatte indklagede en ergoterapeut på 52 år. Klager vil gerne vide, hvor mange nye medarbejdere afdelingslederen har ansat, som er over 50 år. Efter klagers oplysninger har afdelingslederen ikke ansat medarbejdere, som er over 50 år.

Da klager blev klar over, at hun ikke var udvalgt til ansættelsessamtale, kontaktede hun afdelingslederen telefonisk. Afdelingslederen virkede, som om han fandt telefonsamtalen ubehagelig. Klager spurgte under telefonsamtalen afdelingslederen om, hvilke krav de havde til den nye fysioterapeut. Dette ønskede afdelingslederen ikke at uddybe over for klager. Afdelingslederen oplyste under telefonsamtalen, at han ikke kunne tale med alle ansøgere.

Indklagede har under sagen gjort gældende, at det kunne ”befrygtes”, at fysioterapeuten, som havde været klagers tidligere kollega, ville tage parti for klager. Hun ville i sagens natur så være illoyal over for sin opgave og over for sin arbejdsplads, og indklagedes forklaring må derfor være konstrueret til lejligheden.

Indklagede gør gældende, at klager ikke har været udsat for forskelsbehandling på grund af alder.

Klager har tidligere været ansat i 18-19 år som fysioterapeut hos indklagede. Da klager blev afskediget den 9. januar 2014, skete det på grund af behov for besparelser.

Den 30. juni 2016 slog indklagede en stilling op som fysioterapeut. I stillingsannoncen blev der angivet arbejdstid, ansættelsessted, kvalifikationer m.m. Erfaring var ikke oplyst som et kriterium, da stillingsopslaget var udarbejdet således, at alle uanset erfaring og alder kunne søge.

Indklagede modtog 50 ansøgninger til stillingen, heriblandt klagers ansøgning. Indklagede indkaldte seks kvalificerede ansøgere til ansættelsessamtale.

Ansættelsesudvalget havde til brug for udvælgelsen af de bedst kvalificerede ansøgere til ansættelsessamtale udarbejdet en oversigt med ønsker til fysioterapeutens faglige profil. Ansættelsesudvalget lagde i forbindelse med udvælgelsen alene vægt på, om ansøgerne opfyldte ønskerne til den faglige profil.

Det fremgår af oversigten, at ansættelsesudvalget ønskede en medarbejder, der kunne supplere den nuværende fysioterapeut fagligt, menneskeligt, professionelt, visionært og sparringsmæssigt. Det fremgår endvidere, at medarbejderen skulle være eksperimenterende og kunne ses i institutionens ramme for fremtiden. Derudover skulle medarbejderen have erfaring med børnefysioterapi eller brænde for børnefysioterapi.

Det er afdelingslederens ønske, at den indklagede institution fremadrettet i regionens specialafdeling for udviklingshæmning og fysiske handicap skal være et midtpunkt for forskelligartede terapeuter. Afdelingslederen og medarbejderne skal derfor være villige til at være nytænkende i forhold til tiltag, der kan fremme udviklingen på området.

Klager blev ikke indkaldt til ansættelsessamtale, idet hendes ansøgning ikke levede op til ansættelsesudvalgets ønsker til den faglige profil. Hendes ansøgning blev vurderet på samme måde, som de øvrige ansøgninger blev.

I ansættelsesudvalget blev det drøftet, om indklagede var ”tvunget” til at indkalde klager til en ansættelsessamtale, idet hun tidligere havde været ansat på institutionen. I ansættelsesudvalget var der enighed om, at alle ansøgere skulle have lige stor chance, og at udvalget skulle kigge på ansøgningerne individuelt uafhængig af baggrundsviden om ansøgerne.

Klager har gode kompetencer og 18 års erfaring fra institutionen, og der var også enkelte ”gamle” kollegaer, som anbefalede afdelingslederen at ansætte klager. Der var samtidig også i ansøgerfeltet mange ansøgere, der havde skrevet meget motiverende, gode og spændende ansøgninger.

Klagers ansøgning afspejlede en medarbejder, der er bærer af traditioner. Indklagedes hensigt er derimod at være nytænkende og udviklingsorienteret, hvilket er af hensyn til de børn, som er tilknyttet institutionen.

Indklagede har som offentlig myndighed en forpligtelse til at udvælge ansøgere ud fra et sagligt skøn om, hvem der vurderes bedst kvalificeret til stillingen. Det er sagligt, at indklagede har vægtet faglige og personlige kvalifikationer i forbindelse med deres udvælgelse af ansøgere til ansættelsessamtale. Ansøgernes erfaring kan ikke alene tillægges betydning. Indklagede henviser i den forbindelse til U. 2012.890H.

Det var derfor ikke på grund af klagers alder, at hun ikke blev indkaldt til ansættelsessamtale. Den indklagede institution ansatte for kort tid siden en ergoterapeut på 52 år.

Den enkelte ansøgers egen opfattelse af sine kompetencer har ingen betydning for ansættelsesudvalgets vurdering af de indkomne ansøgninger. Den enkelte ansøgers egen opfattelse stemmer ikke nødvendigvis overens med ansættelsesudvalgets krav til kvalifikationer.

Indklagede har ikke handlet i strid med forskelsbehandlingsloven ved at indkalde de bedst kvalificerede ansøgere til ansættelsessamtale og efterfølgende ansætte den fysioterapeut, som ansættelsesudvalget fandt bedst kvalificeret til stillingen.

Som offentlig myndighed har indklagede i forbindelse med stillingsannoncen overholdt de formelle krav, herunder er der i annoncen en stillingsbeskrivelse.

Ansættelsesudvalget har alene anvendt oversigten med ønsker til fysioterapeutens faglige profil sekundært i ansættelsesprocessen. Ansættelsesudvalget har ved udvælgelsen af kandidater til ansættelsessamtale lagt vægt på de kvalifikationer, som fremgår af stillingsannoncen.

Den aldersmæssige sammensætning i ansættelsesudvalget har ingen betydning for sagen. I ansættelsesudvalget var der både leder og øvrig fagpersonale repræsenteret.

Der blev ikke i klagers ansøgning lagt vægt på nogle ord frem for andre. Der er derfor ikke blevet lagt vægt på ”traditioner”. Indklagede nævnte kun udtrykket som et eksempel fra klagers ansøgning.

Indklagedes nuværende afdelingsleder var ikke ansat dengang, hvor klager var ansat. Det kan derfor ikke lægges afdelingslederen til last, at klagers ønsker til tiltag ikke blev imødekommet under hendes ansættelse. Afdelingslederen er ikke ansvarlig for, hvad der er sket hos indklagede før sin ansættelse.

Indklagede sendte den 23. august 2016 klager et skriftligt afslag. Som offentlig myndighed har indklagede herved overholdt sin forpligtelse til at give ansøgere et afslag. Afdelingslederen var ikke forpligtet til at give klager en uddybende begrundelse for, hvorfor hun ikke var blevet indkaldt til ansættelsessamtale.

Det er indklagedes opfattelse, at klagers bemærkninger under sagen mere har karakter af hendes undring over, at den anden fysioterapeut ikke var en del af ansættelsesudvalget og afdelingslederens reaktion under deres telefonsamtale. Disse forhold vedrører ikke forskelsbehandling.

Som offentlig myndighed er indklagede forpligtet til at iagttage og handle i overensstemmelse med forvaltningsloven, herunder forvaltningslovens regler om inhabilitet.

Efter klagers fremstilling af sit forhold til sin tidligere kollega og dennes udtalelse om klagers eventuelle ansættelse, kunne det ”befrygtes”, at klagers tidligere kollega af interesse i at se klager ansat igen, kunne lade sig påvirke i sin bedømmelse af de øvrige ansøgere. Det var indklagedes hensigt, at alle ansøgere skulle bedømmes ens. Klagers tidligere ansættelse skulle således ikke i sig selv begrunde, at hun skulle indkaldes til ansættelsessamtale.

Klagers bemærkninger om afdelingslederens reaktion på klagers telefonopkald er alene en tilkendegivelse af klagers personlige opfattelse. Indklagede kan ikke vurdere på dette.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en aldersgruppe ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige.

En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til lønog arbejdsvilkår.

Det er den person, der anser sig for krænket, som skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling.

Nævnet vurderer ikke, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af alder. Det forhold, at klager to år før ansøgningstidspunktet i en længere årrække var ansat hos indklagede, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at der er påvist faktiske omstændigheder for forskelsbehandling på grund af alder. Gennemsnitsalderen i ansøgerfeltet var stort set identisk med gennemsnitsalderen blandt de seks ansøgere, som indklagede indkaldte til ansættelsessamtale. Der er ikke i sagen fremlagt oplysninger, som tyder på, at klagers alder helt eller delvist har haft betydning for, at klager ikke blev indkaldt til ansættelsessamtale eller tilbudt stillingen.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

Forskelsbehandlingsloven

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

§ 7a om delt bevisbyrde

<2016-6810-38337>