Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om race - etnisk oprindelse - hudfarve - social og national oprindelse - chikane - kompetence - ej medhold

J. nr. 2016-6811-49447

En mand med et arabiskklingende navn klagede over en episode i en forretning, hvor han ikke kunne få udleveret medicin til sin datter på grund af manglende ordreseddel på medicinpakkerne. Butikkens medarbejder havde i en telefonsamtale med butiksuddeleren beskrevet manden, herunder angivet hans hudfarve. Manden følte sig forskelsbehandlet på grund af race, etnisk oprindelse, hudfarve samt social og national oprindelse.

Nævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til en formodning om forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse og race, da manden ikke havde fremlagt oplysninger, der tydede på, at hans etniske oprindelse og/eller race var årsag til, at han ikke fik udleveret datterens medicin, eller at han blev stillet ringere end andre personer i en tilsvarende situation. Nævnet havde ikke kompetence til at behandle klagen over forskelsbehandling på grund af hudfarve, social og national oprindelse, da klagen vedrørte forhold uden for arbejdsmarkedet. Manden fik herefter ikke medhold i klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af race, etnisk oprindelse, hudfarve samt social og national oprindelse i forbindelse med, at klager den 24. august 2016 ikke kunne få udleveret medicin til sin datter.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede handlede ikke i strid med lov om etnisk ligebehandling i forbindelse med episoden den 24. august 2016.

Sagsfremstilling

En mand, der har et arabiskklingende navn, og hans familie klagede den 27. september 2016 til Ligebehandlingsnævnet over en episode, der fandt sted den 24. august 2016 i en forretning under den indklagede supermarkedskæde. Den pågældende dag skulle klager hente receptpligtig medicin til sin datter i forretningen.

Det fremgår af udateret udtalelse fra forretningens medarbejder:

”I’m not allowed to give the medicin, because of prize confusion”.

Den 25. august 2016 bad klager forretningen om ikke at slette videooptagelser af episoden, der foregik mellem kl. 18 og 19 dagen før.

Klager har fremlagt en kvittering dateret den 25. august 2016 fra forretningen for betaling på 109,95 kr. i apoteksudsalget.

Det fremgår af udtalelse af 26. september 2016 fra en apoteker ved det apotek, der leverede medicinen til forretningen, at apotekeren efter episoden den 24. august 2016 havde været i dialog med uddeleren i forretningen, og at uddeleren havde accepteret, at hans medarbejder havde handlet forkert.

Ifølge apotekerens udtalelse havde forretningen alene den opgave at levere den rigtige pakke til den rigtige person, og pakkerne måtte under ingen omstændigheder uden forudgående aftale med apotekets personale åbnes af ekspedienterne i forretningen.

Det fremgår også af udtalelsen fra apotekeren, at forretningens medarbejder nægtede at udlevere medicinen, der var tiltænkt klagers datter, da hun skulle tjekke, om det var den rigtige pris. Dette var ifølge apotekeren en overtrædelse af kontrakten med apoteket. Det er apotekerens ansvar, hvis det viser sig, at apoteket har begået en fejl. Der var imidlertid ikke i det konkrete tilfælde tale om en fejl, da klagers datter havde en bevilling fra kommunen, som dækkede hendes udgifter.

Klager har for nævnet fremlagt fem billeder. På tre af billederne ses en indkøbsvogn med pakker i forretningens postudlevering. Billederne er taget fra forskellige vinkler og afstande. Pakkerne er indsvøbt i sorte plastikposer. En stor og en lille hvid etiket er synlig på den øverste pakkes plastikomslag. Plastikomslaget er åbent, og der ses en papkasse med flasker indeni. Teksten på den lille etiket er utydelig på billedet. Følgende maskinskrevne tekst er læsbar på den store etiket: ”23-08-2016” og ”Opkrævning >>> 109,95”. Teksten ”5 KASSER” er påført med håndskrift. En lille hvid etiket kan ses på plastikomslaget på pakken nedenunder. Teksten på denne etiket er ikke læsbar på billedet.

På det fjerde billede ses i alt fald seks kasser stablet på et bord. Der er en stor og en lille etiket på hver kasse. Ingen af kasserne er indsvøbt i plastik. Det fremgår ikke, hvor og hvornår billedet er taget. Etiketternes tekst er utydelig på billedet.

På det femte billede ses nogle kasser indsvøbt i sort plastik. Der er etiketter på alle plastikomslagene. Det fremgår af etiketterne, at de var dateret den 29. november 2016, og at pakkerne skulle udleveres senest den 13. december 2016.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han, hans hustru og hans datter er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, national, social og etnisk oprindelse i forbindelse med episoden den 24. august 2016.

Et apotek, hvor klager får medicin fra, har et udleveringssted i forretningen, hvor episoden fandt sted. Det er normal procedure at bestille medicin fra apoteket, der sender den til forretningen. Kunder kan her hente medicinen efter forevisning af ID. Næsten hele lokalbefolkningen modtager deres medicin på denne måde, og dette har klager også gjort i flere måneder uden problemer frem til den 24. august 2016.

Klagers datter er autist og har en spiseforstyrrelse. Datterens læge har udskrevet mælk med tilført medicin, hvilket kommunen betaler for. Normalt bestiller klager mælk for en måned ad gangen fra apoteket, som sender den til forretningen, hvor klager henter den.

Da klager den 24. august 2016 bad om at få udleveret datterens medicin, udleverede medarbejderen den ikke, men foretog en telefonopringning.

Indklagede har oplyst, at medarbejderen kontaktede uddeleren i baglokalet og beskrev klagers etniske oprindelse og fremtoning, herunder højde, hud- og hårfarve og omtrentlige alder. Dette indikerer klart, at der var tale om racisme.

Klager spurgte gentagne gange medarbejderen om, hvad der var galt, men hun ignorerede ham. Medarbejderen oplyste, at hun ikke kunne udlevere medicinen, da hun ikke var tilfreds med medicinens mængde og pris.

Alle pakkerne, der hver indeholdt 24 flasker, havde de krævede informationer påsat, hvilket bekræftes af apotekets redegørelse. Apoteket drives af professionelle ud fra regler og standarder. Klager har som dokumentation fremlagt apotekets billede af klagers seneste leverance.

Klager tog billeder af pakkerne med tilladelse fra medarbejderen. Man kan på billederne se etiketter på to pakker. Der var naturligvis også andre etiketter, men de er ikke synlige på billederne. Klager tog ikke billeder af hver pakke, da der ikke på tidspunktet for episoden var et spørgsmål om etiketter. Man kan af billedet af en af etiketterne se, at antallet af pakker til levering fremgår.

Klager anførte over for medarbejderen, at der stod navn og pris på pakken, og hvis der var en forkert pris eller mængde, kunne apoteket foretage en efterfølgende opkrævning, men medarbejderen ignorerede klagers argumenter.

Uden at få tilladelse fra klager åbnede medarbejderen en af pakkerne for at se medicinen.

Klager oplyste medarbejderen om, at hun overskred sine beføjelser, da hun alene må se navn og adresse på en pakke og udlevere den til den rette person efter modtagelse af den betaling, der er anført på pakken. Klager viste medarbejderen den krævede identifikation, men medarbejderen ignorerede dette, og det kom til en diskussion.

Medarbejderen bad om en recept, og klager oplyste, at den havde han givet apoteket flere måneder tidligere, og at den ikke fandtes i elektronisk form. Klager oplyste medarbejderen om, at hun ikke havde beføjelser til at bede om en recept. Klager bad medarbejderen behandle ham som andre danskere.

Selvom medarbejderen ikke havde ret til at vide det, oplyste klager og klagers hustru, at datteren led af autisme, spiseforstyrrelse og nedsat immunsystem pga. for tidlig fødsel, og at pakken indeholdt medicin og mælk, som datteren havde behov for. Klagers datter kan ikke drikke anden mælk, og hvis hun ikke får den receptpligtige mælk, kan det blive livstruende. De oplyste også, at kommunen betalte for mælken. Klagers hustru bad medarbejderen om ikke at være årsag til, at et lille sygt barn ville blive skadet.

Medarbejderen ignorerede alt dette og begyndte at fremsætte irrelevante argumenter, såsom hvorfor klager ikke havde nok mælk i beholdning. Klager svarede hertil, at familien ville have den rette mængde i beholdning, hvis medarbejderen ville udlevere det i rette tid.

Medarbejderen oplyste, at hun dagen efter ville ringe til nogen, der kunne bekræfte, at klager havde ret til mælken i det omfang og til den pris, der var tale om. Hun ville ikke tro på klager.

Klager bad medarbejderen undersøge tidligere leverancer, da det ikke var første gang, at de havde modtaget mælk på denne måde i samme mængde. Dette nægtede hun og gentog sin beslutning om ikke at tro på klager og ikke at udlevere mælken.

Det undrer klager, at medarbejderen ikke ville tro på ham, når han havde givet hende alt relevant information, og at hun ikke ville respektere familiens privatliv og åbnede pakkerne uden tilladelse. Klager kan ikke finde anden årsag til medarbejderens opførsel end diskrimination.

Medarbejderen vidste udmærket, at pakkerne var tiltænkt klager, men på grund af medicinens høje pris og medarbejderens racisme, ønskede hun ikke at udlevere den.

Da klager oplyste, at han ville tilkalde politiet og indrapportere episoden til myndighederne i forhold til diskrimination, svarede medarbejderen ”lige meget”. Klager undrer sig over denne kommentar.

Til sidst ringede klager til politiet for at forklare situationen, men politiet oplyste, at det ikke var en opgave for dem. Klager forlod forretningen uden medicinen.

Medarbejderen tilbød aldrig klager at modtage en pakke. Hun tilbød klager at modtage to flasker, hvilket ikke var nok til et måltid.

Dagen efter episoden oplyste klager apoteket om episoden. Apotekeren var overrasket og ville kontakte forretningen for at løse problemet. Apotekeren oplyste klager, at medarbejderens opførsel ikke var i overensstemmelse med kontrakten med apoteket, og at apoteket aldrig havde modtaget en sådan klage før.

Samme dag modtog forretningen betaling fra klager i overensstemmelse med det anførte på etiketten. Der var derfor ingen tvivl om, at der skulle udleveres flere pakker. Der var heller ikke tvivl om prisen eller modtageren.

Indklagedes forklaring er falsk og fabrikeret. Medarbejderen har givet klager en skriftlig redegørelse, hvori hun har oplyst, at hun ikke kunne udlevere pakkerne, fordi hun var i tvivl om prisen. Dette var selvom prisen fremgik klart af etiketten. Medarbejderens redegørelse stemmer ikke overens med indklagedes oplysning om, at medarbejderen ikke ville udlevere medicinen, fordi der ikke var etiketter på hver pakke. Indklagedes forklaring for nævnet tyder på, at indklagede prøver at skjule noget. Indklagede forsøger enten at fordreje episoden eller undgå at komme med en forklaring. Indklagede prøver at give apoteket ansvaret.

Hvis det, indklagede anfører, er rigtigt, burde indklagede have fremkommet med en komplet liste over apotekets fejl i forbindelse med den pågældende leverance. En sådan liste burde forelægges apoteket. Hvis apoteket accepterede, at der var begået fejl, ville klager trække sin klage tilbage. Klager er dog sikker på, at apoteket ikke begik fejl, og at klager, hans hustru og barn var offer for racisme fra medarbejderens side.

Det bør være indklagede, der har bevisbyrden, og hvis indklagede ikke kan løfte denne, betyder det, at indklagede lyver og forsøger at skjule sandheden.

Klager har behov for at se videooptagelser fra alle vinkler, men indklagede har ikke villet udlevere optagelserne.

Indklagede er bekymret for den skade, som nærværende sag kan påføre indklagedes forretning, men indklagedes medarbejder burde have udvist samme hensyn til klagers datters helbred, de hun nægtede at udlevere medicinen.

Som følge af episoden kunne klagers datter ikke få den receptpligtige mælk i en hel dag, hvilket var farligt for hendes helbred.

Indklagede gør gældende, at sagen bør afvises. Subsidiært bør indklagede frifindes.

Sagen er uegnet til behandling i Ligebehandlingsnævnet, da der er behov for egentlig bevisførelse, herunder i form af vidneafhøringer af klager og indklagedes medarbejdere. Der er intet, der indikerer, at klager var udsat for forskelsbehandling, og der foreligger ingen beviser af nogen art.

Sagen er udelukkende baseret på klagers helt subjektive beskrivelse af episoden den 24. august 2016 og en tolkning af ordvekslingen med medarbejderen.

Indklagedes afvisningspåstand bestyrkes af, at klager ønsker at se videooptagelser. Fremlæggelse af en videooptagelse er egentlig bevisførelse, og sagen bør afvises, hvis nævnet finder det nødvendigt at gennemse videooptagelsen. Indklagedes videooptagelser optager ikke lyd, men kun billeder.

I forhold til indklagedes subsidiære påstand har klager ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling i strid med lov om etnisk ligebehandling.

Da klager henvendte sig den 24. august 2016 for at få udleveret den medicin, som han havde bestilt, opstod der et problem, idet medarbejderen blev i tvivl om, hvad der skulle udleveres til klager. Den pågældende medarbejder er helt fortrolig med at håndtere varer fra apoteket, da det er hendes faste opgave.

Årsagen til medarbejderens tvivl var, at der var leveret fem pakker indpakket i sort plastik, men der var kun en ordreseddel påhæftet den ene pakke, og medarbejderen kunne pga. indpakningen ikke se, hvad de fem pakker indeholdt. Der var ikke anført pris på pakkerne.

Medarbejderen blev i tvivl, om alle fem pakker skulle udleveres, eller om det kun var den ene pakke, der var påført ordresedlen. Dette fremgik ikke af ordresedlen, og klager foreviste ikke dokumentation for, at han skulle have alle pakkerne udleveret.

Normalt er hver pakke forsynet med en ordreseddel, så det er muligt at konstatere, hvad der helt nøjagtigt skal udleveres til kunden.

Da medarbejderen blev i tvivl om, hvad hun skulle udlevere, ringede hun til uddeleren, der er leder af forretningen og befandt sig i baglokalet. Uddeleren bad medarbejderen beskrive klager, idet uddeleren måske kendte ham og vidste, om det var en fast leverance.

Medarbejderen beskrev klager over for uddeleren i telefonen. Beskrivelsen var en nøgtern og neutral gengivelse af klagers udseende, herunder hårfarve, hudfarve, højde og umiddelbare alder. På baggrund af beskrivelsen oplyste uddeleren, at han ikke umiddelbart kendte klager.

Da hverken medarbejderen eller uddeleren kendte klager, da de ikke kunne finde ud af, hvad der skulle udleveres til klager, og da klager ikke havde dokumenteret, hvad han skulle have udleveret, foreslog uddeleren, at medarbejderen åbnede den ene af de umærkede pakker for at se, hvad der var i den. Samtidig kontaktede uddeleren apoteket for at spørge, hvad forretningen skulle gøre i situationen. Apoteket tog ikke telefonen, og uddeleren blev viderestillet til et andet apotek via en vagtordning. Dette apotek rådgav uddeleren til at give klager den medicin, der skulle bruges samme dag, hvorefter klager kunne komme igen dagen efter, så situationen kunne udredes med apoteket, hvor medicinen var købt. Derved kunne forretningen undgå at udlevere medicin til klager, som klager ikke havde bestilt og ikke var berettiget til et modtage.

Igennem forløbet var klager blevet mere og mere ophidset, og da han fik denne besked af medarbejderen, blev han meget vred. Senere kontaktede klager politiet, som kontaktede uddeleren. Da uddeleren havde redegjort for sagen, oplyste politiet, at politiet ikke ville foretage sig yderligere.

Indklagede modsiger ikke sig selv som påstået af klager. Indklagede har netop oplyst, at medarbejderen var i tvivl om, hvad hun måtte udlevere til klager, blandt andet fordi der ikke var pris på pakkerne.

Klager har selv fremlagt dokumentation for, at medarbejderen var i tvivl om, hvor meget klager havde købt, og klager bekræfter derved, at den manglende udlevering af medicin intet havde at gøre med klagers etnicitet.

Indklagede har intet motiv til eller ønske om at udøve forskelsbehandling. Dette ville være særdeles skadeligt for indklagedes forretning.

Indklagede beklager, at klager har haft en dårlig oplevelse, men det er hævet over enhver tvivl, at klager ikke har været udsat for forskelsbehandling.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse efter lov om etnisk ligebehandling.

Som sagen foreligger oplyst for Ligebehandlingsnævnet, finder nævnet det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Nævnet finder det heller ikke nødvendigt for sagens afgørelse at gennemse videooptagelser, idet dette efter nævnets vurdering ikke må anses for at kunne bringe yderligere klarhed over episoden den 24. august 2016. Det er oplyst, at der ikke er lyd på optagelsen. Klager og indklagede er enige om, at klager ikke fik udleveret medicinen, at medarbejderen foretog en telefonopringning, og at hun åbnede en af pakkerne.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis klager påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det indklagede at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet krænket.

Klager har oplyst, at han ikke kunne få udleveret medicin til sin datter på grund af racisme. Klager har henvist til, at de pakker, som han skulle have udleveret, var påført den korrekte information, at klager fremviste den fornødne identifikation, og af medarbejderen under telefonsamtalen med uddeleren beskrev klagers etniske oprindelse og fremtoning. Klager kan ikke se anden forklaring på, at medarbejderen ikke ville udlevere medicinen, end racisme.

Indklagede har oplyst, at den medarbejder, der ekspederede klager, er fortrolig med håndtering af varer fra apoteket. Medarbejderen var i tvivl om, hvorvidt alle fem pakker skulle udleveres til klager. Man forsøgte uden held at afklare dette ved at kontakte apoteket og et yderligere apotek.

Ligebehandlingsnævnet lægger til grund, at ekspeditionen af klager ikke fuldt ud fulgte reglerne omkring udlevering af medicin, og at ekspeditionen for klager havde et uheldigt forløb.

Ligebehandlingsnævnet vurderer imidlertid ikke, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til en formodning om forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Nævnet har lagt vægt på, at klager ikke har fremlagt oplysninger, der tyder på, at hans etniske oprindelse og/eller race var årsag til, at han ikke fik udleveret datterens medicin, eller at han på grund af sin race og/eller etniske oprindelse blev stillet ringere end andre personer i en tilsvarende situation.

Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Nævnet har alene kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af hudfarve, social og national oprindelse inden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Klager har påberåbt sig forskelskelsbehandling på grund af hudfarve, social og national oprindelse i en sag, der vedrører forhold uden for arbejdsmarkedet.

Nævnet kan derfor ikke behandle denne del af klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

- § 1, stk. 1, og stk. 4, om nævnets kompetence

- § 8, nævnets afvisning af klagen

- § 9, stk. 1, om klagebehandling

- § 12, stk. 1, om klagebehandling

Lov om etnisk ligebehandling

- § 2 om lovens anvendelsesområde

- § 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

- § 7 om bevisbyrde

<2016-6811-49447>