Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse m.v. af   FN-konventionen af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder

 

I tilslutning til Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 6 af 16. januar 1992 og efterfølgende bekendtgørelser, senest nr. 119 af 5. oktober 1995, Lovtidende C, meddeles det, at følgende lande med virkning fra de anførte datoer har ratificeret eller tiltrådt FN-konventionen af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder.

 

Haiti .............................

8. juli 1995

Sydafrika ......................

16. juli 1995

Palau .............................

3. september 1995

Swaziland ......................

7. oktober 1995  

Tuvalu ...........................

22. oktober 1995

Singapore ......................

4. november 1995

Tonga ...........................

6. december 1995

Kiribati ..........................

10. januar 1996

Niue ..............................

19. januar 1996

Liechtenstein .................

21. januar 1996

Brunei ...........................

26. januar 1996  

Andorra ........................

1. februar 1996

Saudi Arabien ...............

25. februar 1996

Oman ............................

8. januar 1997

Forenede Arabiske Emirater .....................................

2. februar 1997

Schweiz ........................

6. marts 1997

Cook-øerne ..................

6. juli 1997

 

Der er ved ratifikationen eller tiltrædelsen af konventionen taget forbehold eller afgivet erklæringer som følger:

Singapore:

Erklæring om, at Singapore finder, at et barns rettigheder, som de er defineret i konventionen, navnlig artiklerne 12-17, jf. artiklerne 3 og 5, skal udøves med respekt af forældremyndigheden, skolers og andre personers myndighed, der er betroet omsorgen for barnet, og i overensstemmelse med Singapores multi-etniske og multi-religiøse samfunds skikke, værdier og religioner, for så vidt angår barnets plads i og uden for familien.

Erklæring om, at Singapore fortolker konventionens artikel 19 og 37 således, at de   ikke forbyder

(a)   anvendelse af eksisterende forholdsregler fastlagt ved lov til opretholdelse af lov og orden i Singapore;

(b)   forholdsregler og begrænsninger, som er fastlagt ved lov, og som er nødvendige af hensyn til den nationale eller offentlige sikkerhed, offentlige orden, beskyttelse af folkesundheden eller beskyttelse af andres rettigheder og friheder; eller

(c)   velovervejet brug af korporlig afstraffelse til barnets eget bedste.

  Forbehold:

(1)   Singapores forfatning og love yder tilstrækkelig beskyttelse af fundamentale rettigheder og friheder, som tjener barnets tarv. Singapores tiltrædelse til konventionen er ikke ensbetydende med accept af forpligtelser, der går videre end den nationale forfatning, eller accept af en forpligtelse til at indføre rettigheder, som ligger uden for de rettigheder, der er foreskrevet ved lov i henhold til forfatningen.

(2)   Singapore er geografisk set et af de mindste, uafhængige lande i verden og et af de folkerigeste. På baggrund heraf forbeholder Singapore sig ret til at anvende lovgivning og betingelser for indrejse, ophold i og udrejse fra Singapore over for personer, der ikke har ret til, eller som i henhold til Singapores lovgivning har mistet retten til indrejse- og opholdstilladelse samt til erhvervelse og besiddelse af statsborgerskab, som Singapore til enhver tid må anse for nødvendige og værende i overensstemmelse med national lovgivning.

  (3) Singapores beskæftigelseslovgivning forbyder ansættelse af børn under 12 år og yder særlig beskyttelse til arbejdende børn mellem 12 og 16 år. Singapore forbeholder sig ret til at anvende artikel 32 i overensstemmelse med national lovgivning på beskæftigelsesområdet.

(4)   For så vidt angår artikel 28, stk.1(a),

(a)   anser Singapore sig ikke bundet af kravet om at gøre grunduddannelse tvungen, fordi et sådant initiativ er unødvendigt i et samfund, hvor praktisk talt alle børn går i grundskole;

(b)   forbeholder Singapore sig ret til kun at yde fri grunduddannelse til børn, som er statsborgere i Singapore.

Kiribati:

Forbehold over for artikel 24, (b), (c), (d), (e) og (f), artikel 26 og artikel 28 (b), (c) og (d) i overensstemmelse med konventionens artikel 51, stk.1.

Erklæring om, at Kiribati mener, at barnets rettigheder som defineret i konventionen, navnlig rettighederne defineret i artiklerne 12-16, skal udøves med respekt for forældremyndigheden i overensstemmelse med Kiribati’s skikke og traditioner, for så vidt angår barnets plads i og uden for hjemmet.

Liechtenstein:

Erklæring vedrørende artikel 1, idet myndighedsalderen i henhold til Liechtensteins lovgivning er 20 år. Den nationale lovgivning åbner dog mulighed for forlængelse eller forkortelse af myndighedsalderen.

Forbehold over for artikel 7, idet Liechtenstein forbeholder sig ret til at anvende national lovgivning, ifølge hvilken statsborgerskab bevilges under særlige omstændigheder.

Forbehold over for artikel 10, idet Liechtenstein forbeholder sig ret til at anvende national lovgivning, som ikke garanterer familiesammenføring for visse kategorier af udlændinge.

Brunei:

Forbehold over for bestemmelser i konventionen, der kan være i strid med Bruneis forfatning og med Islam og de islamiske principper, og uden præjudice for det generelle aspekt i disse forbehold tager Brunei specielt forbehold over for artiklerne 14, 20 og 21 i konventionen.

Saudi Arabien:

Forbehold over for alle artikler i konventionen, der strider mod bestemmelserne i islamisk lov.

Oman:

Forbehold som følger:

(a)   Forbehold over for art. 9, stk. 4, hvor Oman ønsker at indføje ordene »or to public safety« efter ordene »unless the provision of the information would be detrimental to the well-being of the child«.

(b)   Forbehold over for alle bestemmelser i konventionen, der strider mod islamisk lov eller gældende lovgivning i Oman, navnlig artikel 21 om adoption.

(c)   Konventionens bestemmelser vil blive anvendt inden for grænserne af forhåndenværende materielle ressourcer.

(d)   Oman fortolker art. 7 i relation til et barns statsborgerskab således, at et barn født i Oman af ukendte forældre kan opnå statsborgerskab i Oman i overensstemmelse med reglerne i den nationale lovgivning.

(e)   Forbehold om, at Oman ikke anser sig for bundet af artikel 14, der angår et barns ret til at vælge religion, eller af artikel 30, der giver et barn tilhørende en religiøs minoritet ret til at udøve sin egen religion.

Forenede Arabiske Emirater:

(a)   Forbehold vedrørende artikel 7, således at erhvervelse af nationalitet anses for et internt anliggende, som reguleres af national lovgivning.

(b)   Forbehold vedrørende artikel 14, således at hovedindholdet i artiklen vil blive fulgt i den udstrækning, det ikke strider mod principperne og bestemmelserne i islamisk lov.

(c)   Forbehold over for artikel 17 om, at skønt de Forenede Arabiske Emirater værdsætter og respekterer de funktioner, der med denne artikel er tillagt massemedierne, føler man sig kun bundet af artiklens bestemmelser under samtidig hensyntagen til national lovgivning og i.h.t. konventionens præambel på en sådan måde, at landets traditioner og kulturelle værdier ikke krænkes.

(d)   Forbehold over for artikel 21, idet Forenede Arabiske Emirater i henhold til principperne i islamisk lov ikke tillader adoption, og derfor ikke anser det for nødvendigt at være bundet af artiklens bestemmelser.

Schweiz:

(a)   Forbehold over for artikel 5, således at schweizisk lovgivning om forældremyndighed stadig er gældende.

(b)   Forbehold over for artikel 7, således at schweizisk lovgivning, der ikke giver ret til opnåelse af statsborgerskab, stadig er gældende.

(c)   Forbehold over for artikel 10, stk. 1, således at schweizisk lovgivning, der ikke garanterer familiesammenføring for visse kategorier af udlændinge, stadig er gældende.

(d)   Forbehold over for artikel 37 (c), således at adskillelse af frihedsberøvede børn fra voksne ikke betingelsesløst er garanteret.

(e)   Forbehold over for artikel 40, således at den schweiziske straffeproces, der anvendes over for børn, og som, for så vidt angår personale eller organisation, hverken garanterer undtagelsesfri ret til bistand eller adskillelse mellem den afhørende og den dømmende myndighed, stadig er gældende.

Den nationale retsplejelov, der udgør en undtagelse til retten til, at en dom eller fængselsstraf kan prøves ved højere instans, når den pågældende person er blevet stillet for retten ved den høj~este domstol i første instans, er stadig gældende.

Garantien om at få gratis tolkebistand fritager ikke modtageren fra betaling af eventuelle omkostninger.

Cook-øerne:

Forbehold om, at artikel 2 skal forstås i overensstemmelse med forfatningen og anden lovgivning, som måtte gælde for Cook-øerne, for så vidt angår opnåelse af nationalitet, statsborgerskab eller permanent opholdstilladelse for børn.

Forbehold om, at artikel 10 skal forstås i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning for så vidt angår indrejse, ophold i eller udrejse fra Cook-øerne for personer, som ikke har lovhjemlet ret til indrejse, ophold, erhvervelse eller besiddelse af statsborgerskab.

De generelle principper i artikel 37 accepteres. I relation til litra C, 2. pkt. vedrørende forpligtelsen til at holde fængslede børn og voksne adskilt, accepteres dette kun i det omfang, de ansvarlige myndigheder betragter det som værende gennemførligt. Cook-øerne forbeholder sig således ret til ikke at anvende artikel 37 for så vidt angår de bestemmelser, som kræver, at frihedsberøvede børn skal anbringes adskilt fra voksne.

Erklæring om, at konventionen ikke kan anvendes direkte på national lovgivning, idet de statslige forpligtelser i forhold til   international ret, som konventionen pålægger, allerede er omfattet af Cook-øernes nationale lovgivning.

Erklæring om, at artikel 2, stk. 1 ikke nødvendigvis pålægger Staten automatisk at tildele udlændinge de samme rettigheder som egne statsborgere.

Erklæring om, at Cook-øerne i forbindelse med ratifikationen vil iværksætte en reform af den nationale lovgivning om adoption med henblik på at opfylde konventionens hensigt, som er nødvendig for i henhold til artikel 3, stk. 2 at sikre hensynet til barnets tarv.

Følgende lande har meddelt:

Norge har den 19. september 1995 tilbagetrukket sit forbehold vedrørende konventionens artikel 40 (2) (b) (v).

Forbundsrepublikken Jugoslavien har den 28. januar 1997 tilbagetrukket sit forbehold vedrørende konventionens artikel 9, stk. 1.

Pakistan har den 23. juli 1997 tilbagetrukket sit forbehold om, at konventionens bestemmelser skal fortolkes i lyset af islamisk lov og islamiske værdier.

Nederlandene har meddelt, at konventionen med virkning fra 16. januar 1998 tillige gælder for de Nederlandske Antiller med følgende forbehold:

Forbehold vedrørende artikel 26, hvorefter bestemmelsen ikke skal indebære en selvstændig ret for børn til social sikkerhed, herunder social forsikring.

Forbehold vedrørende artikel 37 (c), hvorefter bestemmelsen ikke

-   skal hindre, at straffebestemmelser for voksne anvendes over for børn på 16 år eller derover, såfremt visse kriterier i henhold til lovgivningen er opfyldt,

-   skal garantere, at et frihedsberøvet barn altid vil blive anbragt adskilt fra voksne. Hvis antallet af børn, der skal tilbageholdes på et givet tidspunkt, er uforudset stort, vil (midlertidig) anbringelse sammen med voksne måske ikke kunne undgås.

Forbehold vedrørende artikel 40, hvorefter sager vedrørende mindre lovovertrædelser kan afgøres uden tilstedeværelse af en advokat, og at det i forbindelse med sådanne lovovertrædelser fastholdes, at sådanne sager ikke kan realitetsbehandles ved en højere instans.

Nederlandene har endvidere afgivet erklæring om, at man anser konventionens artikel 14 for at være i overensstemmelse med art. 18 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder af 19. december 1966, og at denne artikel indeholder religionsfrihed for et barn, så snart barnet er modent til træffe en sådan beslutning.

Nederlandene erklærer i relation til artikel 22, at mens de Nederlandske Antiller ikke er bundet af konventionen af 1951 om flygtninges status, vil artikel 22 i børnekonventionen blive tolket således, at den kun indeholder henvisninger til andre internationale menneskerettigheds- eller humanitære instrumenter, som er bindende for Nederlandene for så vidt angår de Nederlandske Antiller.

Erklæring vedrørende artikel 38 om børn i væbnede konflikter.

Malaysia har med virkning fra den 23. marts 1999 tilbagetrukket sit forbehold vedrørende artiklerne 22, 28, stk. 1, (b), (c), (e) , stk. 2 og 3, artikel 40, stk. 3 og 4, samt artiklerne 44 og 45.

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har med virkning fra den 18. april 1997 tilbagetrukket forbehold (f), som blev taget ved ratifikationen, vedrørende »børnehøringer« i Skotland, og med virkning fra den 3. august 1999 ophævet forbehold (d), som blev taget ved ratifikationen, vedrørende artikel 32. Storbritanniens forbehold vedrørende artikel 32 for så vidt angår dets oversøiske territorier, tidligere benævnt »afhængige territorier«, der er anført i erklæringerne af 7. september 1994, er uændret.

Udenrigsministeriet, den 15. juni 2000

F.M.
Friis Arne Petersen