Lov
om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love
(Politi- og domstolsreform)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør
vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Justitsministeriet
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 910 af 27.
september 2005, som ændret ved § 3 i lov nr. 525, § 13 i lov nr.
542,
§ 1 i lov nr. 552 og § 1, nr. 2-5, 7, 9, 12, 18 og 20-24, i lov nr.
554, alle af 24. juni 2005, lov nr. 1398 og 1399 af 21. december 2005, lov
nr.
279 af 5. april 2006 og § 12 i lov nr. 434 af 8. maj 2006, foretages følgende
ændringer:
1.
Overalt i
loven ændres »domsforhandling« til: »hovedforhandling«, »domsforhandlingen«
til: »hovedforhandlingen«, »domsforhandlingens« til: »hovedforhandlingens« og
»Domsforhandlingen«
til: »Hovedforhandlingen«.
2.
Overalt i
loven ændres »politimester« til: »politidirektør«, »politimesteren« til:
»politidirektøren«,
»politimesterens« til: »politidirektørens«, »politimestrene« til:
»politidirektørerne«, »politimestrenes« til: »politidirektørernes«,
»politimestrene
(i København politidirektøren)« til: »politidirektørerne«, »Politimesterens«
til: »Politidirektørens« og »Politimesteren« til: »Politi-direktøren«.
3.
Kapitel 1
affattes således:
»Kapitel 1
Retterne
§ 1.
De
almindelige domstole er Højesteret, landsretterne og byretterne samt Sø- og
Handelsretten
og Tinglysningsretten.
Stk. 2.
Denne lovs
regler finder alene anvendelse på rettens pleje ved de almindelige domstole,
medmindre andet er bestemt i denne eller anden lov.
Stk. 3.
Militære
straffesager behandles efter militær retsplejelov.
§ 1 a.
Den Særlige Klageret behandler og påkender
1)
begæringer om
genoptagelse af en straffesag, jf. kapitel 86,
2)
kæremål vedrørende
udelukkelse af en forsvarer, jf. § 737,
3)
klager, der henvises
efter § 48,
4)
sager om suspension,
disciplinærforfølgning og afsked på grund af sygdom i de i §§ 49,
49 a, 50 og 55 nævnte
tilfælde,
5)
sager efter
§ 54 a om afsked og ændring af tjenestested og
6)
sager om afsættelse
af medlemmer af Domstolsstyrelsens bestyrelse, jf. § 6, stk. 3, i
lov
om Domstolsstyrelsen.
Stk. 2.
Klageretten
består af 5 medlemmer, der efter indstilling af justitsministeren beskikkes
af
kongen for en periode på 10 år. Rettens medlemmer kan kun afsættes ved dom.
Et
medlem udtræder, når betingelserne for medlemmets beskikkelse bortfalder.
Beskikkelsen
ophører senest ved udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år.
Genbeskikkelse
kan ikke finde sted.
Stk. 3.
Klagerettens
medlemmer skal være en højesteretsdommer (Klagerettens formand), en
landsdommer
og en byretsdommer, der beskikkes efter indstilling til justitsministeren fra
henholdsvis Højesteret, landsretterne og Den Danske Dommerforening, samt en
advokat, der beskikkes efter indstilling til justitsministeren fra
Advokatrådet, og en universitetslærer i retsvidenskab eller anden jurist med
særlig videnskabelig uddannelse.
Stk. 4.
For hvert
af rettens medlemmer beskikker kongen efter tilsvarende regler som for
vedkommende
medlem en første- og andensuppleant. Suppleanterne tiltræder om nødvendigt
retten, således at førstesuppleanten går forud for andensuppleanten.
Stk. 5.
Klagerettens
sekretariatsopgaver udføres af Højesteret efter aftale mellem Højesterets
præsident
og Klagerettens formand.
§ 2.
Højesteret
er øverste domstol for hele riget. Den har sit sæde i København og består af
en
præsident og 15 andre højesteretsdommere.
Stk. 2.
Præsidenten
er ansvarlig for varetagelsen af de bevillingsmæssige og administrative
forhold,
der er henlagt til embedet. Præsidenten skal herunder sørge for en forsvarlig
og hensigtsmæssig drift af embedet og skal tage de fornødne initiativer til
sikring heraf.
Stk. 3.
I
præsidentens sted træder i fornødent fald den efter embedsalder ældste af
rettens tilstedeværende dommere.
§ 3.
I
afgørelsen af sager ved Højesteret deltager, medmindre andet er bestemt,
mindst
5 dommere. Præsidenten træffer efter forhandling med rettens medlemmer
bestemmelse om sagernes fordeling mellem dommerne og om sagernes
administrative
behandling. Er i en sag det nødvendige antal højesteretsdommere ikke til
rådighed, kan præsidenten tilkalde en eller flere landsdommere til at deltage
i
sagens behandling.
Stk. 2.
Når
præsidenten ikke deltager i behandlingen af en sag, beklædes formandspladsen
af
den dommer, præsidenten efter forhandling med rettens medlemmer udpeger
dertil.
Stk. 3.
Efter
rettens nærmere bestemmelse kan følgende afgørelser træffes af udvalg, der
består
af mindst 3 dommere, og som sammensættes af præsidenten efter forhandling med
rettens medlemmer:
1)
Beslutninger og
kendelser, der ikke træffes under hovedforhandlingen i domssager,
2)
i borgerlige sager
domme, hvorved anke afvises, domme i sager, hvor indstævnte møder uden at
rejse
indsigelse, og domme, hvorved der alene tages stilling til spørgsmål om
sagsomkostninger, og
3)
domme i kæresager.
Stk. 4.
I det
omfang retten finder det formålstjenligt, kan et enkelt af medlemmerne handle
på udvalgets vegne. I vedtagelsen af domme og kendelser bortset fra kendelser
om afvisning af kæremål skal dog alle udvalgets medlemmer deltage.
§ 4.
Fuldmægtige ved Højesteret kan optage bevis, i det omfang Højesteret
bestemmer
det, jf. § 340, stk. 3.
Stk. 2.
For at
kunne give møde for andre under bevisoptagelse efter stk. 1 skal en
advokat have møderet for Højesteret, jf. § 134.
Stk. 3.
Klage over
afgørelser truffet under bevisoptagelse efter stk. 1 fremsættes over for
Højesteret. Fristen for klage er 2 uger efter, at afgørelsen er truffet.
Afgørelse af klagen sker ved kendelse.
§ 5.
Der
skal være to landsretter: Østre Landsret og Vestre Landsret. Under Østre
Landsret hører Øerne, og under Vestre Landsret hører Jylland.
Stk. 2.
Østre
Landsret, der har sit sæde i København, består af en præsident og 60 andre
landsdommere.
Vestre Landsret, der har sit sæde i Viborg, består af en præsident og 38
andre
landsdommere.
Stk. 3.
Præsidenten
er ansvarlig for varetagelsen af de bevillingsmæssige og administrative
forhold,
der er henlagt til embedet. Præsidenten skal herunder sørge for en forsvarlig
og hensigtsmæssig drift af embedet og skal tage de fornødne initiativer til
sikring heraf.
Stk. 4.
Præsidenten
træffer efter forhandling med rettens øvrige dommere bestemmelse om, hvem af
disse der skal fungere som præsident under dennes fravær eller forfald.
§ 6.
Landsretternes domsmyndighed omfatter dels behandling og påkendelse i
1. instans af retssager i det omfang, som bestemmes ved reglerne i denne
lov, dels prøvelse i 2. instans af byretternes behandlinger og
afgørelser
overensstemmende med de nævnte regler. Endvidere kan kære rejses for
landsretten over byrettens afgørelser vedrørende de i § 11, stk. 2,
nr. 2 og 4, omhandlede forhold og over Tinglysningsrettens afgørelser.
§ 7.
I
afgørelsen af sager ved landsretterne deltager, medmindre andet er bestemt,
mindst 3 dommere. Uden for hovedforhandlingen kan dog en enkelt dommer handle
på rettens vegne. Præsidenten træffer efter forhandling med rettens øvrige
dommere bestemmelse om sagernes fordeling mellem dommerne og om sagernes
administrative behandling.
Stk. 2.
Når rettens
præsident ikke deltager i behandlingen af en sag, beklædes formandspladsen af
den af rettens dommere, som præsidenten har beskikket dertil. Sådan
beskikkelse
sker for 1 år ad gangen og kan fornys. I fornødent fald træder den efter
embedsalder ældste af de dommere, af hvilke retten dannes, i formandens sted.
Stk. 3.
I nævningesager
og domsmandssager deltager 3 dommere. I nævningesager deltager 9 nævninger. I
domsmandssager tiltrædes landsretten af 3 domsmænd.
Stk. 4.
Hvis
hovedforhandlingen i en nævninge- eller domsmandssag antages at ville blive
af
længere varighed, kan rettens præsident efter indstilling fra rettens formand
bestemme, at suppleanter for dommerne og nævningerne eller domsmændene skal
overvære hovedforhandlingen. Suppleanterne deltager ikke i rettens
rådslagninger og afstemninger, men kan efter retsformandens bestemmelse
overvære disse. I øvrigt finder reglerne om nævninger og domsmænd tilsvarende
anvendelse på suppleanter for disse. En suppleant tiltræder retten, hvis en
af dommerne,
nævningerne eller domsmændene bliver forhindret i at medvirke ved sagens
behandling og pådømmelse.
§ 8.
Landsretten har hovedtingsted på det sted, hvor den har sit sæde.
Stk. 2.
Hovedforhandling i nævningesager og domsmandssager foregår endvidere på andre
af Domstolsstyrelsen dertil fastsatte tingsteder i landsretskredsen.
Domstolsstyrelsen bestemmer, hvilke dele af landsretskredsen der skal
henlægges
til hvert af disse tingsteder.
Stk. 3.
Retten kan
bestemme, at retten skal sættes uden for det sædvanlige tingsted, herunder
også
uden for landsretskredsen, når det findes hensigtsmæssigt af hensyn til
sagens
oplysning.
Stk. 4.
Retten kan
endvidere bestemme, at retten skal sættes uden for det sædvanlige tingsted,
herunder
undtagelsesvis også uden for landsretskredsen, når det findes hensigtsmæssigt
af hensyn til sagens behandling inden for rimelig tid eller af andre særlige
grunde.
Stk. 5.
Inden
retten i medfør af stk. 4 træffer afgørelse om, hvorvidt en sag skal
behandles
uden for landsretskredsen, skal parterne have lejlighed til at udtale sig om
spørgsmålet.
§ 9.
Landet inddeles i 24 retskredse. Justitsministeren kan foretage forandringer
i
retskredsenes område, medmindre forandringen indebærer oprettelse eller
nedlæggelse af en retskreds.
Stk. 2.
Københavns
Byret består af en præsident og mindst 38 andre dommere.
Stk. 3.
Retten i
Glostrup består af en præsident og mindst 14 andre dommere.
Stk. 4.
Retten på
Frederiksberg består af en præsident og mindst 12 andre dommere.
Stk. 5.
Retterne i Århus
og Odense består af en præsident og mindst 11 andre dommere.
Stk. 6.
Retten i Aalborg
består af en præsident og mindst 10 andre dommere.
Stk. 7.
Retten i
Roskilde består af en præsident og mindst 9 andre dommere.
Stk. 8.
Retterne i
Kolding og Sønderborg består af en præsident og mindst 8 andre dommere.
Stk. 9.
Retterne i
Randers, Næstved, Hillerød og Lyngby består af en præsident og mindst 7 andre
dommere.
Stk. 10.
Retterne i
Hjørring, Esbjerg, Nykøbing Falster og Helsingør består af en præsident og
mindst 6 andre dommere.
Stk. 11.
Retterne i
Viborg, Holstebro, Herning, Horsens, Svendborg og Holbæk består af en
præsident
og mindst 5 andre dommere.
Stk. 12.
Retten på
Bornholm består af 1 dommer.
Stk. 13.
Ud over
det antal dommere, der er nævnt i stk. 2-12, udnævnes yderligere 25
dommere
ved byretterne. Der kan højst udnævnes yderligere 4 dommere ved Københavns
Byret, yderligere 3 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 3
og 4, og yderligere 2 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i
stk. 5-11. Ved ledighed i en dommerstilling ved en ret, hvor der er
udnævnt
en eller flere yderligere dommere, bestemmer Domstolsstyrelsen, ved hvilken
ret
stillingen skal placeres.
§ 10.
Byrettens
præsident (på Bornholm dommeren) er ansvarlig for varetagelsen af de
bevillingsmæssige
og administrative forhold, der er henlagt til embedet. Præsidenten (dommeren)
skal herunder sørge for en forsvarlig og hensigtsmæssig drift af embedet og
skal tage de fornødne initiativer til sikring heraf.
Stk. 2.
Præsidenten
træffer efter forhandling med rettens øvrige dommere bestemmelse om, hvem af
disse der skal fungere som præsident under dennes fravær eller forfald.
§ 11.
Byrettens virkekreds omfatter behandling og påkendelse af retssager i
1. instans og foretagelse af retshandlinger i det omfang, som bestemmes
ved reglerne i denne lov.
Stk. 2.
Til
byretternes virkekreds hører uden for den egentlige retspleje, hvortil også
regnes skifteforvaltning og foged- og auktionsforretninger,
1)
opkrævning af
retsafgifter og regnskabsaflæggelse herfor,
2)
udmeldelse af syns-
og skønsmænd uden for retsplejen, for så vidt den ikke kan ske
administrativt,
3)
retshjælpsforretninger
og
4)
notarialforretninger.
Stk. 3.
Justitsministeren fastsætter regler om notarialforretninger.
§ 12.
I
afgørelsen af sager ved byretterne deltager, medmindre andet er bestemt, 1
dommer. Præsidenten træffer efter forhandling med rettens øvrige dommere
bestemmelse om sagernes fordeling mellem dommerne og om sagernes
administrative
behandling.
Stk. 2.
Hvis flere
deltager i afgørelsen af sagen, beklædes formandspladsen af den af rettens
dommere,
som præsidenten (på Bornholm dommeren) har beskikket dertil. I fornødent fald
træder den efter embedsalder ældste af de dommere, af hvilke retten dannes, i
formandens sted. Uden for hovedforhandlingen kan en enkelt dommer handle på
rettens vegne.
Stk. 3.
I
borgerlige sager kan retten bestemme, at 3 dommere skal deltage i afgørelsen
af
sagen, hvis
1)
sagen er af
principiel karakter,
2)
sagens udfald kan få
væsentlig betydning for andre end parterne,
3)
sagen frembyder
særlig omfattende eller vanskelige retlige eller bevismæssige spørgsmål eller
4)
sagens særlige
karakter i øvrigt undtagelsesvis gør kollegial behandling påkrævet.
Stk. 4.
Før retten
træffer afgørelse efter stk. 3, skal parterne have adgang til at udtale
sig om spørgsmålet. Afgørelsen træffes ved kendelse. En kendelse om, at der
skal deltage 3 dommere, kan ikke indbringes for højere ret.
Stk. 5.
I
nævningesager deltager 3 dommere og 6 nævninge.
Stk. 6.
I
domsmandssager tiltrædes retten af 2 domsmænd, jf. dog stk. 8.
Stk. 7.
Hvis
hovedforhandlingen i en nævninge- eller domsmandssag antages at ville blive
af
længere varighed, kan rettens præsident efter indstilling fra rettens formand
bestemme, at suppleanter for dommeren eller dommerne og nævningerne eller
domsmændene skal overvære hovedforhandlingen. For så vidt angår retten på
Bornholm, træffes bestemmelsen af Østre Landsrets præsident efter indstilling
fra dommeren. Suppleanterne deltager ikke i rettens rådslagninger og
afstemninger, men kan efter retsformandens bestemmelse overvære disse. I
øvrigt
finder reglerne om nævninger og domsmænd tilsvarende anvendelse på
suppleanter
for disse. En suppleant tiltræder retten, hvis en af dommerne, nævningerne
eller domsmændene bliver forhindret i at medvirke ved sagens behandling og
pådømmelse.
Stk. 8.
I
domsmandssager om økonomisk kriminalitet, der forventes at have en længere
varighed,
kan rettens præsident efter indstilling fra rettens formand bestemme, at
retten
sammensættes af 2 dommere og 3 domsmænd. For så vidt angår retten på
Bornholm,
træffes bestemmelsen af Østre Landsrets præsident efter indstilling fra
dommeren. Stk. 7 finder ikke anvendelse.
§ 13.
Domstolsstyrelsen fastsætter efter forhandling med den enkelte
byretspræsident
(på Bornholm dommeren) tingstederne for byretterne.
Stk. 2.
Retten kan
bestemme, at retten skal sættes uden for det sædvanlige tingsted, herunder
også
uden for retskredsen, når det findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens
oplysning.
Stk. 3.
Retten kan
endvidere bestemme, at retten skal sættes uden for det sædvanlige tingsted,
herunder
undtagelsesvis også uden for retskredsen, når det findes hensigtsmæssigt af
hensyn til sagens behandling inden for rimelig tid eller af andre særlige
grunde.
Stk. 4.
Inden retten
i medfør af stk. 3 træffer afgørelse om, hvorvidt en sag skal behandles
uden for retskredsen, skal parterne have lejlighed til at udtale sig om
spørgsmålet.
§ 14.
Sø-
og Handelsretten, der har sit sæde i København, består af en præsident, 2
vicepræsidenter og 2 andre dommere samt et antal sagkyndige medlemmer.
Stk. 2.
Præsidenten
er ansvarlig for varetagelsen af de bevillingsmæssige og administrative
forhold,
der er henlagt til embedet. Præsidenten skal herunder sørge for en forsvarlig
og hensigtsmæssig drift af embedet og skal tage de fornødne initiativer til
sikring heraf.
Stk. 3.
Præsidenten
træffer efter forhandling med rettens øvrige dommere bestemmelse om, hvem af
disse der skal fungere som præsident under dennes fravær eller forfald.
§ 15.
Sø-
og Handelsrettens domsmyndighed omfatter behandling og påkendelse i 1.
instans
af retssager i det omfang, som følger af §§ 225 og 227.
Stk. 2.
Til Sø- og Handelsrettens
virkekreds hører endvidere
1)
forbudssager om
EF-varemærker, jf. varemærkelovens §§ 43 c og 43 d,
2)
forbudssager om
EF-design, jf. designlovens § 43,
3)
sager om
begrænsningsfonde, jf. sølovens kapitel 12, og
4)
behandling af
anmeldelser om betalingsstandsning og begæringer om konkurs,
akkordforhandling
eller gældssanering i de områder, der er henlagt under Københavns Byret,
retten
på Frederiksberg og retterne i Glostrup og Lyngby, jf. konkurslovens
§ 4.
§ 16.
I
afgørelsen af sager ved Sø- og Handelsretten deltager, medmindre andet er
bestemt, 1 dommer. Præsidenten træffer efter forhandling med rettens øvrige
dommere bestemmelse om sagernes fordeling mellem dommerne og om sagernes
administrative behandling. Reglerne i § 12, stk. 2, 3. pkt.,
og
stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse i sager ved Sø- og
Handelsretten.
Stk. 2.
Når rettens
præsident ikke deltager i behandlingen af en sag, beklædes formandspladsen af
den af rettens dommere, som præsidenten har beskikket dertil. I fornødent
fald
træder den efter embedsalder ældste af de dommere, af hvilke retten dannes, i
formandens sted.
Stk. 3.
Retten
tiltrædes under hovedforhandlingen i borgerlige sager af 2 sagkyndige
medlemmer.
Retten kan tilkalde de sagkyndige medlemmer til retsmøder uden for
hovedforhandlingen, når den finder særlig anledning hertil, herunder navnlig
i
tilfælde af afhøring af parter eller vidner, afhjemling af syn og skøn eller
afsigelse af kendelse om et omtvistet punkt.
Stk. 4.
Ved
afgørelse af tvister i konkursboer kan retten tilkalde 2 sagkyndige
medlemmer.
Stk. 5.
Retten kan
i alle sager tilkalde 4 sagkyndige medlemmer i stedet for 2, når sagens
karakter
taler derfor.
Stk. 6.
Sager om
nedlæggelse af forbud vedrørende EF-varemærker, jf. varemærkelovens
§§ 43 c og 43 d, eller EF-design, jf. designlovens § 43,
behandles uden tilkaldelse af sagkyndige medlemmer.
§ 17.
Sø-
og Handelsretten har hovedtingsted på det sted, hvor den har sit sæde.
Stk. 2.
Domstolsstyrelsen kan efter forhandling med Sø- og Handelsrettens præsident
træffe
bestemmelse om et eller flere yderligere tingsteder for Sø- og Handelsretten.
Domstolsstyrelsen bestemmer, hvilke dele af landet der skal henlægges til
hvert
af disse tingsteder.
Stk. 3.
En sag
behandles ved tingstedet for det område, hvor sagen kunne være anlagt i
medfør
af kapitel 22, jf. dog stk. 4-6.
Stk. 4.
Sø- og Handelsretten
kan bestemme, at retten skal sættes uden for det sædvanlige tingsted,
herunder
også uden for det til tingstedet henlagte område, når det findes
hensigtsmæssigt af hensyn til sagens oplysning.
Stk. 5.
Sø- og Handelsretten
kan endvidere bestemme, at retten skal sættes uden for det sædvanlige
tingsted,
herunder undtagelsesvis også uden for det til tingstedet henlagte område, når
det findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens behandling inden for rimelig
tid eller af andre særlige grunde.
Stk. 6.
Inden Sø-
og Handelsretten i medfør af stk. 5 træffer afgørelse om, hvorvidt en
sag
skal behandles uden for det til tingstedet henlagte område, skal parterne
have
lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet.
§ 18.
Tinglysningsretten, der har sit sæde i Hobro, består af en præsident, der har
ansvaret for tinglysningen.
Stk. 2.
Præsidenten
er endvidere ansvarlig for varetagelsen af de bevillingsmæssige og
administrative
forhold, der er henlagt til embedet. Præsidenten skal herunder sørge for en
forsvarlig og hensigtsmæssig drift af embedet og skal tage de fornødne
initiativer til sikring heraf.
Stk. 3.
Tinglysningsretten varetager tinglysningen for hele landet.
§ 19.
Fuldmægtige ved byretterne, Sø- og Handelsretten og Tinglysningsretten kan
behandle sager, der hører under vedkommende ret, i det omfang rettens
præsident
(på Bornholm dommeren) bestemmer det.
Stk. 2.
Domstolsstyrelsen fastsætter regler for fuldmægtiges uddannelse ved
byretterne,
Sø- og Handelsretten og Tinglysningsretten.
Stk. 3.
Ved
byretterne og Sø- og Handelsretten kan rettens præsident (på Bornholm
dommeren)
meddele andre personer bemyndigelse til at træffe afgørelser efter
§ 350,
stk. 2, og § 477 d, stk. 2, og at udføre foged-, skifte-
og
notarialforretninger samt faderskabssager, hvis der ikke skal træffes
afgørelse
i tvistigheder. Personer, der er bemyndiget til at udføre fogedforretninger,
kan dog efter præsidentens (dommerens) nærmere bestemmelse træffe afgørelser
efter § 490, § 494, stk. 2 og 3, og § 525.
Stk. 4.
Ved
Tinglysningsretten kan præsidenten meddele andre personer bemyndigelse til at
udføre tinglysningsforretninger.
§ 20.
I
borgerlige sager i 1. instans, der behandles ved byretten eller
landsretten, kan retten bestemme, at retten under hovedforhandlingen skal
tiltrædes af 2 sagkyndige medlemmer, hvis fagkundskab skønnes at være af
betydning
for sagen.
Stk. 2.
I ankesager
i landsretten, der i 1. instans er behandlet under medvirken af
sagkyndige
i medfør af stk. 1, kan retten bestemme, at retten under
hovedforhandlingen skal tiltrædes af 2 sagkyndige medlemmer.
Stk. 3.
Før retten
træffer afgørelse efter stk. 1 eller 2, skal parterne have adgang til at
udtale sig om spørgsmålet. Afgørelsen træffes ved kendelse. En kendelse om,
at
retten skal tiltrædes af sagkyndige, kan ikke indbringes for højere ret.
Stk. 4.
Når der er
truffet bestemmelse om medvirken af sagkyndige efter stk. 1 eller 2, kan
retten tilkalde de sagkyndige til retsmøder uden for hovedforhandlingen, når
den finder særlig anledning hertil, herunder navnlig i tilfælde af afhøring
af
parter eller vidner, afhjemling af syn og skøn eller afsigelse af kendelse om
et omtvistet punkt.
Stk. 5.
Reglerne i
stk. 1-4 gælder ikke for de i kapitel 42,
42 a, 43,
43 a, 43 b og 44
omhandlede sager.
§ 20 a.
Under behandling i byretten eller landsretten af tvister i konkursboer kan
sagkyndige tilkaldes efter reglerne i § 20.
§ 20 b.
I straffesager i byretten, i hvilke fagkundskab til søforhold skønnes at være
af betydning, tiltrædes retten under hovedforhandlingen af 2 sagkyndige
medlemmer. Retten kan tilkalde de sagkyndige til retsmøder uden for
hovedforhandlingen,
når den finder særlig anledning hertil. Tilkaldelse af sagkyndige er dog ikke
nødvendig i straffesager, som fremmes til dom uden udfærdigelse af
anklageskrift i medfør af § 831, eller i sager, som afgøres ved dom i
henhold til § 897, stk. 1, eller § 898, stk. 1, eller
sluttes i henhold til § 899 eller § 900. Sagkyndige deltager ikke i
nævningesager.
Stk. 2.
I ankesager
i landsretten, der i byretten er behandlet under medvirken af sagkyndige i
medfør
af stk. 1, tiltrædes retten under hovedforhandlingen af 2 sagkyndige
medlemmer. Det samme gælder ankesager i landsretten, hvor tilkaldelse af
sagkyndige i byretten er undladt i medfør af stk. 1, 3. pkt.
Stk. 3.
Under
afgivelse af søforklaring tiltrædes byretten af 2 sagkyndige medlemmer.«
4.
§ 28, stk. 1
og
2
,
ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 1.
5.
I
§ 31 b, 1. pkt.,
ændres »§§ 387
og 927 b og § 928 a, stk. 2 og 3, eller er dokumenter
undladt oplæst, jf. § 927 c« til: »§§ 366, 387, 850 og 878,
eller er dokumenter undladt oplæst, jf. § 871, stk. 6«.
6.
I
§ 32, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »eller
den dommer, der varetager rettens administration,« til: »(på Bornholm
dommeren)«.
7.
Efter § 32 b
indsættes:
»§ 32 c.
Når
retten i medfør af denne lov har tilladt, at en part eller
rettergangsfuldmægtig deltager i et retsmøde ved anvendelse af
telekommunikation, anses den pågældende som deltager i retsmødet på samme
måde
som ved fremmøde i retten. Dette gælder dog ikke i de i § 760,
stk. 2, og § 764, stk. 2, nævnte tilfælde.
§ 32 d.
Skal nogen afgive forklaring i et retsmøde, må en part eller
rettergangsfuldmægtig, der ikke er advokat, kun deltage i retsmødet ved
anvendelse af telekommunikation med billede, såfremt fremgangsmåden i
§ 192 følges eller den pågældende er ledsaget af en advokat.«
8.
§ 33, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af billed- og
lydoptagelse, jf. § 186, stk. 3, og om opbevaring og sletning af
sådanne optagelser.«
9.
I
§ 34, stk. 2, nr. 2,
indsættes
efter »domsmænd,«: »sagkyndige retsmedlemmer,«.
10.
I
§ 39, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »genpart,
der bekræftes af justitssekretæren eller, hvor sådan ikke er ansat, af
dommeren«
til: »kopi, der bekræftes af retten«.
11.
I
§ 39, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »genpart«
til: »kopi« og »præsidenten eller ved byretterne uden for København på
dommeren«
til: »retten, dog ved Højesteret på præsidenten«.
12.
§ 40
ophæves.
13.
I
§ 41 c, stk. 1,
ændres »§§ 387
og 927 b og § 928 a, stk. 2 og 3« til: »§§ 366, 387,
850 og 878«, i
stk. 2
ændres »§ 927 c«
til: »§ 871, stk. 6«, og i
stk. 3
ændres », jf. § 356 a« til: »eller sammenfattende processkrifter,
jf.
§ 357, stk. 1 og 2«.
14.
I
§ 41 f, stk. 3, 1. pkt.,
§ 694, stk. 3, 1. pkt., § 729 b, stk. 2,
3. pkt., § 731, stk. 2, 1. pkt.,
og
§ 741 c, stk. 1, 5. pkt.,
ændres »§ 922« til: »§ 831«.
15.
I overskriften
til
kapitel 4
og i
§ 66, stk. 1, 1. pkt.
,
udgår »justitssekretærer,«.
16.
I
§ 42, stk. 2,
udgår » bortset fra
Sø- og Handelsretten i København, jf. § 9 «.
17.
I
§ 42, stk. 4,
ændres »eller Sø- og
Handelsretten« til: », Sø- og Handelsretten eller Tinglysningsretten«.
18.
I
§ 43 a, stk. 1, nr. 4,
udgår
», administrerende byretsdommer«.
19.
I
§ 43 a, stk. 1,
indsættes efter
nr. 4 som nyt nummer:
»5)
præsident i
Tinglysningsretten,«.
Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7.
20.
I
§ 44
indsættes som
stk.
5:
»Stk. 5.
Midlertidigt beskikkede dommere kan efter beskikkelsens ophør færdigbehandle
sager,
i hvilke mundtlig forhandling er påbegyndt inden beskikkelsens ophør.
Beføjelsen til i medfør af 1. pkt. at færdigbehandle påbegyndte sager
ophører ved udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år.«
21.
I
§ 44 a, stk. 4,
ændres »(den
administrerende dommer) for vedkommende ret eller for retspræsidenters,
administrerende dommeres og enkeltdommeres« til: »for vedkommende ret eller
for
retspræsidenters og dommeren ved retten på Bornholms«.
22.
I
§ 44 c, stk. 1,
ændres »§ 4
og §§ 15-17« til: »§§ 5 og 9«.
23.
§ 45, stk. 2
og
3
,
affattes således:
»Stk. 2.
Beskikkelse efter stk. 1 kan uden ansøgning kun meddeles dommere eller
fuldmægtige i en tilstødende retskreds inden for landsretskredsen.
Beskikkelse
som yderligere dommer ved retten på Bornholm kan uden ansøgning meddeles
dommere og fuldmægtige ved Københavns Byret efter drøftelse med rettens
præsident. Beskikkelse kan uden ansøgning kun meddeles for et tidsrum af
højst 3
måneder for den enkelte dommer eller fuldmægtig. Beskikkelse af en dommer
eller
fuldmægtig for et tidsrum ud over 1 måned kan kun ske efter drøftelse med
Domstolsstyrelsen. Beskikkelse til tjeneste ved en bestemt byret kan i intet
tilfælde meddeles ud over et tidsrum af 2 år.
Stk. 3.
Sker
beskikkelsen ved retten på Bornholm, træffer Østre Landsrets præsident efter
forhandling med dommerne bestemmelse om, hvilke forretninger der skal
varetages
af den midlertidigt beskikkede dommer.«
24.
§ 48, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Sager
efter stk. 1 behandles af rettens præsident. For så vidt angår dommeren
ved retten på Bornholm og præsidenterne for byretterne, landsretterne, Sø- og
Handelsretten
og Tinglysningsretten, behandles sager efter stk. 1 dog af præsidenten
for
den nærmeste overordnede ret.«
25.
I
§ 52, stk. 1,
og
§ 54, stk. 1
,
ændres »Justitssekretærer og fuldmægtige« til: »Fuldmægtige«.
26.
I
§ 53
udgår »en justitssekretær eller«, og »eller
dommer (administrerende dommer)« ændres til: »(på Bornholm dommeren)«.
27.
I
§ 54, stk. 2, 2. pkt.,
udgår »justitssekretær
eller«.
28.
I
§ 54 a, stk. 1, 1. pkt.,
udgår
»en justitssekretær eller«.
29.
I
§ 55
ændres »justitssekretærer og
fuldmægtige samt« til: »fuldmægtige,«.
30.
§ 57, stk. 1, 1. pkt.,
affattes
således:
»I hver retskreds samt ved landsretterne og Sø- og Handelsretten
beskikkes det fornødne antal stævningsmænd af vedkommende præsident (på
Bornholm af dommeren).«
31.
I
§ 58, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »eller
byretsdommer« til: »(på Bornholm dommeren)«.
32. Efter § 58
indsættes:
»§ 59.
Rigspolitichefen fører en fortegnelse over tolke. Justitsministeren kan
fastsætte nærmere regler herom. Det kan i reglerne fastsættes, at afgørelser,
der træffes efter reglerne, ikke kan påklages.«
33.
§ 60, stk. 1, nr. 5,
ophæves, og
i stedet indsættes:
»5)
har handlet i sagen i
den underordnede instans som dommer eller, hvis det er en straffesag, som
nævning eller domsmand eller
6)
har deltaget som
dommer, domsmand, nævning eller sagkyndig under den tidligere
hovedforhandling
i en straffesag, der er hjemvist til ny hovedforhandling efter § 929
eller
genoptaget efter §§ 976 eller 977.«
34.
I
§ 60, stk. 2, 2. pkt.,
og
stk. 3, 2. pkt.
,
ændres »§ 922 eller § 923« til:
»§ 831«.
35.
§ 68
affattes således:
»§ 68.
For hver
landsretsnævningekreds vælges for et tidsrum af 4 år regnet fra en 1. januar
et
antal personer, der må anses for egnede til at virke som nævninger eller
domsmænd. Listerne over disse personer benævnes grundlister. For hver
landsretsnævningekreds dannes en nævninge- og domsmandsliste ved lodtrækning
blandt de personer, der er opført på grundlisterne. På samme måde dannes en
nævninge- og domsmandsliste for hver byret, der ligger i
landsretsnævningekredsen.
Stk. 2.
Ved landsretsnævningekreds
forstås den del af en landsretskreds, som i henhold til § 8, stk. 1
og 2, er henlagt til samme landsretstingsted.
Stk. 3.
Nævninger
og domsmænd kan efter udløbet af det tidsrum, for hvilket grundlisten gælder,
færdigbehandle sager, i hvilke mundtlig forhandling er påbegyndt inden for
dette tidsrum. Beføjelsen til i medfør af 1. pkt. at færdigbehandle
påbegyndte sager ophører ved udgangen af den måned, hvori den pågældende
fylder
70 år.«
36.
§ 71, nr. 6,
affattes således:
»6)
sagkyndige, der er
beskikket efter § 92 i denne lov eller efter § 172 i lov om social
service,
og lægdommere ved boligretterne,«.
37.
I
§ 74, stk. 2,
indsættes efter »Byrettens«:
»nævninge- og«.
38.
I
§ 74, stk. 3,
ændres »nævningekreds«
til: »landsretsnævningekreds« og »nævningekredsen« til:
»landsretsnævningekredsen«.
39.
§ 78, 1. pkt.,
affattes således:
»Landsrettens præsident fastsætter antallet af nævninger og
domsmænd, der skal udtages efter § 74.«
40.
I
§ 79, stk. 1,
ændres »vedkommende
retsformand« til: »ved landsretten retsformanden og ved byretterne
præsidenten
(på Bornholm dommeren)«.
41.
I
§ 79
indsættes som
stk. 3
:
»Stk. 3.
Træffer
landsretten i medfør af § 8, stk. 4, bestemmelse om, at en sag skal
behandles uden for landsretsnævningekredsen, kan landsretten bestemme, at
nævningerne skal udtages af nævninge- og domsmandslisten for den
landsretsnævningekreds, hvor sagen skal behandles. Træffer byretten i medfør
af
§ 13, stk. 3, bestemmelse om, at en sag skal behandles uden for
retskredsen, kan byretten bestemme, at nævninger skal udtages af nævninge- og
domsmandslisten for den retskreds, hvor sagen skal behandles. Inden der
træffes
afgørelse i medfør af 1. og 2. pkt., skal parterne have lejlighed til at
udtale sig om spørgsmålet.«
42.
§ 81, stk. 1,
ophæves, og i stedet
indsættes:
»Når en nævningesag skal behandles ved byretten, har
anklagemyndigheden og tiltalte ret til uden angivelse af grund hver at
udskyde
1 nævning, i sager angående politiske overtrædelser dog 2 nævninger.
Stk. 2.
Når en
nævningesag skal behandles ved landsretten, har anklagemyndigheden og
tiltalte
ret til uden angivelse af grund hver at udskyde 2 nævninger, i sager angående
politiske overtrædelser dog 3 nævninger.
Stk. 3.
Anklagemyndigheden og tiltalte kan helt eller delvis give afkald på deres
udskydningsret
efter stk. 1 og 2.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.
43.
Efter
§ 86 indsættes:
»§ 86 a.
Nævninger deltager i afgørelsen af skyldsspørgsmålet, jf. § 891 og
§ 931, stk. 2, og i fastsættelsen af sanktionen, jf. § 894 og
§ 931, stk. 3, men deltager ikke i andre retshandlinger eller
afgørelser under sagen.«
44.
§ 88, stk. 1
og
2
,
ophæves, og i stedet
indsættes:
»Reglen i § 79 finder tilsvarende anvendelse ved udtagelse af
domsmænd for de enkelte sager.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
45.
I
§ 90
ændres »§§ 83-87« til: »§§ 83-86
og 87«.
46.
Kapitel 9 b
affattes således:
»Kapitel 9 b
§ 92.
For hver landsretskreds beskikker landsrettens præsident for et tidsrum af 4
år
et antal sagkyndige til at deltage i behandlingen af de i
§§ 20-20 b nævnte
sager. Præsidenten for Sø- og Handelsretten beskikker på tilsvarende måde et
antal sagkyndige til at deltage i behandlingen af de i § 16 nævnte
sager.
Stk. 2.
Sagkyndige
kan efter udløbet af det tidsrum, for hvilket beskikkelsen gælder,
færdigbehandle
sager, i hvilke mundtlig forhandling er påbegyndt inden for dette tidsrum.
Beføjelsen til i medfør af 1. pkt. at færdigbehandle påbegyndte sager ophører
ved udgangen af det år, hvori den pågældende fylder 70 år.
§ 93.
Beskikkelse af de i § 92 nævnte sagkyndige foretages efter indstilling
af
de organisationer, som justitsministeren godkender hertil.
Stk. 2.
Præsidenten
kan i begrænset omfang udpege sagkyndige, der ikke er indstillet af de i
stk. 1 nævnte organisationer.
Stk. 3.
Antallet af
sagkyndige og deres fordeling efter faggrupper fastsættes af præsidenten.
Stk. 4.
De, der
beskikkes, skal være i besiddelse af indgående og tidssvarende praktisk
kendskab
til vedkommende sagsområde, have dansk indfødsret, ikke være fyldt 70 år,
være
uberygtede og ikke være umyndige, under værgemål efter værgemålslovens
§ 5
eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, og deres bo må ikke
være under konkursbehandling. De skal endvidere have fast bopæl eller
forretningssted inden for det område, for hvilket de skal beskikkes. Ophører
nogen af de nævnte betingelser med at være opfyldt, tilbagekaldes
beskikkelsen.
De, der inden for det tidsrum, for hvilket beskikkelsen gælder, fylder 70 år,
afgår ved udgangen af det år, i hvilket de fylder 70 år.
Stk. 5.
Personer,
der er fyldt 65 år eller kan anføre anden rimelig fritagelsesgrund, eller som
har været beskikket for mindre end 4 år siden, kan begære sig fritaget for at
blive beskikket.
Stk. 6.
De
sagkyndige skal inden tiltrædelsen af hvervet afgive en erklæring, hvori de
på ære
og samvittighed lover at udføre hvervet med upartiskhed og omhu.
Stk. 7.
Domstolsstyrelsen fastsætter regler om vederlag og rejsegodtgørelse til
sagkyndige retsmedlemmer.
§ 94.
Retsformanden udtager de sagkyndige for den enkelte sag, således at den
særlige
sagkundskab, som i det foreliggende tilfælde anses for nødvendig, er
repræsenteret. I sager, der opstår af ansættelsesforhold mellem arbejdsgivere
og deres ansatte, skal halvdelen af de sagkyndige være beskikket efter
indstilling fra arbejdsgiverorganisationer og halvdelen efter indstilling fra
lønmodtagerorganisationer. I sager vedrørende lov om markedsføring eller lov
om
visse betalingsmidler, der behandles ved Sø- og Handelsretten, skal halvdelen
af de sagkyndige være beskikket efter indstilling fra organisationer, der
repræsenterer erhvervsdrivende, og halvdelen efter indstilling fra
organisationer,
der repræsenterer forbrugere.
Stk. 2.
I særlige
tilfælde kan der udtages sagkyndige, der er beskikket for et af de øvrige
områder.
Stk. 3.
Retsformanden kan undtagelsesvis udtage sagkyndige, der ikke er beskikket i
medfør af § 92, hvis det er påkrævet for at kunne inddrage den særlige
sagkundskab, som i det foreliggende tilfælde anses for nødvendig. De
pågældende
skal opfylde betingelserne i § 93, stk. 4, 1. pkt. § 93,
stk. 6 og 7, finder tilsvarende anvendelse. Før retsformanden træffer
afgørelse efter 1. pkt., skal parterne have adgang til at udtale sig om
spørgsmålet. Afgørelsen, der træffes ved kendelse, kan ikke indbringes for
højere ret.«
47.
I
§ 100, stk. 2,
udgår »i en enkelt sag«.
48.
I
§ 101, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.
:
»Statsadvokaterne varetager endvidere udførelsen af straffesager,
der behandles ved byretten under medvirken af nævninger eller under medvirken
af domsmænd som følge af tiltaltes beslutning efter § 687.«
49.
§ 103, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Rigsadvokaten beskikker de fornødne juridiske medhjælpere for
statsadvokaterne
ved udførelsen af straffesager for landsretten og af straffesager, der
behandles ved byretten under medvirken af nævninger eller under medvirken af
domsmænd som følge af tiltaltes beslutning efter § 687.«
50.
I
§ 104, stk. 1,
ændres »og Sø- og
Handelsretten« til: »jf. dog § 101, stk. 1, og § 103,
stk. 2«.
51.
I
§ 104, stk. 2,
udgår »eller Sø- og
Handelsretten«.
52.
§ 105
affattes således:
»§ 105.
Rigsadvokaten, statsadvokaterne og de personer, der er antaget til bistand
for
disse eller for en politidirektør ved den retlige behandling af straffesager,
skal have bestået juridisk kandidateksamen. Rigsadvokaten og statsadvokaterne
skal i reglen opfylde betingelserne for at blive beskikket som advokat med
hensyn til forudgående praktisk virksomhed, jf. § 119.
Stk. 2.
Medhjælpere
for en statsadvokat og de, der bemyndiges til at virke som anklager ved
Højesteret,
landsretten eller byretten efter reglerne i § 100, stk. 2,
§ 103, stk. 3, eller § 104, stk. 2, skal opfylde
betingelserne
i stk. 1.
Stk. 3.
Rigsadvokaten
kan beskikke Forbrugerombudsmanden og ansatte i Forbrugerstyrelsen til at
varetage
udførelsen af straffesager for byretten og landsretten i sager vedrørende lov
om markedsføring.«
53.
§ 107, 2. pkt.,
ophæves.
54.
Kapitel 11
affattes således:
»Kapitel 11
§ 108.
Justitsministeren er politiets øverste foresatte og udøver sin beføjelse
gennem
rigspolitichefen og politidirektørerne. Rigspolitichefen drøfter politiets
virksomhed med politidirektørerne (»koncernledelsen«).
§ 109.
Rigspolitichefen har ansvar for politiets virksomhed i hele landet.
Rigspolitichefen fører tilsyn med politidirektørerne.
Stk. 2.
Rigspolitichefens
afgørelser i klagesager over afgørelser truffet af politidirektørerne kan
ikke
påklages til justitsministeren.
Stk. 3.
Rigspolitichefens afgørelser i 1. instans i ansættelses- og personalesager
kan
ikke påklages til justitsministeren. Det gælder dog ikke afgørelser i
disciplinærsager og i andre sager, hvor der er truffet afgørelse om afsked,
samt i sager om aktindsigt i ansættelses- og personalesager.
Stk. 4.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, at politidirektørernes afgørelser
om
nærmere angivne spørgsmål ikke kan påklages til rigspolitichefen.
§ 110.
Landet inddeles i 12 politikredse.
Justitsministeren
kan foretage forandringer i politikredsenes område, medmindre forandringen
indebærer oprettelse eller nedlæggelse af en politikreds.
Stk. 2.
Hver
politikreds ledes af en politidirektør, der har ansvar for
politiets virksomhed i politikredsen.
Stk. 3.
I
politidirektørens fravær har vicepolitidirektøren den øverste ledelse af
politiet i politikredsen.
§ 111.
I
hver politikreds oprettes et kredsråd vedrørende politiets virksomhed.
Stk. 2.
Kredsrådet
består af politidirektøren og borgmestrene i de kommuner, som politikredsen
omfatter, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3.
Bornholms Kommune
repræsenteres i kredsrådet af borgmesteren og 3 medlemmer valgt af og blandt
kommunalbestyrelsens øvrige medlemmer.
Stk. 4.
I kommuner
med magistratsstyre eller en styreform med delt administrativ ledelse, jf.
§§ 64 og
64 a
i lov om kommunernes styrelse, kan kommunalbestyrelsen i kommunens
styrelsesvedtægt
bestemme, at et magistratsmedlem henholdsvis en udvalgsformand er medlem i
stedet for borgmesteren.
Stk. 5.
Politidirektøren udpeger en stedfortræder for sig selv. Der vælges en
stedfortræder for borgmesteren (magistratsmedlemmet eller udvalgsformanden)
af
og blandt kommunalbestyrelsens medlemmer. For hvert af Bornholms Kommunes
medlemmer af kredsrådet vælges en stedfortræder af og blandt
kommunalbestyrelsens medlemmer.
Stk. 6.
Politidirektøren er formand for kredsrådet. Rådet vælger sin næstformand.
§ 112.
Kredsrådet drøfter spørgsmål af almindelig karakter vedrørende politiets
virksomhed og organisation i politikredsen samt spørgsmål vedrørende
kriminalitetsudviklingen og samarbejdet mellem politiet og lokalsamfundet,
herunder en lokal samarbejdsplan, jf. § 113.
Stk. 2.
Politidirektøren
afgiver hvert år en skriftlig redegørelse til kredsrådet vedrørende politiets
virksomhed i politikredsen i det forløbne år, herunder om det
kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politi og hver kommune, jf. §
114.
Stk. 3.
Ethvert
medlem af kredsrådet kan forlange, at spørgsmål af fælles interesse for
politiet
og kommunerne i politikredsen drøftes i rådet.
Stk. 4.
Kredsrådet
kan afgive udtalelse om spørgsmål vedrørende politikredsens almindelige
organisation
og tilrettelæggelse af politiets virksomhed. Kredsrådet kan henstille til
politidirektøren, at politiet for et begrænset tidsrum særlig skal lægge vægt
på løsningen af bestemte opgaver med hensyn til opretholdelsen af sikkerhed,
fred og orden i politikredsen.
Stk. 5.
Kredsrådet
skal virke for, at der gives befolkningen i politikredsen oplysning om
politiets
virksomhed.
Stk. 6.
Kredsrådet
holder møde mindst 4 gange årligt. Justitsministeren kan fastsætte nærmere
regler
om kredsrådets virksomhed og om omfanget af politidirektørens oplysningspligt
over for rådet.
§ 113.
Politidirektøren udarbejder hvert år en plan for samarbejdet mellem politiet
og
kommunerne, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer, foreninger
m.v. i politikredsen. Samarbejdsplanen offentliggøres af politidirektøren
efter
forudgående drøftelse i kredsrådet.
§ 114.
Politidirektøren skal virke for at etablere et kriminalitetsforebyggende
samarbejde mellem politiet og hver kommune i politikredsen, herunder med
inddragelse af skoler og sociale myndigheder.
§ 115.
Politiet kan videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold
til
andre myndigheder, hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til
det
kriminalitetsforebyggende samarbejde.
Stk. 2.
I samme
omfang som nævnt i stk. 1 kan en myndighed videregive oplysninger om
enkeltpersoner
til politiet og andre myndigheder, som indgår i det kriminalitetsforebyggende
samarbejde. Oplysningerne må i forbindelse med det kriminalitetsforebyggende
samarbejde ikke videregives med henblik på efterforskning af straffesager.
Stk. 3.
Inddrages
selvejende institutioner, der løser opgaver for det offentlige inden for
social- og undervisningsområdet, i det kriminalitetsforebyggende samarbejde,
kan der i samme omfang som nævnt i stk. 1 og 2 udveksles oplysninger
mellem
myndighederne og institutionerne.
Stk. 4.
De
myndigheder og institutioner, der indgår i et kriminalitetsforebyggende
samarbejde,
er ikke forpligtet til at videregive oplysninger efter stk. 1-3.
§ 116.
Sognefogeder bistår politiet efter de hidtil gældende regler.«
55.
I
§ 121, stk. 4, 1. pkt., § 139,
stk. 3, 2. pkt., § 147 d, stk. 1, 1. pkt.,
§ 147 e, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 3, 1. pkt.
,
og
§ 147 f, stk. 2, 1.
og
3. pkt.
,
ændres »landsretten« til: »retten«.
56.
I
§ 132, § 133, stk. 1, § 136,
stk. 3,
og
stk. 4,
1. pkt., § 368, stk. 3
,
og
stk. 5, 1. pkt.,
§ 372,
stk. 1, 1. pkt
.,
og
§ 393, stk. 4, 2. pkt.
,
udgår »i København«.
57.
§ 135, stk. 2, 1.
og
2. pkt.
,
affattes således:
»Autorisationen meddeles af præsidenten i den byretskreds, hvor
vedkommende advokat har kontor. På Bornholm meddeles autorisationen af
dommeren.«
58.
I
§ 139, stk. 1, 3. pkt.,
udgår »ved
landsretten«.
59.
I
§ 147 d, stk. 1, 2. pkt.,
og
§ 147 e, stk. 1,
2. pkt.
,
ændres »Landsretten«
til: »Retten«.
60.
I
§ 147 d, stk. 3, 2. pkt.,
ændres
»landsret« til: »ret«.
61.
I
§ 149
indsættes som
stk. 7
:
»Stk. 7.
Tolkning
kan ske ved anvendelse af telekommunikation med billede, hvis det vil være
forbundet med uforholdsmæssige vanskeligheder, at tolken møder samme sted som
parten, vidnet eller syns- og skønsmanden, og tolkning ved anvendelse af
telekommunikation med billede findes forsvarlig. Når der tolkes for en part,
et
vidne eller en syns- og skønsmand, der deltager ved anvendelse af
telekommunikation, skal tolken så vidt muligt befinde sig samme sted som
parten,
vidnet eller syns- og skønsmanden.«
62.
I
§ 151, stk. 1, 7. pkt.,
ændres »849«
til: »857«.
63.
Efter
§ 152 indsættes:
»§ 152 a.
En
part kan forlange, at retten fastsætter tidspunktet for hovedforhandlingen,
hvis det er nødvendigt på grund af kravet i artikel 6 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention om behandling af sagen inden for en rimelig
frist.«
64.
I
§ 174
indsættes som
stk. 2
og
3
:
»Stk. 2.
Retten kan
bestemme, at et vidne skal afgive forklaring ved anvendelse af
telekommunikation
med billede, hvis det findes hensigtsmæssigt og forsvarligt. Vidnet indkaldes
til at møde et nærmere angivet sted, jf. § 192.
Stk. 3.
Retten kan
bestemme, at et vidne skal afgive forklaring ved anvendelse af
telekommunikation
uden billede, hvis det vil være forbundet med uforholdsmæssige
vanskeligheder,
at forklaringen afgives i retten eller ved anvendelse af telekommunikation
med
billede, og afgivelse af forklaring ved anvendelse af telekommunikation uden
billede findes forsvarlig. Vidnet pålægges at være til rådighed for rettens
etablering af telekommunikationen på en nærmere angiven måde. Reglerne i
§ 175 finder tilsvarende anvendelse.«
65.
I
§ 181, 1. pkt.,
ændres »§ 848,
stk. 4 og 5« til: »§ 856, stk. 4 og 5«.
66.
I
§ 186, stk. 2,
indsættes som
3. pkt.:
»Hvis der sker billed- eller lydoptagelse af vidneforklaringen
efter stk. 3, kan retten dog bestemme, at der ikke skal ske optegnelse i
retsbogen.«
67.
I
§ 186
indsættes som
stk. 3-6:
»Stk. 3.
Retten kan
bestemme, at der skal ske billed- eller lydoptagelse af en vidneforklaring.
Afgives
vidneforklaringen ikke under hovedforhandlingen, skal optagelsen så vidt
muligt
ske som billedoptagelse.
Stk. 4.
En part har
adgang til at gennemse billed- og lydoptagelser, som er foretaget i medfør af
stk. 3, medmindre parten ikke havde adgang til at overvære
vidneforklaringen. Gennemsyn kan ske hos retten eller hos partens advokat
eller
forsvarer. Billed- og lydoptagelser, som er foretaget i medfør af
stk. 3,
er i øvrigt ikke genstand for aktindsigt.
Stk. 5.
Medmindre
højere straf er forskyldt efter lovgivningen i øvrigt, straffes med bøde den,
der uberettiget videregiver billed- eller lydoptagelser, som er foretaget i
medfør af stk. 3.
Stk. 6.
Den, der
efter regler i denne lov har ret til aktindsigt i indførelser i retsbogen
vedrørende
en vidneforklaring, hvor der i medfør af stk. 3 er sket billed- eller
lydoptagelse, kan mod betaling af udgifterne herved forlange, at der
tilvejebringes en udskrift af vidneforklaringen. Udskriften anses som et
bilag
til retsbogen. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om opgørelsen af
udgifterne
ved tilvejebringelsen af udskrifter.«
68.
Efter
§ 191 indsættes:
»§ 192.
Reglerne i
denne paragraf gælder for telekommunikation med billede.
Stk. 2.
Vidnet
indkaldes til at møde for
1)
en ret,
2)
en offentlig
myndighed, der er bemyndiget til at stille kommunikationsmidler til rådighed
til brug for telekommunikation med billede i retssager, jf. stk. 3,
eller
3)
en fysisk eller
juridisk person, der har autorisation til at stille kommunikationsmidler til
rådighed til brug for telekommunikation med billede i retssager, jf.
stk. 4.
Stk. 3.
Domstolsstyrelsen kan bemyndige en offentlig myndighed til at stille
kommunikationsmidler
til rådighed til brug for telekommunikation med billede i retssager. Der kan
i
bemyndigelsen fastsættes vilkår for gennemførelsen af telekommunikationen.
Domstolsstyrelsen kan tilbagekalde en bemyndigelse, hvis vilkårene
overtrædes.
Stk. 4.
Domstolsstyrelsen kan give en fysisk eller juridisk person autorisation til
at
stille kommunikationsmidler til rådighed til brug for telekommunikation med
billede i retssager. Der kan i autorisationen fastsættes vilkår for
gennemførelsen af telekommunikationen. Domstolsstyrelsen kan tilbagekalde en
autorisation, hvis vilkårene overtrædes.
Stk. 5.
Domstolsstyrelsen fastsætter nærmere regler om meddelelse og tilbagekaldelse
af
bemyndigelser efter stk. 3 og autorisationer efter stk. 4 og om
fastsættelse af vilkår samt regler om betaling for telekommunikation og om
betaling
af gebyr for behandling af ansøgninger om bemyndigelse efter stk. 3
eller
autorisation efter stk. 4.
Stk. 6.
Retten kan
tillade, at et vidne, der befinder sig i udlandet, afgiver forklaring ved
anvendelse af telekommunikation med billede, hvis forklaringen skønnes at
kunne
afgives under lige så betryggende former som en forklaring, der afgives efter
reglerne i stk. 2.«
69.
I
§ 214, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§ 6,
stk. 3, 2. pkt., og § 18, stk. 2, 5. pkt.« til:
»§ 7,
stk. 4, 2. pkt., og § 12, stk. 7, 3. pkt.«.
70.
§ 214, stk. 3,
ophæves, og i stedet
indsættes:
»Stk. 3.
I en sags
afgørelse kan ingen dommer, domsmand, nævning eller sagkyndig deltage, som
ikke
har overværet de mundtlige forhandlinger i deres helhed.
Stk. 4.
Hvis en
dommer, en nævning eller en domsmand i en nævningesag, i en domsmandssag ved
landsret eller i en sag, der behandles efter § 12, stk. 8, får
forfald eller af andre grunde må fratræde, efter at hovedforhandlingen er
begyndt, kan forhandlingen fortsætte, hvis dog højst 1 dommer og 1 nævning
eller 1 domsmand mangler.
Stk. 5.
Hvis en
dommer i en borgerlig sag, der behandles ved byretten eller Sø- og
Handelsretten
med 3 dommere, får forfald eller af andre grunde må fratræde, efter at
hovedforhandlingen er begyndt, kan forhandlingen fortsætte, hvis dog højst 1
dommer mangler. Hvis en sagkyndig i en borgerlig sag, der behandles ved
byretten eller Sø- og Handelsretten, får forfald eller af andre grunde må
fratræde, efter at hovedforhandlingen er begyndt, kan forhandlingen
fortsætte,
hvis dog højst 1 sagkyndig mangler. 2. pkt. gælder ikke i de tilfælde,
hvor de sagkyndige er udpeget efter § 94, stk. 1, 2. eller
3. pkt.«
71.
§ 218, stk. 1,
ophæves, og i stedet
indsættes:
»Domme og kendelser skal ledsages af grunde. Andre beslutninger af
retten eller rettens formand behøver ikke at begrundes, medmindre sådant
særligt er foreskrevet.
Stk. 2.
I
nævningesager skal dommen indeholde oplysninger om de forskellige meninger
under afstemningen om skyldsspørgsmålet vedrørende såvel resultatet som
begrundelsen med angivelse af, hvor mange henholdsvis dommere og nævninger
der
har stemt for hvert enkelt resultat og hver anført begrundelse, men uden
angivelse af de pågældende dommeres og nævningers navne.
Stk. 3.
I
borgerlige sager skal domme og kendelser, der ikke er afsagt af en enkelt
dommer, indeholde oplysninger om de forskellige meninger under afstemningen
vedrørende såvel resultatet som begrundelsen med angivelse af de pågældende
retsmedlemmers navne. Det samme gælder domme og kendelser i straffesager ved
Højesteret.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
72.
I
§ 218 a, stk. 1, 1. pkt.,
udgår
», jf. dog § 911«.
73.
I
§ 218 a, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes
efter »borgerlige sager«: », der ikke har været undergivet kollegial
behandling
i medfør af § 12, stk. 3,«.
74.
§ 219
affattes således:
»§ 219.
Rettens
afgørelse i en borgerlig sag træffes snarest muligt efter, at den pågældende
forhandling
er til ende.
Stk. 2.
Har der
været mundtlig forhandling, meddeler retten ved sagens optagelse til dom
eller
kendelse parterne, hvornår dommen eller kendelsen vil blive afsagt. Har der
ikke været mundtlig forhandling, meddeler retten inden dommens afsigelse
parterne, hvornår der vil blive afsagt dom. Dette gælder dog ikke
udeblivelsesdomme.
Stk. 3.
Domme i
sager, der behandles ved byretten af 1 dommer uden medvirken af sagkyndige,
og
domme i ankesager, der behandles ved landsretten, skal afsiges senest 4 uger
efter optagelsen til dom. Domme i andre sager, der behandles ved byretten,
landsretten eller Sø- og Handelsretten, skal afsiges senest 2 måneder efter
optagelsen
til dom. Domme i byretssager, der behandles efter kapitel 39, skal dog
afsiges senest 14 dage efter optagelsen til dom.
Stk. 4.
Hvis
særlige omstændigheder gør det påkrævet, kan retten beslutte at fravige de i
stk. 3 nævnte frister. I beslutningen skal anføres de omstændigheder,
der
bevirker, at fristen ikke kan overholdes. Beslutningen kan ikke kæres.
Stk. 5.
Domme og
kendelser kan afsiges i et retsmøde eller uden afholdelse af retsmøde.
Afsiges
dommen eller kendelsen i et retsmøde, oplæses dommens eller kendelsens
konklusion.
Stk. 6.
Efter
afsigelsen af en dom meddeler retten parterne udskrift af dommen. Efter
afsigelsen
af en kendelse meddeler retten en part udskrift af kendelsen, hvis parten
anmoder herom, eller hvis parten ikke var til stede ved afsigelsen af
kendelsen.«
75.
I
§ 219 a, stk. 5, 2.
og
3 pkt., § 731, stk. 1,
litra i,
og
§ 987,
stk. 2, 1. pkt.
,
ændres »§ 847«
til: »§ 855«.
76.
I
§ 219 a, stk. 6,
indsættes som
4. pkt.:
»Det anføres i retsbogen, hvis vejledningen gives i et retsmøde,
hvor tiltalte er til stede.«
77.
§§ 225-227
affattes således:
»§ 225.
Ved Sø- og
Handelsretten behandles sager om EF-varemærker, jf. varemærkelovens
§ 43 a, og sager om EF-design, jf. designlovens § 42.
Stk. 2.
Medmindre
parterne har aftalt andet, kan endvidere følgende sager anlægges ved Sø- og
Handelsretten:
1)
Internationale sager,
hvor fagkundskab til internationale erhvervsforhold har væsentlig betydning,
2)
sager, hvor
Forbrugerombudsmanden er part og anvendelsen af lov om markedsføring eller
lov
om visse betalingsmidler har væsentlig betydning,
3)
sager, hvor
anvendelsen af varemærkeloven, fællesmærkeloven, designloven, patentloven,
lov
om brugsmodeller eller lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning
(topografi) har væsentlig betydning, og
4)
sager, hvor
anvendelsen af konkurrenceloven har væsentlig betydning.
Stk. 3.
Anlægges en
sag, der er omfattet af stk. 2, ved byretten, henviser retten efter
anmodning
fra en part sagen til Sø- og Handelsretten. § 226, stk. 4 og 5,
finder tilsvarende anvendelse.
§ 226.
Byretten kan efter anmodning fra en part henvise en sag til behandling ved
landsret, hvis sagen er af principiel karakter.
Stk. 2.
Byretten
kan efter anmodning fra en part henvise en sag til behandling ved landsret,
hvis sagen efter indhentet udtalelse fra landsretten findes mest
hensigtsmæssigt at kunne behandles i forbindelse med en anden sag, der
verserer
ved landsretten.
Stk. 3.
Hvis
parterne har aftalt, at sagen skal behandles ved byretten, kan henvisning
efter
stk. 1 og 2 kun ske efter anmodning fra begge parter. Henvisning efter
stk. 1 og 2 kan ikke ske i de i kapitel 42,
42 a, 43,
43 a, 43 b og 44
omhandlede sager.
Stk. 4.
Anmodning
om henvisning efter stk. 1 og 2 skal fremsættes senest i det
forberedende
møde, jf. § 353, eller, hvis et sådant møde ikke afholdes, senest 4 uger
efter rettens meddelelse om, at der ikke skal holdes et forberedende møde.
Retten kan dog i særlige tilfælde henvise sagen efter en anmodning, der
fremsættes senere, men inden forberedelsens slutning.
Stk. 5.
Afgørelse
af, om sagen skal henvises eller ikke, træffes ved kendelse. En kendelse,
hvorved
sagen henvises, kan ikke indbringes for højere ret.
§ 227.
Byretten kan efter anmodning fra en part henvise en sag, hvor fagkundskab til
erhvervsforhold er af væsentlig betydning, herunder vedrørende
ansættelsesforhold mellem arbejdsgivere og deres ansatte, til behandling ved
Sø-
og Handelsretten, hvis sagen er af principiel karakter.
Stk. 2.
Byretten
kan efter anmodning fra en part henvise en sag, hvor fagkundskab til
erhvervsforhold
er af væsentlig betydning, herunder vedrørende ansættelsesforhold mellem
arbejdsgivere
og deres ansatte, til behandling ved Sø- og Handelsretten, hvis sagen efter
indhentet udtalelse fra Sø- og Handelsretten findes mest hensigtsmæssigt at
kunne
behandles i forbindelse med en anden sag, der verserer ved Sø- og
Handelsretten.
Stk. 3.
Reglerne i
§ 226, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse ved henvisning i
medfør af stk. 1 og 2.«
78.
§§ 228-230
ophæves.
79.
§ 240, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Sager om
prøvelse af afgørelser truffet af en central statslig myndighed anlægges ved
sagsøgerens
hjemting, hvis sagsøgeren har hjemting i Danmark, jf. dog § 245.«
80.
I
§ 247, stk. 2,
ændres »ved Københavns
Byret eller Østre Landsret« til: »i København«.
81.
I
§ 248, stk. 1, 2. pkt.,
og
§ 321, stk. 1, 2. pkt.
,
ændres », hvis sagen ikke forberedes
skriftligt, i det 1. retsmøde under forberedelsen« til: »i det i § 352,
stk. 3, omhandlede retsmøde«.
82.
Efter
§ 270 indsættes i
kapitel 28
:
»§ 297.
Retten kan
tillade, at der indhentes en skriftlig erklæring fra en part eller fra en
person, der ville kunne afhøres som vidne under sagen, hvis det findes
ubetænkeligt. Før retten træffer afgørelse efter 1. pkt., skal modparten
have adgang til at udtale sig om spørgsmålet.«
83.
I
§ 334, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »(den
administrerende dommer)« til: »(på Bornholm af dommeren)«, og
2. pkt.
ophæves.
84.
I
§ 334, stk. 5, 2. pkt.,
ændres »3. pkt.«
til: »2. pkt.«.
85.
§ 340, stk. 1, 1.
og
2. pkt.,
affattes således:
»Bevisførelse i sager i 1. instans og i ankesager ved
landsretten finder sted under hovedforhandlingen. Når omstændighederne taler
derfor, kan retten dog bestemme, at bevisførelsen eller en del af denne skal
ske inden hovedforhandlingen.«
86.
Kapitel 33
affattes således:
»Kapitel 33
Sagsforberedelse i 1. instans
§ 348.
Sag anlægges ved indlevering af stævning til retten.
Stk. 2.
Stævningen
skal indeholde
1)
parternes navn og
adresse, herunder angivelse af en postadresse i Danmark, hvortil meddelelser
til sagsøgeren vedrørende sagen kan sendes, og hvor forkyndelse kan ske,
2)
angivelse af den ret,
ved hvilken sagen anlægges,
3)
sagsøgerens påstand,
4)
en udførlig
fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden
støttes,
5)
angivelse af de dokumenter
og andre beviser, som sagsøgeren agter at påberåbe sig, og
6)
sagsøgerens forslag
til sagens behandling, jf. § 12, stk. 3, og §§ 20, 226, 227 og
353.
Stk. 3.
Stk. 2, nr. 4 og 6, finder ikke anvendelse i sager, der behandles
efter kapitel 39, eller hvor sagsøgeren i stævningen har angivet, at
sagsøgte forventes ikke at ville fremsætte indsigelser mod sagsøgerens
påstand.
Stævningen skal i så fald indeholde en kort fremstilling af de faktiske og
retlige
omstændigheder, hvorpå påstanden støttes.
Stk. 4.
Med
stævningen skal indleveres kopier af denne og kopier af de dokumenter, som
sagsøgeren agter at påberåbe sig, for så vidt de er i sagsøgerens besiddelse.
Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om kopier.
Stk. 5.
Domstolsstyrelsen fastsætter regler om, at stævninger kan udfærdiges på
særlige
blanketter. Retten vejleder om udfyldning af blanketter og om mulighederne
for
retshjælp og fri proces, jf. kapitel 31, samt om mulighederne for at
søge
forsikringsdækning i henhold til en retshjælpsforsikring.
§ 349.
Opfylder stævningen ikke kravene i § 348, stk. 2, nr. 1-4, og
stk. 3, 2. pkt., og er den herefter uegnet til at danne grundlag
for
sagens behandling, afvises sagen ved en beslutning, der meddeles sagsøgeren.
Det samme gælder, hvis der ikke indleveres kopier som fastsat i § 348,
stk. 4. Efter sagsøgerens anmodning træffes afgørelsen om afvisning ved
kendelse.
Stk. 2.
Retten kan
indrømme sagsøgeren en frist til at afhjælpe mangler som nævnt i stk. 1.
§ 350.
Retten lader stævningen forkynde for sagsøgte på grundlag af de oplysninger,
som stævningen indeholder. Samtidig med forkyndelsen skal der udleveres en
vejledning til sagsøgte om, hvad sagsøgte bør foretage sig til varetagelse af
sine interesser.
Stk. 2.
Retten kan
afvise sagen, hvis angivelsen af sagsøgtes navn og adresse, jf. § 348,
stk. 2, nr. 1, er unøjagtig, således at forkyndelse ikke kan
foretages på grundlag af sagsøgerens oplysninger. § 349, stk. 1,
3. pkt., og stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 351.
Retten pålægger sagsøgte at indlevere et svarskrift til retten inden en
frist,
der i almindelighed skal være på mindst 2 uger. Fristen, der regnes fra
pålæggets forkyndelse, kan efter anmodning forlænges.
Stk. 2.
Svarskriftet skal indeholde
1)
sagsøgtes påstand,
2)
angivelse af
eventuelle modkrav,
3)
en fremstilling af de
faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden og eventuelle modkrav
støttes,
4)
angivelse af de
dokumenter og andre beviser, som sagsøgte agter at påberåbe sig,
5)
angivelse af en
postadresse i Danmark, hvortil meddelelser til sagsøgte vedrørende sagen kan
sendes, og hvor forkyndelse kan ske, for så vidt sådan angivelse ikke
allerede
er foretaget, og
6)
sagsøgtes forslag til
sagens behandling, jf. § 12, stk. 3, og §§ 20, 226, 227 og
353.
Stk. 3.
Reglerne i
stk. 2, nr. 3 og 6, finder ikke anvendelse i sager, der behandles
efter kapitel 39. Svarskriftet skal i så fald indeholde en kort
fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden og
eventuelle modkrav støttes.
Stk. 4.
Formalitetsindsigelser skal fremsættes i svarskriftet. Søger sagsøgte rettens
tilladelse til, at sagens formalitet påkendes særskilt, jf. § 253, kan
sagsøgte indskrænke sig til i sit svarskrift at fremsætte sine
formalitetsindsigelser.
Stk. 5.
Med
svarskriftet skal indleveres kopier af de dokumenter, som sagsøgte vil
påberåbe
sig, for så vidt de er i sagsøgtes besiddelse. Domstolsstyrelsen kan
fastsætte
regler om kopier. Samtidig med indleveringen til retten skal sagsøgte sende
en
kopi af svarskriftet og dokumenterne til sagsøger.
Stk. 6.
Domstolsstyrelsen fastsætter regler om, at svarskrifter kan udfærdiges på
særlige blanketter. Retten vejleder om udfyldning af blanketter og om
mulighederne for retshjælp og fri proces, jf. kapitel 31, samt om
mulighederne for at søge forsikringsdækning i henhold til en
retshjælpsforsikring.
§ 352.
Indleverer sagsøgte ikke rettidigt svarskrift til retten, eller opfylder
svarskriftet ikke kravene i § 351, stk. 2, nr. 1-3, og
stk. 3, 2. pkt., og er det herefter uegnet til at danne grundlag
for
sagens behandling, afsiger retten dom efter sagsøgerens påstand, for så vidt
denne findes begrundet i sagsfremstillingen og det i øvrigt fremkomne. Det
samme gælder, hvis der ikke indleveres kopier som fastsat i § 351,
stk. 5. Påstande og anbringender, som ikke er angivet i stævningen, kan
kun tages i betragtning til skade for sagsøgte, hvis de er forkyndt for
denne.
Er sagsøgerens påstand uklar, eller må sagsfremstillingen i stævningen
antages
i væsentlige henseender at være urigtig, afvises sagen ved beslutning eller,
hvis sagsøgeren anmoder derom, ved kendelse. Afgørelsen om afvisning meddeles
parterne.
Stk. 2.
Retten kan
indrømme sagsøgte en frist til at afhjælpe mangler som nævnt i stk. 1,
1.
og 2. pkt.
Stk. 3.
Er sagsøgte
ikke repræsenteret af en advokat, kan retten indkalde parterne til et møde
med
henblik på at give sagsøgte lejlighed til at supplere svarskriftet med en
mundtlig udtalelse. § 353, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.
§ 353.
Retten indkalder parterne til et forberedende møde, medmindre retten finder
det
overflødigt. Retten angiver i indkaldelsen, hvilke spørgsmål der særligt skal
drøftes på mødet, herunder
1)
parternes stilling
til sagens faktiske og retlige omstændigheder,
2)
tilrettelæggelse af
og tidsrammerne for en eventuel yderligere forberedelse,
3)
tidspunktet for
forberedelsens slutning og
4)
tidspunktet for
hovedforhandlingen
samt eventuelt
5)
formalitetsindsigelser,
6)
henvisning af sagen
til landsretten eller Sø- og Handelsretten, jf. §§ 226 og 227,
7)
kollegial behandling,
jf. § 12, stk. 3,
8)
medvirken af
sagkyndige, jf. § 20,
9)
udsættelse af sagen,
herunder for at afvente en administrativ eller retslig afgørelse, der vil
kunne
få indflydelse på sagens udfald, jf. § 345,
10)
forelæggelse af
præjudicielle spørgsmål for De Europæiske Fællesskabers Domstol,
11)
opfordringer til en
part om at meddele faktiske oplysninger,
12)
anmodninger om pålæg
om at fremlægge dokumenter eller andre beviser, jf. §§ 298-300,
13)
anmodninger om syn og
skøn, jf. § 196, eller indhentelse af sagkyndige erklæringer eller
udtalelser
fra organisationer eller myndigheder,
14)
formulering af
spørgsmål til syns- og skønsmænd, jf. § 201, stk. 1, sagkyndige,
organisationer eller myndigheder,
15)
indhentelse af
skriftlige parts- eller vidneerklæringer, jf. § 297,
16)
afhøringer af parter
eller vidner før hovedforhandlingen, jf. § 340,
17)
omkostninger, som
sagen vil kunne give anledning til,
18)
hovedforhandlingens
tilrettelæggelse og
19)
forligsmuligheder.
Stk. 2.
Hver af
parterne skal så vidt muligt give møde ved en person, der er bemyndiget til
at
træffe bestemmelse med hensyn til sagen.
Stk. 3.
Dokumenter,
som agtes påberåbt, skal så vidt muligt en uge før det forberedende møde
sendes
til retten og modparten i original eller kopi, hvis dette ikke er sket
tidligere. Parterne skal tillige oplyse, hvilke beviser der i øvrigt agtes
ført.
Stk. 4.
Anmodninger
om bevisførelse, der forlænger sagsbehandlingstiden væsentligt, skal
fremsættes
senest i det forberedende møde eller, hvis et sådant møde ikke afholdes,
senest
4 uger efter rettens meddelelse om, at der ikke skal holdes et forberedende
møde.
Stk. 5.
I det
forberedende møde bringes parternes stilling til sagens faktiske og retlige
omstændigheder på det rene, og det søges derunder klargjort, hvilke
omstændigheder der ikke bestrides, og hvilke der skal være genstand for
bevisførelse. I det forberedende møde skal retten endvidere efter drøftelse
med
parterne så vidt muligt fastlægge sagens videre forløb, herunder tidsrammerne
for en eventuel yderligere forberedelse. Retten skal endvidere så vidt muligt
fastsætte tidspunktet for hovedforhandlingen.
Stk. 6.
Retten kan
tillade, at en part eller rettergangsfuldmægtig deltager i det forberedende
møde ved anvendelse af telekommunikation, medmindre sådan deltagelse er
uhensigtsmæssig.
§ 354.
Er tidsrammerne for en yderligere forberedelse eller tidspunktet for
hovedforhandlingen ikke blevet fastsat på et forberedende møde efter
§ 353, skal retten snarest muligt træffe bestemmelse herom.
Stk. 2.
Retten kan
ændre de tidsrammer for en yderligere forberedelse og det tidspunkt for
hovedforhandlingen,
der er fastsat på et forberedende møde efter § 353 eller i medfør af
stk. 1, hvis det er påkrævet af hensyn til en forsvarlig behandling af
sagen.
§ 355.
Retten kan indkalde parterne til yderligere forberedende møder. Reglerne i
§ 353,
stk. 1, 2. pkt., stk. 2 og stk. 6, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2.
Retten kan når
som helst under forberedelsen bestemme, at en part skal indlevere et
processkrift
om et nærmere angivet spørgsmål inden en af retten fastsat frist. Fristen kan
efter anmodning forlænges. Samtidig med indleveringen til retten skal parten
sende en kopi af processkriftet til modparten.
§ 356.
Retten bestemmer, hvornår forberedelsen sluttes. Har retten ikke truffet
anden
bestemmelse, anses forberedelsen for sluttet 4 uger før det af retten
fastsatte
tidspunkt for hovedforhandlingens begyndelse.
Stk. 2.
Foretager
en part ikke rettidigt processkridt, som det ifølge den af retten fastlagte
plan for sagens forberedelse, jf. § 353, stk. 5, og § 354,
påhviler den pågældende at foretage, kan retten slutte forberedelsen,
medmindre
hensynet til modparten taler herimod.
Stk. 3.
Finder
retten, at yderligere forberedelse er nødvendig, kan den bestemme, at
forberedelsen
skal genoptages.
§ 357.
Retten
kan bestemme, at parterne inden en af retten fastsat frist før
hovedforhandlingen
til retten skal indlevere et endeligt påstandsdokument. Påstandsdokumentet
skal
indeholde partens påstande og anbringender og en angivelse af de dokumenter,
som parten vil påberåbe sig, og de beviser, som agtes ført under
hovedforhandlingen. Kopi af påstandsdokumentet skal samtidig tilsendes
modparten.
Stk. 2.
Retten kan
opfordre parterne til inden en af retten fastsat frist før hovedforhandlingen
til retten at indlevere et sammenfattende processkrift. Kopi af det
sammenfattende processkrift skal samtidig tilsendes modparten.
Stk. 3.
I sager,
der behandles med flere dommere eller under medvirken af sagkyndige,
tilsender
parterne senest 1 uge inden hovedforhandlingen retten kopier af de udvekslede
processkrifter og af de dokumenter eller dele af dokumenter, der agtes
påberåbt
under sagen. Afgøres sagen i medfør af § 366 uden mundtlig
hovedforhandling, skal kopier som nævnt i 1. pkt. indleveres til retten
senest ved afslutningen af parternes udveksling af skriftlige
procedureindlæg.
Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om kopier.
Stk. 4.
Rettens
præsident (på Bornholm dommeren) kan bestemme, at de i stk. 3 nævnte
kopier
skal samles i en ekstrakt. Landsretspræsidenterne og præsidenten for Sø- og
Handelsretten kan endvidere efter forhandling med Advokatrådet fastsætte
regler
om udformning af ekstrakter.
§ 358.
Ønsker en part at udvide de påstande, parten har fremsat under sagens
forberedelse, eller at fremsætte anbringender, der ikke er anført under
forberedelsen, eller at føre beviser, som ikke er angivet under
forberedelsen,
skal parten give retten og modparten meddelelse herom. Modparten kan inden 1
uge efter at have modtaget meddelelsen give retten og den anden part
underretning
om sine bemærkninger, hvorefter retten træffer afgørelse, jf. stk. 6 og
7.
Stk. 2.
Reglen i
stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis sagsøgte ønsker at fremsætte
formalitetsindsigelser, der ikke fremgår af svarskriftet, jf. dog § 248,
stk. 1, 2. pkt.
Stk. 3.
Reglen i
stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis en part anmoder om
bevisførelse, der forlænger sagsbehandlingstiden væsentligt, efter det
forberedende møde, jf. § 353, eller, hvis et sådant møde ikke afholdes,
senere end 4 uger efter rettens meddelelse om, at der ikke skal holdes et
forberedende møde.
Stk. 4.
Reglen i
stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis en part efter udløbet af
fristen for indlevering af et processkrift om et nærmere angivet spørgsmål,
jf.
§ 355, stk. 2, ønsker at fremkomme med nye påstande, anbringender
eller beviser vedrørende det pågældende spørgsmål.
Stk. 5.
Reglen i
stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis en part ønsker at udvide de
påstande,
der fremgår af et endeligt påstandsdokument eller et sammenfattende
processkrift,
jf. § 357, eller at fremsætte anbringender eller føre beviser, som ikke
er
angivet i påstandsdokumentet eller det sammenfattende processkrift.
Stk. 6.
Retten kan,
uanset at modparten ikke har givet samtykke, give tilladelse til udvidelse af
påstande,
fremsættelse af nye anbringender eller førelse af nye beviser efter
stk. 1-5, når
1)
det af særlige grunde
må anses for undskyldeligt, at anmodningen ikke er fremkommet tidligere,
2)
modparten har
tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser uden udsættelse af
hovedforhandlingen
eller
3)
nægtelse af
tilladelse vil kunne medføre et uforholdsmæssigt tab for parten.
Stk. 7.
Retten kan,
uanset at modparten har givet samtykke, modsætte sig udvidelse af påstande,
fremsættelse af nye anbringender eller førelse af nye beviser, hvis en
imødekommelse af anmodningen må antages at nødvendiggøre en udsættelse af
hovedforhandlingen.
§ 359.
Sagsøgeren kan hæve sagen. Har sagsøgte fremsat modkrav i et retsmøde, hvor
sagsøgeren var repræsenteret, eller i et processkrift, der er forkyndt for
sagsøgeren, fortsætter sagen dog efter sagsøgtes anmodning, for så vidt angår
modkravet.
§ 360.
Udebliver sagsøgeren fra et møde, som denne er indkaldt til efter § 352,
stk. 3, § 353 eller § 355, stk. 1, afviser retten sagen
ved
en beslutning, der meddeles parterne. Har sagsøgte fremsat modkrav i et
retsmøde, hvor sagsøgeren var repræsenteret, eller i et processkrift, der er
forkyndt for sagsøgeren, afsiges dog efter sagsøgtes anmodning dom herom.
Stk. 2.
Udebliver
begge parter fra et møde, som de er indkaldt til efter § 352,
stk. 3,
§ 353 eller § 355, stk. 1, hæver retten sagen.
Stk. 3.
Udebliver
sagsøgte fra et møde, som denne er indkaldt til efter § 352,
stk. 3,
§ 353 eller § 355, stk. 1, afsiger retten dom efter
sagsøgerens
påstand, for så vidt denne findes begrundet i sagsfremstillingen og det i
øvrigt fremkomne. Har sagsøgeren under sagen ændret sin påstand til ugunst
for
sagsøgte eller fremsat anbringender, der ikke er angivet i stævningen, tages
kun hensyn hertil, hvis ændringen er foretaget i et retsmøde, hvor sagsøgte
var
repræsenteret, eller i et processkrift, der er forkyndt for sagsøgte. Er
sagsøgerens påstand uklar, eller må sagsfremstillingen antages i væsentlige
henseender at være urigtig, afvises sagen ved beslutning eller, hvis
sagsøgeren
anmoder derom, ved kendelse. Afgørelsen om afvisning meddeles parterne.
Stk. 4.
Udeblivelse
fra retsmøder under genoptagelse af forberedelsen, jf. § 356,
stk. 3,
og § 364, stk. 1, har den i stk. 1-3 angivne virkning, hvis
dette
er angivet i indkaldelsen.
Stk. 5.
Såfremt et
processkrift efter § 355, stk. 2, eller et endeligt
påstandsdokument
efter § 357, stk. 1, ikke indleveres rettidigt, finder reglerne i
stk. 1-3 tilsvarende anvendelse, hvis retten i pålægget efter
§ 355,
stk. 2, eller § 357, stk. 1, har angivet, at manglende
efterkommelse
af pålægget kan medføre udeblivelsesvirkning.
Stk. 6.
Såfremt
kopier efter § 357, stk. 3, ikke indleveres rettidigt, kan retten
bestemme, at reglerne i stk. 1-3 skal finde tilsvarende anvendelse.
Stk. 7.
Retten kan
undtagelsesvis undlade at tillægge en parts udeblivelse eller de forhold, som
efter
stk. 5 og 6 sidestilles med udeblivelse, virkning efter denne paragraf.
Der tages herved navnlig hensyn til, om udeblivelsen må antages at skyldes
lovligt
forfald, om der i øvrigt må antages at foreligge undskyldende omstændigheder,
eller om modparten ønsker sagen udsat.
§ 361.
Anmoder en forbruger om, at en sag, der kan indbringes for
Forbrugerklagenævnet
eller et klage- eller ankenævn, der er godkendt af ministeren for familie- og
forbrugeranliggender, må blive behandlet ved det pågældende nævn, hæver
retten
sagen og sender den til nævnet. Dette gælder dog ikke, hvis det må anses for
åbenbart, at der ikke kan gives forbrugeren medhold i klagen, eller hvis
sagen
ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet.
Stk. 2.
Anmodning
om nævnsbehandling efter stk. 1 skal fremsættes senest i det
forberedende
møde, jf. § 353, eller, hvis et sådant møde ikke afholdes, senest 4 uger
efter rettens meddelelse om, at der ikke skal holdes et forberedende møde.
Anmodningen kan fremsættes mundtligt til retsbogen. Retten kan, hvis særlige
omstændigheder taler derfor, tage hensyn til en anmodning, der fremsættes
senere end angivet i 1. pkt., men inden hovedforhandlingens begyndelse.
Stk. 3.
Forbrugeren
skal gøres bekendt med muligheden for nævnsbehandling.
Stk. 4.
Anlægger en
af parterne på ny retssag, efter at nævnet har afsluttet behandlingen af
sagen,
anses sagen i henseende til beregning af procesrente, afbrydelse af frister
for
sagsanlæg og afbrydelse af forældelse for anlagt ved det oprindelige
sagsanlæg,
medmindre den pågældende part ikke har fremmet sagen behørigt.
Stk. 5.
Reglerne i
stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse i en sag om en advokats vederlag,
hvis den anden part anmoder om, at sagen behandles ved kredsbestyrelsen i
vedkommende advokatkreds, jf. § 146. Sagen kan dog først på ny
indbringes
for retten, når fristen for indbringelse af kredsbestyrelsens afgørelse er
udløbet, uden at afgørelsen er indbragt for Advokatnævnet, eller
Advokatnævnet
har afsluttet behandlingen af sagen.«
87.
Kapitel 34
affattes således:
»Kapitel 34
Hovedforhandling i 1. instans
§ 362.
En parts udeblivelse under hovedforhandlingen, inden parten har nedlagt sin
påstand, har samme retsvirkning som udeblivelse fra et retsmøde under sagens
forberedelse, jf. § 360. Er hovedforhandlingen i henhold til § 253,
stk. 1, opdelt i flere afsnit, gælder reglen i 1. pkt. for hvert
enkelt afsnit af hovedforhandlingen.
Stk. 2.
Sagsøgeren
kan hæve sagen, indtil sagsøgeren har nedlagt sin påstand under
hovedforhandlingen.
Reglen i § 359, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 363.
Retten kan, uanset at modparten ikke har givet samtykke, tillade, at en part
udvider de påstande, parten har fremsat inden hovedforhandlingen, fremsætter
anbringender,
der ikke er anført inden hovedforhandlingen, eller fører beviser, som ikke er
angivet inden hovedforhandlingen, når
1)
det af særlige grunde
må anses for undskyldeligt, at anmodningen ikke er fremkommet tidligere,
2)
modparten har
tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser uden udsættelse af
hovedforhandlingen
eller
3)
nægtelse af
tilladelse vil kunne medføre et uforholdsmæssigt tab for parten.
Stk. 2.
Retten kan,
uanset at modparten har givet samtykke, modsætte sig udvidelse af påstande,
fremsættelse af nye anbringender eller førelse af nye beviser, hvis en
imødekommelse af anmodningen må antages at nødvendiggøre en udsættelse af
hovedforhandlingen.
Stk. 3.
Reglerne i
stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når en part ønsker at
påberåbe
sig dokumenter, som ikke er fremkommet inden forberedelsens slutning.
Stk. 4.
Ved
afgørelse efter stk. 1-3 skal hensyn tages til, om parten inden
hovedforhandlingen kunne have givet meddelelse efter § 358, stk. 1,
eller kunne være fremkommet med vedkommende dokument.
§ 364.
Finder retten, at yderligere forberedelse undtagelsesvis er nødvendig, kan
den
bestemme, at forberedelsen skal genoptages.
Stk. 2.
Reglerne i
§ 363 gælder under genoptagelsen.
§ 365.
Hovedforhandlingen indledes med, at parterne nedlægger deres påstande. Retten
kan bestemme, at påstandene skal være skriftligt affattet, medmindre de
fremgår
af tidligere afgivne processkrifter.
Stk. 2.
Medmindre
retten bestemmer andet, giver sagsøgeren herefter en kort fremstilling af
sagen, hvorefter bevisførelsen finder sted. Oplæsning af de af parterne
påberåbte
dokumenter finder kun sted, i det omfang der er anledning dertil. Derefter
gør
sagsøgeren og sagsøgte rede for deres opfattelse af hele sagen, og sluttelig
gives
parterne lejlighed til replik og duplik.
Stk. 3.
Når
forhandlingerne er sluttet, optages sagen til afgørelse. Retten kan dog med
parternes samtykke udsætte sagen på parternes stillingtagen til rettens
forligsforslag.
Stk. 4.
Retten kan
tillade, at en part, der er repræsenteret i retten, deltager i
hovedforhandlingen ved anvendelse af telekommunikation, medmindre sådan
deltagelse er uhensigtsmæssig.
Stk. 5.
Retten kan
tillade, at en part, der ikke er repræsenteret i retten, eller en
rettergangsfuldmægtig deltager i hovedforhandlingen ved anvendelse af
telekommunikation, hvis sådan deltagelse af særlige grunde er hensigtsmæssig.
§ 366.
Retten kan med parternes samtykke bestemme, at sagen afgøres uden mundtlig
hovedforhandling, når særlige grunde taler derfor. Retten træffer i så fald
bestemmelse om parternes udveksling af skriftlige procedureindlæg.
Stk. 2.
Indleverer
en part ikke rettidigt sit første procedureindlæg, finder § 362,
stk. 1, tilsvarende anvendelse. Indleverer en part ikke rettidigt et
senere procedureindlæg, slutter retten den skriftlige procedure og optager
sagen til afgørelse.
Stk. 3.
Reglerne i
§ 362, stk. 2, § 363 og § 364 finder tilsvarende
anvendelse
under den skriftlige procedure.«
88.
I
§ 367, stk. 1, 1. pkt.,
og
§ 369, stk. 4,
udgår »eller
uden at have svaret«.
89.
I
§ 367, stk. 2, 2. pkt.,
udgår »eller
undlader han at afgive svarskrift,«.
90.
§ 370
affattes således:
»§ 370.
Parterne
kan, når tvisten er opstået, aftale, at en dom vedrørende sagens realitet
ikke
skal kunne ankes. I sager mellem erhvervsdrivende om forhold, der vedrører
parternes erhverv, kan en sådan aftale indgås, før tvisten er opstået. Med
erhverv sidestilles offentlig virksomhed.
Stk. 2.
Angår
dommen både krav, hvor parterne har aftalt, at dommen ikke kan ankes, og
krav,
hvor parterne ikke har indgået en sådan aftale, finder lovens almindelige
regler anvendelse på anke af dommen, for så vidt angår sidstnævnte krav.
Stk. 3.
Uanset
stk. 1 kan en dom altid ankes under påberåbelse af fejl ved
sagsbehandlingen.
Stk. 4.
Reglerne i
stk. 1 gælder ikke for de i kapitel 42,
42 a, 43,
43 a, 43 b og 44
omhandlede sager.
Stk. 5.
En part kan
give afkald på anke, når dommen er afsagt. Afkaldet skal være udtrykkeligt.«
91.
I
§ 372, stk. 1, 2. pkt., § 394,
stk. 1,
og
§ 586,
stk. 1,
udgår », jf. § 219«.
92.
I
§ 378
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3.
Retten kan
tillade, at en part eller rettergangsfuldmægtig deltager i et forberedende
møde
ved anvendelse af telekommunikation, medmindre sådan deltagelse er
uhensigtsmæssig.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
93.
I
§ 380, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
»Afgøres sagen i medfør af § 387 uden mundtlig
hovedforhandling, skal genparter som nævnt i 1. pkt. sendes til retten
og
modparten snarest muligt og senest 2 uger før fristen for indlevering af det
første procedureindlæg.«
94.
§ 385, stk. 1,
affattes således:
»I ankesager, der behandles ved landsretten, tilsender parterne
senest 1 uge inden hovedforhandlingen retten kopier af de udvekslede
processkrifter og af de dokumenter eller dele af dokumenter, der agtes
påberåbt
under sagen. Afgøres sagen i medfør af § 387 uden mundtlig
hovedforhandling,
skal kopier som nævnt i 1. pkt. indleveres til retten senest ved
afslutningen af parternes udveksling af skriftlige procedureindlæg. Rettens
præsident fastsætter antallet og kan bestemme, at kopierne skal samles i en
ekstrakt. Præsidenten kan endvidere efter forhandling med Advokatrådet
fastsætte regler om udformning af ekstrakter.«
95.
I
§ 385, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »til
brug for dokumentationen af denne under domsforhandlingen« til: »til brug for
hovedforhandlingen eller den skriftlige procedure, der træder i stedet
herfor,
jf. § 387«.
96.
I
§ 386, stk. 1, 3. pkt.,
og
stk. 2, 2. pkt.,
udgår », jf.
§ 365, stk. 3«.
97.
Efter
§ 386 indsættes:
»§ 386 a.
Retten kan tillade, at en part, der er repræsenteret i retten, deltager i
hovedforhandlingen ved anvendelse af telekommunikation, medmindre sådan
deltagelse er uhensigtsmæssig.
Stk. 2.
Retten kan
tillade, at en part, der ikke er repræsenteret i retten, eller en
rettergangsfuldmægtig deltager i hovedforhandlingen ved anvendelse af
telekommunikation, hvis sådan deltagelse af særlige grunde er
hensigtsmæssig.«
98.
I
§ 387
ændres »domsforhandlingen eller en
del af denne skal foregå skriftligt« til: »sagen afgøres uden mundtlig
hovedforhandling«.
99.
I
§ 387
indsættes som
stk. 2
og
3
:
»Stk. 2.
Retten
træffer i så fald bestemmelse om parternes udveksling af skriftlige
procedureindlæg.
Stk. 3.
Indleverer
appellanten ikke rettidigt sit første procedureindlæg, finder § 386,
stk. 1 og 5, tilsvarende anvendelse. Indleverer en part i øvrigt ikke
rettidigt et procedureindlæg, slutter retten den skriftlige procedure og
optager sagen til afgørelse.«
100.
I
§ 390
indsættes som
stk. 2
:
»Stk. 2.
Reglerne i
§ 370 finder tilsvarende anvendelse på kendelser, der afsiges efter
reglerne i § 253.«
101.
I
§ 398, stk. 2,
indsættes efter
2. pkt.:
»Retten kan tillade, at en part eller rettergangsfuldmægtig
deltager i den mundtlige forhandling ved anvendelse af telekommunikation,
medmindre
sådan deltagelse er uhensigtsmæssig.«
102.
Efter
kapitel 38 indsættes:
»Kapitel 39
Behandling af sager om mindre krav
§ 400.
Reglerne i dette kapitel anvendes på byretssager, herunder boligretssager, om
følgende
krav:
1)
Krav, der ikke har
økonomisk værdi, eller som har en økonomisk værdi af højst 50.000 kr.
2)
Krav, hvor parterne,
efter at tvisten er opstået, aftaler, at reglerne i dette kapitel skal finde
anvendelse.
I sager mellem erhvervsdrivende om forhold, der vedrører parternes erhverv,
kan
sådan aftale dog også indgås, før tvisten er opstået.
Stk. 2.
Parterne
kan, efter at tvisten er opstået, aftale, at en sag, der er omfattet af
stk. 1, nr. 1, ikke skal behandles efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 3.
Reglerne i
dette kapitel gælder ikke for de i kapitel 42,
42 a, 43,
43 a, 43 b, 44 og 88 omhandlede
sager.
§ 401.
Sagens værdi som nævnt i § 400 bestemmes efter påstanden i stævningen.
Omfatter påstanden flere krav mellem de samme to parter, er sagens værdi den
samlede værdi af disse krav. Renter og omkostninger medregnes ikke.
Stk. 2.
Angår
påstanden en ydelse, der skal betales et ubestemt antal gange, beregnes
værdien
ved at gange ydelserne pr. år med 10, jf. dog stk. 3. Angår påstanden en
ydelse, der skal betales et bestemt antal gange, beregnes værdien ved at
gange
ydelsen pr. gang med antallet af gange, ydelsen skal betales. Værdien kan dog
ikke overstige ydelserne pr. år ganget med 10, jf. dog stk. 3. Er
ydelserne
ikke af samme størrelse, lægges ydelserne for det sidste år inden sagens
anlæg
til grund for beregningen.
Stk. 3.
Værdien af
sager i henhold til lejeloven eller erhvervslejeloven beregnes, når sagen
omfattes
af stk. 2, 1. pkt., ved at gange den årlige ydelse, påstanden
angår,
med 5. Omfattes sagen af stk. 2, 2. pkt., kan værdien ikke
overstige
ydelserne pr. år ganget med 5. For sager i henhold til lejelovens §§ 87
og
93 eller erhvervslejelovens §§ 65 og 71 fastsættes sagens værdi dog til
1
års leje.
§ 402.
Retten kan efter anmodning fra en part eller af egen drift bestemme, at
sagens
videre behandling ved retten skal ske uden anvendelse af reglerne i dette
kapitel, hvis sagen
1)
angår særlig komplicerede
faktiske eller retlige spørgsmål eller
2)
har særlig betydning
for en part ud over påstanden.
Stk. 2.
Retten kan
endvidere efter anmodning fra en part bestemme, at sagens videre behandling
ved
retten skal ske uden anvendelse af reglerne i dette kapitel, hvis påstanden
udvides ud over beløbsgrænsen i § 400, stk. 1, nr. 1.
§ 403.
Bevisførelse kræver rettens tilladelse. Tilladelse gives, når det må anses
for
sandsynligt, at bevisførelsen er af betydning for sagen.
§ 404.
Efter anmodning fra en part kan sagkyndig oplysning af en sag tilvejebringes
ved skriftlig besvarelse af spørgsmål stillet af retten til en sagkyndig
person
eller organisation. Når særlige grunde taler for det, kan retten bestemme, at
en sagkyndig person eller en repræsentant for en sagkyndig organisation skal
supplere den skriftlige besvarelse ved mundtlig forklaring.
Stk. 2.
Parterne
skal have mulighed for på forhånd at udtale sig om spørgsmålene og at få
oplyst
de forventede udgifter ved at tilvejebringe den sagkyndige oplysning.
Stk. 3.
Domstolsstyrelsen fastsætter nærmere regler om den praktiske fremgangsmåde
ved
sagkyndig oplysning af en sag. Domstolsstyrelsen kan beskikke personer eller
organisationer til at afgive sagkyndige vurderinger eller erklæringer.
Stk. 4.
Reglerne i § 197,
§ 199, stk. 1, § 200, § 204, stk. 3, § 209 og
§ 211 finder tilsvarende anvendelse.
§ 405.
Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om afholdelse af retsmøder uden for
sædvanlig kontortid.
§ 406.
Forberedelsen sker efter reglerne i kapitel 33 med de ændringer, der fremgår
af
stk. 2-6.
Stk. 2.
Retten
forbereder sagen. Under forberedelsen bringes parternes stilling til sagens
faktiske og retlige omstændigheder på det rene, og det søges derunder
klargjort, hvilke omstændigheder der ikke bestrides, og hvilke der skal være
genstand for bevisførelse. Det søges endvidere klargjort, hvilken
bevisførelse
der skal finde sted.
Stk. 3.
Retten kan
pålægge en part at svare på en henvendelse fra retten inden en nærmere
angiven
frist. Svarer parten ikke rettidigt på rettens henvendelse, finder reglerne i
§ 360
tilsvarende anvendelse, hvis retten i pålægget har angivet, at manglende
efterkommelse af pålægget kan medføre udeblivelsesvirkning.
Stk. 4.
Retten kan
undtagelsesvis indkalde parterne til et retsmøde under forberedelsen.
Indkaldelsen
skal indeholde oplysning om retsvirkningerne af udeblivelse, jf. § 360.
Stk. 5.
Retten
udarbejder en fortegnelse over parternes påstande, anbringender og beviser og
sender fortegnelsen til parterne. Forberedelsen sluttes tidligst 14 dage
herefter.
Stk. 6.
Reglerne i §§ 353-355
og 357 finder ikke anvendelse.
§ 407.
Hovedforhandlingen gennemføres efter reglerne i § 365, idet der dog ikke
skal gives den i § 365, stk. 2, 1. pkt., 1. led, nævnte
fremstilling af sagen.
Stk. 2.
Det skal
fremgå af dommen, at sagen har været behandlet efter dette kapitel.
§ 408.
Sagsomkostningerne fastsættes efter reglerne i kapitel 30, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2.
I sager om
krav, der har en økonomisk værdi af højst 5.000 kr., erstattes udgifter til
advokatbistand
med højst 1.500 kr. ekskl. moms. I sager om krav, der har en økonomisk værdi
over 5.000 kr., men ikke over 10.000 kr., erstattes udgifter til
advokatbistand
med højst 2.500 kr. ekskl. moms.
Stk. 3.
Reglerne i
stk. 2 kan ikke fraviges ved aftale, før tvisten er opstået.
§ 409.
Såfremt parterne aftaler, at en sag ikke skal behandles efter reglerne i
dette
kapitel, jf. § 400, stk. 2, og der ikke ville have været grundlag
for, at retten i medfør af § 402 bestemte, at sagen skulle behandles
uden
anvendelse af reglerne i dette kapitel, begrænses virkningen af fri proces
til
de omkostninger ved sagen, der ville have været forbundet med sagens
behandling
efter dette kapitel.
Stk. 2.
Uanset
§ 334, stk. 5, kan der træffes aftale mellem parten og den
beskikkede
advokat om, at parten skal betale salær og godtgørelse, der i medfør af
stk. 1 ikke dækkes af statskassen.
§ 410.
Anke af domme til landsretten sker efter reglerne i kapitel 36 med de
afvigelser,
der følger af stk. 2-5.
Stk. 2.
Anke sker
ved indlevering af en ankestævning til byretten. Ankestævningen skal
indeholde
appellantens påstand og om fornødent en angivelse af de grunde, hvorpå anken
støttes. Med ankestævningen skal indleveres en kopi heraf samt af eventuelle
bilag. Byretten sender ankestævningen, udskrift af den dom, der ankes, og
bilag
af betydning for ankesagen til landsretten.
Stk. 3.
Ankestævningen forkyndes for indstævnte ved landsrettens foranstaltning, og
appellanten underrettes herom. Indstævnte opfordres samtidig til at fremsætte
sine bemærkninger til ankestævningen inden en af landsretten fastsat frist.
Landsretten kan bestemme, at yderligere processkrifter skal udveksles.
Stk. 4.
Anken afgøres
på skriftligt grundlag, medmindre landsretten efter sagens beskaffenhed
finder,
at der er grund til mundtlig behandling. Fremsætter begge parter anmodning om
mundtlig forhandling, skal anmodningen i almindelighed imødekommes.
Stk. 5.
Følgende regler
om anke finder ikke anvendelse:
1)
§ 372,
stk. 2, 1. pkt., om indlevering af ankestævning.
2)
§§ 373-378 om
ankestævning, svarskrift og yderligere forberedelse.
3)
§§ 380 og 381 om
angivelse af beviser.
4)
§ 382 om
afskæring af påstande og anbringender, der er fremsat for sent.
5)
§ 385 om kopier
til brug for hovedforhandlingen.
6)
§ 386 om
udeblivelse.
7)
§ 387 om
afgørelse uden mundtlig hovedforhandling.«
103.
§ 470, stk. 4, 3. pkt.,
affattes
således:
»Retten bestemmer, om den frihedsberøvede skal bringes til stede
umiddelbart for den dømmende ret, eller om det må anses for tilstrækkeligt,
at
der gives den frihedsberøvede lejlighed til at udtale sig over for retten på
opholdsstedet eller over for den dømmende ret ved anvendelse af
telekommunikation.«
104.
I
§ 475 b, stk. 2, 1. pkt.,
ændres
»statsamtet« til: »statsforvaltningen«.
105.
§ 476, stk. 2, 2. pkt.,
ophæves.
106.
§ 494, stk. 1, 2. pkt.,
affattes
således:
»Foretages forretningen ved Københavns Byret, retten på
Frederiksberg, retten i Glostrup eller retten i Lyngby, kan skyldneren
tilsiges, såfremt denne har sådan tilknytning til en af disse retskredse.«
107.
Efter
§ 505 indsættes i
kapitel 46:
»§ 506.
Retten kan
tillade, at en part eller rettergangsfuldmægtig deltager ved anvendelse af
telekommunikation
i et retsmøde, hvor der ikke skal være mundtlig forhandling om et omtvistet
spørgsmål, medmindre sådan deltagelse er uhensigtsmæssig.
Stk. 2.
Retten kan
tillade, at en part, der er repræsenteret i retten, deltager ved anvendelse
af
telekommunikation i et retsmøde, hvor der skal være mundtlig forhandling om
et
omtvistet spørgsmål, medmindre sådan deltagelse er uhensigtsmæssig.
Stk. 3.
Retten kan
tillade, at en part, der ikke er repræsenteret i retten, eller en
rettergangsfuldmægtig deltager ved anvendelse af telekommunikation i et
retsmøde, hvor der skal være mundtlig forhandling om et omtvistet spørgsmål,
hvis sådan deltagelse af særlige grunde er hensigtsmæssig.
Stk. 4.
I det i
§ 497 omhandlede tilfælde kan skyldneren uanset stk. 1-3 ikke
deltage
i retsmødet ved anvendelse af telekommunikation uden billede, og § 192
finder tilsvarende anvendelse.«
108.
I
§ 597, stk. 3,
udgår »nr. 1-5,«.
109.
I
§ 598, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »505«
til: »506«.
110.
I
§ 631, stk. 2,
indsættes efter »§ 505,
stk. 2-4,«: »§ 506,«.
111.
I
§ 646, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »354,
stk. 3« til: »352« og »og § 502, stk. 1, nr. 2 og 3,«
til: »,
§ 502, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 506«.
112.
I
§ 653 d
indsættes efter »§ 502,
stk. 1, nr. 2 og 3,«: »§ 506«.
113.
§§ 686
og
687
affattes således:
»§ 686.
Straffesager behandles i 1. instans ved byretterne.
Stk. 2.
Domsmænd
medvirker i straffesager, hvor der bliver spørgsmål om højere straf end bøde,
eller som i øvrigt skønnes at være af særlig indgribende betydning for
tiltalte
eller af særlig offentlig interesse, medmindre andet følger af stk. 3 og
4.
Domsmænd medvirker endvidere, hvis sådan behandling er foreskrevet efter
regler
i andre love.
Stk. 3.
Domsmænd
medvirker ikke i
1)
straffesager, som
fremmes efter § 831,
2)
straffesager, som
behandles under medvirken af sagkyndige efter § 20 b, stk. 1,
og
3)
de i straffelovens
§ 60, stk. 1, nr. 3, og § 66, stk. 4, nævnte sager
vedrørende betinget dømte.
Stk. 4.
Nævninger
medvirker i
1)
straffesager, hvor
der bliver spørgsmål om straf af fængsel i 4 år eller derover, for så vidt
dette ikke er en følge af, at der bliver spørgsmål om fastsættelse af en
fællesstraf efter reglerne i straffelovens § 40, stk. 1, og
§ 61,
2)
straffesager, hvor
der bliver spørgsmål om dom til anbringelse i institution i medfør af
straffelovens
§ 68 eller dom til forvaring i medfør af straffelovens § 70, og
3)
straffesager
vedrørende politiske lovovertrædelser.
Stk. 5.
Nævninger
medvirker ikke i
1)
straffesager
vedrørende overtrædelse af straffelovens §§ 172, 173, 191, 286, 289
eller 290,
medmindre sagen omfatter andre lovovertrædelser, der efter stk. 4 skal
pådømmes under medvirken af nævninger, og
2)
de i stk. 4,
nr. 1, nævnte straffesager, som fremmes efter § 831.
§ 687.
Tiltalte kan beslutte, at en straffesag, der skal behandles under medvirken
af
nævninger efter § 686, stk. 4, i stedet skal behandles under
medvirken
af domsmænd, jf. dog stk. 4.
Stk. 2.
Tiltaltes
beslutning skal træffes i et retsmøde eller meddeles retten skriftligt. Det
skal fremgå af meddelelsen, at tiltalte har haft lejlighed til at drøfte
spørgsmålet med sin forsvarer. Hvis tiltalte ikke selv har valgt en
forsvarer,
skal retten beskikke en forsvarer for tiltalte, inden tiltalte beslutter, at
sagen skal behandles som domsmandssag. Beslutningen skal meddeles senest 14
dage efter, at anklageskriftet er forkyndt for tiltalte. Retten kan forlænge
fristen efter anmodning fra anklagemyndigheden eller tiltalte.
Stk. 3.
Tiltalte
kan ikke tilbagekalde et afkald på nævningebehandling, når afkaldet er
meddelt
retten. Tiltaltes afkald har også virkning for straffesagens behandling under
anke.
Stk. 4.
Ved samtidig
forfølgning mod flere tiltalte som delagtige i en eller flere forbrydelser,
kan
en tiltalt ikke for sit vedkommende træffe beslutning om sagens behandling
under medvirken af domsmænd i medfør af stk. 1, medmindre enten alle
tiltalte træffer beslutning i medfør af stk. 1 eller anklagemyndigheden
samtykker i sådan behandling, for så vidt angår vedkommende tiltalte.«
114.
§ 688
ophæves.
115.
§§ 689-691
affattes således:
»§ 689.
Ved
landsretterne behandles afgørelser i anledning af anke eller kære af
byretternes domme, kendelser og beslutninger i straffesager.
Stk. 2.
Nævninger
medvirker i straffesager, hvor byrettens afgørelse er truffet under medvirken
af nævninger, og hvor anken omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes
skyld.
Stk. 3.
Domsmænd
medvirker i
1)
straffesager, hvor
byrettens afgørelse er truffet under medvirken af nævninger, og hvor anken
ikke
omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld,
2)
straffesager, hvor
byrettens afgørelse er truffet under medvirken af domsmænd, og
3)
straffesager, hvor
der for landsretten bliver spørgsmål om højere straf end bøde, eller som i
øvrigt
skønnes at være af særlig indgribende betydning for tiltalte eller af særlig
offentlig interesse.
Stk. 4.
Domsmænd
medvirker ikke i
1)
straffesager, som
behandles under medvirken af sagkyndige efter § 20 b, stk. 2,
og
2)
de i straffelovens
§ 60, stk. 1, nr. 3, og § 66, stk. 4, nævnte sager
vedrørende betinget dømte.
§ 690.
Under Højesteret hører alle afgørelser i anledning af anke eller kære af
landsretternes domme, kendelser og beslutninger i straffesager.
Stk. 2.
Nævninger
og domsmænd medvirker ikke ved Højesterets behandling af straffesager, jf.
§ 3.
§ 691.
Retten prøver af egen drift, om den har saglig kompetence til at behandle
straffesagen, og om domsmænd eller nævninger skal medvirke ved sagens
behandling. Er hovedforhandling under medvirken af domsmænd eller nævninger
begyndt, selv om sagen burde have været behandlet uden disses medvirken, kan
retten bestemme, at domsmænd eller nævninger fortsat skal medvirke.
Stk. 2.
Afgørelser,
hvorved en anmodning om behandling af en straffesag under medvirken af
domsmænd,
nævninger eller sagkyndige afslås, kan kæres.«
116.
I
§ 698, stk. 1, nr. 2,
og
§ 731, stk. 1, litra d
,
ændres »domsmænd« til: »nævninger eller
domsmænd«.
117.
I
§ 699 a
ændres »hører under Sø- og
Handelsretten i København eller under søret« til: »er omfattet af
§ 20 b, stk. 1«.
118.
§ 700, 2. pkt.,
ophæves.
119.
I
§ 702, stk. 1,
ændres »nævninge-
eller retskredse« til: »landsretsnævningekredse eller byretskredse«.
120.
I
§ 702, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »nævningekredsen«
til: »landsretsnævningekredsen« og »af de i § 15 nævnte retter« til:
»anden
byret«.
121.
I
§ 704, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »kapitel 82-85«
til: »kapitel 82, 83 og 85«.
122.
§ 705
affattes således:
»§ 705.
Samtidig
forfølgning mod samme sigtede for flere forbrydelser eller mod flere sigtede
som delagtige i en eller flere forbrydelser bør ske under én sag, hvis dette
kan ske uden væsentlig forhaling eller vanskelighed.
Stk. 2.
Forenes en
straffesag, der er omfattet af § 20 b, stk. 1, med en
nævningesag, behandles sagen i sin helhed som nævningesag. Forenes en
straffesag, der er omfattet af § 20 b, stk. 1, i øvrigt med en
straffesag, der ikke er omfattet af § 20 b, stk. 1, medvirker
der sagkyndige efter § 20 b, stk. 1, hvis den forbrydelse, der
nærmest har givet anledning til forfølgningen, er omfattet af
§ 20 b,
stk. 1. Retten kan dog bestemme, at der skal ske særskilt behandling af
den del af sagen, der er omfattet af § 20 b, stk. 1, hvis
forening ikke findes hensigtsmæssig.«
123.
§ 707
affattes således:
»§ 707.
Retten kan
forene flere selvstændige straffesager til én sag med parternes samtykke.
Samtykke
kræves dog ikke i de tilfælde, der er nævnt i § 705, stk. 1. Reglen
i
§ 705, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Beslutningen
tages af den ret, der skal behandle sagerne. Forfølges sagerne ved
forskellige
byretter i samme landsretskreds, og er der ikke enighed, tages beslutningen
af
landsretten. Forfølges sagerne ellers ved forskellige retter, og er der ikke
enighed, tages beslutningen af Højesteret.«
124.
§ 719, stk. 2, nr. 1,
ophæves,
og i stedet indsættes:
»1)
straffesager, der
behandles ved byretten under medvirken af nævninger eller under medvirken af
domsmænd som følge af tiltaltes beslutning efter § 687,
2)
ankesager ved
landsret og«.
Nr. 2 bliver herefter nr. 3.
125.
I
§ 729 a, stk. 2, 2. pkt.,
og
§ 729 b, stk. 1,
1. pkt.
,
ændres »848« til: »856«.
126.
I
§ 729 a, stk. 3, 5. pkt.,
og
§ 729 b, stk. 2,
5. pkt.
,
ændres »§ 877,
stk. 1 og stk. 2, nr. 5« til: »§ 871, stk. 1 og
stk. 2, nr. 5«.
127.
§ 735, stk. 1, 1. pkt.,
affattes
således:
»Forsvareren beskikkes af rettens præsident (på Bornholm af dommeren).«
128.
§ 735, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
129.
Overskriften
til
fjerde bog, andet afsnit
,
affattes således:
»Andet afsnit. Efterforskning, tvangsindgreb m.v.«
130.
I
§ 748
indsættes som
stk. 8-10:
»Stk. 8.
Retten kan
tillade, at sigtede deltager i et retsmøde ved anvendelse af
telekommunikation
med billede, hvis sigtedes tilstedeværelse i retten ikke er nødvendig. Skal
sigtede afgive forklaring, finder § 192 tilsvarende anvendelse. En
eventuel forsvarer skal deltage i retsmødet på samme sted som sigtede,
medmindre retten finder det ubetænkeligt, at forsvareren i stedet møder frem
i
retten. 1. pkt. gælder ikke i de i § 760, stk. 2, og
§ 764,
stk. 2, nævnte tilfælde.
Stk. 9.
Retten kan
tillade, at forsvareren deltager i et retsmøde ved anvendelse af
telekommunikation
med billede, hvis det er forsvarligt og sigtede ikke deltager i retsmødet.
Stk. 10.
Retten kan
tillade, at anklageren deltager i et retsmøde ved anvendelse af
telekommunikation
med billede, hvis
1)
sigtede ikke deltager
i retsmødet,
2)
anklagerens
deltagelse ved anvendelse af telekommunikation med billede er forsvarlig og
3)
der i øvrigt
foreligger særlige grunde.«
131.
I
§ 754, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.
:
»Endvidere finder § 186, stk. 3-6, tilsvarende
anvendelse.«
132.
Fjerde bog, tredje
og
fjerde afsnit
,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Tredje afsnit. Tiltale og hovedforhandling i
1. instans
Kapitel 76
Tilståelsessager
§ 831.
Afgiver sigtede i et retsmøde efter § 694, stk. 3, en uforbeholden
tilståelse i en straffesag, hvor lægdommere ellers skulle have medvirket, kan
sagen straks fremmes til dom, uden at der udarbejdes anklageskrift, hvis
1)
tilståelsens
rigtighed bestyrkes ved de i øvrigt foreliggende oplysninger,
2)
sigtede og anklageren
giver samtykke,
3)
retten ikke finder
det betænkeligt at afgøre sagen uden hovedforhandling og
4)
der ikke bliver
spørgsmål om anvendelse af straffelovens §§ 68, 69, 70 eller 73.
Stk. 2.
Inden
retten afsiger dom, skal sigtede gøres bekendt med det forhold, tiltalen
angår,
og have lejlighed til at udtale sig. Er der behov for at skaffe yderligere
oplysninger i sagen, sker dette efter reglerne i kapitel 67 og 68, og
sigtede skal have lejlighed til at udtale sig om disse oplysninger.
Stk. 3.
Er sigtede
anholdt eller varetægtsfængslet under retsmødet, skal den forsvarer, der er
beskikket
efter § 731, stk. 1, litra a, have lejlighed til at gøre sig
bekendt med sagen, drøfte den med sigtede og udtale sig over for retten,
inden
sigtede giver samtykke efter stk. 1, nr. 2. Forsvareren skal være
til
stede i retten, når sigtede giver sit samtykke.
Stk. 4.
Er sigtede
ikke anholdt eller varetægtsfængslet under retsmødet, skal sigtede tilbydes
at
få beskikket en forsvarer, inden sigtede giver samtykke efter stk. 1,
nr. 2. Hvis der efter sigtedes ønske beskikkes en forsvarer, finder
stk. 3 tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
Afsigelse
og forkyndelse af dom sker efter de regler, som gælder for andre domme, der
afsiges
af byretten i straffesager.
Stk. 6.
En sag, der
er omfattet af § 684, stk. 1, nr. 2, kan ikke behandles som
tilståelsessag.
Stk. 7.
Oplysning
om det forhold, som den pågældende tiltales for, og om, at sigtede og
anklagemyndigheden
har samtykket i, at sagen fremmes som tilståelsessag, skal tilføres
retsbogen.
Hvis sigtede ikke ønsker at få beskikket en forsvarer, jf. stk. 4, skal
dette også tilføres retsbogen.
Stk. 8.
Retten kan
tillade, at sigtede deltager i et retsmøde efter stk. 1 ved anvendelse
af
telekommunikation med billede, hvis sigtedes tilstedeværelse i retten ikke er
nødvendig og der alene bliver spørgsmål om bøde eller fængsel indtil 1 år,
konfiskation, rettighedsfrakendelse, tvangsbøder eller erstatning. Reglen i
§ 192 finder tilsvarende anvendelse. En eventuel forsvarer skal deltage
i
retsmødet på samme sted som sigtede, medmindre retten finder det
ubetænkeligt,
at forsvareren i stedet møder frem i retten.
§ 832.
I
sager om lovovertrædelser, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end
bøde, kan anklagemyndigheden i et bødeforelæg tilkendegive sigtede, at sagen
kan afgøres uden retssag, hvis sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen
og
erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en i
bødeforelægget angivet bøde. Fristen kan efter anmodning forlænges af
anklagemyndigheden.
Stk. 2.
Reglerne i
§ 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om krav til
indholdet
af anklageskrift finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.
Stk. 3.
Hvis
sigtede vedtager bøden, bortfalder videre forfølgning, jf. dog § 724,
stk. 2. Vedtagelsen har samme gentagelsesvirkning som en dom.
Stk. 4.
Justitsministeren
kan fastsætte regler om, at bødeforelæg ved nærmere angivne overtrædelser af
færdselsloven kan gives af en polititjenestemand i umiddelbar forbindelse med
lovovertrædelsen, hvis lovovertrædelsen kan afgøres efter faste bødesatser
med
en bøde på ikke over 3.000 kr. Reglerne i stk. 2 og 3 finder tilsvarende
anvendelse. Lovovertrædelsen kan dog betegnes kortfattet i bødeforelægget.
Stk. 5.
Justitsministeren fastsætter regler om konfiskation efter tilsvarende regler
som i stk. 1 og 2. Reglen i § 724, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse.
Kapitel 77
Tiltale og forberedelse af hovedforhandling i
1. instans
§ 833.
Tiltalerejsning og forberedelse af hovedforhandling i 1. instans sker
efter reglerne i dette kapitel, medmindre andet er bestemt i kapitel 79
om
nævningesager eller i kapitel 80 om sager, hvor der ikke medvirker
lægdommere.
§ 834.
Anklagemyndigheden rejser tiltale ved et anklageskrift, som skal indeholde
1)
navnet på den ret, ved
hvilken sagen anlægges,
2)
tiltaltes navn og
adresse samt så vidt muligt personnummer el.lign. og
3)
oplysninger om det
forhold, der rejses tiltale for.
Stk. 2.
Oplysninger
efter stk. 1, nr. 3, skal omfatte
1)
den regel, der påstås
overtrådt, og forbrydelsens kendetegn, som de fremgår af reglen,
2)
forbrydelsens navn,
hvis loven indeholder angivelse heraf,
3)
straffehjemmelen,
4)
en kort beskrivelse
af det forhold, der rejses tiltale for, med sådan angivelse af tid, sted,
genstand,
udførelsesmåde og andre nærmere omstændigheder, som er nødvendig for en
tilstrækkelig og tydelig beskrivelse, og
5)
i givet fald de
strafforhøjelses- eller strafnedsættelsesgrunde, der vil blive påberåbt.
Stk. 3.
Alternativ,
herunder subsidiær, tiltale er tilladt.
Stk. 4.
Anklageskriftet må ikke indeholde en fortegnelse over beviser, der agtes
ført,
eller en redegørelse for sagens retlige spørgsmål.
§ 835.
Anklagemyndigheden indleverer anklageskriftet til retten. Ved indleveringen
er
straffesagen indledt ved retten. Anklagemyndigheden sender uden ophold kopi
af
anklageskriftet til forsvareren.
Stk. 2.
Anklagemyndigheden forkynder en kopi af anklageskriftet for tiltalte,
eventuelt
i forbindelse med forkyndelse af indkaldelse, jf. § 844, stk. 2.
Sker
forkyndelse af anklageskriftet for tiltalte ikke straks efter indledning af
sagen, skal anklagemyndigheden sende en kopi af anklageskriftet til tiltalte
i et
anbefalet brev.
§ 836.
Inden hovedforhandlingen kan anklagemyndigheden berigtige angivelser i
anklageskriftet
eller udvide tiltalen til andre strafbare forhold end de forhold, der er
nævnt
i anklageskriftet. Berigtigelser og udvidelser sker ved indlevering og
forkyndelse af yderligere eller nyt anklageskrift.
Stk. 2.
Under
hovedforhandlingen kan anklagemyndigheden med rettens samtykke udvide
tiltalen
til andre strafbare forhold end det forhold, der er nævnt i anklageskriftet,
hvis tiltalte samtykker, eller hvis det forhold, der er spørgsmål om at
inddrage, er begået under selve hovedforhandlingen. Udvidelsen sker efter
rettens bestemmelse ved tilføjelse på anklageskriftet eller tilførsel i
retsbogen.
Det samme gælder om berigtigelser, som anklagemyndigheden under
hovedforhandlingen
foretager i anklageskriftet.
Stk. 3.
Hvis
tiltalte ikke samtykker i udvidelser af tiltalen, må anklagemyndigheden rejse
ny sag mod tiltalte.
§ 837.
Samtidig med indleveringen af anklageskriftet eller snarest muligt derefter
skal anklagemyndigheden til retten indlevere
1)
en udskrift af de
retslige undersøgelses- og bevishandlinger, der er foretaget i sagen,
2)
sagens øvrige
dokumenter og andre synlige bevismidler og
3)
en fortegnelse over
de beviser, som anklagemyndigheden ønsker at føre.
Stk. 2.
Vidner og
syns- og skønsmænd skal angives med navn og adresse. Det skal endvidere i
bevisfortegnelsen
angives, om de nævnte vidner og syns- og skønsmænd agtes afhørt under
hovedforhandlingen,
eller om allerede afgivne forklaringer agtes benyttet.
Stk. 3.
Polititjenestemænd, der har udført foranstaltninger som nævnt i
§ 754 a, og polititjenestemænd med en særlig tjenestefunktion, hvor
det af hensyn til denne særlige tjenestefunktion er nødvendigt at
hemmeligholde
identiteten, kan betegnes med et andet navn end deres eget og uden angivelse
af
bopæl.
Stk. 4.
Ønskes
syns- og skønsmænd udmeldt, fremsættes anmodning herom til retten.
§ 838.
Anklagemyndigheden skal uden ophold sende forsvareren en kopi af
bevisfortegnelsen
uden angivelse af adresser og en udskrift af de undersøgelses- og
bevishandlinger, der er foretaget i sagen. Anklagemyndigheden skal i øvrigt
så
vidt muligt gøre sagens dokumenter og andre synlige bevismidler tilgængelige
på
hensigtsmæssig og betryggende måde og underrette forsvareren herom.
Stk. 2.
Anklagemyndigheden kan give forsvareren pålæg om ikke at videregive
oplysninger
om et vidnes bopæl eller navn, stilling og bopæl til tiltalte, hvis
anklagemyndigheden agter at anmode retten om at bestemme, at disse
oplysninger
ikke må meddeles tiltalte, jf. § 856, stk. 2. Forsvareren kan
indbringe pålægget for retten.
§ 839.
Inden udløbet af den frist, som anklagemyndigheden har anført på
anklageskriftet, skal forsvareren til retten og til anklagemyndigheden
indlevere
1)
dokumenter og andre
synlige bevismidler, som forsvareren agter at anvende, og
2)
en fortegnelse over
de beviser, som forsvareren agter at føre.
Stk. 2.
Retten kan
efter anmodning forlænge fristen.
Stk. 3.
Reglerne i
§ 837, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Hvis
forsvareren vil anmode om, at bevis, som er opført i anklagemyndighedens
bevisfortegnelse, tilvejebringes på anden måde, skal forsvareren skriftligt
anmode retten herom inden den frist, der er anført i anklageskriftet.
Forsvareren skal sende en kopi af anmodningen til anklagemyndigheden.
Stk. 5.
Reglen i
stk. 4 finder tilsvarende anvendelse, hvis forsvareren vil anmode om, at
sagen flyttes, jf. §§ 702 eller 703.
Stk. 6.
Antager
forsvareren, at sagen, således som den er anlagt, ikke kan behandles, eller
at
anklagemyndigheden har overset en omstændighed, som ikke vedrører beviserne i
sagen, og som indebærer, at tiltalte ikke kan dømmes, bør forsvareren straks
gøre anklagemyndigheden opmærksom herpå.
§ 840.
En person kan ikke indkaldes som vidne, hvis oplysninger om personens
identitet
ikke indgår i sagen i medfør af § 729 a, stk. 3, 1. pkt.,
eller § 729 b, stk. 2, 1. pkt., eller er undtaget fra
forsvarerens
og sigtedes adgang til aktindsigt i medfør af § 729 c.
§ 841.
Hvis en af parterne vil modsætte sig modpartens bevisførelse eller en
anmodning
efter § 837, stk. 4, eller § 839, stk. 2-5, skal parten
uden ophold forelægge sagen for retten til afgørelse. Inden retten træffer
afgørelse, skal parterne så vidt muligt have lejlighed til at udtale sig
mundtligt eller skriftligt.
Stk. 2.
Retten
træffer efter anmodning fra anklagemyndigheden eller forsvareren bestemmelse
om, ved hvilken byret enkelte retshandlinger skal foretages, med henblik på
at
optage bevis til brug under hovedforhandlingen. Retten kan ligeledes efter
anmodning bestemme, om tiltalte, hvis denne er fængslet, skal bringes til et
retsmøde, der skal finde sted i en anden retskreds end den, hvor tiltalte
sidder fængslet, om beskikkelse af forsvarer til at varetage tiltaltes tarv
under retsmøde uden for vedkommende ret og lign.
§ 842.
Ønsker nogen af parterne at gøre brug af andre beviser end dem, der er anført
i
vedkommende parts bevisfortegnelse, eller vil parten frafalde at føre nogen
af
disse, eller ønsker parten et bevis optaget på anden måde end anført i
bevisfortegnelsen, skal parten snarest muligt skriftligt meddele dette til
retten og til modparten. Reglerne i §§ 837-841 finder tilsvarende
anvendelse.
§ 843.
Ønskes vidner eller syns- og skønsmænd afhørt inden hovedforhandlingen, skal
anklagemyndigheden
indgive anmodning herom til retten. Er der fare for, at et bevis ikke vil
kunne
optages, hvis dette skal afvente, at reglerne i §§ 837-842 iagttages,
indgiver anklagemyndigheden uden andre forberedende skridt, end
omstændighederne tillader, anmodning til retten og underretter forsvareren.
Stk. 2.
Under samme
betingelse og med samme forpligtelse som anført i stk. 1 kan forsvareren
anmode om bevishandlinger umiddelbart over for retten, der afgør, om
betingelsen er opfyldt.
Stk. 3.
En part kan
indgive anmodning efter stk. 1 og 2 til en anden ret end den ret, hvor
hovedforhandlingen skal finde sted. Parten skal i så fald snarest muligt
underrette
den ret, hvor hovedforhandlingen skal finde sted.
Stk. 4.
Bevisoptagelse efter stk. 1-3 sker efter reglerne i kapitel 67 og
68.
De nødvendige udskrifter af retsbogen om bevisoptagelsen sendes snarest
muligt
til anklagemyndigheden og forsvareren. Udskrift af retsbogen sendes endvidere
til den ret, hvor hovedforhandlingen skal finde sted, hvis bevisoptagelsen er
sket ved en anden ret.
§ 844.
Retten underretter anklagemyndigheden om tidspunktet for hovedforhandlingen.
Retten underretter endvidere anklagemyndigheden og tiltalte om eventuel
forsvarerbeskikkelse. Underretningen til tiltalte kan gives gennem
anklagemyndigheden i forbindelse med forkyndelse af indkaldelse.
Stk. 2.
Anklagemyndigheden sørger for, at en indkaldelse med oplysning om tid og sted
for hovedforhandlingen forkyndes for tiltalte med mindst 4 dages varsel.
Retten
kan dog fastsætte et kortere varsel.
Stk. 3.
Er tiltalte
fængslet eller anholdt, sørger anklagemyndigheden for, at tiltalte bringes
til
retten.
Stk. 4.
Vidner og
syns- og skønsmænd, som skal afhøres under hovedforhandlingen, indkaldes i
tide
af anklagemyndigheden. Er et vidne fængslet eller hensat i forvaring, sørger
anklagemyndigheden for, at den pågældende bringes til retten.
§ 845.
Retten kan efter anmodning fra anklagemyndigheden, forsvareren eller et vidne
forud for hovedforhandlingen træffe afgørelse om dørlukning efter § 29,
stk. 3, nr. 2 eller 3, referatforbud efter § 30, nr. 2,
navneforbud efter § 31, stk. 1, nr. 1, om, at tiltalte skal
forlade retslokalet, mens et vidne afhøres, jf. § 856, stk. 1, 3
eller 6, om, at et vidnes bopæl eller navn, stilling og bopæl ikke må oplyses
for tiltalte, jf. § 856, stk. 2, eller om, at en
polititjenestemands
navn og bopæl ikke skal oplyses, jf. § 856, stk. 5.
Stk. 2.
I sager om
overtrædelse af straffelovens § 210, §§ 216 og 217, § 218,
stk. 2,
§ 222, stk. 2, 2. led, eller § 223, stk. 1, skal
anklagemyndigheden senest samtidig med indlevering af bevisfortegnelsen
underrette forsvareren og retten om, hvorvidt der foreligger sådanne
spørgsmål
som nævnt i stk. 1. Det samme gælder i sager om overtrædelse af
§ 224
eller § 225, jf. § 210, §§ 216 og 217, § 218,
stk. 2,
§ 222, stk. 2, 2. led, eller § 223, stk. 1.
§ 846.
Retten kan på et hvilket som helst tidspunkt inden hovedforhandlingen af egen
drift eller efter anmodning ved kendelse beslutte at afvise sagen helt eller
delvis, hvis et eller flere af sagens forhold
1)
på grund af fejl må
afvises under hovedforhandlingen,
2)
ikke er undergivet
offentlig påtale eller
3)
ikke er strafbart,
eller hvis straf er udelukket ved forældelse eller anden lignende grund.
Stk. 2.
Inden
retten træffer afgørelse efter stk. 1, skal anklagemyndigheden have
lejlighed til at udtale sig. Hvis der er tale om en afhjælpelig mangel, skal
anklagemyndigheden have lejlighed til at afhjælpe mangelen.
Stk. 3.
Finder
retten, at sagen ikke skal behandles under medvirken af lægdommere, afsiger
retten kendelse herom efter om fornødent at have givet anklagemyndigheden og
forsvareren lejlighed til at udtale sig.
§ 847.
Retten kan udsætte hovedforhandlingen, inden den er begyndt, hvis dette er
nødvendigt af hensyn til retten selv eller på grund af andre omstændigheder,
herunder tiltaltes flugt, hindringer for anklagemyndigheden, tiltalte,
forsvareren, vidner eller syns- og skønsmænd, ændringer i tiltalen eller
anmeldelse af nye beviser.
Stk. 2.
En part,
der ønsker hovedforhandlingen udsat efter stk. 1, skal snarest muligt
anmode retten herom.
§ 848.
Retsmøder, som afholdes inden hovedforhandlingen, er ikke offentlige.
Reglerne
i § 748, stk. 8-10, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Anmodninger
til retten, som ikke fremsættes mundtligt i et retsmøde, indleveres
skriftligt
til retten. Er tiltalte fængslet, kan tiltaltes henvendelse til retten
fremsættes over for fængselsbestyreren, som skal gøre notat herom i en dertil
indrettet bog. Udskrift sendes uden ophold til retten og i de i §§ 839
og
842 omhandlede tilfælde også til anklagemyndigheden.
§ 849.
Retten kan indkalde til et særligt forberedende møde med henblik på at
fastlægge parternes stilling til sagens faktiske og retlige omstændigheder,
herunder hvilke omstændigheder der ikke bestrides, og hvilke der skal føres
bevis for, samt hovedforhandlingens tilrettelæggelse.
§ 850.
I
særlige tilfælde, hvor retten under hensyn til sagens beskaffenhed finder det
hensigtsmæssigt, kan den pålægge anklagemyndigheden at fremsende en skriftlig
forelæggelse til retten inden en nærmere fastsat frist. Retten fastsætter
endvidere en frist for forsvarernes eventuelle bemærkninger hertil. Er der
sket
skriftlig forelæggelse, skal parterne give en mundtlig sammenfatning heraf i
retten.
Kapitel 78
Hovedforhandling i 1. instans
§ 851.
For hovedforhandling i straffesager i 1. instans gælder reglerne i dette
kapitel, medmindre andet er bestemt i kapitel 79 om nævningesager eller
i
kapitel 80 om sager, i hvilke der ikke medvirker lægdommere.
§ 852.
Anklageren og den beskikkede forsvarer skal være til stede under hele
hovedforhandlingen, indtil sagen er optaget til dom. Det er dog ikke
udelukket,
at forskellige personer udfører anklagerens eller den beskikkede forsvarers
hverv i sagen.
Stk. 2.
Udebliver
anklageren enten ved hovedforhandlingens begyndelse eller i løbet af denne,
udsættes
sagen. Det samme gælder, når den beskikkede forsvarer udebliver, eller når
den
valgte forsvarer ikke møder, medmindre omstændighederne måtte gøre det muligt
at beskikke en forsvarer, som straks kan udføre hvervet.
§ 853.
Medmindre andet er bestemt i loven, skal tiltalte personligt være til stede i
retten under hele hovedforhandlingen, indtil sagen er optaget til dom.
Rettens
formand kan dog tillade tiltalte at forlade retten, før sagen er optaget til
dom, hvis det findes ubetænkeligt, at tiltalte ikke er til stede.
§ 854.
Retten kan tillade, at tiltalte deltager i hovedforhandlingen ved anvendelse
af
telekommunikation med billede, hvis tiltaltes tilstedeværelse i retten ikke
er
nødvendig og der alene bliver spørgsmål om bøde eller fængsel indtil 1 år,
konfiskation, rettighedsfrakendelse, tvangsbøder eller erstatning.
Stk. 2.
Skal
tiltalte afgive forklaring, finder reglen i § 192 tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3.
Har retten
givet tilladelse som nævnt i stk. 1, skal forsvareren deltage i
retsmødet
på samme sted som tiltalte, medmindre retten finder det ubetænkeligt, at
forsvareren i stedet møder frem i retten.
§ 855.
Udebliver tiltalte ved begyndelsen eller i løbet af hovedforhandlingen, og
kan
den pågældende ikke straks bringes til stede, udsættes sagen, medmindre
retten
beslutter at fremme hovedforhandlingen helt eller delvis efter stk. 2 og
3.
Stk. 2.
Er tiltalte
udeblevet trods lovlig indkaldelse og uden oplyst lovligt forfald, kan retten
bestemme,
at der skal ske afhøring af vidner og syns- og skønsmænd, der er mødt, hvis
retten finder, at dette er foreneligt med hensynet til tiltalte, og hvis
udsættelse af afhøringen vil være til væsentlig ulempe for de mødte eller
medføre væsentlig udsættelse af sagen. Afhøring kan dog kun ske, hvis
tiltaltes
forsvarer er mødt.
Stk. 3.
En
hovedforhandling kan fremmes til dom i tiltaltes fravær, hvis retten ikke
finder tiltaltes tilstedeværelse nødvendig,
1)
når tiltalte er
undveget, efter at anklageskriftet er forkyndt for den pågældende,
2)
når tiltalte efter at
være mødt ved sagens begyndelse har forladt retten uden rettens tilladelse,
3)
når der under sagen
alene er spørgsmål om ubetinget fængselsstraf i 6 måneder eller derunder,
konfiskation, rettighedsfrakendelse eller erstatning og tiltalte har givet
samtykke til gennemførelse af hovedforhandlingen,
4)
når tiltalte ikke
idømmes højere straf end ubetinget fængsel i 3 måneder eller andre retsfølger
end konfiskation, førerretsfrakendelse eller erstatning, eller
5)
når retten skønner,
at behandlingen af sagen utvivlsomt vil føre til tiltaltes frifindelse.
Stk. 4.
Medmindre
tiltalte har samtykket heri, kan hovedforhandlingen kun gennemføres i medfør
af
stk. 3, nr. 4, hvis tiltalte har været lovligt indkaldt og det af
indkaldelsen
fremgår, at udeblivelse uden oplyst lovligt forfald kan medføre, at tiltalte
dømmes for de forhold, som tiltalen angår.
§ 856.
Rettens formand kan uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 2,
nr. 2, beslutte, at tiltalte skal forlade retslokalet, mens et vidne
eller
en medtiltalt afhøres, når særegne grunde taler for, at en uforbeholden
forklaring ellers ikke kan opnås.
Stk. 2.
Retten kan,
hvis det må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar, på
anmodning
bestemme,
1)
at et vidnes bopæl
ikke må oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed
taler
for det, eller
2)
at et vidnes navn,
stilling og bopæl ikke må oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til
vidnets
sikkerhed gør det påkrævet.
Stk. 3.
Er der
truffet bestemmelse efter stk. 2, nr. 2, kan retten yderligere
bestemme, at tiltalte skal forlade retslokalet, mens vidnet afhøres, hvis der
er grund til at antage, at vidnet eller vidnets nærmeste vil blive udsat for
alvorlig fare, hvis tiltalte får kendskab til vidnets identitet.
Stk. 4.
En
polititjenestemand, der har udført foranstaltninger som nævnt i
§ 754 a, kan afgive forklaring uden at oplyse sit eget navn og
bopæl.
Stk. 5.
Rettens
formand kan bestemme, at navn og bopæl på en polititjenestemand, der afgiver
forklaring som vidne, ikke skal oplyses, hvis afgørende hensyn til vidnets
særlige tjenestefunktion taler for det og oplysningerne må antages at være
uden
betydning for tiltaltes forsvar.
Stk. 6.
Rettens
formand kan bestemme, at tiltalte skal forlade retslokalet, når en
polititjenestemand, der har udført foranstaltninger som nævnt i
§ 754 a, eller en polititjenestemand med en særlig tjenestefunktion
afhøres, hvis dette er påkrævet af hensyn til hemmeligholdelsen af
polititjenestemandens identitet og det må antages at være uden væsentlig
betydning for tiltaltes forsvar.
Stk. 7.
Rettens
formand afgør, om tiltalte skal forlade retslokalet under den forudgående
forhandling om anmodninger fremsat efter stk. 2, 3, 5 og 6.
Stk. 8.
Når
tiltalte som følge af en beslutning efter stk. 1, 3 eller 6, ikke har
overværet afhøringen af et vidne eller en medtiltalt, skal tiltalte, når
denne
på ny kommer til stede i retslokalet, have oplysning om, hvem der har afgivet
forklaring i tiltaltes fravær, og om indholdet af forklaringen, for så vidt
den
angår tiltalte. Retten afgør, om gengivelsen af forklaringen skal ske før
eller
efter, at tiltalte selv har afgivet forklaring. Oplysning om vidnets bopæl
eller navn, stilling og bopæl skal dog ikke meddeles tiltalte, hvis retten
har
truffet bestemmelse om hemmeligholdelse efter stk. 2, nr. 1 eller
2.
Oplysning om en polititjenestemands navn og bopæl skal endvidere ikke
meddeles
tiltalte, hvis retten har truffet bestemmelse om hemmeligholdelse efter
stk. 5.
Stk. 9.
Afgørelse
om hemmeligholdelse af et vidnes navn, stilling og bopæl, jf. stk. 2,
nr. 2, og stk. 3, eller en polititjenestemands navn og bopæl, jf.
stk. 5 og 6, træffes ved kendelse. I kendelsen anføres de konkrete
omstændigheder
i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for hemmeligholdelse er
opfyldt.
Kendelsen kan til enhver tid omgøres. Rettens afgørelse efter stk. 2,
nr. 2, og stk. 3, 5 og 6, kan kæres.
§ 857.
Når tiltalte fjernes fra retssalen i henhold til § 151, kan
forhandlingen
fortsættes, hvis rettens formand ikke finder en udsættelse nødvendig.
Stk. 2.
Tiltalte
skal, så snart tiltaltes adfærd gør det muligt, på ny føres ind i
retslokalet.
Rettens formand skal oplyse tiltalte om, hvad der er sket i tiltaltes fravær.
Tiltalte skal endvidere, hvis det på dette tidspunkt af sagen endnu er
muligt,
have adgang til at udtale sig om det, der er kommet frem.
§ 858.
Når hovedforhandlingen er begyndt, fortsættes den så vidt muligt uafbrudt,
indtil retten har truffet endelig afgørelse i sagen.
Stk. 2.
Har
hovedforhandlingen været afbrudt, bestemmer rettens formand, om og i hvilket
omfang
det, der allerede er foretaget, skal gentages, når hovedforhandlingen
genoptages.
§ 859.
Hvis en udsættelsesgrund indtræder, mens hovedforhandlingen er udsat, skal
den,
der ønsker udsættelse, snarest muligt underrette rettens formand, for at
denne
kan bestemme, om sagen skal udsættes yderligere. Hvis sagen udsættes, giver
retten meddelelse til alle, der berøres af udsættelsen.
§ 860.
Rettens formand indleder hovedforhandlingen med at oplyse, hvilken sag retten
skal behandle. Derefter sikrer retten sig tiltaltes identitet.
§ 861.
Anklageren oplæser anklageskriftet, hvorefter rettens formand gør tiltalte
bekendt med, at tiltalte ikke har pligt til at udtale sig.
Stk. 2.
Rettens
formand spørger tiltalte, om denne kan erkende sig skyldig i eller nægter de
forhold,
som tiltalen angår.
Stk. 3.
Retten kan
pålægge anklageren at forelægge sagen.
§ 862.
Hvis der opstår spørgsmål om, hvorvidt der foreligger fejl, som indebærer, at
sagen ikke kan behandles, eller om, hvorvidt sagen er undergivet offentlig
påtale, kan hovedforhandlingen begrænses til dette punkt, indtil spørgsmålet
er
afgjort.
Stk. 2.
Det samme
gælder, hvis der rejses spørgsmål om, hvorvidt et forhold i anklageskriftet
overhovedet er strafbart, eller om, hvorvidt straf er udelukket på grund af
forældelse eller af anden, lignende grund. Er retten enig, kan den straks
afsige frifindelsesdom.
Stk. 3.
Retten bør,
hvor det kan ske, tillade afhjælpning af fejl, der hindrer, at sagen kan
behandles.
Retten kan udsætte hovedforhandlingen med henblik på denne afhjælpning. Hvis
fejlen kun skal tages i betragtning, når den gøres gældende af tiltalte, må
tiltalte gøre indsigelse, så snart der er lejlighed til det.
Stk. 4.
Selv om
retten inden hovedforhandlingen har nægtet at imødekomme en anmodning om
afvisning af sagen efter § 846, kan spørgsmålet rejses på ny under
hovedforhandlingen.
§ 863.
Bevisførelsen indledes med, at rettens formand spørger, om tiltalte er villig
til at afgive forklaring. I bekræftende fald bestemmer formanden, på hvilket
tidspunkt under bevisførelsen forklaringen skal afgives.
Stk. 2.
Når
tiltalte afgiver forklaring, sker det ved, at anklageren stiller tiltalte
spørgsmål om sagen. Derefter kan forsvareren stille spørgsmål til tiltalte.
Anklageren, forsvareren og enhver af dommerne, nævningerne, domsmændene og de
sagkyndige retsmedlemmer, jf. § 869, kan stille yderligere spørgsmål til
tiltalte. Reglerne i § 186, stk. 3-6, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3.
Hvis
tiltalte afgiver en fuldstændig tilståelse, afgør retten, om og i hvilken
udstrækning yderligere bevisførelse skal finde sted.
§ 864.
Retten kan beslutte at afslutte bevisførelsen enten i det hele eller om et
enkelt punkt, inden alle beviserne er fremført. Retten kan endvidere beslutte
at genoptage en sluttet bevisførelse.
Stk. 2.
Hvis sagen
omfatter flere lovovertrædelser, kan rettens formand lade hovedforhandlingen
og
rettens afgørelse af skyldsspørgsmålet foregå særskilt for hver enkelt
lovovertrædelse.
§ 865.
Bevisførelsen foregår i øvrigt først fra anklagemyndighedens og derefter fra
forsvarerens side. Beviser, som retten af egen drift beslutter at føre,
fremføres på det tidspunkt, som rettens formand bestemmer. Inden en part
fører
beviser, kan parten i korthed angive, hvilke beviser parten ønsker at føre,
og
hvad parten vil godtgøre med beviserne.
§ 866.
Anklagemyndighedens vidner afhøres først af anklageren og derefter af
forsvareren. Forsvarets vidner afhøres først af forsvareren eller af tiltalte
og derefter af anklageren. Rettens formand kan træffe bestemmelse om en anden
rækkefølge.
Stk. 2.
Efter hvert
enkelt vidnes forklaring og efter ethvert andet bevis har tiltalte adgang til
at afgive forklaring, hvis beviset giver anledning til dette.
Stk. 3.
Reglerne i
stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for afhøring af syns- og skønsmænd.
§ 867.
Rettens formand er berettiget og forpligtet til at stille spørgsmål til den,
som afhøres, når som helst der i sandhedens interesse er grund til dette.
§ 868.
Vidner og syns- og skønsmænd, som afhøres efter rettens beslutning af egen
drift i medfør af § 874, stk. 3, afhøres af rettens formand. Denne
kan dog overlade afhøringen til parterne.
Stk. 2.
Sker
afhøringen ved rettens formand, kan parterne anmode om, at der stilles
yderligere
spørgsmål. Rettens formand kan overlade det til parterne selv at stille
sådanne
enkelte spørgsmål.
§ 869.
En dommer, nævning eller domsmand eller et sagkyndigt retsmedlem er
berettiget
til at stille spørgsmål til vidner eller syns- og skønsmænd efter at have
fået
ordet af rettens formand.
§ 870.
Af de udsagn, der afgives under afhøringen, optages det væsentligste i
retsbogen. Hvis de pågældende tidligere er afhørt for en ret, er en
henvisning
hertil tilstrækkelig, således at kun væsentlige afvigelser eller
præciseringer
medtages.
Stk. 2.
Hvis retten
efter sagens beskaffenhed og bevisets stilling finder det påkrævet, skal der
medtages
så meget af bevisførelsen, som er nødvendigt for, at den ret, som sagen
senere
måtte blive indbragt for, kan danne sig en begrundet opfattelse af, på
hvilket
grundlag afgørelsen er truffet.
§ 871.
Dokumenter, der påstås at have været genstand for eller at være frembragt ved
forbrydelsen eller at have været brugt eller bestemt til dens udførelse,
eller
som yder umiddelbar oplysning om gerningen eller tiltaltes forhold til denne,
skal oplæses, når bevisførelsen kræver det.
Stk. 2.
Følgende
dokumenter kan benyttes som bevismidler under hovedforhandlingen og skal da
oplæses:
1)
Tilførsler til
retsbøger om ransagninger, beslaglæggelser, besigtigelser og syns- og
skønsforretninger, som er foretaget uden for hovedforhandlingen, og
erklæringer
til retten fra syns- og skønsmænd,
2)
tilførsler til
retsbøger om forklaringer, som tiltalte har afgivet om sigtelsen, når
tiltalte
enten nu nægter at afgive forklaring eller den nu afgivne forklaring afviger
fra den tidligere, eller når tiltalte er udeblevet, jf. § 855,
3)
tilførsler til
retsbøger om forklaringer, som vidner eller syns- og skønsmænd har afgivet,
når
disse personer enten er døde eller af anden grund ikke kan afhøres på ny
eller
de i medfør af § 174, jf. § 209, er afhørt ved en anden ret end
den,
der nu behandler sagen, eller de er afhørt, uden at tiltalte har været til
stede, jf. § 855, stk. 1, eller når den nu afgivne forklaring
afviger
fra den tidligere, eller når et vidne nægter at afgive forklaring og
tvangsmidler efter § 178 ikke bør anvendes eller forgæves er anvendt,
4)
tilførsler til
retsbøger af forklaringer såvel som erklæringer, som er afgivet af personer
omfattet
af Danske Lov 1-2-1 eller af personer, der har eksterritorialitetsret, hvis
de
pågældende ikke møder i retten under hovedforhandlingen,
5)
erklæringer og
vidnesbyrd, som er udstedt i medfør af et offentligt hverv, herunder
udskrifter
af tiltaltes tidligere straffedomme, og
6)
tilførsler til
politiets rapporter om forklaringer, som tiltalte har afgivet til politiet om
sigtelsen, når forsvareren begærer det, i sager, der fremmes i tiltaltes
fravær
i medfør af § 855, stk. 3, nr. 4.
Stk. 3.
Retten kan
bestemme, at mundtlig afhøring af syns- og skønsmændene helt eller delvis
skal
træde i stedet for oplæsning af disses forklaringer eller skriftlige
erklæringer efter stk. 2, nr. 1.
Stk. 4.
Uden for de
nævnte tilfælde kan dokumenter, som indeholder erklæringer eller vidnesbyrd,
kun benyttes som bevismidler, hvis retten undtagelsesvis tillader dette.
Udenretslige erklæringer om tiltaltes tidligere vandel må under ingen
omstændigheder benyttes.
Stk. 5.
Et vidnes
forklaring til politirapport kan herudover efter rettens bestemmelse benyttes
som bevismiddel, hvis parterne er enige herom og vidnet ville være forpligtet
til at afgive forklaring, hvis den pågældende var blevet indkaldt som vidne i
retten.
Stk. 6.
Retten kan
efter høring af parterne beslutte, at oplæsning af omfattende sagkyndige
erklæringer
eller andre dokumenter i sagen kan undlades. Retsformanden skal i så fald
sikre, at rettens medlemmer gennemlæser disse dokumenter. Det skal fremgå af
retsbogen, hvilke af de fremlagte bilag der er behandlet efter denne
bestemmelse. Retten kan bestemme, at der helt eller delvis skal gives en
mundtlig sammenfatning i retten af dokumenter, hvor oplæsning er undladt.
§ 872.
Politiets afhøring af et barn kan, når afhøringen er optaget på video
(videoafhøring), benyttes som bevis under hovedforhandlingen.
§ 873.
Oplæsning af tilførsler til retsbøger om forklaringer afgivet af tiltalte,
vidner eller syns- og skønsmænd, fordi de nu afgivne forklaringer er i
uoverensstemmelse med de tidligere afgivne, bør kun finde sted, når den
pågældende har haft lejlighed til at udtale sig sammenhængende om det, som
afhøringen vedrører, og der er stillet de yderligere spørgsmål, som den
pågældende forklaring giver anledning til.
Stk. 2.
Når
dokumenter, der er nævnt i § 871, stk. 2, nr. 2 og 3, oplæses,
skal grunden meddeles af rettens formand og tilføres retsbogen.
§ 874.
Bevis, som er til stede, kan ikke nægtes ført med den begrundelse, at beviset
ikke er anmeldt i så god tid, at modparten har haft tilstrækkelig tid til at
forberede sig. Er dette imidlertid ikke sket, og udsætter retten ikke af den
grund bevisførelsen til et senere tidspunkt, kan modparten, efter at beviset
er
ført, forlange en passende udsættelse. Retten kan dog nægte udsættelse, hvis
beviset er uden betydning for sagen eller en udsættelse i øvrigt ikke vil
tjene
noget berettiget formål.
Stk. 2.
Retten kan
udsætte sagen med henblik på at føre bevis, som ikke er til stede, når retten
finder, at bevisførelsen er ønskelig for sagens oplysning.
Stk. 3.
Retten kan,
når den anser det for nødvendigt for sagens fuldstændige oplysning, beslutte,
at beviser skal føres, som ingen af parterne har ønsket ført, eller som den,
der har anmeldt beviset, har erklæret at ville frafalde. Retten kan i den
anledning udsætte sagen. De foranstaltninger, som er nødvendige for at
gennemføre bevisførelsen, træffes af retten eller efter dens pålæg af
anklagemyndigheden.
Stk. 4.
Retten kan
foretage besigtigelse af personer, genstande og lokaliteter, når det findes
nødvendigt
eller hensigtsmæssigt for sagens oplysning. Besigtigelser skal overværes af
de
personer, som ellers skal være til stede under hovedforhandlingen.
§ 875.
Rettens afgørelse i anledning af uenighed mellem parterne om bevisførelsen
eller indsigelser fra vidner eller syns- og skønsmænd, træffes efter
anmodning
ved kendelse.
§ 876.
Inden retten afsiger dom eller kendelse under hovedforhandlingen, skal
parterne
have lejlighed til at udtale sig. Tiltalte har altid det sidste ord.
§ 877.
Når bevisførelsen er sluttet, får først anklageren og derefter forsvareren og
tiltalte ordet for at udtale sig om bevisførelsens resultat og om de retlige
spørgsmål i sagen (proceduren). Når proceduren er afsluttet, optages sagen
til
dom.
§ 878.
Parterne kan med rettens tilladelse helt eller delvis indlevere proceduren
skriftligt til retten. I så fald skal parterne give en mundtlig sammenfatning
af proceduren i retten.
Stk. 2.
Retten kan
i særlige tilfælde, hvor det under hensyn til sagens beskaffenhed findes
hensigtsmæssigt,
pålægge anklageren og forsvareren i forbindelse med proceduren at afgive en
skriftlig oversigt over procedurens indhold med en angivelse af de
hovedsynspunkter, der gøres gældende.
§ 879.
Retten kan bestemme, at skyldsspørgsmålet skal behandles og afgøres først.
§ 880.
Ved afgørelsen af, om noget er bevist eller ikke, tages alene hensyn til de
beviser, som er ført under hovedforhandlingen. Rettens bedømmelse af
bevisernes
vægt er ikke bundet ved lovregler.
§ 881.
Ved afstemninger har hver dommer
og hver domsmand 1 stemme. I sager, der behandles efter § 12,
stk. 8,
har, hvis undtagelsesvis kun 1 dommer medvirker, denne 2 stemmer. På samme
måde
har hver domsmand 1½ stemme, hvis der undtagelsesvis kun medvirker 2
domsmænd.
Stk. 2.
Ved
afstemning skal skyldsspørgsmålet sondres fra spørgsmålet om straffen og
bringes til afstemning først. Stemmes der særskilt om strafforhøjelses- eller
strafnedsættelsesgrunde, bliver stemmerne fra de medlemmer af retten, som har
erklæret sig mod tiltaltes skyld, men er forblevet i mindretal, at regne til
gunst for tiltalte.
§ 882.
Hovedforhandlingen afsluttes ved rettens dom i sagen. Sagen betragtes dog som
verserende ved retten, indtil dommens fuldbyrdelse kan begynde, eller i
tilfælde af anke indtil anklagemyndigheden har indbragt sagen for
landsretten.
§ 883.
Dommen skal, for så vidt den ikke går ud på sagens afvisning, enten domfælde
eller frifinde.
Stk. 2.
Frifindelse
skal ske, når
1)
forholdet ikke er
undergivet offentlig påtale,
2)
forfølgningen opgives,
3)
forholdet er forældet
eller
4)
tiltalte ikke findes
skyldig.
Stk. 3.
Retten kan
ikke domfælde for noget forhold, der ikke omfattes af tiltalen.
Stk. 4.
Derimod er
retten ikke udelukket fra at henføre det påtalte forhold under en anden
strafbestemmelse
end den, anklagemyndigheden har påstået anvendt. Retten kan også fravige
tiltalen
med hensyn til de med lovovertrædelsen forbundne biomstændigheder (tid og
sted
m.v.). Dette kan dog kun ske, hvis retten med sikkerhed skønner, at tiltalte,
også under forudsætning af sådan afvigelse fra tiltalen, har haft
fyldestgørende adgang til forsvar. Finder retten, at dette ikke er tilfældet,
eller nærer den tvivl i så henseende, skal den, inden dens afvigende
bedømmelse
lægges til grund for domfældelsen, give parterne lejlighed til at udtale sig
og
efter omstændighederne udsætte sagen i det tidsrum, der er nødvendigt for at
varetage forsvaret.
§ 884.
Domfældes tiltalte, skal retten i
begrundelsen for dommen angive
1)
de omstændigheder,
som anses for bevist og lægges til grund for domfældelsen,
2)
den regel, der er
overtrådt, og
3)
straffehjemmelen.
Stk. 2.
Frifindes tiltalte, skal retten
i begrundelsen angive
1)
de omstændigheder,
som er en betingelse for straf, og som anses for at mangle eller for ikke
være
bevist, eller
2)
de strafudelukkende
omstændigheder, som anses for at foreligge, og
3)
de lovbestemmelser,
der er anvendt.
Stk. 3.
Dommen skal
endvidere indeholde en begrundelse for et eventuelt mindretals opfattelse.
Reglerne
i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på denne begrundelse.
§ 885.
Der er tavshedspligt med hensyn til oplysninger om rettens rådslagning og
afstemning,
jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-
152 f.
Kapitel 79
Nævningesager
§ 886.
Anklagemyndigheden udarbejder en ekstrakt af sagen, som skal indeholde de
dokumenter,
der er nævnt i § 837, stk. 1, og § 839, stk. 1.
Anklagemyndigheden sender ekstrakten til retten og forsvareren så vidt muligt
senest 2 uger før hovedforhandlingen. Domstolsstyrelsen fastsætter antallet
af
ekstrakter.
§ 887.
Nævningerne indtager deres pladser i retslokalet i den rækkefølge, hvori de
er
udtaget, jf. § 79.
§ 888.
Når nævningerne har indtaget deres pladser, udleverer anklageren en ekstrakt
til hver af nævningerne. Ekstrakterne må ikke benyttes uden for retslokalet,
før voteringen begynder.
§ 889.
Rettens formand påminder nævningerne om, at de ikke må have samtale eller
forbindelse
med nogen uden for retslokalet om sagen, indtil dommen er afsagt, og at de i
retslokalet ikke må have forbindelse eller samtale med andre end dommerne.
Stk. 2.
Rettens
formand foreholder nævningerne, at de på ære og samvittighed skal love
opmærksomt
som nævninger at følge forhandlingen i retten og dømme således, som de hver
især finder rigtigt efter loven og beviserne i sagen. Herpå svarer
nævningerne
hver for sig stående: »Det lover jeg på ære og samvittighed«.
Stk. 3.
Indsigelser,
der går ud på, at nævningerne ikke på behørig måde har aflagt løfte, skal
fremsættes,
før anklageren redegør nærmere for tiltalen.
§ 890.
Inden
bevisførelsen og proceduren om skyldsspørgsmålet redegør anklageren nærmere
for
tiltalen (forelæggelsen).
Stk. 2.
Reglerne i
§ 854, § 871, stk. 6, og § 878 finder ikke anvendelse i
nævningesager.
§ 891.
Når proceduren om skyldsspørgsmålet er afsluttet, får tiltalte ordet,
hvorefter
sagen optages til kendelse om dette spørgsmål. Rådslagning og afstemning
foretages af nævningerne og dommerne i fællesskab under ledelse af rettens
formand.
Stk. 2.
Ved
afgørelsen af skyldsspørgsmålet skal der ses bort fra, om tiltalte på
gerningstidspunktet befandt sig i en tilstand som nævnt i straffelovens
§ 16.
Stk. 3.
Ved afstemningen
om skyldsspørgsmålet har hver dommer og hver nævning 1 stemme. Nævningerne
afgiver deres stemme først, idet retsformanden afkræver hver enkelt nævning
dennes
stemme i den rækkefølge, hvori nævningerne er udtaget. Dernæst stemmer
dommerne, således at retsformanden afgiver sin stemme sidst.
Stk. 4.
En
afgørelse af skyldsspørgsmålet, der er ugunstig for tiltalte, kan kun
vedtages
med mindst 4 stemmer fra nævningerne og mindst 2 stemmer fra dommerne.
Stk. 5.
Det skal
fremgå af kendelsen om skyldsspørgsmålet, hvor mange henholdsvis nævninger og
dommere der har stemt for henholdsvis frifindelse og domfældelse. Kendelsen
skal endvidere indeholde en begrundelse for resultatet og, hvis der ikke er
enighed, for eventuelle mindretals synspunkter. Reglen i § 884 finder
tilsvarende anvendelse med hensyn til begrundelse af kendelsen.
Stk. 6.
Kendelsen,
der skal foreligge i skriftlig form, afsiges i et offentligt retsmøde.
Kendelsen skal udleveres til tiltalte, anklager og forsvarer inden eventuel
forhandling om fastsættelse af sanktionen.
§ 892.
Hvis rettens kendelse efter § 891 går ud på, at tiltalte ikke er
skyldig,
afsiger retten straks frifindelsesdom.
§ 893.
Hvis tiltalte ved rettens kendelse efter § 891 er fundet skyldig, får
først anklageren og derefter forsvareren og tiltalte ordet for at udtale sig
om
sanktionen og andre punkter, der ikke tidligere har været grund til at
inddrage
i forhandlingen. Parterne skal endvidere have lejlighed til at føre de
beviser,
som er nødvendige i den forbindelse. Parternes udtalelser må ikke rejse tvivl
om spørgsmål, som er afgjort ved rettens kendelse om skyldsspørgsmålet.
§ 894.
Når forhandlingen om sanktionen er afsluttet, får tiltalte ordet, hvorefter
sagen optages til dom. Nævninger og dommere træder på ny sammen til
rådslagning
og afstemning om fastsættelse af sanktionen under ledelse af rettens formand.
Stk. 2.
Ved afstemningen
om sanktionsspørgsmålet har hver nævning 1 stemme, mens dommerne tilsammen
har
lige så mange stemmer som nævningerne. Dommerne har indbyrdes lige mange
stemmer, medmindre der undtagelsesvis kun medvirker 5 nævninger. I så fald
har
den efter embedsalder yngste dommer 1 stemme mindre end de øvrige, medmindre
der undtagelsesvis kun medvirker 2 dommere.
Stk. 3.
Ved
afgørelsen af sanktionen stemmer skiftevis 2 nævninger og 1 dommer, således
at
nævningerne stemmer først og retsformanden sidst. I øvrigt finder reglerne i
§§ 214
og 216 tilsvarende anvendelse på rettens rådslagning og afstemning. Ved lige
stemmetal gælder med hensyn til strafudmålingen det for tiltalte gunstigste
resultat.
Stk. 4.
Et
eventuelt spørgsmål om, hvorvidt tiltalte på gerningstidspunktet befandt sig
i
en tilstand som nævnt i straffelovens § 16, afgøres efter reglerne i
stk. 1-3 inden afgørelsen af sanktionsspørgsmålet. Er der stemmelighed
om, hvorvidt tiltalte er omfattet af straffelovens § 16, er
retsformandens
stemme afgørende.
Kapitel 80
Straffesager, i hvilke der ikke medvirker lægdommere
§ 895.
Hvis sigtede er til stede i retten, kan anklagemyndigheden med rettens
tilladelse rejse tiltale mundtligt til retsbogen, og hovedforhandlingen kan
foretages med det samme.
Stk. 2.
I andre
tilfælde rejser anklagemyndigheden tiltale ved et anklageskrift, der skal
opfylde
kravene i § 834.
§ 896.
Anklagemyndigheden indleverer anklageskriftet til retten. Ved indleveringen
er
straffesagen indledt ved retten. Når anklageskriftet er indleveret,
fastsætter
retten tid og sted for hovedforhandlingen, medmindre sagen straks afvises
efter
§ 846.
Stk. 2.
Retten
forkynder en indkaldelse til hovedforhandlingen for tiltalte med mindst 4
dages
varsel. Retten kan dog fastsætte et kortere varsel. Ved forkyndelsen skal der
udleveres en kopi af anklageskriftet til tiltalte.
Stk. 3.
Indkaldelsen skal angive
1)
tid og sted for
hovedforhandlingen, og
2)
at tiltaltes
udeblivelse uden oplyst lovligt forfald kan medføre, at tiltalte anholdes,
jf.
§ 757, eller at tiltalte dømmes for de forhold, som tiltalen angår, uden
mulighed for anke, jf. §§ 855 og 902.
Stk. 4.
Forkyndelse
kan undlades, når der under sagen ikke er spørgsmål om højere straf end bøde.
I
så fald sender retten indkaldelsen og en kopi af anklageskriftet til tiltalte
senest 2 uger før hovedforhandlingen.
Stk. 5.
Retten
bestemmer, om vidner straks skal indkaldes, og om der skal træffes andre
foranstaltninger
med hensyn til bevisførelse. Ved tiltaltes møde i retten skal tiltalte have
lejlighed til at angive de beviser, som tiltalte ønsker at føre.
§ 897.
Udebliver tiltalte uden oplyst lovligt forfald, eller nægter tiltalte at
afgive
forklaring, kan retten behandle sagen, som om tiltalte har tilstået det
forhold, som den pågældende er tiltalt for, når der ikke under sagen er
spørgsmål om højere straf end bøde og omstændighederne ikke taler imod det.
Dommen kan udfærdiges ved en påtegning på anklageskriftet.
Stk. 2.
Hvis sagen
behandles i en anden retskreds end den, som tiltalte bor eller opholder sig
i,
kan retten efter anmodning fra tiltalte, eller hvis tiltalte udebliver,
bestemme, at tiltalte skal afhøres ved retten i den kreds, hvor tiltalte bor
eller opholder sig.
Stk. 3.
Hvis der i
en sag, hvor der ikke er spørgsmål om højere straf end bøde, for tiltalte
møder
en person, der har skriftlig fuldmagt fra tiltalte og er villig til at
meddele
de nødvendige oplysninger, kan retten modtage den mødtes forklaringer og
erklæringer og lægge dem til grund for afgørelsen, som om de var afgivet af
tiltalte selv.
Stk. 4.
Skal der
afhøres vidner indkaldt af tiltalte i en sag, hvor hverken tiltalte eller en
forsvarer er mødt, afhøres vidnerne af retten.
§ 898.
Møder tiltalte og erkender sig skyldig i det forhold, der er rejst tiltale
for,
optages sagen til dom, uden at det i reglen er nødvendigt at tilvejebringe
yderligere oplysninger.
Stk. 2.
Nægter
tiltalte sig skyldig, eller tilstår tiltalte kun delvis det forhold, der er
rejst tiltalte for, eller finder retten det i øvrigt nødvendigt, føres bevis
i
sagen. Er tiltalte uden forsvarer, skal retten undersøge, om yderligere
oplysninger bør tilvejebringes, og give tiltalte lejlighed til at komme med
anmodninger om sagens behandling.
Stk. 3.
Bevisførelsen sker for den ret, der behandler sagen, medmindre retten
beslutter
andet i medfør af §§ 174 og 209. Hvis bevisførelsen ikke kan ske straks,
udsætter retten sagen til et senere retsmøde. Retten underretter parterne om
tid og sted for nyt retsmøde og vejleder tiltalte om, at denne ikke kan
forvente nogen anden indkaldelse til det nye retsmøde.
§ 899.
En sag kan afgøres ved, at tiltalte i retten vedtager en nærmere bestemt bøde
eller konfiskation af bestemte genstande eller et bestemt beløb, hvis
1)
lovovertrædelsen
efter loven kan straffes med bøde eller medføre konfiskation,
2)
retten ikke finder
grund til at betvivle tiltaltes skyld og
3)
anklageren giver
samtykke.
Stk. 2.
Lovens
fastsættelse af bødens størrelse er ikke bindende ved bødevedtagelse efter
stk. 1.
Stk. 3.
Hvis
tiltalte vedtager en bøde eller konfiskation efter stk. 1, tilføres
retsbogen oplysninger herom. En vedtagelse har samme virkning som en dom med
hensyn til fuldbyrdelse og gentagelsesvirkning.
§ 900.
En sag kan afgøres ved, at retten tildeler tiltalte en advarsel, hvis
1)
retten finder, at
tiltalte er skyldig,
2)
sagen egner sig til
afgørelse ved en advarsel på grund af lovovertrædelsens karakter, herunder
navnlig fordi der er tale om et førstegangstilfælde af en ringe forseelse, og
3)
tiltalte ikke
protesterer.
Stk. 2.
Oplysning
om advarslen tilføres retsbogen.«
133.
Kapitel 82-84
ophæves, og i stedet
indsættes:
»Kapitel 82
Anke til landsretten
§ 901.
Byrettens domme i straffesager kan ankes til landsretten af
anklagemyndigheden
eller af tiltalte i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel. Anke sker
til den landsret, i hvis kreds byretten ligger. Anken kan ud over dommen
omfatte den forudgående behandling af sagen og de afgørelser, der er truffet
under sagen.
§ 902.
Anklagemyndigheden kan kun anke, når der efter loven kan idømmes andre
offentligretlige
følger end bøde eller konfiskation for lovovertrædelsen.
Stk. 2.
Tiltalte
kan kun anke, når tiltalte har givet møde i byretten og er idømt
1)
mere end 20 dagbøder,
2)
en bøde på over 3.000
kr.,
3)
konfiskation af
genstande af tilsvarende værdi eller
4)
andre
offentligretlige følger.
Stk. 3.
Hvis sagen
er fremmet i medfør af § 855, stk. 3, nr. 4, kan tiltalte
anke,
selv om tiltalte ikke har givet møde i byretten, hvis anken ikke omfatter
bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld og betingelserne i stk. 2 i
øvrigt er opfyldt.
Stk. 4.
Afgørelser
efter §§ 899 og 900 kan ikke indbringes for højere ret.
§ 903.
Procesbevillingsnævnet kan tillade anke af domme, der ikke kan ankes efter
§ 902, stk. 1-3, hvis sagen er af principiel karakter eller særlige
grunde i øvrigt taler for det.
Stk. 2.
Ansøgning
om tilladelse til anke skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden 14 dage
efter
dommens afsigelse. Hvis det er tiltalte, der vil anke, beregnes fristen som i
§ 904, stk. 2 og 3. Procesbevillingsnævnet kan undtagelsesvis
meddele
tilladelse, hvis ansøgning indgives senere, men inden 1 år efter dommens
afsigelse. Hvis det er anklagemyndigheden, der ønsker at anke, skal den
samtidig med ansøgningen til Procesbevillingsnævnet sende underretning om
ansøgningen til tiltalte. Manglende underretning medfører ikke, at sagen kan
afvises.
Stk. 3.
Reglerne i
stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på tilladelse til anke af de
afgørelser, der er nævnt i § 902, stk. 4.
Stk. 4.
Hvis Procesbevillingsnævnet
meddeler tiltalte eller anklagemyndigheden tilladelse til anke efter
stk. 1 eller 3, indbringer anklagemyndigheden sagen for landsretten.
Sagen
skal indbringes inden 14 dage efter, at Procesbevillingsnævnet har
underrettet anklagemyndigheden
om tilladelsen. Hvis det er anklagemyndigheden, der har fået tilladelse til
anke, skal anklagemyndigheden forkynde en meddelelse om anke for tiltalte,
jf.
§ 907, inden udløb af den frist, der er anført i 2. pkt.
§ 904.
Ankefristen er 14 dage og regnes fra dommens afsigelse, jf. dog stk. 2
og
3.
Stk. 2.
Hvis dommen
skal forkyndes efter § 219 a, stk. 5, regnes tiltaltes
ankefrist
fra forkyndelsen.
Stk. 3.
Hvis sagen
er afgjort efter § 897 og tiltalte ikke var til stede eller gjort
bekendt
med tidspunktet for dommens afsigelse, regnes tiltaltes ankefrist fra den
dag, hvor
retten har sendt en udskrift af dommen til tiltalte.
§ 905.
Er
en dom eller afgørelse anket efter §§ 902 eller 903, kan også modparten
anke (kontraanke), når en sådan anke iværksættes inden 14 dage efter, at
modparten har fået meddelelse om den anden parts anke.
Stk. 2.
Hvis
tiltalte har fået tilladelse til anke efter § 903, regnes
anklagemyndighedens
frist for kontraanke fra det tidspunkt, hvor Procesbevillingsnævnet har sendt
anklagemyndigheden underretning om tilladelsen.
§ 906.
Anklagemyndigheden kan anke både til fordel og til skade for tiltalte.
Stk. 2.
Anke til
fordel for tiltalte kan også iværksættes af tiltalte selv eller, hvis
tiltalte
er under 18 år, af tiltaltes værge.
Stk. 3.
Hvis
tiltalte er død, men forinden er idømt fængselsstraf, kan tiltaltes
ægtefælle,
slægtninge i op- eller nedstigende linje og søskende anke på tiltaltes vegne.
Anklagemyndigheden
kan i dette tilfælde også anke en dom til fordel for tiltalte.
Stk. 4.
Tiltaltes
forsvarer for byretten har pligt til efter anmodning at bistå tiltalte med
råd
om, hvorvidt tiltalte bør anke dommen, og til at bistå tiltalte med at
iværksætte
anke.
§ 907.
Vil anklagemyndigheden anke til skade for tiltalte, skal anklagemyndigheden
forkynde en meddelelse om anke for tiltalte inden udløb af ankefristen.
Stk. 2.
Anklagemyndigheden kan iværksætte anke til fordel for tiltalte, selv om
ankefristen
er udløbet. Sådan anke hindres heller ikke ved, at tiltalte har givet afkald
på
anke.
Stk. 3.
Ankemeddelelsen skal indeholde oplysning om, at tiltalte eller forsvareren
senere vil blive underrettet om tidspunktet for hovedforhandlingen. En kopi
af
meddelelsen sendes til den byret, hvis afgørelse ankes.
§ 908.
Vil tiltalte anke, må tiltalte give meddelelse herom inden udløb af
ankefristen.
Stk. 2.
Ankemeddelelsen kan ved personlig henvendelse fremsættes mundtligt til den
pågældende
byrets retsbog eller til den, som foretager forkyndelsen, og som i så fald
skal
gøre notat om anken i forkyndelsespåtegningen. Ellers indgives en skriftlig
ankemeddelelse til anklagemyndigheden eller til byretten. Ankemeddelelsen
skal
være underskrevet af tiltalte. Er tiltalte fængslet, kan ankemeddelelsen også
fremsættes mundtligt til den byrets retsbog, i hvis kreds fængslet ligger,
eller over for fængselsbestyreren, som i så fald skal gøre notat om anken i
en
dertil indrettet bog. Hvis tiltaltes ankemeddelelse er fremsat til
sidstnævnte
bog eller til en retsbog eller er indgivet til retten, skal henholdsvis
udskrift af tilførslen eller den modtagne ankemeddelelse uden ophold sendes
til
anklagemyndigheden.
Stk. 3.
Snarest
muligt efter modtagelsen af ankemeddelelsen sørger anklagemyndigheden for, at
en
meddelelse med det i § 907, stk. 3, angivne indhold søges forkyndt
for
tiltalte på sædvanlig måde, jf. §§ 155-158. Anklagemyndigheden
underretter
endvidere byretten om anken, medmindre ankemeddelelsen har passeret byretten.
§ 909.
Afkald på anke kan finde sted, efter at dommen er afsagt. En anke kan
frafaldes, så længe landsretten ikke har afsagt dom. Frafaldes anke, efter at
hovedforhandling ved landsretten er begyndt, kan landsretten dog alligevel
prøve de ankegrunde, som retten af egen drift skal tage i betragtning efter
§ 927.
§ 910.
Landsretten afviser en anke, som ikke har fundet sted inden udløbet af
ankefristen, jf. § 904.
Stk. 2.
Landsretten
kan dog tillade anken, hvis den part, der anker, sandsynliggør, at den
pågældende
først efter udløb af ankefristen er blevet bekendt med den omstændighed, som
anken
støttes på, eller at overskridelse af fristen i øvrigt skyldes grunde, som
ikke
kan tilregnes den pågældende. Ankemeddelelsen skal iværksættes inden 14 dage
efter, at den, der anker, er blevet bekendt med ankegrunden, eller efter, at
de
omstændigheder, som har medført overskridelsen af fristen, ikke længere er
til
stede. Ankemeddelelsen skal indeholde oplysning om begrundelsen for
overskridelsen
af fristen.
§ 911.
Hvis anke er sket inden udløbet af ankefristen, kan dommen ikke fuldbyrdes
over
for den, som anken vedrører.
Stk. 2.
Er anke
sket efter udløbet af ankefristen, kan landsretten efter anmodning beslutte,
at
fuldbyrdelse af dommen skal udsættes eller standses. Dette sker i hvert fald,
hvis anke tillades efter § 910, stk. 2.
Stk. 3.
Når en
ansøgning efter § 903 er indgivet til Procesbevillingsnævnet, kan
landsrettens præsident bestemme, at fuldbyrdelsen skal udsættes eller
standses.
Dette sker i hvert fald, hvis anke tillades.
§ 912.
Anke kan støttes på,
1)
at byretten har
tilsidesat regler for sagens behandling eller anvendt disse forkert,
2)
at straffens
størrelse ikke står i passende forhold til lovovertrædelsen,
3)
at byretten ved
afgørelsen af, om tiltalte skal dømmes, har anvendt loven urigtigt, eller
4)
at spørgsmålet om,
hvorvidt tiltalte skal dømmes, er urigtigt afgjort som følge af fejlagtig
bedømmelse
af beviserne i sagen.
Stk. 2.
Tilsidesættelse eller forkert anvendelse af regler for sagens behandling, som
retten ikke påser af egen drift, kan kun benyttes som ankegrund efter
stk. 1, nr. 1, hvis parten har fremsat indsigelse herom under
sagens
behandling i byretten.
Stk. 3.
En anke
anses for at omfatte bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld, jf.
stk. 1, nr. 4, medmindre andet fremgår af ankemeddelelsen.
§ 913.
Den, der anker, skal i ankemeddelelsen anføre, hvad anken støttes på, jf.
§ 912. Hvor særlige grunde taler for det, kan landsretten give den
pågældende adgang til at angive begrundelsen for anken efter ankefristens
udløb.
§ 914.
Når
anke er sket, kan modparten anmode landsretten om straks at afvise ankesagen,
hvis
1)
de frister og
fremgangsmåder, der er fastsat i dette kapitel, ikke er overholdt,
2)
den, der anker, mangler
beføjelse til at anke,
3)
den påberåbte
ankegrund utvivlsomt ikke kan føre til ophævelse af dommen eller
4)
anke er udelukket
efter § 902.
Stk. 2.
Retten kan
endvidere afvise sagen af egen drift af de i stk. 1 nævnte grunde.
Stk. 3.
Afvisning
efter stk. 1 eller stk. 2 sker ved kendelse i et retsmøde, der ikke
er offentligt, efter at der er givet den part, der anker, adgang til at
udtale
sig mundtligt eller skriftligt.
§ 915.
Hvis landsretten ikke straks afviser anken, beskikker landsrettens præsident
en
forsvarer for tiltalte, hvis denne ikke selv har valgt en forsvarer.
§ 916.
Retsmøder, som afholdes inden hovedforhandlingen, er ikke offentlige.
Reglerne
i § 748, stk. 8-10, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Anmodninger
til retten, som ikke fremsættes mundtligt i et retsmøde, indleveres
skriftligt
til retten. Er tiltalte fængslet, kan tiltaltes henvendelse til retten
fremsættes over for fængselsbestyreren, som skal gøre notat herom i en dertil
indrettet bog. Udskrift sendes uden ophold til retten.
§ 917.
Hvis anken omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld, finder en
fuldstændig ny hovedforhandling sted for landsretten. Anken forberedes,
behandles og afgøres efter reglerne i kapitel 77-79, medmindre andet er
bestemt i dette kapitel. Reglerne i §§ 926-930 finder ikke anvendelse.
Stk. 2.
Hvis anken
ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld, behandles sagen
efter
reglerne i kapitel 78, medmindre andet er bestemt i dette kapitel.
Reglerne
i § 748, stk. 8-10, finder tilsvarende anvendelse under
hovedforhandlingen. Reglen i § 854 finder ikke anvendelse.
§ 918.
Anklagemyndigheden udarbejder en ekstrakt, der skal indeholde
1)
udskrift af byrettens
dom,
2)
udskrift af retsbogen
vedrørende hovedforhandlingen ved byretten og
3)
de dokumenter, der er
nævnt i § 837, stk. 1, og § 839, stk. 1.
Stk. 2.
Ekstrakten
indsendes til landsretten og forsvareren så vidt muligt senest 2 uger før
hovedforhandlingen.
Landsrettens præsident fastsætter antallet af ekstrakter.
§ 919.
I
sager, hvor anken omfatter beviserne for tiltaltes skyld, udarbejder
anklagemyndigheden snarest muligt et anklageskrift. Anklageskriftet skal
opfylde kravene i § 834 og skal herudover indeholde en henvisning til
byrettens dom.
Stk. 2.
Anklagemyndigheden forkynder straks en kopi af anklageskriftet for tiltalte.
Stk. 3.
Forkyndes
anklageskriftet inden udløbet af ankefristen, jf. § 904, er anden
ankemeddelelse
fra anklagemyndigheden ikke nødvendig.
§ 920.
Hvis en frifindende dom er anket af anklagemyndigheden, kan landsretten
afvise
anken efter reglen i § 846, hvis retten finder,
1)
at sagen ikke er
undergivet offentlig påtale,
2)
at det påtalte
forhold ikke er strafbart, eller
3)
at strafansvar er
bortfaldet ved forældelse.
Stk. 2.
Udebliver
tiltalte uden oplyst lovligt forfald i et tilfælde, hvor dommen er anket af
tiltalte,
og hvor anken omfatter bevisbedømmelsen, kan retten ved kendelse afvise
tiltaltes anke, hvis retten finder, at sagen ikke med nytte kan behandles,
uden
at tiltalte er til stede.
Stk. 3.
Retten kan
endvidere ved kendelse afvise tiltaltes anke, hvis anklageskrift eller
indkaldelse
ikke på sædvanlig måde har kunnet forkyndes for tiltalte, fordi denne har
skiftet bopæl eller opholdssted uden at give den nødvendige meddelelse herom.
§ 921.
Tiltalte har ret til at deltage i retsmøder vedrørende behandling af anken.
Stk. 2.
Hvis anken
ikke omfatter beviserne for tiltaltes skyld, kan sagen behandles, selv om
tiltalte
ikke møder. Sagen kan dog kun behandles, hvis tiltaltes forsvarer er mødt.
§ 922.
Nye beviser kan føres for landsretten, hvis de vedrører omstændigheder, som
retten kan tage stilling til i den pågældende sag.
Stk. 2.
Anklagemyndigheden sørger for at fremskaffe sådanne beviser og giver straks
meddelelse herom til forsvareren. Er der uenighed om, hvorvidt eller på
hvilken
måde en oplysning skal fremskaffes, eller vil dens fremskaffelse gøre det
nødvendigt at udsætte sagen, træffer retten afgørelse. Beslutter retten af
egen
drift, at nye oplysninger skal fremskaffes, giver den pålæg herom til
anklagemyndigheden.
§ 923.
Tilførsler til retsbøger om forklaringer afgivet af vidner og syns- og
skønsmænd under byretsbehandlingen kan ud over i de i § 871 nævnte
tilfælde anvendes som bevismiddel, hvis ingen af parterne inden
hovedforhandlingen har anmodet om ny afhøring.
§ 924.
Hvis kun tiltalte har anket, kan retten ikke idømme en strengere straf end
ved
byrettens dom.
§ 925.
Tilsidesættelse eller forkert anvendelse af regler for sagens behandling skal
ikke medføre ophævelse af en anket dom, medmindre det må antages, at
overholdelse af den pågældende regel kunne have medført, at sagen fik et
andet
udfald.
Stk. 2.
Tilsidesættelse eller forkert anvendelse af regler for sagens behandling, som
udelukkende er fastsat af hensyn til tiltalte, kan ikke føre til en ændring
af
en anket dom til skade for tiltalte.
§ 926.
Hvis en part har støttet anken på forhold, der kan føre til, at landsretten
afsiger ny realitetsdom, kan modparten, uanset at ankefristen for dennes
vedkommende er udløbet, påstå dommen ophævet på grund af fejl, der kan føre
til
sagens hjemvisning til fornyet behandling. Hvis en part i et sådant tilfælde
vil påstå dommen ophævet, må parten give modparten meddelelse herom og om
begrundelsen
for påstanden i så god tid før hovedforhandlingen, at modparten får den
nødvendige tid til at forberede sig.
Stk. 2.
Landsretten
kan, hvis særlige grunde taler for det, tillade en part at støtte en anke på
forhold,
som ikke er anført i partens ankemeddelelse, og som ikke er fremsat rettidigt
efter § 913 eller efter stk. 1, 2. pkt., og som heller ikke
skal
tages i betragtning af landsretten af egen drift efter § 927. Retten
udsætter sagen, hvis de nye forhold til støtte for anken gør yderligere
forberedelse
nødvendig for modparten.
§ 927.
Landsretten kan i reglen kun afgøre, om dommen skal ændres eller ophæves af
den
eller de grunde, som er anført til støtte for anken. Herfra gælder dog
følgende
undtagelser:
1)
Hvis kun fejl ved
sagens behandling er anført til støtte for anken, kan retten, når dommen ikke
ophæves af denne grund, afgøre, om loven er urigtigt anvendt til skade for
tiltalte, eller om den idømte straf er uforholdsmæssig høj.
2)
Når retten i et
tilfælde, hvor tiltalte er domfældt, finder, at en væsentlig regel for sagens
behandling,
som har til formål at beskytte tiltalte, er tilsidesat, kan retten ophæve
dommen
og hjemvise sagen, hvis retten finder, at den begåede fejl gør domfældelsens
rigtighed tvivlsom.
Stk. 2.
Hvis en dom
angår flere tiltalte eller flere lovovertrædelser begået af samme tiltalte,
men
kun er anket for en eller nogle tiltaltes eller lovovertrædelsers
vedkommende,
kan landsretten tage et forhold, som er anført til støtte for anken, i
betragtning også i forhold til en tiltalt eller en lovovertrædelse, for hvis
vedkommende dommen ikke er anket. Det samme gælder de forhold, som
landsretten
har taget i betragtning af egen drift efter stk. 1.
§ 928.
Hvis landsretten kommer til det resultat, at den ankede afgørelse skal
ændres,
kan retten afsige ny realitetsdom, når det nødvendige grundlag herfor er til
stede.
Stk. 2.
Skal
tiltalte i et tilfælde, hvor landsretten vil afsige ny realitetsdom, dømmes
efter en straffebestemmelse, som ikke er anvendt i den dom, der er anket, og
har
anklagemyndigheden heller ikke for landsretten nedlagt påstand om anvendelse
af
denne bestemmelse, skal der være givet parterne adgang til at udtale sig
herom.
§ 929.
Finder retten, at den ankede afgørelse skal ændres, men at betingelserne for,
at retten kan afsige realitetsdom, ikke er til stede, ophæver retten dommen.
Hvis ophævelsesgrunden også helt eller delvis omfatter den behandling, som
ligger til grund for dommen, ophæver retten også helt eller delvis denne
behandling. Sagen hjemvises til ny behandling ved byretten, hvis den
foreliggende
fejl ikke er af en sådan karakter, at byretten burde have afvist sagen.
Landsrettens hjemvisningsdom skal om nødvendigt angive, fra hvilket punkt den
nye behandling skal begynde.
§ 930.
Hvis der er afsagt hjemvisningsdom, skal anklagemyndigheden, hvis den ikke
frafalder tiltale, snarest muligt på ny indbringe sagen for byretten.
Stk. 2.
Hvis
byretten finder det nødvendigt, kan den beslutte at genoptage behandlingen
fra
et tidligere punkt end angivet i hjemvisningsdommen. Inden ny dom afsiges,
skal
parterne have lejlighed til at udtale sig.
Stk. 3.
Var sagen
kun anket fra tiltaltes side, kan strengere straf ikke idømmes end ved den
tidligere dom, medmindre betingelserne for genoptagelse er til stede.
§ 931.
Ved afstemningen i ankesager, der behandles under medvirken af domsmænd, jf.
§ 689, stk. 3, har hver dommer og hver domsmand 1 stemme. Hvis der
undtagelsesvis kun medvirker 2 dommere, har hver af disse 1½ stemme. På samme
måde har hver domsmand 1½ stemme, hvis der undtagelsesvis kun medvirker 2
domsmænd.
Stk. 2.
Ved
afstemningen om skyldsspørgsmålet i ankesager, der behandles under medvirken
af
nævninger, jf. § 689, stk. 2, har hver dommer og hver nævning 1
stemme. Nævningerne afgiver deres stemme først, idet retsformanden afkræver
hver enkel nævning dennes stemme i den rækkefølge, hvori nævningerne er
udtaget. Dernæst stemmer dommerne, således at retsformanden afgiver sin
stemme
sidst. En for tiltalte ugunstig afgørelse af skyldsspørgsmålet kan kun
vedtages
med mindst 6 stemmer fra nævningerne og mindst 2 stemmer fra dommerne.
Stk. 3.
Ved
afstemningen om sanktionsspørgsmålet i ankesager, der behandles under
medvirken
af nævninger, jf. § 689, stk. 2, har hver nævning 1 stemme, mens
dommerne tilsammen har lige så mange stemmer som nævningerne. Dommerne har
indbyrdes lige mange stemmer, medmindre der undtagelsesvis kun medvirker 8
nævninger. I så fald har den efter embedsalder yngste dommer 1 stemme mindre
end de øvrige, medmindre der undtagelsesvis kun medvirker 2 dommere. Ved
afgørelsen
af sanktionen stemmer skiftevis 3 nævninger og 1 dommer, således at
nævningerne
stemmer først og retsformanden sidst. I øvrigt finder reglerne i §§ 214
og
216 tilsvarende anvendelse på rettens rådslagning og afstemning. Ved lige
stemmetal gælder med hensyn til strafudmålingen det for tiltalte gunstigste
resultat.
Kapitel 83
Anke til Højesteret
§ 932.
Landsrettens domme i straffesager kan kun ankes med Procesbevillingsnævnets
tilladelse. Sådan tilladelse kan meddeles, hvis sagen er af principiel
karakter
eller særlige grunde i øvrigt taler derfor.
Stk. 2.
Ansøgning
om tilladelse til anke skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden 14 dage
efter
dommens afsigelse. Hvis det er tiltalte, der vil anke, beregnes fristen efter
reglerne
i § 904, stk. 2 og 3. Procesbevillingsnævnet kan undtagelsesvis
meddele tilladelse, hvis ansøgning indgives senere, men inden 1 år efter
dommens afsigelse. Hvis det er anklagemyndigheden, der vil anke, skal den
samtidig med ansøgningen til Procesbevillingsnævnet underrette tiltalte om
ansøgningen. Manglende underretning medfører ikke, at sagen kan afvises.
Stk. 3.
Når
ansøgning om tilladelse til anke er indgivet, kan Højesteret beslutte, at
fuldbyrdelse af dommen skal udsættes eller standses. Dette sker i hvert fald,
når anke tillades.
§ 933.
Ved iværksættelse af anken til Højesteret finder reglerne i § 903,
stk. 4, og §§ 905-907, 910 og 913 tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Anke kan
ske under henvisning til de grunde, der er nævnt i § 912, stk. 1,
nr. 1-3. Reglen i § 912, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3.
Sager om
opløsning af politiske foreninger kan altid indbringes for Højesteret.
§ 934.
Så snart anklagemyndigheden har forkyndt ankemeddelelsen for tiltalte eller
har
modtaget dennes ankemeddelelse med tilhørende begrundelse, indsender
anklagemyndigheden sagens akter og en udskrift af hovedforhandlingerne for
byret og landsret til Højesteret med de bemærkninger eller anmodninger, som
anklagemyndigheden finder nødvendige.
§ 935.
Højesteret kan straks efter anmodning eller af egen drift ved kendelse afvise
anken af de grunde, der er nævnt i § 914, stk. 1, nr. 1-3,
eller
fordi Procesbevillingsnævnets tilladelse efter § 932 ikke foreligger.
Stk. 2.
Afviser
Højesteret ikke straks anken, beskikker Højesterets præsident en forsvarer
for
tiltalte, hvis tiltalte ikke selv har valgt en forsvarer.
§ 936.
Ved Højesterets behandling af anken finder reglerne i §§ 909, 916, 921,
922
og 924-930 tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Skal vidner
eller syns- og skønsmænd afhøres, kan Højesteret, når retten finder det
nødvendigt
af hensyn til sagens fuldstændige oplysning, bestemme, at de skal afhøres i
Højesteret,
jf. §§ 174 og 209. Ellers sker afhøring af vidner eller syns- og
skønsmænd
efter reglerne i kapitel 67 og 68 ved den byret, som Højesteret anmoder
herom.
Stk. 3.
Højesteret
kan ligeledes, hvis det findes nødvendigt til sagens fuldstændige oplysning,
bestemme,
at vidner eller syns- og skønsmænd, der har været afhørt tidligere, indkaldes
til personlig afhøring under hovedforhandlingen i Højesteret.
§ 937.
Under hovedforhandlingen har den part, som anker, først ordet. I øvrigt
foregår
forhandlingen i de former, som Højesteret under iagttagelse af reglerne herom
i
kapitel 2, 3 og 16 nærmere fastsætter. Reglerne i § 748,
stk. 8-10, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Afhøring af
vidner for Højesteret foregår i overensstemmelse med reglerne i
§§ 866-869.«
134.
§ 968
ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 968.
Kendelser
og andre beslutninger afsagt af byretten, som ikke, eller ikke for tiden, kan
ankes
i medfør af §§ 901-905, kan kæres til landsretten af enhver, over for
hvem
kendelsen eller beslutningen indeholder en afgørelse, medmindre andet er
bestemt i loven.
Stk. 2.
Personer,
der er omfattet af § 172, stk. 1, 2 eller 4, kan med de i
stk. 1
angivne indskrænkninger kære kendelser om dørlukning, referatforbud og
navneforbud. Kendelser om dørlukning kan dog kun kæres, hvis den kærende har
været til stede eller været repræsenteret ved en person som nævnt i
1. pkt.
fra samme massemedie i det retsmøde, hvor retten behandlede spørgsmålet.
Stk. 3.
Domme kan
kun kæres i de tilfælde, der er nævnt i §§ 1013 og 1016.
Stk. 4.
Kendelser
og andre beslutninger, der afsiges under hovedforhandlingen eller under
dennes
forberedelse, kan dog, medmindre andet er bestemt i loven, kun kæres, hvis
kendelsen eller beslutningen
1)
angår sagens
berammelse,
2)
går ud på, at sagen
udsættes, afvises eller hæves,
3)
angår fængsling,
beslaglæggelse, ransagning el. lign.,
4)
angår dørlukning,
referat- eller navneforbud, billed- eller lydoptagelse eller tegning,
5)
pålægger straf eller
omkostninger eller
6)
er rettet mod nogen,
som ikke er part i sagen.
§ 968 a.
Kendelser og andre beslutninger, der er afsagt af landsretten under
behandling
af en ankesag, kan kun kæres til Højesteret af sagens parter eller de
personer,
der er nævnt i § 968, stk. 2, under tilsvarende betingelser som
anført i § 968 og med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Sådan
tilladelse
kan meddeles, hvis kæremålet angår spørgsmål af principiel karakter eller
særlige grunde i øvrigt taler derfor.
Stk. 2.
Ansøgning
om tilladelse til kære skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden 14 dage
efter
kendelsens eller beslutningens afsigelse. Er det tiltalte, der vil kære, og
har
tiltalte ikke været til stede ved afsigelsen, regnes ansøgningsfristen fra
forkyndelsen af afgørelsen. Procesbevillingsnævnet kan undtagelsesvis meddele
tilladelse,
hvis ansøgning indgives senere, men inden 1 år efter kendelsens eller
beslutningens afsigelse. Hvis det er anklagemyndigheden, der vil kære, skal
den
samtidig med ansøgningen til Procesbevillingsnævnet give underretning om
ansøgningen
til den, som kendelsen eller beslutningen vedrører. Manglende underretning
medfører ikke, at sagen kan afvises.
Stk. 3.
Hvis Procesbevillingsnævnet
meddeler tiltalte eller anklagemyndigheden tilladelse til kære efter
stk. 1, indbringer anklagemyndigheden sagen for Højesteret. Sagen skal
indbringes inden 14 dage efter, at Procesbevillingsnævnet har underrettet
anklagemyndigheden
om tilladelsen.
Stk. 4.
Kendelser
og andre beslutninger, der er afsagt af landsretten under behandling af en
ankesag,
og som retter sig mod nogen, der ikke er part i sagen, kan kæres til
Højesteret
under tilsvarende betingelser som anført i § 968 uden tilladelse efter
stk. 1, jf. dog § 1013, stk. 3.«
135.
I
§ 969, stk. 1,
ændres »§ 949,
stk. 2,« til: »§ 910«.
136.
I
§ 970, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »undersøgelsesrets«
til: »byrets« og »(§ 844)« til: », jf. § 848, stk. 2«.
137.
I
§ 970, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »§ 941,
stk. 2« til: »§ 906, stk. 4«.
138.
§ 972, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves,
og i stedet indsættes:
»Finder den overordnede ret, at der skal indhentes nye
oplysninger, giver retten pålæg herom til anklagemyndigheden. Reglen i
§ 922
finder herved tilsvarende anvendelse. Angår kæremålet en kendelse eller
beslutning, der er truffet af en anden byret end den, hvor hovedforhandlingen
i
øvrigt foregår, kan landsretten give pålæg om tilvejebringelse af nye
oplysninger umiddelbart til den ret, hvis kendelse eller beslutning er
kæret.«
139.
I
§ 972, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.
:
»Reglerne i § 748, stk. 8-10, finder tilsvarende
anvendelse.«
140.
§ 973
affattes således:
»§ 973.
Landsrettens
afgørelse i en kæresag kan kun kæres til Højesteret med
Procesbevillingsnævnets
tilladelse. Sådan tilladelse kan meddeles, hvis kæremålet angår spørgsmål af
principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor. Reglerne i
§ 968 a, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.«
141.
I
§ 973 a
indsættes efter »§ 968,
stk. 1, 2. pkt.,«: »eller § 968 a, stk. 1,«.
142.
I
§ 976, stk. 1,
og
§ 977, stk. 1
,
udgår »under medvirken af nævninger eller
ifølge anke«.
143.
I
§ 977, stk. 2,
og
§ 984, 1. pkt.
,
ændres »§ 941, stk. 1, 2. og
3. pkt.« til: »§ 906, stk. 2 og 3, 1. pkt.«.
144.
I
§ 979, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »§ 844«
til: »§ 848« og »undersøgelsesrettens« til: »byrettens«.
145.
I
§ 983, 2. pkt.,
ændres »§ 687«
til: »§ 689«, og
3. pkt.
ophæves.
146.
I
§ 987, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »kapitel 83«
til: »kapitel 82«.
147.
I
§ 987, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »§ 948,
jf. § 949 og § 963« til: »§ 904, jf. § 910«.
148.
I
§ 987, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »§ 965 c,
stk. 3, 2. pkt.« til: »§ 920, stk. 3«.
149.
I
§ 988
ændres »§ 877« til: »§ 871«.
150.
I
§ 990, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »kapitel 83,
jf. kapitel 82,« til: »kapitel 82«.
151.
I
§ 990, stk. 2,
ændres »§ 966«
til: »§ 932«.
152.
I
§ 991, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »kapitel 81«
til: »kapitel 80«.
153.
I
§ 991, stk. 3,
ændres »§ 834 og
§ 836« til: »§§ 837 og 839«.
154.
§ 993, 2. pkt.,
ophæves.
155.
I
§ 999, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »§ 936«
til: »§ 899«.
156.
I
§ 999, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »§ 948«
til: »§ 904«.
157.
I
§ 1008, stk. 3, 2. pkt.,
ændres
»§ 941, stk. 1, 3. pkt.« til: »§ 906, stk. 3,
1. pkt.«.
158.
I
§ 1012, stk. 4, 1. pkt.,
ændres
»§ 936« til: »§ 899« og »§ 924« til: »§ 832«.
159.
I
§ 1013
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3.
Landsrettens afgørelser om vederlag til forsvarere kan ikke kæres.
Procesbevillingsnævnet kan dog meddele tilladelse til, at afgørelsen kæres
til
Højesteret, hvis kæremålet angår spørgsmål af principiel karakter eller andre
særlige grunde i øvrigt taler for det. Reglerne i § 968 a,
stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
160.
I
§ 1018 e, stk. 1, 4. pkt.,
ændres
»§ 963, stk. 3, litra a« til: »§ 904, stk. 2 og 3«.
161.
I
§ 1018 f, stk. 1, 3. pkt.,
udgår
»eller er den pådømt af landsret i første instans,«.
162.
I
§ 1020 c, stk. 2,
udgår », Sø-
og Handelsretten«.
§ 2
I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af
24. august 2000, som ændret bl.a. ved § 15 i lov nr. 466 af 7. juni 2001
og § 6 i lov nr. 215 af 31. marts 2004 og senest ved § 2 i lov nr.
1429
af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:
1.
§ 9
affattes således:
»§ 9.
Der svares
ingen afgift af en sag, der genoptages.
Stk. 2.
Hæver
retten en sag i medfør af retsplejelovens § 361, kan afgiften forlanges
tilbagebetalt.«
2.
I
§ 64, stk. 4, nr. 1,
ændres »Dommeren,«
til: »Retten«.
3.
§ 64, stk. 4, nr. 2,
ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
4.
I
§ 64, stk. 5, 1. pkt.,
udgår »(præsidenten)«.
§ 3
I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af
4. februar 1997, som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 554 af 24. juni 2005
og senest ved § 2 i lov nr. 560 af 24. juni 2005, foretages
følgende
ændringer:
1.
§ 4
affattes således:
»§ 4.
I de
områder, der er henlagt under Københavns Byret, retten på Frederiksberg og
retterne
i Glostrup og Lyngby, indgives de i § 3 nævnte anmeldelser og begæringer
til Sø- og Handelsretten, jf. dog § 3, stk. 3.«
2.
I
§ 5, stk. 2, 1. pkt.,
udgår »i
København«.
3.
I
§ 202
indsættes som
stk. 4
:
»Stk. 4.
Skifteretten
vejleder om betingelserne for og fremgangsmåden ved indgivelse af begæring om
gældssanering.«
4.
I
§ 250, stk. 1,
udgår », jf.
retsplejelovens § 219, stk. 3,«.
5.
I
§ 252, stk. 1
og
2,
ændres »Sø- og Handelsrettens skifteafdeling«
til: »Sø- og Handelsretten«.
§ 4
I lov nr. 383 af 22. maj 1996 om skifte af
dødsboer, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 554 af 24. juni 2005,
foretages følgende ændring:
1.
I
§ 89, stk. 3,
ændres »§§ 226 og
227« til: »§ 226«.
§ 5
I lov nr. 398 af 13. juni 1990 om kreditaftaler,
som ændret bl.a. ved lov nr. 284 af 29. april 1992 og lov nr. 226 af 6. april
1994 og senest ved § 3 i lov nr. 434 af 10. juni 2003, foretages
følgende
ændringer:
1.
§ 56, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.«
2.
§ 57, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
3.
I
§ 57, stk. 4,
der bliver stk. 3,
affattes
2. pkt. således:
»Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 6
I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 158 af
9. marts 2006, foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i
loven ændres »dommeren« og »tinglysningsdommeren« til: »retten«, »dommerens«
og
»tinglysningsdommerens« til: »rettens« og »Dommeren« og
»Tinglysningsdommeren« til:
»Retten«.
2.
I overskriften
til
kapitel 2
udgår »myndigheder og«.
3.
§ 7
affattes således:
»§ 7.
Tinglysning
sker i tingbogen.
Stk. 2.
Der føres
endvidere en dagbog.«
4.
I
§ 9, stk. 1, 1. pkt.,
udgår »for
vedkommende dommer«.
5.
I
§ 9, stk. 2, 2. pkt.,
udgår »til
dommeren«.
6.
I
§ 10, stk. 5, 2. pkt.,
ændres »Dommerens
tinglysningspåtegning« til: »Tinglysningspåtegningen« og »dommerens
påtegning«
til: »tinglysningspåtegningen«.
7.
I
§ 13, stk. 1, 1. pkt.,
udgår »dommeren«.
8.
I
§ 15, stk. 2, 1. pkt.,
udgår »eller
ikke kan tinglyses i vedkommende retskreds«.
9.
I
§ 17, stk. 1,
udgår »i retskredsen«.
10.
I
§ 23, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »af
ham« til: »af retten«.
11.
§ 30, 3. pkt.,
ophæves.
12.
I
§ 33, 1. pkt.,
udgår »over for
tinglysningsdommeren«.
13.
§ 34, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves.
14.
I
§ 34, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »dommerens
tinglysningspåtegning« til: »tinglysningspåtegningen«.
15.
I
§ 42 e, stk. 1, § 42 k,
stk. 1,
og
§ 43 a,
stk. 1
,
udgår », der for hele
landet føres ved retten i Århus«.
16.
I
§ 50 c, stk. 7,
ændres »Retten i
Århus« til: »Tinglysningsretten«.
17.
I
§ 52 a, stk. 2, 3. pkt.,
ændres
»han skønner det« til: »det skønnes« og »af de mest udbredte dagblade i
retskredsen« til: »dagblade«.
§ 7
I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 207 af 18. marts 2005, som ændret ved lov
nr. 367 af 24. maj 2005, § 14 i lov nr. 430 af 6. juni 2005 og lov
nr. 304 af 19. april 2006, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 120, stk. 3, 3. pkt.,
ændres »3. pkt.«
til: »4. pkt.«.
§ 8
I lov om tillæg til strandingsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 625 af 15. september 1986, som ændret ved
§ 21,
nr. 2, i lov nr. 108 af 5. marts 1988 og § 17 i lov nr. 542 af
24. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i
loven ændres »politimester« til: »politidirektør« og »politimesteren« til:
»politidirektøren«.
2.
I
§ 7, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »inden
strandingsstedets søret« til: »ved retten på strandingsstedet«.
§ 9
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 14.
november 2005, som ændret ved lov nr. 303 af 19. april 2006 og § 21 i lov nr.
309 af 19. april 2006, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 92 c, stk. 1,
ændres »justitsministeren«
til: »rigspolitichefen, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed«.
2.
I
§ 92 c, stk. 2, 1. pkt.,
ændres
»justitsministeren,« til: »rigspolitichefen,«.
3.
I
§ 92 c, stk. 2,
indsættes som
3. pkt.
:
»Rigspolitichefens afgørelse kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.«
4.
I
§ 119, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »kapitel 79-81«
til: »kapitel 76-78 og 80«.
5.
I
§ 119, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »§ 934,
stk. 1« til: »§ 897, stk. 1«.
6.
I
§ 119, stk. 3, nr. 1,
ændres »§ 922«
til: »§ 831«.
7.
I
§ 119 a, stk. 2,
ændres »§ 831,
stk. 1, nr. 2 og 3« til: »§ 834, stk. 1, nr. 2 og 3,
og stk. 2«.
8.
I
§ 138, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »Politimesteren«
til: »Politidirektøren«.
9.
I
§ 138, stk. 4, 3. pkt.,
ændres »Politimesterens«
til: »Politidirektørens«.
§ 10
I lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,
jf. lovbekendtgørelse nr. 750 af 19. oktober 1998, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 3
ændres »§ 962, stk. 2,« til:
»§ 902«.
§ 11
I lov om udlevering af lovovertrædere, jf.
lovbekendtgørelse nr. 833 af 25. august 2005, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 16, stk. 3, 3. pkt.,
ændres »§ 949,
stk. 2,« til: »§ 910«.
§ 12
I lov nr. 27 af 3. februar 1960 om udlevering af
lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige, som ændret bl.a. ved
lov
nr. 251 af 12. juni 1975 og § 6 i lov nr. 378 af 6. juni 2002 og senest
ved § 2 i lov nr. 433 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 8, stk. 1,
ændres »politimester (i
København politidirektøren)« til: »politidirektør«.
2.
I
§ 10, stk. 2, 3. pkt.,
ændres »§ 949,
stk. 2,« til: »§ 910«.
§ 13
I lov nr. 319 af 14. maj 1997 om
inkassovirksomhed, som ændret senest ved lov nr. 419 af 9. maj 2006,
foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 25, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »kapitel 81«
til: »kapitel 80«.
§ 14
I lov nr. 471 af 7. juni 2001 om forbud mod besøgende i
bestemte lokaler foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 1,
ændres »politimesteren,
i København politidirektøren,« til: »politidirektøren«.
2.
I
§ 3, stk. 2, 2. pkt.,
ændres
»kapitel 81« til: »kapitel 80«.
§ 15
I lov nr. 138 af 7. maj 1937 om Underretsdommeres og Politimestres
Ansvar for deres Personale foretages følgende ændring:
1.
Overalt i
loven ændres »Politimestres« til: »politidirektørers« og »Politimestre« til:
»politidirektører«.
§ 16
I lov nr. 157 af 22. december 1876 om Opfiskning af
Ankere, Ankertouge og andet Skibsredskab m.m. foretages følgende ændring:
1.
Overalt i
loven ændres »Politimester« til: »politidirektør«.
§ 17
I lov om hunde, jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 12.
april 2005, som ændret ved § 4 i lov nr. 554 af 24. juni 2005, foretages
følgende ændring:
1.
Overalt i
loven ændres »politimesteren, i København politidirektøren,« til:
»politidirektøren«
og »Politimesteren, i København politidirektøren,« til: »Politidirektøren«.
§ 18
I lov nr. 449 af 9. juni 2004 om bortvisning og
beføjelse til at meddele tilhold m.v., som ændret ved § 8 i lov nr. 554
af
24. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 6, stk. 1,
ændres »politimesteren
(politidirektøren)« til: »politidirektøren«.
2.
I
§ 6, stk. 2, 1.
og
2. pkt.
,
ændres »Politimesteren (politidirektøren)« til: »Politidirektøren«.
3.
I
§ 6, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »politimesteren«
til: »politidirektøren«.
§ 19
I lov nr. 444 af 9. juni 2004 om politiets virksomhed
foretages følgende ændring:
1.
Overalt i
loven ændres »politimesteren (politidirektøren)« til: »politidirektøren«.
§ 20
I strandingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 619 af 15.
september 1986, som ændret ved § 13 i lov nr. 433 af 31. maj 2000 og
§ 16 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:
1.
Overalt i
loven ændres »politimesteren« til: »politidirektøren«, »Politimesteren« til:
»Politidirektøren«
og »Politimesterens« til: »Politidirektørens«.
§ 21
I lov om vagtvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 149
af 16. marts 1999, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 12 a, stk. 2,
ændres »politimesteren
(politidirektøren)« til: »politidirektøren«.
§ 22
I dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344 af 13.
maj 2005, foretages følgende ændring:
1.
Overalt i
loven ændres »Politimesteren (politidirektøren)« til: »Politidirektøren«,
»politimesteren
(politidirektøren)« til: »politidirektøren« og »politimesterens
(politidirektørens)« til: »politidirektørens«.
§ 23
I lov om hittegods, jf. lovbekendtgørelse nr. 591 af 1.
september 1986, som ændret ved lov nr. 100 af 17. februar 1998, foretages
følgende
ændring:
1.
I
§ 6, stk. 1,
ændres »politimesteren
i København politidirektøren « til: »politidirektøren«.
§ 24
I lov nr. 498 af 23. december 1970 om udlevering til
andet nordisk land i anledning af visse beslutninger om forsorg eller
behandling foretages følgende ændring:
1.
I
§ 4
ændres »politimesteren
(politidirektøren)« til: »politidirektøren«.
§ 25
I lov nr. 223 af 8. juni 1966 om handel med brugte
genstande samt pantelånervirksomhed, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr.
386 af 20. maj 1992 og senest ved § 20 i lov nr. 389 af 14. juni 1995,
foretages følgende ændring:
1.
I
§ 2, stk. 2,
ændres »politimesteren«
til: »politidirektøren«, og », i København politidirektøren« udgår.
§ 26
I værgemålsloven, lov nr. 388 af 14. juni 1995, som
ændret ved § 15 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, § 8 i lov nr. 552
af
24. juni 2005 og § 8 i lov nr. 434 af 8. maj 2006, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 16, stk. 1, nr. 6,
ændres »politimesteren
(politidirektøren)« til: »politidirektøren«.
§ 27
I lov om spillekasinoer, jf. lovbekendtgørelse nr. 861
af 10. oktober 1994, som ændret ved lov nr. 443 af 31. maj 2000, § 5 i
lov
nr. 366 af 24. maj 2005 og lov nr. 420 af 9. maj 2006, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 20 a, stk. 4,
ændres »politimesteren
(politidirektøren)« til: »politidirektøren« og »politimesterens
(politidirektørens)«
til: »politidirektørens«.
§ 28
I lov om udgifterne i strafferetsplejen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 744 af 11. juni 1986, som ændret ved § 2 i lov nr.
367 af 18. maj 1994, foretages følgende ændringer:
1.
§ 4, stk. 4,
ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.
2.
I
§ 6, 1. pkt.,
ændres »politimestre«
til: »politidirektører«.
Økonomi- og Erhvervsministeriet
§ 29
I lov nr. 302 af 30. april 2003 om
statsautoriserede og registrerede revisorer, som ændret ved § 3 i lov
nr. 364 af 19. maj 2004 og § 3 i lov nr. 245 af 27. marts 2006,
foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 22, stk. 1,
og
§ 23, 2. pkt.
, ændres »landsretten« til: »retten«.
§ 30
I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1001 af 8. oktober 2004, som ændret senest ved § 1 i lov
nr. 455 af 22. maj 2006, foretages følgende ændring:
1.
§ 159
affattes således:
»§ 159.
Hvor
beføjelser i forbindelse med opløsning af aktieselskaber er henlagt til
skifteretten, udøves de af skifteretten på selskabets hjemsted, i det af
konkurslovens § 4 omhandlede område af Sø- og Handelsretten.«
§ 31
I lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse
nr. 10 af 9. januar 2002, som ændret senest ved § 2 i lov
nr. 455
af 22. maj 2006, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 76, 2. pkt.,
ændres »Sø- og
Handelsrettens skifteretsafdeling« til: »Sø- og Handelsretten«.
§ 32
I varemærkeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 782 af
30. august 2001, som ændret ved § 4 i lov nr. 451 af 10. juni 2003 og
§ 2
i lov nr. 1430 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:
1.
§ 43, stk. 5,
ophæves.
2.
I
§ 43 a, § 43 c, stk. 1,
og
§ 43 d, 1. pkt.
,
udgår »i København«.
§ 33
I patentloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1136 af
16. november 2004, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1430 af 21.
december 2005, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 50, 1. pkt.,
udgår »i København«.
2.
§ 64, stk. 1,
ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
3.
§ 65
affattes således:
»§ 65.
Udskrift af
domme i sager, der anlægges efter denne lov, sendes til patentmyndigheden ved
rettens foranstaltning.«
§ 34
I lov nr. 1431 af 21. december 2005 om brugsmodeller
foretages følgende ændring:
1.
§ 61, stk. 1
og
3
,
ophæves.
Stk. 2 og 4 bliver herefter stk. 1 og 2.
§ 35
I designloven, lov nr. 1259 af 20. december 2000,
som ændret ved § 2 i lov nr. 451 af 10. juni 2003 og § 3 i lov
nr. 1430 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:
1.
§ 42, stk. 1,
ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
2.
I
§ 42, stk. 2,
der bliver stk. 1,
og
§ 43, stk. 2
og
3
,
udgår »i København«.
§ 36
I lov nr. 415 af 31. maj 2000 om Klagenævnet for Udbud,
som ændret senest ved § 80 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 11, stk. 1, 1. pkt.,
ændres
»Sager« til: »Borgerlige sager«.
§ 37
I lov om visse betalingsmidler, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1501 af 20. december 2004, som ændret senest ved § 40 i lov
nr. 117
af 27. februar 2006, foretages følgende ændring:
1.
§ 19
ophæves.
§ 38
I lov nr. 364 af 18. maj 1994 om produktsikkerhed,
som ændret senest ved § 13 i lov nr. 442 af 9. juni 2004, foretages
følgende ændring:
1.
Kapitel 7
ophæves.
§ 39
I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 538 af 15.
juni 2004, som ændret ved lov nr. 1172 af 19. december 2003 og lov
nr. 599
af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 43, stk. 1, 4. pkt.,
ændres »de
af Justitsministeriet i medfør af retsplejelovens § 6, stk. 4,
beskikkede
dommere« til: »de i medfør af retsplejelovens § 92 beskikkede
sagkyndige«.
2.
I
§ 45, stk. 2, 2. pkt.,
udgår »anlægges
ved Østre Landsret og«.
3.
I
§ 177, stk. 1, § 179, stk. 1,
1. pkt.,
og
stk. 2
og
3, § 189, stk. 4, § 195,
stk. 1, 2. pkt.
,
og
stk. 5, § 203, stk. 5,
§ 204, stk. 4, § 217, stk. 1
,
2. pkt.
,
og
stk. 5, § 224, stk. 5, § 225, stk. 4
,
og
§ 231,
stk. 2
,
udgår »i København«.
4.
I
§ 476, stk. 1,
udgår »eller Sø- og
Handelsretten i København«.
5.
I
§ 477, stk. 3,
ændres »politimesteren«
til: »politidirektøren«.
§ 40
I lov nr. 15 af 13. januar 1997 om skibes
besætning, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1462 af 22. december
2004, foretages følgende ændring:
1.
§ 22, stk. 3, 2. pkt.,
ophæves.
§ 41
I lov om tilskud til elproduktion, jf.
lovbekendtgørelse nr. 490 af 13. juni 2003, som ændret senest ved
§ 123 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 7, stk. 2,
ændres »§ 930, jf.
§ 926,« til: »§ 895«.
§ 42
I lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 786 af 9. august 2005, som ændret ved § 11 i lov
nr.
408 af 8. maj 2006, foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i
loven ændres »politimesteren« til: »politidirektøren«, »Politimesteren« til:
»Politidirektøren«,
»politimesterens« til: »politidirektørens«, »politimesteren, i København af
politidirektøren,« til: »politidirektøren« og »politimesteren, i København af
politidirektøren« til: »politidirektøren«.
2.
I
§ 15 d, stk. 5,
og
§ 19, stk. 3, 2. pkt.
,
ændres »kapitel 81« til: »kapitel 80«.
3.
I
§ 34, stk. 1, 1.
og
3. pkt.
,
ændres »justitsministeren« til: »rigspolitichefen«.
§ 43
I lov nr. 349 af 17. maj 2000 om stormflod og
stormfald, som ændret ved lov nr. 505 af 7. juni 2001 og § 4 i lov nr.
601
af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 31, stk. 6,
ændres »§ 930, jf.
§ 926,« til: »§ 895«.
§ 44
I lov om statstilskud til dækning af udgifter til
kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, jf.
lovbekendtgørelse nr. 846 af 17. november 1997, som ændret senest ved
§ 8 i lov nr. 1417 af 21. december 2005, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 8, stk. 2,
ændres »§ 930, jf.
§ 926,« til: »§ 895«.
§ 45
I næringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 25.
marts 1988, som ændret senest ved § 13 i lov nr. 606 af 24. juni 2005,
foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i
loven ændres »politimesteren« til: »politidirektøren«.
2.
I
§ 14, stk. 2,
udgår », i København
politidirektøren«.
§ 46
I lov om omsætning af fast ejendom, jf.
lovbekendtgørelse nr. 691 af 2. juli 2003, som ændret senest ved § 1 i lov
nr.
453 af 22. maj 2006, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 29 d, stk. 1,
og
§ 29 e, 2. pkt.,
ændres »landsretten« til:
»retten«.
Skatteministeriet
§ 47
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 758 af 2. august 2005, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 405
af
8. maj 2006, foretages følgende ændringer:
1.
§ 37, stk. 1, nr. 3
og
4
,
ophæves, og i stedet indsættes:
»3)
Fristen efter
§ 48, stk. 3, for indbringelse af sagen for en domstol i
1. instans, eller inden dennes behandling af sagen er afsluttet.
4)
Fristen for anke
eller kære af sagen til en domstol i 2. instans, eller inden denne
domstols behandling af sagen er afsluttet.
5)
Fristen for ansøgning
om tredjeinstansbevilling, eller inden Højesterets behandling af sagen er
afsluttet.«
2.
§ 39, stk. 1, nr. 3
og
4
,
ophæves, og i stedet indsættes:
»3)
Fristen efter
§ 48, stk. 3, for indbringelse af sagen for en domstol i
1. instans, eller inden dennes behandling af sagen er afsluttet.
4)
Fristen for anke
eller kære af sagen til en domstol i 2. instans, eller inden denne
domstols behandling af sagen er afsluttet.
5)
Fristen for ansøgning
om tredjeinstansbevilling, eller inden Højesterets behandling af sagen er
afsluttet.«
3.
§ 50
ophæves.
4.
I
§ 52, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »landsretten«
til: »domstolene« og »landsretsdom til Højesteret« til: »dom til højere
instans«.
5.
I
§ 52, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »,
landsretten og Højesteret« til: »og den pågældende domstolsinstans«.
§ 48
I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse
nr. 321 af 21. maj 2002, som ændret senest ved § 65 i lov nr. 428
af
6. juni 2005, foretages følgende ændring:
1.
§ 32, stk. 1, nr. 2,
affattes
således:
»2. Domstolene.«
§ 49
I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 899 af 22.
september 2005, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 1428 af 21. december
2005, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 33, stk. 2,
ændres »§ 930, jf.
§ 926,« til: »§ 895«.
§ 50
I lov om indskud på etableringskonto, jf.
lovbekendtgørelse nr. 951 af 12. oktober 2005, som ændret ved § 4 i
lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 11 C, stk. 2,
ændres »§ 930,
jf. § 926,« til: »§ 895«.
§ 51
I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 867 af 13.
september 2005, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 80, stk. 3,
ændres »§ 930, jf.
§ 926,« til: »§ 895«.
§ 52
I lov om visse spil, lotterier og væddemål, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1077 af 11. december 2003, som ændret senest ved
§ 60 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 11, stk. 2,
ændres »§ 831«
til: »§ 834«.
§ 53
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 978 af 4. december 2003, som ændret bl.a. ved
§ 82 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og senest ved § 25 i lov nr. 309
af 19. april 2006, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 23 a, stk. 2,
ændres »§ 930,
jf. § 926,« til: »§ 895«.
§ 54
I lov om Det Danske Klasselotteri A/S, jf.
lovbekendtgørelse nr. 901 af 12. november 2003, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 4 b, stk. 2,
ændres »§ 831«
til: »§ 834«.
§ 55
I lov om beskatning af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 25. august
2005, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 406 af 8. maj 2006, foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 61, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »§ 930,
jf. § 926,« til: »§ 895«.
§ 56
I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 740 af 3. september 2002, som ændret bl.a. ved
§ 81 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og senest ved § 11 i lov nr. 406
af 8. maj 2006, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 47 C, stk. 2,
ændres »§ 930,
jf. § 926,« til: »§ 895«.
§ 57
I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse
nr. 863 af 2. september 2005, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 20, stk. 2,
ændres »§ 930, jf.
§ 926,« til: »§ 895«.
§ 58
I lov om gevinstgivende spilleautomater, jf.
lovbekendtgørelse nr. 631 af 25. juli 2002, som ændret senest ved
§ 62 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 41, stk. 2,
ændres »§ 931« til:
»§ 832«.
§ 59
I lov om afgift af spillekasinoer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1145 af 2. december 2005, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 13, stk. 2,
ændres »§ 930, jf.
§ 926,« til: »§ 895«.
§ 60
I lov om afgift af dødsboer og gaver, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1114 af 22. november 2005, som ændret senest ved
§ 2 i lov nr. 406 af 8. maj 2006, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 42, stk. 2,
ændres »§ 930, jf.
§ 926,« til: »§ 895«.
§ 61
I lov nr. 326 af 18. maj 2005 om administration
af Det Europæiske Fællesskabs forordning om narkotikaprækursorer foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 5, stk. 2,
ændres »§ 930, jf.
§ 926,« til: »§ 895«.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
§ 62
I lov om mark- og vejfred, jf. lovbekendtgørelse
nr. 818 af 11. december 1987, som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr.
1082 af 20. december 1995 og senest ved § 3 i lov nr. 536 af 24. juni
2005, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 15, stk. 1,
ændres »politimesterens«
til: »politidirektørens«.
2.
§ 19, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
3.
§ 20
affattes således:
»§ 20.
Vurderingsmændenes afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.«
§ 63
I lov om hegn, jf. lovbekendtgørelse nr. 717 af 6.
august 2001, som ændret senest ved § 34 i lov nr. 542 af 24. juni 2005,
foretages følgende ændring:
1.
I
§ 43, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.
:
»Parterne kan dog, når der er opstået en tvist, aftale, at tvisten
kan indbringes for domstolene, uden at hegnssynet har behandlet sagen.«
§ 64
I lov nr. 450 af 22. maj 2006 om biavl foretages
følgende ændringer:
1.
§ 11
affattes således:
»§ 11.
Tvister om erstatning efter § 10 kan indbringes for et voldgiftsnævn.
Stk. 2.
Parterne
kan, når der er opstået en tvist, aftale, at tvisten kan indbringes for
domstolene, uden at voldgiftsnævnet har behandlet sagen.«
2.
§ 14
affattes således:
»§ 14.
Voldgiftsnævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.«
§ 65
I lov nr. 535 af 24. juni 2005 om jordfordeling og
offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m.
(jordfordelingsloven),
som ændret ved § 4 i lov nr. 536 af 24. juni 2005, foretages
følgende
ændring:
1.
§ 10
ophæves.
§ 66
I fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 372 af 9.
maj 2006, som ændret ved § 1 i lov nr. 536 af 24. juni 2005, foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 133, stk. 2,
ændres »§ 931,
stk. 2« til: »§ 832, stk. 2«.
§ 67
I lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om
plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 8. juli 2004, som ændret
ved
§ 7 i lov nr. 404 af 1. juni 2005 og lov nr. 435 af 15. maj 2006,
foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 30, stk. 2,
ændres »§ 831,
stk. 1, nr. 2 og 3« til: »§ 834, stk. 1, nr. 2 og 3,
og stk. 2«.
§ 68
I lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs
forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf.
lovbekendtgørelse
nr. 297 af 28. april 2004, som ændret senest ved § 33 i lov nr. 431
af 6. juni 2005, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 29, stk. 2,
ændres »§ 930, jf.
§ 926,« til: »§ 895«.
§ 69
I lov om strukturforanstaltninger vedrørende
fiskerisektoren, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 3. maj 2001, som
ændret
senest ved lov nr. 278 af 5. april 2006, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 18, stk. 6,
ændres »§ 930, jf.
§ 926,« til: »§ 895«.
§ 70
I lov nr. 421 af 31. maj 2000 om tilskud til
fremme af innovation, forskning og udvikling m.v. i fødevare-, jordbrugs- og
fiskerisektoren (innovationsloven), som ændret bl.a. ved § 38 i lov nr.
430 af 6. juni 2005 og senest ved lov nr. 381 af 3. maj 2006, foretages
følgende
ændring:
1.
I
§ 23, stk. 2,
ændres »§ 831,
stk. 1, nr. 2 og 3« til: »§ 834, stk. 1, nr. 2 og 3,
og stk. 2«.
§ 71
I økologiloven, lov nr. 118 af 3. marts 1999, som
ændret senest ved § 8 i lov nr. 404 af 1. juni 2005, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 4, stk. 4, 3. pkt.,
ændres »kapitel 81«
til: »kapitel 80«.
2.
I
§ 14, stk. 2,
ændres »§ 931,
stk. 2 og 3« til: »§ 832, stk. 2 og 3«.
§ 72
I lov om planteskadegørere, jf. lovbekendtgørelse
nr. 687 af 18. juli 1996, som ændret ved § 2 i lov nr. 404 af 1.
juni
2005, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 13, stk. 6,
ændres »§ 930, jf.
§ 926,« til: »§ 895«.
§ 73
I lov om ophørsstøtte til jordbrugere, jf.
lovbekendtgørelse nr. 676 af 9. august 1995, som ændret bl.a. ved
§ 10 i lov nr. 404 af 1. juni 2005 og senest ved § 8 i lov nr. 404
af
8. maj 2006, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 20, stk. 8,
ændres »§ 930, jf.
§ 926,« til: »§ 895«.
§ 74
I lov nr. 266 af 6. maj 1993 om journal over brug af
plantebeskyttelsesmidler og eftersyn af udstyr til udbringning af
plantebeskyttelsesmidler i jordbruget, som ændret ved § 6 i lov nr. 404
af
1. juni 2005, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 6, stk. 2,
ændres »§ 930, jf.
§ 926,« til: »§ 895«.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
§ 75
I lov om patientforsikring, jf. lovbekendtgørelse
nr. 228 af 24. marts 1997, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 430
af
10. juni 2003, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 16, stk. 1,
ændres »landsretten«
til: »retten«.
§ 76
I lov nr. 1120 af 20. december 1995 om erstatning
for lægemiddelskader, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 430 af
10.
juni 2003, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 20, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »landsretten«
til: »retten«.
§ 77
I lov nr. 547 af 24. juni 2005 om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som ændret ved § 95 i lov nr.
451
af 22. maj 2006, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 36, stk. 1,
og
§ 57, stk. 4, 1. pkt.
,
ændres »landsretten« til: »retten«.
§ 78
I lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse
nr. 657 af 28. juli 1995, som ændret senest ved § 96 i lov
nr. 451
af 22. maj 2006, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 28, stk. 3,
indsættes som
2. pkt.
:
»Parterne kan dog, når der er opstået en tvist, aftale, at tvisten
kan indbringes for domstolene uden at have været behandlet ved voldgift.«
§ 79
I lov om Det Centrale Personregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 140 af 3. marts 2004, som ændret bl.a. ved
§ 9
i lov nr. 430 af 6. juni 2005 og § 8 i lov nr. 431 af 6. juni 2005 og
senest
ved lov nr. 1394 af 21. december 2005, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 58, stk. 2,
ændres »§ 831,
stk. 1, nr. 2 og 3« til: »§ 834, stk. 1, nr. 2 og 3,
og stk. 2«.
§ 80
I sundhedsloven, lov nr. 546 af 24. juni 2005, som
ændret ved § 2 i lov nr. 1395 af 21. december 2005, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 181, stk. 2,
ændres »politimesteren«
til: »politidirektøren«.
2.
I
§ 186, stk. 2, 4. pkt.,
ændres »§ 949,
stk. 2« til: »§ 910«.
§ 81
I lov nr. 1180 af 12. december 2005 om lægemidler
foretages følgende ændring:
1.
I
§ 93, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »politimester«
til: »politidirektør«.
§ 82
I lov nr. 114 af 21. marts 1979 om foranstaltninger mod
smitsomme sygdomme, som ændret bl.a. ved lov nr. 139 af 2. marts 1994 og
§ 2 i lov nr. 345 af 17. maj 2000 og senest ved § 1 i lov nr. 545
af
24. juni 2005, foretages følgende ændring:
1.
Overalt i
loven ændres »politimester« til: »politidirektør«, »Politimesteren« til:
»Politidirektøren«
og »politimesteren« til: »politidirektøren«.
Socialministeriet
§ 83
I lov nr. 573 af 24. juni 2005 om social service,
som ændret senest ved § 10 i lov nr. 434 af 8. maj 2006, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 62, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »landsretten
eller Højesteret« til: »domstolene«.
2.
I
§ 135, stk. 1, § 169, stk. 1,
og
§ 170, stk. 3
,
ændres »landsretten« til: »retten«.
3.
§ 135, stk. 2,
ophæves.
4.
§ 170, stk. 1,
affattes således:
»Byretten tiltrædes under hovedforhandlingen af et retsmedlem, der
er sagkyndig i børneforsorg, og et retsmedlem, der er sagkyndig i børne-
eller
ungdomspsykiatri eller i psykologi.«
5.
§ 171
ophæves.
6.
I
§ 172, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »dommere«
til: »sagkyndige«.
7.
I
§ 172, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »dommer«
til: »sagkyndig«.
8.
I
§ 172, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »dommere
foretages af præsidenten for vedkommende landsret« til: »sagkyndige foretages
af retsformanden«.
§ 84
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 847 af 8. september 2005, som ændret
bl.a.
ved lov nr. 574 af 24. juni 2005 og senest ved § 11 i lov nr. 434 af 8. maj
2006, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 73, stk. 1,
ændres »landsretten«
til: »retten«.
§ 85
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 2.
maj 2006, som ændret senest ved § 15 i lov nr. 606 af 24. juni 2005,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 107, stk. 1,
indsættes som
3. pkt.
:
»Parterne kan dog, når der er opstået en tvist, aftale, at tvisten
kan indbringes for boligretten, uden at huslejenævnet og i Københavns Kommune
ankenævnet har behandlet sagen.«
2.
I
§ 110, stk. 2, 1. pkt.,
og
§ 112, stk. 2
,
ændres »domsforhandlingen« til: »hovedforhandlingen«.
§ 86
I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse
nr. 394 af 2. maj 2006, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 575 af
24. juni 2005, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 107, stk. 1,
indsættes som
3. pkt.
:
»Parterne kan dog, når der er opstået en tvist, aftale, at tvisten
kan indbringes for boligretten, uden at beboerklagenævnet har behandlet
sagen.«
§ 87
I lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1256 af 7. december 2005, som ændret ved § 36 i
lov
nr. 542 af 24. juni 2005 og § 4 i lov nr. 1421 af 21. december
2005,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 46, stk. 5, § 77, stk. 6,
4. pkt.,
og
§ 78,
stk. 13, 4. pkt.
,
ophæves.
2.
§ 92, stk. 5,
affattes således:
»Stk. 5. Parterne
kan, når der er opstået en tvist, aftale, at tvisten med de begrænsninger,
som
følger af stk. 1, kan indbringes for boligretten, uden at
byfornyelsesnævnet har behandlet sagen. Stk. 3 finder tilsvarende
anvendelse. Ligeledes kan klageren indbringe sagen for boligretten med de
begrænsninger,
som følger af stk. 1, uden at afvente nævnets afgørelse, hvis nævnet
ikke
har truffet afgørelse inden udløbet af fristen herfor i § 90,
stk. 1.
Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse.«
Miljøministeriet
§ 88
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse
nr. 883 af 18. august 2004, som ændret senest ved lov nr. 571 af 24.
juni
2005, foretages følgende ændring:
1.
§ 62, stk. 5,
ophæves.
§ 89
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753
af 25. august 2001, som ændret senest ved § 12 i lov nr. 408 af 8. maj 2006,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 101, stk. 3,
ophæves.
2.
I
§ 110 a, stk. 2,
ændres »§ 930,
jf. § 926,« til: »§ 895«.
§ 90
I lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord,
som ændret senest ved lov nr. 568 af 24. juni 2005, foretages følgende
ændring:
1.
§ 87, stk. 3,
ophæves.
§ 91
I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 886
af 18. august 2004, som ændret senest ved lov nr. 566 af 24. juni 2005,
foretages følgende ændring:
1.
§ 43, stk. 3,
ophæves.
§ 92
I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse
nr. 884 af 18. august 2004, som ændret senest ved lov nr. 567 af 24.
juni
2005, foretages følgende ændring:
1.
§ 88, stk. 3,
ophæves.
Beskæftigelsesministeriet
§ 93
I lov nr. 414 af 1. juni 1994 om varsling m.v. i
forbindelse med afskedigelser af større omfang, som ændret senest ved
§ 3
i lov nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:
1.
§ 14
ophæves.
Kulturministeriet
§ 94
I lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og
bymiljøer, jf. lovbekendtgørelse nr. 911 af 14. oktober 2001, som ændret
senest ved § 3 i lov nr. 562 af 24. juni 2005, foretages følgende
ændring:
1.
§ 12, stk. 5, 2. pkt.,
ophæves.
Transport- og Energiministeriet
§ 95
I lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende
fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 672 af 19. august 1999, som
ændret
senest ved § 5 i lov nr. 583 af 24. juni 2005, foretages følgende
ændring:
1.
§ 26, stk. 1,
ophæves.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.
§ 96
I lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse
nr. 671 af 19. august 1999, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 583
af 24. juni 2005, foretages følgende ændring:
1.
§ 65, stk. 1,
affattes således:
»Søgsmål om ekspropriation efter denne lov skal anlægges inden 6
måneder efter, at afgørelsen er meddelt.«
§ 97
I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1484
af 19. december 2005, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 149, stk. 15, 1. pkt.,
ændres
»kapitel 80« til: »kapitel 77 og 78«.
2.
I
§ 149, stk. 15, 2. pkt.,
ændres
»kapitel 81« til: »kapitel 80«.
Forsvarsministeriet
§ 98
I militær disciplinarlov, lov nr. 532 af 24. juni
2005, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 18, stk. 4, 1.
og
2. pkt.,
ændres »byretten« til: »retten«.
§ 99
I værnepligtsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 225
af 13. marts 2006, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 36, stk. 3,
ændres »§ 930, jf.
§ 926,« til: »§ 895«.
§ 100
I militær retsplejelov, lov nr. 531 af 24. juni 2005,
foretages følgende ændring:
1.
I
§ 7, stk. 1,
ændres »politimestrene«
til: »politidirektørerne«.
§ 101
I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1.
marts 2004, som ændret ved lov nr. 534 af 24. juni 2005 og § 2 i lov nr.
1060
af 9. november 2005, foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i
loven ændres »politimesteren« til: »politidirektøren«.
2.
I
§ 17, stk. 1,
udgår », jf.
retsplejelovens § 108«.
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
§ 102
I lov nr. 1389 af 21. december 2005 om markedsføring
foretages følgende ændring:
1.
§ 21
ophæves.
§ 103
I lov nr. 456 af 10. juni 2003 om forbrugerklager (forbrugerklageloven),
som ændret ved § 29 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, foretages
følgende
ændring:
1.
I
§ 3, stk. 2,
ændres »udsætter retten
sagen på ubestemt tid« til: »hæver retten sagen«.
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
§ 104
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24.
august 2005, som ændret bl.a. ved § 31 i lov nr. 542 af 24. juni 2005 og
senest ved i lov nr. 429 af 10. maj 2006, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 46 e
indsættes:
»
§ 46 f.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om
krav til tolke, der anvendes af myndigheder på Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integrations område.«
2.
I
§ 48, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »politimester
eller politidirektøren« til: »politidirektør«.
3.
I
§ 48, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »,
vedkommende politimester eller politidirektøren« til: »eller
politidirektøren«.
Ikrafttræden m.v.
§ 105
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2-22 og
§ 106.
Stk. 2.
Reglerne om
retternes saglige og stedlige kompetence og om rettens sammensætning som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, 55, 58-60, 77, 79, 113, 115,
122
og 123, og §§ 4-6, 8, 29, 32-40, 46, 47, 75-77, 83, 84, 87-96, 98 og 102
finder anvendelse i borgerlige sager, der anlægges efter lovens ikrafttræden,
eller som henvises til behandling ved byretten i medfør af stk. 8, og i
straffesager, hvor der ved lovens ikrafttræden ikke er rejst tiltale i
1. instans, jf. dog stk. 6, 2. pkt.
Stk. 3.
Retsplejelovens kapitel 33 som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 86, finder anvendelse i sager, der anlægges efter lovens
ikrafttræden,
eller som henvises til behandling ved byretten i medfør af stk. 8.
Stk. 4.
Retsplejelovens §§ 370 og 390 som affattet henholdsvis ændret ved denne
lovs § 1, nr. 90 og 100, finder anvendelse på aftaler om at
udelukke
anke, der er indgået efter lovens ikrafttræden.
Stk. 5.
Retsplejelovens kapitel 39 som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 102,
finder anvendelse i sager, der anlægges efter den 1. januar 2008.
Stk. 6.
Retsplejelovens fjerde bog, tredje afsnit, og kapitel 82 og 83 som affattet
ved
denne lovs § 1, nr. 132 og 133, finder anvendelse i straffesager,
hvor der ved lovens ikrafttræden ikke er rejst tiltale i 1. instans,
eller
som genoptages efter lovens ikrafttræden. Sager, der i medfør af
retsplejelovens
§ 686, stk. 4 og 5, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 113,
behandles under medvirken af nævninger, og hvor tiltale i 1. instans
rejses inden den 1. januar 2008, eller som genoptages inden denne dato,
behandles
dog efter de hidtil gældende regler.
Stk. 7.
Genoptages en
sag, der er behandlet efter de hidtil gældende regler under medvirken af
nævninger, efter den 1. januar 2008, finder en fuldstændig ny
hovedforhandling
sted for byretten. Det afgøres efter retsplejelovens §§ 686 og 687 som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 113, om lægdommere skal medvirke
ved
byrettens behandling af sagen.
Stk. 8.
Borgerlige
sager i 1. instans, der ved lovens ikrafttræden verserer ved landsret,
kan
efter høring af parterne henvises til fortsat behandling ved byret, såfremt
sagen
1)
er anlagt efter den
1. juli 2006,
2)
er anlagt ved landsretten
eller er henvist til landsretten i medfør af den hidtil gældende regel i
retsplejelovens § 227, stk. 1,
3)
ikke er af principiel
karakter og
4)
må antages at kunne
afgøres væsentligt hurtigere ved byretten.
Stk. 9.
Nævninge-
og domsmandslister for hver landsretsnævningekreds og hver byretskreds i
landsretsnævningekredsen, jf. retsplejelovens §§ 68 og 74 som affattet
henholdsvis
ændret ved denne lovs § 1, nr. 35, 37 og 38, dannes første gang for
et tidsrum af 1 år regnet fra den 1. januar 2007.
Stk. 10.
Advokater,
der ved en byret er antaget til at udføre sager for parter, der har fri
proces,
jf. retsplejelovens § 336, eller til at beskikkes som offentlig
forsvarer,
jf. retsplejelovens § 733, anses fra lovens ikrafttræden som antaget ved
byretten i den retskreds, hvori den hidtidige retskreds indgår. Advokater,
der
er antaget ved retten i Tårnby, anses dog ikke for antaget ved Københavns
Byret.
Såfremt den hidtidige retskreds deles mellem flere retskredse, anses
advokaten
for antaget ved retten i den retskreds, i hvilken advokaten har kontor, eller
hvortil advokaten i mangel heraf har sin nærmeste tilknytning. Advokater, der
er antaget ved Københavns Byret, anses dog som antaget ved både Københavns
Byret
og retten på Frederiksberg. I tvivlstilfælde afgør justitsministeren, ved
hvilken ret en advokat skal anses for antaget.
Stk. 11.
Reglerne i
stk. 10, 1. og 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse på autoriserede
bobestyrere, jf. dødsboskiftelovens § 11, og auktionsledere, jf.
§ 3
i lov om offentlig auktion ved auktionsledere.
Stk. 12.
Sager, der
ved lovens ikrafttræden verserer ved en byret, overgår til behandling ved
byretten
i den retskreds, hvori den hidtidige retskreds indgår. Såfremt den hidtidige
retskreds deles mellem flere retskredse, overgår sagen til behandling ved den
stedligt kompetente byret.
Stk. 13.
Genoptagelse og fornyet behandling efter hjemvisning sker ved byretten i den
retskreds, hvortil det hidtidige hovedtingsted for den ret, der har truffet
afgørelse i sagen, nu hører.
Stk. 14.
Nedsættelsen
af antallet af landsdommere ved Østre Landsret, jf. retsplejelovens § 5,
stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, sker ved de
tre
første tilfælde af ledighed i en fast stilling efter lovens ikrafttræden.
Stk. 15.
Retsplejelovens regler om fuldmægtige ved domstolene finder tilsvarende
anvendelse med hensyn til justitssekretærer, der er udnævnt før lovens
ikrafttræden.
Stk. 16.
Med
virkning fra dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende og indtil den 1.
januar
2007 kan der ske midlertidig beskikkelse efter retsplejelovens
§ 44 a
i tilfælde af ledighed i en stilling som dommer ved en af de retter, der er
omfattet af retsplejelovens § 17, stk. 4 (bortset fra retten i
Rønne), eller i en stilling som administrerende byretsdommer.
Stk. 17.
Præsidenterne
for retterne i Hjørring, Randers, Viborg, Holstebro, Herning, Horsens,
Kolding,
Esbjerg, Sønderborg, Svendborg, Nykøbing Falster, Næstved, Holbæk, Hillerød,
Helsingør, Lyngby og Glostrup og retten på Frederiksberg kan udnævnes indtil
6
måneder før lovens ikrafttræden.
Stk. 18.
Politidirektørerne
for de i § 109 nævnte politikredse kan udnævnes indtil 6 måneder før
lovens
ikrafttræden.
Stk. 19.
En
forsikringstager kan ikke opsige en forsikringsaftale på grund af en ændring
af
forsikringsvilkårene, som alene er begrundet med indførelsen af regler om en
småsagsproces, jf. retsplejelovens kapitel 39 som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 102, eller med den ændring af størrelsen af
sagsomkostningerne,
der er en følge af denne lov.
Stk. 20.
Lovens
§ 1, nr. 32, og § 104, nr. 1, træder i kraft den 1. juli
2006.
Stk. 21.
Første
gang der beskikkes medlemmer til Procesbevillingsnævnet i medfør af
retsplejelovens
§ 23, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 3, i lov nr. 554
af
24. juni 2005, sker beskikkelsen af landsdommeren og dennes suppleant eller
suppleanter for en periode på 2 år og 6 måneder. Dette medlem og dets
suppleant
eller suppleanter har ret til genbeskikkelse for yderligere 2 år.
Stk. 22.
Arresthusene
uden for København bestyres indtil den 1. januar 2008 af politidirektørerne.
§ 106
Stk. 1.
Domstolsstyrelsen
fastsætter tidspunkterne for ansættelsen af de yderligere dommere ved
byretterne i medfør af retsplejelovens § 9, stk. 13, som affattet
ved
denne lovs § 1, nr. 3. De yderligere dommere ansættes dog senest
den
1. januar 2011. Indtil Tinglysningsretten har overtaget tinglysning i
bilbogen,
andelsboligbogen og personbogen fra retten i Århus, kan der højst udnævnes
yderligere 3 dommere ved retten i Århus i henhold til retsplejelovens
§ 9,
stk. 13, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3.
Stk. 2.
Tinglysningsretten overtager tinglysningen fra byretterne efter
Domstolsstyrelsens nærmere bestemmelse. Indtil Tinglysningsretten har
overtaget
tinglysningen fra byretterne, sker tinglysning ved de byretter, som
Domstolsstyrelsen
bestemmer. Byretternes afgørelser vedrørende tinglysning kan kæres til
landsretten, og retsplejelovens § 19, stk. 4, som affattet ved
denne
lovs § 1, nr. 3, finder tilsvarende anvendelse ved byretterne.
Stk. 3.
Lovens
§ 1, nr. 61, 64, 66, 67, 68 og 130, og retsplejelovens § 831,
stk. 8, og § 854 som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 132,
træder i kraft efter justitsministerens nærmere bestemmelse. Retsplejelovens
§ 353, stk. 6, § 365, stk. 4 og 5, § 378,
stk. 3,
§ 386 a, § 398, stk. 2, 3. pkt., og § 506 som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 86, 87, 92, 97, 101 og 107, finder
anvendelse på telekommunikation med billede efter justitsministerens nærmere
bestemmelse.
§ 107
Lov nr. 219 af 1. maj 1940 om skærpet Straf for visse Overtrædelser
af Borgerlig Straffelov og om Ændring af Politilovgivningen ophæves.
§ 108
Landets inddeling i byretskredse fastlægges således:
1)
Retten i Hjørring
: Brønderslev-Dronninglund Kommune, Frederikshavn
Kommune, Hjørring Kommune, Jammerbugt Kommune og Læsø Kommune.
2)
Retten i Aalborg
: Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune,
Vesthimmerlands Kommune og Aalborg Kommune.
3)
Retten i Randers
: Favrskov Kommune, Norddjurs Kommune, Randers
Kommune og Syddjurs Kommune.
4)
Retten i Århus
: Odder Kommune, Samsø Kommune og Århus Kommune.
5)
Retten i Viborg
: Silkeborg Kommune, Skive Kommune og Viborg Kommune.
6)
Retten i Holstebro
: Holstebro Kommune, Lemvig Kommune, Morsø
Kommune, Struer Kommune og Thisted Kommune.
7)
Retten i Herning:
Herning Kommune, Ikast-Brande Kommune og
Ringkøbing-Skjern Kommune.
8)
Retten i Horsens
: Hedensted Kommune, Horsens Kommune og Skanderborg
Kommune.
9)
Retten i Kolding
: Billund Kommune, Fredericia Kommune, Kolding
Kommune og Vejle Kommune.
10)
Retten i Esbjerg
: Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Varde Kommune og
Vejen Kommune.
11)
Retten i Sønderborg
: Haderslev Kommune, Sønderborg Kommune, Tønder
Kommune og Aabenraa Kommune.
12)
Retten i Odense
: Assens Kommune, Bogense Kommune, Kerteminde
Kommune, Middelfart Kommune og Odense Kommune.
13)
Retten i Svendborg:
Faaborg-Midtfyn Kommune, Langeland Kommune,
Nyborg Kommune, Svendborg Kommune og Ærø Kommune.
14)
Retten i Nykøbing Falster
: Guldborgsund Kommune, Lolland Kommune og
Vordingborg Kommune.
15)
Retten i Næstved
: Fakse Kommune, Næstved Kommune, Slagelse Kommune
og Sorø Kommune.
16)
Retten i Holbæk
: Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune og Odsherred
Kommune.
17)
Retten i Roskilde
: Greve Kommune, Køge Kommune, Lejre Kommune, Ringsted
Kommune, Roskilde Kommune, Solrød Kommune og Stevns Kommune.
18)
Retten i Hillerød
: Allerød Kommune, Egedal Kommune, Frederikssund
Kommune, Frederiksværk-Hundested Kommune og Hillerød Kommune.
19)
Retten i Helsingør
: Fredensborg Kommune, Gribskov Kommune,
Helsingør Kommune og Hørsholm Kommune.
20)
Retten i Lyngby
: Furesø Kommune, Gentofte Kommune, Lyngby-Taarbæk
Kommune og Rudersdal Kommune.
21)
Retten i Glostrup
: Albertslund Kommune, Ballerup Kommune, Brøndby
Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Herlev Kommune, Hvidovre
Kommune,
Høje Taastrup Kommune, Ishøj Kommune, Rødovre Kommune og Vallensbæk Kommune.
22)
Retten på Frederiksberg
: Frederiksberg Kommune, Bispebjerg-Brønshøj
Provsti, Valby-Vanløse Provsti og Sydhavn Sogn.
23)
Københavns Byret
: Dragør Kommune, den del af Københavns Kommune,
der ikke henlægges til retten på Frederiksberg, og Tårnby Kommune.
24)
Retten på Bornholm
: Bornholms Kommune og Christiansø (Ertholmene).
§ 109
Landets inddeling i politikredse fastlægges således:
1)
Nordjyllands Politi
: Brønderslev-Dronninglund Kommune,
Frederikshavn Kommune, Hjørring Kommune, Jammerbugt Kommune, Læsø Kommune,
Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune, Vesthimmerlands Kommune og Aalborg
Kommune.
2)
Østjyllands Politi
: Favrskov Kommune, Norddjurs Kommune, Odder
Kommune, Randers Kommune, Samsø Kommune, Syddjurs Kommune og Århus Kommune.
3)
Midt- og
Vestjyllands Politi
:
Herning Kommune, Holstebro Kommune, Ikast-Brande Kommune, Lemvig Kommune,
Morsø
Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Silkeborg Kommune, Skive Kommune, Struer
Kommune, Thisted Kommune og Viborg Kommune.
4)
Sydøstjyllands Politi
: Billund Kommune, Fredericia Kommune,
Hedensted Kommune, Horsens Kommune, Kolding Kommune, Skanderborg Kommune og
Vejle Kommune.
5)
Syd- og Sønderjyllands Politi
: Esbjerg Kommune, Fanø Kommune,
Haderslev Kommune, Sønderborg Kommune, Tønder Kommune, Varde Kommune, Vejen
Kommune og Aabenraa Kommune.
6)
Fyns Politi
: Assens Kommune, Bogense Kommune, Faaborg-Midtfyn
Kommune, Kerteminde Kommune, Langeland Kommune, Middelfart Kommune, Nyborg
Kommune, Odense Kommune, Svendborg Kommune og Ærø Kommune.
7)
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
: Fakse Kommune,
Guldborgsund Kommune, Lolland Kommune, Næstved Kommune, Slagelse Kommune,
Sorø
Kommune og Vordingborg Kommune.
8)
Midt- og Vestsjællands Politi
: Greve Kommune, Holbæk Kommune,
Kalundborg Kommune, Køge Kommune, Lejre Kommune, Odsherred Kommune, Ringsted
Kommune, Roskilde Kommune, Solrød Kommune og Stevns Kommune.
9)
Nordsjællands Politi
: Allerød Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg
Kommune, Frederikssund Kommune, Frederiksværk-Hundested Kommune, Furesø
Kommune,
Gentofte Kommune, Gribskov Kommune, Helsingør Kommune, Hillerød Kommune,
Hørsholm Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune og Rudersdal Kommune.
10)
Københavns Vestegns Politi
: Albertslund Kommune, Ballerup Kommune,
Brøndby Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Herlev Kommune, Hvidovre
Kommune, Høje Taastrup Kommune, Ishøj Kommune, Rødovre Kommune og Vallensbæk
Kommune.
11)
Københavns Politi
: Dragør Kommune, Frederiksberg Kommune,
Københavns Kommune og Tårnby Kommune.
12)
Bornholms Politi
: Bornholms Kommune og Christiansø (Ertholmene).
§ 110
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2.
Lovens
§§ 7, 77, 82 og 97 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i
kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold
tilsiger.
Stk. 3.
Lovens
§§ 25, 29, 46, 54 og 79 kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske
forhold tilsiger.
Stk. 4.
Lovens
§§ 3-5, 10-14, 18, 19, 21, 24, 26, 30-35, 37, 39, 40, 75, 76, 80, 90,
98,
100, 101, 103 og 104 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i
kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske
eller
grønlandske forhold tilsiger.
Givet på Fredensborg Slot, den 8. juni
2006
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
Margrethe R.
/Lene Espersen