Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Pressenævnet finder det som udgangspunkt betænkeligt at bringe optagelser indhentet med skjult kamera. En sådan fremgangsmåde kan kun være berettiget efter en nøje afvejning af den samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse i hvert enkelt tilfælde.

Nævnet fandt, at den samfundsmæssige interesse i at belyse de omhandlede forhold i ældreplejen gjorde det berettiget at anvende skjulte optagelser. Nævnet havde her blandt andet lagt vægt på, at produktionsselskabet havde fået afslag på henvendelser om at lave en traditionel reportage vedrørende Fælledgården.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. vejledende regler for god presseskik, punkt B.1. Det påhvilede derfor Danmarks Radio at sikre en effektiv sløring af de personer, der fremgik af udsendelsen. Nævnet fandt, at dette ikke var sket i tilstrækkeligt omfang, navnlig fordi stemmerne ikke var sløret. Nævnet udtalte kritik heraf.

Klagerne fik ikke lejlighed til at se eller kommentere optagelserne foretaget med skjult kamera inden offentliggørelsen. Nævnet udtalte kritik heraf.

Anvendelse af skjult kamera er også tilladelig, hvis de berørte efterfølgende giver samtykke hertil. Optagelserne blev den 17. og 21. maj 2006 vist for Fælledgårdens ledelsesansvarlige inden offentliggørelsen. Forløbet i forbindelse hermed kunne ikke anses for at indebære et samtykke til offentliggørelse. Et samtykke fra Fælledgårdens ledelsesansvarlige havde under alle omstændigheder været uden betydning i forhold til klagerne, da disse ikke havde givet de ledelsesansvarlige fuldmagt til at give samtykke.

Nævnet havde ikke mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af faktiske forhold, som parterne var uenige om. Nævnet havde således ikke mulighed for at vurdere, hvad der på en række punkter var passeret før og efter optagelserne, og dermed heller ikke for at vurdere om udeladelsen af disse forhold gav et misvisende billede af de viste situationer. Pressenævnet kunne endvidere ikke tage stilling til, hvorvidt [A]s rengøring af toilettet var tilstrækkelig grundig.

Til klagepunkterne vedrørende de enkelte klagere udtalte Pressenævnet følgende:

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer. Pressenævnet fandt, at det af speak’en til indslaget med [A] klart fremstod, at det sagte var Danmarks Radios vurdering af, hvornår toilettet ellers ville være blevet gjort rent, og Nævnet udtalte ikke kritik af det bragte.

Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Pressenævnet fandt, at [B]s udtalelser om tidspunktet for det seneste bleskift og den indledende speak ”På plejehjemmet ligger de ældre i den samme ble i op til 14 timer uden at blive skiftet ” fremstod som faktiske oplysninger, og at Danmarks Radio burde have kontrolleret oplysningernes rigtighed. Da dette ikke var sket, udtalte Nævnet sin kritik.

De pårørendes udtalelser i interviewene fremstod som udsagn om, at eventuelle klager på vegne af nogle beboere ville medføre, at plejehjemmets ansatte ville behandle de pågældende beboere dårligere. Disse udtalelser fremstod efter Pressenævnets opfattelse som de pårørendes vurderinger og god presseskik var derfor ikke tilsidesat ved at offentliggøre udtalelserne uden at efterprøve rigtigheden yderligere. Da udtalelserne ikke henviste til bestemte ansatte, havde der ikke været anledning til at forelægge dem for enkelte ansatte med henblik på en kommentar.

Optagelserne fra personalets opholdsrum med [C] efterlod det indtryk, at hun lod beboeren vente unødigt på at komme på toilettet. Pressenævnet fandt, at oplysningerne kunne være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [C], og hun burde derfor have haft mulighed for at kommentere oplysningerne inden offentliggørelsen. Nævnet udtalte kritik af, at dette ikke var sket.

I overensstemmelse med det almindelige princip om redigeringsretten var Danmarks Radio berettiget til at beslutte hvilke optagelser af situationen med [D], man ville bringe i mediet, og Nævnet udtalte ikke kritik heraf.

Indslaget i Dagens Danmark den 23. maj 2006 gav – i strid med de faktiske forhold – indtryk af, at [A] accepterede, at beboerens toilet først ville blive rengjort den følgende tirsdag, og Nævnet udtalte sin kritik. Danmarks Radio beklagede dette overfor [A] i en mail den 26. maj 2006, men offentliggjorde først denne beklagelse den 5. september 2006. Nævnet udtalte kritik af, at denne beklagelse blev offentliggjort så sent. Da Danmarks Radio havde beklaget dette forhold i Dagens Danmark den 5. september 2006, fandt Pressenævnet imidlertid, at der ikke var grundlag for at pålægge Danmarks Radio at offentliggøre kritikken vedrørende dette punkt.

Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-360

 

[K] har som mandatar for fem medlemmer, [A], [B], [C], [E] og [D], ved advokat Jesper Langemark klaget til Pressenævnet over to udsendelser i Danmarks Radio henholdsvis den 21. maj 2006 og den 23. maj 2006, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat.

1. Sagsfremstilling

1.1. Danmarks Radio, Magasinet Søndag, den 21. maj 2006

Danmarks Radio bragte den 21. maj 2006 programmet ”Magasinet Søndag”, der beskrev forholdene på Omsorgscentret Fælledgården i København. Danmarks Radios journalist havde under sin to måneders ansættelse på Fælledgården båret skjult kamera og mikrofon, uden at hverken Københavns Kommune, Fælledgårdens medarbejdere eller beboere var bekendt med det. Af udsendelsen fremgår blandt andet følgende:

Studievært : Velkommen til en halv times Magasin. I aften med rystende afsløringer af forholdene på et af Danmarks største plejehjem. I to måneder har vi haft en journalist ansat på et københavnsk plejehjem og filmet med skjult kamera.

Plejer: (der vises billeder fra de skjulte optagelser af en bar bagdel) Hov, jeg synes, du er helt hudløs bagpå. Hvorfor er du det? Er det fordi du sidder så meget?

Speak : På plejehjemmet ligger de ældre i den samme ble i op til 14 timer uden at blive skiftet og kan ikke blive hjulpet, når de beder om hjælp til at komme på toilettet. [F] har selv oplevet, hvordan det er at blive afvist, da han bad om hjælp.

[F], beboer : Så sagde jeg så, så skider og pisser jeg i sengen. ”Gør det”.

Studievært : Det hele begyndte med en henvendelse fra en pårørende, overlæge [G], hendes mor bor på Fælledgården i København, og [G] er rystet over forholdene.

[G], overlæge og pårørende : Rædselsfuldt. Mareridt i vågen tilstand...

MJ, journalist, Bastard Film (i studiet) fortæller om, hvordan brugen af skjult kamera og mikrofon praktisk er foregået. Hun førte dagligt dagbog om sine oplevelser på plejehjemmet. I udsendelsen vises skiftevis klip fra et interview med ældrechefen i Københavns Kommune og optagelser foretaget med skjult kamera på plejehjemmet Fælledgården:

Studievært : I de næste 20 minutter kan I så se, hvad Marike oplevede i de to måneder hun var ansat på Fælledgården i København. Skjulte optagelser, der afslører en hverdag med svigt, ydmygende adfærd og manglende omsorg for de ældre.

MJ (skriver i sin dagbog) : Det var en helt ny verden for mig at træde ind på plejehjemmet. Mine opgaver bestod fra nu af daglige bleskift, skift af kateder, rengøring af tandproteser og toilethjælp til de ældre.

Speak : Marike Jensen har ingen erfaringer med ældre, men bliver med det samme sat i gang med arbejder, der blandt andet består i personlig pleje af de ældre.

Speak : Her er brochuren fra Fælledgården. Altså det officielle billede ud ad til. Hjemmet vægter den personlige pleje og omsorg højt, og hjemmets målsætning er at være blandt et af Københavns bedste plejehjem. Og her er ældrechef i kommunen. Hun ved ikke på dette tidspunkt af interviewet, at vi har haft en ansat inde på plejehjemmet med skjult kamera, men vi har på forhånd fortalt hende, at der bliver rejst en barsk kritik af forholdene af en af de pårørende. Ældrechefen skal forholde sig til kritikken og fortælle, hvad hun som ansvarlig mener om forholdene på plejehjemmet.

Interviewer: Hvis du sådan skal prøve at sige overordnet, er du tilfreds med den måde som Fælledgården fungerer på?

Dorte Svendsen-Tune, ældrechef, Københavns Kommune : Jah, det synes jeg da, at jeg er. Grundlæggende er [jeg] tilfreds med det, på de vilkår de har. Det synes jeg.

Speak: Marike Jensen har været ansat i fem dage.

MJ (der vises klip fra optagelser foretaget med skjult kamera) : Jeg synes, det er utroligt, at der er så beskidt på stuerne. En af plejerne hun sagde, at det ikke kan undgås, når de både sover og bliver gjort i stand på stuerne. Jeg har tørret af med hvide klude på værelserne for at se, hvor slemt det er.

Dorte Svendsen-Tune : Der må ikke være beskidt. Der skal være rent, men selvfølgelig kan jeg ikke udelukke, at der ind imellem kan være lidt støv et eller andet sted, eller man har forsømt noget, og så er det klart, så skal vi lytte til, hvis der er beboere eller pårørende, der påpeger, at der er nogle steder, der ikke er rent nok, og så må vi gå ind i en dialog.

Interviewer: Men altså det, du siger, er, at der skal være rent og pænt?

Dorte Svendsen-Tune : Der skal være rent. Det skal der.

Interviewer : Sådan noget som støv og sådan noget under senge og madrester. Det skal der ikke være?

Dorte Svendsen-Tune: Nej, det skal der ikke være.

Speak: Men virkeligheden ser tilsyneladende anderledes ud. Marike Jensen tager tørre prøver på forskellige værelser på forskellige afdelinger.

MJ (viser en hvid karklud med snavs, optagelser foretaget med skjult kamera): Det er badeværelsesgulvet. Må jeg lige se engang. Det hjalp lidt.

Interviewer : Hvad gør I for eksempel hvis, hvis nu der ved et uheld er afføring på gulvet hos den ældre?

Dorte Svendsen-Tune : Så skal det gøres rent. Og det skal selvfølgelig gøres hurtigst muligt. Det skal der ikke være nogen tvivl om.

MJ (skriver i dagbogen) : Juleaftensdag. Jeg skulle hjælpe en kvinde og kom ned på hendes værelse om formiddagen. Hendes toilet viste sig at være helt smurt ind i størknet afføring. Både på gulvet, på håndtaget og i håndvasken.

Beboer (skjulte optagelser) : Det er rædsomt, som det ser ud.

MJ : Ja, det ser ikke så pænt ud. Det er noget frygteligt noget.

Beboer : Det ser ikke godt ud.

MJ henvendt til plejer, [A] : Det er bare fordi, det er meget mærkeligt nede på hendes toilet. Der er afføring ude på gulvet, på håndtagene og i håndvasken og alt muligt. De siger, hun plejer ikke at smøre det ud på den måde. – Eller hende, jeg lige talte med, vidste det ikke.

[A], afdelingsleder og leder for vikaransættelser på Fælledgården (denne dag, juleaftensdag, leder for hele sygepersonalet på Fælledgården) : Det kan hun godt finde på, må jeg sige.

MJ : Okay nåh, men det er helt størknet. Skal jeg tørre det op eller kommer der nogen og gør rent?

[A] : Det gør der ikke, når der ikke er noget rengøringspersonale. Der kommer ikke noget rengøringspersonale før på tirsdag.

MJ : Okay.

Speak : Normalt bliver der kun gjort rent hver 14. dag, men Marike insisterer. Vi ved faktisk ikke, hvad der var sket, hvis hun ikke havde gjort det. Men efter henvendelsen går afdelingslederen alligevel ind på badeværelset.

MJ : Nu har jeg lige tørret af der, men det var også der. Og håndvasken

[A] : Nåh jo, den er god nok. Det er hende selv.

MJ: Okay.

[A] : Ok. Har du travlt? Hvor mange mangler du?

MJ : Ingen. Jeg mangler ingen. Der står, jeg skal i køkkenet.

[A] : Så gå i køkkenet, så tager jeg det.

MJ : Okay.

Speak : Afføringen bliver altså fjernet, men der bliver aldrig gjort grundigt rent på badeværelset denne dag.

MJ (skriver i dagbogen) : Den 13. december 2005. Lige før frokost skulle jeg hjælpe en plejer med en sengeliggende beboer. Hendes ble var meget tung af urin. Jeg spurgte, hvor længe hun havde ligget med den ble.

MJ (skjulte optagelser fra en beboers badeværelse, henvendt til plejer, [B]): Hvor længe har hun ligget med sådan en ble der?

[B], social- og sundhedshjælper : Det har hun højst sandsynligt gjort siden i går aftes.

MJ : Er det rigtigt? Hold da op.

[B] : Jeg forklarer det, når vi kommer ud.

MJ : Okay.

[B] : Men det er lang tid.

MJ : Det er bare, fordi jeg tænker, det må være ubehageligt, ikke?

[B] : Ja, og samtidig med får hun vanddrivende piller, så det løber lidt mere.

MJ : Godt du må sige, hvis der er noget. Ellers kan jeg lige nå hen med det her.

Speak : Senere forklarer plejeren, hvorfor beboeren var tvunget til at ligge med en urinfyldt ble.

[B]: Hun har ligget i den seng i rigtig, rigtig lang tid. Jo længere tid hun ligger, selvfølgelig bliver hun jo så svagere. Og så er hun simpelthen så tung. Derfor kan man heller ikke skifte hende hver 3. time.

MJ : Men den der var tung.

[B] : Jeg ville heller ikke synes det var rart at ligge i en mindre pøl af tis, når jeg lå og sov.

Speak : Københavns Kommune har en række kvalitetskrav til kommunens plejehjem. Der står blandt andet, at plejehjemmet skal sikre borgerens mulighed for toilette, sundhedsmæssig forsvarlig hygiejne og, at borgeren fremtræder velsoigneret.

MJ (skriver dagbog) : Nytårsaftensdag. En plejer præsenterede mig for en kvinde, jeg aldrig havde hjulpet før, og han gjorde det klart for mig, at den personlige vask ikke behøvede at være så grundig i weekenden.

Beboer : Hej.

MJ : Godmorgen.

Plejer : Nu kommer Marike og hjælper dig. Så vasker du hende ligesom.

MJ : Bare foroven og forneden?

Plejer : Ja bare sådan meget hurtigt, for vi gør ikke så meget ud af det her i weekenden. Det gør vi virkelig ikke. Det er kun snarere forneden.

MJ : Okay.

Plejer : Ikke?

Beboer : Jo

Speak : I weekenden bliver der altså ikke gjort meget ud af den personlige pleje. [G] er overlæge og har derfor selv kendskab til pleje og omsorg. Hun har ved flere lejligheder selv skulle vaske sin mor.

[G], pårørende, overlæge : Det er ikke spor rart at være i den situation. Man kan sige, det er meget grænseoverskridende at skulle checke, om ens mors gamle hud bestemte steder er i forsvarlig stand.

Interviewer : Oplever du, at der er liggesår på Fælledgården?

Dorte Svendsen-Tune : Nej, det er der ikke. Det er også noget af det, vi jævnligt tager op og drøfter i ledergruppen. Det ved jeg - at vi har ikke liggesår hos vores beboere.

MJ (skriver i dagbogen) : Den 18. januar 2006. Jeg skulle hjælpe en plejer med at skifte en mandlig beboer. Plejeren fortalte, at manden havde fået et ubehageligt sår på balden.

Plejer (skjulte optagelser) : Det er på grund af det du så [navnet angiveligt taget ud af lydsporet] har et lille bitte sår på størrelse med en femkrone. Øverst på låret, lige under balden, ikke? Det gør vi alt muligt for at få helet op.

MJ : Er det, fordi han har ligget for meget.

Plejer : Det er i forbindelse med. Han har simpelthen haft nogle dage med tyndskid, og det har så ætset hul.

MJ (skriver i dagbogen) : 7. januar 2006. Jeg var inde ved en yngre spastisk mand. Han havde et sår på ballen, som han sagde, var et siddesår.

MJ (skjulte optagelser) : Hov, jeg synes, du er helt hudløs bagpå.

Beboer : Ja, det skal smøres.

MJ : Det skal smøres. Men du er lidt hudløs. Hvorfor får du det? Er det, fordi du sidder for meget?

Beboer : Ja.

MJ (skriver i dagbogen) : 23. januar 2006. Jeg skulle tage en kvinde op. Hun havde nogle grimme sår på ballerne. De var meget åbne. Det svinger lidt, hvordan det går med dem, men hun har haft sår, lige siden jeg startede. Jeg checkede hendes journal, og det viste sig, at hun allerede i maj 2005 havde sår. De er åbenbart aldrig rigtig gået væk.

Interviewer : Hvad med når det bliver åbne liggesår, når huden sådan helt åbner sig?

Dorte Svendsen-Tune : Ja, men det har vi ikke, fordi de er beboere på vores plejehjem. Og heller ikke på Fælledgården.

Interviewer : Ja, men det handler selvfølgelig om, at det kan skabes ved, at man ikke skifter dem efter det behov, som den enkelte nu har.

Dorte Svendsen-Tune : Ja, men jeg synes ikke, at det er det, vi kender. At vi har liggesår.

Speak : Så vidt altså ældrechefen, der stadig ikke ved, at vi har haft Marike Jensen ansat. Ifølge Københavns Kommunes eget reglement skal en beboer på et plejehjem have hjælp, når behovet opstår.

MJ (skriver dagbog) : 14. december 2005. Jeg så, at en beboer ringede. Jeg spurgte hende, hvad hun skulle. Hun skulle på toilettet. Jeg troede, der skulle flere til at hjælpes ad og gik ned og sagde til en plejer, at kvinden skulle på toilettet.

MJ (skjulte optagelser) : Du ringer?

Beboer : Jeg vil meget gerne på toilettet.

MJ : Ja, ved du hvad, jeg henter lige en, der kan hjælpe dig.

Beboer : Hvad siger du. Jeg kan ikke høre, hvad du siger.

MJ : Jeg henter én. [MJ henvendt til plejer, [C]] Nu ved jeg ikke. [Navn] kaldte, at hun gerne ville på toilettet.

[C], social- og sundhedshjælper : Ja. [Navn] får lov til at vente lidt. Sæt dig ned lidt og træk vejret min skat.

Speak : Plejeren fortsætter med at hyggesnakke i personalets opholdsstue. Beboeren venter altså stadig på at kunne komme på toilettet. Beboeren ringer igen efter hjælp. Der er gået yderligere ti minutter. Først nu reagerer plejeren og går ind for at hjælpe beboeren.

Interviewer : Efter din mening får de ældre så altid den fornødne hjælp, der skal til, hvis en ældre eksempelvis skal på toilettet.

Dorte Svendsen-Tune : Ja, det håber jeg da sandelig, de gør. Det har jeg også en vis tillid til, de gør. Det er da udgangspunktet. Selvfølgelig skal de da hjælpes, når de skal på toilettet. Det er noget meget fundamentalt, så det skal man jo ikke vente på. Det skulle gerne være, at hjælpen er der, når man har behovet.

MJ (skriver dagbog) : Den 17. december 2005. Oplevede igen, at en af de ældre kvinder ikke kom på toilettet, da hun bad om det. Kvinden bad om at komme på toilettet, mens vi gjorde klar til frokost.

Plejer (skjulte optagelser) : Vi spiser lige først.

MJ : Hvad vil hun?

Plejer : På toilettet.

MJ : Det plejer hun altid?

Plejer : Ja, men det kan godt vente til efter maden.

MJ : Skal du på toilettet? Jeg tror, at [navn] gerne vil på toilettet nu.

Plejer : Jeg tror vi starter med frokosten.

MJ : Okay. Kan hun godt sidde? Der kommer alligevel til at gå et stykke tid, gør der ikke? Før hun kan komme på.

Plejer : Det ved jeg ikke om vi kan. Hvad synes du? Vi starter frokosten.

MJ : Jeg ved ikke, hun bliver ved med at bede om at komme på toilettet.

Plejer : Det gør hun altid. Vi kan også godt tage hende nu, så går der helt kage i vores frokost, det ved jeg ikke.

MJ : Jeg ved det ikke. Jeg tænkte bare, at hvis hun skulle sidde der.

Speak : Der går over en halv time, før beboeren får hjælp til at komme på toilettet.

Interviewer : Nu har du jo et par gange sagt, at du synes, at rengøringen er god, og at det med liggesår heller ikke forekommer. Hvis jeg nu fortæller dig, at der rent faktisk har været en ansat på plejehjemmet, som er en journalist, der har været ansat i to måneder med skjult kamera. Hvad vil du så sige til det?

Dorte Svendsen-Tune : Så vil jeg sige, så tror jeg han har fået et meget nuanceret billede af det at være på et plejehjem.

Interviewer : Jeg vil faktisk gerne vise dig et par stykker. Jeg har nogle her.

Plejer (skjulte optagelser uden personer, kun stemmen høres) : Så hjælper du lidt til selv nu, ellers kommer du til at sidde her, ikk’?

Beboer : Jo.

Interviewer : Og så kommer der et enkelt klip til.

MJ (billede af badeværelse, skjulte optagelser) : Der er godt nok lidt beskidt her.

Interviewer : Det er afføring, der er på billedet her.

MJ : Det ser ikke pænt ud.

Interviewer : Hvad siger du til, når du ser sådan nogle klip som de her?

Dorte Svendsen-Tune : Jeg synes ikke, de er i orden, men jeg synes, at nu bliver jeg præsenteret for dem på sådan en måde, der ikke er aftalt. Jeg synes ikke, de er i orden. Jeg ved ikke, hvordan de er løsrevet fra en eller anden sammenhæng, eller hvordan de er der. Men sådan som jeg lige umiddelbar ser dem, så er det klart, så synes jeg da, det er da ikke rart at se. Det er ikke i orden. Det vil vi da selvfølgelig tage fat i.

MJ (skjulte optagelser med [B] fra situationen, hvor en ældre, kvindelig beboer har ligget med en urinfyldt ble, ansigtet er sløret) : Hvor længe har hun ligget med sådan en ble?

Speak : Vi har også vist et par skjulte optagelser til [H], der er pårørende til en beboer. Hun ser blandt andet, hvordan hendes mor bliver behandlet på Fælledgården.

[H], pårørende, farmakonom : Så kan jeg godt forstå, hvorfor hun hele tiden har urinvejsinfektioner. Ustandseligt. Det er der jo ikke noget at sige til. Jeg har faktisk aldrig sådan brokket mig over noget. Fordi det skulle ikke gå ud over min mor. Virkeligheden er helt anderledes, end det man troede. Ikke. Det er noget med, der er nogle mennesker, der arbejder sådan et sted, som egentlig helst er fri for det. Og skælder de gamle mennesker ud. Det er rigtig synd. De skulle have valgt et helt andet job.

Studievært (henvendt til seerne) : Og nu skal I møde en mand, der indtil for nylig selv boede på Fælledgården. Han har haft to hjerneblødninger. Han er næsten blind, og han kan ikke gå selv. Med andre ord har han brug til hjælp til stort set alt. På grund af forholdene på Fælledgården valgte han til sidst at flytte til et nyt plejehjem.

Speak : Her på plejehjemmet Solterrasserne i København bor den 66-årige [F]. Indtil for et par måneder siden boede han på Fælledgården.

[F], tidligere beboer på Fælledgården : Jeg blev pålagt forskellige ting. Jamen kan du ikke det. Jamen, kan du ikke det. Til sidst så kunne jeg ikke, kan man ikke mere. Jeg har ringet på personalet og skulle ud på toilettet. Kan du ikke det selv. Jeg beder bare om en støtte. Et menneske i hver arm.

Speak: [F] fortsætter med at give sin utilfredshed til kende over for Fælledgården. Ifølge ham selv er han blandt andet utilfreds med den måde, personalet taler til ham på.

[F]: Det er måden, man bliver afvist på. Jeg er kommet fra Fælledgården og her. Det er faktisk fordi, jeg er blevet handicappet. Det er at få hjælp.

Interviewer (henvendt til [F]): Fik du den hjælp, du havde brug for, synes du?

[F]: Nej, det synes jeg ikke.

Speak: Men det er ikke kun [F], der oplever den tilsyneladende skarpe tone over for de ældre på Fælledgården.

MJ (skriver dagbog): Jeg har været på plejehjemmet i seks uger og har oplevet, at tonen til tider er meget hård over for de ældre. Den 14. januar 2006. Skulle jeg hjælpe en kvinde på og af toilettet. Hun var meget svag. Jeg hentede en anden plejer, da jeg ikke kunne få hende af toilettet alene. Den anden plejer blev irriteret over kvinden.

[E], social- og sundhedshjælper (skjulte optagelser): Nu skal du høre her. Det går altså ikke, at du stritter imod, når du skal op vel? Du er nødt til at rejse dig op og sidde ordentligt. Det ved jeg godt, du kan. Du har altså fået en masse søvn i nat, så du er ikke så træt. Og klokken er kvart over ti snart, så du er nødt til at komme op nu, for ellers så kommer du slet ikke op, så kan du ligge i sengen hele dagen. Det er jo heller ikke sjovt, vel? Nej. Så du er nødt til at hjælpe lidt med det her og rejse dig op. Op og sid. Prøv at rejse dig op. Prøv at hive dig op. Hvorfor stritter du imod?

Beboer: Det gør jeg ikke.

[E] (ansigtet er sløret, overkroppen fremgår af klippet): Jo du gør, for når jeg prøver at få dig op, så prøver du at komme ned. Nu prøver jeg at hive dig op her, og så hiver du selv i din arm samtidig. Kom. Du skal hive i den arm. Du skal ikke stritte imod. Bøj den og hiv dig op. Brug de muskler du har her. Kom. Så må du sgu sætte dig op. Jeg bliver irriteret på hende.

MJ: Ja, men jeg ved ikke, om hun kan.

[E]: Selvfølgelig kan hun. Det kan hun, når hun vil. Nå, men [der mangler noget af lydsporet], så kan vi bare lade dig sidde her, skal vi det?

Beboer : Nej.

[E] : Så kan jeg komme i aften, eller aftenvagten kan komme ind i aften og lægge dig i seng. Men det er bare mange timer, du skal sidde her. Vil du godt det?

Beboer: Nej.

[E]: Nej, så hjælper du lidt til selv nu, eller kommer du til at sidde her, ikke?

Beboer: Jo.

[E]: Nu hiver du dig op og sidde, fordi du skal ikke ligge ned. Du skal sidde op. Nu hiver du dig op med den her arm.

MJ (skriver dagbog) : Den 11. januar 2006 oplevede jeg en situation, hvor den næsten blinde [F] blev meget vred. Han skulle af toilettet, men [F] ville ikke bruge en lift, fordi han ikke var vant til at bruge den.

MJ (skjulte optagelser): Vi kommer, Niels, men vi er lige nødt til at bruge en lift.

[E] (ansigtet er sløret, kroppen er synlig): Vi har slæbt rundt på ham hele dagen, og nu gider jeg ham ikke mere. Nu er det jo anden gang, han kommer på toilettet, efter han er kommet op, ikke?

[D], gruppeleder: Ja, det forstår jeg ikke, men spørgsmålet er, hvad gør vi nu, ikke?

[E]: Lader ham sidde til i morgen.

[D]: Han kan godt stå på sine ben, og han kan jo også støtte på benene, ikke?

MJ: Nej, de glider sådan.

[D]: Gør de det?

[E]: Derfor har jeg det sådan, at han kan sidde på det lokum til i morgen. [Tilbage på toilettet, hvor beboeren sidder] Så er vi her, Niels.

[F], beboer (på tidspunktet for optagelserne): Der er ikke nogen andre end jer, der bruger den der.

[E]: Nej, men det gør vi, for vi kan simpelthen ikke stå med dig, og vi har lige fået at vide, at de andre også bruger den tit.

[F]: Det er sjældent. Hverken [dele af lydsporet mangler, angiveligt et navn] eller [dele af lydsporet mangler, angiveligt et navn].

[E]: Nej, men så står du måske bedre på benene nogle dage end andre dage. Det kan jo godt være.

[F] : Det kommer an på en teknik. Det kommer an på jer.

[E] : Det kan så godt være.

[F] : Det kommer sgu an på, hvordan i står.

[E] : Ja, det kan så godt være, men når vi så heller ikke er vant til at have dig.

MJ : Vi kender dig jo ikke, Niels.

[E]: Vi kommer jo for at hjælpe, fordi der ikke er andre her. Vi kan jo ikke gøre for, de andre ikke kommer på arbejde og er syge, vel.

[F]: Nej, det er sgu for dårligt.

[E]: Ja.

MJ: Nå, hvad tror du så? Det er jo altid det spændende med hvad hul.

[F]: [Dele af lydsporet mangler] har aldrig brugt den.

[E]: Nej, men det er fordi hun har den rigtige teknik, fordi hun er vant til at komme her hver dag.

[F]: Det er også en sag om vilje.

[E]: Det er meget muligt, men ved du hvad, Niels, jeg gider ikke høre, du brokker dig, for så går jeg. Og så kan du blive siddende der. Jeg er her for at hjælpe dig.

[F]: Så hjælp mig for fanden.

[E]: Det gør jeg jo også.

Speak: Plejeren peger hen på håndtaget, hvor [F] skal holde fast, men han forstår ikke beskeden, for [F] kan intet se.

[E]: Og så hold fast herhenne på denne her, Niels. Ikke der. Prøv at give mig din hånd engang. Du skal ikke holde fast i den der. Du skal holde fast i denne her. Fint så bliver du siddende på det toilet, for du kan ikke holde i de to snore der [Fortsætter ude på gangen].

[[D] eller [E]] : Når man har ham sådan en hel dag, som vi har haft ham i dag.

Plejer: Ja, så er han altså

[E]: Så begynder min tålmodighed at slippe op.

[D] : Selvfølgelig gør den det, og så siger vi: ”Så stopper vi lige her, ikke.” Vi er her kun for at hjælpe, ikke.

[E]: Han blev så from, da jeg sagde, at han kunne blive siddende på toilettet, og vi ikke gad hjælpe ham, og at liften ikke duede, så var han sød og rar bagefter.

Speak: Hele toiletseancen varer 25 minutter, men det er ikke den eneste gang [F] oplever denne behandling.

[F] (han interviewes) : Der bad jeg om at komme på toilettet. Jeg havde det ikke godt. Så ringede jeg et stykke tid efter og bad om det samme. Det var lige værd. Så det kunne jeg ikke gøre. Så sagde jeg så, så skider og pisser jeg i sengen. ”Gør det”. Jeg flyttede for nu var bægeret fyldt.

Studievært: God aften og velkommen Mogens Lønborg, Sundhedsborgmester i Københavns Kommune, og Bjarne Hastrup, direktør i Ældresagen

Udsendelsen fortsætter med en debat i studiet mellem Bjarne Hastrup og Mogens Lønborg vedrørende forholdene på de københavnske plejehjem.

1.2. Danmarks Radio, Dagens Danmark, den 23. maj 2006

Danmarks Radio sendte den 23. maj 2006 programmet ”Dagens Danmark”. Af udsendelsen fremgår følgende:

”Studievært: I forgårs afslørede Magasinet Søndag de uværdige forhold for de ældre på plejehjemmene... Vi begynder med sagen om de dårlige forhold på plejehjemmene.

Der vises klip fra Magasinet Søndag af 21. maj 2006. Udsendelsen fortsætter med klip fra optagelserne foretaget med skjult kamera på plejehjemmet Fælledgården:

Plejer: Du er nødt til at rejse dig op og sidde ordentligt. Det ved jeg godt, du kan. Du har altså fået en masse søvn i nat, så du er ikke så træt. Og klokken er kvart over ti snart, så du er nødt til at komme op nu, for ellers så kommer du slet ikke op, så kan du ligge i sengen hele dagen. Det er jo heller ikke sjovt, vel? Nej. Så du er nødt til at hjælpe lidt med det her og rejse dig op. Op og sid. Prøv at rejse dig op. Prøv at hive dig op. Hvorfor stritter du imod?

Beboer: Det gør jeg ikke.

Plejer (ansigtet er sløret, overkroppen fremgår af klippet): Jo du gør, for når jeg prøver at få dig op, så prøver du at komme ned. Nu prøver jeg at hive dig op her, og så hiver du selv i din arm samtidig. Kom. Du skal hive i den arm. Du skal ikke stritte imod. Bøj den og hiv dig op. Brug de muskler du har her. Kom. Så må du sgu sætte dig op. Jeg bliver irriteret på hende.

MJ: Ja, men jeg ved ikke, om hun kan.

Plejer: Selvfølgelig kan hun. Det kan hun, når hun vil.

MJ, journalisten, der forestod optagelserne med skjult kamera er i studiet og fortæller om, hvordan det var at arbejde på plejehjemmet og optage de andre uden deres kendskab hertil. Udsendelsen fortsætter med klip fra optagelserne foretaget med skjult kamera.

”Der er afføring ude på gulvet, på håndtagene og i håndvasken og alt muligt. De siger, hun plejer ikke at smøre det ud på den måde. – Eller hende, jeg lige talte med, vidste det ikke.

[A], afdelingsleder og leder af vikaransættelser på Fælledgården : Det kan hun godt finde på, må jeg sige.

MJ : Okay nåh, men det er helt størknet. Skal jeg tørre det op eller kommer der nogen og gør rent?

[A] : Det gør der ikke, når der ikke er noget rengøringspersonale. Der kommer ikke noget rengøringspersonale før på tirsdag.

Studievært: Velkommen til ...”

Udsendelsen fortsætter med en debat omkring forholdene på plejehjemmene, og Thyra Frank, plejehjemsleder på et andet plejehjem, og Bjarne Hastrup, direktør, Ældresagen, fortæller om, hvordan det var at se billederne første gang. Thyra Frank og Bjarne Hastrup fortæller om problemer i ældreplejen og kommer med forslag til, hvordan situationer som i de viste klip kan undgås i fremtiden. Udsendelsen fortsætter med klip fra TV-Avisen i 1999, hvor der ligeledes blev fokuseret på problemer i ældreplejen. Omtalen i marts 2006 af forholdene på plejehjemmet Hestehaven i Århus fremhæves også. Udsendelsen slutter med, at Thyra Frank og Bjarne Hastrup kommer med deres bud på, hvordan forholdene på plejehjemmene kan forbedres.

1.3. Danmarks Radio, Dagens Danmark, den 5. september 2006

Til yderligere sagsfremstilling kan nævnes, at Danmarks Radio den 5. september 2006 sendte programmet ”Dagens Danmark”. I slutningen af programmet bragte Danmarks Radio følgende berigtigelse:

”I Dagens Danmark den 23. maj omtalte vi Magasinet Søndags reportage fra plejehjemmet Fælledgården. Vi viste et klip optaget med skjult kamera af journalist Marike Jensen fra Bastard Film, som arbejdede som plejer på Fælledgården. I klippet gør journalisten en afdelingsleder opmærksom på, at en af plejehjemmets beboere har smurt afføring ud i sit toiletrum. Afdelingslederen svarer bl.a., at der først kommer rengøringspersonale tre dage senere. Der er tale om et kort klip fra den samlede reportage i Magasinet Søndag, og derfor kan det her fremstå som om beboerens toilet ikke blev gjort rent den pågældende dag. Vi skal gøre opmærksom på, at afdelingslederen gjorde rummet rent samme dag som klippet er optaget, som det også fremgik af reportagen i Magasinet Søndag. Vi beklager misforståelsen.”

1.4. Politianmeldelse af Danmarks Radio

Til yderligere sagsfremstilling skal nævnes, at [K] den 11. juli 2006 som mandatar for klagerne indgav politianmeldelse mod Marike Jensen og Miki Mistrati, Bastard Film A/S, og generaldirektør Kenneth Plummer, Danmarks Radio. Af politianmeldelse mod Danmarks Radio fremgår blandt andet følgende:

” for overtrædelse af straffelovens § 264d, jf. medieansvarsloven §§ 16, 19 og 26, i forbindelse med offentliggørelse af skjulte optagelser fra Fælledgården i DR’s udsendelse Magasinet Søndag den 21. maj 2006.

Anmelderne [klagerne] opfatter ikke Fælledgården som et frit tilgængeligt sted, men som beboernes private hjem. Kun besøgende med et særligt ærinde, f.eks. personale eller pårørende må få adgang til Fælledgården. Journalister bliver netop ofte bedt om at forlade stedet, såfremt de ønsker at optage billeder fra Fælledgården.”

2. Parternes synspunkter

2.1. Klagernes synspunkter

Advokat Jesper Langemark har på vegne af [K] som mandatar for klagerne indledningsvis oplyst, at der ikke har været grundlag for at drage ansættelsesretlige konsekvenser over for klagerne i forhold til de viste indslag i udsendelserne, ligesom man ikke mener, at klagerne har tilsidesat sundhedsfaglige normer.

Den samfundsmæssige interesse ved at vise de pågældende klip opvejer ikke klagernes ret til beskyttelse. Klagerne er ikke hovedansvarlige, men bipersoner i relation til de i udsendelsen rejste problemstillinger. Forholdene i ældreplejen kunne være belyst uden brug af optagelser foretaget med skjult kamera og mikrofon, f.eks. interviews eller undersøgelser af organisering og nedskæringer i budgetter på personaleområdet.

Flere af de situationer, som klagerne er blevet bragt i, er fremprovokeret af journalisten, MJ, eksempelvis situationen med afføring på badeværelset, jf. situationen med [A].

Sløringen af ansigterne er utilstrækkelig, idet hverken stemmer, hår, overkroppe mv. er sløret. Klagerne er således blevet genkendt efterfølgende – også af personer, der ikke ”kender dem godt”. Advokaten har afvist, at en effektiv sløring ville have skadet den journalistiske dokumentationsværdi.

Klagerne fik ikke lejlighed til at se eller kommentere optagelserne foretaget med skjult kamera inden offentliggørelsen, ligesom de heller ikke har samtykket i visningen af de klip, hvoraf de fremgår. Danmarks Radio burde have taget direkte kontakt til klagerne, idet det er klagerne, der på et individuelt plan hænges ud.

De ansatte på Fælledgården har gentagne gange tidligere påpeget de manglende ressourcer og det pressede personale over for Københavns Kommune, hvorfor kommunen kan have haft en interesse i, at klagerne ikke udtalte sig til Danmarks Radio. Danmarks Radio burde i deres research til udsendelsen være blevet opmærksom på dette forhold, idet både [K] og personalet i årevis har klaget over forholdene på Fælledgården til bl.a. Københavns Kommune og folketingspolitikere.

Optagelserne dokumenterer i realiteten ikke en så betydelig divergens mellem ældrechef Dorte Svendsen-Tunes udtalelser og forholdene på Fælledgården, Københavns Kommunes kvalitetsstandard for ældrepleje, at det berettiger offentliggørelsen af optagelserne.

De klip, hvori klagerne medvirker, er taget ud af en konkret sammenhæng. Forklaringer fra klagerne til Marike Jensen samt den relevante forhistorie og det relevante efterspil er bevidst udeladt og giver derfor et misvisende billede af de viste situationer. Advokaten har eksempelvis anført, at Marike Jensen i situationen med bleskiftet ikke har undersøgt de faktiske omstændigheder grundigt nok. Dette kunne være sket ved at kigge i beboerens journal, men Marike Jensen har alene henholdt sig til en oplysning, som [B] gætter sig til.

Til indslagene, hvoraf de enkelte klagere fremgår, har advokaten anført følgende:

[A] antog efter samtalen med Marike Jensen, at hun ville rengøre toilettet, idet hun var kontaktperson for den pågældende beboer. [A] har oplyst, at han fortalte, at der ikke kom rengøring før tirsdag, underforstået, at det var MJ’s opgave at tørre afføringen af. [A] har oplyst, at da han senere kom tilbage til det endnu ikke rengjorte badeværelset, tilbød han at tørre afføringen af, idet journalisten skulle videre til køkkenvagt. Indslaget er i strid med punkterne A1 og A3 i de Vejledende regler for god presseskik. [A] har endelig bestridt, at der var brune misfarvninger på badeværelset efter, at han havde gjort grundigt rent. Danmarks Radio må gennem optagelserne kunne dokumentere sin påstand.

[B] har oplyst, at beboeren var blevet skiftet kl. 5 den pågældende morgen, hvilket er blevet bekræftet af nattevagten. [B] har videre oplyst, at det ikke var rimeligt at stille hende et sådant spørgsmål med en forventning om et fyldestgørende svar i den pågældende situation, og at Marike Jensens tonefald er fordømmende. Det fremgår af udsagnet ”højst sandsynligt”, at udtalelsen ikke er så sikker, at den kan tages til indtægt som en faktuel oplysning. Hun var ikke klar over, hun blev filmet, hvorfor hun fandt svaret tilstrækkeligt i situationen.

Klipningen og redigeringen af indslaget med beboerens pårørende er i strid med god presseskik, idet [B] fremstilles som om, hun ville sanktionere datterens eventuelle klager over behandlingen af moderen, ligesom [B] på grund af datterens speak over billederne fremstår som en medarbejder, der helst er fri for arbejdet og som skælder beboerne ud.

Det er i strid med god presseskik at bringe skjulte optagelser fra personalets opholdsrum, idet opholdsrummet er personalets fristed, hvor personalet kan holde ”genopbyggende” samtaler med hinanden.

[C] har oplyst, at hun sad i dagligstuen for at tage en rygepause. Hun vurderede ud fra en sundhedsfaglig standard, at beboeren godt kunne vente 5-10 minutter, idet beboeren ikke har problemer med ufrivillig vandladning eller kommunikation af behov. MJ kunne selv have håndteret beboerens toiletbesøg, idet der ikke er behov for at være to personer til at hjælpe den pågældende beboer. Samtalerne fra opholdrummet er uden relevans for offentligheden.

[E] har oplyst, at hun blev anbefalet at anvende ståliften af gruppelederen, [D], idet hun ikke kunne få beboeren op fra toilettet uden lift, og situationen endte således med, at beboeren ved hjælp af ståliften kom over i sin kørestol. [E] har beklaget, at den pressede situation ledte til en hård tiltale af beboeren.

I klipningen og redigeringen mangler at blive vist en række optagelser, hvor [D] forklarer journalisten, at det ikke er sædvanlig omgangstone, og at det er en speciel situation med en speciel beboer.

Vedrørende indslaget i Dagens Danmark, har advokaten anført, at klipningen og redigeringen af indslaget med [A] giver et misvisende billede af klagers udtalelser i forhold til rengøringen hos beboeren, idet det fremstår som om, at klager ikke havde i sinde at sørge for, at afføringen blev fjernet før den følgende tirsdag. Advokaten har endelig anført, at [K] som mandatar for klager i brev af 16. juni 2006 opfordrede Danmarks Radio til straks at beklage den misvisende redigering offentligt, men at dette først skete over tre måneder efter, den 5. september 2006.

2.2. Danmarks Radios synspunkter

Danmarks Radio har indledningsvis oplyst, at hensigten med reportagen i Magasinet Søndag var at påvise den manglende overensstemmelse mellem Københavns Kommunes officielle retningslinier for ældrepleje, som er beskrevet af kommunens ældrechef, Dorte Svendsen-Tune, og de faktiske vilkår for beboerne på Fælledgården.

Vilkårene i ældreplejen er et væsentligt samfundsanliggende, der fortjener en mediemæssig omtale, ligesom udsendelsen har ført til, at Københavns Kommune har iværksat en advokatundersøgelse, og Sundhedsudvalget ligeledes har krævet en bredere undersøgelse af forholdene på Fælledgården.

Plejehjemmets ledelse og Københavns Kommune bærer det formelle ansvar for standarden af plejen på Fælledgården, men de ansatte er ansvarlige for at kvalitetskravene overholdes i praksis, hvorfor de ansattes håndtering er relevant. Danmarks Radio har afvist at kunne have påvist divergensen mellem de faktiske forhold – herunder den verbale og fysiske behandling af de ældre - og Københavns Kommunes ældrechefs udmeldinger om, at det går godt, på anden måde end ved brug af skjult kamera.

På baggrund af politianmeldelsen af 11. juli 2006 er det vanskeligt at forestille sig, hvordan de daglige forhold i ældreplejen på Fælledgården kan afdækkes uden brug af skjult kamera.

Danmarks Radio har oplyst, at de og produktionsselskabet bag udsendelsen, Bastard Film, to gange har fået afslag på at lave en traditionel reportage på Fælledgården. Bastard Film fik i første omgang afslag uden at nævne den konkrete kritik fra en pårørende, idet forstander Lasse Bo Nielsen fandt personalet var overbebyrdet og ikke havde overskud til at have et kamerahold gående. Ved anden henvendelse nævnte Bastard Film kritikken fra den pårørende, hvorefter ældrechef Dorte Svendsen-Tune gav tilladelse til, at der måtte filmes på den pågældende beboers værelse, men ikke på plejehjemmet i øvrigt. Redaktionen vurderede, at det ikke var muligt at dokumentere kritik af forholdene på de givne vilkår.

Danmarks Radio har herudover afvist, at journalisten fremprovokerede situationer, men anfører, at hun eventuelt kunne have spurgt mere ind til forskellige situationer.

Hensigten med udsendelserne var ikke at fokusere på de enkelte ansatte, hvorfor disse var anonymiseret, og de ansattes ansigter var sløret. Danmarks Radio anser sløringen for effektiv, idet de medvirkende kun kan genkendes af personer, der i forvejen kender dem. Danmarks Radio har anført, at det ikke var muligt at udvide sløringen til at omfatte hele kroppen, hvis optagelsernes dokumentariske værdi skulle bevares.

De relevante ledelsesansvarlige fra Københavns Kommune og Fælledgården og de politisk ansvarlige fik mulighed for at komme til orde. Man viste optagelser for Københavns Kommunes ældrechef og en informationsmedarbejder den 17. maj 2006. Kommunens informationsmedarbejder meddelte efter gennemsynet, at ingen på Fælledgården ønskede at udtale sig.

Københavns Kommunes sundhedsborgmester Mogens Lønborg, sundhedsdirektør Jesper Fisker, ældrechef Dorte Svendsen-Tune, Fælledgårdens bestyrelsesformand Esben Lunde og informationsmedarbejder Helle Fritze fik lejlighed til at gennemse programmet inden offentliggørelsen, den 21. maj 2006. Københavns Kommune oplyste efter gennemsynet, at man ville informere personalet på Fælledgården. Danmarks Radio fik den opfattelse, at de fremmødte repræsentanter også varetog Fælledgårdens personales og beboernes interesser.

Det var Københavns Kommunes ledelse, der bestemte, hvem Danmarks Radio skulle kontakte. Danmarks Radio har anført, at de personaleansvarlige havde afvist, at de anonymiserede ansatte ville udtale sig. På den baggrund anså Danmarks Radio sig ikke berettiget til at kontakte de pågældende med henblik på hverken gennemsyn eller kommentarer.

Danmarks Radio har endelig bestridt, at udsendelserne giver et misvisende billede af de viste situationer. Der er tale om sædvanlig redigeringsvirksomhed og anfører videre, at medierne som regel belyser et emne på en anden måde, end de medvirkende selv ville gøre det.

Til klagepunkterne vedrørende de enkelte klagere har Danmarks Radio anført følgende:

Det blev aftalt i badeværelset, at journalisten skulle gå i køkkenet, fordi beboeren skulle spise, og [A] tørrede afføringen op. Afføringen bliver tørret op, men journalisten kan efterfølgende konstatere, at der stadig er brunlig afsmitning på gulvet. Derfor lyder speak’en: ”Afføringen bliver altså fjernet. Men der bliver aldrig gjort grundigt rent på badeværelset denne dag”. Danmarks Radio har videre anført, at sekvensen dokumenterer, at Fælledgårdens hygiejnestandard i dette tilfælde ikke lever op til København Kommunes standarder.

Det var i overensstemmelse med programmets overordnede formål at vise, at der i realiteten kan være længere mellem bleskift end det fremgår af de kvalitetskrav, kommunen har opstillet. Danmarks Radio har bemærket, at [B] kommer med en anden begrundelse i klagen end i udsendelsen, hvor beboeren er for tung til at få skiftet ble ”hver 3. time”. Det ikke var muligt på optagelsestidspunktet at undersøge, om klagers oplysning var rigtig. Efter Danmarks Radios opfattelse var der ikke grund til at tro, at medarbejderens udtalelser ikke var reelle. I klagers ordvalg ”højst sandsynligt” må ligge en formodning begrundet i klagerens erfaring og dermed en indikation af, hvilke forhold man reelt kunne forvente, hvilket netop var, hvad Danmarks Radio ønskede at undersøge. Med udtrykket ”for det skal ikke gå ud over min mor” indikeres ikke, at moderen skulle have grund til at frygte repressalier fra [B]. Udsagnene er generelle i deres formulering og ikke rettet særligt mod [B], ligesom klager er sløret.

Det fremgår af indslaget, at [C] tog sig af beboeren inden for 5-10 minutter efter, at journalisten bad om hjælp. Til påstanden om, at Marike Jensen selv kunne have hjulpet beboeren på toilettet, har Danmarks Radio videre anført, at [C] i indslaget siger: ”Ja. [Navn på beboer] får lov at vente lidt. Sæt dig ned lidt og træk vejret min skat.” Indslaget er et eksempel på, at kommunens mål om, at beboeren skal have hjælp, når behovet opstår, ikke altid følges op. Danmarks Radio har oplyst, at optagelserne fra pauserummet blev vist, idet den konkrete situation vedrører løsningen af det konkrete plejebehov hos beboeren.

Indslaget vedrørende [E] er et eksempel på, at personalet i pressede situationer kan komme til at tale hårdt til beboeren. Der fremkommer ikke udsagn om, at ansvaret for situationen påhvilede [E] alene.

Det ligger indenfor den fri redigeringsret ikke at vise optagelser, hvori [D] forklarer journalisten, at det ikke er en sædvanlig omgangstone, men en speciel situation med en speciel beboer.

Vedrørende indslaget i Dagens Danmark har Danmarks Radio i mail af 26. maj 2006 til [A] beklaget, at indslaget var efterredigeret således, at det kunne tolkes som om, at [A] accepterede, at beboerens afføring først ville blive fjernet den følgende tirsdag. Danmarks Radio har endelig anført, at man gjorde [A] opmærksom på, at han var velkommen til at henvende sig, hvis svaret ikke var tilfredsstillende.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse :

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Niels Grubbe, Bo Maltesen, Lene Sarup og Ole Askvig.

Pressenævnet finder det som udgangspunkt betænkeligt at bringe optagelser indhentet med skjult kamera. En sådan fremgangsmåde kan kun være berettiget efter en nøje afvejning af den samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse i hvert enkelt tilfælde.

Nævnet finder, at den samfundsmæssige interesse i at belyse de omhandlede forhold i ældreplejen gjorde det berettiget at anvende skjulte optagelser. Nævnet har her blandt andet lagt vægt på, at produktionsselskabet havde fået afslag på henvendelser om at lave en traditionel reportage vedrørende Fælledgården.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. vejledende regler for god presseskik, punkt B.1. Det påhvilede derfor Danmarks Radio at sikre en effektiv sløring af de personer, der fremgår af udsendelsen. Nævnet finder, at dette ikke er sket i tilstrækkeligt omfang, navnlig fordi stemmerne ikke er sløret. Nævnet udtaler kritik heraf.

Klagerne fik ikke lejlighed til at se eller kommentere optagelserne foretaget med skjult kamera inden offentliggørelsen. Nævnet udtaler kritik heraf.

Anvendelse af skjult kamera er også tilladelig, hvis de berørte efterfølgende giver samtykke hertil. Optagelserne blev den 17. og 21. maj 2006 vist for Fælledgårdens ledelsesansvarlige inden offentliggørelsen. Forløbet i forbindelse hermed kan ikke anses for at indebære et samtykke til offentliggørelse. Et samtykke fra Fælledgårdens ledelsesansvarlige havde under alle omstændigheder været uden betydning i forhold til klagerne, da disse ikke havde givet de ledelsesansvarlige fuldmagt til at give samtykke.

Nævnet har ikke mulighed for at foretage en bevismæssig bedømmelse af faktiske forhold, som parterne er uenige om. Nævnet har således ikke mulighed for at vurdere, hvad der er på en række punkter er passeret før og efter optagelserne, og dermed heller ikke for at vurdere om udeladelsen af disse forhold giver et misvisende billede af de viste situationer. Pressenævnet kan endvidere ikke tage stilling til, hvorvidt [A]s rengøring af toilettet var tilstrækkelig grundig.

Til klagepunkterne vedrørende de enkelte klagere udtaler Pressenævnet følgende:

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer. Pressenævnet finder, at det af speak’en til indslaget med [A] klart fremstår, at det sagte er Danmarks Radios vurdering af, hvornår toilettet ellers ville være blevet gjort rent, og Nævnet udtaler ikke kritik af det bragte.

Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Pressenævnet finder, at [B]s udtalelser om tidspunktet for det seneste bleskift og den indledende speak ”På plejehjemmet ligger de ældre i den samme ble i op til 14 timer uden at blive skiftet ” fremstår som faktiske oplysninger, og at Danmarks Radio burde have kontrolleret oplysningernes rigtighed. Da dette ikke er sket, udtaler Nævnet sin kritik.

De pårørendes udtalelser i interviewene fremstår som udsagn om, at eventuelle klager på vegne af nogle beboere vil medføre, at plejehjemmets ansatte vil behandle de pågældende beboere dårligere. Disse udtalelser fremstår efter Pressenævnets opfattelse som de pårørendes vurderinger og god presseskik er derfor ikke tilsidesat ved at offentliggøre udtalelserne uden at efterprøve rigtigheden yderligere. Da udtalelserne ikke henviser til bestemte ansatte, har der ikke været anledning til at forelægge dem for enkelte ansatte med henblik på en kommentar.

Optagelserne fra personalets opholdsrum med [C] efterlader det indtryk, at hun lader beboeren vente unødigt på at komme på toilettet. Pressenævnet finder, at oplysningerne kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [C], og hun burde derfor have haft mulighed for at kommentere oplysningerne inden offentliggørelsen. Nævnet udtaler kritik af, at dette ikke er sket.

I overensstemmelse med det almindelige princip om redigeringsretten er Danmarks Radio berettiget til at beslutte hvilke optagelser af situationen med [D], man vil bringe i mediet, og Nævnet udtaler ikke kritik heraf.

Indslaget i Dagens Danmark den 23. maj 2006 giver – i strid med de faktiske forhold – indtryk af, at [A] accepterer, at beboerens toilet først vil blive rengjort den følgende tirsdag, og Nævnet udtaler sin kritik. Danmarks Radio beklagede dette overfor [A] i en mail den 26. maj 2006, men offentliggjorde først denne beklagelse den 5. september 2006. Nævnet udtaler kritik af, at denne beklagelse blev offentliggjort så sent. Da Danmarks Radio har beklaget dette forhold i Dagens Danmark den 5. september 2006, finder Pressenævnet imidlertid, at der ikke er grundlag for at pålægge Danmarks Radio at offentliggøre kritikken vedrørende dette punkt.

I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Danmarks Radio at offentliggøre følgende:

Kendelse fra Pressenævnet:

Den 21. maj 2006 sendte Danmarks Radio programmet Magasinet Søndag, der omhandlede plejeforholdene på københavnske plejehjem - og særligt på Omsorgscentret Fælledgården. Af udsendelsen fremgår optagelser foretaget med skjult kamera af plejere på Fælledgården, der udfører deres arbejde. Fem plejere har klaget til Pressenævnet, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

Pressenævnets afgørelse og begrundelse :

Pressenævnet finder det som udgangspunkt betænkeligt at bringe optagelser indhentet med skjult kamera. En sådan fremgangsmåde kan kun være berettiget efter en nøje afvejning af den samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes krav på beskyttelse i hvert enkelt tilfælde.

Nævnet finder, at den samfundsmæssige interesse i at belyse de omhandlede forhold i ældreplejen gjorde det berettiget at anvende skjulte optagelser. Nævnet har her blandt andet lagt vægt på, at produktionsselskabet havde fået afslag på henvendelser om at lave en traditionel reportage vedrørende Fælledgården.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. vejledende regler for god presseskik, punkt B.1. Det påhvilede derfor Danmarks Radio at sikre en effektiv sløring af de personer, der fremgår af udsendelsen. Nævnet finder, at dette ikke er sket i tilstrækkeligt omfang, navnlig fordi stemmerne ikke er sløret. Nævnet udtaler kritik heraf.

Klagerne fik ikke lejlighed til at se eller kommentere optagelserne foretaget med skjult kamera inden offentliggørelsen. Nævnet udtaler kritik heraf.

Anvendelse af skjult kamera er også tilladelig, hvis de berørte efterfølgende giver samtykke hertil. Optagelserne blev den 17. og 21. maj 2006 vist for Fælledgårdens ledelsesansvarlige inden offentliggørelsen. Forløbet i forbindelse hermed kan ikke anses for at indebære et samtykke til offentliggørelse. Et samtykke fra Fælledgårdens ledelsesansvarlige havde under alle omstændigheder været uden betydning i forhold til klagerne, da disse ikke havde givet de ledelsesansvarlige fuldmagt til at give samtykke.

København, den 31. oktober 2006

Niels Grubbe, Bo Maltesen, Lene Sarup og Ole Askvig.”

Afgjort den 31. oktober 2006