Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Oversigt over de obligatoriske fag og emner i folkeskolen
Bilag 2 LBK nr. 665 af 27/06/2005 (Gældende)
Den fulde tekst

Vejledning om udarbejdelse af del- og slutmål samt undervisningsplaner for friskoler og private grundskoler

 

Indhold

1. Indledning.

2. Centrale begreber.

3. Lovens krav til undervisningsplaner, delmål og slutmål.

4. Eksempler og modeller til inspiration.

1. Indledning

En fri grundskole skal give en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Dette krav er ikke nyt.

I medfør af lov nr. 336 af 18. maj 2005, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 27. juni 2005 om friskoler og private grundskoler skal de frie grundskoler fastsætte slutmål og delmål samt udarbejde undervisningsplaner, der er i overensstemmelse med skolens overbevisning og tilrettelæggelse af undervisningen.

Formålet med lovændringerne er, at det skal være muligt for skolen løbende at kunne vurdere, om undervisningsplan og delmål er beskrevet på en sådan måde og med et sådant indhold, at det kan dokumenteres, at skolen med sin undervisning både agter at lede og vil kunne lede frem mod de af skolen fastsatte slutmål. Det skal endvidere være muligt at vurdere, om slutmålene samlet set står mål med de slutmål, der er fastsat for folkeskolens undervisning.

Slutmål, delmål og undervisningsplaner skal ligeledes gøre det muligt for tilsynet (forældrekredsen, det forældrevalgte, eksterne tilsyn og Undervisningsministeriets tilsyn) at vurdere, om skolen lever op til lovens krav.

Det er skolens ansvar, at dens udfærdigede mål og planer for u ndervisningen lever op til, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og det er skolens ansvar, at der er overensstemmelse mel lem undervisningsplaner, delmål og slutmål og skolens praksis.

2. Centrale begreber

Det forudsættes, at en fri grundskole har et sikkert kendskab til folkeskolens mål og fagbeskrivelser, når den skal give en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at skolerne i deres udarbejdelser af slut- og delmål samt undervisningsplaner enten kan vælge at fastsætte egne mål, at anvende egne beskrivelser eller gøre brug af folkeskolens Fælles Mål i det omfang, skolen skulle ønske det.

2.1 Folkeskolens Fælles Mål

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til folkeskolens fag og emner:

For det første de bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) og trinmål samt mål og bindende indholdsbeskrivelser for børnehaveklassen.

For det andet de vejledende læseplaner og beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål.

Hertil kommer undervisningsvejledninger, specielt rettet mod lærerne.

I kapitel 6 i denne vejledning findes en oversigt over folkeskolens obligatoriske fag og emner.

Slutmålene

Slutmålene - eller de centrale kundskabs- og færdighedsområder - angiver, hvad undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget/emnet ved afslutningen af undervisningen. Det vil sige, at slutmålene er de langsigtede mål, der skal fungere som pejlemærker for undervisningen i hele forløbet.

Trinmålene

Trinmålene angiver, hvad undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget/emnet ved afslutningen af bestemte klassetrin. Det vil sige, at trinmålene er de kortsigtede mål, som anvendes i forbindelse med planlægning og evaluering af undervisningen, som dialogredskab og som områder i forbindelse med vurderingen af elevens udbytte af undervisningen.

Beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål for de enkelte fag.

Undervisningsministeren udsender vejledende beskrivelser heraf. Beskrivelserne anvendes som et redskab i lærernes planlægning af undervisningen og i samarbejdet om fag og tværgående forløb med henblik på at understøtte den enkelte elevs udvikling og behov.

Vejledende læseplaner

Undervisningsministeren udsender vejledende læseplaner, der angiver indholdet i undervisningen i folkeskolen. Læseplanerne indeholder tillige en angivelse af progressionen frem mod henholdsvis trinmål og slutmål.

Undervisningsvejledninger

Vejledninger indeholdende en række råd og vink til undervisningen.

2.2 Forholdet mellem Fælles Mål og kravene til de frie grundskoler

For de frie grundskoler gælder begreberne slutmål, delmål og undervisningsplaner. Disse begreber findes nærmere beskrevet i kapitel 3.

En sammenstilling af begreberne, som de anvendes i henholdsvis folkeskolens Fælles Mål og i friskoleloven, anskueliggør, at der på et overordnet niveau er sammenhæng mellem dem:

 

Folkeskolens Fælles Mål

Friskoleloven

Beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål

Vejledende læseplaner

Undervisningsvejledninger

 

Undervisningsplaner

Trinmål

 

Delmål

Slutmål

Slutmål

 

3. Lovens krav til undervisningsplaner, delmål og slutmål

3.1 Slutmål

Det fremgår af friskolelovens § 1a, at

Skolen fastsætter slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner.”

Med den frie grundskoles egne slutmål menes de kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag eller fagområder, som undervisningen skal lede frem mod. Slutmålene er skolens undervisningsmæssige pejlemærker. Uanset hvordan skolen tilrettelægger sin undervisning, skal den formulere, hvilke kundskaber og færdigheder skolens undervisning leder eleverne frem mod inden for det enkelte fag/fagområde eller emne.

Antallet af slutmål

Der er ikke fastsat krav om, at skolen skal udarbejde særskilte slutmål for hvert enkelt fag eller emne, der er obligatorisk i folkeskolen. Skolen skal som minimum udarbejde særskilte slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, det vil sige de humanistiske fag, naturfagene og de praktisk musiske fag. Skolen kan også vælge at fastsætte slutmål for de enkelte fag, som den underviser i, eller for flere fag under ét, hvis skolen har tilrettelagt undervisningen tværfagligt

Skolerne kan f.eks. i det tilfælde, hvor den vælger at beskrive slutmål for de tre hovedområder, lade slutmålene indgå på en måde, som understøtter skolens undervisningsformer, hvor eksempelvis emnearbejde, tværfaglighed og projektorienteret undervisning er bærende elementer. Dette er uddybet i kapitel 4.

Undervisningen i et fag eller emne kan bidrage med meget eller blot en lille del af et slutmål for et af de tre fagområder.

Skolen skal beskrive, hvordan undervisningen i faget/fagområdet eller emnet bidrager til, at skolens undervisning samlet set står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Valgfag

Skolen skal sikre, at alle elever gennem dens undervisning får mulighed for at nå slutmålet. Hvis et valgfag vurderes at bidrage til, at undervisningen samlet set står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, men kun tilbydes som et valgfag (fag som ikke er obligatorisk for alle elever), skal skolen i sine beskrivelser tilkendegive, hvordan det sikres, at alle elever møder den faglighed, som valgfaget bidrager med.

Slutmålets udformning

Det er op til den enkelte skole at beslutte, hvordan den fastsætter sine slutmål. Slutmålene kan udformes, så de stemmer overens med skolens overbevisning, og de skal udformes, så det er muligt at vurdere, om en fri grundskoles egne slutmål står mål med folkeskolens slutmål.

Det betyder ikke, at skolens slutmål skal være identiske med folkeskolens slutmål. Men at slutmålene skal beskrives på en måde, så det med sikkerhed kan fastslås, at slutmålene for en fri grundskole samlet set indeholder beskrivelser af kundskabs- og færdighedsområder for hvert enkelt fag, som står mål med folkeskolens centrale kundskabs- og færdighedsområder. Det væsentlige er, at målene udfærdiges på en måde, som tydeliggør, at en elev, som går på en fri grundskole, samlet set har samme mulighed for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, som hvis eleven havde gået i en folkeskole.

Skoler, hvis undervisningstilbud ikke omfatter 9. klasse.

Særlige forhold gør sig gældende for frie grundskoler, hvis undervisningstilbud ophører efter 7. eller 8. klasse. Disse skolers slutmål ligger efter henholdsvis 7. eller 8. klasse.

For nogle af folkeskolens fag vil der være trinmål for de pågældende klassetrin, som slutmålene kan sammenholdes med, for andre fag/fagområder gælder dette ikke. Den frie grundskoles slutmål må imidlertid have en udformning og et indhold, der dokumenterer, at de leder frem mod mål, der står mål med folkeskolens slutmål. Skolen har dermed en forpligtelse til, at dens elever har mødt fag/fagområder i et omfang og på et niveau, der står mål med folkeskolens. En fri grundskole skal således gennem sine slutmål sikre elevernes mulighed for at kunne fortsætte deres skolegang og bygge videre på de færdigheder og kundskaber, som de har opnået i skolen, ved forsat skolegang på en anden fri grundskole eller i en folkeskole.

3.2 Undervisningsplaner

Det fremgår af friskolelovens § 1 a, stk. 2, at

” Skolen udarbejder undervisningsplaner for de fagområder og emner, der er nævnt i stk. 1. Undervisningsplanerne skal angive udviklingen hen mod slutmålene, beskrive, på hvilke klasse- eller alderstrin der arbejdes med de forskellige fagområder og emner, samt beskrive, hvorledes det samlede undervisningstilbud giver mulighed for alsidig personlig udvikling”.

En fri grundskole skal som minimum udarbejde tre undervisningsplaner, nemlig én for hvert af fagområderne humanistiske fag, naturfag og praktisk musiske fag. Skolerne kan også vælge at udarbejde en undervisningsplan for hvert af folkeskolens fag og fagområder, og skolerne kan vælge forskellige kombinationer heraf. Se nærmere herom under kapitel 3.

Undervisningsplanens indhold

Undervisningsplanerne skal som minimum angive på hvilket klasse- eller alderstrin, der arbejdes med de forskellige fag, fagområder og emner. Undervisningsplanerne skal indeholde en angivelse af udviklingen hen imod skolens slutmål, bl.a. gennem beskrivelser af delmål. Undervisningsplanerne beskriver den helhed, som undervisningen frem mod slutmålene indgår i, og de beskriver, hvorledes det samlede undervisningstilbud giver eleven mulighed for alsidig personlig udvikling.

Skolerne vil fortsat inden for rammerne af kravet om, at undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, have frihed til at beslutte, hvordan undervisningen skal tilrettelægges, samt hvilke undervisningsmetoder og undervisningsmidler, der skal anvendes. Den enkelte frie grundskole bestemmer ligeledes selv inden for samme rammer, på hvilket klassetrin eller alderstrin den vil placere fagene/fagområderne i skoleforløbet. Dog skal fagene dansk, regning/matematik og engelsk tilbydes så tidligt i skoleforløbet, at barnet kan bygge videre herpå i den fortsatte kundskabsindlæring inden for et normalt skoleforløb på ni år. Eksempelvis vil det være tvivlsomt, om skolens undervisningsplan kan lede frem mod de af skolen fastsatte slutmål, hvis undervisningen i faget er planlagt over væsentligt færre klassetrin end den tilsvarende undervisning i folkeskolen.

Udarbejdelsen af undervisningsplanerne kan tage udgangspunkt i den undervisningspraksis, der er på skolen. De allerede eksisterende undervisningsplaner for hele skoleforløbet, lærernes årsplaner for de forskellige fag/fagområder kan indgå i skolens undervisningsplaner. Uanset om skolen evt. vælger at lade lærernes årsplaner eller dele heraf indgå i sine undervisningsplaner, skal den sikre sig, at planerne har et indhold og beskriver en progression, der samlet set leder frem mod de slutmål, skolen har udarbejdet.

Det skal endvidere indgå i overvejelserne, om undervisningsplanerne er så konkrete og har en sådan detaljeringsgrad, at det er muligt at vurdere, om skolen med sin undervisning både agter at lede og vil kunne lede frem mod de af skolen fastsatte slutmål.

Det skal være muligt for skolen på baggrund af undervisningsplanerne (og delmålene) at foretage en løbende vurdering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen og af skolens samlede undervisning og for på denne baggrund at udarbejde en plan for opfølgning af evalueringen.

Som led i udarbejdelsen af undervisningsplanen skal skolen beskrive, hvorledes det samlede undervisningstilbud giver mulighed for elevens alsidige personlige udvikling, herunder den åndelige, intellektuelle, musiske, fysiske og sociale.

Se i øvrigt vejledningens kapitel 4 med eksempler og modeller.

3.3 Delmål

Det fremgår af friskolelovens § 1 a, stk. 3, at

” Skolen fastsætter mål for undervisningen i dansk, regning/matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi på bestemte tidspunkter i det samlede undervisningsforløb (delmål).”

Der skal udarbejdes delmål for: dansk, engelsk, matematik, geografi, biologi og fysik/kemi.

Et delmål kan overordnet sammenlignes med folkeskolens trinmål. Et delmål er et beskrevet mål for elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder undervejs i skoleforløbet, som vil bidrage til, at eleven når de opstillede slutmål for faget eller fagområdet.

En fri grundskole sætter delmål for fag og fagområder på alders- og klassetrin, der er relevante i forhold til skolens praksis. Der vil derfor ikke altid kunne foretages en direkte sammenligning mellem den fri grundskoles delmål og folkeskolens trinmål, f.eks. når en fri grundskoles progression i undervisningen afviger fra folkeskolens. Således kan et fags delmål for eksempel være forskudt i forhold til folkeskolens trinmål for faget, hvis faget påbegyndes på et andet tidspunkt i skoleforløbet eller læses med en anden undervisningsmæssig progression.

Delmål skal beskrives på en sådan måde og med et sådant indhold, at det kan afgøres om skolens undervisning vil føre frem til slutmål, der står mål med folkeskolens. Det indebærer, at et delmål som minimum beskriver, hvornår delmålet skal være opfyldt, og hvilke kundskaber og færdigheder eleven skal have tilegnet sig i det pågældende fag eller fagområde.

3.4 Når skolen ikke opfylder lovens krav om delmål, slutmål og undervisningsplaner

Det fremgår af friskolelovens § 1 a, stk. 4, at

” I det omfang skolen ikke har fastsat slutmål, jf. stk. 1, og delmål, jf. stk. 3, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, gælder de slutmål henholdsvis trinmål (Fælles Mål), der er fastsat for undervisning i folkeskolen.

Skolerne kan vælge at anvende eller følge Fælles Mål helt eller delvist.

Hvis en skole ikke ved udløbet af de angivne tidsfrister (se afsnit 3.7) har udarbejdet egne delmål og slutmålsbeskrivelser, eller hvis en skoles beskrivelser ikke vurderes at stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, træder de slutmål og/eller trinmål, der gælder for undervisningen i det pågældende fag eller emne i folkeskolen, i kraft.

Det fastsættes hermed som et krav, at ikke alene undervisningen, jf. friskolelovens § 1, stk.1, men også de slutmål og delmål, som skolen fastsætter for sin undervisning, skal stå mål med de slutmål og trinmål, der gælder for folkeskolens undervisning.

Hvis en skole f.eks. har valgt at beskrive delmål og slutmål for engelsk i en samlet undervisningsplan for de humanistiske fag, og delmålene for faget vurderes ikke at stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, gælder Fælles Måls trinmål for engelskundervisningen på skolen. I dette tilfælde erstatter folkeskolens trinmål altså skolens egne delmål i faget, mens skolens slutmål - som står mål med slutmålene i folkeskolen - opretholdes.

Slutmål, der står mål med

At en friskoles beskrivelser af slutmål står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, indebærer, at slutmålene, hvad angår det indholdsmæssige, skal kunne sammenlignes med og indeholde kvalitet på samme niveau, men ikke behøver at være identisk med folkeskolens.

Delmål, der står mål med

At delmål skal stå mål med folkeskolens trinmål betyder at delmålene skal dokumentere, at skolen med sin undervisning både agter at lede og vil kunne lede frem mod de af skolen fastsatte slutmål. Det betyder derimod ikke, at der indholdmæssigt skal kunne foretages en direkte sammenligning mellem delmål og trinmål, f.eks. på bestemte klassetrin. Den frie grundskoles fag/emner kan f.eks. være placeret på andre alders- og klassetrin end i folkeskolen.

Det er et samlet indholdsmæssigt krav til de udarbejdede målbeskrivelser (slut- og delmål) og undervisningsplaner, at de i deres beskrivelser er konkrete og har en detaljeringsgrad, der gør det muligt at vurdere dem sammenholdt med de slut- og trinmål, der gælder for folkeskolens undervisning. Der er ikke krav om, at beskrivelserne skal have samme omfang som beskrivelserne for folkeskolen.

3.5 Udskydelse af krav for nyoprettede skoler

Det fremgår af friskolelovens § 1a, stk. 5, at

” For en nyoprettet skole skal de i stk. 1-4 nævnte krav være opfyldt senest den 1. januar i det første skoleår.

En skole, der f.eks. oprettes i 2006, vil således i forhold til allerede etablerede skoler kunne vente med at opfylde kravene om målbeskrivelser og planer til dansk, regning/matematik og engelsk indtil den 1. januar 2007.

En skole vil i forhold til loven dog kun blive betragtet som nyoprettet i et enkelt år.

En skole, der oprettes i 2006, er ikke længere nyoprettet i 2007, og skal derfor opfylde kravene om udarbejdelse af delmål for geografi, biologi og fysik/kemi den 1. august 2007.

3.6 Offentliggørelse på skolens hjemmeside

Det fremgår af friskolelovens § 1 c, at

” Skolen skal offentliggøre sine slutmål, delmål og undervisningsplaner, jf. § 1 a, , på skolens hjemmeside på internettet.

Skolens udarbejdede slutmål, delmål og undervisningsplaner skal gøres tilgængelige på skolens hjemmeside.

Det indebærer, at offentliggørelsen finder sted senest på de tidspunkter, der er sat som frist for skolernes udarbejdelse af mål og undervisningsplaner for de enkelte undervisningsområder . (Se nærmere om tidsfrister i afsnittet herunder).

Det er et lovkrav, at alle frie grundskoler har en hjemmeside.

3.7 Tidsfrister

Det fremgår af § 2, stk. 4, i ”Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.” (L 336), at

”Kravene om slutmål, delmål og undervisningsplaner i § 1 a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, skal, for så vidt angår undervisningen i dansk, regning/matematik og engelsk, senest være opfyldt den 1. august 2006, for nyoprettede skoler dog den 1. januar 2007. Kravene om slutmål, delmål og undervisningsplaner i § 1a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, skal, for så vidt angår undervisningen i geografi, biologi og fysik/kemi, senest være opfyldt den 1. august 2007, for nyoprettede skoler dog den 1. januar 2008. Kravene om slutmål og undervisningsplaner i § 1 a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, for skolens øvrige undervisning skal senest være opfyldt den 1. august 2008, for nyoprettede skoler dog den 1. januar 2009.”

Skolernes udarbejdelse af mål og undervisningsplaner for de enke lte undervisningsområder skal fore ligge som følger:

Pr. 1. august 2006: Slutmål, delmål og undervisningsplaner for dansk, regning/matematik og engelsk.

Pr. 1. august 2007: Slutmål, delmål og undervisningsplaner for geografi, biologi og fysik/kemi.

Pr. 1. august 2008: Slutmål og undervisningsplaner for skolens øvrige undervisning.

Nyoprettede skoler får i det første år som ny skole et halvt års læ ngere frist til udar bejdelsen af mål og planer.

3.8 Samlet oversigt over friskolelovens krav til udarbejdelse af slutmål, delmål og undervisningsplaner samt tidsfrister herfor.

 

 

Humanistiske fag

Naturfag

Praktisk musiske fag

Emner

Undervis-

ningen

 

Da.

En.

Øv. humanistiske fag (*1)

Ma.

Ge.

Bi.

Fy./

ke.

Øv. Natur-fag (*2)

Praktisk

musiske fag(*3)

Skolens

Emner (*4)

Slutmål

skal

skal

skal

skal

skal

skal

skal

skal

skal

skal

Delmål

skal

skal

 

skal

skal

skal

skal

 

 

 

Undervisningsplaner

skal

skal

skal

skal

skal

skal

skal

skal

skal

skal

Senest opfyldt

1/8 2006

1/8 2006

1/8

2008

1/8 2006

1/8

2007

1/8

2007

1/8

2007

1/8

2008

1/8

2008

1/8

2008

 

(*1) Kristendomskundskab, historie og samfundsfag, tysk/(fransk). Dansk som andetsprog indgår i den humanistiske faggruppe. Der skal kun udarbejdes undervisningsplaner og slutmål for dette fagområde, hvis skolen har elever, der har behov for dansk som andetsprog.

(*2) Natur/teknik.

(*3) Idræt, musik, billedkunst, håndarbejde, sløjd, hjemkundskab og idræt.

(*4) Færdselslære, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering.

4. Eksempler og modeller til inspiration

En fri grundskole kan vælge at udarbejde egne del- og slutmål samt undervisningsplaner for alle fag og fagområder.

Dette kan gøres på forskellige måder, som følgende modeller anskueliggør.

4. 1 Model A - Fagopdelte beskrivelser og mål

Skolen kan, som vist i modellen, vælge at beskrive alle folkeskolens fag separat. Det betyder, at skolen fastsætter slutmål og delmål samt undervisningsplaner for hvert enkelt fag i skolens undervisning, og hvert fag fremstår som en selvstændig søjle i beskrivelsen. Delmål er ikke et krav for alle fagene, se skema under pkt. 3.8.

 

Fag

Fag

Fag

Fag

Fag

Fag

Undervis-ningsplan

Undervis-ningsplan

Undervis-ningsplan

Undervis-ningsplan

Undervis-ningsplan

Undervis-ningsplan

1. delmål

1. delmål

1. delmål

1. delmål

1. delmål

(*1)

2. delmål

2. delmål

2. delmål

2. delmål

(*2)

(*1)

Slutmål

Slutmål

Slutmål

Slutmål

Slutmål

Slutmål

 

(*1) Der skal ikke udarbejdes delmål for det praktisk musiske område, og der er fag under såvel det humanistiske fagområde som under naturfagene, hvortil der heller ikke skal udarbejdes delmål.

(*2) Til fag, der har et kortere forløb, f.eks. to til tre år, skal der kun udarbejdes et delmål.

4.2 Model B – Beskrivelser i tre fagområder

En fri grundskole kan, som vist i modellen, vælge at udarbejde en række slutmål for hvert af de tre fagområder: Det humanistiske, det naturfaglige og det praktisk musiske fagområde. Skolen kan ligeledes vælge at beskrive sin undervisning i tre undervisningsplaner, altså en for hvert fagområde. Uanset om skolen vælger at samle sine beskrivelser i de tre faglige hovedområder, skal der udarbejdes særskilte delmål for fagene dansk, regning/matematik, engelsk, biologi, geografi, fysik/kemi. Slutmålsbeskrivelserne i de tre fagområder skal samlet set rumme slutmål, som står mål med slutmålene for alle folkeskolens obligatoriske fag og emner.

 

Det humanistiske fagområde

Det naturfaglige fagområde

Det praktisk musiske fagområde

Undervisningsplan

 

Undervisningsplan

 

Undervisningsplan

 

1. delmål for fagene

dansk og engelsk.

1. delmål for fagene

matematik, geografi,

biologi og fysik/kemi

2. delmål for fagene dansk og engelsk.

2. delmål for fagene matematik, geografi, biologi og fysik/kemi

Slutmål

Slutmål

Slutmål

 

4.3 Delvis anvendelse af Fælles Mål (Model C og D)

Beskrivelse af afvigelser fra Fælles Mål

En fri grundskole kan vælge at lade folkeskolens Fælles Mål gælde for alle fag eller for et enkelt fag eller fagområde. Skolen kan lade Fælles Mål gælde i alle forhold omkring et fag eller fagområde. Men skolen kan også vælge at lade beskrivelserne i Fælles Mål gælde for en del af faget/fagområdet og dermed beskrive, på hvilke områder Fælles Måls beskrivelse ikke gælder, og erstatte disse dele af beskrivelsen med skolens egen. Hvis en skole vælger at anvende dele af Fælles Mål, er det væsentligt, at skolen tydeligt beskriver, hvor skolen afviger fra Fælles Mål, og hvad skolen sætter i stedet. Der kan tænkes beskrivelser heraf i flere variationer med udgangspunkt i de viste eksempler nedenfor.

Model C

Skolerne kan vælge at anvende Fælles Måls vejledende læseplaner, trinmål eller slutmål for et eller flere fag. Eksempelvis kan en fri grundskole som vist i modellen vælge at lade slutmålene, som beskrevet i Fælles Mål, gælde for skolens undervisning. Skolen kan derved nøjes med at beskrive egne delmål og undervisningsplaner. Dermed kan skolens særkender få rum i beskrivelserne af undervisningsplaner og delmål. I den viste model gælder Fælles Måls slutmål for alle skolens fag, men skolen kan frit vælge, for hvilke fag Fælles Måls slutmål skal gælde, og for hvilke fag skolen ønsker egne beskrivelser.

 

Skolens egne undervisningsplaner og delmål:

Fag

Fag

Fag

Fag

Fag

Fag

Undervis-ningsplan

Undervis-ningsplan

Undervis-ningsplan

Undervis-ningsplan

Undervis-ningsplan

Undervis-ningsplan

1. delmål

1. delmål

1. delmål

1. delmål

1. delmål

1. delmål

2. delmål

2. delmål

2. delmål

2. delmål

2. delmål

2. delmål

 

Adoption af folkeskolens slutmål:

Slutmål

Slutmål

Slutmål

Slutmål

Slutmål

Slutmål

Model D

En fri grundskole kan, som vist i modellen, vælge at lade Fælles Måls slut- og trinmål samt undervisningsplaner gælde for et eller flere fag, og derved kun beskrive de fag eller fagområder, hvor skolen ønsker at skille sig ud.

 

Adoption af slut- og trinmål samt læseplaner fra Fælles Mål

 

 

Skolens egne udarbejdede mål og undervisningsplaner

Fag

Fag

Fag

Fag

Fag

Læseplaner og undervis-ningsbeskri-velser

Læseplaner og undervis-ningsbeskri-velser

Læseplaner og undervis-ningsbeskri-velser

Undervis-ningsplan

Undervis-ningsplan

1. trinmål

1. trinmål

1. trinmål

1. delmål

1. delmål

2. trinmål

2. trinmål

2. trinmål

2. delmål

2. delmål

Slutmål

Slutmål

Slutmål

Slutmål

Slutmål

 

Undervisningsministeriet, den 21. november 2005

Kim Mørch Jacobsen
Direktør

/Anders Andersen



Bilag 1

Oversigt over de obligatoriske fag og emner i folkeskolen

Efter folkeskolelovens § 5 er følgende fag obligatoriske:

dansk

engelsk

kristendomskundskab *

historie

samfundsfag

idræt

musik

billedkunst

håndarbejde

sløjd

hjemkundskab

matematik

natur/teknik

geografi

biologi

fysik/kemi.

Dansk som andetsprog (kun til elever som har behov)

Som led i folkeskolens obligatoriske undervisning i grundskolen (1. - 9. klasse) indgår efter folkeskolelovens § 7 følgende obligatoriske emner:

færdselslære

sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering.

*) For så vidt angår kristendomskundskab kan eleverne efter folkeskolelovens § 6, stk. 2, blive fritaget for denne undervisning, hvis forældrene skriftligt over for skolens leder erklærer, at de selv vil sørge for elevens religionsundervisning.



Bilag 2

LBK nr. 665 af 27/06/2005 (Gældende)

Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v, kap. 1

Kapitel 1

Undervisning m.v.

§ 1. Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) kan inden for rammerne af denne lov og lovgivningen i øvrigt give undervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning, og tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med denne overbevisning. Skolerne afgør inden for de samme rammer frit, hvilke elever de vil have på skolerne.

Stk. 2. Frie grundskoler giver undervisning inden for 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Frie grundskoler giver tillige sprogstimulering, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Dette gælder dog kun sprogstimulering af tosprogede børn, som forældrene efter bestemmelserne i lov om folkeskolen har pligt til at lade børnene deltage i. Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Skolerne kan tillige omfatte 1-årig undervisning på 10. klassetrin og 1-årige børnehaveklasser.

Stk. 3. Undervisningen på 8. og 9. klassetrin kan forberede til folkeskolens afgangsprøve. Undervisningsministeren kan meddele lederen af en fri grundskole ret til at afholde folkeskolens afgangsprøver i obligatoriske fag, tilbudsfag og valgfag efter de regler, der gælder for folkeskolen. Skolen fastsætter selv, på hvilke klassetrin prøver i valgfag afholdes.

Stk. 4. Undervisningen på 10. klassetrin kan forberede til 10. klasse-prøver, hvis skolens undervisning står mål med den obligatoriske undervisning i folkeskolens 10. klasse, jf. folkeskolelovens § 8, stk. 1-4. Undervisningsministeren kan meddele lederen af en fri grundskole ret til at afholde 10. klasse-prøver, jf. folkeskolelovens § 18, stk. 3.

§ 1 a. Skolen fastsætter slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner.

Stk. 2. Skolen udarbejder undervisningsplaner for de fagområder og emner, der er nævnt i stk. 1. Undervisningsplanerne skal angive udviklingen hen mod slutmålene, beskrive, på hvilke klasse- eller alderstrin der arbejdes med de forskellige fagområder og emner, samt beskrive, hvorledes det samlede undervisningstilbud giver mulighed for alsidig personlig udvikling.

Stk. 3. Skolen fastsætter mål for undervisningen i dansk, regning/matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi på bestemte tidspunkter i det samlede undervisningsforløb (delmål).

Stk. 4. I det omfang skolen ikke har fastsat slutmål, jf. stk. 1, og delmål, jf. stk. 3, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, gælder de slutmål henholdsvis trinmål (Fælles Mål), der er fastsat for undervisning i folkeskolen.

Stk. 5. For en nyoprettet skole skal de i stk. 1-4 nævnte krav være opfyldt senest den 1. januar i det første skoleår.

§ 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. § 38, om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.

Stk. 2. Som led i undervisningen skal skolen løbende foretage evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen danner grundlag for, at undervisningen tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger med det formål, at eleven så vidt muligt tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der følger af de fastsatte slutmål.

Stk. 3. Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen.

§ 1 c. Skolen skal offentliggøre sine slutmål, delmål og undervisningsplaner, jf. § 1 a, og resultatet af evaluering og opfølgningsplan, jf. § 1 b, stk. 3, på skolens hjemmeside på internettet.