Lov om tjenester i informationssamfundet,
herunder visse
aspekter af elektronisk handel1)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør
vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet
følgende lov:
Lovens anvendelsesområde
§ 1. Loven finder anvendelse på tjenester i
informationssamfundet.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på forhold,
der vedrører:
1) Beskatning.
2) Persondatabeskyttelse.
3) Konkurrencelovens regler om konkurrencebegrænsende aftaler,
vedtagelser og samordnet praksis, misbrug af dominerende stilling samt
fusionskontrol.
4) Notarvirksomhed eller lignende virksomhed, der er forbundet med
udøvelse af offentlig myndighed.
5) Repræsentation af klienter i retten.
6) Spil, som indebærer, at der gøres en indsats med penge
i hasardspil, herunder lotteri og væddemål.
Definitioner
§ 2. I denne lov forstås ved:
1) Tjenester i informationssamfundet
(informationssamfundstjenester): Enhver tjeneste, der har et kommercielt
sigte, og som leveres online (ad elektronisk vej over en vis distance)
på individuel anmodning fra en tjenestemodtager.
2) Tjenesteyder: Enhver fysisk eller juridisk person, som
leverer en informationssamfundstjeneste.
3) Etableret tjenesteyder: En tjenesteyder, der udøver
erhvervsmæssig virksomhed ved hjælp af en fast indretning i et
ikke nærmere angivet tidsrum.
4) Tjenestemodtager: Enhver fysisk eller juridisk person, der
modtager og anvender en informationssamfundstjeneste.
5) Forbruger: En fysisk person, der ikke handler som led i sin
handelsmæssige eller erhvervsmæssige virksomhed.
6) Kommerciel kommunikation: Enhver form for kommunikation, der
direkte eller indirekte er bestemt til at fremme afsætningen af varer
eller tjenesteydelser eller til at etablere et image for en virksomhed, en
organisation eller en person, som udøver handels-, industri- eller
håndværksvirksomhed eller et lovreguleret erhverv.
7) Lovreguleret erhverv: Ethvert erhverv som omhandlet i artikel
1, litra d, i direktiv 89/48/EØF om indførelse af en generel
ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for
erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre
års varighed eller artikel 1, litra f, i direktiv 92/51/EØF om
anden generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser til
supplering af direktiv 89/48/EØF.
8) Koordineret område: Regler, der er fastsat i Den
Europæiske Unions medlemsstater og håndhæves af
medlemsstaternes myndigheder, og som omhandler krav til
informationssamfundstjenester eller krav til leverandører af
informationssamfundstjenester, når aktivitet som leverandør
påbegyndes eller udøves. Det koordinerede område omfatter
ikke krav til varer som sådanne eller krav til levering af varer.
9) Kommunikationsnet: Et system, der benyttes til transmission
af information mellem tilsluttede terminaler.
Hjemlandskontrol
§ 3. En informationssamfundstjeneste, der leveres
af en tjenesteyder, som er etableret i Danmark, skal inden for det
koordinerede område, jf. § 2, nr. 8, udøves i overensstemmelse
med dansk ret. Dette gælder, uanset om tjenesten alene retter sig mod
et andet land inden for Den Europæiske Union/Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde.
Gensidig anerkendelse
§ 4. En tjenesteyder, der er etableret i et andet
land inden for Den Europæiske Union/Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde, og som leverer en
informationssamfundstjeneste, er undtaget fra overholdelse af danske regler
inden for det koordinerede område, jf. § 2, nr. 8, selv om tjenesten
retter sig mod Danmark, jf. dog §§ 5 og 6.
Undtagelser
§ 5. §§ 3 og 4 indebærer ingen ændring
i de gældende danske regler på følgende
områder:
1) Ophavsret og beslægtede rettigheder, rettigheder som omhandlet
i Rådets direktiv 87/54/EØF om retlig beskyttelse af
halvlederprodukters topografi og i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 96/9/EF om retlig beskyttelse af databaser, samt industrielle
ejendomsrettigheder.
2) Udstedelse af elektroniske penge af institutter, for hvilke
medlemsstaterne har anvendt en af undtagelserne i artikel 8, stk. 1, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/46/EF om adgang til at
optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og
tilsyn med en sådan virksomhed.
3) Markedsføring af andele i investeringsforeninger i henhold
til artikel 44, stk. 2, i Rådets direktiv 85/611/EØF om
samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for
kollektiv investering i værdipapirer.
4) Visse forsikringer i henhold til artikel 30 og afsnit IV i direktiv
92/49/EØF (det tredje skadeforsikringsdirektiv), afsnit IV i direktiv
92/96/EØF (det tredje livsforsikringsdirektiv), artikel 7 og 8 i
direktiv 88/357/EØF (det andet skadeforsikringsdirektiv) og artikel 4
i direktiv 90/619/EØF (det andet livsforsikringsdirektiv).
5) Forholdet om, hvorvidt uopfordret markedsføring via
elektronisk post er tilladt.
Indgrebsprocedure
§ 6. Uanset § 4 kan myndighederne træffe en
foranstaltning, som begrænser adgangen til at levere en
informationssamfundstjeneste, over for en tjenesteyder, der er etableret i et
andet land inden for Den Europæiske Union/Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde, hvis foranstaltningen
1) er nødvendig af hensyn til
a) den offentlige orden, især forebyggelse, efterforskning,
afsløring og retsforfølgning af lovovertrædelser,
herunder beskyttelsen af mindreårige og bekæmpelsen af enhver
tilskyndelse til had på grund af race, køn, religion eller
nationalitet, og krænkelser af enkeltpersoners værdighed,
b) beskyttelse af folkesundheden,
c) den offentlige sikkerhed og
d) forbrugerne, herunder investorer,
2) træffes over for en bestemt informationssamfundstjeneste, som
er til skade for de i nr. 1 nævnte hensyn, og
3) står i rimeligt forhold til målet.
Stk. 2. Inden foranstaltningen efter stk. 1
træffes, skal myndighederne i etableringslandet opfordres til at gribe
ind. Griber etableringslandets myndigheder ikke ind, eller er indgrebet ikke
tilstrækkeligt, skal den danske myndighed underrette Kommissionen og
etableringslandets myndigheder om foranstaltningen, inden den
træffes.
Stk. 3. Myndighederne kan i hastende tilfælde
fravige betingelserne i stk. 2. Kommissionen og etableringslandets
myndigheder skal i disse tilfælde snarest muligt underrettes om
foranstaltningen og om årsagen til dens hastende karakter.
Stk. 4. Procedurerne efter stk. 2 og 3 finder ikke
anvendelse på foranstaltninger, der træffes som led i
efterforskning og afgørelse af straffesager.
Generel oplysningspligt
§ 7. En tjenesteyder skal give oplysning
om
1) tjenesteyderens navn,
2) den fysiske adresse, hvor tjenesteyderen er etableret,
3) e-post-adresse og eventuelt postadresse og andre oplysninger om
tjenesteyderen, som gør det muligt at kontakte og kommunikere med
tjenesteyderen,
4) CVR-nummeret, hvis tjenesteyderen er registreret i Det Centrale
Virksomhedsregister,
5) tilhørsforhold til eventuelle godkendelsesordninger, herunder
den relevante tilsynsmyndighed.
Stk. 2. En tjenesteyder, der udøver et
lovreguleret erhverv, skal desuden give
1) oplysning om enhver brancheorganisation eller lignende, hvor
tjenesteyderen er registreret,
2) oplysning om erhvervsbetegnelsen og den medlemsstat, hvor den er
givet, og
3) en henvisning til de faglige regler, der gælder for det
lovregulerede erhverv, og hvorledes der kan opnås adgang til
disse.
Stk. 3. Der skal for tjenestemodtageren og myndighederne
være en let tilgængelig og vedvarende adgang til de i stk. 1 og 2
nævnte oplysninger.
Prisinformation
§ 8. Når der gives oplysning om pris for en
informationssamfundstjeneste, skal prisen angives klart og tydeligt. Det skal
fremgå, hvorvidt prisen er inklusive afgifter og
leveringsomkostninger.
Identifikation af kommerciel kommunikation
§ 9. Al kommerciel kommunikation, der er en del af
eller udgør en informationssamfundstjeneste, skal udformes og
præsenteres, så det tydeligt fremgår, at der er tale om
kommerciel kommunikation. Det skal tydeligt fremgå, på hvis vegne
den kommercielle kommunikation udsendes.
Stk. 2. Når reklametilbud som for eksempel
rabatter, tilgift og gaver er tilladt, skal betingelserne for deltagelse i
disse foranstaltninger være let tilgængelige og fremlægges
klart og tydeligt. Betingelserne i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse
på salgsfremmende konkurrencer og spil, der er tilladt.
Oplysningspligt
§ 10. Inden en ordre afgives, skal en tjenesteyder
klart, forståeligt og tydeligt give tjenestemodtageren oplysning
om
1) de forskellige tekniske led i forbindelse med kontraktens
indgåelse,
2) hvorvidt den indgåede kontrakt opbevares af tjenesteyderen, og
om den er tilgængelig,
3) de tekniske hjælpeværktøjer til at finde og rette
indtastningsfejl og
4) de sprog, kontrakten kan indgås på.
Stk. 2. En tjenesteyder skal angive, hvilke relevante
adfærdskodekser tjenesteyderen er tilsluttet og den elektroniske adgang
til disse.
Tekniske hjælpefunktioner m.v.
§ 11. Inden en ordre afgives, skal en tjenesteyder
stille hensigtsmæssige, effektive og tilgængelige tekniske
hjælpeværktøjer til rådighed for tjenestemodtageren,
hvorved denne får mulighed for at finde og rette indtastningsfejl.
Stk. 2. En tjenesteyder skal stille kontraktbetingelser
og generelle salgsbetingelser til rådighed på en sådan
måde, at en tjenestemodtager har mulighed for at oplagre eller gengive
disse.
Ordrebekræftelse og -modtagelse
§ 12. En tjenesteyder skal uden unødig
forsinkelse elektronisk bekræfte modtagelsen af en elektronisk
ordre.
Stk. 2. En elektronisk ordre og den elektroniske
ordrebekræftelse, jf. stk. 1, anses som modtaget, når
adressaterne har adgang til disse.
Undtagelser for elektronisk post og aftaler mellem
erhvervsdrivende
§ 13. Bestemmelserne i § 10, § 11, stk. 1, og §
12, stk. 1, finder ikke anvendelse på kontrakter, som parterne
indgår udelukkende ved udveksling af elektronisk post eller lignende
individuel kommunikation.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 10, § 11, stk. 1, og § 12 kan
fraviges ved aftale mellem parter, der ikke er forbrugere.
Ren videreformidling
§ 14. En tjenesteyder, som på et
kommunikationsnet transmitterer information, der leveres af en
tjenestemodtager, er ikke ansvarlig for den transmitterede information, hvis
tjenesteyderen
1) ikke selv tager initiativ til transmissionen,
2) ikke udvælger modtageren af transmissionen og
3) hverken udvælger eller ændrer den transmitterede
information.
Stk. 2. Transmission som nævnt i stk. 1 omfatter
også automatisk, mellemliggende og kortvarig oplagring af information,
hvis denne oplagring udelukkende har til formål at gennemføre
transmissionen, og hvis oplagringen ikke varer længere, end hvad der
med rimelighed kan antages at være nødvendigt for at
gennemføre transmissionen.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder
også for en tjenesteyder, der leverer adgang til et
kommunikationsnet.
Caching
§ 15. En tjenesteyder, som på et
kommunikationsnet transmitterer information, der leveres af en
tjenestemodtager, er ikke ansvarlig for automatisk, mellemliggende og
midlertidig oplagring af denne information eller for indholdet af
informationen, hvis oplagringen alene er foretaget med henblik på at
gøre senere transmission af informationen til andre tjenestemodtagere
efter disses anmodning mere effektiv, og hvis tjenesteyderen
1) ikke ændrer informationen,
2) overholder betingelserne for adgang til informationen,
3) overholder de regler om ajourføring af informationen, der er
almindeligt anerkendt og anvendt i branchen,
4) ikke foretager indgreb i den lovlige anvendelse af teknologi, som er
almindeligt anerkendt og anvendt i branchen, for at skaffe sig data om
anvendelsen af informationen og
5) straks tager skridt til at fjerne den information, tjenesteyderen
har oplagret, eller til at hindre adgangen til den, når tjenesteyderen
får kendskab til, at informationen er blevet fjernet fra nettet eller
adgangen til den hindret, eller at en domstol eller en administrativ
myndighed har krævet informationen fjernet eller adgangen til den
hindret.
Oplagring
§ 16. En tjenesteyder er ikke ansvarlig for
oplagring af information eller for indholdet af den oplagrede information,
når oplagringen sker på anmodning af en tjenestemodtager, der har
leveret informationen, og hvis tjenesteyderen
1) ikke har kendskab til den ulovlige eller skadevoldende aktivitet
eller information og, for så vidt angår erstatningskrav, ikke har
kendskab til forhold eller omstændigheder, hvoraf den skadevoldende
aktivitet eller information fremgår, eller
2) fra det tidspunkt, hvor tjenesteyderen får et kendskab som
nævnt i nr. 1, straks tager skridt til at fjerne informationen eller
hindre adgangen til den.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse,
når tjenestemodtageren handler under tjenesteyderens myndighed eller
kontrol.
Kontaktpunkter
§ 17. Økonomi- og erhvervsministeren
udpeger efter forhandling med de berørte ministre de myndigheder, der
skal være kontaktpunkt for samarbejde efter loven. Økonomi- og
erhvervsministeren meddeler Kommissionen og medlemsstaterne i Den
Europæiske Union nærmere oplysninger om de udpegede
myndigheder.
Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren udpeger
efter forhandling med de berørte ministre de organer, der skal
være kontaktpunkt for tjenesteydere og tjenestemodtagere.
Kontaktpunktet yder generel rådgivning og klagevejledning om
kontraktforhold og henviser til relevante organer for yderligere information
og praktisk bistand. Der skal være elektronisk adgang til
kontaktpunktet.
Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter
forhandling med de berørte ministre fastsætte nærmere
regler for de i stk. 1 og 2 nævnte kontaktpunkter.
Ikrafttræden
§ 18. Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Færøerne og Grønland
§ 19. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de
særlige færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
Givet på Amalienborg, den 22. april
2002
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
Margrethe R.
/Bendt Bendtsen