Herved bekendtgøres bogføringslov, jf. lov nr. 1006 af 23.
december 1998, med de ændringer, der følger af § 122 i lov nr. 428 af 6.
juni 2005, § 2 i lov nr. 245 af 27. marts 2006 og § 1 i lov nr. 509
af 7. juni 2006.
Kapitel 1
Bogføringspligt
§ 1.
Loven gælder for erhvervsdrivende virksomheder etableret her i landet af
enhver
art uanset ejer- eller hæftelsesforhold samt erhvervsaktiviteter, der udøves
her i landet af virksomheder, som er hjemmehørende i udlandet.
Stk. 2.
Loven
gælder endvidere for følgende virksomheder, organisationer og
sammenslutninger
m.v. (virksomheder m.v.):
1)
Virksomheder m.v.,
der er afgiftspligtige eller fuldt eller begrænset skattepligtige her til
landet, i det omfang de ikke er omfattet af stk. 1. Told- og
Skatteforvaltningen kan helt eller delvis fritage enkelte virksomheder m.v.
fra
loven. Er virksomheden m.v. tillige omfattet af nr. 2, kan fritagelse dog kun
ske efter aftale med vedkommende myndighed.
2)
Virksomheder m.v.,
der som betingelse for tildeling af direkte tilskud fra den danske stat eller
Den Europæiske Union skal afgive regnskabsmæssige oplysninger, i det omfang
de
ikke er omfattet af stk. 1. Den bevilgende myndighed kan helt eller
delvis
fritage enkelte virksomheder m.v. fra loven. Er virksomheden m.v. tillige
omfattet af nr. 1, kan fritagelse dog kun ske efter aftale med told- og
skatteforvaltningen.
Stk. 3.
Loven
gælder ikke for følgende virksomheder, organisationer og sammenslutninger
m.v.:
1)
Virksomheder m.v.,
som er omfattet af lov om statens regnskabsvæsen.
2)
Virksomheder m.v.,
som udelukkende er omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold
til
lov om kommunernes styrelse.
Kapitel 2
Definitioner
§ 2.
En
virksomhed er erhvervsdrivende eller udøver erhvervsaktiviteter, når den yder
varer, rettigheder, pengemidler, tjenester eller lignende, for hvilke den
normalt modtager vederlag.
Stk. 2.
Uanset
stk. 1 anses en virksomhed for at være erhvervsdrivende eller udøve
erhvervsaktiviteter, hvis den er omfattet af lov om aktieselskaber, lov om
anpartsselskaber, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om erhvervsdrivende
virksomheder eller i øvrigt er erhvervsdrivende i henhold til lov. Dette
gælder, uanset om virksomhederne helt eller delvis er undtaget for kravene i
de
nævnte love.
§ 3.
Som
regnskabsmateriale anses
1)
registreringer,
herunder transaktionssporet, jf. § 4, stk. 1,
2)
eventuelle
beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling,
jf. § 14, stk. 2,
3)
eventuelle
beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret
regnskabsmateriale, jf. § 14, stk. 3,
4)
bilag og anden
dokumentation, jf. § 5,
5)
oplysninger i øvrigt,
som er nødvendige for kontrolsporet, jf. § 4, stk. 2,
6)
regnskaber, som
kræves udarbejdet i henhold til lovgivning, og
7)
eventuelle
revisionsprotokoller.
Stk. 2.
Medmindre
andet fremgår af lovgivningen i øvrigt, omfatter et regnskab, jf.
stk. 1,
nr. 6, også eventuelle årsberetninger og lignende, der er knyttet til
regnskabet.
§ 4.
Ved
transaktionssporet forstås den sammenhæng, der er mellem de enkelte
registreringer og den bogføringspligtiges årsregnskab, skatte- eller
afgiftsopgørelse, tilskudsregnskab eller tilsvarende regnskabsopstilling, der
skal udarbejdes i henhold til lovgivning.
Stk. 2.
Ved
kontrolsporet forstås de oplysninger, der dokumenterer registreringernes
rigtighed.
§ 5.
Ved
bilag forstås enhver nødvendig dokumentation for transaktioner, der
registreres
i bogføringen, uanset dokumentationen er på elektronisk medie, mikrofilm,
papir
eller andet medie. Ved eksterne bilag forstås dokumentation, der hidrører fra
andre end den bogføringspligtige. Øvrige bilag anses som interne.
Kapitel 4
Registreringer og dokumentation
§ 7.
Alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens
art og omfang. Herunder skal transaktionerne registreres snarest muligt
efter,
at de forhold foreligger, der er grund til registreringerne. En virksomhed,
der
på grund af art og omfang ikke er i stand til at registrere køb eller salg,
kan
i stedet registrere på grundlag af daglige kasseopgørelser.
Stk. 2.
Registreringerne
skal så vidt muligt foretages i den rækkefølge, som transaktionerne er
foretaget
i. Registreringerne skal henvise til de tilhørende bilag og indeholde
oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings
tidsmæssige placering i bogføringen.
Stk. 3.
Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art
og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og
likvidbeholdninger.
Stk. 4.
Registreringerne skal foretages i danske kroner, i euro eller i relevant
fremmed valuta. En virksomhed kan kun overgå til registreringer i anden mønt
ved et regnskabsårs begyndelse, medmindre denne anden mønt er blevet relevant
inden begyndelsen af det pågældende regnskabsår.
Stk. 5.
Registreres
i fremmed valuta, herunder euro, skal regnskabsmaterialet indeholde
oplysninger,
herunder om transaktionsdagens kurs eller lignende omregningsfaktorer, som
til
enhver tid gør det muligt at omregne til danske kroner. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen kan ved bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om de i 1.
pkt. nævnte omregningsfaktorer.
§ 8.
Alle registreringer skal kunne følges til det i § 4, stk. 1,
omhandlede regnskab, opgørelse eller opstilling. Tallene heri skal kunne
opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat.
§ 9.
Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt
bilag,
skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt
for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato
og
beløb.
Stk. 2.
Registreres
på baggrund af elektronisk overførte data, skal den bogføringspligtige
desuden
dokumentere den enkelte overførsel og dennes tidsmæssige placering.
Kapitel 5
Opbevaring af regnskabsmateriale
§ 10.
1)
Den
bogføringspligtige skal opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5
år
fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Opbevaringen skal ske
på
en måde, som i hele opbevaringsperioden muliggør en selvstændig og entydig
fremfinding af det pågældende regnskabsmateriale.
Stk. 2.
Opbevares
regnskabsmaterialet på elektronisk medie, mikrofilm eller anden lignende
måde,
skal det uden bearbejdning, beregninger eller tilpasninger kunne udskrives i
klarskrift.
Stk. 3.
Beskrivelsen af systemer til at fremfinde og udskrive regnskabsmaterialet i
klarskrift, jf. § 14, stk. 3, nr. 2, skal opbevares i klarskrift.
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder ikke for detailhandelsvirksomheders
kassestrimler og tilsvarende interne bilag.
§ 12.
Regnskabsmaterialet skal opbevares her i landet, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2.
Regnskabsmaterialet for indeværende og forrige måned kan opbevares i
udlandet,
hvis den bogføringspligtige
1)
sørger for at
opbevare materialet i overensstemmelse med denne lov,
2)
til enhver tid kan
fremskaffe materialet og
3)
opbevarer eventuelle
beskrivelser af benyttede systemer m.v. og eventuelle nødvendige adgangskoder
m.v. i Danmark, således at offentlige myndigheder til enhver tid er i stand
til
at skaffe sig adgang til materialet, jf. § 15.
Stk. 3.
Interne og
eksterne bilag for den bogføringspligtiges aktiviteter i udlandet kan
opbevares
i det pågældende udland i hele opbevaringsperioden, jf. § 10. Øvrigt
regnskabsmateriale for den bogføringspligtiges aktiviteter i udlandet kan
under
de samme betingelser opbevares i det pågældende udland for indeværende og de
foregående 3 måneder. Bestemmelserne i stk. 2, nr. 1-3. finder
tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4.
Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen kan i særlige tilfælde efter forudgående ansøgning
tillade, at bestemmelserne i stk. 1-3 helt eller delvis fraviges.
Stk. 5.
Uanset stk. 1-4
kan Erhvervs- og Selskabstyrelsen fastsætte regler om, at regnskabsmaterialet
uden forudgående ansøgning kan opbevares i udlandet.
Stk. 6.
Afgørelser
truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i medfør af stk. 4 kan
indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er
meddelt
den pågældende.
§ 13.
Ophører bogføringspligten, skal den senest fungerende ledelse sørge for, at
regnskabsmaterialet fortsat opbevares i overensstemmelse med denne lov.
Opløses
en virksomhed ved skifterettens mellemkomst, kan skifteretten beslutte, at
andre end den senest fungerende ledelse skal opbevare regnskabsmaterialet.
Stk. 2.
I andre
tilfælde hvor ledelsen fratræder, skal medlemmerne af den fratrædende ledelse
sikre, at regnskabsmaterialet for perioden frem til fratrædelsestidspunktet
bliver opbevaret i overensstemmelse med denne lov. Når en ny ledelse afløser
en
fratrædende ledelse, skal medlemmerne af denne videregive regnskabsmaterialet
til den ny ledelse.
Kapitel 6
Beskrivelse af systemer til registrering og
opbevaring af regnskabsmateriale m.v.
§ 14.
Den bogføringspligtige skal udarbejde en efter aktiviteternes art og omfang
afpasset beskrivelse af registreringen af transaktioner og af opbevaringen af
regnskabsmateriale. Beskrivelsen skal gøre det muligt for en person udefra
med
en rimelig viden om regnskab og den anvendte teknologi til enhver tid at
følge,
hvorledes registreringerne foretages, og hvorledes regnskabsmateriale
fremfindes
og udskrives i klarskrift. Beskrivelsen skal affattes på et sprog, som er
naturligt
for offentlige myndigheder og med anvendelse af almindelig sprogbrug og
sædvanlige fagudtryk på området.
Stk. 2.
Beskrivelsen af registreringen af transaktioner skal i det mindste indeholde
tilstrækkelige oplysninger om,
1)
hvorledes systemerne
sikrer fuldstændighed og nøjagtighed af det materiale, der danner grundlag
for
registreringer, herunder aftaler i forbindelse med elektronisk udveksling af
data, der danner grundlag for registreringer,
2)
hvorledes systemerne
sikrer en fuldstændig og nøjagtig registrering af transaktioner, herunder
konteringsinstruks, benyttede edb-systemer, manuelle rutiner m.v., og
3)
hvorledes automatisk
genererede registreringer foretages, herunder beregningsgrundlag og
beregningsformel.
Stk. 3.
Beskrivelsen af opbevaringen af regnskabsmateriale skal i det mindste
indeholde
tilstrækkelige oplysninger om
1)
de metoder, der
benyttes ved opbevaring af regnskabsmateriale,
2)
hvorledes
regnskabsmateriale fremfindes og udskrives i klarskrift, herunder oplysning
om
adgangskoder m.v., og om, hvorledes krypterede data oversættes, og
3)
hvorledes
registreringer i fremmed valuta omregnes til danske kroner.
Stk. 4.
Uanset stk. 1-3
kan den bogføringspligtige, hvis denne anvender et standardsystem til
registrering
af transaktioner og opbevaring af regnskabsmateriale, undlade at udarbejde de
nævnte beskrivelser. Undladelsen efter 1. pkt. er betinget af, at
1)
der ikke er foretaget
væsentlige tilretninger i standardsystemet og
2)
leverandøren af
standardsystemet har udarbejdet sådanne beskrivelser, som virksomheden
opbevarer.
Kapitel 7
Offentlige myndigheders adgang til
regnskabsmateriale
§ 15.
En
offentlig myndighed kan, i det omfang den i henhold til anden lovgivning er
berettiget til at kræve indsigt i den bogføringspligtiges regnskabsmateriale,
forlange, at den bogføringspligtige vederlagsfrit stiller alt, hvad der er
nødvendigt til fremfinding og læsning af regnskabsmaterialet, til
disposition.
Endvidere kan myndigheden forlange, at regnskabsmaterialet uden vederlag
udskrives i klarskrift, herunder at registreringer i fremmed valuta, herunder
euro, omregnes til danske kroner. Er regnskabsmaterialet, bortset fra
eksterne
bilag, affattet på andre sprog end dansk, kan myndighederne kræve, at den
bogføringspligtige vederlagsfrit oversætter dette til dansk.
Stk. 2.
Den
bogføringspligtige skal efterkomme en myndigheds anmodning efter stk. 1
hurtigst muligt. Vedrører anmodningen regnskabsmateriale for aktiviteter i
udlandet,
skal den bogføringspligtige efterkomme anmodningen senest en måned efter, at
den pågældende myndighed anmoder herom.
Kapitel 8
Bestemmelser om straf og om ikrafttrædelse
§ 16.
Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes
overtrædelse af §§ 6-10, § 12, stk. 1-3, og §§ 13-15 med
bøde.
Stk. 2.
I
forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, kan der fastsættes straf af
bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3.
Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Stk. 4.
Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.
§ 17.
Opbevares regnskabsmaterialet ikke som foreskrevet i § 12, jf.
§ 15,
og begrunder det udviste forhold en fare for misbrug, kan den
bogføringspligtige ved dom for strafbart forhold frakendes retten til at
opbevare regnskabsmateriale i udlandet. Frakendelsen sker på tid fra 1 til 5
år
regnet fra endelig dom. Retten kan under behandlingen af sagen ved kendelse
udelukke den bogføringspligtige fra at opbevare regnskabsmaterialet i
udlandet,
indtil sagen er endeligt afgjort. Det kan ved dommen i sagen bestemmes, at
anke
ikke har opsættende virkning.
§ 18.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter bestemmelser om åbningsbalance og
årsregnskab for de af denne lov omfattede erhvervsdrivende virksomheder, der
ikke i forvejen er underlagt regler herom i eller i henhold til anden
lovgivning.
§ 19.
Loven træder i kraft den 1. juli 1999. Bestemmelserne i § 7, stk. 4
og 5, træder dog i kraft 1. januar 1999.
Stk. 2.
Bogføringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 60 af 19. februar 1986, ophæves 1.
juli 1999.
Stk. 3.
Loven har
virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 1. juli 1999 eller senere.
Bestemmelserne
i § 7, stk. 4 og 5, har dog virkning for regnskabsår, der
påbegyndes
den 1. januar 1999 eller senere. For regnskabsår, der er påbegyndt før den 1.
juli 1999, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4.
Bilag, der
vedrører registreringer fra før den 1. juli 1999, kan opbevares efter
reglerne
i § 21 i bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 om erhvervsdrivende
virksomheders bogføring, årsregnskaber og opbevaring af regnskabsmateriale.
Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 5.
For
virksomheder m.v., som den 1. juli 1999 ikke var bogføringspligtige efter de
hidtil gældende regler, indtræder bogføringspligt efter lovens § 1,
stk. 1, med virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 2001
eller senere. Indtil den 1. januar 2001 finder de hidtil gældende regler
tilsvarende anvendelse.
Stk. 6.
Bogføringspligt efter lovens § 1, stk. 1, indtræder ikke for
personer, der inden 1. juli 1999 har påbegyndt en virksomhed, der efter den
hidtil gældende bogføringslovs § 1, litra C, nr. 35-37, jf. stk. 2
og
3, ikke var bogføringspligtig, og som ikke driver anden erhvervsmæssig
aktivitet. Hvis virksomheden overgår til anden ejer, indtræder
bogføringspligt
efter § 1, stk. 1.
§ 20.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske
forhold tilsiger.
Lov nr. 428 af 6. juni 2005 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 125
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
3)
§ 69
træder dog tidligst i kraft på det eller de tidspunkter, som skatteministeren
fastsætter som ikrafttrædelsestidspunkt for lov om beskatning af søfolk eller
de relevante dele af den nævnte lov, jf. lovens § 17.
Stk. 2.
Loven har
virkning fra den 1. november 2005. § 70, nr. 1, og § 104 har dog
virkning fra lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
(Udeladt).
Lov nr. 245 af 27. marts 2006 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. april 2006, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
(Udeladt).
Stk. 3.
(Udeladt).
§ 5
Stk. 1.
(Udeladt)
Stk. 2.
§§ 2
og 3 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske
forhold tilsiger.
Lov nr. 509 af 7. juni 2006 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 12
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
4)
Stk. 2.
§§ 1-7
har virkning fra og med den 1. juli 2006.
Stk. 3.
(Udeladt).
Stk. 4.
(Udeladt).