Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Cirkulæreskrivelse om bemyndigelse til at tillade afholdelse af motorløb på vej. (* 1).


Justitsministeriet bemyndiger herved politiet til at meddele tilladelse til at afholde de i færdselslovens § 37, stk. 3, omhandlede internationale motorløb, orienteringsløb og præcisionsløb samt hastighedskonkurrencer med motorkøretøjer og knallerter.

I. Internationale motorløb og motorløb over 300 km.

Tilladelse til afholdelse af internationale motorløb og nationale motorløb over 300 km kan kun meddeles af rigspolitichefen. Sådanne tilladelser kan kun gives til foreninger, der gennem deres union er tilsluttet Dansk Motorsports Råd (DMR).

II. Andre motorløb.

Tilladelse til afholdelse af andre motorløb på vej gives af politimesteren i den kreds, hvorfra løbet udgår, efter forhandling med politimesteren i de kredse, som løbet skal passere. Hver politimester fastsætter betingelser og vilkår for afviklingen af løbet gennem den pågældende kreds.

Tilladelsen kan alene meddeles foreninger, af hvis vedtægter det fremgår, at løbsledelsen under løbet skal skride effektivt ind mod medlemmer, der overtræder færdselslovgivningen eller vilkår og betingelser for tilladelsen. Endvidere skal det af vedtægterne fremgå, at foreningens ledelse har beføjelse til at iværksætte de fornødne sanktioner - herunder eksklusion - over for deltagere, der har gjort sig skyldige i sådanne overtrædelser.

Foreninger, der er tilknyttet DMR, opfylder disse betingelser.

III. Ansøgning.

Det kan kræves, at ansøgning indgives på en af DMR udarbejdet og af rigspolitichefen godkendt blanket eller på en blanket, som er ganske tilsvarende.

Politiet kan afvise at behandle en ansøgning om motorløb, hvis nedennvænte ansøgningsfrister er overskredet:

For ansøgninger, som skal indgives til rigspolitichefen, 2 måneder, og for andre ansøgninger 1 måned.

Til brug for behandlingen skal foreligge:

1. Skriftlig ansøgning med angivelse af de personer, der er ansvarlige for, at der i givet fald skrides ind over for løbsdeltagerne.

2. Oplysning om det maksimale deltagerantal, rutens længde, løbets varighed og gennemsnitshastigheden for hele løbet og de enkelte etaper.

3. Kort, hvorpå ruten er indtegnet.

4. Rutebeskrivelse med angivelse af tidskontroller, samt angivelse af områder til brug for eventuelle hastighedskonkurrencer (manøvre- og specialprøver).

5. Oplysning om navn og opholdssted under løbet for en eller flere personer, der på politiet begæring kan standse løbet.

6. For ansøgninger, som skal indgives til rigspolitichefen: Samtykke til løbets afholdelse fra politimestrene i de kredse, løbet skal passere.

IV. Almindelige vilkår for tilladelsen.

1. Der må ikke samtidig afholdes flere løb, der helt eller delvis følger samme rute, eller hvis ruter skærer hinanden, hvis gennemførelsen må antages at volde problemer eller give anledning til ulempe.

2. Ved meddelelse af tilladelse skal der tages hensyn til de miljømæssige konsekvenser for de omkringboende. En ansøgning bør afslås, hvis det må påregnes, at gennemførelse af løbet i og ved bebyggelse vil virke forstyrrende, jfr. færdselslovens § 38.

Der skal endvidere tages hensyn til konsekvenserne for det naturgivne miljø. Til brug ved vurderingen af disse hensyn kan politiet indhente en udtalelse fra den pågældende amtskommune.

3. Såfremt afviklingen af løbet kan medføre reguleringsmæssige eller sikkerhedsmæssige problemer, kan politiet kræve, at der midlertidigt for arrangørens regning opsættes særlig afmærkning med forbud mod parkering og standsning. Sådanne vilkår bør navnlig fastsættes, såfremt der skønnes at være risiko for, at vejen ikke kan holdes åben for udrykningskøretøjer. Der bør på offentlig vej ikke tillades opsat afmærkning, der giver løbsdeltagerne en fortrinsstilling frem for andre trafikanter. Det skal sikres, at der er et tilstrækkeligt antal parkeringspladser uden for kørebane ved start og mål.

4. Tilladelsen gives med angivelse af løbets rute, løbets længde og køretøjernes gennemsnitshastighed samt særlige vilkår og følgende generelle bestemmelser:

a. Deltagende køretøjer skal under hele løbet være i overensstemmelse med udstyrskravene i registreringslandet. Dog må udstødningssystemets støjniveau ikke på noget udenlandsk køretøj overstige det for danske køretøjers fastsatte niveau.

b. Løbsledelsen skal inden løbets start sikre sig, at førerne lovligt kan føre køretøjerne, herunder kontrollere, om de er i besiddelse af gyldigt kørekort.

c. Deltagerne skal overholde den for hvert enkelt etape anførte gennemsnitshastighed, og løbet skal være planlagt således, at dette er muligt.

d. Hastighedsbegrænsninger skal nøje overholdes, og færdselslovens § 41, stk. 1, hvorefter et køretøjs hastighed til enhver skal være afpasset efter forholdene med særligt hensyn til andres sikkerhed, skal indskærpes deltagerne af løbsledelsen, inden løbet påbegyndes. Overtrædelse af færdselsloven skal medføre strafpoint og i gentagelsestilfælde altid eksklusion for løbet. Politiet skal ved færdselslovsovertrædelser have mulighed for at skride ind med anmærkninger, som medfører strafpoint. En deltager, på hvis køretøj statens bilinspektion konstaterer mangler eller fejl af betydning for sikkerheden eller fejl vedrørende støj- og røgafgivelser, skal udelukkes fra at fortsætte løbet.

e. Passage af en kontrolpost før den foreskrevne tid skal altid medføre strafpoint.

f. Der må ikke foretages private færdselsregulerende foranstaltninger over for trafikanter, der ikke deltager i løbet.

5. De ovennævnte almindelige vilkår m.v. finder kun anvendelse på tilladelser til afholdelse af hastighedskonkurrencer i det omfang, det er foreneligt med løbets karakter.

V. Særlige vilkår for tilladelsen.

Politiet kan udover de nedennævnte vilkår fastsætte yderligere vilkår.

A. Orienteringsløb.

Orienteringsløb må kun krydse hovedlandeveje eller befare hovedlandeveje på kortere strækninger, hvor det skønnes rimeligt af hensyn til løbets tilrettelæggelse.

Idealkøretiden må ikke overskride 8 timer.

Hele løbslængden må højst være 240 km, for knallertløb dog højst 120 km.

Gennemsnitshastigheden må ikke overskride 30 km i timen, for knallertløb dog kun 15 km i timen.

Udover hemmelige tidskontroller skal der være mindst 1 bemandet tidskontrol for hver påbegyndt 20 km.

Start skal ske med mindst 2 minutters interval.

I løb over 200 km's længde skal der midt i løbet være et obligatorisk ophold af mindst 1 times varighed.

B. Præcisionsløb.

1. Pålideligheds- og økonomiløb.

Pålideligheds- og økonomiløb skal være tilrettelagt således, at løbsdeltagerne kan falde ind i den naturlige trafikrytme.

Idealkøretiden må ikke overskride 8 timer.

Løbets længde må højst være 400 km, for knallerter dog 120 km.

Gennemsnitshastigheden for biler og motorcykler må ikke overstige 80 km i timen på motorvej, 50 km i timen på landevej uden for tættere bebygget område og 40 km i timen på det øvrige vejnet.

Gennemsnitshastigheden for knallerter må ikke overstige 15 km i timen.

Der skal være mindst 1 hemmelig tidskontrol for hver påbegyndt 60 km. Kontrolposterne skal være placeret således, at gennemsnitshastigheden for hver enkelt vejkategori kan overvåges.

Start skal ske med mindst 1 minuts interval.

I løb over 200 km's længde skal der midt i løbet være et obligatorisk ophold af mindst 1 times varighed.

2. Rallyer.

Rallyer skal være tilrettelagt således, at løbsdeltagerne kan falde ind i den naturlige trafikrytme.

Anvendelsen af mindre veje bør undgås.

Gennemsnitshastigheden må ikke overskride 80 km i timen på motorveje, 50 km i timen på veje uden for tættere bebygget område og 40 km i timen på de øvrige veje.

Der skal for hver påbegyndt 100 km være anbragt en bemandet tidskontrol.

Kontrolposterne skal være anbragt således, at gennemsnitshastigheden for hver enkelt vejkategori kan overvåges.

Start skal ske med mindst 1 minuts interval.

I løb over 200 km's længde skal der midt i løbet være et obligatorisk ophold af mindst 1 times varighed.

Der må ikke deltage over 125 køretøjer i løbet.

C. Hastighedskonkurrencer.

Ved hastighedskonkurrencer forstås motorløb (manøvre- og specialprøver) med enkeltstart, hvorunder de kørende får point efter, hvor hurtigt de kan gennemkøre en bestemt strækning.

Efter færdselslovens § 37, stk. 3, nr. 3, kan der undtagelsesvis afholdes hastighedskonkurrencer på mindre betydende og mindre befærdede veje. Der sigtes herved navnlig til mark- og skovveje samt mindre kommuneveje. Herudover kan sådanne prøver tillades afholdt på militære øvelsesområder, flyvepladser, fabriks- og udstillingsarealer, grusgrave eller tilsvarende arealer.

Det er en betingelse for tilladelsen, at prøvestrækningen på betryggende vis er afspærret fra al anden færdsel, jfr. færdselslovens § 37, stk. 3, nr. 3.

Politiet kan stille krav om, at der etableres sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af publikum og løbsdeltagere. Opmærksomheden henledes på, at sikkerhedsforanstaltninger navnlig kan være påkrævede ved start og mål samt i sving og kurver.

Det skal endvidere fastsættes som vilkår, at hele prøvestrækningen overvåges af løbsledelsens repræsentanter, der har pligt til omgående at standse løbet, såfremt uvedkommende skaffer sig adgang til prøvestrækningen, eller hvis der er livsvigtig trafik til eller fra de berørte ejendomme. Ved alle indkørselsveje til prøvestrækningen skal der placeres mandskab med radio- eller telefonkontakt til prøvelederen.

Inden tilladelsen gives, skal det godtgøres, at ejeren, vejmyndigheden og beboerne med direkte adgang til prøvestrækningen har givet samtykke til det påtænkte arrangement.

Ved meddelelse af tilladelse til hastighedskonkurrencer skal der ud over de i pkt. IV 2, nævnte hensyn til de omkringboende og til konsekvenserne for det naturgivne miljø navnlig tages hensyn til vejens trafiktæthed og de heraf følgende ulemper ved afspærringen.

D. Ræveløb (radiopejleløb).

Der kan ikke gives tilladelse til afholdelse af ræveløb, hvis det fremgår af bestemmelserne for løbet, at konkurrencen drejer sig om på kortest mulig tid at komme frem til den placerede radiosender.

Opmærksomheden henledes på ministeriet for offentlige arbejders bekendtgørelse nr. 100 af 21. marts 1985 om privatradioanlæg og Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenets bestemmelser om amatørradiostationer.

VI. § 77-eftersyn.

Eventuelle § 77-landevejseftersyn af deltagende biler bør så vidt muligt foretages før løbets begyndelse, i fastsatte pauser eller umiddelbart efter de enkelte køretøjers gennemførelse af løbet. Undersøgelsen bør være tilrettelagt således, at der kan foretages støjmåling efter standmålemetoden.

VII. Afmærkning.

Justitsministeriet har intet at indvende imod, at politiet i forbindelse med afvikling af et motorløb tillader privat afmærkning med skilte og flag, der opfylder følgende betingelser:

1. Skiltet (flaget) skal være udformet som en ligebenet trekant med benlængde på højst 35 cm og en grundlinie på højst 25 cm.

2. Skiltet (flaget) skal ved grundlinien være fastgjort til en stander, der opstillet ikke må være højere end 75 cm.

3. Skiltet og standeren må ikke være af rød eller rødlig farve.

4. Der må ikke anvendes reflekterende eller spejlende materiale.

5. Skilt (flag og stander) må kun være forsynet med et stempel (til afstempling af kontrolkort) eller et enkelt bogstav, men ikke med tal.

6. Skiltene (flagene) skal opsættes umiddelbart før løbets afholdelse og skal nedtages umiddelbart efter. De skal anbringes i en sådan afstand fra kørebanen, at de ikke kan være til fare eller ulempe for færdselen.

7. Anden afmærkning må ikke anvendes på offentlig vej, jfr. dog pkt. 8.

8. Uanset reglerne i pkt. 1, 2 og 3 kan der ved rallyer anvendes den internationale afmærkning for åben tidskontrol som anført i DASU's rally-sportsreglement.

Afmærkningen skal være anbragt på en firkantet stofdug udspændt mellem to standere. Dugens overkant må højst være 1 m over jordoverfladen.

VIII. Afsluttende bestemmelser.

I et kalenderår skal der til foreninger, der er tilsluttet DMR, højst gives tilladelse til 16 præcisionsløb (rallyer) (12 for biler og 4 for motorcykler) som omtalt ovenfor under pkt. V B, 2. DMR har påtaget sig at påse, at antallet ikke overskrides. Politimestrene indsender løbende oplysninger til rigspolitichefen om afholdte hastighedskonkurrencer, samt om løb, der har givet anledning til klager, ulempe m.v.

Rigspolitichefen sender hvert år i okotber måned indberetning til justitsministeriet om stedfundne løb.

Klager over politiets behandling af løbsansøgninger afgøres af justitsministeriet.

Politiet forelægger i tvivlstilfælde sager om løbsansøgninger for justitsministeriet.

IX. Ikrafttrædelse.

Cirkulæret træder i kraft den 1. juli 1985 og finder anvendelse på ansøgninger, der modtages af politiet efter denne dato. Samtidig ophæves justitsministeriets cirkulære nr. 67 af 19. april 1983.

Erik Ninn-Hansen

/B.O. Jespersen

Til poltiet

Redaktionel note
  • (* 1) Optaget i Juristforbundets færdselslovsamling.