Bekendtgørelse af protokol af 30. november 1972 om ændring af konventionen af 22. november 1928 angående internationale udstillinger (* 1)

Afsnit I

Definitioner og formål

Artikel 1

• 1) Som udstilling betragtes et arrangement som, uanset dets benævnelse, har som hovedformål at belære publikum ved at gøre status over de midler, som mennesket råder over til at tilfredsstille en civilisations krav, og ved at fremhæve de fremskridt, der er gjort eller perspektiverne for fremtiden indenfor en eller flere grene af den menneskelige virksomhed.
• 2) Udstillingen betragtes som international, når mere end een stat deltager deri.
• 3) Deltagerne i en international udstilling er på den ene side udstillerne fra de lande, der officielt er repræsenterede og grupperede i nationale afdelinger, på den anden side de internationale organisationer eller de udstillere, som er hjemmehørende i ikke officielt repræsenterede stater, og endelig de, som i henhold til udstillingsreglerne har ret til at drive anden virksomhed i særdeleshed koncessionhavere.

Artikel 2

Nærværende konvention kommer til anvendelse for alle internationale udstillinger med undtagelse af:

• a) Udstillinger af mindre end tre ugers varighed;
• b) Kunstudstillinger;
• c) Udstillinger af udpræget kommerciel karakter.

Artikel 3

• 1) Uanset det navn, som arrangørerne af en udstilling måtte give denne, skelner nærværende konvention mellem generelle udstillinger og specielle udstillinger.
• 2) En udstilling er generel, når den gør status over de midler, der er benyttet, og de fremskridt, som er gjort eller står foran virkeliggørelse inden for flere grene af den menneskelige virksomhed, således som det fastsættes ved den klassifikation, som formuleres i artikel 30, stk. 2 a) i nærværende konvention.
• 3) En udstilling betragtes som speciel, når den er helliget en bestemt gren af den menneskelige virksomhed, således som denne defineres i klassifikationen.

Afsnit II

Udstillingernes varighed og hyppighed

Artikel 4

• 1) en udstillings varighed må ikke overstige seks måneder.
• 2) en udstillings åbnings- og lukningsdatoer fastsættes ved dens indregistrering og kan ikke ændres undtagen i tilfælde af force majeure og med tilladelse fra Det Internationele Bureau for Udstillinger (herefter betegnet Bureau) som omtalt i afsnit V i nærværende konvention. Udstillingens samlede varighed må dog ikke overstige seks måneder.

Artikel 5

• 1) Hyppigheden af de i denne konvention omhandlede udstillinger afgøres på følgende måde:
• a) I en og samme stat skal der være mindst tyve år mellem to generelle udstillinger; et tidsrum på mindst fem år skal forløbe mellem en generel udstilling og en speciel udstilling;
• b) I forskellige stater skal der være mindst ti år mellem to generelle udstillinger;
• c) I en og samme stat skal der være mindst ti år mellem specielle udstillinger af samme art; et tidsrum på mindst fem år skal forløbe mellem to specielle udstillinger af forskellig art;
• d) I forskellige stater skal der være mindst fem år mellem to specielle udstillinger af samme art; et tidsrum på mindst to år skal forløbe mellem to specielle udstillinger af forskellig art.
• 2) Uanset bestemmelserne i ovennævnte stk. 1) kan Bureauet i medfør af de i artikel 28, 3) f), nævnte bestemmelser undtagelsesvis forkorte ovennævnte tidsintervaller, dels til fordel for specielle udstillinger, dels til fordel for generelle udstillinger organiseret i forskellige stater, indenfor en begrænsning på syv år.
• 3) De tidsrum, der skal gå mellem de indregistrerede udstillinger, regnes fra datoen for nævnte udstillingers åbning.

Afsnit III

Indregistrering

Artikel 6

• 1) Regeringen for en kontraherende part i det landområde, i hvilket en udstilling er planlagt (herefter betegnet som inviterende regering), skal tilstille Bureauet en ansøgning om indregistrering, idet den samtidig giver meddelelse om, hvilke lovgivningsmæssige, vedtægtsmæssige eller finansielle forholdsregler den forudser i anledning af denne udstilling. Regeringen for en ikke kontraherende stat, som måtte ønske at opnå indregistrering af en udstilling, kan på tilsvarende måde tilstille Bureauet en ansøgning på betingelse af, at den forpligter sig til hvad angår denne udstilling, at respektere de i afsnittene I, II, III og IV i nærværende konvention indeholdte bestemmelser samt de regler, der er foreskrevet for deres anvendelse.
• 2) Ansøgningen om indregistrering skal indgives af den regering, der varetager de internationale forbindelser i det område, hvor udstillingen er planlagt afholdt (herefter betegnet inviterende regering), selv i det tilfælde hvor regeringen ikke er arrangør af ustillingen.
• 3) På grundlag af sit obligatoriske reglement bestemmer Bureauet det tidligste tidspunkt for fastsættelse af datoen for en udstilling, og det seneste tidspunkt for deponering af indregistreringsansøgning; Bureauet angiver nærmere, hvilke dokumenter der skal vedlægges en sådan ansøgning. Det fastsætter ligeledes på grundlag af sit obligatoriske reglement størrelsen af det vederlag, der kræves for omkostninger i forbindelse med behandling af ansøgningen.
• 4) Indregistrering kan kun foretages, såfremt udstillingen opfylder de betingelser, som er fastsat ved nærværende konvention samt de reglementer, som Bureauet har opstillet.

Artikel 7

• 1) Når to eller flere stater indbyrdes konkurrerer om at opnå indregistrering af en udstilling og ikke indbyrdes kan komme til et forlig, skal de indbringe spørgsmålet for Bureauets generalforsamling, som træffer afgørelse under hensyntagen til de fremsatte betragtninger og især til særlige forhold af historisk eller moralsk natur, til den tid der er forløbet siden den sidste udstilling, og til antallet af de udstillinger, de konkurrerende stater allerede har organiseret.
• 2) Medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder, vil Bureauet fortrinsvis give sin tilslutning til en udstilling planlagt til afholdelse i en kontraherende parts landområde.

Artikel 8

Med undtagelse af det i artikel 4, stk. 2, omtalte tilfælde, vil en stat, der har opnået indregistrering af en udstilling, miste de til denne indregistrering knyttede rettigheder, dersom den ændrer den dato, som den havde anmeldt for udstillingens afholdelse. Hvis den påtænker at afholde udstillingen på et andet tidspunkt, skal den indgive en ny ansøgning og, hvis der måtte være anledning dertil, underkaste sig den i artikel 7 fastsatte fremgangsmåde vedrørende eventuel indbyrdes konkurrence.

Artikel 9

• 1) De kontraherende parter vil ikke give deres tilslutning og støtte, ej heller nogen form for tilskud til en udstilling, der ikke er indregistreret.
• 2) Det står de kontraherende parter fuldstændig frit ikke at deltage i en indregistreret udstilling.
• 3) Hver kontraherende part anvender alle de midler, som ifølge dens lovgivning forekommer den mest formålstjenlige til at modvirke arrangører af fiktive udstillinger, eller udstillinger, mod hvilke deltagerne svigagtigt tiltrækkes af usande løfter, annoncer eller reklamer.

Afsnit IV

Forpligtelser for arrangører af indregistrerede udstillinger og for

deltagende stater

Artikel 10

• 1) Den inviterende regering overvåger, at bestemmelserne i nærværende konvention og de foreskrevne reglementer for deres anvendelse overholdes.
• 2) Hvis denne regering ikke selv er arrangør af udstillingen, skal den juridiske person, som arrangerer den, være officielt anerkendt hertil af den regering, som står som garant for, at den juridiske person overholder forpligtelserne.

Artikel 11

• 1) Enhver indbydelse til at deltage i en udstilling, som måtte stiles til de kontraherende parter eller til ikke-medlemsstater, skal sendes ad diplomatisk vej af den inviterende stats regering til den inviterede stats regering for såvel denne selv som for andre fysiske eller juridiske personer, som henhører under dennes autoritet. Svarene skal tilgå den inviterende regering ad samme vej; det samme er tilfældet for ønsker om at deltage fremsat af fysiske eller juridiske ikke indbudte personer. I indbydelserne skal der tages hensyn til de tidsfrister, Bureauet har foreskrevet. Indbydelser til organisationer af international art tilsendes disse direkte.
• 2) Ingen kontraherende part kan organisere eller støtte deltagelse i en international udstilling, dersom ovennævnte indbydelser ikke er blevet fremsendt i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention.
• 3) De kontraherende parter forpligter sig til ikke at fremsende eller acceptere nogen form for indbydelse til at deltage i en udstilling, som måtte finde sted indenfor en kontraherende parts territorium eller indenfor en ikke-medlemsstats territorium, dersom det ikke i denne indbydelse er anført, at indregistrering er opnået i henhold til bestemmelserne i nærværende konvention.
• 4) Enhver kontraherende part kan anmode arrangørerne om at afstå fra at sende den andre indbydelser end dem, der er bestemt for dem selv. Den kan også afvise at videregive indbydelser eller ønsker om deltagelse fremsat af fysiske eller juridiske ikke indbudte personer.

Artikel 12

Den inviterende regering skal udnævne en generalkommissær for udstillingen, som det påhviler at repræsentere regeringen i ethvert anliggende omfattet af nærværende konvention og i alt, hvad angår udstillingen.

Artikel 13

Regeringen for hver stat, som deltager i en udstilling, skal udnævne en afdelingsgeneralsekretær, som skal repræsentere den overfor den inviterende regering. Afdelingsgeneralsekretæren alene er betroet arrangementet af hans stats udstilling. Han underretter udstillingens generalkommissær om sammensætningen af denne udstilling og overvåger, at udstillernes rettigheder og forpligtelser respekteres.

Artikel 14

• 1) I de tilfælde, hvor generelle udstillinger omfatter nationale pavilloner, opfører de deltagende regeringer deres pavilloner for egen regning. Ikke desto mindre kan arrangørerne af generelle udstillinger undtagelsesvis efter forud at have indhentet Bureauets godkendelse, anlægge områder, som er beregnet til udlejning til regeringer, der ikke selv har mulighed for at opføre pavilloner.
• 2) I specielle udstillinger påhviler det arrangørerne at opføre bygningerne.

Artikel 15

I generelle udstillinger er det ikke tilladt hverken den inviterende regering, de lokale myndigheder, eller udstillingsarrangørerne, at opkræve leje eller en forud fastsat ydelse for de arealer, der er tildelt de deltagende regeringer (med undtagelse af leje for de områder, der er anlagt ved dispensation som hjemlet i artikel 14, stk. 1). I de tilfælde, hvor der måtte kræves erlagt en afgift på fast ejendom, i henhold til den inviterende stats lovgivning, vil denne være at erlægge af arrangørerne. Kun for de ydelser, der reelt gives i overensstemmelse med det af Bureauet godkendte reglement, kan der kræves betaling.

Artikel 16

Toldbestemmelser for udstillingerne er fastsat i tillægget til nærværende konvention, hvoraf dette tillæg udgør en integrerende del.

Artikel 17

Kun afdelinger i en udstilling oprettet under ledelse af generalkommissærer udnævnt i overensstemmelse med artikel 13 af de deltagende landes regeringer, må betragtes som nationale afdelinger og følgelig benævnes som sådanne. En national afdeling omfatter alle statens udstillere, men ikke koncessionshaverne.

Artikel 18

• 1) På en udstilling kan der ikke, for at betegne en deltager eller en gruppe deltagere, benyttes en geografisk benævnelse, der refererer til en kontraherende part, uden tilladelse fra afdelingsgeneralkommissæren, som repræsenterer regeringen for nævnte part.
• 2) Dersom en kontraherende part ikke deltager i en udstilling, skal denne udstillings generalkommissær, for så vidt angår denne kontraherende part, overvåge, at den i det foregående stykke omtalte beskyttelse respekteres.

Artikel 19

• 1) De frembringelser, der udstilles i en deltagende stats nationale afdeling, skal stå i nær tilknytning til denne stat (for eksempel genstande, der har deres oprindelse i statens landområde eller frembringelser skabt af personer hjemmehørende i denne stat).
• 2) Dog kan der, med tilladelse fra generalkommissærerne fra de berørte andre stater, udstilles andre genstande eller produkter, forudsat de kun tjener til at komplettere udstillingen.
• 3) I tilfælde af uoverensstemmelser mellem de deltagende stater vedrørende de i stk. 1 og 2 omtalte tilfælde afgiver et kollegium bestående af afdelingsgeneralkommissærerne en voldgiftskendelse, fastsat ved flertalsbeslutning af de tilstedeværende kommissærer. Denne afgørelse er endelig.

Artikel 20

• 1) Med mindre der i den inviterende stats lovgivning findes modstående bestemmelser, kan der ikke tilstås noget monopol af nogen art, undtagen med hensyn til fælles faciliteter, og tilladelse skal gives af Bureauet ved indregistreringen. I så fald skal arrangørerne overholde følgende forpligtelser:
• a) Tilstedeværelsen af dette eller disse monopoler må angives i udstillingens almindelige reglement og i deltagelseskontrakten;
• b) Der skal tilsikres deltagerne adgang til brug af de monopoliserede faciliteter på de betingelser, der sædvanligvis anvendes i staten;
• c) I intet tilfælde må generalkommissærernes beføjelser i deres respektive afdelinger begrænses.
• 2) Udstillingens generalkommissær skal tage alle forholdsregler for at sikre, at de takster, der afkræves de deltagende stater, ikke er højere end de, der gælder for arrangørerne af udstillingen og under alle omstændigheder ikke overstiger de normale takster i området.

Artikel 21

Udstillingens generalkommissær skal tage alle mulige forholdsregler for at sikre, at offentlige faciliteter indenfor udstillingen fungerer effektivt.

Artikel 22

Den inviterende regering bestræber sig for at lette tilrettelæggelsen af staternes og deres statsborgeres deltagelse, især med hensyn til transporttakster samt adgangsbetingelser for personer og genstande.

Artikel 23

• 1) Udstillingens almindelige reglement skal angive, hvorvidt der, uafhængigt af de deltagelsescertifikater, som vil kunne udstedes, vil blive tildelt udstillere præmie eller ej. I tilfælde hvor præmietildeling måtte blive bestemt, kan denne tildeling begrænses til visse kategorier.
• 2) Før udstillingens åbning kan enhver deltager meddele at ville stå udenfor præmietildelingen.

Artikel 24

Det Internationale Bureau for Udstillinger omtalt i følgende afsnit kan opstille reglementer, der fastsætter de almindelige betingelser for juryens sammensætning og virksomhed, samt for hvorledes præmietildeling skal foregå.

Afsnit V

Institutionelle bestemmelser

Artikel 25

• 1) Der oprettes en international organisation, der betegnes som Det Internationale Bureau for Udstillinger. Dette skal overvåge og drage omsorg for nærværende konventions anvendelse. Dets medlemmer er de kontraherende parters regeringer. Bureauets sæde er i Paris.
• 2) Bureauet har status som juridisk person og især kompetence til at slutte kontrakter, til at købe og sælge løsøre og fast ejendom samt til at møde i retten.
• 3) Bureauet har kompetence til at slutte aftaler, især med hensyn til privilegier og immuniteter med stater og internationale organisationer vedrørende udøvelsen af de beføjelser, som nærværende konvention har tilkendt det.
• 4) Bureauet består af en generalforsamling, en formand, en eksekutivkomite, specialkommissioner og lige så mange næstformænd, som der er kommissioner, og et sekretariat under ledelse af en generalsekretær.

Artikel 26

Bureauets generalforsamling består af delegerede, udnævnt af de kontraherende parters regeringer i et antal af en til tre delegerede for hver part.

Artikel 27

Generalforsamlingen holder regelmæssige møder og kan endvidere afholde ekstraordinære møder. Den træffer afgørelse i alle spørgsmål, som ifølge nærværende konvention er henlagt til Bureauet, for hvilket den er højeste myndighed, og især i følgende spørgsmål:

• a) Drøfter, vedtager og offentliggører reglementer vedrørende indregistrering, klassifikation og tilrettelæggelse af internationale udstillinger samt vedrørende Bureauets virksomhed.

Indenfor dens kompetence ifølge nærværende konvention kan generalforsamlingen fastsætte obligatoriske reglementer. Den kan også fastsætte mønsterreglementer, der tjener som vejledning for tilrettelæggelse af udstillinger.

• b) Fastsætter budget, kontrollerer og godkender Bureauets regnskaber.
• c) Godkender generalsekretærens rapporter.
• d) Opretter kommissioner, som den anser for nyttige, udnævner medlemmerne af eksekutivkomiteen og de øvrige kommissioner, og fastsætter deres mandaters varighed.
• e) Godkender ethvert forslag til internationale aftaler som nævnt i artikel 25, stk. 3, i nærværende konvention.
• f) Vedtager de ændringsforslag som er nævnt i artikel 33.
• g) Udnævner generalsekretæren.

Artikel 28

• 1) Regeringen for hver kontraherende part råder, uden hensyn til antallet af dens delegerede, over een stemme i generalforsamlingen. Imidlertid vil stemmeretten blive suspenderet, såfremt de samlede bidrag, som den er Bureauet skyldig i henhold til efterfølgende artikel 32, overstiger summen af bidragene for det løbende og det forudgående år.
• 2) Generalforsamlingen kan træffe gyldig afgørelse, når antallet af de tilstedeværene stemmeberettigede delegationer udgør mindst to trediedele af antallet af de kontraherende parters stemmeberettigede. Såfremt dette beslutningsdygtige antal ikke er nået, skal generalforsamlingen indkaldes påny med samme dagsorden med mindst een måneds varsel. I dette tilfælde nedsættes det krævede beslutningsdygtige antal til halvdelen af antallet af de kontraherende stemmeberettigede parter.
• 3) Afgørelser træffes ved stemmeflerhed af de tilstedeværende delegationer, som afgiver deres stemme for eller imod. I følgende tilfælde kræves dog to trediedeles flertal:
• a) Vedtagelse af ændringsforslag til nærværende konvention;
• b) Fastsættelse og ændring af reglementerne;
• c) Vedtagelse af budgettet og godkendelse af størrelsen af de kontraherende parters årlige bidrag;
• d) Tilladelse til at ændre en udstillings åbnings- og lukningsdatoer på de i ovennævnte artikel 4 omhandlede betingelser;
• e) Indregistrering af en udstilling i en ikke medlemsstats landområde, i tilfælde af konkurrence med en udstilling i et af de kontraherende parters landområde;
• f) Forkortelse af de i nærværende konventions artikel 5 hjemlede tidsintervaller;
• g) Vedtagelse af forbehold overfor et ændringsforslag fremsat af en kontraherende part; det pågældende ændringsforslag skal, i overensstemmelse med artikel 33, vedtages med fire femtedeles flertal eller eenstemmigt, alt efter tilfældet;
• h) Godkendelse af ethvert forslag til internationale aftaler;
• i) Udnævnelse af generalsekretæren.

Artikel 29

• 1) Formanden vælges af generalforsamlingen ved hemmelig afstemning for en periode af to år blandt de delegerede for de kontraherende parters regeringer, men han repræsenterer ikke mere den stat, hvori han er borger under hans mandats varighed. Formanden kan genvælges.
• 2) Formanden indkalder til og leder generalforsamlingens møder samt overvåger, at Bureauet virker på tilfredsstillende måde. I formandens fravær udøves hans hverv af den næstformand, under hvilken eksekutivkomiteen sorterer, eller i mangel heraf, af en af de øvrige næstformænd, i den orden de er valgt.
• 3) Næstformændene vælges af generalforsamlingen blandt de delegerede for de kontraherende parters regeringer. Generalforsamlingen træffer ligeledes beslutning om arten og varigheden af deres mandat og bestemmer især hvilket hverv, de skal bestride.

Artikel 30

• 1) Eksekutivkomiteen består af regeringsdelegerede for tolv kontraherende parter, i et antal af een fra hver af disse.
• 2) Eksekutivkomiteen
• a) opstiller og ajourfører en klassifikation over de menneskelige aktiviteter, som er egnede til at forekomme i en udstilling;
• b) behandler alle ansøgninger om indregistrering af en udstilling og forelægger den med sin udtalelse til generalforsamlingens godkendelse;
• c) udfører de hverv, som er pålagt den af generalforsamlingen;
• d) kan udbede sig udtalelse fra de øvrige kommissioner.

Artikel 31

• 1) Generalsekretæren, der udnævnes i henhold til de i artikel 28 i nærværende konvention indeholdte bestemmelser, skal være statsborger hos en af de kontraherende parter.
• 2) Generalsekretæren har til opgave at lede Bureauets løbende forretninger i overensstemmelse med generalforsamlingens og eksekutivkomiteens instrukser. Generalsekretæren udarbejder budgetforslaget, fremlægger regnskaberne og forelægger generalforsamlingen rapporter om sin virksomhed. Generalsekretæren repræsenterer Bureauet, især i retssager.
• 3) Generalforsamlingen fastsatter generalsekretærens øvrige beføjelser og forpligtelser samt hans retsstilling.

Artikel 32

Bureauets årlige budget fastsættes af generalforsamlingen i overensstemmelse med de i artikel 28, stk. 3, fastsatte bestemmelser. I budgettet tages hensyn til Bureauets finansielle reserver, indtægter af enhver art, samt debitor og kreditor saldi overført fra foregående regnskabsår. Bureauets udgifter dækkes af disse midler og de bidrag, som de kontraherende parter yder i henhold til de andele, der påhviler dem i overensstemmelse med generalforsamlingens beslutninger.

Artikel 33

• 1) Enhver kontraherende part kan fremsætte ændringsforslag til nærværende konvention. Teksten til det pågældende forslag og de bagvedliggende begrundelser stiles til generalsekretæren, som snarest muligt gør de øvrige kontraherende parter bekendt hermed.
• 2) Det fremsatte ændringsforslag optages på dagsordenen for generalforsamlingens ordinære møde eller for et ekstraordinært møde, som skal afholdes mindst tre måneder efter den dato, hvor det blev fremsendt af generalsekretæren.
• 3) Ethvert af generalforsamlingen vedtaget ændringsforslag i overensstemmelse med de i det foregående stk. 2 og i artikel 28 fastsatte bestemmelser, forelægges samtlige kontraherende parter af Den franske Republiks regering til vedtagelse. Det træder i kraft med virkning overfor alle disse parter på den dato, hvor fire femtedele af dem har meddelt deres accept overfor Den franske Republiks regering. Som afvigelse fra ovennævnte bestemmelser, vil imidlertid ethvert ændringsforslag til nærværende stykke, til artikel 16 om toldbestemmelser, eller til det i nævnte artikel omtalte tillæg, først træde i kraft på den dato, hvor samtlige kontraherende parter har meddelt deres accept til Den franske Republiks regering.
• 4) Enhver kontraherende part, som ønsker at forsyne sin accept af et ændringsforslag med et forbehold, skal underette Bureauet om indholdet af det påtænkte forbehold. Generalforsamlingen træffer afgørelse om det pågældende forbeholds berettigelse. Generalforsamlingen skal give medhold i forbehold, som måtte sigte mod at beskytte erhvervet stilling med hensyn til udstillinger, og skal forkaste forbehold, hvis virkning måtte være at skabe priviligeret stilling. Såfremt der gives medhold i forbeholdet, skal den part, som havde taget dette, medregnes ved optællingen af de parter, som har godkendt ændringsforslaget, ved udregning af ovennævnte fire femtedeles flertal. Hvis forbeholdet forkastes, kan den part, som havde taget forbeholdet, vælge mellem forkastelse af ændringsforslaget eller dets godkendelse uden forbehold.
• 5) Når ændringsforslaget træder i kraft i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 3 i nærværende artikel, kan enhver kontraherende part, som måtte have nægtet dets vedtagelse, påberåbe sig, hvis den finder det for godt, bestemmelserne i nedennævnte artikel 37.

Artikel 34

• 1) Enhver tvist mellem to eller flere kontraherende parter vedrørende anvendelsen eller fortolkningen af nærværende konvention, som ikke kan afgøres af de myndigheder, der har beslutningsbeføjelser i overensstemmelse med nærværende konvention, vil blive gjort til genstand for forhandlinger mellem de uenige parter.
• 2) Såfremt disse forhandlinger ikke fører til enighed i løbet af kort tid, henvender den ene af parterne sig til Bureauets formand og anmoder ham om at udpege en forligsmand. Såfremt forligsmanden derefter ikke kan opnå de uenige parters tilslutning til en løsning, fastslår og afgrænser han i sin rapport til formanden arten og omfanget af tvisten.
• 3) Når en uoverensstemmelse således er konstateret, vil tvisten blive afgjort ved voldgift. Med henblik herpå fremsender en af parterne en begæring om voldgift til generalsekretæren, indenfor en frist af to måneder fra det tidspunkt, hvor rapporten er blevet bekendtgjort for de uenige parter, med angivelse af hvilken voldgiftsmand, den har valgt. Den anden eller de andre parter i tvisten skal, hver især, udpege deres respektive voldgiftsmand eller -mænd indenfor en frist af to måneder. I mangel heraf retter en af parterne henvendelse til formanden for Den internationale Domstol med anmodning om at udpege voldgiftsmanden eller -mændene.

Når flere parter optræder i fællesskab, betragtes de ved anvendelsen af bestemmelserne i det foregående stk. som een enkelt part. I tvivlsspørgsmål træffes afgørelsen af generalsekretæren.

Voldgiftsmændene vælger derefter en opmand. Dersom voldgiftsmændene ikke kan blive enige om dette valg indenfor en frist på to måneder, vil præsidenten for Den internationale Domstol, hvortil en af parterne retter henvendelse, træffe afgørelsen.

• 4) Voldgiftskollegiet afsiger sin kendelse ved flertal blandt sine medlemmer. Opmandens stemme er afgørende i tilfælde af stemmelighed. Denne voldgiftskendelse er gældende for alle uenige parter, endeligt og uden rekurs.
• 5) Enhver stat kan, ved underskrivelsen eller ratifikationen af nærværende konvention eller ved sin tiltrædelse af denne, fremsætte erklæring om, at den ikke anser sig for værende bundet af bestemmelserne i forannævnte stk. 3 og 4. De øvrige kontraherende parter vil ikke være bundet af de pågældende bestemmelser over for stater, som måtte have taget et sådant forbehold.
• 6) De kontraherende parter, som måtte have taget forbehold i overensstemmelse med bestemmelserne i det foregående stk., kan til enhver tid hæve dette forbehold ved notofikation herom til den regering, hvor konventionen er deponeret.

Artikel 35

Nærværende konvention er åben for tiltrædelse, på den ene side af enhver stat, som enten er medlem af De forenede Nationer, eller ikke medlem af De forenede Nationer, men som er part i Den internationale Domstols vedtægter, eller medlem af en af De forenede Nationers specielle institutioner, eller medlem af Den internationale Atomenergiorganisation, og på den anden side enhver anden stat, hvis tiltrædelse er godkendt ved to trediedeles flertal af de kontraherende stemmeberettigede parter i Bureauets generalforsamling. Tiltrædelsesinstrumenterne deponeres hos Den franske Republiks regering og træder i kraft på deponeringsdatoen.

Artikel 36

Den franske Republiks regering meddeler regeringerne for de stater, som er parter i nærværende konvention, samt Det Internationale Bureau for Udstillinger:

• a) ikrafttræden af ændringsforslag i henhold til artikel 33;
• b) tiltrædelser i henhold til artikel 35;
• c) opsigelser i henhold til artikel 37;
• d) forbehold taget i medfør artikel 34, stk. 5;
• e) konventionens eventuelle ophør.

Artikel 37

• 1) Enhver kontraherende part kan opsige nærværende konvention ved skriftlig meddelelse herom til Den franske Republiks regering.
• 2) Denne opsigelse træder i kraft et år efter modtagelsen af denne meddelelse.
• 3) Nærværende konvention bringes til ophør, dersom antallet af kontraherende parter bringes ned til et antal under syv, som følge af opsigelser.

Under forbehold af enhver aftale, som måtte blive truffet mellem de kontraherende parter med hensyn til opløsning af Bureauet, vil generalsekretæren få overdraget varetagelsen af afviklingen. Aktiverne vil være at fordele forholdsmæssigt mellem de kontraherende parter i henhold til de af dem ydede bidrag i den tid, de har været parter i nærværende konvention. Dersom der måtte være passiver, vil disse være at overtage af samme parter forholdsmæssigt efter de for det løbende regnskabsår fastsatte bidrag.

TILLÆG

til den i Paris den 22. november 1928 underskrevne konvention om internationale udstillinger, ændret og suppleret ved protokoller af 10. maj 1948, 16. novermber 1966 og 30. november 1972

TOLDBESTEMMELSER

for import af varer foretaget af deltagerne i internationale udstillinger

Artikel 1

Definitioner

Ved anvendelsen af nærværende tillæg forstås ved:

• a) »Importafgifter«, toldafgifter og alle andre skatter og afgifter opkrævet ved import eller i anledning af import, samt alle lokale forbrugsskatter og afgifter, som importerede varer belægges med, dog med undtagelse af afgifter og skatter, som begrænses til den omtrentlige omkostning for ydede tjenester, og som ikke udgør en indirekte beskyttelse af de nationale produkter, eller afgifter af fiskal karakter ved import;
• b) »Midlertidig import«, midlertidig import med told- og afgiftsfritagelse, uden importforbud eller importrestriktioner, forudsat genudførsel.

Artikel 2

Midlertidig import med told- og afgiftsfritagelse tilstås følgende:

• a) varer beregnet til at udstille eller til demonstration på udstillingen;
• b) varer beregnet til brug ved præsentation på udstillinger af udenlandske produkter, såsom
• I) varer, der er nødvenige ved demonstration af udstillede, udenlandske maskiner og apparater;
• II) byggematerialer, selv i uforarbejdet tilstand, materialer til dekoration og møblering, og elektrisk udstyr til udstillingens udenlandske pavilloner og stande, samt til de lokaler, der indrettes til afdelingsgeneralkommissæren for et deltagende udenlandsk land;
• III) værktøj, materiel brugt til konstruktionen og transportmidler, som er nødvendige for arbejdet ved udstillingen;
• IV) reklame -eller demonstrationsmateriale, der tydeligt er beregnet til at blive anvendt i reklameøjemed for udenlandske varer præsenteret på udstillingen, såsom lydoptagelser, film, lysbilleder, samt det for deres anvendelse nødvendige apparatur.
• c) Materiel - herunder tolkeanlæg, lydoptagelsesapparater og film af oplysende, videnskabelig eller kulturel karakter - bestemt til brug i anledning af udstillingen.

Artikel 3

De i artikel 2 i dette tillæg omtalte lempelser tilstås på betingelse af:

• a) at varerne kan identificeres ved deres genudførsel;
• b) at afdelingsgeneralkommissæren for det deltagende land garanterer, uden at stille depositum, for betalingen af told- og importafgifter, der pålægges de varer, som ikke vil blive genudført efter udstillingens lukning inden for de fastsatte tidsfrister. Andre garantier hjemlet ved det inviterende lands lovgivning kan anerkendes efter anmodning fra udstillerne (for eksempel det ved Konventionen vedrørende Toldsamarbejde af 6. december 1961 oprettede A.T.A. carnet;
• c) at toldmyndighederne i det land, hvori den midlertidige import finder sted, anser de i dette tillæg foreskrevne betingelser for opfyldt.

Artikel 4

Sålænge varerne indført under midlertidig told- og afgiftsfritagelse nyder fordel af de i nærværende tillæg fastsatte lempelser, og medmindre love og bestemmelser i landet for den midlertidige import tillader det, kan de pågældende varer ikke udlånes, udlejes eller benyttes mod vederlag, ej heller transporteres uden for udstillingsområdet. Varerne skal genudføres så hurtigt som muligt og senest tre måneder efter udstillingens lukning. Toldmyndighederne kan, når gyldige grunde taler herfor, forlænge denne periode indenfor de i landet for den midlertidige import foreskrevne grænser i love og bestemmelser.

Artikel 5

• a) Uanset den i artikel 4 pålagte forpligtelse til genudførsel, vil genudførsel ikke blive krævet for fordærvelige eller stærkt beskadigede varer eller varer af ringe værdi, forudsat de pågældende varer i overensstemmelse med toldmyndighedernes bestemmelse;
• I) er underkastet de for vedkommende vare gældende told- og importafgifter;

eller

• II) er overdraget vederlagsfrit til statskassen i landet for den midlertidige import;

eller

• III) er destrueret under offentlig kontrol, uden at dette medfører udgifter for statskassen i landet for den midlertidige import.

Forpligtelsen til genudførsel kommer imidlertid ikke til anvendelse for varer af enhver art, der er blevet destrueret efter andragende af afdelingsgeneralkommissæren, under offentlig kontrol, og uden at indebære udgifter for statskassen i landet for den midlertidige import.

• b) For varer, der nyder afgiftsfrihed ved midlertidig import, kan der gives tilladelse til anden anvendelse i stedet for genudførsel, og især kan de overgå til forbrug på det indenlandske marked, under forudsætning af at de betingelser og formaliteter overholdes, som de ville være underkastet i henhold til de i landet for den midlertidige import gældende love og bestemmelser, hvis disse varer var blevet indført direkte fra udlandet.

Artikel 6

Produkter frembragt under udstillingen på basis af midlertidigt importerede varer, ved demonstration af udstillede maskiner eller apparater, er underkastet de i artikel 4 og 5 i nærværende tillæg fastsatte bestemmelser, på samme måde som var de indført under midlertidig told- og afgiftsfritagelse under forbehold af bestemmelserne i efterfølgende artikel 7.

Artikel 7

Told afkræves ikke, importforbud og -restriktioner vil ikke blive pålagt, og dersom der er tilstået told- og afgiftsfritagelse ved midlertidig import, kræves ikke genudførsel i følgende tilfælde, forudsat at varernes samlede værdi og kvantum er rimelige efter importlandets toldmyndigheders opfattelse under hensyntagen til udstillingens art, til antallet af besøgende og til omfanget af udstillerens deltagelse.

• a) Små repræsentative prøver (med undtagelse af alkoholiske drikkevarer, tobak og brændstoffer) af de udstillede udenlandske varer, inklusive prøver af fødevarer og drikkevarer i den tilstand, hvori de er importeret eller fremstillet på udstillingen, på basis af varer importeret i uemballeret stand, forudsat:
• I) at det drejer sig om udenlandske produkter leveret uden vederlag, og som udelukkende tjener til gratis uddeling til publikum på udstillingen til anvendelse eller fortæring af de personer, de er blevet uddelt til;
• II) at disse produkter let lader sig identificere som værende prøver af reklamemæssig art kun repræsenterende en ubetydelig enkeltværdi;
• III) at de ikke egner sig til salg, og at de i påkommende tilfælde er emballeret i betydeligt mindre kvanta end varer i den allermindste emballage udbudt til salg i detailhandel;
• IV) at prøver af fødevarer og drikkevarer, som ikke uddeles emballeret i overensstemmelse med ovennævnte stk. III) nydes på udstillingen.
• b) Importerede prøver, som benyttes eller konsumeres af udstillingens jurymedlemmer til vurdering og bedømmelse af de udstillede genstande, under forudsætning af at der af afdelingens generalkommissær fremlægges en attest, som angiver arten og mængden af de brugte genstande under en sådan vurdering og en sådan bedømmelse.
• c) Varer, som importeres alene med henblik på demonstration, eller til demonstration af udstillede udenlandske maskiner og apparater, og som bliver brugt eller destrueret i forbindelse med disse demonstrationer.
• d) Tryksager, kataloger, prospekter, prislister, plakater, kalendere (illustrerede eller ikke illustrerede) og ikke indrammede fotografier, der tydeligt er beregnet til anvendelse i reklameøjemed for udenlandske varer på udstillingen, forudsat det drejer sig om udenlandske produkter, leveret vederlagsfrit, og som udelukkende benyttes til gratis uddeling blandt publikum på udstillingsstedet.

Artikel 8

Told afkræves ikke, importforbud og -restriktioner vil ikke blive pålagt, og dersom der er tilstået told- og afgiftsfritagelse ved midlertidig import, vil der ikke blive krævet genudførsel i følgende tilfælde:

• a) Produkter, som importeres og anvendes til opførelse, indretning, dekoration, levendegørelse og indretning af de udenlandske præsentationsomgivelser på udstillingen (maling, lak, tapet, flygtige vædsker, fyrværkeriartikler, frø eller planter osv.), der destrueres som følge af deres anvendelse;
• b) Kataloger, brochurer, plakater og andre officielle tryksager, illustrerede eller ikke illustrerede, som offentliggøres af de lande,der deltager i udstillingen;
• c) Kort, tegninger, sagsakter, arkiver, blanketter og andre dokumenter bestemt til at blive brugt som sådan på udstillingen.

Artikel 9

• a) Eftersyn og toldbehandling, såvel ved indførslen som ved udførslen, af varer som skal eller har været udstillet eller benyttet i en udstilling, foretages i alle tilfælde, hvor det er muligt og ønskeligt på selve udstillingsstedet.
• b) Enhver kontraherende part skal bestræbe sig på, i alle tilfælde hvor den anser det for nyttigt under hensyntagen til udstillingens omfang, at oprette et toldkontor i et rimeligt tidsrum på den i dens landområde afholdte udstilling.
• c) Genudførslen af varer, der nyder midlertidig told- og afgiftsfritagelse, kan ske ad een eller flere gange og gennem et hvilket som helst toldkontor for sådanne toldbehandlinger, også selvom dette er et andet end toldkontoret for importen, med mindre importøren, for at kunne drage fordel af en forenklet toldbehandling, forpligter sig til at genudføre varerne gennem toldkontoret for importen.

Artikel 10

Forannævnte bestemmelser stiller ingen hindringer i vejen for anvendelsen af:

• a) større lempelser end visse kontraherende parter yder eller måtte yde enten ved unilaterale bestemmelser eller i henhold til bilaterale eller multilaterale aftaler;
• b) nationale eller konventionelle bestemmelser af ikke toldmæssig art vedrørende udstillingens tilrettelæggelse;
• c) forbud og restriktioner som følge af nationale love og regler besluttet under hensyntagen til den offentlige moral eller orden, den offentlige sikkerhed, hygiejne- eller sundhedsvæsenet, eller under hensyntagen til veterinære eller plante-patologiske bestemmelser, eller som vedrører beskyttelse af patenter, varemærker, og ophavs- og reproduktionsrettigheder.

Artikel 11

Ved anvendelsen af nærværende tillæg kan landområderne for kontraherende parter, som danner en told- eller økonomisk union, betragtes som eet landområde.

UDFÆRDIGET I PARIS, den 30. november 1972.

• (Underskrifter)

REKOMMANDATION

Generalforsamlingen anbefaler, for produkter importeret af afdelingsgeneralkommissærerne til nedennævnte formål, at der ikke afkræves told, ej heller at der bliver pålagt importforbud eller -restriktioner, og dersom der er tilstået afgiftsfrihed ved midlertidig import, at der ikke vil blive krævet genudførsel, forudsat varernes samlede værdi og mængde er rimelige efter toldmyndighedernes opfattelse i det land, hvori de er indført, under hensyntagen til udstillingens art, til antallet af besøgende og til omfanget af udstillerens deltagelse:

• I) til deres personlige forbrug;
• II) til brug ved officielle modtagelser;
• III) for at blive tilbudt prominente gæster fra deres eget land, fra det arrangerende land eller fra tredieland.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos det franske udenrigsministerium den 20. marts 1975.

Konventionen trådte i medfør af artikel 3 i kraft den 9. juni 1980 for Danmark og følgende andre lande:

 

 Amerikas forenede Stater          Norge  

 Australien                        Rumænien  

 Belgien                           Schweiz  

 Den bjelorussiske socialistiske   De socialistiske Sovjetrepublikkers  

 Sovjetrepublik                    Union  

 Bulgarien                         Spanien  

 Canada                            Storbritannien  

 Finland                           Sverige  

 Frankrig                          Tjekkoslovakiet  

 Grækenland                        Tunesien  

 Italien                           Den tyske demokratiske Republik  

 Japan                             Forbundsrepublikken Tyskland  

 Marokko                           Den ukrainske socialistiske  

                                   Sovjetrepublik  

 Monaco                            Ungarn  

 Nederlandene                      Østrig