Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning til bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Vadehavet

Indledning

Denne vejledning knytter sig til bekendtgørelse nr. 135 af 17. februar 1998 om fredning og vildtreservat i Vadehavet. Vejledningen afløser Miljøministeriets vejledning af 8. juni 1994. Formålet med vejledningen er dels at redegøre for baggrunden for bekendtgørelsen, dels at orientere om hensigten med de enkelte bestemmelser. I vejledningen er endvidere medtaget en række bemærkninger om den fremtidige administration af bekendtgørelsen.

Baggrund for fredning

Det samlede Vadehav strækker sig fra Ho Bugt i nord, langs den tyske og hollandske Nordsøkyst til Den Helder i syd. Den danske del af Vadehavet udgør ca.1/10 af det samlede dansk-tysk-hollandske Vadehav, men udmærker sig ved at være den mest naturprægede del. Vadehavet er et af de vigtigste vådområder for vandfugle, der benytter den østatlantiske trækrute, og er således et værdifuldt fourageringsområde for mange tusinde vandfugle, der opholder sig her under trækket eller benytter området som yngle-, fældnings- og overvintringslokalitet. De vandfugle, der benytter Vadehavets ressourcer, yngler for størstedelens vedkommende i Nordskandinavien, Sibirien og Grønland. Samtidig er Vadehavet og forlandsområderne levesteder for mere end 500 arter af planter og dyr, hvoraf flere ikke forekommer andre steder i verden.

Vadehavet har desuden en særlig betydning som opvækstområde for Nordsøens bestand af tunger og rødspætter.

Allerede i 1939 blev dele af Vadehavet udlagt som vildtreservat (Jordsandreservatet og reservatet i Albuebugten ved Fanø). I 1979 fik hele Vadehavet i henhold til jagtloven status som vildtreservat. Ordningen blev revideret i 1984 ved bekendtgørelse af 5. juli 1984.

Den første fredningsbekendtgørelse for Vadehavet blev udstedt i 1982 i henhold til naturfredningsloven (nr. 162 af 21. april 1982) og revideret i 1985 (nr. 382 af 15. juli 1985). I 1992 blev fredning og vildtreservat samlet i een bekendtgørelse (nr. 619 af 26. juni 1992).

Med bekendtgørelsen om fredning og vildtreservat har man søgt at imødekomme nationale forpligtelser i relation til områdets udpegning som Ramsar-område og EF-fuglebeskyttelsesområde samt aftaler, der er en følge af det trilaterale samarbejde med Holland og Tyskland om beskyttelse af Vadehavet (se afsnit 12).

Formålet med revisionen af vadehavsbekendtgørelsen

Den væsentligste baggrund for en revision af bekendtgørelsen om fredning og vildtreservat i Vadehavet har været ønsket om at fastsætte blivende bestemmelser for jagt i vadehavsområdet. De fleste andre bestemmelser for Vadehavet, blandt andet vedrørende muslingefiskeri, er videreført med enkelte justeringer.

Traditionelt har muslingefiskeri i Vadehavet været begrænset, men i første halvdel af 1980'erne blev blåmuslingefiskeriet væsentligt intensiveret. Der blev derfor indledt forhandlinger mellem Miljøministeriet og Fiskeriministeriet om en regulering af muslingefiskeriet.

Jagten på vandfugle i Vadehavet har været grundigt debatteret i det trilaterale samarbejde. I forbindelse med regeringskonferencen i 1991 blev det besluttet, at jagten på trækfugle i hele Vadehavet, det vil sige i alle tre lande, gradvist skulle ophøre. På regeringskonferencen i 1994 blev det aftalt, hvordan denne afvikling skulle gennemføres i praksis. For Danmarks vedkommende resulterede en mere fleksibel holdning til jagten i, at der kunne gennemføres et udredningsarbejde og udarbejdes forslag til den fremtidige jagt i vadehavsområdet.

Det overordnede princip for en kraftig begrænsning af jagt på trækfugle i Vadehavet blev vedtaget på regeringskonferencen i 1997 i Stade.

Bestemmelser for den fremtidige jagt i vadehavsområdet er nu indarbejdet i bekendtgørelsen.

Herudover er der sket en række mindre ændringer i reguleringen af færdsel og sejlads. Der er blandt andet etableret et nyt beskyttelsesområde for sæler på den vestlige del af Langli Sand.

Ved bekendtgørelsens udformning er det forsøgt at undgå de mange henvisninger til anden regulering, hvilket har præget de tidligere bekendtgørelser. I stedet er det tanken med denne vejledning i et vist omfang at henvise til og uddybe den regulering, der gælder i henhold til anden lovgivning.

Skov- og Naturstyrelsen vil i samarbejde med Ribe og Sønderjyllands amter forsætte det hidtidige informationsarbejde og revidere de tidligere udsendte pjecer, kort og skilte.

Bemærkninger til bekendtgørelsens enkelte bestemmelser

1. Formål (§ 1)

Det fastslås som hidtil, at Vadehavets særlige betydning som naturområde må lægges til grund for den fremtidige administration af bekendtgørelsen. Det fremhæves, at ikke blot natur- og miljømæssige hensyn, herunder hensynet til beskyttelsen af vandfugle og sæler, men også kulturelle og landskabelige hensyn har vægt. Det er desuden fremhævet, at der ikke må foretages noget, der varigt ændrer Vadehavets naturlige miljø. For eksempel skal naturlige processer så vidt muligt kunne foregå uhindret, ligesom der ikke må indføres organismer, der er fremmede for Vadehavets økosystem jf. § 13, stk. 1, nr. 2. Det er også præciseret, at beskyttelsen skal afvejes overfor andre aktiviteter, blandt andet skal hensynet til den lokale befolknings sikkerhed tilgodeses.

Bekendtgørelsen skal desuden bidrage til opfyldelsen af Danmarks internationale forpligtelser med hensyn til beskyttelse af vådområder.

2. Afgrænsning af det fredede område

(§ 2 og bilag 1)

Bekendtgørelsen har hjemmel i både naturbeskyttelsesloven og lov om jagt og vildtforvaltning.

I henhold til naturbeskyttelseslovens § 51 kan der kun udstedes bekendtgørelse, der gælder for søterritoriet og statsejede arealer. En række af bestemmelserne gælder derfor kun for disse områder. Det er blandt andet regler om optagning af organismer på og i havbunden og om diverse foranstaltninger på søterritoriet.

Reglerne for færdsel og jagt gælder både på søterritoriet og statsejede arealer samt på tilgrænsende, private landarealer, der er omfattet af bekendtgørelsen.

Der opereres derfor i bekendtgørelsen med to områdeangivelser:

1. Reservatet' betegner hele det område, som bekendtgørelsen dækker, både søterritoriet og alle tilgrænsende landområder.

2. Søterritoriet' afgrænses af højeste, daglige vandstandslinie, men betegnelsen omfatter også højsande og flak samt de til enhver tid værende umatrikulerede, statsejede øer, slikgårde og opgrødearealer.

Ved afgrænsningen er fulgt det princip, at hele det danske søterritorium syd for Blåvandshuk omfattes af reservatordningen (se kortbilag 1 til bekendtgørelsen).

Mod Vesterhavet er det danske søterritoriums ydre begrænsning den linie, der i 3 sømiles afstand er udmålt, mod nord fra selve kystlinien (fra Blåvandshuk til Skalling Ende) og syd herfor fra den basislinie, der ved Kgl. anordning nr. 437 af 21. december 1966 er fastsat mellem Skalling Ende og den dansk-tyske grænse i Lister Dyb. Baggrunden for at medtage hele området ud til 3 sømilegrænsen er ønsket om at afstemme afgrænsningen med de kriterier (i dette tilfælde 6 m dybdekurven), der i Ramsar-konventionen er benyttet som afgrænsning af kystnære havområder.

2.1 Havne

Bekendtgørelsen fastsætter ikke bestemmelser for Esbjerg Havns og Rømø Havns søområder, jf. § 2, stk. 6. I disse områder er jagt forbudt og sejlads reguleret i henhold til Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 355 af 12. maj 1997 om standardreglement for overholdelse af orden i danske havne.

Oplysning om afgrænsningen af det søområde, der hører under en havn, vil normalt være angivet i »Den danske Havnelods«. Indenfor bekendtgørelsens område har Esbjerg Havn og Rømø Havn søområder.

Bekendtgørelsen forbyder ikke etablering af nye havne indenfor området, men med deklarationen fra regeringskonferencer om Vadehavet i 1991 (Esbjerg-deklarationen) og 1997 (Stade-deklarationen) har Danmark forpligtet sig til at undgå nye, endnu ikke godkendte planer om udvidelser eller større ændringer af havne- og industrianlæg i vadehavsområdet. Sådanne foranstaltninger bør i princippet kun tillades, hvis de udføres på land og under iagttagelse af strenge miljøkrav i henhold til gældende lovgivning.

I forbindelse med vedtagelsen af Esbjerg-deklarationen har Danmark gjort opmærksom på, at man her i landet fortolker bestemmelsen således, at den ikke er til hinder for den udvidelse af Esbjerg Havn, som der er taget højde for i regionplanen.

Også Danmarks forpligtelser efter EF-fuglebeskyttelsesdirektivet begrænser etablering af nye anlæg eller væsentlige udvidelser af blandt andet havne.

3. Færdsel (§§ 3-6)

Bekendtgørelsens kapitel om færdsel er en sammenskrivning af de væsentligste bestemmelser for færdsel, der var gældende efter de tre tidligere bekendtgørelser om fredning og vildtreservat i Vadehavet. Der er desuden indført færdselsbegrænsning på den sydvestlige del af Langli Sand af hensyn til en bestand af spættet sæl.

Færdselsbestemmelserne samt afgrænsningen af områder med færdselsforbud fremgår af bilag 1 og kortbilag 1, 2 og 5 til bekendtgørelsen.

3.1 Særligt vedrørende Langli samt området mellem Skallingen og Langli

I området mellem Skallingen og Langli samt på den vestlige del af Langli Sand er adgang ikke tilladt. På Langli og i en zone på 300 meter nord, øst og syd for øen er adgang tilladt i to sommermåneder fra 16. juli til 15. september (jf. § 3, stk. 1, nr. 1, § 6, nr. 4, bilag 1 samt kortbilag 2).

Disse færdselsbegrænsninger har til formål at bevare så uberørte naturforhold som muligt og især begrænse forstyrrelsen af sæler og fugle i yngleperioden samt i træk- og rasteperioder, hvor der er behov for fredfyldte opholdssteder. Det samlede område, der er omfattet af færdselsbegrænsningerne, udgør sammen med Skallingen et område af stor naturvidenskabelig betydning, idet der her siden 1930, med udgangspunkt fra Skallinglaboratoriet og andre forskningsinstitutioner, er gennemført omfattende naturvidenskabelige undersøgelser. Området har desuden væsentlig kulturhistorisk interesse.

Når man netop i dette område har ønsket at lade Vadehavets natur udvikle sig uden direkte påvirkninger af mennesker, skyldes det:

1. at landskabet repræsenterer næsten alle Vadehavets naturtyper samt, at området udmærker sig ved at udgøre en økologisk og naturgeografisk helhed;

2. at videnskabelige undersøgelser har været foretaget netop her i en meget lang årrække; og

3. at staten med henblik på en langsigtet naturbevarelse har erhvervet dets tilgrænsende landarealer Skallingen og Langli.

Området er foreløbig det eneste definerede, naturvidenskabelige referenceområde i hele Vadehavet. Esbjerg-deklarationen forudsætter, at der også i andre dele af Vadehavet udpeges lignende referenceområder. Denne målsætning er dog endnu ikke opfyldt.

3.2 Særligt vedrørende Margrethe-Kog m.m.

Margrethe-Kog ved Højer er fredet i henhold til Overfredningsnævnets afgørelse af 12. november 1985. Denne afgørelse giver offentligheden adgang til færdsel på to veje i kogens østlige område syd for Højer Kanal. Bortset fra denne adgangsmulighed er færdsel i henhold til reservatbekendtgørelsen ikke tilladt i kogen samt på det fremskudte dige med bærmeveje og banketter syd for Vidåslusen.

Reservatbekendtgørelsen giver dog mulighed for, at Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Sønderjyllands Amt kan fastsætte retningslinier for offentlighedens færdsel på det fremskudte dige inklusive bærmeveje. Det forudsættes, at åbning for offentlig færdsel på dige og bærmeveje ikke medfører væsentlige gener for fuglelivet i Saltvandssøen. Eventuelle retningslinier for offentlig færdsel indarbejdes i amtets regulativ for digeområdet.

Der er i 1997 iværksat et 2-årigt forsøg, der giver offentligheden mulighed for færdsel til fods i visse perioder af året ad den indre bærmevej mellem Vidåslusen og 2. digerampe. Forsøget bliver overvåget af Danmarks Miljøundersøgelser med henblik på at registrere eventuelle negative påvirkninger af fuglelivet i Saltvandssøen.

3.3 Øvrige reguleringer af adgang til visse områder på søterritoriet m.v.

Følgende andre områder på søterritoriet er omfattet af adgangsregulering, jf. § 3:

1. Trinden og Keldsand øst for Sønderho med opgrødearealer er lukket for færdsel.

2. Der gives mulighed for en fleksibel afgrænsning af et lukket reservatområde for sæler på Kore Sand syd for breddegraden 55 grader 14'N, således at der kan tages hensyn til, hvor sælerne faktisk opholder sig.

3. Højsande i Lister Dybs ydre del (Lammelæger), Jordsand inklusive en 800 meter zone af det omkringliggende flak samt vader vest for det fremskudte dige syd for Vidåslusen er lukket for færdsel.

3.4 Undtagelser fra adgangsforbudene

Der er en række undtagelser fra adgangsforbudene, jf. § 6. Undtagelserne giver den lokale befolkning mulighed for at færdes og arbejde i visse områder, ligesom myndighedernes færdsel i forbindelse med administration og tilsyn, herunder også militærets brug af områder i Vadehavet i forbindelse med øvelser er tilladt.

3.5 Motorkørsel m.v. (§ 4)

Der er ikke sket ændringer i den hidtidige regulering af motorkørsel.

Der er således forbud mod enhver form for motorkørsel eller anvendelse af køretøjer, der fremdrives med sejl, i hele reservatet. Sejldrevne køretøjer omfatter strandsejlere og køretøjer, der trækkes af en drage. Motorkørsel på offentlige veje, på vejene til parkeringspladser på Skallingen ved henholdsvis Vogterhuset og Højeknolde samt på Mandø Ebbevej og Låningsvej er undtaget fra bestemmelsen.

Det kan dog bestemmes, at motorkørsel skal være tilladt på nærmere afgrænsede områder langs vestkysten af Fanø og Rømø. Områderne omfatter statens strandarealer samt områder, der henregnes til søterritoriet, men som er tørre ved lavvande, og som traditionelt har været benyttet til kørsel i forbindelse med den offentlige færdsel langs stranden.

Beslutning herom træffes af Skov- og Naturstyrelsen, hvad angår statens arealer, og af vedkommende amt, kommune og politimester i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen for øvrige arealer, jf. § 4, stk. 2 og 3.

Motorkørsel vil endvidere være tilladt i forbindelse med godkendte entreprenøropgaver samt ved anvendelse af hjemlet ret til indsamling af drivtømmer og optagning af sand til eget forbrug.

Offentlige myndigheder kan i forbindelse med varetagelse af deres opgaver også anvende motorkøretøj.

4. Sejlads (§ 5)

Der kan i princippet sejles overalt i reservatet bortset fra de områder, der er pålagt adgangsforbud.

De få begrænsninger for sejlads er medtaget af hensyn til fugle og sæler, der opholder sig i de lavvandede områder eller på tørlagte flak.

Fritidssejladsen vil dog indirekte være reguleret ved, at der kun ganske få steder i Vadehavet er offentlig adgang til at sætte både i vandet. Da jagt i Vadehavet indenfor øerne desuden er forbudt, vil det mindske behovet for sejlads i området.

I hele reservatet gælder følgende sejladsbegrænsninger:

1. Sejlads er ikke tilladt i områder med adgangsforbud.

2. Sejlads med en hastighed på over 10 knob med motordrevet fartøj øst for basislinien er kun tilladt i afmærkede sejlløb gennem Lister Dyb, Knudedyb og Grådyb samt for færgesejladsen mellem Esbjerg og Fanø.

3. Sejlads er ikke tilladt med vandscootere, jetski, vandski, flerskrogsjoller og fartøjer, der fremdrives med luftpropel. Brug af vandski og flerskrogsjoller er dog tilladt i den afmærkede rende mellem Havneby og Lister Dyb.

4. Brætsejlads og sejlads med flerskrogsjoller er kun tilladt indenfor afgrænsede områder langs kysten sydøst for Blåvandshuk og på vestkysten af Fanø og Rømø samt i et begrænset område i Grådyb tidevandsområde ud for Hjerting i perioden fra 1. marts til 30. september (§ 5, stk. 3).

Langs kysten sydøst for Blåvandshuk samt på vestkysten af Fanø og Rømø må man af hensyn til de badendes sikkerhed kun sejle vinkelret på kysten med motorbåd, indenfor en afstand af 300 meter fra kysten (§ 5, stk. 5).

Sejlads med hydrofoilbåde og andre højhastighedsfartøjer m.v. til gods- og passagertransport er ikke reguleret i reservatbekendtgørelsen, idet sejlads med disse bådtyper kræver miljøgodkendelse i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 821 af 23. oktober 1997 om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter.

5. Jagt (§ 7)

Som nævnt i indledningen blev det på den 6. trilaterale regeringskonference i Esbjerg i 1991 besluttet, at al jagt på trækfugle i Vadehavet skal ophøre. Denne beslutning er modificeret på den 8. regeringskonference i Stade i 1997, således at et totalt jagtforbud indenfor de eksisterende beskyttede områder (reservater, nationalparker og lignende) kan gennemføres efter et fleksibelt princip under forudsætning af, at der inddrages økologisk lige så velegnede arealer i tilgrænsende områder. I Danmark er jagtreguleringerne i bekendtgørelsen baseret på en model, der tillader vandfuglejagt på visse forlandsarealer samt i farvandet vest for øerne efter særlige retningslinier mod, at der er inddraget større arealer som jagtfri områder på Skallingen og Rømø.

Jagtmulighederne i reservatet er beskrevet som undtagelsesbestemmelser fra et totalt jagtforbud på vandfugle.

Forlandsarealer langs den jyske vestkyst samt på Mandø og Rømø, hvor der kan drives jagt, er beskrevet i bekendtgørelsens bilag 2. Afgrænsningen af områderne mellem Tjæreborg og Ballum fremgår endvidere af kortbilag 3-5. Områderne er desuden indtegnet på matrikelkort. Kopi af disse kort kan rekvireres ved Skov- og Naturstyrelsen, Reservatsektionen, Ålholtvej 1, 6840 Oksbøl, tlf: 75 27 20 88.

I forbindelse med jagt fra opankret fartøj samt jagt ved vadning vest for den linie mellem øerne, som er nærmere beskrevet i § 7, stk. 3, nr. 3 samt vist i bekendtgørelsens kortbilag 1, er det tilladt at benytte motordrevet fartøj til eftersøgning og aflivning af nedskudt vildt.

6. Optagning af organismer på og i havbunden (§§ 8-10)

Efter en tidligere bekendtgørelse var maskinel optagning af hjertemuslinger forbudt. Der var imidlertid givet dispensation til forsøgsfiskeri til een muslingefisker med fartøj i det ydre Vadehav vest for linien mellem øerne. Blåmuslingefiskeri var indtil 1992 ikke reguleret i reservatet.

Som nævnt i indledningen blev blåmuslingefiskeriet i midten af 80'erne imidlertid væsentligt intensiveret, og man fandt derfor behov for at indføre en strammere regulering via fredning og fiskeriregulering.

Bestemmelserne i den foreliggende bekendtgørelse er med enkelte justeringer videreført fra 1992-bekendtgørelsen. Bestemmelserne er oprindeligt udformet i et samarbejde mellem Miljøministeriet og Fiskeriministeriet på den måde, at rammerne for fiskeriet blev fastsat i reservatbekendtgørelsen, mens administrationen af fiskeriet, tildeling af licenser m.v. foretages af Fiskeriministeriet (nu Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri) i henhold til Fiskeriministeriets lovgivning.

Med bestemmelserne imødekommes de beslutninger om begrænsninger af fiskeriet, som blev truffet i 1991 på regeringskonferencen i Esbjerg.

6.1 Blåmuslingefiskeri (§ 9)

Blåmuslingefiskeri er som udgangspunkt forbudt i reservatet. Fiskeri kan dog ske med tilladelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Bekendtgørelsen har lukket tre større områder for fiskeri: 1) i Ho Bugt, (bortset fra Hjerting Løb); 2) i Juvre Dyb tidevandsområde; og 3) i den sydlige del af Lister Dyb tidevandsområde. Det er tanken med disse »lavudnyttelsesområder«, at plante- og dyrelivet her skal kunne udfolde sig uforstyrret, samt at der kan sikres føderessourcer for vandfugle. Bekendtgørelsen fastsætter, at fiskeredskaber til muslingefiskeri skal være frakoblet ved eventuel sejlads gennem et lukket område.

Der er yderligere med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri aftalt følgende begrænsninger, som fremgår af ministeriets lovgivning:

1. at der højst kan gives 5 licenser til blåmuslingefiskeri,

2. at overtrædelse af forbudet mod sejlads med slæbewiren tilkoblet kan medføre fratagelse af licensen, og

3. at tilladelse til at fiske efter blåmuslinger kan suppleres med tilladelse til genudlægning af muslinger, der ikke opfylder mindstemålet, med henblik på senere opfiskning.

Tilladelse til eventuel genudlægning gives af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri efter aftale med Skov- og Naturstyrelsen. De nærmere vilkår for genudlægningen og opfiskningen fastsættes i tilladelsen. Det er således forudsat, at egentlige kulturbanker ikke kan etableres.

6.2 Hjertemuslingefiskeri (§ 10)

Erhvervsmæssigt hjertemuslingefiskeri er som udgangspunkt ligeledes forbudt. Fiskeri kan dog ske i tre afgrænsede områder i Grådyb tidevandsområde (se bilag 1, punkt 4 og kortbilag 6).

Der kan hvert år fiskes i alle tre områder. Der fastsættes for hver sæson en maksimumkvote for områderne baseret på en biologisk vurdering af muslingernes udbredelse og størrelse. Der vil lejlighedsvis med tilladelse fra Trafikministeriet, og såfremt det skønnes, at mængden af hjertemuslinger er tilstrækkelig stor, kunne fiskes indenfor Esbjerg Havns søområde.

Kvoten for de udpegede områder i Grådyb fastsættes af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Den forventes fastsat til en kvote på ikke over 1.000 - 3.000 tons pr. sæson.

En sæson går fra den 1. august til den 31. august og fra den 1. november til den 29. februar, og der må kun fiskes i dagtimerne.

Det er aftalt med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at der højst kan gives 2 licenser til hjertemuslingefiskeri pr. sæson.

Det bemærkes, at da områdernes afgrænsning kan variere på grund af de krav, som Trafikministeriet kan stille af hensyn til sejladssikkerheden, bør den endelige afgrænsning af områderne fremgå af hver enkelt tilladelse.

Licensordningen og udstedelsen af de enkelte tilladelser administreres af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

6.3 Andet fiskeri

Bortset fra ovennævnte regulering af maskinel optagning af organismer fra havbunden indeholder bekendtgørelsen ikke bestemmelser om begrænsning af fiskeri. Om fiskeri i øvrigt henvises til lov om saltvandsfiskeri.

7. Diverse foranstaltninger på søterritoriet (kapitel 5, §§ 11-13)

Kapitlet indeholder bestemmelser om anlægsarbejder (§ 11), optagning af sømaterialer, boring og sprængning i havbunden (§ 12) og forskellige fredningsbestemmelser (§ 13). Disse bestemmelser var også indeholdt i den tidligere bekendtgørelse.

En lang række andre aktiviteter belaster imidlertid miljøet eller påvirker på anden måde naturen i negativ retning, men reguleres i medfør af anden lovgivning. Det gælder blandt andet forurening, olie- og gasindvinding og luftfart.

I bekendtgørelsen er det bevidst tilstræbt i videst muligt omfang at undgå »dobbeltregulering« og henvisninger til anden lovgivning. Opremsningen af, hvad der forbydes med bekendtgørelsen, kan derfor virke summarisk. Bekendtgørelsens forbud skal imidlertid ses i sammenhæng med den regulering af forholdene, som sker efter anden lovgivning eller som følge af internationalt bindende aftaler, som også har til formål at beskytte naturen (se afsnit 12).

7.1 Anlægsarbejder m.v. (§ 11)

Statens højhedsret over søterritoriet administreres af Trafikministeriet. Dette vil i praksis sige, at anlægsarbejder i Vadehavet, som medfører terrænændringer, faste anlæg eller forlandsarbejder i hvert enkelt tilfælde kræver tilladelse fra Trafikministeriet.

Etablering og anvendelse af klappladser kræver tilladelse fra det pågældende amt. Indenfor EF-fuglebeskyttelsesområder eller områder med lavere vanddybde end 6 meter skal miljø- og energiministeren ved Skov- og Naturstyrelsen desuden i henhold til havmiljøloven give sit samtykke til etableringen og anvendelsen heraf.

Inden Trafikministeriet eller amtet træffer afgørelse, skal sagen forhandles med Skov- og Naturstyrelsen.

Bekendtgørelsen ændrer ikke denne kompetencefordeling.

7.2 Optagning af sømaterialer, boring og sprængning i havbunden (§ 12)

Optagning af sømaterialer er forbudt, medmindre det sker til reparation og forstærkning af diger med tilgrænsende forland, eller med henblik på mere veldefinerede opgaver i forbindelse med uddybning, vedligeholdelse eller omlægning af havne og sejlløb m.v.

I relation til optagning/indvinding til anlæg, reparation, forstærkning af diger med det tilgrænsende forland er det dog vigtigt at være opmærksom på, at der skal indhentes tilladelse efter råstofloven fra Skov- og Naturstyrelsen.

Ved uddybning, vedligeholdelse og omlægning af havne og sejlløb m.m. vil opgravningen/oprensningen derimod blive omfattet af en klaptilladelse fra det pågældende amt, såfremt materialerne skal bortskaffes ved klapning. Planlægges det at nyttiggøre de opgravede materialer som råstoffer, skal der forud indhentes en indvindingstilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen.

Boring og sprængning i havbunden er forbudt. Der er dermed lagt en væsentlig begrænsning på udnyttelse af eventuelle olie- og gasforekomster i det fredede område.

7.3 Diverse fredningsbestemmelser (§ 13)

I denne paragraf opregnes en række aktiviteter, som ikke må finde sted i det fredede område af hensyn til plante- og dyreliv samt til landskabelige og kulturhistoriske værdier.

Specielt om luftledninger kan nævnes, at udskiftning af eksisterende luftledninger og dertil hørende master kan ske uden tilladelse efter bekendtgørelsen.

7.4 Grøbling og afbrænding af flodskarn

Grøbling er i et vist omfang nødvendig af hensyn til beskyttelsen af diger. Indsamling og afbrænding af flodskarn kan ikke i praksis begrænses til at skulle findes sted inden 1. april, selv om det af hensyn til ynglende fugle vil være det mest hensigtsmæssige.

Der er således ikke indarbejdet bestemmelser herom i bekendtgørelsen, men det henstilles til digelagene, andre private lodsejere, Strukturdirektoratet og Kystinspektoratet at foretage indsamling og afbrænding af flodskarn samt grøbling under størst mulig hensyntagen til fuglelivet og gerne i samråd med Skov- og Naturstyrelsen eller med amterne, for så vidt angår arealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.

8. Dispensation og bemyndigelse (§ 14)

Skov- og Naturstyrelsen kan efter § 14, stk. 1 dispensere fra bestemmelserne i §§ 3-5, 7-8, 10 og 12-13 om færdsel, jagt, optagning af organismer på og i havbunden, optagning af sømaterialer, boring og sprængning i havbunden samt diverse fredningsbestemmelser. Inden der gives dispensation, skal der forhandles med berørte myndigheder og specielt, hvad angår jagten på landarealer, desuden med berørte lodsejere.

Med hensyn til muslingefiskeri indeholder den nye bekendtgørelse mulighed for at dispensere fra bestemmelserne om hjertemuslingefiskeri, hvad angår tidspunkt på dagen samt periode. Intentionerne med bestemmelserne om muslingefiskeri er imidlertid at fastlægge det maksimale niveau, som fiskeriet kan have, uden at beskyttelsen af bundflora og -fauna og fugle tilsidesættes. Eventuel dispensation vil derfor kun forventes givet i forbindelse med forsøgsfiskeri som led i videnskabelige undersøgelser.

Afgørelser om dispensation fra bestemmelserne er endelige.

9. Tilsyn (§ 15)

Skov- og Naturstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af reglerne i bekendtgørelsen. Tilsynet med overholdelsen af reglerne vedrørende erhvervsmæssig optagning af muslinger føres dog af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvor andre myndigheder har ansvaret for tilsynet, skal det ske i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen.

Skov- og Naturstyrelsen kan træffe aftale med Ribe og Sønderjyllands amter og andre myndigheder om, at opgaver i forbindelse med tilsynet varetages af disse. Det anfægter dog ikke de private regler, der måtte gælde i området.

10. Rådgivende udvalg

I forbindelse med vedtagelsen af bekendtgørelsen fra 1992 blev det besluttet at nedsætte et Rådgivende Udvalg for Vadehavet.

Udvalget havde til opgave at følge og vurdere udviklingen i vadehavsområdet. På baggrund heraf har udvalget rådgivet ministeren forud for de seneste to regeringskonferencer i det trilaterale vadehavssamarbejde mellem Danmark, Holland og Tyskland.

Udvalget har desuden rådgivet om praktiske forhold vedrørende Vadehavet. Det skal især fremhæves, at rådet aktivt har medvirket ved udarbejdelsen af planen for den fremtidige jagt i Vadehavet.

Udvalget blev bredt sammensat af repræsentanter fra både grønne organisationer, friluftsorganisationer, foreninger med erhvervsmæssige interesser, digelag og myndigheder.

Det væsentligste formål med udvalgets nedsættelse var et udtalt behov for at forbedre dialogen mellem de lokale beboere, brugerne af området og myndighederne.

Det må erkendes, at samfundsudviklingen går i retning af en mere intensiv udnyttelse af Vadehavets ressourcer, og at der til stadighed vil være behov for at regulere menneskets aktiviteter i området. Både hvad angår eventuelle nye reguleringer og med hensyn til den daglige administration af området, er det derfor vigtigt med en god kontakt til den lokale befolkning, som sidder inde med viden og interesse for området, som kan være til stor nytte for områdets forvaltning.

I løbet af perioden siden Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet blev nedsat i 1993, har amterne styrket deres fælles engagement i Vadehavet. Dette har resulteret i, at amterne har etableret et fælles vadehavssekretariat med det formål at koordinere den regionale indsats. Samtidig har både kommuner og organisationer slået til lyd for, at flest mulige beslutninger om Vadehavets fremtidige forvaltning bør tages lokalt. Miljø- og energiministeren har imødekommet dette ønske og som konsekvens heraf besluttet at nedlægge Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet i forventning om, at amterne til gengæld etablerer et regionalt Vadehavsråd, hvor Miljø- og Energiministeriet ved Skov- og Naturstyrelsen bliver repræsenteret.

11. Ikrafttræden (§ 17)

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1998.

Ved bekendtgørelsens ikrafttræden bliver den tidligere bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Vadehavet med senere ændringer ophævet.

12. Anden relevant lovgivning og internationalt bindende aftaler

Som berørt tidligere er vadehavsområdet omfattet af flere sæt reguleringer. Der er dels den regulering, der gælder specielt for Vadehavet i medfør af bekendtgørelsen, dels bestemmelser om natur- og miljøbeskyttelse, råstofindvinding, fiskeri m.m. i medfør af anden lovgivning. Reservatbekendtgørelsen skal derfor ses som et supplement til den samlede beskyttelse af Vadehavets miljø.

Nedenfor er nævnt de vigtigste love og bekendtgørelser, der vedrører natur- og miljøbeskyttelsen i vadehavsområdet.

Endvidere er der en liste over de vigtigste internationalt bindende aftaler af betydning for vadehavsområdet.

12.1 Dansk lovgivning

Lov om naturbeskyttelse (lovbekendtgørelse nr. 835 af 1. november 1997).

Lov om jagt og vildtforvaltning (lovbekendtgørelse nr. 114 af 28. januar 1997).

Lov om saltvandsfiskeri (lovbekendtgørelse nr. 798 af 29. september 1993).

Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 656 af 19. september 1990 om fiskeri efter samt landing af blåmuslinger og hjertemuslinger i Vadehavet, med senere ændringer.

Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 21. august 1987 om regulering af trawlfiskeriet efter hesterejer ved den jyske vestkyst.

Lov om råstoffer (lovbekendtgørelse nr. 569 af 30. juni 1997).

Lov om beskyttelse af havmiljøet (nr. 476 af 30. juni 1993) med senere ændringer.

Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 984 af 5. december 1994 om forbud mod efterforskning og indvinding af råstoffer fra havbunden i EF-fuglebeskyttelsesområder og i Ramsarområder.

Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 1166 af 16. december 1996 om miljømæssig vurdering af råstofindvinding på havbunden (VVM).

Trafikministeriets bekendtgørelse om flyvning over naturfølsomme områder (BL 7-16).

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 611 af 4. juli 1994 om regulering af sejlads med vandscootere m.v.

Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 821 af 23. oktober 1997 om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter.

Ministeriet for offentlige arbejders bekendtgørelse nr. 44 af 12. februar 1951 om forbud mod sejlads i farvandet ved Rømødæmningen. Bekendtgørelsen indeholder tillige visse bestemmelser om fiskeri.

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 25. maj 1994 om afgrænsning og administration af EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder.

Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 355 af 12. maj 1997 om standardreglement for overholdelse af orden i danske havne.

Overfredningsnævnets afgørelse af 12. november 1985 om fredning af Margrethe-Kog i Højer kommune, Sønderjyllands Amt.

12.2 Internationalt bindende aftaler

Ramsar-konventionen af 2. februar 1971 om vådområder af international betydning, navnlig som levesteder for vandfugle jf. bekendtgørelse nr. 26 af 24. april 1978.

EF-fuglebeskyttelsesdirektiv af 2. april 1979 (Rådets direktiv 79/409/EØF) med senere ændringer om beskyttelse af vilde fugle.

Afgrænsningen af Vadehavet som Ramsar-område og EF-fuglebeskyttelsesområde er sammenfaldende og omfatter ikke alene selve Vadehavet (med undtagelse af indsejlingen til Esbjerg Havn fra Vesterhavet), men også visse tilstødende landarealer, inddigede områder, Varde Å-dal, Skallingen samt klit- og marskområder på vadehavsøerne.

EF-naturbeskyttelsesdirektiv - »habitatdirektivet« - af 21. maj 1992 (Rådets direktiv (92/43/EØF) om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.

Fælles erklæring om beskyttelse af Vadehavet af 9. december 1982, underskrevet af den danske, tyske og hollandske regering. Denne erklæring følges op af regeringskonferencer, der normalt afholdes hvert tredje år. Her drøftes udviklingen i Vadehavet, og der tages nye initiativer med henblik på at sikre en bæredygtig balance mellem benyttelse og beskyttelse.

Af særlig betydning for den foreliggende bekendtgørelse er de trilaterale regeringskonferencer, der blev afholdt henholdsvis i 1991 i Esbjerg, i 1994 i Leeuwarden og i 1997 i Stade. Her styrkede og udvidede man grundlaget for det fremtidige trilaterale samarbejde ved at fastsætte fælles mål for udviklingen i området samt fælles vejledende principper for arbejdet henimod disse mål. Den fælles målsætning er nedfældet i ministerdeklarationen fra mødet i 1991 (Esbjerg-deklarationen). På regeringskonferencen i 1997 enedes de tre landes miljøministre om indholdet af en fælles forvaltningsplan for vadehavsområdet.

Bonn-konventionen af 23. juni 1979 om beskyttelse af vandrende arter af vilde dyr.

Bern-konventionen af 19. september 1979 om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder.

Officielle noter

Ingen