Dokumentets indarbejdede forskrifter
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Lovens anvendelsesområde

Kapitel 2   Uddannelser

Kapitel 3   Styrelsesbestemmelser

Kapitel 4   Økonomiske forhold

Kapitel 5   Ændringer i universitetets status

Kapitel 6   Forskellige bestemmelser

Kapitel 7   Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven)1)

Herved bekendtgøres lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 985 af 21. oktober 2009, med de ændringer, der følger af lov nr. 728 af 25. juni 2010.

Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 34 træder i kraft efter ministeren for videnskab, teknologi og udviklings nærmere bestemmelse, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 538 af 12. juni 2009 om ændring af universitetsloven. (Tildeling af dansk eksamensbevis for visse uddannelser i udlandet, fleksible fripladser og stipendier m.v.), der gengives i bekendtgørelsens slutning.

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1. Loven gælder for universiteter under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Stk. 2. Universiteter er selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning under tilsyn af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.

Formål

§ 2. Universitetet har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for sine fagområder. Universitetet skal sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning og uddannelse, foretage en løbende strategisk udvælgelse, prioritering og udvikling af sine forsknings- og uddannelsesmæssige fagområder og udbrede kendskab til videnskabens metoder og resultater.

Stk. 2. Universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik.

Stk. 3. Universitetet skal samarbejde med det omgivende samfund og bidrage til udvikling af det internationale samarbejde. Universitetets forsknings- og uddannelsesresultater skal bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet. Universitetet skal som central viden- og kulturbærende institution udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat.

Stk. 4. Universitetet kan med grundlag i sin forskning udføre opgaver for en minister efter aftale med denne, jf. dog § 33, stk. 2.

Stk. 5. Universitetet skal medvirke til at sikre, at den nyeste viden inden for relevante fagområder gøres tilgængelig for videregående uddannelse uden forskning.

Kapitel 2

Uddannelser

§ 3. Universitetet beslutter, hvilke forskningsbaserede uddannelser det vil udbyde inden for sine fagområder. Universitetets udbud efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 5, stk. 1, skal godkendes af Akkrediteringsrådet, jf. lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan dispensere fra kravet om godkendelse efter 2. pkt., hvis der er tale om en uddannelse, der udbydes som led i EU-studieprogrammer om Erasmus Mundus.

Stk. 2. Hvis en eksisterende uddannelse på et universitet ikke godkendes eller godkendelsen bortfalder, jf. § 10 i lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser, kan det pågældende universitet ikke optage studerende på uddannelsen. Ministeren fastsætter en plan for, hvordan allerede optagne studerende på uddannelser nævnt i 1. pkt. kan færdiggøre deres uddannelsesforløb. Ministeren kan i den forbindelse pålægge andre universiteter at optage disse studerende eller at overtage ansvaret for uddannelsesforløbet på det pågældende universitet.

Stk. 3. Universitetets uddannelser efter stk. 1 kan alene udbydes i Danmark, jf. dog stk. 4, 5, 7, 9 og 10.

Stk. 4. Universitetet kan tilbyde studerende som et individuelt valg og som et alternativ til at gennemføre en uddannelse i Danmark at gennemføre dele af uddannelsen ved et eller flere udenlandske universiteter efter aftale mellem de pågældende universiteter om gensidig udveksling.

Stk. 5. Universitetet kan i særlige tilfælde udbyde en uddannelse, hvor dele af uddannelsen ikke kan gennemføres i Danmark, men skal gennemføres ved et eller flere udenlandske universiteter efter aftale mellem de pågældende universiteter om gensidig udveksling (fællesuddannelse). Hvis der ikke er mulighed for gensidig udveksling, kan universitetet tillige i særlige tilfælde henlægge dele af en uddannelse til et universitet i udlandet (udlagt undervisning).

Stk. 6. Studerende, der er under uddannelse i medfør af stk. 4 og 5, følger, mens de er indskrevet på det udenlandske universitet, reglerne for det pågældende universitet og ikke reglerne fastsat i medfør af denne lov.

Stk. 7. Universitetet kan i samarbejde med udenlandske universiteter udbyde uddannelser efter § 4, stk. 1, nr. 2, som led i EU-studieprogrammer om Erasmus Mundus, hvor uddannelsens enkelte dele gennemføres ved universitetet og ved et eller flere af de udenlandske universiteter efter aftale mellem de pågældende universiteter.

Stk. 8. Aftalen efter stk. 7 skal indeholde bestemmelser om, at den enkelte studerende skal være optaget på uddannelsen ved et af de deltagende universiteter. Studerende, der er optaget ved det danske universitet, er i perioden, hvor de er indskrevet på et udenlandsk universitet, omfattet af reglerne for det udenlandske universitet, herunder om eventuel deltagerbetaling, og ikke af regler fastsat i medfør af denne lov. Studerende, der er optaget ved et udenlandsk universitet, er i den periode, hvor de er indskrevet ved det danske universitet, omfattet af regler fastsat i medfør af denne lov, herunder om eventuel deltagerbetaling.

Stk. 9. Ministeren kan efter ansøgning fra et dansk universitet godkende, at en af universitetets uddannelser kan udbydes af et eller flere universiteter i udlandet. Ministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne for godkendelsen.

Stk. 10. Universitetet kan udbyde uddannelser efter stk. 1 uden for Danmark efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed, jf. dog stk. 11.

Stk. 11. Ministeren kan fastsætte regler om,

1) at universitetet kan udstede eksamensbevis til studerende, der har gennemført dele af deres uddannelse ved universitetet uden at have været optaget på den pågældende uddannelse, når det sker som led i en aftale efter stk. 4, stk. 5, 1. pkt., og stk. 7,

2) at universitetet kan udstede eksamensbevis til studerende, som i udlandet har gennemført en uddannelse, der er godkendt i medfør af stk. 9, og

3) at universitetet kan udstede eksamensbevis til studerende, som i udlandet har gennemført en uddannelse udbudt i medfør af stk. 10.

Stk. 12. Ministeren fastsætter nærmere regler for udbud og gennemførelse af uddannelsen efter stk. 4, 5, 7 og 9 og for udstedelse af eksamensbevis efter stk. 10 og 11. Ministeren kan i regler fastsat i medfør af 1. pkt. fravige bestemmelserne i § 13 a, § 17, stk. 4, § 18, stk. 5 og 6, og § 34, stk. 1.

§ 4. Universitetet kan udbyde følgende forskningsbaserede heltidsuddannelser, som er selvstændige, afrundede uddannelsesforløb:

1) Bacheloruddannelse på 180 ECTS-point.

2) Kandidatuddannelse på 120 ECTS-point.

3) Ph.d.-uddannelse på 180 ECTS-point.

Stk. 2. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier.

Stk. 3. Ministeren kan undtagelsesvis fravige de i stk. 1 nævnte point, når særlige forhold betinger dette.

Stk. 4. Universiteterne kan indskrive studerende sideløbende på kandidat- og ph.d.-uddannelsen, jf. stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 5. Ministeren kan fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til uddannelserne.

§ 5. Universitetet kan som deltidsuddannelse udbyde følgende forskningsbaserede uddannelsesaktiviteter:

1) Masteruddannelse.

2) Anden efter- og videreuddannelse.

3) Supplerende uddannelsesaktivitet med henblik på at opfylde adgangskrav på kandidatuddannelse.

Stk. 2. Et universitets udbud af deltidsuddannelse kan desuden omfatte alle de uddannelser, som universitetet er godkendt til at udbyde på heltid, enkeltfag fra disse samt fagspecifikke kurser.

§ 6. Universitetet kan inden for sine fagområder tildele bachelorgraden, kandidatgraden, ph.d.-graden og doktorgraden. Desuden kan universitetet tildele mastergraden.

Stk. 2. Ministeren fastsætter regler om erhvervelse af doktorgraden.

§ 7. Universitetet kan efter godkendelse af en anden minister udbyde uddannelse efter regler fastsat af denne.

§ 8. Ministeren fastsætter generelle regler om uddannelse, herunder prøver, eksaminer og censur, jf. §§ 4 og 5, om titler, som er knyttet til uddannelse, jf. § 6, og om adgang til og optagelse på uddannelse. Ministeren fastsætter nærmere regler om klage over afgørelser i forbindelse med prøver og eksaminer, herunder om, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at danske prøver og eksaminer kan afholdes i udlandet, eventuelt på særlige vilkår. Ministeren kan fastsætte regler herom og kan i den forbindelse fastsætte, at udgifterne ved afholdelsen helt eller delvis påhviler det danske universitet eller den studerende.

§ 8 a. Ministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation mellem universitetet og indskrevne studerende, herunder ph.d.-studerende, og ansøgere til universitetets uddannelser helt eller delvis skal ske elektronisk.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at studerendes evalueringer af undervisningen skal offentliggøres på universitetets hjemmeside.

§ 9. Universitetet tilbyder studerende vejledning under uddannelsesforløb om uddannelsen og efterfølgende beskæftigelsesmuligheder.

Stk. 2. Universitetet har pligt til at give studerende, der er blevet forsinket i forhold til den normerede studietid, særlig vejledning med henblik på, at de fortsætter deres uddannelse.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om vejledning efter stk. 1. Ministeren fastsætter endvidere regler om, hvornår universitetet skal tilbyde vejledning efter stk. 2, og om omfanget heraf.

Kapitel 3

Styrelsesbestemmelser

Bestyrelsen

§ 10. Bestyrelsen er øverste myndighed for universitetet. Bestyrelsen varetager universitetets interesser som uddannelses- og forskningsinstitution og fastlægger retningslinjer for dets organisation, langsigtede virksomhed og udvikling.

Stk. 2. Der skal i størst muligt omfang være åbenhed om bestyrelsens arbejde.

Stk. 3. Bestyrelsen skal forvalte universitetets midler sådan, at de bliver til størst mulig gavn for universitetets formål.

Stk. 4. Bestyrelsesformanden disponerer over fast ejendom sammen med et medlem af bestyrelsen.

Stk. 5. Bestyrelsen godkender efter indstilling fra rektor universitetets budget, herunder fordeling af de samlede ressourcer og principperne for ressourcernes anvendelse, og underskriver regnskabet.

Stk. 6. Bestyrelsen udarbejder universitetets vedtægt og ændringer heri, som godkendes af ministeren.

Stk. 7. Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor og ansætter og afskediger efter indstilling fra rektor universitetets øvrige øverste ledelse.

Stk. 8. Bestyrelsen indgår udviklingskontrakt med ministeren om universitetets samlede virksomhed.

Stk. 9. Bestyrelsen indgår aftale om varetagelse af opgaver efter § 2, stk. 4, og nye aftaler om opgavevaretagelse efter § 7 med vedkommende minister.

Stk. 10. Bestyrelsen har ikke kompetence i enkeltsager vedrørende universitetets øvrige ansatte, jf. stk. 7, eller vedrørende studerende.

Stk. 11. Den nærmere regulering om åbenhed om bestyrelsens arbejde efter stk. 2 fastsættes i vedtægten. Endvidere fastsættes de nærmere regler for ansættelses- og afskedigelsesproceduren efter stk. 7 i vedtægten. Ansættelsesproceduren skal sikre, at rektor har faglig og ledelsesmæssig legitimitet.

§ 11. Bestyrelsen er over for ministeren ansvarlig for universitetets virke, herunder forvaltningen af universitetets samlede ressourcer.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om berigtigelse af retsstridige forhold, kan ministeren pålægge bestyrelsen at træde tilbage, således at en ny bestyrelse nedsættes.

Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer universitetets videreførelse i fare, kan ministeren pålægge bestyrelsen straks at træde tilbage og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil en ny bestyrelse er nedsat.

Stk. 4. Bestyrelsen eller ministeren kan beslutte at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, rektor, eventuelle revisorer eller andre i anledning af tab, som er påført universitetet.

Stk. 5. Bestyrelsen bemyndiges til at tegne sædvanlig bestyrelsesansvarsforsikring.

§ 12. Bestyrelsen sammensættes af udefrakommende medlemmer og af medlemmer, der repræsenterer universitetets videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, det teknisk-administrative personale og de studerende. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmerne er udefrakommende. Bestyrelsen vælger en formand blandt de medlemmer, der er udefrakommende.

Stk. 2. Bestyrelsens sammensætning skal afspejle universitetets samlede opgaver. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen bidrage til at fremme universitetets strategiske virke med deres erfaring og indsigt i uddannelse, forskning, videnformidling, videnudveksling og universitetets opgaveområder efter § 2, stk. 4.

Stk. 3. De udefrakommende medlemmer udpeges i deres personlige egenskab og udpeges for en periode på 4 år. Ved et medlems varige forfald inden periodens udløb kan et nyt medlem udpeges for den resterende periode. Genudpegning kan finde sted én gang. De udefrakommende medlemmer skal desuden have erfaring med ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber.

Stk. 4. De øvrige medlemmer skal vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, det teknisk-administrative personale og de studerende. Mindst to af medlemmerne skal være repræsentanter for de studerende. Repræsentanter for universitetets videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, og for det teknisk-administrative personale er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.

Stk. 5. De nærmere regler om nedsættelse af bestyrelsen efter stk. 1-4 fastsættes i vedtægten.

§ 13. Universitetet kan nedsætte et repræsentantskab, der sammensættes af udefrakommende medlemmer.

Stk. 2. Repræsentantskabet drøfter på det overordnede niveau universitetets forskning, uddannelse og øvrige virksomhed og afgiver udtalelse herom til bestyrelsen.

Stk. 3. De nærmere regler om repræsentantskabet efter stk. 1 og 2 fastsættes i vedtægten. Det kan endvidere i vedtægten fastsættes, at nogle eller alle af bestyrelsens udefrakommende medlemmer udpeges af repræsentantskabet.

§ 13 a. Universitetet nedsætter et eller flere aftagerpaneler, der sammensættes af udefra kommende medlemmer. Medlemmerne skal tilsammen have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til.

Stk. 2. Universitetet sikrer dialog mellem aftagerpanelet og universitetet om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet og inddrager aftagerpanelet ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer.

Stk. 3. Aftagerpanelet kan afgive udtalelse og stille forslag til universitetet om alle spørgsmål, der vedrører uddannelsesområdet. Aftagerpanelet skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som universitetet forelægger for aftagerpanelet.

Stk. 4. Universitetet kan nedsætte aftagerpaneler efter stk. 1 i fællesskab med andre universiteter.

Rektor

§ 14. Universitetets daglige ledelse varetages af rektor inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat. Den øvrige øverste ledelse, dekaner, direktører, institutledere, sektorchefer, ph.d.-skoleledere og studieledere varetager deres opgaver efter bemyndigelse fra rektor, jf. § 16, stk. 1 og 3-9, § 16 a, stk. 4, 5 og 7, § 16 b, stk. 4-6, § 17, stk. 2 og 4, og § 18, stk. 5.

Stk. 2. Rektor skal være anerkendt forsker inden for et af universitetets fagområder og have indsigt i uddannelsessektoren. Rektor skal have erfaring med ledelse og organisering af forskningsmiljøer og skal have indsigt i et universitets virke og samspil med det omgivende samfund.

Stk. 3. Rektor indstiller ansættelse og afskedigelse af den øvrige øverste ledelse, jf. § 10, stk. 7, til bestyrelsen.

Stk. 4. Rektor ansætter og afskediger dekaner i de tilfælde, hvor universitetet opdeles i hovedområder.

Stk. 5. Rektor ansætter og afskediger direktører for faglige enheder.

Stk. 6. Rektor indstiller budgettet til bestyrelsen og underskriver regnskabet.

Stk. 7. Rektor fastsætter regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende.

Stk. 8. Rektor tegner universitetet med undtagelse af dispositioner over fast ejendom, jf. § 10, stk. 4, og træffer afgørelse i alle sager, jf. dog § 10, stk. 1 og 5-9, § 15, stk. 2, § 16 b, stk. 7, og § 18, stk. 4 og 6.

Stk. 9. Rektor skal godkende alle eksterne samarbejder, der forpligter universitetet.

Stk. 10. Rektor kan i særlige tilfælde opløse akademisk råd, jf. § 15, stk. 1. Rektor kan endvidere i særlige tilfælde overtage akademisk råds opgaver, jf. § 15, stk. 2.

Stk. 11. De nærmere regler om procedure for ansættelse og afskedigelse efter stk. 4 og 5 fastsættes i vedtægten. Ansættelsesproceduren skal sikre, at dekaner og direktører for faglige enheder har faglig og ledelsesmæssig legitimitet.

Akademisk råd

§ 15. Universitetet nedsætter et akademisk råd enten for universitetet eller for hvert hovedområde.

Stk. 2. Akademisk råd har følgende opgaver:

1) At udtale sig til rektor om den interne fordeling af bevillinger.

2) At udtale sig til rektor om centrale strategiske forsknings- og uddannelsesområder og planer for videnudveksling.

3) At indstille til rektor om sammensætning af sagkyndige udvalg, der skal bedømme ansøgere til videnskabelige stillinger.

4) At tildele ph.d.- og doktorgraden.

Stk. 3. Akademisk råd kan udtale sig om alle akademiske forhold af væsentlig betydning for universitetets virksomhed og har pligt til at drøfte de akademiske forhold, som rektor forelægger.

Stk. 4. Akademisk råd sammensættes af rektor, som er født formand, jf. dog stk. 5 og 6, og af medlemmer, der repræsenterer det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, og de studerende. Repræsentanter for det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, og for de studerende vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, og de studerende.

Stk. 5. Hvis der oprettes flere akademiske råd, er hvert hovedområdes dekan født formand for hovedområdets akademiske råd, jf. dog stk. 6.

Stk. 6. Akademisk råd for en faglig enhed på hovedområdeniveau sammensættes af direktøren, som er formand, og af medlemmer, der repræsenterer det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende med tjenestested ved den faglige enhed. Repræsentanter for det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, vælges af og blandt det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende med tjenestested ved den faglige enhed.

Stk. 7. De nærmere regler om nedsættelse af akademisk råd efter stk. 1, 4 og 6 fastsættes i vedtægten.

Dekan

§ 16. Dekanen varetager ledelsen af hovedområdet og sikrer sammenhæng mellem forskning, uddannelse og opgaver efter § 2, stk. 4, jf. dog § 16 a, stk. 4. Dekanen sikrer endvidere kvalitet af uddannelse, undervisning og opgaver efter § 2, stk. 4, samt tværgående kvalitetsudvikling af hovedområdets uddannelse, forskning og opgaver efter § 2, stk. 4.

Stk. 2. Dekanen skal være anerkendt forsker og have erfaring med og indsigt i uddannelse, ledelse og et universitets samspil med det omgivende samfund.

Stk. 3. Dekanen ansætter og afskediger en institutleder ved hvert institut og en sektorchef ved hver faglig enhed på institutniveau, jf. dog § 16 a, stk. 5.

Stk. 4. Dekanen udpeger og afsætter ph.d.-skoleledere.

Stk. 5. Dekanen skal med inddragelse af ph.d.-skolelederne igangsætte internationale evalueringer af ph.d.-skolerne og følge op på evalueringer, herunder internationale evalueringer.

Stk. 6. Dekanen nedsætter ph.d.-udvalg og studienævn. Dekanen udpeger formænd og eventuelle næstformænd for ph.d.-udvalg efter indstilling fra det pågældende ph.d.-udvalg og godkender formænd og næstformænd for studienævn.

Stk. 7. Dekanen udpeger og afsætter studieledere efter indstilling fra de studienævn, der er nedsat i henhold til stk. 6.

Stk. 8. Dekanen godkender studieordninger efter forslag fra studienævnet.

Stk. 9. Dekanen kan i særlige tilfælde opløse ph.d.-udvalg og studienævn, der er nedsat i henhold til stk. 6. Dekanen kan endvidere i særlige tilfælde overtage ph.d.-udvalgs og studienævns opgaver, hvorved § 16 b, stk. 7, og § 18, stk. 4 og 6, fraviges.

Stk. 10. Hvor der ikke ansættes en dekan, varetages dekanens opgaver af rektor eller den, rektor bemyndiger hertil.

Stk. 11. De nærmere regler om ansættelse og afskedigelse efter stk. 3 fastsættes i vedtægten. Ansættelsesproceduren skal sikre, at institutledere og sektorchefer har faglig og ledelsesmæssig legitimitet. Desuden fastsættes de nærmere regler om udpegning og afsættelse efter stk. 4 og 7 i vedtægten. Proceduren for udpegning efter stk. 4 skal sikre, at ph.d.-skoleledere har faglig og ledelsesmæssig legitimitet.

Faglige enheder

§ 16 a. Opgaver efter § 2, stk. 4, kan varetages ved faglige enheder.

Stk. 2. Faglige enheder kan organisatorisk placeres på hovedområde- eller institutniveau.

Stk. 3. En faglig enhed på hovedområdeniveau ledes af en direktør. Direktøren skal så vidt muligt være anerkendt forsker og skal desuden have erfaring med og indsigt i ledelse og løsning af opgaver efter § 2, stk. 4.

Stk. 4. Direktøren for den faglige enhed varetager ledelsen af den faglige enhed og sikrer sammenhæng i og kvalitet af den faglige enheds opgaver efter § 2, stk. 4, samt sikrer kvalitetsudvikling af den faglige enheds opgaver. Direktøren sikrer desuden, at medarbejderne ved den faglige enhed bidrager til universitetets uddannelse efter nærmere aftale med ph.d.-skolelederen og studielederen.

Stk. 5. Direktøren ansætter og afskediger sektorchefer, jf. dog § 16, stk. 3.

Stk. 6. En faglig enhed på institutniveau ledes af en sektorchef. Sektorchefen skal så vidt muligt være anerkendt forsker og skal desuden have erfaring med og indsigt i ledelse og løsning af opgaver efter § 2, stk. 4.

Stk. 7. Sektorchefen skal varetage den faglige enheds daglige ledelse, herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver. Sektorchefen skal endvidere følge op på evaluering af den faglige enheds opgaver. Sektorchefen kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver. I den tid, hvor de videnskabelige medarbejdere ikke er pålagt sådanne opgaver, forsker de frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer.

Stk. 8. De nærmere regler om ansættelse og afskedigelse efter stk. 5 fastsættes i vedtægten. Ansættelsesproceduren skal sikre, at sektorchefer har faglig og ledelsesmæssig legitimitet.

Ph.d.-skoler, ph.d.-skoleleder og ph.d.-udvalg

§ 16 b. Ph.d.-uddannelse foregår ved ph.d.-skoler.

Stk. 2. Universitetet opretter det nødvendige antal ph.d.-skoler.

Stk. 3. Ph.d.-skolelederen skal være anerkendt forsker og have erfaring med og indsigt i ph.d.-uddannelse.

Stk. 4. Ph.d.-skolelederen udpeger ph.d.-vejledere efter regler fastsat af det enkelte universitet. Ph.d.-skolelederen godkender ph.d.-studerende efter indstilling fra repræsentanter for det videnskabelige personale i ph.d.-udvalget.

Stk. 5. Ph.d.-skolelederen forestår med inddragelse af ph.d.-udvalget planlægning af skolens uddannelse, herunder internationale ophold.

Stk. 6. Ph.d.-skolelederen forestår med inddragelse af ph.d.-udvalget løbende evalueringer af skolens aktiviteter. Ph.d.-skolelederen indstiller til dekanen om opfølgning på disse evalueringer. Evalueringer og opfølgningsplaner skal offentliggøres.

Stk. 7. For at sikre studerendes indflydelse på ph.d.-forløbet nedsættes et ph.d.-udvalg. Ph.d.-udvalget har bl.a. følgende opgaver:

1) At indstille formand blandt ph.d.-udvalgets videnskabelige personale og eventuel næstformand blandt ph.d.-udvalgets studerende til dekanen.

2) At indstille om sammensætningen af bedømmelsesudvalg til dekanen.

3) At godkende ph.d.-kurser.

4) At udarbejde forslag om interne retningslinjer for ph.d.-skolen, herunder ph.d.-vejledning, til ph.d.-skolelederen.

5) At udtale sig om evaluering af ph.d.-uddannelse og -vejledning til ph.d.-skolelederen.

6) At godkende ansøgninger om merit og dispensation.

7) At udtale sig inden for sit område om alle sager af betydning for ph.d.-uddannelse og -vejledning, som dekanen eller den, dekanen bemyndiger hertil, forelægger.

Stk. 8. Ph.d.-udvalget består af repræsentanter for det videnskabelige personale og for de ph.d.-studerende, som vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale og de ph.d.-studerende.

Stk. 9. De nærmere regler om etablering af ph.d.-skoler og sammensætning af ph.d.-udvalg fastsættes i vedtægten. Universiteter kan i samarbejde oprette ph.d.-skoler med forankring på ét universitet. De nærmere regler om ph.d.-skoler oprettet som samarbejde mellem universiteter, herunder sammensætning af ph.d.-udvalg, fastsættes i vedtægterne for de deltagende universiteter.«

Institutter og institutleder

§ 17. Forskning og undervisning foregår normalt ved institutter.

Stk. 2. Institutlederen varetager instituttets daglige ledelse, herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver. Institutlederen kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver. I den tid, hvor de videnskabelige medarbejdere ikke er pålagt sådanne opgaver, forsker de frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer.

Stk. 3. Institutlederen skal være anerkendt forsker og skal have undervisningserfaring.

Stk. 4. Institutlederen sikrer kvalitet og sammenhæng i instituttets forskning og undervisning og skal med inddragelse af studienævn og studieleder følge op på evaluering af uddannelse og undervisning.

Stk. 5. Hvor der undtagelsesvis ikke ansættes en institutleder, jf. stk. 1, varetages institutlederens opgaver af dekanen, jf. § 14, stk. 1.

Studienævn og studieleder

§ 18. For at sikre studerendes indflydelse på uddannelse og undervisning nedsætter dekanen det nødvendige antal studienævn, jf. § 16, stk. 6.

Stk. 2. Hvert studienævn består af et lige stort antal repræsentanter for det videnskabelige personale og de studerende, som vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale og de studerende.

Stk. 3. Studienævnet vælger af sin midte blandt det videnskabelige personale en formand og blandt de studerende en næstformand.

Stk. 4. Studienævnet indstiller en studieleder til dekanen, jf. § 16, stk. 7.

Stk. 5. Studielederen har til opgave i samarbejde med studienævnet at forestå den praktiske tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen. Studielederen godkender opgaveformulering og afleveringstidspunkt for kandidatspecialet samt i tilknytning hertil en plan for vejledningen af den studerende.

Stk. 6. Studienævnet har til opgave at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning, herunder

1) at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelse og undervisning og påse opfølgning af uddannelses- og undervisningsevalueringer,

2) at udarbejde forslag til studieordning og ændringer heri,

3) at godkende plan for tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen,

4) at behandle ansøgninger om merit, herunder forhåndsmerit, og om dispensationer,

5) at udtale sig inden for sit område i alle sager af betydning for uddannelse og undervisning og drøfte forhold om uddannelse og undervisning, som rektor eller den, rektor bemyndiger hertil, forelægger.

Stk. 7. De nærmere regler om nedsættelse af studienævn, herunder valg af formand og næstformand og indstilling af studieleder, efter stk. 1-4 og om opgaver efter stk. 5 og 6 fastsættes i vedtægten.

Stk. 8. Bestyrelsen kan i vedtægten beslutte at nedsætte studienævn på forskellige organisatoriske niveauer.

Stk. 9. Bestyrelsen kan i vedtægten fastsætte særlige regler for styrelse af masteruddannelser og kan for disse fravige styrelsesbestemmelserne i dette kapitel, når formålet gør det nødvendigt.

Ankenævn for meritafgørelser

§ 18 a. Studienævnets afgørelser om merit, herunder forhåndsmerit, jf. § 18, stk. 6, nr. 4, kan, for så vidt angår faglige spørgsmål, indbringes for et ankenævn af den, afgørelsen vedrører.

Stk. 2. Rektor nedsætter ankenævnet med en repræsentant for det videnskabelige personale ved samme eller beslægtet uddannelse på universitetet og en repræsentant for det videnskabelige personale ved samme eller beslægtet uddannelse på et andet universitet.

Stk. 3. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter regler om nedsættelse af ankenævnet og dets virksomhed, herunder klageadgang.

Kapitel 4

Økonomiske forhold

§ 19. Ministeren yder tilskud til universitetets undervisnings-, forsknings- og formidlingsvirksomhed og andre opgaver, som er henlagt til universitetet.

Stk. 2. Tilskud til universitetets udbud af godkendte uddannelser efter § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 5 ydes ud fra takster på de årlige finanslove og antal årsstuderende samt eventuelt afsluttede studieforløb.

Stk. 3. Rammer for tilskud til forsknings- og formidlingsvirksomhed og andre opgaver, som er henlagt til universitetet, fastlægges på de årlige finanslove.

Stk. 4. Ministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte nærmere regler for tilskud til universiteternes virksomhed efter stk. 1 og 2 om udbetaling af tilskud, herunder forskudsvis udbetaling, til universiteterne og om universiteternes budget- og bevillingsmæssige forhold.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler for, hvilke studerende der kan udløse tilskud efter stk. 1, samt for opgørelse af antal årsstuderende.

Stk. 6. Ministeren kan indhente oplysninger fra universitetet til budgetterings- og statistiske formål og fastsætte krav til studieadministrative systemer.

Stk. 7. Universitetet kan tildele hele eller delvise fripladser til visse udenlandske studerende. Fripladserne kan tildeles med helt stipendium, delvist stipendium eller uden stipendium. Stipendiet er støtte til at dække leveomkostninger i Danmark, mens den studerende gennemfører en hel eller dele af en uddannelse ved universitetet, jf. § 4, stk. 1. Rammen for fripladser og stipendier fastsættes på de årlige finanslove. Desuden kan universitetet anvende overskud optjent efter § 26, stk. 2, til at tildele yderligere fripladser eller stipendier efter reglerne i 1. og 2. pkt.

Stk. 8. Ministeren fastsætter nærmere regler om administrationen af fripladser og stipendier efter stk. 7, herunder om,

1) hvilke udenlandske studerende der kan opnå fripladser og stipendium,

2) hvilke uddannelser der kan opnås friplads til,

3) ansøgning og tildeling af friplads og stipendium,

4) udbetaling af stipendium og

5) ophør af friplads og stipendium som følge af manglende studieaktivitet eller tilbagekaldelse af tilsagn om friplads og stipendium som følge af, at tilsagnet er givet på et urigtigt grundlag.

§ 20. Andre ministre kan yde tilskud til universitetet.

Stk. 2. Universitetet kan modtage tilskud og gaver fra anden side end bevillingslovene.

Stk. 3. Universitetet kan drive indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansierede aktiviteter.

§ 21. Universitetet disponerer frit inden for sit formål ved anvendelse af tilskud, indtægter og kapital under ét. Det er en betingelse, at universitetet overholder tilskudsbetingelser og disponeringsregler og varetager de opgaver, der er givet tilskud til efter §§ 19 og 20.

Stk. 2. Universitetet kan opspare tilskud til anvendelse til universitetets formål i de følgende finansår.

Stk. 3. Universitetets likvide midler skal anbringes i overensstemmelse med bekendtgørelse om anbringelse af fondes midler og bestyrelsesvederlag m.v.

Stk. 4. Universitetet kan i forbindelse med udbud af uddannelser i udlandet efter § 3, stk. 9, eller forskningssamarbejder yde tilskud til et eller flere udenlandske universiteter. Rammerne for tilskud fastlægges på de årlige finanslove.

§ 22. Universitetet afholder i rimeligt omfang udgifter og stiller faciliteter til rådighed for studenterpolitiske aktiviteter.

Stk. 2. Universitetet kan i begrænset omfang afholde udgifter og stille faciliteter til rådighed for andre studenteraktiviteter.

Stk. 3. Universitetet kan afholde udgifter til ulykkesforsikring for studerende, der er indskrevet ved universitetet.

§ 23. Ministeren kompenserer kvartalsvis og efter behørig dokumentation universitetets udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget købsmoms), og som universitetet afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud m.v. efter §§ 19 og 20.

§ 24. Ministeren kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis, hvis universitetet ikke følger tilskudsbetingelser og disponeringsregler.

Stk. 2. Ministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis, hvis universitetet begæres taget under konkursbehandling, standser sine betalinger eller der i øvrigt er fare for, at universitetets virksomhed må indstilles.

Stk. 3. Ministeren kan kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været urigtig.

Stk. 4. Ministeren kan udøve samme kompetencer som nævnt i stk. 1-3 på vegne af andre ministre.

Stk. 5. Tilbagebetalingskrav i medfør af stk. 1-4 og udlæg for universitetet i medfør af § 31, stk. 2, og § 42, stk. 1, kan modregnes i kommende tilskud.

§ 25. Ministeren kan yde lån til forskellige institutionsformål, herunder til køb af apparatur. Ministeren kan bestemme de nærmere vilkår og betingelser for lån.

Deltagerbetaling til uddannelse

§ 26. Universitetet opkræver delvis betaling for deltagelse i undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen, under deltidsuddannelse, hvortil der ydes delvis tilskud efter § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1.

Stk. 2. Universitetet skal opkræve fuld betaling for deltagelse i undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen, under heltids- og deltidsuddannelse, i det omfang der ikke er ydet tilskud eller givet friplads til aktiviteten, jf. § 19, stk. 1, 5 og 7, og § 20, stk. 1.

Stk. 3. Universitetet opkræver fuld betaling fra selvstuderende for deltagelse i prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen.

Stk. 4. Universitetet udarbejder et beregningsgrundlag til brug ved fastsættelse af deltagerbetaling efter stk. 1-3. Deltagerbetalingen efter stk. 1 og 3 må sammen med et eventuelt tilskud ikke overstige omkostningerne. Deltagerbetalingen efter stk. 2 skal mindst svare til omkostningerne og udgør ved tildeling af delvis friplads efter § 19, stk. 7, differencen mellem værdien af den delvise friplads og tilskuddet efter § 19, stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for udarbejdelse af beregningsgrundlag.

Stk. 5. Universitetet kan opkræve et depositum af visse udenlandske ansøgere for at behandle ansøgning om optagelse på uddannelsen, hvis deres adgangsgivende eksamen ikke er dansk. Depositummet betales kun tilbage til de ansøgere, som bliver optaget på uddannelsen.

Stk. 6. Universitetet kan opkræve gebyr af visse udenlandske ansøgere for at afholde

1) en kvalifikationsprøve til dokumentation af, at ansøgeren opfylder de nødvendige faglige krav for optagelse på uddannelsen, og

2) en særligt tilrettelagt prøve i engelsk eller andet fremmedsprog til dokumentation af, at ansøgeren har de nødvendige sprogkundskaber for optagelse på uddannelser udbudt på engelsk eller et andet fremmedsprog.

§ 27. Universitetet kan for ph.d.-studerende, hvis uddannelse finansieres af eksterne midler, opkræve fuld betaling for deltagelse i undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen.

Regnskab og revision

§ 28. Universitetet er omfattet af lov om statens regnskabsvæsen m.v.

Stk. 2. Regnskabet opstilles efter regler, der fastsættes af ministeren.

Stk. 3. Universitetets regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab, der omfatter resultatopgørelse, balance og anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen og af rektor, jf. § 10, stk. 5, og § 14, stk. 6.

Stk. 4. Universitetets regnskab revideres af rigsrevisor i henhold til lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Stk. 5. Rigsrevisor kan med ministeren aftale, at revisionsopgaver i henhold til stk. 4 varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og en institutionsrevision. Institutionsrevisionen udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Personale

§ 29. Universitetet skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte regler om løn- og ansættelsesvilkår, herunder pensionsforhold, for personale ansat ved universitetet. Universitetet skal endvidere følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte regler om særskilt vederlag.

Stk. 2. Tjenestemandslovens vidnepligt finder anvendelse for medlemmer af bestyrelsen.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om ansættelse af videnskabeligt personale og lærere.

Stk. 4. Beføjelser, som finansministeren i medfør af stk. 1 har delegeret til ministeren, kan af denne delegeres til universiteterne.

Bygningsmæssige forhold m.v.

§ 30. Universiteter, der ved denne lov overgår til at være selvejende universiteter, er omfattet af ordningen for den statslige ejendomsadministration.

Stk. 2. Ministeren bemyndiges til at kunne overdrage statslige bygninger, inventar og andet løsøre til universitetet efter anmodning fra universitetet.

Stk. 3. De vilkår, der fastsættes ved overdragelse efter stk. 2, skal godkendes af de bevilgende myndigheder.

Stk. 4. Ministeren kan efter forhandling med finansministeren og økonomi- og erhvervsministeren fastsætte nærmere regler om universitetets byggevirksomhed og bygningsforhold i øvrigt, for så vidt angår de bygninger, som universitetet har eller har overtaget.

Stk. 5. Universitetet skal tegne skadesforsikring for de bygninger, som universitetet har eller har overtaget.

Kapitel 5

Ændringer i universitetets status

§ 31. Ministeren kan i forbindelse med et samarbejde mellem universiteter eller mellem universiteter og andre uddannelses- eller forskningsinstitutioner godkende undtagelser fra lovens bestemmelser og fastsætte særlige regler herfor efter indstilling fra de berørte institutioner. For institutioner, der ikke hører under ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, sker godkendelsen efter forhandling med vedkommende minister. Tilsvarende gælder for godkendelse af sammenlægning af universiteter eller sammenlægning af universiteter og andre forskningsinstitutioner.

Stk. 2. I forbindelse med godkendelse af samarbejder efter stk. 1 kan ministeren, for så vidt angår samarbejder mellem universiteter og statslige forskningsinstitutioner, bestemme, at statens udlæg for universitetet over for tredjemand kan modregnes efter § 24, stk. 5, i tilskud til universitetet efter § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1.

§ 32. Nedlægger bestyrelsen universitetet, overgår dets nettoformue til staten, jf. dog § 38, stk. 8. Beslutning om nedlæggelse skal godkendes af ministeren.

Stk. 2. Gaver skænket til universitetet overgår til staten, medmindre andet følger af dansk rets almindelige regler, jf. dog § 38, stk. 8.

§ 33. Ministeren kan fastsætte særlige regler for universiteter eller dele heraf, der varetager særlige opgaver, eller hvor særlige forhold tilsiger det.

Stk. 2. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan undtagelsesvis og efter forhandling med vedkommende minister samt drøftelse med universitetet pålægge universitetet at udføre opgaver efter § 2, stk. 4, mod betaling, når der er tale om opgaver af væsentlig samfundsmæssig betydning.

§ 33 a. Betegnelsen universitet eller tilsvarende betegnelse på andre sprog samt forkortelser heraf som forretningskendetegn og lign. i forbindelse med udøvelse af uddannelses- og universitetsvirksomhed må kun anvendes af universiteter omfattet af denne lov og af institutioner, som i medfør af anden lov er tillagt ret hertil.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for

1) udenlandske universiteter, som ifølge lovgivningen i det pågældende land eller i øvrigt er offentligt anerkendt,

2) udenlandske universiteter, der er anerkendt efter international aftale eller i aftalen har opnået retten til betegnelser efter stk. 1,

3) institutioner m.v., der i medfør af EU/EØS-reglerne i øvrigt har ret til at markedsføre sig her i landet under betegnelser efter stk. 1, og

4) institutioner m.v. i Danmark, der i udlandet af en institution, der følger internationale principper for kvalitetssikring, er blevet godkendt til betegnelser efter stk. 1 eller har fået deres uddannelser godkendt som universitetsuddannelser.

Kapitel 6

Forskellige bestemmelser

§ 34. 2) Retlige spørgsmål ved universitetets afgørelser om studerendes forhold kan indbringes for ministeren efter regler fastsat af denne.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at andre kan klage til ministeren over retlige spørgsmål i forbindelse med et universitets afgørelser.

§ 35. Ministeren kan efter ansøgning fra universitetet godkende, at fonde og foreninger bidrager til universitetets forskningsbaserede uddannelser, hvis de pågældende fondes og foreningers ansættelsesregler ikke strider mod statens ansættelsesregler.

§ 36. Ministeren kan undtagelsesvis og i begrænset omfang godkende fravigelser fra lovens styrelsesbestemmelser, jf. kapitel 3, efter forslag fra universitetet.

§ 36 a. Ministeren kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller, efter forhandling med vedkommende minister, andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.

Kapitel 7

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 37. Loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 2. (Udelades).

Stk. 3. De, der er valgt til rektorer, dekaner og institutledere på tidspunktet for lovens ikrafttræden, kan fortsætte i deres hverv med de kompetencer, som følger af loven, i indeværende valgperiode, medmindre en anden periode fastsættes i vedtægten, og herefter indtil bestyrelsen i henhold til vedtægten har ansat en rektor og rektor i henhold til vedtægten har ansat dekaner og dekaner i henhold til vedtægten og efter bemyndigelse fra rektor har ansat institutledere.

Stk. 4. De, der er valgt til formænd og næstformænd for studienævn på tidspunktet for lovens ikrafttræden, kan fortsætte i deres hverv i indeværende valgperiode, medmindre en anden periode fastsættes i vedtægten, og herefter indtil nye studienævn er nedsat og formænd samt næstformænd for studienævn i henhold til vedtægten er valgt og godkendt af dekanen.

Stk. 5. De hidtidige regler om afsættelse af valgte ledere gælder i perioden, indtil der er ansat henholdsvis udpeget nye ledere i henhold til vedtægten.

Stk. 6-9. (Udelades).

§ 38. (Udelades).

Stk. 2-5. (Udelades).

Stk. 6. Eksisterende statslån givet til handelshøjskolerne til opførelse, ombygning eller køb af bygninger samt tilskud til indretning af lejede lokaler videreføres på uændrede vilkår.

Stk. 7. Betegnelsen handelshøjskole må kun anvendes af Handelshøjskolen i København og Aarhus Universitet.

Stk. 8. Hvis Handelshøjskolen i København eller Handelshøjskolen i Århus nedlægges, og hvis der er dækning i den tiloversblevne formue, anvendes handelshøjskolens nettoformue opgjort pr. 31. december 1990 samt gaver skænket i perioden 1. januar 1991 til 30. juni 2003 i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom til de formål, der er fastsat i de til enhver tid gældende vedtægter. Hvis der i øvrigt er dækning i den tiloversblevne formue, anvendes handelshøjskolens nettoformue opgjort pr. 30. juni 2003 til undervisnings- og uddannelsesformål efter ministerens bestemmelse. De nærmere regler for opgørelsen af nettoformuen kan fastsættes i vedtægten.

§ 39. Ministeren fastsætter efter drøftelse med henholdsvis Danmarks Pædagogiske Universitets bestyrelse og Danmarks Tekniske Universitets bestyrelse en ordning for hvert universitets overgang til denne lov.

Stk. 2. Ministeren kan efter drøftelse med Danmarks Pædagogiske Universitets bestyrelse helt eller delvis ophæve lov nr. 483 af 31. maj 2000 om Danmarks Pædagogiske Universitet og kan efter drøftelse med Danmarks Tekniske Universitets bestyrelse helt eller delvis ophæve lov nr. 1265 af 20. december 2000 om Danmarks Tekniske Universitets (DTU) overgang til selveje.

Stk. 3. Danmarks Pædagogiske Universitet følger bestemmelserne i lov om Danmarks Pædagogiske Universitet, indtil disse ophæves og erstattes af bestemmelser i denne lov. Danmarks Tekniske Universitet følger bestemmelserne i lov om Danmarks Tekniske Universitets (DTU) overgang til selveje, indtil disse ophæves og erstattes af bestemmelser i denne lov.

§ 40. (Udelades).

§ 41. (Udelades).

§ 42. (Udelades).

§ 43. (Udelades).

§ 44. (Udelades).

§ 45. Tjenestemænd, der er ansat ved universitetet, som i medfør af loven er overgået til selveje, kan vælge at opretholde deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelse af arbejdet ved universitetet. Tjenestemænd har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af universitetets overgang til selveje og har pligt til at underkaste sig de forandringer i deres tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af denne overgang.

Stk. 2. Universitetet afholder lønudgifterne og indbetaler pensionsbidrag til statskassen for sådanne tjenestemænd, herunder eventuelle udgifter til ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn. Udgifter til aktuel pension afholdes af staten. I tilfælde af universitetets ophør afholdes også eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og efterindtægt af løn til det selvejende universitets tjenestemænd af statskassen, hvis det ophørende universitet ikke har midler til at afholde udgiften.

Stk. 3. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål efter tjenestemandslovens regler træffes af rektor.

Stk. 4. (Udelades).

§ 46. (Udelades).

§ 47. (Udelades).

§ 48. Følgende love og bestemmelser ophæves:

1) Lov om universiteter m.fl. (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 22. december 1999.

2) Lov om handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 27. september 1996.

Stk. 2. Regler, der er fastsat med hjemmel i love, der er nævnt i stk. 1 og § 39, stk. 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler fastsat i medfør af denne lov.


Lov nr. 1156 af 19. december 2003 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:3)

§ 9

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og finder anvendelse i forbindelse med afskedigelser, hvor afgørelse om afskedigelse træffes efter lovens ikrafttræden, og i forbindelse med anden ændring af forholdene, der sker efter lovens ikrafttræden.4)


Lov nr. 337 af 18. maj 2005 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2005.5)

Stk. 2-5. (Udelades).


Lov nr. 544 af 8. juni 2006 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:6)

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.7)


Lov nr. 295 af 27. marts 2007 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. april 2007.8)


Lov nr. 567 af 6. juni 2007 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2007.9)

Stk. 2. Universitetet skal senest den 1. januar 2008 have nedsat et eller flere aftagerpaneler for dets uddannelser, jf. universitetslovens § 13 a, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7.

Stk. 3. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan efter forslag fra universitetet tillade, at uddannelse af ph.d.-studerende indtil den 1. juli 2010 ikke finder sted ved en ph.d.-skole, jf. universitetslovens § 16 b, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 21.


Lov nr. 570 af 6. juni 2007 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. § 1, nr. 1, træder i kraft den 1. februar 2008.10)

Stk. 2. § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. september 2007.11)


Lov nr. 538 af 12. juni 2009 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2009,12) jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af universitetslovens § 34 som ændret ved denne lovs § 1, nr. 11-13.


Lov nr. 728 af 25. juni 2010 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2010.13)

Stk. 2. § 3, stk. 7, i lov om universiteter som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder tillige anvendelse for de uddannelser, der er ansøgt om godkendelse af ved Europa-Kommissionen inden den 1. juli 2010, og som godkendes eller fortsat udbydes som led i EU-studieprogrammer om Erasmus Mundus.

Stk. 3. Institutioner, virksomheder el.lign., der ved lovens ikrafttræden anvender en betegnelse i strid med § 33 a i lov om universiteter som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, skal senest 5 år efter dette tidspunkt ophøre med at anvende betegnelsen.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, den 17. juni 2010

Charlotte Sahl-Madsen

/ Helga Øregaard Dam

Officielle noter

1) Visse af lovens bestemmelser har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv 98/48/EF.

2) Den angivne ordlyd af § 34 er endnu ikke trådt ikraft. Indtil de henvises til formuleringen af § 34 i lovbekendtgørelse nr. 1368 af 7. december 2007.

3) Lovændringen vedrører § 12, stk. 4, 3. pkt.

4) Bekendtgørelse i Lovtidende fandt sted den 22. december 2003.

5) Lovændringen vedrører § 3, stk. 4-9, § 8, stk. 2, § 19, stk. 6 og 7 og § 26, stk. 2 og 4.

6) Lovændringen vedrører § 34.

7) Bekendtgørelse i Lovtidende fandt sted den 9. juni 2006.

8) Lovændringen vedrører § 3, stk. 1, 2. pkt., § 3, stk. 2-4, 6 og 9, og § 8, stk. 1.

9) Lovændringen vedrører § 2, stk. 4, § 8 a, § 10, stk. 8 og 9, § 12, stk. 2 og 3, § 13 a, § 14, stk. 1, 2. pkt., § 14, stk. 5 og 11, § 15, stk. 4-6, § 16, stk. 1, 3-7, 9 og 11, §§ 16 a og 16 b, § 18, stk. 1 og 4, § 18, stk. 6, nr. 4, § 18 a, § 19, stk. 1-3, § 26, stk. 2, 5 og 6, § 28, stk. 3, § 33, stk. 2 og § 38, stk. 7.

10) Lovændringen vedrører § 9, stk. 2 og 3.

11) Lovændringen vedrører § 18, stk. 5, 2. pkt.

12) Lovændringen vedrører § 3, stk. 4-9, § 14, stk. 8, § 15, stk. 7, § 19, stk. 7, § 19, stk. 8, nr. 2 og 3, § 21, stk. 4, § 26, stk. 2, § 26, stk. 4, 3. pkt., og § 36 a.

13) Lovændringen vedrører § 3, § 4, stk. 4 og 5, § 8, stk. 1, § 21, stk. 4, 1. pkt., og § 33 a.