Dokumentets indarbejdede forskrifter
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Undervisning m.v.
Kapitel 2 Skolerne
Kapitel 2 a Afgangsprøver
Kapitel 3 Tilsyn
Kapitel 4 Tilskud
Kapitel 5 Regnskab og revision
Kapitel 5 a Påbud
Kapitel 6 Kommunale bidrag m.v.
Kapitel 7 Frie grundskoler, der ikke modtager statstilskud
Kapitel 8 Undervisning i hjemmet m.v.
Kapitel 8 a Dagtilbud og heltidsskolefritidsordninger
Kapitel 9 Forskellige bestemmelser
Kapitel 10 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Herved bekendtgøres lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 24. juni 2010, med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 275 af 5. april 2011.

Kapitel 1

Undervisning m.v.

§ 1. Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) kan inden for rammerne af denne lov og lovgivningen i øvrigt give undervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning, og tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med denne overbevisning. Skolerne afgør inden for de samme rammer frit, hvilke elever de vil have på skolerne.

Stk. 2. Frie grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Skolerne kan tillige omfatte 1-årig undervisning på 10. klassetrin.

Stk. 3. Undervisningen på 10. klassetrin kan tilbydes som 10. klasse. Tilbuddet skal stå mål med kravene til undervisningen i de obligatoriske fag, selvvalgt opgave, uddannelsesplan og vejledning i folkeskolelovens § 19 c, stk. 2, 3, 5 og 6. Skolen skal tilbyde prøver i de obligatoriske fag. Desuden skal eleverne deltage i brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv efter folkeskolelovens § 19 c, stk. 4. Elever i 10. klasse kan indstille sig til prøver efter folkeskolelovens § 19 f, hvis skolen tilbyder en undervisning i prøvefagene, der står mål med undervisningen i folkeskolen. Børne- og undervisningsministeren kan meddele lederen af en fri grundskole ret til at afholde 10.-klasses-prøver.

§ 1 a. Skolen fastsætter slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner.

Stk. 2. Skolen udarbejder undervisningsplaner for de fagområder og emner, der er nævnt i stk. 1. Undervisningsplanerne skal angive udviklingen hen mod slutmålene, beskrive, på hvilke klasse- eller alderstrin der arbejdes med de forskellige fagområder og emner, samt beskrive, hvorledes det samlede undervisningstilbud giver mulighed for alsidig personlig udvikling.

Stk. 3. Skolen fastsætter mål for undervisningen i dansk, regning/matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi på bestemte tidspunkter i det samlede undervisningsforløb (delmål).

Stk. 4. I det omfang skolen ikke har fastsat slutmål, jf. stk. 1, og delmål, jf. stk. 3, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, gælder de slutmål henholdsvis trinmål (Fælles Mål), der er fastsat for undervisning i folkeskolen.

Stk. 5. For en nyoprettet skole skal de i stk. 1-4 nævnte krav være opfyldt senest den 1. januar i det første skoleår.

§ 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. § 38, om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.

Stk. 2. Som led i undervisningen skal skolen løbende foretage evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen danner grundlag for, at undervisningen tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger med det formål, at eleven så vidt muligt tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der følger af de fastsatte slutmål.

Stk. 3. Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen.

§ 1 c. Skolen skal offentliggøre sine slutmål, delmål og undervisningsplaner, jf. § 1 a, og resultatet af evaluering og opfølgningsplan, jf. § 1 b, stk. 3, på skolens hjemmeside på internettet.

§ 2. En fri grundskole skal, jf. dog § 41, den 5. september i skoleåret med de begrænsninger, der følger af stk. 2, have mindst

1) ni elever i alt på børnehaveklassetrin og 1. og 2. klassetrin,

2) seks elever i alt på 3. og 4. klassetrin og

3) ni elever i alt på 5.-7. klassetrin.

Stk. 2. En nyoprettet skole skal opfylde kravet i stk. 1, nr. 1, senest i skolens tredje skoleår, kravet i stk. 1, nr. 2, senest i skolens femte skoleår og kravet i stk. 1, nr. 3, senest i skolens ottende skoleår.

Stk. 3. Undervisningssproget i en fri grundskole er dansk. I de tyske mindretalsskoler er undervisningssproget dog tysk. Børne- og undervisningsministeren kan i særlige tilfælde godkende, at undervisningssproget er et andet end dansk.

Stk. 4. En fri grundskole, der modtager tilskud i henhold til denne lov, kan omfatte en kostafdeling for 6.-10. klassetrin.

Stk. 5. Kravene i stk. 1 og 2 gælder ikke for

1) de tyske mindretalsskoler,

2) skoler, der i hele skoleåret 2009-10 var undtaget fra klassetrinskravet i den dagældende lovs § 2, stk. 1,

3) skoler, der er omfattet af § 19, stk. 1, 6. pkt.,

4) skoler med kostafdeling, der i hele skoleåret 2009-10 opfyldte § 19, stk. 1, 3. pkt., og

5) skoler, der er udspaltet af en privat gymnasieskole, som er overgået til at være en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning, jf. lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

§ 3. En fri grundskole skal efter regler, der fastsættes af børne- og undervisningsministeren,

1) give specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, jf. dog stk. 2, og

2) supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, som har behov for midlertidig støtte, samt

3) sørge for undervisning af elever, der gennem længere tid på grund af sygdom eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen.

Stk. 2. Skolen kan henvise elever til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand på en anden fri grundskole eller i folkeskolen.

Stk. 3. Skolen henviser tosprogede elever til den undervisning i deres modersmål, som skal etableres for folkeskolens elever, medmindre skolen selv tilbyder denne undervisning.

Stk. 4. Skolekommunen skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning.

Stk. 5. Skolen kan tilbyde sine elever vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. Vejledningen af elever fra og med 6. klasse eller tilsvarende kan gives efter bestemmelsen i § 4, stk. 1, i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv, jf. dog samme lovs § 16, stk. 3.

§ 4. Skoleåret begynder den 1. august og omfatter normalt 200 skoledage.

Kapitel 2

Skolerne

§ 5. Frie grundskoler, der modtager tilskud i henhold til denne lov, skal være selvejende institutioner, hvis vedtægtsbestemmelser om styrelse og økonomiske forhold godkendes af børne- og undervisningsministeren. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om vedtægternes indhold, herunder om, i hvilket omfang der i vedtægterne kan henlægges beføjelser til en generalforsamling, skolekreds eller lignende. Ministeren kan fastsætte tidsfrister for indsendelse af vedtægter, der skal ændres.

Stk. 2. Skolen skal i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution være uafhængig, og skolens midler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode, jf. dog § 17, stk. 4 og 5.

Stk. 3. Skoler med kostafdeling, der ikke har modtaget tilskud i 1996, og skoler, der modtog tilskud i 1996, men ikke har modtaget tilskud til kostafdeling i 1996, skal være ejer af skolens bygninger eller hovedparten heraf og må ikke eje bygninger sammen med andre.

Stk. 4. Skolens bygninger skal ligge i geografisk nærhed af hinanden. Skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk, jf. § 2, stk. 3, 3. pkt., kan dog give undervisning på dette sprog i filialer.

Stk. 5. Den overordnede ledelse af skolen varetages af en bestyrelse, som er ansvarlig for skolens drift over for børne- og undervisningsministeren. Bestyrelsesmedlemmer skal beherske dansk i skrift og tale. Dette gælder dog kun for to bestyrelsesmedlemmer ved tyske mindretalsskoler eller ved skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk, jf. § 2, stk. 3, 2. og 3. pkt.

Stk. 6. Følgende personer kan ikke være medlem af bestyrelsen:

1) Personer, der udlejer ejendomme m.m. til skolen.

2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen.

3) Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for personer, jf. nr. 1, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2.

4) Ansatte i ledende stillinger hos personer, jf. nr. 1, eller i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2.

5) Medlemmer af bestyrelsen ved en skole inden for samme skoleform.

Stk. 7. Er lejeforholdet af uvæsentligt omfang finder stk. 6, nr. 1-4, ikke anvendelse. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 8. Bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligt m.v. gælder for bestyrelsen, lederen og andre ansatte ved skolen samt de tilsynsførende, der er nævnt i § 9 a, stk. 1.

Stk. 9. Skolen skal offentliggøre oplysninger om sit værdigrundlag på skolens hjemmeside på internettet.

Stk. 10. Frie grundskoler, som ved lovens ikrafttræden ikke er selvejende institutioner, kan opretholde deres hidtidige status.

§ 5 a. Børne- og undervisningsministeren kan godkende, at en institution omfattet af denne lov også varetager skole- og undervisningsvirksomhed som fri kostskole, privat gymnasieskole og privat hf-kursus, kombineret institution. Godkendelse af en kombineret institution er betinget af, at institutionen opfylder betingelserne i lovgivningen for at varetage sådan virksomhed, og at institutionens værdigrundlag kan berettige kombinationen.

Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om kombinerede institutioner efter stk. 1, herunder om godkendelse til tilskud, krav vedrørende bygningsforhold, vedtægter og tilskud.

§ 6. Skolens leder har den daglige pædagogiske ledelse af skolen. Lederen skal beherske dansk i skrift og tale. Dette gælder dog ikke ledere ved de tyske mindretalsskoler eller ved skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk, jf. § 2, stk. 3, 2. og 3. pkt.

Stk. 2. Skolens leder påser, at de undervisningspligtige elever deltager i undervisningen, og kan forlange, at forældrene giver skolen skriftlig oplysning om grunden til en elevs udeblivelse fra undervisningen. Skyldes udeblivelsen sygdom af mere end 2 ugers varighed, kan skolens leder forlange lægeattest. Hvis en elev ikke opfylder undervisningspligten, indberetter skolens leder det til kommunalbestyrelsen i elevens bopælskommune.

§ 6 a. Skolens lærere skal beherske dansk i skrift og tale. Dette gælder dog ikke lærerne ved de tyske mindretalsskoler eller ved skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk, jf. § 2, stk. 3, 2. og 3. pkt.

§ 7. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere skal løn- og ansættelsesvilkår følge de af finansministeren aftalte eller fastsatte bestemmelser, herunder vedrørende pensionsforhold.

§ 8. Oprettelse af en fri grundskole skal anmeldes for kommunalbestyrelsen i skolekommunen og for Ministeriet for Børn og Undervisning.

Stk. 2. Anmeldelse af en ny skole, der ønsker statstilskud, indgives til Ministeriet for Børn og Undervisning senest den 15. august året forud for skoleårets start. Ved anmeldelsen indbetales et depositum til Ministeriet for Børn og Undervisning.

Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved oprettelse af en fri grundskole, som ønsker tilskud efter denne lov, herunder om frister for indsendelse af materiale til brug for Ministeriet for Børn og Undervisnings sagsbehandling, anmeldelsesfrister og anmeldelsesdepositum.

Kapitel 2 a

Afgangsprøver

§ 8 a. Eleverne på en fri grundskole, der giver undervisning på 9. klassetrin, aflægger folkeskolens afgangsprøver, medmindre skolen har meddelt Ministeriet for Børn og Undervisning, at den ikke afholder prøverne. Eleverne på en skoleafdeling, der er godkendt til at undervise på et andet undervisningssprog end dansk, skal ikke aflægge prøverne, hvis skolen har meddelt Ministeriet for Børn og Undervisning, at den ikke afholder prøverne for disse elever.

Stk. 2. Eleverne på en skole eller en skoleafdeling, der er godkendt til at undervise på et andet undervisningssprog end dansk, og som har meddelt Ministeriet for Børn og Undervisning, at den ikke afholder folkeskolens afgangsprøver, jf. stk. 1, kan aflægge folkeskolens afgangsprøver i dansk, hvis skolen i øvrigt for disse elever afholder en fremmed stats prøver, der svarer til folkeskolens afgangsprøver. Skolen skal meddele Ministeriet for Børn og Undervisning, hvilke elever der skal deltage i prøverne.

Stk. 3. Eleverne på en skole, der har meddelt Ministeriet for Børn og Undervisning, at den på grund af sit værdigrundlag ikke giver undervisning i kristendomskundskab, skal ikke aflægge prøve i dette fag, men i et andet fag, der udtrækkes inden for den humanistiske fagblok.

Stk. 4. En skole kan ved meddelelse herom til Ministeriet for Børn og Undervisning beslutte, at dens elever ved udtræk af prøve i historie aflægger prøve i dette fag ved afslutningen af 8. klasse i stedet for ved afslutningen af 9. klasse. Den anden prøve, som eleverne skal aflægge ved afslutningen af 9. klasse, udtrækkes inden for både den humanistiske og den naturfaglige fagblok.

Stk. 5. Eleverne på en skole, der har meddelt Ministeriet for Børn og Undervisning, at afholdelse af afgangsprøve i historie er uforeneligt med dens værdigrundlag, skal ikke aflægge prøve i dette fag, men i et andet fag, der udtrækkes inden for den humanistiske fagblok.

Stk. 6. Eleverne på en skole, der har meddelt Ministeriet for Børn og Undervisning, at afholdelse af skriftlig afgangsprøve i historie er uforeneligt med dens værdigrundlag, skal ikke aflægge skriftlig prøve i historie, men i stedet mundtlig prøve i faget.

Stk. 7. En fri grundskole skal for sine elever afholde folkeskolens afgangsprøver, medmindre skolen har meddelt Ministeriet for Børn og Undervisning, at den ikke afholder prøverne. De regler om afgangsprøverne, der gælder for folkeskolen og dens elever, gælder tilsvarende for en fri grundskole og dens elever, jf. dog stk. 1-6.

Stk. 8. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om skolernes meddelelser og indsendelse af dokumentation efter stk. 1-6, herunder om tidsfrister herfor.

§ 8 b. Skolen skal på sin hjemmeside på internettet offentliggøre, om den tilbyder prøver efter § 8 a, herunder om den delvist er fritaget for prøveafholdelse efter § 8 a, stk. 2-5, og i forbindelse med indmeldelsen af børn i skolen orientere forældrene herom.

§ 8 c. Børne- og undervisningsministeren kan fratage en fri grundskole adgangen til at afholde folkeskolens afgangsprøver, hvis skolen ikke overholder bestemmelserne herom i § 8 a.

Kapitel 3

Tilsyn

Forældrekreds og bestyrelse

§ 9. Det påhviler forældrene til børn i en fri grundskole at føre tilsyn med skolens almindelige virksomhed. Forældrekredsen træffer selv beslutning om, på hvilken måde tilsynet skal udøves, jf. dog § 9 a.

§ 9 a. Forældrekredsen og bestyrelsen skal i fællesskab sikre, at en eller flere tilsynsførende varetager tilsynet med

1) elevernes standpunkt i dansk, matematik, engelsk og, hvis skolen er omfattet af § 8 a, stk. 5, historie,

2) at skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og

3) at skolen opfylder kravene i § 1, stk. 2, 2. pkt., og § 2, stk. 3, 1. pkt.

Stk. 2. Forældrekredsen og skolens bestyrelse kan i stedet i fællesskab træffe beslutning om, at tilsynet med de forhold, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3, skal føres af skolen ved selvevaluering efter en evalueringsmodel godkendt af børne- og undervisningsministeren, jf. § 9 e.

Stk. 3. Gennemføres en beslutning om selvevaluering, jf. stk. 2, ikke, finder stk. 1 anvendelse.

Certificeret tilsynsførende

§ 9 b. Den eller de tilsynsførende, der er nævnt i § 9 a, stk. 1, vælges af forældrekredsen for højst 4 år ad gangen. Forældrekredsen kan dog i stedet anmode kommunalbestyrelsen i skolekommunen om at udpege den eller de tilsynsførende. Skolen skal underrette Ministeriet for Børn og Undervisning om, hvem der er valgt eller udpeget til at føre tilsyn.

Stk. 2. Den eller de tilsynsførende må ikke

1) tilhøre forældrekredsen,

2) være medlem af skolens bestyrelse,

3) være ansat på skolen,

4) være ansat eller bestyrelsesmedlem på en anden fri grundskole, hvis skolens ansatte eller bestyrelsesmedlemmer fører tilsyn med denne anden frie grundskole, eller

5) være gift eller nært beslægtet med personer, der er omfattet af nr. 1-4.

Stk. 3. Den eller de tilsynsførende skal senest ved tiltrædelsen som tilsynsførende være certificeret i henhold til § 9 c.

Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om valg af tilsynsførende.

Stk. 5. Skolen skal betale den eller de tilsynsførende en godtgørelse efter regler, der fastsættes af børne- og undervisningsministeren, medmindre den eller de tilsynsførende har fraskrevet sig retten til godtgørelse.

Stk. 6. Børne- og undervisningsministeren kan udstede påbud til en certificeret tilsynsførende om inden for en nærmere bestemt frist at forbedre en mangelfuld tilsynsindsats. Opfylder den eller de tilsynsførende ikke kravene til tilsynet i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, kan børne- og undervisningsministeren udstede påbud til forældrekredsen om inden for en nærmere angivet frist at vælge en eller flere nye tilsynsførende eller at anmode kommunalbestyrelsen om at udpege en eller flere nye tilsynsførende.

§ 9 c. Ministeriet for Børn og Undervisning certificerer efter indstilling fra skoleforeningerne de tilsynsførende, der er nævnt i § 9 b, stk. 1.

Stk. 2. En tilsynsførende skal for at opnå certificering

1) have sådanne faglige og pædagogiske forudsætninger, at den pågældende er i stand til at varetage et tilsyn med undervisningen på grundskoleniveau, og

2) beherske dansk i skrift og tale, medmindre tilsynet føres på de tyske mindretalsskoler eller ved skoler, som har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk, jf. § 2, stk. 3.

Stk. 3. De kvalifikationer, som er nævnt i stk. 2, nr. 1, kan erhverves ved at gennemføre et uddannelsesforløb, der giver indsigt i tilsynsopgaverne, tilsynets udførelse og afrapportering. Personer, der på anden måde kan dokumentere, at de opfylder kravene i stk. 2, nr. 1, kan tillige certificeres.

Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om certificeringsordningen.

§ 9 d. Den eller de tilsynsførende skal

1) aflægge mindst ét årligt tilsynsbesøg på skolen,

2) overvære undervisningen i et omfang afstemt efter skolens størrelse,

3) overvære undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i,

4) drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og

5) vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet.

Stk. 2. Den eller de tilsynsførendes overværelse af skolens undervisning, jf. stk. 1, nr. 2, skal have et omfang svarende til mindst én hel skoledag.

Stk. 3. Skolen skal efter anmodning udlevere de oplysninger til den eller de tilsynsførende, som er nødvendige for tilsynets gennemførelse.

Stk. 4. Den eller de tilsynsførende afgiver hvert år en skriftlig tilsynserklæring til forældrekredsen og skolens bestyrelse om tilsynet efter § 9 a, stk. 1. Er der blandt flere tilsynsførende uenighed om affattelsen af tilsynserklæringen, skal dette fremgå af erklæringen. Enhver tilsynsførende har ret til at afgive sit særstandpunkt i tilsynserklæringen. Tilsynserklæringen skal offentliggøres på skolens hjemmeside på internettet.

Stk. 5. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om formen for afgivelse af den tilsynserklæring, der er nævnt i stk. 4.

Stk. 6. Skønner den eller de tilsynsførende, at elevernes standpunkt i et eller flere fag, jf. § 9 a, stk. 1, nr. 1, ikke står mål med, hvad der almindeligvis opnås i folkeskolen, eller at skolens undervisning ikke opfylder kravene i § 1, stk. 2, 1. pkt., fastsættes en kort frist, dog på mindst 3 måneder, til forbedring af forholdene. Det samme gælder, hvis den eller de tilsynsførende skønner, at skolen ikke opfylder kravene i § 1, stk. 2, 2. pkt., eller § 2, stk. 3, 1. pkt. Hvis den eller de tilsynsførende efter fristens udløb finder, at kravet om forbedring af forholdene fortsat ikke er opfyldt, udfærdiger den eller de tilsynsførende en erklæring herom, som sendes i høring hos forældrekredsen og skolens bestyrelse. Hvis den eller de tilsynsførende efter høringen herefter finder, at kravet om forbedring af forholdene fortsat ikke er opfyldt, sendes en begrundet indberetning herom med de eventuelt afgivne høringssvar til Ministeriet for Børn og Undervisning.

Selvevaluering

§ 9 e. Ministeriet for Børn og Undervisning godkender efter indstilling fra de frie grundskolers skoleforeninger modeller for, hvordan frie grundskoler kan foretage selvevalueringer, jf. § 9 a, stk. 2.

Stk. 2. Skoler, der foretager selvevaluering efter en model godkendt i medfør af stk. 1, skal mindst hvert tredje år gennemføre en sådan evaluering.

Stk. 3. Skolen skal løbende offentliggøre resultatet af evalueringen og skolens plan for, hvordan der vil blive fulgt op herpå, på skolens hjemmeside på internettet.

Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om selvevaluering, herunder om kriterierne for godkendelse af evalueringsmodeller.

Statens tilsyn med undervisningen m.v.

§ 9 f. Børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med, at frie grundskoler overholder § 1, stk. 2, § 1 a og § 2, stk. 3, 1. pkt.

§ 9 g. Børne- og undervisningsministeren kan føre et skærpet tilsyn med en skole. Børne- og undervisningsministeren kan i den forbindelse beslutte, at kommunalbestyrelsen i skolekommunen skal føre dette tilsyn eller dele deraf.

Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om skærpet tilsyn, herunder om tilsynsprocessen, og hvilke redskaber der kan anvendes, herunder test.

§ 9 h. Finder børne- og undervisningsministeren på baggrund af et skærpet tilsyn, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at en skole opfylder kravene i § 1, stk. 2, 1. eller 2. pkt., kan ministeren træffe afgørelse om, at skolen ikke længere omfattes af lovens regler om frie grundskoler, og at skolen ikke kan modtage tilskud efter loven. Eventuel fortsat undervisning på skolen af børn i den undervisningspligtige alder vil herefter være omfattet af kapitel 8.

Kapitel 4

Tilskud

Tilskud til generelle driftsudgifter

§ 10. Staten yder et generelt driftstilskud til de frie grundskoler ud fra antal årselever ved skolerne. Ved opgørelsen af antal årselever ved skolerne medregnes ikke børn af forældre, der ikke er bosat i Danmark. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler, der fraviger dette krav i tilfælde, hvor der foreligger en særlig tilknytning til Danmark, eller eleverne er i Danmark i forbindelse med et offentligt accepteret formål. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for at modtage tilskud.

Stk. 2. Antal årselever opgøres som 7/12 af antal elever opgjort pr. 5. september året før finansåret og 5/12 af antal elever opgjort pr. 5. september i finansåret. Antal årselever ved beregning af grundtilskud, fællesudgiftstilskud og undervisningstilskud, jf. § 11, stk. 5, og antal årselever ved kostafdelinger, jf. § 13, beregnes på samme måde. Dog opgøres antallet af årselever ved beregning af undervisningstilskud til elever på 10. klassetrin som 7/12 af antallet af elever opgjort pr. 5. september året før finansåret og 5/24 af antallet af elever opgjort pr. 5. februar i finansåret og 5/24 af antallet af elever opgjort pr. 5. september i finansåret. Antallet af årskostelever på 10. klassetrin opgøres på samme måde.

Stk. 3. Det gennemsnitlige tilskud pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove med udgangspunkt i summen af

1) den senest regnskabsopgjorte udgift pr. elev i folkeskolen eksklusive udgiften til pension og

2) 15 pct. af den beregnede årlige pensionsgivende lønudgift på alle frie grundskoler til ledere, lærere og børnehaveklasseledere ansat den 5. september 1995 delt med det samlede elevtal pr. 5. september 1995. Dog indgår den pensionsgivende lønudgift i forbindelse med kostafdelinger og elever med svære handicap ikke i beregningen.

Stk. 4 Beløbene i stk. 3, nr. 1 og 2, pris- og lønreguleres frem til det pågældende finansår og fradrages de frie grundskolers samlede bidrag til Barselsfonden delt med antallet af årselever, der er budgetteret med på finansloven.

§ 10 a. En skole, der overtager samtlige elever eller hele klasser fra en fri grundskole, der ophører med sin virksomhed i løbet af skoleåret, således at eleverne kan fuldføre skoleåret samlet, kan fra overtagelsestidspunktet få indregnet den lukkede skoles elevtal henholdsvis klassens elevtal pr. den seneste 5. september ved beregning af tilskud efter § 11, stk. 5, bygningstilskud efter § 12, stk. 1, tilskud til skolefritidsordning efter § 15 og eventuelt tilskud til kostafdeling efter § 13.

§ 11. Af driftstilskudsbevillingen, jf. § 10, fastsættes på finansloven:

1) Et særligt tilskud

a) til specialundervisning,

b) til støtteundervisning i dansk af tosprogede elever og

c) til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, pædagogisk medhjælp, praktisk medhjælp, hjælpemidler og befordring af elever med svære handicap.

2) Et særligt tilskud til vikarudgifter, sygeundervisning, lærernes kursusdeltagelse, herunder efteruddannelse, og særlige lærerlønudgifter.

3) Et særligt tilskud til tyske mindretalsskoler.

4) Et særligt tilskud til de frie grundskolers foreninger til varetagelse af fælles opgaver om tilsyn, jf. §§ 9 b-9 e.

Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om administration af tilskuddet i stk. 1, nr. 1, herunder om skolernes ansøgning, frister, tildeling og udbetaling, udbetaling af forskud til skolerne og tilbagebetaling fra skolerne. Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at tilskuddet administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, samt at de enkelte skoler skal indsende de nødvendige oplysninger til styrelsen i forbindelse med tilskuddets tildeling.

Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at tilskuddene efter stk. 1, nr. 2, og § 17, stk. 1-3, fordeles mellem skolerne af den selvejende institution Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler, hvis vedtægter godkendes af børne- og undervisningsministeren. Fordelingssekretariatet fordeler endvidere tilskuddet efter stk. 1, nr. 4, mellem skolernes foreninger. Fordeling af tilskud til lærernes efteruddannelse kan fordelingssekretariatet efter regler, der fastsættes af børne- og undervisningsministeren, overlade til skoleorganisationer og lignende, der virker inden for lovens område. Børne- og undervisningsministeren kan tillægge fordelingssekretariatet yderligere opgaver af administrativ karakter på de frie grundskolers område. Fordelingssekretariatet kan fra skolerne indhente de oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af dets opgaver i henhold til 1. og 3. pkt. Med forældrenes samtykke kan fordelingssekretariatet efter anmodning fra en fri grundskole elektronisk indhente de økonomiske oplysninger fra skattemyndighederne, der er nødvendige for varetagelsen af sekretariatets opgaver i henhold til § 17, stk. 1. Forvaltningsloven og offentlighedsloven gælder for fordelingssekretariatets virksomhed. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af fordelingssekretariatets opgaver.

Stk. 4. Tilskud efter stk. 1, nr. 3, fordeles mellem skolerne af Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig. Børne- og undervisningsministeren kan tillægge Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig yderligere opgaver vedrørende administration af tilskud til tyske mindretalsskoler. Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig kan fra skolerne indhente de oplysninger, der er nødvendige for tilskudsadministrationen. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. Ved behandlingen af opgaver, som Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig gennemfører efter 1. og 2. pkt. og § 14, gælder bestemmelserne i forvaltningsloven og offentlighedsloven for foreningen og dennes medarbejdere.

Stk. 5. Driftstilskudsbevillingen med fradrag af de særlige tilskud, der er nævnt i stk. 1, opdeles i grundtilskud, fællesudgiftstilskud og undervisningstilskud. På de årlige finanslove fastsættes, hvor stor en del af driftstilskudsbevillingen der afsættes til hver af de tre tilskudsformer.

Stk. 6. Grundtilskud fordeles til hver skole med samme beløb, idet der dog fastlægges et maksimalt beløb pr. årselev. Fællesudgiftstilskud fordeles med en takst pr. årselev for op til et på de årlige finanslove fastsat antal årselever (takst 1) og en anden lavere takst pr. årselev for øvrige årselever (takst 2). Undervisningstilskud fordeles med en takst pr. årselev for elever, der var under 13 år den 5. september året før finansåret (takst 1), en anden takst pr. årselev for elever på højst 9. klassetrin, der var over 13 år den 5. september året før finansåret (takst 2), og en tredje takst pr. årselev for elever på 10. klassetrin (takst 3). Beløbene og taksterne fastlægges på grundlag af skolens geografiske beliggenhed (regionaliseringsfaktoren). Beløbene og taksterne samt regionaliseringsfaktoren fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 7 Ved ændring i antallet af årselever til og med 9. klassetrin, der følger af, at antallet af elever pr. 5. september året før finansåret afviger fra antallet af elever pr. 5. september i finansåret, reguleres tilskuddet til den enkelte skole ud fra taksterne pr. årselev, der er fastsat på finansloven, jf. stk. 6, og afvigelsen i antallet af årselever. Ved ændring i antallet af årselever på 10. klassetrin, der følger af, at antallet af elever pr. 5. september året før finansåret afviger fra antallet af elever pr. 5. februar og pr. 5. september i finansåret, reguleres tilskuddet til den enkelte skole ud fra taksterne pr. årselev, der er fastsat på finansloven, jf. stk. 6, og afvigelsen i antallet af årselever.

Stk. 8. I det finansår, hvor en skole oprettes, tildeles skolen et driftstilskud pr. årselev, som svarer til det gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev, der er fastsat på finansloven, jf. § 10, stk. 3 og 4.

Bygningstilskud

§ 12. Staten yder bygningstilskud ud fra antal elever pr. 5. september året før finansåret. Det gennemsnitlige bygningstilskud pr. elev fastsættes på de årlige finanslove.

Tilskud til kostafdelinger

§ 13. Staten yder tilskud til skoler med kostafdelinger ud fra antal årskostelever og et tilskud pr. årskostelev. Ved opgørelsen af antal årskostelever medregnes alene elever, der mindst er fyldt 11 år ved skoleårets begyndelse, og som ikke er børn af lærere og andre ansatte på skolen eller på andre skoler og uddannelsesinstitutioner, der har bygningsfællesskab med skolen. Tilskuddet pr. årskostelev fastsættes på de årlige finanslove, jf. § 10, stk. 2, om beregningen af antal årselever.

Stk. 2. For at modtage tilskud til en kostafdeling skal skolen have mindst 18 årskostelever i året før finansåret. Der kan dog ydes tilskud til en kostafdeling fra skoleårets begyndelse, hvis antallet af kostelever pr. 5. september er mindst 18.

Tilskud til tyske mindretalsskoler

§ 14. Staten yder supplerende tilskud til tyske mindretalsskoler inden for en årlig bevilling, der fastsættes på finansloven. Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig fordeler tilskuddet til skolerne.

Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningen og administrationen heraf.

Tilskud til skolefritidsordninger

§ 15. Staten yder tilskud til skolefritidsordninger ud fra antal årselever, der er indskrevet i skolefritidsordningen fra skolens børnehaveklasse og 1.-3. klasse. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om beregning af antal årselever. Antallet af årselever kan ikke overstige antallet af elever pr. 5. september året før finansåret. Tilskuddet pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Tilskuddet ydes kun til skolefritidsordninger, hvor der opkræves forældrebetaling.

Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud til skolefritidsordninger og om en mindstegrænse for forældrebetaling.

§ 15 a. (Ophævet)

Specielle tilskud

§ 16. (Ophævet)

§ 17. Staten yder tilskud til nedbringelse af skolepenge, til nedbringelse af forældrebetalingen for skolefritidsordninger og til nedbringelse af betaling for ophold på en kostafdeling inden for bevillinger, der fastsættes på de årlige finanslove. Tilskud til nedbringelse af skolepenge og forældrebetaling for skolefritidsordning samt nedbringelse af betaling for ophold på en kostafdeling fastsættes under hensyn til elevens og forældrenes økonomiske forhold og til, hvorvidt bopælskommunen yder tilskud til skolepengene, forældrebetalingen eller opholdet.

Stk. 2. Staten yder tilskud til nedbringelse af befordringsudgifter mellem skole og hjem af syge eller invaliderede elever inden for bevillinger, der fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 3. Staten yder tilskud til nedbringelse af befordringsudgifter i forbindelse med brobygning inden for en bevilling, der fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddet fordeles til de enkelte skoler af fordelingssekretariatet, jf. § 11, stk. 3, som fastsætter kriterier for fordelingen, herunder om egendækning. Tilskuddet udbetales forud til fordelingssekretariatet. Fordelingssekretariatet skal føre et særskilt regnskab for ordningen.

Stk. 4. Skolen kan af egne midler yde befordringstilskud, herunder til ordninger, der er fælles for skolens elever og andre frie grundskolers elever, f.eks. i form af en busrute.

Stk. 5. En kommunalbestyrelse, der i henhold til § 26 i lov om folkeskolen har etableret befordring for folkeskoleelever med skolebus, kan beslutte, at elever ved frie grundskoler kan benytte denne. Kommunalbestyrelsen kan opkræve betaling herfor.

§ 17 a. (Ophævet)

Almindelige regler om tilskud, indtægter m.v.

§ 18. Skolen disponerer frit ved anvendelsen af tilskud under ét, idet formålene med disse forudsættes opfyldt.

Stk. 2. En kombineret institution, jf. § 5 a, disponerer frit ved anvendelsen af det samlede tilskud i medfør af lovene for de enkelte skoleformer, idet formålene med tilskuddene forudsættes opfyldt.

Stk. 3. Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for skolen end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det.

Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk. 3.

Stk. 5. For skoler, der ikke har modtaget tilskud i 1996, kan børne- og undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om udgifter til bygninger og arealer. Den maksimale udgift pr. årselev til bygninger og arealer fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 6. Skolerne kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår og optage lån til skole- og undervisningsvirksomhed.

Stk. 7. En skole kan kun anvende bygninger til skolens skole- og undervisningsformål, når bygningerne er godkendt hertil af de stedlige bygnings- og brandmyndigheder.

§ 19. Tilskud i henhold til denne lov kan kun ydes til skoler, der sammenlagt i børnehaveklasse og på 1.-7. klassetrin har mindst 32 elever beregnet enten som elevtallet pr. 5. september året før finansåret eller som et gennemsnit af elevtallene pr. 5. september året før finansåret og de 2 forudgående år. Der kan dog ydes tilskud til skoler fra skoleårets begyndelse svarende til de takster, der er fastsat på finansloven, jf. § 11, stk. 6, hvis antallet af elever sammenlagt i børnehaveklasse og på 1.-7. klassetrin pr. 5. september er mindst 32. For skoler med kostafdeling, jf. § 2, stk. 4, gælder betingelserne i 1. og 2. pkt. dog for børnehaveklasse til og med 9. klassetrin. En nyoprettet skole skal i det første skoleår pr. 5. september have mindst 14 elever og i det andet skoleår pr. 5. september mindst 24 elever, jf. dog § 13, stk. 2, om kostafdelinger. Dette gælder dog ikke, hvis skolen oprettes med henblik på at varetage sin skole- og undervisningsvirksomhed i bygninger, som har tilhørt en fri grundskole, der er nedlagt umiddelbart forud for oprettelsen og med overvejende samme elever og personale som den nedlagte skole. Skoler, der hidtil har kunnet få dispensation fra elevtalskravene, skal ikke overholde elevtalskravene i 1. og 2. pkt., men det elevtalskrav, som den enkelte skoles dispensation har givet mulighed for.

Stk. 2. Tilskud til nyoprettede skoler kan kun ydes med virkning fra begyndelsen af et skoleår.

Stk. 3. Stk. 1, 1., 2. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse på filialer, jf. § 5, stk. 4, 2. pkt. Elever, der undervises i filialen, tæller ikke med ved hovedskolens opgørelse af sit elevtal.

§ 20. Skolen skal have andre indtægter end statstilskuddene. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 20 a. Skolens midler skal forvaltes, så de bliver til størst mulig gavn for skolen.

Stk. 2. Likvide midler, der ikke er nødvendige til skolens daglige drift, skal under hensyntagen til sikkerheden anbringes på en eller flere af følgende måder:

1) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.

3) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.

4) I værdipapirer fra et EU-/EØS-medlemsland, bortset fra aktier og investeringsforeningsbeviser, som efter deres art og sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 2 og 3.

Stk. 3. Skolen kan uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 4, under størst mulig hensynstagen til sikkerheden i fornødent omfang anbringe likvide midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse eller aktier i det pengeinstitut, som skolen bruger som sin sædvanlige bankforbindelse, og i andelsbeviser med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.m., hvis skolen derved opnår økonomiske fordele. Andelene og aktierne skal afhændes, hvis skolen skifter pengeinstitut eller ikke længere opnår den forudsatte fordel.

§ 20 b. Børne- og undervisningsministeren kan indhente alle oplysninger fra skolerne om uddannelserne, eleverne, personalet, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler og om skolernes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Ministeriet for Børn og Undervisning kan endvidere indkalde oplysninger fra det fordelingssekretariat, der er nævnt i § 11, stk. 3, og Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig om økonomiske forhold, herunder regnskaber, husleje- og ejendomsaftaler samt statistiske oplysninger. Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 20 c. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem skolen og Ministeriet for Børn og Undervisning, mellem skolen og andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner omfattet af Ministeriet for Børn og Undervisnings lovgivning samt mellem skolen og brugerne af skolen, herunder om anvendelse af digital signatur.

§ 21. Tilskud efter denne lov udbetales endeligt inden for det enkelte finansår. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om udbetaling af forskud i løbet af finansåret, indtil grundlaget for tilskudsberegningen er opgjort.

Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan for skoler, der ikke følger bestemmelserne i denne lov, de regler eller aftaler, jf. § 7, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, eller børne- og undervisningsministerens påbud, jf. § 24 a, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Børne- og undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for skoler, som begæres erklæret konkurs eller standser deres betalinger, eller når der i øvrigt er fare for, at en skoles virksomhed må indstilles. Børne- og undervisningsministeren kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig.

Stk. 3. Tilskud, der bortfalder eller tilbagebetales i medfør af stk. 2, tilfalder staten.

Stk. 4. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

§ 21 a. Børne- og undervisningsministeren kan endvidere træffe beslutning om, at der ikke ydes tilskud til en skole, herunder en ny skole, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravet i § 5, stk. 2, om uafhængighed og forvaltning af skolens midler. Der kan herved navnlig lægges vægt på, om

1) skolen indgår i et fællesskab eller et samarbejde med skoler, institutioner, fonde, virksomheder, foreninger m.fl., der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen styres af andre,

2) skolens midler anvendes til formål uden for skolen,

3) skolens ledelse og lærere står i et juridisk eller økonomisk afhængighedsforhold til de i nr. 1 nævnte institutioner m.fl. eller

4) skolens elever udfører arbejde, herunder indsamlingsarbejde eller lignende, på en måde, der er usædvanlig for skoleformen.

§ 21 b. Såfremt børne- og undervisningsministeren i medfør af § 21 a, jf. § 5, stk. 2, har besluttet, at tilskuddet i sin helhed bortfalder, kan skolen generhverve tilskudsretten i overensstemmelse med reglerne for nye skoler, jf. § 8, stk. 2. I øvrige tilfælde kan skolen generhverve tilskudsretten, når de forhold, som har givet anledning til bortfald af tilskuddet efter § 21, stk. 2, er bragt i orden.

§ 21 c. Hvis en skoles tilskud er helt bortfaldet efter § 21, stk. 2, fordi skolen ikke opfylder kravet i § 2, stk. 3, om, at undervisningssproget er dansk, er den ikke længere en fri grundskole efter denne lov. Eventuel fortsat undervisning på skolen er herefter omfattet af bestemmelserne i kapitel 8, herunder bestemmelserne om kommunalbestyrelsens tilsyn med undervisningen.

§ 22. (Ophævet)

Sociale klausuler

§ 22 a. Børne- og undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til frie grundskoler stille vilkår, der fremmer formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler). Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Kommunale tilskud

§ 23. Kommunalbestyrelsen i skolekommunen eller elevers bopælskommune, jf. § 25, kan yde følgende tilskud:

1) Tilskud til nedbringelse af skolepenge, herunder til nedbringelse af betaling for skolefritidsordninger og for ophold på en kostafdeling. Tilskuddet kan ydes under hensyn til elevernes og forældrenes indtægtsforhold,

2) tilskud til driften af skolefritidsordninger,

3) tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt til særlig støtteundervisning i dansk af tosprogede elever og

4) tilskud til anlægsudgifter eller lignende investeringsudgifter.

Kapitel 5

Regnskab og revision

§ 24. Skolens regnskabsår er kalenderåret. Regnskaberne opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af børne- og undervisningsministeren. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor. Bestyrelsen påser, at revisor opfylder bestemmelserne om uafhængighed i § 11 i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. Bestyrelsen må endvidere ikke antage en revisor, der samtidig er revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som skolen anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer, medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om, hvornår lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Opfylder revisor ikke på tilfredsstillende måde kravene til revision i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som revisor, kan børne- og undervisningsministeren pålægge bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor.

Stk. 2. I forbindelse med indsendelse af årsregnskabet til Ministeriet for Børn og Undervisning skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlem af bestyrelsen, jf. § 5, stk. 6 og 7.

Stk. 3. Bestyrelsen underretter Ministeriet for Børn og Undervisning om valg af revisor og om revisorskift. Revisor kontrollerer skolens oplysninger til brug ved beregning af statstilskud.

Stk. 4. Fordelingssekretariatet, der er nævnt i § 11, stk. 3, og Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig fører regnskaber for tilskudsbevillingerne efter § 11, stk. 1, nr. 2 og 3, § 14 og § 17, stk. 1-3. Regnskabsåret er kalenderåret. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om opstilling og revision af regnskaberne. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor.

Kapitel 5 a

Påbud

§ 24 a. Finder børne- og undervisningsministeren, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at en skoles virksomhed er i overensstemmelse med denne lov eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til skolen om at foretage konkrete ændringer af den pågældende virksomhed.

Stk. 2. Et påbud om at overholde kravene i § 2, stk. 1 og 2, gives med frist til den førstkommende 5. september. For skoler, der i de fem forudgående skoleår pr. 5. september mindst har haft et antal elever på klassetrin svarende til de i § 2, stk. 1 og 2, nævnte, gives fristen dog til den næstkommende 5. september, såfremt antallet af elever, skolen mangler for at opfylde kravene, er blevet mindre den førstkommende 5. september.

Stk. 3. Opfylder skolen ikke et påbud efter stk. 2, er skolen med virkning fra det følgende skoleår ikke længere en fri grundskole efter denne lov. Eventuel fortsat undervisning på skolen af børn i den undervisningspligtige alder vil herefter være omfattet af kapitel 8.

Kapitel 6

Kommunale bidrag m.v.

§ 25. En elev anses for hjemmehørende i den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregistret den 5. september året før bidragsopkrævningen (bopælskommunen).

§ 26. Til almindelig undervisning betaler bopælskommunen bidrag til staten for det skoleår, der slutter i finansåret, ud fra antallet af elever pr. 5. september i året før finansåret.

Stk. 2. Kommunens bidrag fastsættes på de årlige finanslove som en andel af statens gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev efter § 10, stk. 3, nr. 1, og stk. 4.

Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved opkrævningen af bidrag.

§ 26 a. Overtager en folkeskole samtlige elever eller hele klasser fra en fri grundskole, der ophører med sin virksomhed i løbet af skoleåret, således at eleverne kan fuldføre skoleåret samlet, betales der ikke bidrag til staten for disse elever fra overtagelsestidspunktet.

§ 27. (Ophævet).

§ 28. Til skolefritidsordninger ved frie grundskoler betaler elevens bopælskommune bidrag til staten, som svarer til statens tilskud pr. årselev, jf. § 15, stk. 1.

§ 29. (Ophævet).

§ 30. Elevens bopælskommune kan kræve refusion af bidraget i henhold til §§ 26 og 28 fra en anden kommune for elever, der ved beregningen af kommunal udligning til kommuner indgår i folketallet i den anden kommune.

§ 31. En kommune kan kræve undervisningsudgifter forbundet med henvisningen af elever til folkeskolen i henhold til § 3, stk. 2 og 3, godtgjort af elevens bopælskommune.

§ 32. Kommunernes bidrag til staten kan modregnes i statstilskuddet til kommunerne.

Kapitel 7

Frie grundskoler, der ikke modtager statstilskud

§ 33. Bestemmelserne i § 5, § 7, kapitel 4 bortset fra § 23, kapitlerne 5 og 6 bortset fra § 31 og § 37, stk. 4-6, gælder ikke for frie grundskoler, som ikke modtager statstilskud efter denne lov.

Stk. 2. Hvis en skole, der ikke modtager tilskud efter denne lov, overtræder et påbud efter § 24 a, kan børne- og undervisningsministeren træffe afgørelse om, at skolen ikke længere omfattes af lovens regler om frie grundskoler. Eventuel fortsat undervisning på skolen af børn i den undervisningspligtige alder vil være omfattet af kapitel 8.

Kapitel 8

Undervisning i hjemmet m.v.

§ 34. Hvis forældrene selv vil sørge for undervisning af deres børn i den undervisningspligtige alder, skal de meddele det skriftligt til kommunalbestyrelsen, før undervisningen begynder.

Stk. 2. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om, hvilke børn der skal deltage i undervisningen, hvor undervisningen foregår, og hvem der skal undervise børnene.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen tilbyder forældre, som kommunalbestyrelsen har godkendt til at træne deres barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet i henhold til § 32, stk. 6, i lov om social service, vederlagsfri specialpædagogisk rådgivning i hjemmet om undervisningen.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i hjemmet til børn omfattet af stk. 3, hvis barnets udvikling på grund af sprog- eller talevanskeligheder kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Tilbuddets omfang og indhold skal svare til, hvad der almindeligvis tilbydes elever i folkeskolen.

§ 35. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den undervisning, børnene får i hjemmet m.v.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan hvert år lade afholde prøver i dansk, regning/matematik, engelsk, historie/samfundsfag og naturvidenskabelige fag for at sikre, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den, der har undervist børnene, leder prøverne efter aftale med kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Skønnes det, at undervisningen ikke har været forsvarlig, underretter kommunalbestyrelsen forældrene om, at der vil blive afholdt en ny prøve efter 3 måneder, og at børnene, hvis undervisningen stadig er mangelfuld, skal undervises i folkeskolen eller en anden skole, hvor undervisningspligten kan opfyldes, jf. § 33, stk. 2, i lov om folkeskolen.

Stk. 4. Når kommunalbestyrelsen skønner, at undervisningen er forsvarlig, kan den fritage for tilsynet.

§ 36. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler for afholdelse af prøver for børn, der ønsker at indstille sig til folkeskolens afsluttende prøver uden at have fulgt undervisningen ved skoler, der har ret til at afholde prøver.

Kapitel 8 a

Dagtilbud og heltidsskolefritidsordninger

§ 36 a. En fri grundskole kan for børn, der er fyldt mindst 2 år og 6 måneder, for tiden, indtil de begynder i børnehaveklasse, varetage opgaver som privatinstitution eller privat dagpasning efter bestemmelserne herom i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven). Skolens bestyrelse har den overordnede ledelse af pasningsordningen.

Stk. 2. Ved varetagelse af opgaven som privatinstitution skal forældrebetaling sammen med kommunale og eventuelle private tilskud dække alle direkte driftsudgifter. Ved privat dagpasning skal forældrebetaling og eventuelle private tilskud dække alle direkte driftsudgifter. Skolen skal udfærdige et særskilt budget og føre et særskilt regnskab for pasningsordningerne. Regnskabet skal være en del af skolens samlede regnskab.

§ 36 b. En fri grundskole kan optage børn i en heltidsskolefritidsordning i en periode, inden børnene skal i skolens børnehaveklasse. Perioden kan for det enkelte barn højst løbe fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen i barnets bopælskommune begynder overflytning af børn fra barnets kommunale dagtilbud til folkeskolens skolefritidsordninger, og indtil barnet begynder i den frie grundskoles børnehaveklasse. Skolens bestyrelse har den overordnede ledelse af ordningen.

Stk. 2. Skolen indgår aftale med kommunalbestyrelserne i børnenes bopælskommuner om tilskud til ordningen. Tilskuddet betales direkte til skolen. Forældrebetaling skal sammen med eventuelle kommunale og private tilskud dække alle direkte driftsudgifter ved ordningen. Skolen skal føre et særskilt regnskab for ordningen. Regnskabet skal være en del af skolens samlede regnskab

Kapitel 9

Forskellige bestemmelser

§ 37. Skolerne skal hvert år sende elevernes bopælskommuner en fortegnelse over alle børn fra kommunen, som pr. 5. september er tilmeldt skolen, samt over de elever, der samtidig er tilmeldt en skolefritidsordning ved skolerne. Fortegnelsen skal indeholde oplysning om elevernes personnumre og om, hvorvidt eleverne er undervisningspligtige.

Stk. 2. Udmeldes en undervisningspligtig elev i skoleårets løb, skal skolens leder snarest muligt underrette elevens bopælskommune.

Stk. 3. Bopælskommunen returnerer en attesteret fortegnelse efter stk. 1 til skolen over elever, som kommunen har godkendt som hjemmehørende i kommunen, og som ikke er tilmeldt folkeskolen, en anden fri grundskole eller en efterskole.

Stk. 4. Skolerne skal hvert år sende en fortegnelse til Ministeriet for Børn og Undervisning over alle elever på 10. klassetrin pr. 5. februar. Fortegnelsen skal indeholde oplysning om elevernes personnumre.

Stk. 5. Børne- og undervisningsministeren indkalder oplysninger fra skolerne til brug for fastlæggelsen af tilskud, der attesteres af skolens revisor, og kan fastsætte regler om tidsfrister for indsendelse af disse oplysninger.

Stk. 6. Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at skolernes regnskab skal indsendes til det fordelingssekretariat, der er nævnt i § 11, stk. 3.

§ 38. Forældrenes rettigheder i medfør af denne lov tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven.

Stk. 2. Bortset fra spørgsmålet om skolegangens begyndelse og varighed kan skolen anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at handle på forældremyndighedens indehavers vegne. Dette gælder dog ikke elever optaget på en kostafdeling.

§ 39. Børne- og undervisningsministeren kan godkende afvigelser fra bestemmelser i § 9 a, stk. 1, for skoler, hvis undervisningssprog er et andet end dansk, eller som i øvrigt har særlig tilknytning til et fremmedsprog.

§ 40. Afgørelser, som efter bemyndigelse i denne lov er truffet af skolerne, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig samt det fordelingssekretariat, der er nævnt i § 11, stk. 3, kan ikke indbringes for børne- og undervisningsministeren. Det samme gælder afgørelser om anvendelse af bevillinger, der er afsat på finansloven.

§ 40 a. Afgørelser, som Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte træffer om fordeling af tilskud til specialundervisning, støtteundervisning i dansk af tosprogede elever og ekstraudgifter til svært handicappede, jf. § 11, stk. 1, nr. 1, kan inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten. Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

Stk. 2. Ved behandling af en klage over afgørelse i henhold til stk. 1 tiltrædes ankenævnet af et særligt sagkyndigt medlem udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer.

§ 41. Lovens bestemmelser gælder også for en grundskoleafdeling ved en privat gymnasieskole. Grundskoleafdelingen skal dog uanset bestemmelsen i § 2, stk. 1, omfatte 8. og 9. klassetrin, og den kan i sammenhæng hermed omfatte andre klassetrin.

§ 41 a. Kommunalbestyrelserne kan for de frie grundskoler foretage adressering og udsendelse af breve til en nærmere afgrænset personkreds i CPR, dog ikke personer med adressebeskyttelse eller lokalvejviserbeskyttelse.

Stk. 2. Ved adressering og udsendelse efter stk. 1 må navne- og adresseoplysninger ikke udleveres til en fri grundskole, der anmoder om adressering og udsendelse, og det skal påses, at eventuelle uanbringelige breve returneres til kommunalbestyrelsen. Det skal fremgå af det udsendte materiale,

1) at kommunalbestyrelsen alene forestår udsendelsen af materialet,

2) at der ikke er udleveret navne og adresser på modtagerne af materialet til en fri grundskole, der har fået foretaget adressering og udsendelse, og

3) at det står modtagerne frit for at reagere på henvendelsen.

Stk. 3. En fri grundskole, der anmoder om adressering og udsendelse efter stk. 1, skal dække kommunalbestyrelsens udgifter ved opgaven.

§ 41 b. (Ophævet)

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 42. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

Stk. 2. (Udeladt)

Stk. 3. (Ophævet)

Stk. 4. (Ophævet)

§ 43. (Ophævet)

§ 44. (Udeladt)

§ 45. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


I lov nr. 1093 af 23. december 1992 fastsættes i § 2, at de ændringer, der angår § 15, stk. 1 og 3, træder i kraft den 1. januar 1994.


I lov nr. 190 af 21. marts 1994 fastsættes i § 2, at de ændringer, der angår §§ 5, stk. 2, 7, stk. 1, 1. pkt., og 29, 2. pkt., træder i kraft den 1. august 1994.


I lov nr. 453 af 14. juni 1995 fastsættes i § 2, at de ændringer, der angår §§ 10, stk. 1, 2. og 3. pkt., og 26, stk. 1, træder i kraft den 1. august 1995.


I lov nr. 310 af 24. april 1996 fastsættes i § 12, at de ændringer, der angår § 7, træder i kraft den 1. juli 1996, og de ændringer, der angår § 10, stk. 3 og 4, træder i kraft den 1. januar 1997.


I lov nr. 503 af 12. juni 1996 fastsættes i § 4, stk. 1, at de ændringer, der angår § 2, stk. 3, § 5, stk. 4 og 5, § 9, stk. 2, § 10 a, § 13, stk. 1, § 15, stk. 1 og 3, § 18, stk. 2 - 4, § 19, stk. 1, § 20 a, § 21, stk. 2, § 24, stk. 1 og 2, § 26 a, § 37, stk. 3 og 4, og § 41 a træder i kraft den 1. august 1996. I lovens § 4, stk. 2, fastsættes, at kravene til bestyrelsesmedlemmer i § 5, stk. 4, for skoler, der modtager tilskud i 1996, senest skal være opfyldt den 1. august 1997. I lovens § 4, stk. 3, fastsættes, at kravene til revisor i § 24, stk. 1, 3. og 4. pkt., for skoler, der modtager tilskud i 1996, senest skal være opfyldt den 1. august 1997. I lovens § 4, stk. 4, fastsættes, at eventuelle investeringer, der er i strid med reglerne i § 20 a, stk. 2, omlægges for skoler, der modtager tilskud i 1996, når det er økonomisk forsvarligt, dog senest den 1. august 1998. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen.


I lov nr. 506 af 12. juni 1996 fastsættes i § 5, at de ændringer, der angår § 5, stk. 2 og 3, og § 21 a træder i kraft den 1. juli 1996.


I lov nr. 1237 af 27. december 1996 fastsættes i § 4, at de ændringer, der angår § 9, stk. 2, § 19, stk. 2, kapitel 6 a og § 33 træder i kraft den 1. januar 1997.


I lov nr. 413 af 26. juni 1998 fastsættes i § 4, at de ændringer, der angår § 2, stk. 3, § 5, stk. 3, § 8, stk. 1, § 9, stk. 2, 4, 5 og 6, § 9 a, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1, § 22, § 26, stk. 1, § 33 og § 37, stk. 1, 4 og 5, samt § 42, stk. 3 og 4 og § 43, træder i kraft den 1. august 1998.


I lov nr. 903 af 16. december 1998 fastsættes, at kapitel 6 a ophæves den 1. januar 1999.


I lov nr. 405 af 2. juni 1999 fastsættes i § 2, at ophævelsen af §§ 6-10 i lov nr. 506 af 12. juni 1996, som ændret ved § 3 i lov nr. 413 af 26. juni 1998, træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven blev bekendtgjort i Lovtidende den 3. juni 1999.


I lov nr. 406 af 2. juni 1999 fastsættes i § 5, at de ændringer, der angår § 1, stk. 1-3, træder i kraft den 1. august 2000.


I lov nr. 478 af 31. maj 2000 fastsættes i § 14, stk. 1, at de ændringer, der angår § 5, stk. 6-8, § 21, stk. 2, § 21 a, nr. 4, § 21 b, § 24, stk. 1, og kapitel 5 a, træder i kraft den 1. juli 2000 og i § 14, stk. 6, fastsættes, at § 24, stk. 1, 4. og 5. pkt. tages op til revision i folketingsåret 2003-04.


I lov nr. 246 af 6. april 2001 fastsættes i § 15, at de ændringer, der angår § 20 a, stk. 2 og 3, § 20 b, § 20 c og § 37, stk. 4, træder i kraft den 1. maj 2001.


I lov nr. 248 af 6. april 2001 fastsættes i § 5, stk. 1, at de ændringer, der angår § 3, stk. 3, § 11, stk. 1-4, bortset fra stk. 1, nr. 1, litra c, § 17, stk. 1, § 18, stk. 1, § 23, nr. 3, § 27, § 29, § 30, § 33, § 40 a, § 41 a, stk. 1, og § 41 b, træder i kraft den 1. maj 2001. I § 5, stk. 2, fastsættes, at de ændringer, der angår § 11, stk. 1, nr. 1, litra c, og § 16 træder i kraft den 1. august 2003. I § 5, stk. 3, fastsættes, at ændringen, der angår § 17, stk. 1, 2. pkt., træder i kraft den 1. august 2001.


I lov nr. 286 af 25. april 2001 fastsættes i § 3, at ændringen, der angår § 22 a, træder i kraft den 15. maj 2001 og har virkning for afgørelse om tildeling af tilskud, der træffes den 15. maj 2001 eller senere.


I lov nr. 145 af 25. marts 2002 fastsættes i § 78, at den ændring, der angår § 27, stk. 1, træder i kraft den 1. januar 2003.


I lov nr. 275 af 8. maj 2002 fastsættes i § 6, stk. 1, at de ændringer, der angår § 11, stk. 4 – 6, træder i kraft den 1. januar 2003, og de ændringer, der angår § 18, stk. 5, § 19 stk. 1, 5. pkt., og § 19, stk. 2, træder i kraft den 1. august 2002.


I lov nr. 412 af 6. juni 2002 fastsættes i § 3, stk. 1, at den ændring, der angår § 3, stk. 3, træder i kraft den 1. august 2002.


I lov nr. 413 af 6. juni 2002 fastsættes i § 2, stk. 1, at de ændringer, der angår § 1, stk. 1, § 6, stk. 1, § 9, stk. 2, og 4 – 10, § 18, stk. 7, § 21 c, § 24, stk. 3, § 33, § 35, stk. 1 – 3, træder i kraft den 1. august 2002. I lovens § 2, stk. 2, fastsættes, at kravet til skolen i § 1, stk. 1, 2. pkt., og kravet til skolens leder i § 6, stk. 1, 2. pkt., senest skal være opfyldt den 1. august 2003. I lovens § 2, stk. 3, fastsættes, at tilsynet efter § 9, stk. 2, 1. og 2. pkt., med skolens samlede undervisningstilbud samt med, at undervisningssproget er dansk, senest skal være iværksat den 1. november 2002.


I lov nr. 287 af 23. april 2003 fastsættes i § 5, stk. 1, at de ændringer, der angår § 5, stk. 1, § 11, stk. 3, § 12, stk. 2 og 3, § 17, stk. 3, § 18, stk. 1 og 2, § 20 b, § 24, stk. 4, § 37, stk. 5, og § 40, træder i kraft den 1. maj 2003.


I lov nr. 299 af 30. april 2003 fastsættes i § 13, at den ændring, der angår § 3, stk. 5, træder i kraft den 1. august 2004.


I lov nr. 418 af 10. juni 2003 fastsættes i § 24, stk. 1, at den ændring, der angår § 22 a, træder i kraft den 1. juli 2003.


I lov nr. 1226 af 27. december 2003 fastsættes i § 4, at den ændring, der angår § 17 a, træder i kraft den 1. januar 2004.


I lov nr. 291 af 29. april 2004 fastsættes i § 2, at de ændringer, der angår § 36 a og § 36 b, træder i kraft den 1. maj 2004.


I lov nr. 361 af 19. maj 2004 fastsættes i § 9, at de ændringer, der angår § 20 c og § 24, stk. 1, træder i kraft den 1. juli 2004.


I lov nr. 478 af 9. juni 2004 fastsættes i § 2, at de ændringer, der angår § 1, stk. 1, § 9, stk. 1 og 6, § 9 b, § 10, stk. 1, § 15 a, § 23, § 28, stk. 2, § 33, stk. 2, § 37, stk. 1 og 3, træder i kraft den 1. august 2004.


I lov nr. 336 af 18. maj 2005 fastsættes i § 2, stk. 1, at de ændringer, der angår § 1, stk. 1 og 2, § 5, stk. 8 og 9, § 9, stk. 1, 2, og 3, nr. 3-7, og § 9, stk. 4, 5 og 9, træder i kraft den 1. august 2005. I lovens § 2, stk. 2, fastsættes, at bestemmelsen i § 17, stk. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 2005. (Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 20. maj 2005). I lovens § 2, stk. 3, fastsættes, at kravene til en skoles bestyrelsesmedlemmer i § 5, stk. 5, 2. pkt., kravene til en skoles lærere i § 6 a, og kravene til en skoles tilsynsførende i § 9, stk. 3, nr. 1 og 2, senest skal være opfyldt den 1. august 2006, hvis de pågældende er bestyrelsesmedlemmer, lærere og tilsynsførende ved skolen den 31. juli 2005. I lovens § 2, stk. 4, fastsættes, at kravene om slutmål, delmål og undervisningsplaner i § 1 a, for så vidt angår undervisningen i dansk, regning/matematik og engelsk, senest skal være opfyldt den 1. august 2006, for nyoprettede skoler dog den 1. januar 2007. Kravene om slutmål, delmål og undervisningsplaner i § 1 a, for så vidt angår undervisningen i geografi, biologi og fysik/kemi, skal senest være opfyldt den 1. august 2007, for nyoprettede skoler dog den 1. januar 2008. Kravene om slutmål og undervisningsplaner i § 1 a for skolens øvrige undervisning skal senest være opfyldt den 1. august 2008, for nyoprettede skoler dog den 1. januar 2009. Kravene om evaluering og opfølgningsplan i § 1 b og § 1 c skal senest være opfyldt den 1. august 2008.


I lov nr. 592 af 24. juni 2005 fastsættes i § 6, at de ændringer, der angår § 11, stk. 1, nr. 1, litra c, overskriften til kapitel 6, § 25, § 30, § 32 og § 40 a, stk. 1, 1. pkt., træder i kraft den 1. januar 2007, og at § 16, § 27 og § 41 b ophæves den 1. januar 2007.


I lov nr. 1425 af 21. december 2005 fastsættes i § 2, at de ændringer, der angår § 5, stk. 2, § 11, stk. 3, 1.pkt., og § 17, stk. 1 og 2, og indsættelse af § 17, stk. 3 og 4 samt § 40, 2. pkt., træder i kraft den 1. august 2006.


I lov nr. 1426 af 21.december 2005 fastsættes i § 2, stk. 1, at de ændringer, der angår § 10, stk. 2, § 11, stk. 4 og 5, og indsættelse af § 11, stk. 1, nr. 3, træder i kraft den 1. januar 2007. I lovens § 2, stk. 2, fastsættes, at inden opdelingen af driftstilskudsbevillingen, jf. § 11, stk. 4, fradrages i årene 2007-2009 beløb til grundskoleafdelingerne ved private gymnasieskoler og til skoler, der i henhold til § 11 vil få reduceret deres driftstilskud med mere end 5 pct. i forhold til tildelingen efter de regler, der gælder i 2006.


I lov nr. 577 af 9. juni 2006 fastsættes i § 7, stk. 1, at kapitel 2 a og § 9, stk. 9, indsættes den 1. august 2006 og at de ændringer, der vedrører § 9, stk. 2, 8, 12 og 13, § 9 b, stk. 1 og § 39, træder i kraft den 1. august 2006. Den hidtil gældende § 1, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 27. juni 2005, forbliver i kraft for afviklingen af sygeprøver i prøveterminen december-januar 2006-07. I lovens § 7, stk. 2, fastsættes, at meddelelse til Undervisningsministeriet om, at en fri grundskole ikke afholder folkeskolens afgangsprøver i sommeren 2007, skal være Undervisningsministeriet i hænde senest den 15. september 2006.


I lov nr. 1594 af 20. december 2006 fastsættes i § 2, stk. 1, at indsættelse af § 8, stk. 2, og ændringen vedrørende § 8, stk. 3, træder i kraft den 1. juli 2007. I lovens § 2, stk. 2, fastsættes, at indsættelse af § 11, stk. 4, træder i kraft den 1. januar 2007.


I lov nr. 563 af 6. juni 2007 fastsættes i § 2, at den ændring, der angår § 36 a, træder i kraft den 1. august 2007.


I lov nr. 559 af 6. juni 2007 fastsættes i § 6, at de ændringer, der angår § 10, stk. 2, § 11, stk. 5, og § 11, stk. 7, og indsættelse af § 37, stk. 4, træder i kraft den 1. august 2008. I lovens § 7, stk. 1, fastsættes, at inden fastsættelsen af det gennemsnitlige tilskud pr. årselev i frie grundskoler, jf. § 10, stk. 3 og 4, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., fradrages i årene 2008-2011 et beløb pr. årselev på 10. klassetrin beregnet ud fra den mindreudgift til undervisning, som skolerne opnår, når elever er i obligatorisk brobygning og praktik, jf. § 1, stk. 3, i lov om friskoler og private grundskoler m.v.


I lov nr. 560 af 6. juni 2007 fastsættes i § 4, at den ændring, der angår § 1, stk. 3, træder i kraft den 1. august 2008.


I lov nr. 208 af 31. marts 2008 fastsættes i § 9, at indsættelse af § 17, stk. 3, træder i kraft den 1. august 2008.


I lov nr. 543 af 17. juni 2008 fastsættes i § 6, at de ændringer, der angår § 5, stk. 4, § 5, stk. 5, § 8 a, stk. 1, § 10, stk. 4, § 11, stk. 3, § 11, stk. 6, og § 19, stk. 1, indsættelse af § 8 a, stk. 2, og ophævelse af § 11, stk. 5, 3. pkt., og § 17 a, træder i kraft den 1. august 2008.


I lov nr. 549 af 17. juni 2008 fastsættes i § 3, stk. 2, at indsættelse af § 34, stk. 3 og 4, træder i kraft den 1. oktober 2008.


I lov nr. 388 af 26. maj 2008 fastsættes i § 3, at de ændringer, der vedrører § 1, stk. 2, § 2, stk. 1, § 19, stk. 1, og § 36 b, stk. 1, træder i kraft den 1. august 2009.


I lov nr. 48 af 28. januar 2009 fastsættes i § 4, at indsættelse af § 5 a, at ændringer vedrørende § 18, stk. 2, og ophævelse af § 22 træder i kraft den 1. august 2009.


I lov nr. 589 af 26. juni 2009 fastsættes i § 2, stk. 1, at de ændringer, der vedrører § 5, stk. 8, kapitel 3, § 11, stk. 1, nr. 1, litra c, § 11, stk. 3, § 24 a, § 33, stk. 1, § 39, indsættelsen af § 11, stk. 1, nr. 4, § 33, stk. 3, samt ophævelsen af § 8 a, stk. 5, 2. pkt., træder i kraft den 1. august 2010. I lovens § 2, stk. 2, fastsættes at med virkning fra den 1. januar 2010 fradrages i forbindelse med fastsættelsen af det gennemsnitlige tilskud pr. årselev, jf. § 10, stk. 3, i årene 2010-2012 et beløb til de frie grundskolers samlede bidrag til finansieringen af Undervisningsministeriets omkostninger i forbindelse med varetagelsen af opgaverne efter §§ 9 b-9 e. Beløbet opgøres som det samlede bidrag til Undervisningsministeriet delt med antallet af årselever, der er budgetteret med på finansloven. Det samlede bidrag til Undervisningsministeriet fastsættes på de årlige finanslove. I lovens § 2, stk. 3, fastsættes, at § 9 b, stk. 3, har virkning for tilsynsførende, der vælges den 1. august 2012 eller senere. En tilsynsførende, der er valgt før den 1. august 2012, men som ikke er certificeret, kan fortsætte sin valgperiode ud.


I lov nr. 591 af 26. juni 2009 fastsættes i § 2, at de ændringer, der angår § 36 a, træder i kraft den 1. august 2010.


I lov nr. 289 af 29. marts 2010 fastsættes i § 3, stk. 1, at de ændringer, der vedrører § 2, stk. 1 og 2, samt indsættelsen af § 2, stk. 5, og § 24 a, stk. 2 og 3, træder i kraft den 1. august 2010. I lovens § 3, stk. 3, fastsættes, at skoler, der er i virksomhed i skoleåret 2009-10, og som den 5. september 2010 ikke opfylder kravene i § 2, stk. 1 og 2, gives frist til at overholde disse krav til den 5. september 2012 uanset bestemmelsen i § 24 a, stk. 2, 1. pkt.


I lov nr. 290 af 29. marts 2010 fastsættes i § 3, stk. 1, at de ændringer, der vedrører § 5, stk. 4, 2. pkt., og indsættelsen af § 19, stk. 3, træder i kraft den 1. april 2010. I lovens § 3, stk. 2, fastsættes, at dispensation givet i medfør af den hidtil gældende bestemmelse i § 5, stk. 4, 2. pkt., fortsat har virkning efter denne lovs ikrafttræden.


I lov nr. 275 af 5. april 2011 fastsættes i § 4, stk. 3, at de ændringer, der vedrører § 9 a, stk. 1, § 9 d, stk. 6, § 9 h, stk. 1, § 23, nr. 3, § 37, stk. 1 og 3, og ophævelsen af § 1, stk. 2, 2. og 3. pkt., § 9 h, stk. 2, § 15 a, § 23, nr. 4, § 28, stk. 2, og § 33, stk. 2, træder i kraft den 1. august 2011.

Ministeriet for Børn og Undervisning, den 7. december 2011

Christine Antorini

/ Timea Høgh