Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Bilag 2
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om socialtilsyn

I medfør af § 5, stk. 8, § 6, stk. 3, § 7, stk. 4, § 8, stk. 3, § 9, stk. 2, § 12, stk. 4, § 16, stk. 3, og § 23, stk. 6, i lov nr. 608 af 12. juni 2013 om socialtilsyn, samt § 14, stk. 5, § 66 a, stk. 7, § 123, stk. 4, og § 137, stk. 1, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 5. september 2013, fastsættes:

Godkendelsens tilrettelæggelse og socialtilsynets forpligtelser i forbindelse hermed

§ 1. Socialtilsynet træffer afgørelse om godkendelse af tilbud som nævnt i § 4, stk. 1, i lov om socialtilsyn på baggrund af en skriftlig ansøgning og dialog med ansøger.

Stk. 2. Socialtilsynets afgørelse skal meddeles i en skriftlig, begrundet afgørelse.

Stk. 3. Hvis en godkendelse er betinget af, at visse vilkår opfyldes, jf. § 5, stk. 4, i lov om socialtilsyn, skal vilkårene samt fristen for deres opfyldelse fremgå af afgørelsen.

Stk. 4. Når socialtilsynet har godkendt et tilbud, offentliggøres oplysningerne om tilbuddet på Tilbudsportalen, jf. § 14, stk. 1, i lov om social service.

§ 2. Socialtilsynets træffer afgørelse om forlængelse af en kommunalbestyrelses anvendelse i akut-situationer af et ikke-godkendt tilbud i op til tre uger, jf. § 5, stk. 3, i lov om socialtilsyn, på baggrund af en ansøgning fra den visiterende eller anbringende kommunalbestyrelse. Der er ingen formkrav til ansøgningen.

§ 3. I forbindelse med behandlingen af en ansøgning fra et tilbud, der indgå i en koncernlignende konstruktion, skal socialtilsynet undersøge, om der allerede er et tilbud i den koncernlignende konstruktion, der er godkendt af et andet socialtilsyn. Hvis det er tilfældet, skal ansøgningen behandles af socialtilsynet i den region, hvor det først godkendte tilbud har adresse, og hvor den koncernlignende konstruktion derfor har sin hovedadresse, jf. § 2, stk. 4, i lov om socialtilsyn.

Ophør af godkendelse

§ 4. Socialtilsynet skal, inden det træffer afgørelse om ophør, jf. § 5, stk. 5, i lov om socialtilsyn, genvurdere godkendelsen. Genvurderingen foretages efter dialog med tilbuddet om tilsynets overvejelser, hvor tilbuddet har haft mulighed for at rette op på de forhold, der ligger til grund herfor.

Stk. 2. Socialtilsynet skal, når der træffes afgørelse om ophør af godkendelsen, fastsætte en rimelig frist for ophøret. Fristen skal fastsættes på baggrund af en vurdering af de forhold, der har ført til, at der træffes afgørelse om ophør.

Stk. 3. En godkendelse kan under særlige omstændigheder, hvis hensynet til en eller flere borgere i tilbuddet taler for det, bringes til ophør med øjeblikkelig virkning.

Stk. 4. Socialtilsynet skal underrette de kommuner, der har ansvaret for borgernes ophold i tilbuddet, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, om godkendelsens ophør. Underretningen kan ske telefonisk eller skriftligt under hensyntagen til fristen for ophør.

Kvalitetsmodellen

§ 5. Socialtilsynet skal foretage en samlet faglig vurdering af tilbuddenes faglige kvalitet og økonomiske bæredygtighed i forbindelse med godkendelse og tilsyn, jf. § 5 og § 7 i lov om socialtilsyn. For at understøtte den faglige vurdering skal socialtilsynet benytte en kvalitetsmodel, der omfatter kvalitetskriterier og indikatorer for hvert af de overordnede kvalitetstemaer, jf. § 6, stk. 2, i lov om socialtilsyn.

Stk. 2. Socialtilsynet skal ved vurdering af kvaliteten i døgntilbud efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, og §§ 107-110 i lov om social service, behandlingstilbud efter lovens § 101, samt visse tilbud i form af hjælp og støtte efter §§ 83-87, 97-98 og 102, jf. lov om socialtilsyn § 4, stk. 1, nr. 2 og 3, anvende den kvalitetsmodel, der fremgår af bilag 1.

Stk. 3. Socialtilsynet skal ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier og kommunale plejefamilier efter § 66, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om social service, anvende den kvalitetsmodel, der fremgår af bilag 2.

Driftsorienteret tilsyn

§ 6. Socialtilsynet skal som led i det driftsorienterede tilsyn, jf. § 7, stk. 1, i lov om socialtilsyn, vurdere, om et tilbud fortsat opfylder betingelserne for godkendelse, jf. lovens § 5, stk. 1.

Stk. 2. Tilsynsintensiteten skal tilrettelægges efter forholdene og fastsættes af socialtilsynet efter en risikovurdering. Socialtilsynet skal dog efter § 7, stk. 3, i lov om socialtilsyn, aflægge mindst et årligt tilsynsbesøg i hvert tilbud. I tilbud med flere afdelinger skal der aflægges et årligt tilsynsbesøg på hver afdeling.

Stk. 3. Socialtilsynet kan i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn, efter anmodning fra tilbuddet, fastsætte som vilkår for den fortsatte godkendelse, at godkendelsen kan fraviges inden for nærmere fastsatte betingelser eller inden for en nærmere bestemt periode.

Skærpet tilsyn og påbud

§ 7. Socialtilsynet kan træffe afgørelse om iværksættelse af skærpet tilsyn, jf. § 8, stk. 1, i lov om socialtilsyn, hvis konkrete forhold i et tilbud skaber bekymring for driften eller for borgernes sikkerhed og sundhed, eller hvis socialtilsynet ud fra en samlet vurdering af tilbuddet, jf. lovens § 6, finder, at, at tilbuddet ikke længere har den fornødne kvalitet.

Stk. 2. Som led i en afgørelse efter stk. 1 skal socialtilsynet træffe afgørelse om påbud, jf. § 8.

§ 8. Socialtilsynet kan træffe afgørelse om at udstede påbud, hvis overholdelse kan gøres til en betingelse for fortsat godkendelse, jf. § 8, stk. 2 i lov om socialtilsyn.

Stk. 2. Når socialtilsynet træffer afgørelse om udstedelse af påbud, jf. stk. 1, skal der i afgørelsen anføres de forhold, der begrunder påbuddet, og som tilbuddet pålægges at rette op på som en forudsætning for fortsat godkendelse.

Stk. 3. Socialtilsynet skal angive en frist for efterlevelse af påbuddet. Fristen kan under særlige omstændigheder forlænges efter anmodning fra tilbuddet.

§ 9. Afgørelser om skærpet tilsyn og påbud kan kun træffes efter forudgående dialog med tilbuddet om de forhold, der begrunder overvejelserne om skærpet tilsyn eller påbud, med mindre der er grundlag for at træffe afgørelse om skærpet tilsyn på baggrund af en akut situation, herunder pludselig opstået begrundet mistanke om strafbare forhold eller akut risiko for borgernes sikkerhed og sundhed.

Stk. 2. Afgørelse om skærpet tilsyn og påbud anvendes, når der er en berettiget forventning til, at tilbuddet kan og vil rette op på de forhold, der ligger til grund for afgørelsen. Hvis det ikke forventes, at tilbuddet kan eller vil rette op på de bekymrende forhold, skal socialtilsynet træffe afgørelse om ophør af godkendelsen.

§ 10. Når socialtilsynet har truffet afgørelse om skærpet tilsyn samt om udstedelse af påbud, orienterer tilsynet de kommuner, som har ansvar for de enkelte borgeres ophold i tilbuddet efter lov om social service, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Socialtilsynets årsrapport

§ 11. Socialtilsynet skal udarbejde en årsrapport om tilbuddenes kvalitet, jf. § 9, stk.1, 1. pkt., i lov om socialtilsyn.

Stk. 2. Årsrapporten skal indeholde oplysninger om:

1) antal godkendelser fortaget i det foregående år fordelt på tilbudstype,

2) antal gennemførte tilsyn, herunder antallet af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg,

3) antal iværksatte skærpede tilsyn og baggrunden herfor,

4) antal iværksatte påbud og påbuddenes karakter,

5) antal tilbagekaldte godkendelser og baggrunden herfor,

6) socialtilsynets sagsbehandlingstider i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om godkendelse,

7) tilsynstakster og objektive finansieringsandele og

8) indtægter i forbindelse med varetagelse af andre opgaver for en kommune, et regionsråd eller et tilbud end de opgaver, der fremgår af § 2 i lov om socialtilsyn.

Stk. 3. Årsrapporten skal desuden indeholde socialtilsynets generelle overvejelser om kvaliteten i de tilbud, der er omfattet af socialtilsynet herunder den faglige og organisatoriske udvikling i tilbuddene.

Stk. 4. Socialtilsynet kan herudover beslutte, at årsrapporten skal indeholde socialtilsynets overvejelser om udvalgte fokuspunkter.

Stk. 5. Årsrapporten skal senest 1. juli året efter det kalenderår, årsrapporten vedrører, sendes til Socialstyrelsens auditfunktion og til sekretariatet for udarbejdelse af rammeaftalerne for regionen. Årsrapporten offentliggøres på socialtilsynets hjemmeside.

Tilbuddenes årsrapport

§ 12. Tilbud omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om socialtilsyn, der er godkendt efter lovens § 5, skal udarbejde en årlig rapport om tilbuddets virksomhed, jf. lovens § 12, stk. 3.

Stk. 2. Rapporten skal indeholde:

1) Følgende økonomiske nøgletal, jf. seneste årsregnskab:

a) Omsætning.

b) Soliditetsgrad, hvis der er tale om et privat tilbud.

c) Overskud/underskud i forhold til omsætning.

d) Lønomkostninger i forhold til omsætning. Lønomkostningerne opgøres for henholdsvis omkostninger til personale ekskl. leder, omkostninger til leder og omkostninger til bestyrelseshonorarer.

e) Omkostninger til kompetenceudvikling i forhold til omsætning.

f) Ejendomsudgifter i forhold til omsætning.

g) Overskud/underskud.

2) Oplysninger om sygefravær.

3) Oplysninger om personalegennemstrømning.

4) Oplysninger i kort form om det seneste og det kommende års faglige udvikling samt forventede større ændringer.

Stk. 3. Årsrapporten udarbejdes som en særlig indberetning til Tilbudsportalen, jf. bekendtgørelse om Tilbudsportalen, senest den 1. maj året efter det kalenderår, årsrapporten vedrører.

Udarbejdelse og godkendelse af budget

§ 13. Tilbud som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om socialtilsyn udarbejder en gang om året et budget, som skal omfatte tilbuddets forventede indtægter og samtlige forventede direkte og indirekte omkostninger, der medgår ved varetagelse af opgaver efter lov om social service.

Stk. 2. For private koncerner og koncernlignende konstruktioner skal der udarbejdes budget både for de enkelte tilbud og for den samlede koncern, hvoraf bl.a. pengestrømmene mellem koncernens enkelte dele skal fremgå, jf. § 16, stk. 2, 1. pkt., i lov om socialtilsyn.

§ 14. Tilbuddets budget indberettes til socialtilsynet på et skema via Tilbudsportalen. Hvis der er udarbejdet delbudgetter for et tilbuds enkelte afdelinger indberettes skema for det samlede budget og for de enkelte delbudgetter.

Stk. 2. For koncerner eller koncernlignende konstruktioner indberettes koncernbudget, jf. § 13, stk. 2, på et særskilt skema på Tilbudsportalen.

Stk. 3. Budgettet indberettes senest 1. oktober for det kommende kalenderår. Budgetter for kommunale og regionale tilbud indsendes med forbehold for kommunalbestyrelsens eller regionsrådet godkendelse.

§ 15. Socialtilsynet godkender som led i godkendelsen efter § 5 i lov om socialtilsyn tilbuddets samlede budget, jf. lovens § 16.

Stk. 2. Socialtilsynet skal godkende tilbuddets budget, hvis det understøtter den planlagte pædagogiske praksis og udvikling, ikke indeholder poster uvedkommende for tilbuddets virksomhed og giver mulighed for ansvarlig forvaltning af offentlige midler.

Stk. 3. Som led i godkendelsen af budgettet skal socialtilsynet påse,

1) at udgifter til leje af fast ejendom ikke overstiger, hvad der anses for normale lejeudgifter for tilsvarende ejendom, der anvendes til tilsvarende formål (markedslejen),

2) at vederlag til bestyrelsesmedlemmer ikke overstiger, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang,

3) at goodwill ikke medregnes og

4) at afregninger mellem enkelte enheder i en koncern eller en koncernlignende konstruktion sker på markedsvilkår.

Finansiering

§ 16. Socialtilsynets drift finansieres af kommunerne efter objektive kriterier, jf. § 17, og ved opkrævning af omkostningsbaserede takster, jf. §§ 18 og 19, samt ved opkrævning af betaling for varetagelse af andre opgaver, end der fremgår af § 2 i lov om socialtilsyn, jf. § 20.

§ 17. Den objektive finansieringsandel, jf. § 23, stk. 2, i lov om socialtilsyn, fastsættes på baggrund af samtlige, budgetterede omkostninger forbundet med godkendelse af og tilsyn med generelt godkendte plejefamilier og kommunale plejefamilier, herunder andelen af omkostninger som nævnt i § 21, stk. 1 og 2. Den objektive finansieringsandel fastsættes for et år ad gangen.

Stk. 2. Den objektive finansieringsandel opkræves hos de omfattede kommuner efter den enkelte kommunes andel af 0-17-årige i socialtilsynets dækningsområde.

§ 18. Takster for godkendelse og tilsyn, jf. § 23, stk. 3, i lov om socialtilsyn, fastsættes på baggrund af samtlige, budgetterede omkostninger forbundet med godkendelse af og tilsyn med tilbud som nævnt i lovens § 4, stk. 1, nr. 2 og 3, herunder andelen af omkostninger som nævnt i § 21, stk. 1 og 2, jf. dog § 19, stk. 2. Taksterne fastsættes for et år ad gangen. Taksterne fastsættes som generelle takster for hver af følgende størrelseskategorier:

1) Tilbud med 1-7 pladser.

2) Tilbud med 8-24 pladser.

3) Tilbud med 25-49 pladser.

4) Tilbud med 50 pladser og derover.

Stk. 2. Takster for godkendelse fastsættes som en engangstakst, der opkræves, når et tilbud indgiver ansøgning om godkendelse.

Stk. 3. Der fastsættes en særlig takst for allerede godkendte tilbud, hvis der skal foretages en delvis ny godkendelse på grund af væsentlige ændringer i godkendelsesgrundlaget.

Stk. 4. Takster for tilsyn fastsættes som en årlig takst og opkræves efter socialtilsynets beslutning i en eller flere årlige rater. Tilsynstaksten beregnes fra den 1. i måneden efter det tidspunkt, tilbuddet er blevet godkendt.

§ 19. Når der er truffet afgørelse om skærpet tilsyn, jf. § 8, stk. 1, i lov om socialtilsyn, fastsættes og opkræves en tillægstakst, som udgør 25 pct. af årstaksten, jf. § 18. Tillægstaksten opkræves forud for tre måneder ad gangen i den periode, det skærpede tilsyn er iværksat.

Stk. 2. Rejseudgifter i forbindelse med godkendelse af og tilsyn med skibsprojekter, hvor skibet befinder sig uden for landets grænser, skal pålægges tilbuddet som et tillæg til taksten beregnet efter § 18.

Stk. 3. Der fastsættes særlige takster for godkendelse af og tilsyn med tilbud, som kun delvist er omfattet af socialtilsynet.

Stk. 4. Socialtilsynet kan undtagelsesvist træffe afgørelse om at pålægge det enkelte tilbud yderligere tillægstakster for særligt ressourcekrævende opgaver.

Stk. 5. Hvis et tilbud består af flere end 2 afdelinger, der ikke er beliggende på samme fysiske adresse, kan socialtilsynet træffe afgørelse om at pålægge tilbuddet en tillægstakst. Tillægstaksten fastsættes på baggrund af omkostningerne ved varetagelsen af opgaverne i forhold til tilbuddet.

§ 20. Når socialtilsynet varetager andre opgaver for en kommune, et regionsråd eller et tilbud end de opgaver, der fremgår af § 2 i lov om socialtilsyn, udgør betalingen socialtilsynets omkostninger ved varetagelsen af opgaverne, herunder andelen af omkostninger som nævnt i § 21, stk. 2. Det kan aftales mellem socialtilsynet og modtageren af ydelsen, at betalingen fastsættes som en takst, engangsbetaling eller som abonnementsordning.

§ 21. Socialtilsynets omkostninger til varetagelse af øvrige opgaver som led i funktionen som socialtilsyn fordeles på og indregnes i henholdsvis takster og objektiv finansieringsandele i forhold til de to finansieringskilders andel af summen af disse finansieringskilder i det samlede budget.

Stk. 2. Socialtilsynets omkostninger til lokaler og administration samt andet overhead fordeles på de objektive finansieringsandele, taksterne og betalingen for varetagelse af andre opgaver, end der fremgår af § 2 i lov om socialtilsyn i forhold til disses andel af det samlede budget.

Stk. 3. Hvis det ved afslutning af socialtilsynets regnskab for et kalenderår konstateres, at socialtilsynet har oparbejdet et over- eller underskud i forhold til de budgetterede omkostninger, skal over- eller underskuddet indregnes i takster og objektiv finansiering senest efter to år.

§ 22. Socialtilsynet kan i objektive finansieringsandele for 2014 og 2015 indregne følgende udgifter til etablering af socialtilsynet, som er afholdt inden 1. januar 2014:

1) Løn til projektleder for etableringen af socialtilsynet.

2) Løn til leder af tilsynet.

3) Løn til medarbejdere fra og med 1. december 2013.

4) Udgifter til kontormøbler til socialtilsynets ansatte.

5) Udgifter til telefoner til socialtilsynets ansatte.

6) Udgifter til it-udstyr til socialtilsynets ansatte.

Stk. 2. Der kan for det enkelte socialtilsyn indregnes udgifter efter stk. 1 afholdt inden 1. januar 2014 for i alt 2 mio. kr.

Ikrafttrædelse

§ 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2014.

Stk. 2. Kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 720 af 19. juni 2013 om Tilbudsportalen samt om godkendelse af og tilsyn med visse private tilbud ophæves.

Social-, Børne- og Integrationsministeriet, den 19. december 2013

Annette Vilhelmsen

/ Dorte Bech Vizard


Bilag 1

Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud

Indledning

I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i sociale tilbud ved godkendelse og ved driftsorienteret tilsyn.

Kvalitetsmodellen er et dialogredskab, som skal give et systematisk og målrettet udgangspunkt for socialtilsynets samlede faglige vurdering af tilbuddenes kvalitet.

Kvaliteten af et tilbud skal være kendetegnet ved, i hvor høj grad formålet med indsatsen jf. serviceloven realiseres og bidrager til, at borgerne trives.

Kvalitetsmodellen er struktureret ud fra de overordnede kvalitetstemaer, der fremgår af § 6, stk. 2, i lov om socialtilsyn. Hvert tema er konkretiseret i et antal kvalitetskriterier. Kriterierne er primært udtrykt som konkrete mål for indsatsen i tilbuddene. For hvert kriterium er fastlagt en eller flere kvalitetsindikatorer. Indikatorerne er tegn på, at den kvalitet, som er udtrykt i kriteriet, forekommer i praksis.

Enkelte indikatorer gælder alene specifikke tilbud, f.eks. tilbud til børn og unge. Disse indikatorer supplerer de øvrige indikatorer.

Begrebet ”borgere” bruges som samlet betegnelse for alle de forskellige målgrupper, der opholder sig i tilbud, der er omfattet af socialtilsynet, herunder børn og unge.

Kvalitetsvurdering

Vurderingen af et tilbuds kvalitet sker ud fra en samlet, faglig vurdering inden for rammerne af temaerne under hensyn til tilbuddets karakter og målgruppe.

Kriterierne og indikatorerne under hvert tema angiver forhold, som socialtilsynet skal bedømme kvaliteten i tilbuddet ud fra. Bedømmelsen af indikatorer og kriterier skal understøtte socialtilsynets samlede vurdering af, om tilbuddet har fornøden kvalitet.

Socialtilsynet kan inddrage andre forhold i kvalitetsvurderingen, som vurderes at være relevante for kvaliteten inden for rammerne af temaet.

Socialtilsynet skal ved godkendelse foretage en bedømmelse af alle indikatorer i kvalitetsmodellen, og skal løbende kunne stå inde for, at tilbuddet har den fornødne kvalitet i forhold til alle temaer, men fastlægger selv efter en konkret vurdering i forhold til det enkelte tilbud, hvornår og hvor tit tilbuddet skal bedømmes i forhold til de enkelte indikatorer.

Ved godkendelse skal socialtilsynet tage stilling til, om det er sandsynligt, at tilbuddet vil kunne levere den fornødne kvalitet i indsatsen. Ved det driftsorienterede tilsyn skal socialtilsynet vurdere, om kvaliteten i tilbuddet i praksis er tilstrækkelig, og om betingelserne for godkendelsen fortsat er opfyldt.

Der anvendes forskellige systematikker for, hvordan indikatorer og kriterier bedømmes ved henholdsvis godkendelse og det driftsorienterede tilsyn.

Bedømmelse af kvalitetsmodellens indikatorer og kriterier ved godkendelse

Ved godkendelse skal socialtilsynet bedømme tilbuddets forudsætninger for og forventede evne til at opfylde indikatorer og kriterier.

Socialtilsynet skal foretage en bedømmelse af alle indikatorer i kvalitetsmodellen. For hver indikator bedømmes et af følgende:

1) Tilbuddet forventes at kunne opfylde indikatoren

0) Tilbuddet forventes ikke at kunne opfylde indikatoren

Scoringen af indikatorerne giver grundlag for bedømmelse af kriterierne og derudfra en samlet skriftlig bedømmelse indenfor hvert tema. Bedømmelsen indgår i den samlede vurdering af, hvorvidt tilbuddet forventes at kunne levere fornøden kvalitet.

Samlet vurdering af kvaliteten ved godkendelse

Bedømmelsen af indikatorer og kriterier understøtter socialtilsynets samlede vurdering af, om det er sandsynligt, at tilbuddet vil kunne levere den fornødne kvalitet i indsatsen inden for temaerne.

I den samlede vurdering kan socialtilsynet inddrage yderligere forhold, der kan være relevante inden for de enkelte temaer, men som ikke er indeholdt i kvalitetsmodellens indikatorer og kriterier. Den samlede vurdering beskrives kvalitativt og vil være understøttet af den kvantitative scoring.

Der er ingen automatik i, hvilke følger eventuelt lav opfyldelse på enkelte områder skal have, ligesom der ikke er fastsat en grænseværdi for fornøden kvalitet.

Kvalitetsvurderingen på temaniveau offentliggøres på Tilbudsportalen, hvis tilbuddet godkendes.

Bedømmelse af kvalitetsmodellens indikatorer og kriterier ved driftsorienteret tilsyn

Ved det driftsorienterede tilsyn skal eksisterende praksis og konkrete resultater for borgerne indgå i bedømmelsen af kvaliteten i tilbuddet.

Socialtilsynet skal foretage en bedømmelse af alle indikatorer i kvalitetsmodellen. Indikatorerne bedømmes efter følgende skala:

5) I meget høj grad opfyldt

4) I høj grad opfyldt

3) I middel grad opfyldt

2) I lav grad opfyldt

1) I meget lav grad opfyldt

Bedømmelsen af indikatorerne giver grundlag for bedømmelse af kriterierne og resulterer i en samlet, skriftlig bedømmelse for hvert tema.

Hver indikator gives samtidig en værdi (score). Ud fra den værdi, som indikatorerne er givet, udregnes der automatisk en samlet værdi for opfyldelsesgraden for henholdsvis hvert kriterium og hvert tema. Værdien udregnes som et gennemsnit af henholdsvis indikatorernes og kriteriernes værdier.

Det samlede resultat af denne kvantitative bedømmelse udtrykkes grafisk i form af et ”spindelvæv”.

Kvalitetsbedømmelsen indgår i den samlede vurdering af, hvorvidt tilbuddet har fornøden kvalitet.

Samlet vurdering af kvaliteten ved driftsorienteret tilsyn

Såvel den kvalitative som den kvantitative bedømmelse føder ind til og understøtter socialtilsynets samlede vurdering af, om tilbuddet har fornøden kvalitet.

I den samlede vurdering kan socialtilsynet inddrage yderligere forhold, der kan være relevante inden for de enkelte temaer, men som ikke er indeholdt i kvalitetsmodellens indikatorer og kriterier.

Den samlede vurdering foretages skriftligt på temaniveau og offentliggøres på Tilbudsportalen.

Spindelvævet offentliggøres ikke på Tilbudsportalen. Det giver overblik over kvalitetsbedømmelsen indenfor hvert tema, og bruges i dialogen med tilbuddet eller plejefamilien om at fastholde og udvikle kvaliteten fremadrettet.

Temaer, kriterier og indikatorer beskrives nærmere i det følgende.

Tema: Uddannelse og beskæftigelse

Et centralt mål med den sociale indsats er, at borgerne i videst muligt omfang inkluderes i samfundslivet. Uddannelse og /eller beskæftigelse er et væsentligt aspekt heri. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet med udgangspunkt i de mål, der er for de enkelte borgere, og under hensyn til borgernes behov og forudsætninger stimulerer borgernes udvikling og læring med henblik på at understøtte paratheden og mulighederne for uddannelse og/eller beskæftigelse for borgerne, herunder at tilbuddet i forhold til børn og unge understøtter, at de får en god skolegang socialt og fagligt. Desuden er det vigtigt, at tilbuddet forpligter sig i de samarbejdsrelationer, der er nødvendige for at understøtte, at målene for borgernes uddannelse og/eller beskæftigelse opnås.

Kriterium 1: Tilbuddet støtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til uddannelse og beskæftigelse

Indikator 1.a: Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete mål for borgernes skolegang, uddannelse eller beskæftigelse, og der følges op herpå

Indikator 1.b: Borgerne er i undervisningstilbud, uddannelse, beskæftigelse, beskyttet beskæftigelse, eller dagtilbud i form af aktivitets- og samværstilbud

Gælder kun børn og unge:

Indikator 1. c: Børnene/ de unge i tilbuddet i den undervisningspligtige alder opfylder undervisningspligten ved at gennemføre et grundskoletilbud med undervisning fra børnehaveklasse til 9.klasse.

Indikator 1.d: Børnene/de unge i tilbuddet har et stabilt fremmøde i deres undervisningstilbud, uddannelsestilbud eller beskæftigelse. Medfølgende børn på voksentilbud er i dag- eller undervisningstilbud.

Tema: Selvstændighed og relationer

Et mål med den sociale indsats er at understøtte, at borgerne i så høj grad som muligt indgår i sociale relationer og lever et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov.

Et væsentligt led heri er, at tilbuddet medvirker til, at borgerne sikres mulighed for personlig udvikling og aktiv deltagelse i sociale aktiviteter og fællesskaber, og at borgerne opnår de sociale kompetencer, som deltagelse i aktiviteter og sociale relationer og netværk kræver. Det er væsentligt, at tilbuddets indsats og aktiviteter er rettet imod dette mål, og at det afspejles i aktiviteter i dagligdagen, i personalets adfærd, i de metoder, der anvendes, og afspejles i tilbuddets åbenhed mod og involvering i og af det omkringliggende lokal- og civilsamfund.

Det er ligeledes centralt for borgernes selvstændighed og relationer, at tilbuddet understøtter borgernes kontakt til og samvær med familie og netværk.

Kriterium 2: Tilbuddet styrker borgernes sociale kompetencer og selvstændighed

Indikator 2.a: Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål for borgernes sociale kompetencer og selvstændighed, og der følges op herpå.

Indikator 2.b: Borgerne indgår i sociale relationer, fællesskaber og netværk i det omgivende samfund.

Indikator 2.c: Borgerne har med udgangspunkt i deres ønsker og behov herfor kontakt til og samvær med deres familie og netværk i dagligdagen.

Gælder kun børn og unge:

Indikator 2.d: Børnene/de unge deltager i fritidsaktiviteter uden for tilbuddet.

Indikator 2.e: Børnene/de unge har venskaber uden for tilbuddet.

Indikator 2.f: Børnene/de unge har mindst en fortrolig voksen.

Tema: Målgruppe, metoder og resultater

Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at der er et klart formål med indsatsen, og at tilbuddets metode medvirker til at sikre borgernes trivsel og resulterer i den ønskede udvikling for borgerne. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet kan redegøre for dets målsætning, målgruppe(r) og metoder. Herunder er det vigtigt, at tilbuddet kan redegøre for, hvordan og i hvilken grad de valgte metoder bidrager til opnåelse af de mål, som i samarbejde med borgerne er sat for de enkelte borgeres udvikling og trivsel. Endvidere er det afgørende for kvaliteten, at tilbuddet arbejder med resultatdokumentation og kan sandsynliggøre, at deres indsats opnår en forventet og positiv effekt.

Tilbuddet skal som væsentlige overordnede elementer af kvaliteten respektere og sikre borgernes medinddragelse, medbestemmelse og indflydelse vedrørende beslutninger om dem selv samt hverdagen i tilbuddet. Tilbuddet skal understøtte borgernes fysiske og mentale sundhed samt forebygge magtanvendelser og overgreb.

Kriterium 3: Tilbuddet arbejder med afsæt i en klar målgruppebeskrivelse systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne

Indikator 3.a: Tilbuddet anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til tilbuddets målsætning og målgruppe.

Indikator 3.b: Tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgene til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen

Indikator 3.c: Tilbuddet kan dokumentere positive resultater i forhold til opfyldelsen af de mål, de visiterende kommuner har opstillet for borgernes ophold.

Kriterium 4:Tilbuddet understøtter borgernes medinddragelse og indflydelse på eget liv og hverdagen i tilbuddet

Indikator 4.a: Borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt.

Indikator 4.b: Borgerne har indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv og hverdagen i tilbuddet i overensstemmelse med deres ønsker og behov

Kriterium 5: Tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel.

Indikator 5 a: Borgerne trives i tilbuddet.

Indikator 5.b: Borgeren har med støtte fra tilbuddet adgang til relevante sundhedsydelser.

Indikator 5.c: Tilbuddet har i sin pædagogiske indsats fokus på forhold, som har betydning for borgernes fysiske og mentale sundhed.

Kriterium 6: Tilbuddet forebygger og håndterer magtanvendelser

Indikator 6.a: Tilbuddets pædagogiske indsats sikrer, at magtanvendelser så vidt muligt undgås.

Indikator 6.b: Tilbuddet dokumenterer og følger op på eventuelle magtanvendelser med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen.

Kriterium 7: Tilbuddet forebygger overgreb

Indikator 7.a: Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at der ikke forekommer overgreb i tilbuddet.

Indikator 7.b: Tilbuddets beredskab i forhold til at forebygge overgreb er tilpasset målgruppen og er kendt af medarbejderne.

Tema: Organisation og ledelse

En væsentlig forudsætning for kvaliteten af sociale tilbud er en hensigtsmæssig organisering og en kompetent og ansvarlig ledelse. En ledelse, der driver tilbuddet fagligt og økonomisk forsvarligt, og som både sætter rammerne for tilbuddets strategiske udvikling og varetager den daglige ledelse.

Kriterium 8: Tilbuddet har en faglig kompetent ledelse

Indikator 8.a: Ledelsen har relevante kompetencer i forhold til at lede tilbuddet.

Indikator 8.b:Tilbuddet benytter sig af ekstern faglig supervision eller anden form for sparring for ledelse og medarbejdere.

Gælder kun for tilbud med en bestyrelse:

Indikator 8.c: Tilbuddet har en kompetent og aktiv bestyrelse.

Kriterium 9: Tilbuddets daglige drift varetages kompetent

Indikator 9.a: Borgerne har i forhold til deres behov tilstrækkelig kontakt til personale med relevante kompetencer.

Indikator 9.b: Personalegennemstrømningen på tilbuddet er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser.

Indikator 9.c: Sygefraværet blandt medarbejderne er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser.

Tema: Kompetencer

Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at tilbuddets medarbejdere har de kompetencer, det vil sige uddannelse, erfaring eller viden, der er nødvendige i forhold til tilbuddets målsætninger og målgruppe, de metoder tilbuddet anvender samt borgernes aktuelle behov. Herunder skal børn og unge sikres en tryg hverdag og opvækst med nære og stabile relationer.

Udover tilbuddets aktuelle kompetenceniveau er det vigtigt, at tilbuddet har et strategisk fokus på, hvordan de nødvendige kompetencer sikres på såvel kort som langt sigt, samt hvordan eventuelle specialistkompetencer kan tilvejebringes.

Det er et vigtigt aspekt af kvaliteten af et tilbud, at medarbejderne på en etisk måde forholder sig til og handler i forhold til borgerne. Herunder at medarbejderne møder borgerne med respekt for den enkeltes behov og forudsætninger samt har fokus på borgernes retssikkerhed.

Kriterium 10: Tilbuddets medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder

Indikator 10.a: Medarbejdergruppen har samlet set relevant uddannelse, opdateret viden og erfaring med målgruppen og tilbuddets metoder.

Indikator 10.b: Det er afspejlet i medarbejdernes samspil med borgerne, at medarbejderne har relevante kompetencer.

Tema: Økonomi

Det er afgørende, at tilbuddene har en bæredygtig økonomi, da det har store konsekvenser for beboerne i døgntilbud, hvis tilbuddet må lukke af økonomiske grunde, fordi det kan betyde, at borgerne må flytte. Samtidig er det afgørende, at tilbuddet har økonomiske forudsætninger for fortløbende at kunne udvikle sig, og at der er sammenhæng mellem tilbuddets kvalitet og den fastsatte takst. Det skal derfor sikres, at der stilles relevante krav til tilbuddets økonomi, herunder med hensyn til gennemsigtighed i økonomien.

Kriterium 11: Tilbuddet er økonomisk bæredygtigt

Indikator 11.a: Tilbuddets revisor har ikke anført forbehold eller væsentlige supplerende oplysninger i erklæringen til tilbuddets regnskab og årsrapport.

Indikator 11.b: Der er et rimeligt forhold mellem tilbuddets forventede omsætning på den ene side og planlagte investeringer og dækningsgrad på den anden side, jf. tilbuddets budget.

Gælder kun private tilbud

Indikator 11.c: Tilbuddets soliditetsgrad (nøgletal) er rimelig set i forhold til tilbuddets alder og specialiseringsgrad.

Kriterium 12: Tilbuddets økonomi giver mulighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet i forhold til prisen og tilbuddets målgruppe

Indikator 12.a: Tilbuddets budget afspejler tilbuddets målgruppe, metoder samt tilbuddets planer for faglig udvikling og større ændringer

Kriterium 13: Tilbuddets økonomi er gennemskuelig for socialtilsynet og for de visiterende kommuner

Indikator 13a: Tilbuddets økonomiske nøgletal, som fremgår af tilbuddets årsrapport, er i overensstemmelse med regnskabet.

Gælder kun private koncerner

Indikator 13.b: Pengestrømmene mellem en koncerns enkelte virksomheder kan følges i budget og regnskab.

Tema: Fysiske rammer

De fysiske rammer udgør en central del af et tilbud, både som ramme om borgernes liv og som ramme om den indsats, der finder sted. Det er derfor væsentligt, at tilbuddets omgivelser, udformning, indretning, faciliteter og stand er velegnede samt hensigtsmæssige i forhold til tilbuddets målgruppe samt understøtter indsatsens formål og indhold. Det er vigtigt, at de fysiske rammer inde og ude tilgodeser borgernes behov, interesser og rettigheder blandt andet i forhold til at sikre borgernes trivsel, ret til privatliv, udfoldelsesmuligheder og mulighed for at opretholde sociale netværk.

Kriterium 14: Tilbuddets fysiske rammer understøtter borgernes udvikling og trivsel

Indikator 14.a: Borgerne trives med de fysiske rammer.

Indikator 14.b: De fysiske rammer og faciliteter imødekommer borgernes særlige behov

Gælder ikke ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud, kvindekrisecentre og

forsorgshjem:

Indikator 14.c: De fysiske rammer afspejler, at tilbuddet er borgernes hjem.


Bilag 2

Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilieområdet

Indledning

I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier ved godkendelse og ved driftsorienteret tilsyn.

Kvalitetsmodellen skal give et systematisk og målrettet udgangspunkt for socialtilsynets samlede faglige vurdering af plejefamiliernes kvalitet.

Et grundlæggende udgangspunkt er, at kvaliteten af en plejefamilie skal være kendetegnet ved, i hvor høj grad formålet med indsatsen jf. serviceloven realiseres og bidrager til, at barnet eller børnene i plejefamilien trives.

Kvalitetsmodellen er struktureret ud fra de overordnede kvalitetstemaer, der fremgår af § 6, stk. 2, i lov om socialtilsyn. Hvert tema er konkretiseret i et antal kvalitetskriterier. Kriterierne er primært udtrykt som konkrete mål for indsatsen i plejefamilien. For hvert kriterium er fastlagt en eller flere kvalitetsindikatorer. Indikatorerne er tegn på, at den kvalitet, som er udtrykt i kriteriet, forekommer i praksis.

Hvis en plejefamilie er godkendt til flere børn og/eller unge, skal kvalitetsvurderingen fortages i forhold til alle børnene og/eller de unge, der er anbragt i plejefamilien.

Kvalitetsvurdering

Vurderingen af en plejefamilies kvalitet sker ud fra en samlet, faglig vurdering inden for rammerne af temaerne under hensyn til plejefamiliens karakter og målgruppe.

Kriterierne og indikatorerne under hvert tema angiver forhold, som socialtilsynet skal bedømme kvaliteten i plejefamilien ud fra. Bedømmelsen af indikatorer og kriterier skal understøtte socialtilsynets samlede vurdering af, om plejefamilien har fornøden kvalitet.

Socialtilsynet kan inddrage andre forhold, i kvalitetsvurderingen, som vurderes at være relevante for kvaliteten inden for rammerne af temaerne.

Socialtilsynet skal ved godkendelse foretage en bedømmelse af alle indikatorer i kvalitetsmodellen, og skal løbende kunne stå inde for, at plejefamilien har den fornødne kvalitet i forhold til alle temaer, men fastlægger selv efter en konkret vurdering i forhold til den enkelte plejefamilie, hvornår og hvor tit plejefamilien skal bedømmes i forhold til de enkelte indikatorer.

Ved godkendelse skal socialtilsynet tage stilling til, om det er sandsynligt, at plejefamilien vil kunne levere den fornødne kvalitet i indsatsen. Ved det driftsorienterede tilsyn skal socialtilsynet vurdere, om kvaliteten i plejefamilien i praksis er tilstrækkelig, og om betingelserne for godkendelsen fortsat er opfyldt.

Der anvendes derfor forskellige systematikker for, hvordan indikatorer og kriterier bedømmes ved henholdsvis godkendelse og det driftsorienterede tilsyn.

Bedømmelse af kvalitetsmodellens indikatorer og kriterier ved godkendelse

Ved godkendelse skal socialtilsynet bedømme plejefamiliens forudsætninger for og forventede evne til at opfylde indikatorer og kriterier.

Socialtilsynet skal foretage en bedømmelse af alle indikatorer i kvalitetsmodellen. For hver indikator bedømmes et af følgende:

1) Plejefamilien forventes at kunne opfylde indikatoren

0) Plejefamilien forventes ikke at kunne opfylde indikatoren

Scoringen af indikatorerne giver grundlag for bedømmelse af kriterierne og derudfra en samlet skriftlig bedømmelse indenfor hvert tema.

Bedømmelsen indgår i den samlede vurdering af, hvorvidt plejefamilien forventes at kunne levere fornøden kvalitet.

Samlet vurdering af kvaliteten ved godkendelse

Bedømmelsen af indikatorer og kriterier understøtter socialtilsynets samlede vurdering af, om det er sandsynligt, at plejefamilien vil kunne levere den fornødne kvalitet i indsatsen inden for temaerne.

I den samlede vurdering kan socialtilsynet inddrage yderligere forhold, der kan være relevante inden for de enkelte temaer, men som ikke er indeholdt i kvalitetsmodellens indikatorer og kriterier. Den samlede vurdering beskrives kvalitativt og vil være understøttet af den kvantitative scoring.

Der er ingen automatik i, hvilke følger eventuelt lav opfyldelse på enkelte områder skal have, ligesom der ikke er fastsat en grænseværdi for fornøden kvalitet.

Kvalitetsvurderingen på temaniveau offentliggøres på Tilbudsportalen, hvis plejefamilien godkendes.

Bedømmelse af kvalitetsmodellens indikatorer og kriterier ved driftsorienteret tilsyn

Ved det driftsorienterede tilsyn skal eksisterende praksis og konkrete resultater for borgerne indgå i bedømmelsen af kvaliteten i plejefamilien.

Socialtilsynet skal foretage en bedømmelse af alle indikatorer kvalitetsmodellen. Indikatorerne bedømmes efter følgende skala:

5) I meget høj grad opfyldt

4) I høj grad opfyldt

3) I middel grad opfyldt

2) I lav grad opfyldt

1) I meget lav grad opfyldt

På baggrund af bedømmelsen af indikatorerne bedømmes kriterierne, hvilket resulterer i en samlet, skriftlig bedømmelse for hvert tema.

Hver indikator gives samtidig en værdi (score). Ud fra den værdi, som indikatorerne er givet, udregnes der automatisk en samlet værdi for opfyldelsesgraden for henholdsvis hvert kriterium og hvert tema. Værdien udregnes som et gennemsnit af henholdsvis indikatorernes og kriteriernes værdier.

Det samlede resultat af denne kvantitative bedømmelse udtrykkes grafisk i form af et ”spindelvæv”.

Kvalitetsbedømmelsen indgår i den samlede vurdering af, hvorvidt plejefamilien har fornøden kvalitet.

Samlet vurdering af kvaliteten ved driftsorienteret tilsyn

Såvel den kvalitative som den kvantitative bedømmelse føder ind til og understøtter socialtilsynets samlede vurdering af, om plejefamilien har fornøden kvalitet. I den samlede vurdering kan socialtilsynet inddrage yderligere forhold, der kan være relevante inden for de enkelte temaer, men som ikke er indeholdt i kvalitetsmodellens indikatorer og kriterier.

Den samlede vurdering foretages skriftligt på temaniveau og offentliggøres på Tilbudsportalen.

Spindelvævet offentliggøres ikke på Tilbudsportalen. Det giver overblik over kvalitetsbedømmelsen indenfor hvert tema og bruges i dialogen med plejefamilien om at fastholde og udvikle kvaliteten fremadrettet.

Temaer, kriterier og indikatorer beskrives nærmere i det følgende.

Tema: Uddannelse og beskæftigelse

Et centralt formål med indsatser i forhold til børn og unge er at understøtte barnets eller den unges skolegang, mulighed for at gennemføre en uddannelse og komme i beskæftigelse.

Det er væsentligt, at plejefamiliens indsatser er rettet imod dette formål og understøtter, at barnet får en god skolegang socialt og fagligt med henblik på at understøtte paratheden, mulighederne og vejen til uddannelse og/eller beskæftigelse. Desuden er det vigtigt, at plejefamilien indgår aktivt i de samarbejdsrelationer, der er nødvendige for at understøtte, at målene for barnets eller den unges uddannelse og/eller beskæftigelse opnås.

Kriterium 1: Plejefamilien guider, motiverer og støtter barnet i at udnytte sit potentiale i forhold til uddannelse og beskæftigelse

Indikator 1.a: Barnet er i dagtilbud eller opfylder undervisningspligten ved at gennemføre et grundskoletilbud med undervisning fra børnehaveklasse til 9. klasse.

Indikator 1.b: Barnet har et stabilt fremmøde i sit dagtilbud, undervisningstilbud eller uddannelsestilbud.

Tema: Selvstændighed og relationer

Et mål med indsatsen i plejefamilier er at bidrage til, at barnet i så høj grad som muligt indgår i sociale relationer og får opbygget kompetencer til at leve et selvstændigt voksenliv i overensstemmelse med egne ønsker og behov.

Et væsentligt led heri er, at plejefamilien medvirker til, at barnet sikres mulighed for

personlig udvikling og aktiv deltagelse i relationer og fællesskaber, og at barnet opnår de sociale kompetencer, som deltagelse i sociale relationer og netværk kræver.

Det er væsentligt, at plejefamiliens indsats er rettet mod dette mål, og at det afspejles i plejefamiliens adfærd, dagligdag og familieliv samt i åbenhed mod og involvering i det omkringliggende lokal- og civilsamfund.

Det er ligeledes centralt for barnets eller den unges selvstændighed og relationer, at plejefamilien i overensstemmelse med barnets handleplan og de aftaler, der er indgået, understøtter barnets kontakt og samvær med forældre, søskende, øvrig familie, og netværk.

Kriterium 2: Plejefamilien styrker barnets sociale kompetencer og selvstændighed

Indikator 2.a: Barnet indgår i sociale relationer, fællesskaber og netværk i det omgivende samfund.

Indikator 2.b: Barnet deltager i fritidsaktiviteter.

Indikator 2.c: Barnet har venskaber.

Indikator 2.d: Barnet har mindst en fortrolig voksen.

Kriterium 3: Plejefamilien støtter barnet i at skabe og opretholde stabile og konstruktive relationer til familie og netværk

Indikator 3.a: Barnet har kontakt og samvær med sin familie, herunder søskende, og med netværk i overensstemmelse med barnets handleplan og aftaler med anbringende kommune.

Indikator 3.b: Plejefamilien samarbejder med og inddrager barnets forældre i overensstemmelse med barnets handleplan og aftaler med anbringende kommune.

Tema: Målgruppe, metoder og resultater

Det er afgørende for kvaliteten i en plejefamilie, at plejefamiliens indsats medvirker til at sikre barnets trivsel og resulterer i den ønskede udvikling for det barn eller de børn, der er anbragt i plejefamilien.

Det er væsentligt, at plejefamilien kan redegøre for, hvordan de kan imødekomme barnets behov og bidrage til at, de mål, der er opstillet for barnets udvikling og trivsel i plejefamilien, opnås.

Plejefamilien skal som væsentlige, overordnede elementer af kvaliteten respektere og sikre barnets medinddragelse, medbestemmelse og indflydelse i hverdagen i plejefamilien, og understøtte barnets fysiske og mentale sundhed.

Kriterium 4: Plejefamilien bidrager aktivt til at opnå de mål, der er for barnets ophold i plejefamilien

Indikator 4.a: Plejefamilien kender de mål, der er opstillet for anbringelsen eller aflastningsopholdet i barnets handleplan.

Indikator 4.b: Plejefamilien kan redegøre for, hvordan de understøtter opfyldelsen af de mål, der er opstillet for barnets anbringelse eller aflastningsophold i plejefamilien.

Kriterium 5: Plejefamilien understøtter barnets inddragelse i og indflydelse på eget liv og hverdagen i plejefamilien

Indikator 5.a: Barnet bliver hørt, respekteret og anerkendt af plejefamilien.

Indikator 5.b: Barnet har indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv og på hverdagen i plejefamilien i overensstemmelse med alder og modenhed.

Kriterium 6: Plejefamilien understøtter barnets fysiske og mentale sundhed og trivsel

Indikator 6.a: Barnet trives i plejefamilien.

Indikator 6.b: Barnet har med støtte fra plejefamilien adgang til relevante sundhedsydelser.

Indikator 6.c: Plejefamiliens viden og indsats vedrørende forhold, som har betydning for barnets fysiske og mentale sundhed, modsvarer barnets alder og behov.

Tema: Familiestruktur og familiedynamik (Organisation og ledelse)

Plejefamiliens familiestruktur og familiedynamik er væsentligt at have fokus på for at sikre, at familien kan og har overskud til at bidrage til at give barnet kontinuitet i opvæksten og mulighed for at vokse op i et trygt omsorgsmiljø. Det indbyrdes samspil i familien er afgørende både for barnets trivsel og udviklingsbetingelser og for familiens trivsel og udvikling.

Familiestruktur omfatter bl.a. samlivsforhold, antal egne og sammenbragte børn, beskæftigelsesforhold samt støtte fra familie og nærmiljø. Familiedynamik omfatter bl.a. samspil, relationer, kommunikation.

Kriterium 7: Plejefamilien tilbyder barnet trygge og stabile rammer

Indikator 7. a: Plejefamilien har overskud til at varetage opgaven som plejefamilie.

Indikator 7.b: Plejefamiliens familiestruktur (antal børn, samlivsforhold, fritids- og beskæftigelsesforhold mv.) er hensigtsmæssig i forhold til at give barnet trygge og stabile rammer.

Indikator 7.c: Plejefamiliens familiedynamik (samspil, relationer, kommunikation) er hensigtsmæssig i forhold til at give barnet trygge og stabile rammer.

Tema: Kompetencer

Det er væsentligt for kvaliteten, at plejeforældre har de menneskelige og faglige kompetencer, der er nødvendige i forhold til den opgave, som plejefamilien skal varetage, så barnet sikres en tryg hverdag og opvækst med nære og stabile relationer. Dette omfatter blandt andet at kunne etablere tilknytning og at kunne opdrage samt give omsorg til et barn med behov for særlig støtte, at kunne anerkende og rumme barnet med dets baggrund og at kunne være en aktiv deltager i et samarbejde med andre, der er involveret i samarbejdet omkring barnet.

Kriterium 8: Plejefamilien har relevante kompetencer i forhold til at varetage opgaven som plejefamilie

Indikator 8.a: Plejefamilien er kompetente til at etablere og fastholde tilknytning til barnet.

Indikator 8.b: Plejefamilien er kompetente til at drage omsorg for barnets særlige behov, udvikling og opdragelse.

Indikator 8.c: Plejefamilien bidrager aktivt og konstruktivt til samarbejdet med anbringende myndighed og andre professionelle omkring barnet.

Indikator 8.d: Plejefamilien har fokus på kontinuerligt at udvikle nødvendige kompetencer i forhold til plejeopgaven.

Tema: Økonomi

Det er væsentligt, at plejefamilien har økonomiske ressourcer til at sikre en stabil anbringelse f.eks. i forhold til familien bolig og fysiske rammer.

Socialtilsynet skal især være opmærksom på, om der er sket eller er risiko for væsentlige ændringer i familiens økonomi, der har betydning for familiens økonomiske situation og forudsætninger for at have den fornødne kvalitet.

Kriterium 9: Plejefamiliens økonomi giver grundlag for en stabil anbringelse

Indikator 9.a: Plejeforældrenes disponible indkomst giver grundlag for at sikre barnet stabile rammer og vilkår.

Tema: Fysiske rammer

De fysiske rammer udgør rammen om livet i plejefamilien og om den indsats, der finder sted. Det er derfor væsentligt, at omgivelser, udformning, indretning, faciliteter og stand er velegnede i forhold til plejefamiliens opgave og barnets behov, f.eks. i forhold til at understøtte barnets mulighed for at opretholde sociale netværk og sikre barnets ret til privatliv. Det er vigtigt, at de fysiske rammer inde og ude giver barnet relevante udfoldelsesmuligheder og tilgodeser barnets særlige behov og interesser.

Kriterium 10: De fysiske rammer understøtter barnets udvikling og trivsel

Indikator 10.a: Barnet trives i de fysiske rammer.

Indikator 10.b: De fysiske rammer i plejefamiliens hjem og i omgivelserne tilgodeser barnets behov og giver barnet vedvarende udfoldelsesmuligheder.