Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Indledning
Kapitel 2 Personkreds
Kapitel 2 a. (ophævet)
Kapitel 3 Egenpension
Kapitel 4 Ydelser ved dødsfald (ATP-bidrag vedrørende tiden før den 1. januar 2002)
Kapitel 4 a Ydelser ved dødsfald (ATP-bidrag vedrørende tiden fra den 1. januar 2002)
Kapitel 5 Bidrag
Kapitel 5 a (Ophævet)
Kapitel 5 b (Ophævet)
Kapitel 5 c Særlig Pensionsopsparing
Kapitel 5 d Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister
Kapitel 6 Pensions- og hensættelsesgrundlag
Kapitel 7 Administration
Kapitel 7 a Årsrapport og revision
Kapitel 8 Fondsanbringelse
Kapitel 9 Tilsyn m.v.
Kapitel 10 Ankenævn
Kapitel 11 Forskellige bestemmelser
Kapitel 12 Ikrafttræden
Bilag A Pensionsgrundlaget pr. 1. januar 2002-31. december 2007:
Bilag B Følgende lande er omfattet af zone A:
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

Herved bekendtgøres lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober 2009, med de ændringer, der følger af lov nr. 117 af 17. februar 2009, § 1 i lov nr. 1263 af 16. december 2009, § 16 i lov nr. 429 af 28. april 2010, § 5 i lov nr. 573 af 31. maj 2010, § 10 i lov nr. 579 af 1. juni 2010, § 27 i lov nr. 639 af 14. juni 2010, § 16 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, § 8 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, § 233 i lov nr. 456 af 18. maj 2011, § 1 i lov nr. 599 af 14. juni 2011, § 3 i lov nr. 152 af 28. februar 2012, § 17 i lov nr. 326 af 11. april 2012, § 45 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, § 8 i lov nr. 1287 af 19. december 2012, § 8 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, § 2 i lov nr. 472 af 13. maj 2013, § 6 i lov nr. 615 af 12. juni 2013, § 6 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, § 2 i lov nr. 894 af 4. juli 2013, i lov nr. 1610 af 26. december 2013, § 15 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 15 i lov nr. 403 af 28. april 2014 og § 6 i lov nr. 720 af 25. juni 2014.

Kapitel 1

Indledning

§ 1. Med det formål at udbetale lønmodtagere m.fl. tillægspension i overensstemmelse med denne lov oprettes Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Kapitel 2

Personkreds

§ 2. Medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension er, jf. dog § 3,

a) lønmodtagere, der er fyldt 16 år, og som er beskæftiget her i landet, eller som udsendes til et andet land for den danske stat, danske virksomheder og institutioner samt på danske skibe,

b) personer, der oppebærer rådighedsløn eller ventepenge i henhold til lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken eller i henhold til de kommunale tjenestemandsregulativer eller reglementer,

c) personer, der er opsagt, og som oppebærer løn i en opsigelsesperiode, og

d) personer, der er visiteret til beskyttet beskæftigelse med honorering i form af løn i henhold til § 103, stk. 1, i lov om social service.

Stk. 2. Personer, der som lønmodtagere i henhold til stk. 1 har været medlemmer af tillægspensionsordningen sammenlagt i mindst 3 år, og som derudover har betalt bidrag svarende til 3 års-bidrag i henhold til § 15, kan efter eget ønske bevare deres medlemskab, selv om de måtte overgå til selvstændig erhvervsvirksomhed. De nærmere regler herom fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med de interesserede arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer regler, der sikrer, at persongrupper, der typisk har beskæftigelse hos flere arbejdsgivere inden for en enkelt uge (løsarbejdere), omfattes af ordningen.

§ 2 a. Medlemmer af en arbejdsløshedskasse omfattes af ordningen under arbejdsløshed, hvis de er berettiget til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv. eller artikel 64 eller 65 i EF-forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Endvidere omfattes medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2. Lønmodtagere omfattes af ordningen under arbejdsfravær, hvis de er berettiget til dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Det samme gælder ledige, som ville være omfattet af stk. 1, hvis det dagpengeberettigende forhold ikke havde foreligget.

Stk. 3. Lønmodtagere i beskæftigelse omfattes af ordningen under deltagelse i uddannelse, der berettiger til godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, hvis de modtager løn fra en arbejdsgiver eller

godtgørelse fra en arbejdsløshedskasse, fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte eller fra uddannelsesstedet.

Stk. 4. Lønmodtagere, som modtager tilskud fra kommunen under ansættelse i fleksjob, jf. § 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, omfattes af ordningen.

Stk. 5. Personer, der modtager ydelser i henhold til 23, 25, 52, 68, 69 j og 74 a i lov om aktiv socialpolitik samt §§ 42 og 43 i lov om social service omfattes af ordningen.

Stk. 6. Personer, der modtager pension i henhold til § 16 i lov om social pension, omfattes af ordningen.

§ 2 b. Følgende personer kan efter eget ønske betale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for perioder, hvor de modtager de nævnte ydelser:

1) Personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse, og som modtager overgangsydelse eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

2) personer, der modtager fleksydelse efter lov om fleksydelse,

3) personer, der i medfør af § 74 o i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., modtager efterløn uden at være medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, og

4) personer, der er omfattet af lov om delpension.

§ 2 c. De nærmere regler om bidragspligt efter bestemmelserne i § 2 a og § 2 b fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med socialministeren og efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter samråd med bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om, hvorvidt følgende grupper skal omfattes af loven:

a) udenlandske lønmodtagere, der er kortvarigt beskæftiget her i landet;

b) udenlandske lønmodtagere, der under længere tids beskæftigelse her i landet for udenlandske selskaber er dækket af en pensionsordning i deres hjemland;

c) udenlandske lønmodtagere beskæftiget på danske diplomatiske repræsentationer i udlandet eller på danske skibe og

d) danske lønmodtagere, der af danske virksomheder er beskæftiget i udlandet og omfattes af en dér gældende pensionsordning.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fravige lovens bestemmelser om medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension og om bidrag for så vidt angår statsborgere i andre stater eller dele af disse og danske statsborgere, der opholder sig i andre stater eller dele af disse, såfremt der med de pågældende stater er opnået gensidig overenskomst angående disse personers adgang til tillægspension.

§ 4. (Ophævet)

Kapitel 2 a.

(ophævet)

§ 4 a. (Ophævet)

Kapitel 3

Egenpension

§ 5. (Ophævet)

§ 6. Til medlemmer, der er indtrådt i ordningen senest den 31. marts 1965, ydes årlig tillægspension af den inden den 1. januar 1982 erhvervede anciennitet, dog højst 17¾ år, jf. § 7, efter følgende skala:

     
Født i
Årlig pension pr. anciennitetsår
 
April
1898
600,00 kr.
-
1899
312,00 kr.
-
1900
216,00 kr.
-
1901
168,00 kr.
-
1902
139,20 kr.
-
1903
120,00 kr.
-
1904
111,43 kr.
-
1905
105,00 kr.
Oktober 1905 – april 1917
108,00 kr.
April
1918
109,71 kr.
-
1919
111,82 kr.
-
1920
113,74 kr.
-
1921
115,50 kr.
-
1922
117,12 kr.
-
1923
118,62 kr.
-
1924
120,00 kr.
-
1925
119,14 kr.
-
1926
118,34 kr.
-
1927
117,60 kr.
-
1928
116,90 kr.
-
1929
116,25 kr.
-
1930
115,64 kr.
-
1931
115,06 kr.
-
1932
114,51 kr.
-
1933
111,33 kr.
-
1934
108,32 kr.
-
1935
105,47 kr.
-
1936
102,77 kr.
-
1937 og senere
100,20 kr.
     

Stk. 2. Til medlemmer, der er indtrådt i ordningen den 1. april 1965 eller senere, ydes tillægspension med 60 kr. om året for hvert års anciennitet, jf. § 7, der er erhvervet i tiden før den 1. oktober 1972, og med 100 kr. om året for hvert års anciennitet, der er erhvervet i tiden fra den 1. oktober 1972 til den 31. december 1981. Der kan i alt højst opnås anciennitet svarende til tiden fra indtrædelsen til 1. januar 1982.

§ 7. For tiden før den 1. januar 1982 svarer et års anciennitet til indbetaling i årets løb af bidrag, jf. § 15, for 11 måneder før det fyldte 60. år og 9 måneder efter dette tidspunkt.

Stk. 2. Bidragsindbetalinger i det enkelte år ud over de i stk. 1 nævnte godskrives medlemmet i andre bidragsår i det omfang, det måtte være nødvendigt for at opnå anciennitet som angivet i stk. 1, eller for at opnå pension som angivet i § 8, stk. 2. Eventuelle overskydende bidrag anses som indbetalt i perioden fra den 1. juli 1992 indtil den 1. januar 2002.

Stk. 3. Uger eller måneder, for hvilke der i medfør af § 15 er betalt ⅔ eller ⅓ bidrag, medregnes forholdsmæssigt.

§ 8. Af bidrag, der vedrører tiden fra den 1. januar 1982 til den 1. juli 1992, ydes en årlig pension på 100 kr. for hvert bidragsbeløb på 396 kr., der indbetales før det fyldte 60. år, og 100 kr. for hvert bidragsbeløb på 324 kr., der indbetales efter dette tidspunkt.

Stk. 2. I den i stk. 1 nævnte periode kan der højst opnås en pension svarende til 11 måneders bidrag om året før det fyldte 60. år og 9 måneders bidrag om året efter dette tidspunkt. Eventuelle overskydende bidrag godskrives efter tilsvarende regler som i § 7, stk. 2.

§ 8 a. Af bidrag, der vedrører tiden fra den 1. juli 1992 indtil den 1. januar 2002, ydes en årlig pension på 100 kr. for hvert indbetalt bidragsbeløb på 396 kr.

§ 8 b. Af bidrag, der vedrører tiden fra den 1. januar 2002 og indtil den 1. januar 2008, med fradrag af beløb efter § 16 ydes pension som angivet i bilag A. Pensionen fastsættes på grundlag af en rentesats på 2 pct. p.a.

§ 8 c. Bidrag, der vedrører tiden fra den 1. januar 2008, med fradrag af beløb efter § 16 opdeles i et garantibidrag og et bonusbidrag. Medlemmer erhverver pension af garantibidrag i overensstemmelse med den tarif, der fastsættes en gang årligt for det følgende år.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om principperne for fastsættelse af den årlige tarif, jf. stk. 1. Beskæftigelsesministeren fastsætter tariffen efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Den indstillede årlige tarif fastsættes på grundlag af en af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsat markedsværdibaseret optjeningsrente i overensstemmelse med pensionsgrundlaget, jf. § 18.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension og efter forhandling med Finanstilsynet det maksimale garantibidrags andel af et årsbidrag samt regler om principperne for fastsættelse af det faktisk anvendte årlige garantibidrag. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter anmodning fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension det faktisk anvendte garantibidrags størrelse.

§ 9. Tillægspension i form af egenpension udbetales månedsvis forud fra den 1. i måneden efter opnået folkepensionsalder. Fremsættes anmodning om udskydelse af pensionsudbetaling, reguleres pensionen efter reglerne i § 9 a. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog bestemme, at mindre pensionsbeløb med tillæg af bonuspension udbetales enten for længere perioder ad gangen eller som kapitaliserede engangsbeløb. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter regler om kapitaliseringsværdier, jf. § 18. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder.

Stk. 2. Den beregnede årlige pension med tillæg af bonuspension afrundestil det nærmeste med 12 delelige kronebeløb.

Stk. 3. For tiden inden udbetaling er påbegyndt, kan der højst ydes 6måneders tillægspension.

Stk. 4. Tillægspension, jf. stk. 1, til medlemmer bosat i udlandet ydes efter anmodning.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om konvertering af pensionstilsagn ved ændring af folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.

§ 9 a. Udbetaling af tillægspensionen kan udskydes regnet fra folkepensionsalderen. Udbetalingen kan dog ikke udskydes til ud over det fyldte 75. år. Tillægspensionen forhøjes, for hver måned udbetalingen udskydes. Den forhøjede pension erhverves i overensstemmelse med den tarif, der fastsættes en gang om året for det følgende år af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Den indstillede årlige tarif fastsættes på grundlag af en af markedsværdibaseret optjeningsrente, jf. § 8 c, stk. 2.

Stk. 2. For medlemmer født før den 1. januar 1943, der vælger at udskyde pensionen, forhøjes pensionen, for så vidt angår pension optjent før den 1. januar 2002, med en forhøjelsesprocent på 0,8 pr. måned, for hver måned pensionen udskydes efter folkepensionsalderen, jf. § 9, stk. 1, og indtil det fyldte 70. år. For så vidt angår pension optjent i perioden fra den 1. januar 2002 og indtil den 1. januar 2008, forhøjes pensionen med en forhøjelsesprocent på 0,6 pr. måned, for hver måned pensionen udskydes efter folkepensionsalderen, jf. § 9, stk. 1, og indtil det fyldte 70. år. Udsættelse fra det fyldte 70. år, men ikke ud over det fyldte 75. år, sker efter stk. 1.

§ 10. Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler om beregning og udbetaling af tillægspension.

Kapitel 4

Ydelser ved dødsfald (ATP-bidrag vedrørende tiden før den 1. januar 2002)

Ægtefælleydelse

§ 11. Til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af tillægspensionsordningen, der er født den 1. juli 1925 eller senere, og som dør den 1. juli 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet et engangsbeløb. Retten til engangsbeløbet berøres ikke af, at separation mellem ægtefællerne har fundet sted.

Stk. 2. Beløbet svarer til den kapitaliserede værdi af en pensionsydelse, der beregningsmæssigt forudsættes udbetalt til en person, der er jævnaldrende med det afdøde medlem. Pensionsydelsen forudsættes endvidere udbetalt livsvarigt fra dødsfaldet, dog tidligst fra den pågældendes 67. år. Hvis afdøde havde påbegyndt pensionsudbetalingen før det 67. år, jf. § 9, stk. 1, forudsættes pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder.

Stk. 3. Pensionsydelsen, jf. stk. 2, udgør 35 pct. af den egenpension og bonuspension, som det pågældende medlem ved dødsfaldet har optjent ret til.

Børneydelse

§ 11 a. Til børn efter medlemmer af tillægspensionsordningen, der er født den 1. juli 1925 eller senere, og som dør den 1. juli 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet et engangsbeløb.

Stk. 2. Beløbet udgør for hvert barn under 18 år én gang den pensionsret i form af egenpension og bonuspension fra det 67. år, eventuelt reguleret efter § 9, stk. 1, hvis afdøde havde påbegyndt pensionsudbetalingen før det 67. år eller udsat pensionsudbetalingen til et tidspunkt efter det 67. år, jf. § 9 a, som medlemmet havde optjent ret til ved dødsfaldet.

Stk. 3. Det i stk. 2 nævnte beløb udbetales til værgen for det eller de berettigede børn.

Overgangsydelse

§ 12. Ud over beløbet efter § 11 udbetales der til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af tillægspensionsordningen født i perioden 1. juli 1925-30. juni 1941, som dør den 1. juli 1992 eller senere, et engangsbeløb.

Stk. 2. Beløbet svarer til den kapitaliserede værdi af en pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle. Ved beregningen forudsættes pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet, dog tidligst fra den efterlevendes 62. år. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder, jf. stk. 4.

Stk. 3. Pensionsydelsen, jf. stk. 2, efter et medlem, der er født senest den 30. juni 1931, udgør 15 pct. af den egenpension og bonuspension, som det pågældende medlem den 1. juli 1992 har optjent ret til. For medlemmer født i perioden 1. juli 1931 - 30. juni 1941 aftrappes procenten jævnt, således at der for medlemmer, der er født den 1. juli 1941 eller senere, ikke beregnes nogen pensionsydelse.

Stk. 4. Ved kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende ægtefælles 67. år eller fra det tidspunkt, hvor vedkommende har påbegyndt pensionsudbetalingen før det 67. år, jf. § 9, stk. 1, kun den del af pensionsydelsen efter stk. 3, der sammenlagt med pensionsydelsen efter § 11, stk. 3, overstiger den efterlevendes egenpension (inklusive bonuspension), jf. kapitel 3. Er den efterlevende ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved beregningen af egenpensionen bidrag vedrørende tiden indtil den 1. januar 2002.

Kapitaliseret ægtefællepension mv.

§ 13. Til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af tillægspensionsordningen, som er født senest den 30. juni 1925, og som dør den 1. juli 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet et engangsbeløb, jf. stk. 3.

Stk. 2. Til efterlevende ægtefæller, som er født den 1. juli 1930 eller senere, efter medlemmer, der er døde før den 1. juli 1992, udbetales der et engangsbeløb, jf. stk. 3.

Stk. 3. Engangsbeløbene efter stk. 1 og 2 beregnes som den kapitaliserede værdi af en pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle, der svarer til enten halvdelen af afdødes egenpension og bonuspension eller halvdelen af den egenpension og bonuspension, som afdøde ville være berettiget til at få udbetalt fra sit fyldte 67. år på grundlag af de indbetalte bidrag og bonustilskrivning.

Stk. 4. Ved kapitaliseringen forudsættes pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet, dog tidligst fra den efterlevende ægtefælles 62. år, jf. stk. 5. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder.

Stk. 5. Ved kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende ægtefælles 67. år eller fra det tidspunkt, hvor vedkommende har påbegyndt pensionsudbetalingen før det 67. år, jf. § 9, stk. 1, dog kun den del af pensionsydelsen, jf. stk. 3, der overstiger ægtefællens egenpension (inklusive bonuspension), jf. kapitel 3. Er den efterlevende ægtefælle ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved beregningen af egenpension bidrag vedrørende tiden indtil den 1. januar 2002.

Stk. 6. Engangsbeløbene efter stk. 1 og 2 udbetales på betingelse af, at ægteskabet har varet i 10 år, og at afdøde har opnået ret til fuld pension, jf. §§ 6, 7 og 8, for i alt 10 år.

Stk. 7. Begæring om engangsbeløb efter stk. 2 skal være indgivet senest ved den efterlevende ægtefælles 67. år, men ikke tidligere end den 1. januar 2007.

§ 14. Hvor retten til udbetaling af ægtefællepension og bonuspension er opnået før den 1. juli 1992, ydes pensionen efter de hidtil gældende regler. Retten bortfalder ved indgåelse af nyt ægteskab, men genindtræder efter anmodning, hvis ægteskabet ophører.

Stk. 2. Opfylder den efterlevende ægtefælle samtidig betingelserne for at modtage tillægspension i form af egenpension i henhold til kapitel 3, har pågældende kun ret til den største af pensionerne.

Stk. 3. Ægtefællepensionen udbetales i øvrigt i overensstemmelse med reglerne i § 9, stk. 1.

§ 14 a. Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler engangsbeløb efter §§ 11-13, når ATP modtager meddelelse om dødsfaldet fra CPR-registeret. Hvis medlemmet boede i udlandet på tidspunktet for dødsfaldet, eller hvis den berettigede til dødsfaldsydelsen bor i udlandet, sker udbetalingen efter anmodning fra den berettigede.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler for beregning og udbetaling af engangsbeløb efter §§ 11, 11 a, 12 og 13 samt beregning af egenpension efter § 12, stk. 4, og § 13, stk. 5. Bestyrelsen fastsætter regler for bestemmelse af kapitaliseringsværdier, jf. § 18.

Kapitel 4 a

Ydelser ved dødsfald (ATP-bidrag vedrørende tiden fra den 1. januar 2002)

Ydelser til ægtefæller og samlevere

§ 14 b. Til efterlevende ægtefæller eller samlevere efter medlemmer af tillægspensionsordningen udbetales der ved medlemmets død et engangsbeløb på 40.000 kr. Retten til engangsbeløbet for ægtefæller berøres ikke af, at separation mellem ægtefællerne har fundet sted.

Stk. 2. Som samlevende anses personer, der har fælles bopæl og kan indgå ægteskab med hinanden. For at opnå ret til en ydelse efter stk. 1 skal de samlevende ved en skriftlig notering hos Arbejdsmarkedets Tillægspension have indsat hinanden som modtager af denne ydelse. Samlivet, jf. 1. pkt., skal bestå på tidspunktet for noteringen hos Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det er endvidere en betingelse, at samlivet har bestået i mindst 2 år forud for dødsfaldet. I tilfælde af samleverens institutionsophold skal kravet om fælles bopæl i 4. pkt. have været opfyldt forud for opholdet.

Stk. 3. En efterlevende samlever, som opfylder betingelserne i stk. 2 bortset fra betingelsen om notering i stk. 2, 2. pkt., kan anmode om at få udbetalt engangsbeløbet i stk. 1, hvis betingelserne for at kunne blive noteret som samlevende efter stk. 2 var opfyldt på tidspunktet for dødsfaldet

Stk. 4. Ydelse efter stk. 1 kan udbetales til en efterlevende efter et medlem, der har været medlem af tillægspensionsordningen i sammenlagt mindst 2 år, og som derudover har betalt bidrag svarende til 2 årsbidrag i henhold til § 15.

Stk. 5. Beløbet i stk. 1 kan reguleres af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 14 c. Ydelsen efter § 14 b, stk. 1, nedsættes med lige store beløb fra og med det år, hvor medlemmet fylder 66 år, til og med det år, hvor medlemmet fylder 69 år, således at retten til ydelsen helt bortfalder ved medlemmets fyldte 70. år.

§ 14 d. Ægtefæller efter medlemmer af tillægspensionsordningen, der har ret til et beløb efter §§ 11 og 12 og samtidig har ret til et beløb efter § 14 b, har alene ret til at få udbetalt det højeste af disse beløb.

Børneydelse

§ 14 e. Til børn efter medlemmer af tillægspensionsordningen udbetales der ved dødsfald et engangsbeløb. Beløbet udgør for hvert barn under 21 år 40.000 kr.

Stk. 2. For børn under 18 år udbetales beløbet til værgen for det eller de berettigede børn.

Stk. 3. Ydelse efter stk. 1 kan udbetales til børn efter medlemmer, der har været medlemmer af tillægspensionsordningen i sammenlagt mindst 2 år, og som derudover har betalt bidrag svarende til 2 årsbidrag i henhold til§ 15.

Stk. 4. Beløbet efter stk. 1 kan reguleres af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

§ 14 f. Børn efter medlemmer af tillægspensionsordningen, der har ret til et beløb efter § 11 a og samtidig har ret til et beløb efter § 14 e, har alene ret til at få udbetalt det højeste af disse beløb.

§ 14 g. Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler engangsbeløb efter §§ 14 b og 14 e, når ATP modtager meddelelse om dødsfaldet fra CPR-registeret. Hvis medlemmet boede i udlandet på tidspunktet for dødsfaldet, eller hvis den berettigede til dødsfaldsydelsen bor i udlandet, sker udbetalingen efter anmodning fra den berettigede.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler for beregning og udbetaling af engangsbeløb efter §§ 14 b og 14 e.

Kapitel 5

Bidrag

§ 15. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter størrelsen af årsbidraget, som er det bidrag, der for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver årligt skal betales for et fuldtidsbeskæftiget medlem. Beslutning herom skal godkendes af repræsentantskabet ved simpelt flertal, dog således, at såvel et flertal af arbejdsgiverrepræsentanter som et flertal af lønmodtagerrepræsentanter skal stemme for beslutningen.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets parter kan ved fornyelse af kollektive overenskomster aftale at fravige årsbidraget i stk. 1, dog således, at det alene kan aftales at overgå til et højere bidrag end det i overenskomsten gældende bidrag.

Stk. 3. Bidrag aftalt i medfør af stk. 2 forhøjes med det samme kronebeløb, som årsbidraget efter stk. 1 forhøjes med fra den 1. januar 2010.

Stk. 4. For medlemmer, der ikke er fuldtidsbeskæftigede, betales der for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver enten 2/3, 1/3 eller intet bidrag afhængigt af beskæftigelsens omfang.

Stk. 5. For at sikre, at medlemmer med samme beskæftigelsesgrad uanset beskæftigelsesform og aflønningsperiode får indbetalt bidrag af samme størrelse, jf. dog stk. 2 og 3, fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med finansministeren og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension regler for beregning af bidrag under beskæftigelse hos samme arbejdsgiver, herunder nærmere regler om 1) årsbidragets opdeling på lønperioder samt de timegrænser, der er afgørende for, hvornår der skal betales fuldt, 2/3, 1/3 eller intet bidrag, 2) beregning af det timetal, der lægges til grund for bidragsbetalingen for medlemmer, hvis arbejdstid ikke kendes, og 3) bidragets størrelse for persongrupper, der typisk har beskæftigelse hos flere arbejdsgivere inden for en enkelt uge.

Stk. 6. Arbejdsgiveren betaler 2/3 af bidraget og medlemmet 1/3.

Stk. 7. Medlemmer, der bevarer deres medlemskab i medfør af § 2, stk. 2, betaler selv det samlede bidrag efter stk. 1.

§ 16. For alle bidragsbetalende medlemmer beregnes årligt et beløb, der fradrages forlods i det enkelte medlems indbetalte pensionsbidrag før beregning af pension efter § 8 c. Det beregnede beløb er sammensat af:

1) et beløb, der dækker dødsfaldsydelsen efter § 14 b og § 14 e i det enkelte bidragsår, og

2) et beløb, der sikrer opretholdelse af dækningen efter § 14 b og § 14 e i de perioder, hvor der ikke betales tilstrækkelige bidrag til at dække det nævnte fradrag.

Stk. 2. For bidragsbetalende medlemmer, som er fyldt 70 år, fradrages ikke et beløb til dækning af dødsfaldsydelsen efter § 14 b.

§ 17. Arbejdsgiveren tilbageholder medlemmets del af bidraget ved lønudbetaling og indbetaler det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension de nærmere regler om betaling af bidrag, herunder om frist for betalingen. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag og renter.

Stk. 3. Sker indbetaling af bidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af bidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra kvartalets udløb, jf. stk. 1.

Stk. 4. Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for bidrag og renter.

Stk. 5. Stk. 2-4 finder tilsvarende anvendelse på bidrag for medlemmer, der i medfør af § 15, stk. 7, selv betaler det samlede bidrag.

Stk. 6. Hvis der ikke opnås dækning hos arbejdsgiveren for skyldige bidrag eller disse eftergives, tillægges der lønmodtageren pensionsret for det manglende bidrag.

Kapitel 5 a

(Ophævet)

Kapitel 5 b

(Ophævet)

Kapitel 5 c

Særlig Pensionsopsparing

Personkreds og bidrag (Ophævet)

§ 17 f. (Ophævet)

Godskrivning (Ophævet)

§ 17 g. (Ophævet)

Forvaltning af konti (Ophævet)

§ 17 h. (Ophævet)

Udbetaling

§ 17 i. (Ophævet)

§ 17 j. Indeståender i Særlig Pensionsopsparing (SP), som det ikke har været muligt at udbetale på grund af kontohaverens forhold, overføres pr. 1. oktober 2010 til Arbejdsmarkedets Tillægspension til forvaltning. Arbejdsmarkedets Tillægspension indestår herefter for SP's forpligtelser i forhold til kontohaveren og foretager den nødvendige administration. Krav på de overførte indeståender forældes efter 5 år, jf. § 36, stk. 2, regnet fra den 30. april 2010.

Stk. 2. En kontohaver eller boet efter en afdød kontohaver, der kan dokumentere et krav på et indestående, kan i perioden fra den 1. maj 2010 til den 1. maj 2015 henvende sig til Arbejdsmarkedets Tillægspension og få udbetalt tilgodehavendet.

Stk. 3. Overførte indeståender som nævnt i stk. 1, som kontohaver eller boet efter en kontohaver ikke senest den 30. april 2015 har anmodet om at få udbetalt, tilfalder Arbejdsmarkedets Tillægspension.

SP-valg (Ophævet)

§ 17 k. (Ophævet)

§ 17 l. (Ophævet)

SP-basis (Ophævet)

§ 17 m. (Ophævet)

Flytning til andet pensionsinstitut (Ophævet)

§ 17 n. (Ophævet).

Øvrige bestemmelser

§ 17 o. Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter omkostningsprocenter og gebyrer i forbindelse med forvaltning og administration af SP.

§ 17 p. (Ophævet).

§ 17 q. (Ophævet).

Kapitel 5 d

Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister

§ 17 r. Arbejdsmarkedets Tillægspension modtager bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister på grundlag af indberetning fra Udbetaling Danmark, jf. § 33 b og § 33 c i lov om social pension.

Stk. 2. Bidrag efter stk. 1 anvendes til erhvervelse af ret til pension af garantibidrag og bonusbidrag efter reglerne i § 8 c, idet der ikke før erhvervelse fradrages beløb efter § 16, ligesom den erhvervede pensionsret ikke omfatter ret til ydelser efter § 14 b, stk. 4, og § 14 e, stk. 3.

Stk. 3. Bidrag efter stk. 1 administreres og forvaltes af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med fondens øvrige formue.

Stk. 4. Pension med tillæg af bonuspension udbetales efter reglerne i § 9, § 9 a og § 10, når medlemmet når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

Stk. 5. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fastsætte omkostningsprocenter og gebyrer i forbindelse med forvaltning og administration af den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister.

Stk. 6. Ved dødsfald udbetales et engangsbeløb, jf. § 33 c, stk. 4, og § 33 d, stk. 3 og 5, i lov om social pension. Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter størrelsen af engangsbeløbet og størrelsen af renten samt principperne for forrentningen af beløb omfattet af § 33 c, stk. 4, i lov om social pension. Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler engangsbeløbet, når Arbejdsmarkedets Tillægspension modtager meddelelse om dødsfaldet fra CPR. Hvis personen boede i udlandet på tidspunktet for dødsfaldet, sker udbetalingen efter anmodning fra det berettigede dødsbo.

Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af noter m.v. om den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister i årsrapporten m.v. efter § 25 m.

§ 17 s. (Ophævet)

Kapitel 6

Pensions- og hensættelsesgrundlag

§ 18. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal anmelde et pensionsgrundlag til Finanstilsynet senest samtidig med, at grundlaget tages i anvendelse. Det samme gælder enhver efterfølgende ændring i grundlaget. Pensionsgrundlaget skal indeholde angivelse af:

1) grundlaget for beregning af pension, herunder renteforudsætninger, optjeningsrenter, tariffer, opdelingen i garanti- og bonusbidrag m.v., jf. kapitel 3,

2) grundlaget for beregning af ydelser ved dødsfald, jf. kapitel 4 og 4 a, og

3) regler for fordeling af det realiserede resultat til medlemmerne og andre berettigede.

Stk. 2. Det anmeldte pensionsgrundlag skal baseres på betryggende forudsætninger, og det skal være rimeligt over for medlemmerne og andre berettigede.

Stk. 3. Der skal tilstræbes en langsigtet bonuspolitik, der sikrer pensionernes realværdi.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-3 nævnte forhold, herunder om og i hvilket omfang anmeldelserne skal være offentligt tilgængelige.

§ 19. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal anmelde et hensættelsesgrundlag til Finanstilsynet senest samtidig med, at grundlaget tages i anvendelse. Det samme gælder enhver efterfølgende ændring i det nævnte grundlag. Hensættelsesgrundlaget skal indeholde angivelse af beregningsgrundlaget til opgørelse af pensionshensættelserne.

Stk. 2. Hensættelsesgrundlaget skal fastsættes således, at hensættelserne må anses for tilstrækkelige til, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan opfylde sine pensionsforpligtelser.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold, herunder om og i hvilket omfang anmeldelserne skal være offentligt tilgængelige.

§ 19 a. Hvis Finanstilsynet finder, at kravene i § 18 ikke er overholdt, afgiver Finanstilsynet efter at have forhandlet med Arbejdsmarkedets Tillægspension indberetning herom til beskæftigelsesministeren.

Stk. 2. Hvis kravene i § 19 eller i regler udstedt i medfør heraf ikke er opfyldt, kan Finanstilsynet påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at foretage de fornødne ændringer i de anmeldte forhold inden for en af Finanstilsynet fastsat frist.

Kapitel 7

Administration

§ 20. Arbejdsmarkedets Tillægspension ledes af et repræsentantskab, en bestyrelse og en direktør.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter vedtægterne for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 21. Repræsentantskabet består af 15 arbejdsgiverrepræsentanter og 15 lønmodtagerrepræsentanter samt en formand.

Stk. 2. Arbejdsgiverrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25:

1) 10 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.

2) 1 efter indstilling af finansministeren.

3) 1 efter indstilling af Danske Regioner.

4) 2 efter indstilling af Kommunernes Landsforening.

5) 1 efter indstilling af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Stk. 3. Lønmodtagerrepræsentanterne udpeges således, jf. § 25:

1) 10 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.

2) 3 efter indstilling af FTF.

3) 1 efter indstilling fra Ledernes Hovedorganisation.

4) 1 efter indstilling af Akademikernes Centralorganisation.

Stk. 4. Repræsentantskabet udnævner selv sin formand, som ikke må have tilknytning til nogen arbejdsgiver- eller lønmodtagerorganisation.

Stk. 5. Repræsentantskabets medlemmer udpeges for 3 år ad gangen, jf. dog § 42. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb. Genudpegning kan finde sted.

§ 22. Repræsentantskabet skal have forelagt årsrapporten til godkendelse og behandle de sager, som bestyrelsen eller mindst 4 bestyrelsesmedlemmer måtte ønske at forelægge for repræsentantskabet.

Stk. 2. Repræsentantskabet afholder møde én gang årligt samt i øvrigt, når bestyrelsen eller mindst 4 bestyrelsesmedlemmer eller 10 medlemmer af repræsentantskabet måtte ønske det.

§ 23. Bestyrelsen består af formanden for repræsentantskabet som formand og 12 andre medlemmer, der vælges blandt repræsentantskabets medlemmer, og som udpeges således, jf. § 25:

1) 4 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.

2) 1 efter indstilling af Danske Regioner og Kommunernes Landsforening i fællesskab.

3) 1 efter indstilling af finansministeren.

4) 3 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.

5) 2 efter indstilling af repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter repræsenterende lønmodtagere ansat i stat og kommuner.

6) 1 efter indstilling af FTF og Ledernes Hovedorganisation i fællesskab.

Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer udpeges for 3 år ad gangen. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til udløb af funktionsperioden i repræsentantskabet. Genvalg kan finde sted.

Stk. 3. Bestyrelsen skal lede administrationen af Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med reglerne i denne lov og det anmeldte pensions- og hensættelsesgrundlag efter §§ 18 og 19.

Stk. 4. Bestyrelsen kan tillade direktøren at sælge administrative ydelser til et datterselskab, der er oprettet efter § 26 b, stk. 3, 5, 6 og 11. Salget skal ske efter tilsvarende regler, som gælder for indtægtsdækket virksomhed i statsinstitutioner under finansloven. Denne virksomhed skal regnskabsmæssigt være adskilt fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige regnskab. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om vilkår og tilsyn.

Stk. 5. Bestyrelsen kan tillade direktøren at sælge administrative ydelser til en dattervirksomhed, der er oprettet efter § 26 b, stk. 7, bortset fra administrative ydelser til dattervirksomheder, der driver penge- eller realkreditinstitutvirksomhed. Ydelserne leveres i henhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

Stk. 6. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv.

Stk. 7. Bestyrelsen skal:

1) identificere og kvantificere de væsentlige risici og fastlægge en risikoprofil, herunder fastsætte hvilke og hvor store risici Arbejdsmarkedets Tillægspension må påtage sig, og

2) fastlægge politikker for, hvorledes Arbejdsmarkedets Tillægspension skal styre hver af Arbejdsmarkedets Tillægspensions væsentlige aktiviteter og de risici, der er knyttet hertil, under hensyntagen til samspillet mellem disse.

Stk. 8. På grundlag af den fastlagte risikoprofil og de fastlagte politikker skal bestyrelsen give direktøren skriftlige retningslinjer, der som minimum skal indeholde:

1) kontrollerbare rammer for, hvilke og hvor store risici direktøren må påføre Arbejdsmarkedets Tillægspension,

2) principperne for opgørelse af de enkelte risikotyper,

3) regler om, hvilke dispositioner der kræver bestyrelsens stillingtagen, og hvilke dispositioner direktøren kan foretage som led i sin stilling, og

4) regler for, hvordan og i hvilket omfang direktøren skal rapportere til bestyrelsen om Arbejdsmarkedets Tillægspensions risici, herunder om udnyttelsen af rammerne i retningslinjerne for direktøren og om overholdelse af de grænser, der er fastsat i lovgivningen vedrørende de risici, som Arbejdsmarkedets Tillægspension må påtage sig.

Stk. 9. Bestyrelsen skal løbende tage stilling til, om risikoprofil og politikker samt retningslinjerne for direktøren er forsvarlige i forhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiviteter, organisation og ressourcer, herunder kapital og likviditet, samt de markedsforhold, som aktiviteterne drives under.

Stk. 10. Bestyrelsen skal løbende vurdere, om direktøren varetager sine opgaver i overensstemmelse med den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker og retningslinjerne for direktøren. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet.

Stk. 11. Bestyrelsen ansætter direktøren og andet ledende personale. Generelle forskrifter og vejledninger, der udsendes til medlemmerne og deres arbejdsgivere, skal godkendes af bestyrelsen.

Stk. 12. Finanstilsynet fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren nærmere regler om de forpligtelser, der påhviler bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension i medfør af stk. 7-10.

§ 23 a. Et medlem af bestyrelsen eller direktøren i Arbejdsmarkedets

Tillægspension skal have fyldestgørende erfaring til at udøve sit hverv eller varetage sin stilling.

Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen eller direktøren skal opfylde følgende:

1) Må ikke være pålagt eller blive pålagt strafansvar for overtrædelse af denne lov, straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde.

2) Må ikke have indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering eller være under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering.

3) Må ikke på grund af sin økonomiske situation eller via et selskab, som vedkommende ejer, deltager i driften af eller har en væsentlig indflydelse på, have påført eller påføre Arbejdsmarkedets Tillægspension tab eller risiko for tab.

4) Må ikke have udvist eller udvise en adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde. Ved vurderingen af, om et medlem af bestyrelsen eller direktionen udviser eller har udvist en uforsvarlig adfærd, skal der lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.

Stk. 3. Medlemmerne af bestyrelsen og direktøren skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 og 2 i forbindelse med deres indtræden i Arbejdsmarkedets Tillægspensions ledelse og om forhold som nævnt i stk. 2, hvis forholdene efterfølgende ændres.

§ 23 b. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder:

1) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling,

2) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,

3) skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivitetsområder, effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, som Arbejdsmarkedets Tillægspension er eller kan blive udsat for,

4) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiviteter efter denne lov, og en hensigtsmæssig anvendelse af disse,

5) procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter,

6) fyldestgørende interne kontrolprocedurer,

7) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området og

8) en skriftelig lønpolitik, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren nærmere regler om de foranstaltninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension skal træffe for at have effektive former for virksomhedsstyring, jf. stk. 1.

§ 23 c. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om outsourcing vedrørende

1) Arbejdsmarkedets Tillægspensions ansvar og kontrol med en leverandør, herunder dennes videreoutsourcing,

2) Arbejdsmarkedets Tillægspensions pligt til at underrette Finanstilsynet senest 8 hverdage efter outsourcingkontraktens indgåelse,

3) Arbejdsmarkedets Tillægspensions interne retningslinjer for outsourcing og

4) krav, som Arbejdsmarkedets Tillægspension som minimum skal sikre at leverandøren til enhver tid opfylder, og som skal være aftalt i outsourcingkontrakten.

Stk. 2. Outsourcing, outsourcingvirksomhed, leverandør og videreoutsourcing forstås på samme måde som i § 5 i lov om finansiel virksomhed med de nødvendige tilpasninger.

Stk. 3. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions outsourcing skal bringes til ophør inden for en af Finanstilsynet nærmere fastsat frist, hvis outsourcingkontrakten eller dennes parter ikke opfylder reglerne fastsat i medfør af stk. 1.

Stk. 4. For leverandører og underleverandører til outsourcingkontrakter, jf. stk. 2, finder § 27 b, stk. 1 og 3, anvendelse.

§ 24. Direktøren forestår den daglige administration af Arbejdsmarkedets Tillægspension under ansvar over for bestyrelsen.

§ 24 a. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension skal ansætte en ansvarshavende aktuar, der skal varetage de nødvendige forsikringstekniske funktioner, herunder beregninger og undersøgelser. Stillingen som aktuar kan ikke forenes med stillingen som medlem af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension eller som direktør.

Stk. 2. Når en ansvarshavende aktuar afskediges eller fratræder, skal bestyrelsen og aktuaren senest 1 måned efter fratrædelsen sende hver sin redegørelse til Finanstilsynet om baggrunden herfor.

Stk. 3. Den ansvarshavende aktuar skal påse, at Arbejdsmarkedets Tillægspension overholder det anmeldte pensions- og hensættelsesgrundlag, herunder at pensions- og hensættelsesgrundlaget til enhver tid er i overensstemmelse med de i §§ 18 og 19 nævnte krav. Den ansvarshavende aktuar skal i denne forbindelse gennemgå det aktuarmæssige indhold i Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiviteter og materiale i øvrigt.

Stk. 4. Den ansvarshavende aktuar skal omgående indberette enhver tilsidesættelse af de i stk. 3 nævnte forhold til Finanstilsynet. Den ansvarshavende aktuar har ret til af direktøren at forlange alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet. Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af aktuaren, som er nødvendige til bedømmelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling.

Stk. 5. Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en beretning til Finanstilsynet. Denne beretning skal indeholde en aktuarmæssig opgørelse af status i Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med det anmeldte hensættelsesgrundlag.

Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1-5 nævnte forhold, herunder om de krav, en person skal opfylde for at kunne blive ansat som ansvarshavende aktuar.

Stk. 7. Den ansvarshavende aktuar kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. Den ansvarshavende aktuar har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden beslutning.

Stk. 8. Den ansvarshavende aktuar har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, hvis det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

§ 24 b. Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension, og ansatte, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser, må ikke for egen regning eller gennem selskaber, de kontrollerer:

1) optage lån eller trække på allerede bevilgede kreditter til køb af værdipapirer, når de købte værdipapirer stilles til sikkerhed for lånet eller kreditten,

2) erhverve, udstede eller handle med afledte finansielle instrumenter, medmindre formålet er risikoafdækning,

3) erhverve kapitalandele, bortset fra andele i danske UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om investeringsforeninger m.v., med henblik på salg af disse tidligere end 6 måneder efter erhvervelsen eller

4) erhverve positioner i fremmed valuta bortset fra euro, når positionstagningen sker med henblik på andet end betaling for køb af værdipapirer, varer, tjenesteydelser, køb eller drift af fast ejendom eller til brug for rejser.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte personkreds må ikke erhverve kapitalandele i selskaber, der udøver virksomhed som nævnt i stk. 1, nr. 1-4. Dette gælder dog ikke køb af aktier i pengeinstitutter, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber samt andele i danske UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om investeringsforeninger m.v.

Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser, og som derfor skal være omfattet af forbuddet. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 32 a finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information herom.

Stk. 4. Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk. 1 udarbejde retningslinjer for kontrol med overholdelse af forbuddet i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., herunder om indberetning af formuedispositioner.

Stk. 5. Den eksterne revision skal én gang om året gennemgå Arbejdsmarkedets Tillægspensions retningslinjer efter stk. 4 og i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten oplyse, om retningslinjerne vurderes at være betryggende og have fungeret hensigtsmæssigt, og om Arbejdsmarkedets Tillægspensions kontrolprocedurer har givet anledning til bemærkninger.

Stk. 6. Et kontoførende institut har på anmodning fra bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension pligt til at give Arbejdsmarkedets Tillægspensions eksterne revision adgang til oplysninger om konti og depoter samt til at udlevere udskrifter derfra for personer omfattet af stk. 1.

Stk. 7. Forbuddet i stk. 1, nr. 2, omfatter ikke finansielle instrumenter, der er afledt af aktier i en virksomhed, der er koncernforbundet med Arbejdsmarkedets Tillægspension, og som den pågældende modtager som led i sin aflønning.

Stk. 8. Forbuddet i stk. 1, nr. 1, omfatter ikke lån til køb af medarbejderaktier samt de i stk. 7 nævnte instrumenter.

Stk. 9. De interne revisions- og vicerevisionschefer må uanset stk. 1-8 ikke have økonomiske interesser i virksomheder, der er koncernforbundet med Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 24 c. Arbejdsmarkedets Tillægspension må ikke indgå engagementer med repræsentantskabs- og bestyrelsesmedlemmer, direktøren, ansatte i tillægspensionsordningen, tillægspensionsordningens eksterne revisorer eller de interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2. Uden bestyrelsens godkendelse, der skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke bevilge engagement til eller modtage sikkerhedsstillelse fra virksomheder, hvori bestyrelsesmedlemmer eller personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension, er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 3. De i stk. 2 nævnte engagementer skal bevilges i henhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Tillægspensionsordningens valgte revision skal i revisionsprotokollen vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 4. Direktøren og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 2 nævnte engagementer.

Stk. 5. Reglerne i stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 gælder også engagementer med selskaber, hvori personer, der er knyttet til direktøren ved ægteskab, samliv i mindst 2 år, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, er direktører.

§ 24 d. Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan ikke uden bestyrelsens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog § 25 p, stk. 8 og 9.

Stk. 2. Andre ansatte i Arbejdsmarkedets Tillægspension, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser, kan ikke uden direktørens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestyrelsen skal orienteres om tilladelser givet af direktøren.

Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser, og som derfor skal have direktørens tilladelse, jf. stk. 2. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 32 a finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information herom.

Stk. 4. Den i stk. 1 og 2 nævnte virksomhed kan kun bestrides, såfremt Arbejdsmarkedets Tillægspension eller virksomheder, der indgår i koncern med Arbejdsmarkedets Tillægspension, ikke har eller indgår engagementer med de i stk. 1 og 2 nævnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse virksomheder. Undtaget herfra er engagementer i form af kapitalandele, engagementer med de i stk. 5 og 6 nævnte virksomheder samt engagementer med erhvervsvirksomheder, der indgår i koncern med Arbejdsmarkedets Tillægspension, eller erhvervsvirksomheder, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller finansielle virksomheder i fællesskab eller sammen med fonde og foreninger oprettet i henhold til §§ 207 og 214 og § 215, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ejer mere end 4/5 af kapitalandelene.

Stk. 5. Det i stk. 4 anførte engagementsforbud finder ikke anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelserne for Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Udviklingsfinansiering A/S, BSU-fonden, LR Realkredit A/S, Bornholms Erhvervsfond, Grønlandsbanken A/S, Kongeriget Danmarks Fiskeribank, fondsbørser, autoriserede markedspladser, clearingcentraler, værdipapircentraler, OMX AB, OMX Exchanges Oy, Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) og Industrialiseringsfonden for Østlandene (IFØ).

Stk. 6. Det i stk. 4 anførte engagementsforbud finder ikke anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelsen for en virksomhed, som midlertidigt drives af Arbejdsmarkedets Tillægspension i medfør af § 26 c, stk. 3, til sikring eller afvikling af forud indgåede engagementer.

Stk. 7. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 8. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal mindst én gang årligt offentliggøre oplysninger om de hverv, som bestyrelsen har godkendt i henhold til stk. 1. Endvidere skal den eksterne revision i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt Arbejdsmarkedets Tillægspension har engagement med erhvervsvirksomheder omfattet af stk. 1 og 2.

Stk. 9. Uanset stk. 1 kan den interne revision udføre interne revisionsopgaver i ordninger og virksomheder, som administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til anden lovgivning eller aftale, uden bestyrelsens tilladelse.

Stk. 10. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 4.

§ 24 e. Reglerne om koncernrepræsentation i selskabsloven gælder ikke for medarbejdere i virksomheder, gennem hvilke Arbejdsmarkedets Tillægspension midlertidigt driver anden virksomhed i henhold til denne lov.

§ 24 f. Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler for indholdet af den i § 23 b, stk. 1, nr. 9, nævnte aflønningspolitik og om Arbejdsmarkedets Tillægspensions pligt til at offentliggøre oplysninger vedrørende Finanstilsynets tilsyn og fastsætte nærmere regler om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.

§ 24 g. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have en ordning, hvor dets ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af virksomheden, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virksomheden. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt.

Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv overenskomst.

§ 24 h. Arbejdsmarkedets Tillægspension må ikke udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet virksomhedens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en ordning i virksomheden.

Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for den ansatte.

§ 25. Repræsentantskabet og bestyrelsen bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.

Stk. 2. Når der skal indstilles medlemmer efter § 21, stk. 2 og 3, og § 23, stk. 1, skal der indstilles både en mand og en kvinde. Hvis der skal indstilles flere medlemmer, skal der indstilles lige mange mænd og kvinder. Skal der indstilles et ulige antal, skal der indstilles én mere af det ene køn end af det andet. Organisationerne angiver i deres indstillinger, hvem de foretrækker, og beskæftigelsesministeren skal følge denne indstilling, medmindre repræsentantskabet eller bestyrelsen derved ville få en kønsmæssigt skæv sammensætning. I så fald er beskæftigelsesministeren berettiget til blandt de indstillede at udpege andre, således at repræsentantskabet og bestyrelsen så vidt muligt får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder. Beskæftigelsesministeren afgør, hvem af de indstillede der skal udpeges som medlem af repræsentantskabet og bestyrelsen.

Stk. 3. Foreligger der særlige grunde, kan myndigheden eller organisationen fravige bestemmelsen i stk. 2. Myndigheden eller organisationen skal i så fald angive begrundelsen herfor.

Kapitel 7 a

Årsrapport og revision

§ 25 a. For hvert regnskabsår udarbejder og aflægger bestyrelsen og direktøren en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af en balance, en resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Når et årsregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen i årsrapporten.

Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og regler udstedt i medfør af § 25 m.

§ 25 b. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab kan revideres i tide, og for, at årsrapporten kan godkendes i tide. Endelig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten indsendes til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet inden for de i lovgivningen fastsatte frister.

§ 25 c. Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hvert enkelt medlems navn og funktion i forhold til Arbejdsmarkedets Tillægspension er tydeligt angivet, og hvori de erklærer, hvorvidt:

1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle krav i vedtægter eller aftale,

2) årsregnskabet giver et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Tillægspensions henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet og

3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis koncernen kan påvirkes af.

Stk. 2. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktøren i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.

Stk. 3. Selv om et ledelsesmedlem er helt eller delvis uenig i årsrapporten eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at underskrive. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med en konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen.

§ 25 d. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.

Stk. 2. Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lov eller reglerne udstedt i medfør af § 25 m ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet henholdsvis koncernregnskabet.

Stk. 3. Hvis anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 25 m i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, 1. pkt., skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og her altid begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

§ 25 e. For at årsregnskabet og koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 25 d, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.

Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af en årsrapport, herunder medlemmer, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder. De omhandlede beslutninger skal i det mindste vedrøre:

1) placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer,

2) ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer og

3) fordeling af virksomhedens ressourcer.

Stk. 3. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne, jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer.

§ 25 f. Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger:

1) Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde (klarhed).

2) Der skal tages hensyn til de reelle forhold og ikke til formaliteter uden reelt indhold (substans).

3) Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå.

4) Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og måling tilpasses denne afvikling.

5) Enhver værdiændring skal vises, uanset indvirkningen på resultatopgørelsen (neutralitet).

6) Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling (periodisering).

7) Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold (konsistens).

8) Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi).

9) Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår (formel kontinuitet).

Stk. 2. Opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag samt den anvendte monetære enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet). Ændring kan dog ske, hvis der derved bedre opnås et retvisende billede, eller hvis ændringen er nødvendig som følge af lovændring eller nye regler udstedt i medfør af § 25 m.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 6-9, og stk. 2 kan fraviges i særlige tilfælde. I så fald finder § 25 d, stk. 3, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

§ 25 g. Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver og forpligtelser skal, medmindre andet er fastsat i medfør af § 25 m, måles til dagsværdi. Aktiver og forpligtelser op- og nedskrives i overensstemmelse hermed, og op- og nedskrivninger indregnes i resultatopgørelsen, medmindre andet er fastsat i medfør af § 25 m.

Stk. 2. Dagsværdien måles til den markedsværdi, der kan konstateres for aktivet eller forpligtelsen på et velfungerende marked. Hvis aktivet eller forpligtelsen ikke handles på et velfungerende marked, anvendes en anerkendt metode til beregning af dagsværdien på det pågældende aktiv eller den pågældende forpligtelse.

§ 25 h. Supplerende beretninger, f.eks. beretninger om viden og medarbejdernes forhold (videnregnskaber), om miljøforhold (grønne regnskaber), om Arbejdsmarkedets Tillægspensions sociale ansvar (sociale regnskaber) og om Arbejdsmarkedets Tillægspensions etiske målsætninger og opfølgning herpå (etiske regnskaber), skal give en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 25 e, stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 25 f, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Af de supplerende beretninger skal fremgå de metoder og målegrundlag, efter hvilke beretningerne er udarbejdet.

§ 25 i. Regnskabsåret følger kalenderåret. Dette krav er tillige gældende for eventuelle datterselskaber.

§ 25 j. Indregning, måling og oplysninger i monetære enheder skal foretages i danske kroner.

§ 25 k. Årsrapporten skal revideres af Arbejdsmarkedets Tillægspensions eksterne revisorer, jf. § 25 p. Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 25 h. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab.

§ 25 l. Uden ugrundet ophold efter repræsentantskabets godkendelse af årsrapporten i henhold til § 22, stk. 1, dog senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes den reviderede og godkendte årsrapport samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsrapportens revision til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet. Har bestyrelsen oprettet en intern revision, skal den interne revisionschefs revisionsprotokol tillige indsendes.

Stk. 2. Den indsendte årsrapport skal i det mindste indeholde de obligatoriske bestanddele samt den fulde revisionspåtegning. Ønsker Arbejdsmarkedets Tillægspension at få offentliggjort supplerende beretninger som nævnt i § 25 h, skal disse indsendes sammen med de obligatoriske bestanddele af årsrapporten, således at de obligatoriske bestanddele og de supplerende beretninger tilsammen fremstår som ét dokument betegnet »årsrapport«.

Stk. 3. Sammen med indsendelse af årsrapporten efter stk. 1 indsendes et eksemplar af årsrapporten fra samtlige dattervirksomheder af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 25 m. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for årsrapporten, herunder regler om indregning og måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resultatopgørelse og balance samt krav til noter og ledelsesberetning.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter tillige regler for koncernregnskaber, herunder regler for, hvornår en årsrapport skal indbefatte et koncernregnskab.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udfærdigelse og offentliggørelse af regnskabsrapporter, der dækker kortere perioder end årsrapporten.

§ 25 n. Med henblik på at sikre, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions årsrapport er i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og de regler, der er udstedt i medfør af § 25 m, kan Finanstilsynet:

1) yde vejledning,

2) påtale overtrædelser og

3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør.

§ 25 o. Finanstilsynet kan forlange, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal foretage regelmæssige regnskabsindberetninger til Finanstilsynet i overensstemmelse med nærmere retningslinjer fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 2. Finanstilsynet kan forlange de regnskabsindberetninger, der er nævnt under stk. 1, suppleret med redegørelser om enkeltforhold underskrevet af Arbejdsmarkedets Tillægspensions direktør, bestyrelse eller ansvarshavende aktuar.

§ 25 p. Arbejdsmarkedets Tillægspensions årsrapport skal revideres af mindst én statsautoriseret revisor. Repræsentantskabet udnævner revisorerne, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage. Beskæftigelsesministeriet kan i særlige tilfælde udpege en yderligere revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme regler som de revisorer, der er udnævnt af repræsentantskabet.

Stk. 2. Revisorerne i Arbejdsmarkedets Tillægspension skal tillige være revisorer i eventuelle dattervirksomheder.

Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på dattervirksomheder, der ikke er hjemmehørende i Danmark.

Stk. 4. Bestyrelsen kan bestemme, at der skal oprettes en intern revision, der ledes af en revisionschef.

Stk. 5. Ved revisorskifte skal Arbejdsmarkedets Tillægspension og afgående revisor senest en måned efter fratræden give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 6. Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv, kan beskæftigelsesministeren afskedige den pågældende og i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

Stk. 7. Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 8. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 24 d, stk. 1, at den interne revisionschef og vicerevisionscheferne udfører revisionsopgaver i virksomheder uden for koncernen, jf. dog § 24 d, stk. 9. Bestyrelsen kan heller ikke tillade, at den interne revisionschef og vicerevisionscheferne udfører andet arbejde end revisionsopgaver i virksomheder inden for koncernen, i ordninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer, eller i virksomheder inden for samme administrationsfællesskab, jf. § 24 d, stk. 9. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra 1. pkt.

Stk. 9. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 24 d, stk. 1, at den interne revisionschef og vicerevisionscheferne påtager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid med habilitetsbestemmelser svarende til dem, der gælder for eksterne revisorer i henhold til lov om statsautoriserede og registrerede revisorer.

§ 25 q. Revisorerne har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.

Stk. 2. Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Revisorerne har ret til at være til stede på repræsentantskabsmødet. De skal være til stede, såfremt det begæres af bestyrelsen eller af et medlem af repræsentantskabet.

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter regler om revisionens gennemførelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Finanstilsynet kan tillige fastsætte regler om intern revision.

Stk. 5. Finanstilsynet kan pålægge revisor, og hvis bestyrelsen efter § 25 p, stk. 4, har oprettet en intern revision tillige den interne revisionschef, at give oplysninger om forholdene i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 25 r. En ekstern revisor og en intern revisionschef skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for Arbejdsmarkedets Tillægspensions fortsatte aktivitet, herunder forhold, som revisorerne måtte være gjort bekendt med som led i hvervet som revisor i virksomheder, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har snævre forbindelser med, jf. definitionen i lov om finansiel virksomhed.

Kapitel 8

Fondsanbringelse

§ 26. Bestyrelsen og direktøren er forpligtet til at anbringe Arbejdsmarkedets Tillægspensions kapital på en hensigtsmæssig og for medlemmerne tjenlig måde, således at der er betryggende sikkerhed for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til enhver tid kan opfylde sine forpligtelser. Ved midlernes anbringelse skal der tilstræbes en opretholdelse af midlernes realværdi.

§ 26 a. I henhold til bestemmelserne i dette kapitel opgøres aktiverne efter følgende regler:

1) Aktiverne opgøres og reguleres løbende i overensstemmelse med de principper, der finder anvendelse ved Arbejdsmarkedets Tillægspensions aflæggelse af årsrapport.

2) Der skal foretages fradrag for en eventuel behæftet del, og udlån kan kun indgå til en værdi, der fremkommer efter fradrag af forpligtelser, der kan modregnes over for låntager.

3) Har Arbejdsmarkedets Tillægspension indgået finansielle kontrakter, der reducerer risikoen for, at aktiverne ikke kan dække forpligtelserne, medregnes værdien af sådanne kontrakter i aktivernes værdi.

4) Tilgodehavende uforfaldne renter af værdipapirer omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 1-4, 6, 8 og 10-13, medregnes i værdipapirernes værdi.

§ 26 b. Midlerne skal anbringes i følgende kategorier af aktiver:

1) Obligationer eller gældsbreve udstedt eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A.

2) Obligationer optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande, og som er udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst ét af medlemslandene i Den Europæiske Union.

3) Realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer udstedt af realkreditinstitutter, pengeinstitutter eller skibsfinansieringsinstituttet samt andre obligationer udstedt i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der frembyder tilsvarende sikkerhed.

4) Tilgodehavender, dog ikke tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter og forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A, samt andre tilgodehavender garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A.

5) Grunde, boligejendomme, kontor- og forretningsejendomme samt andre ejendomme, hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse.

6) Lån sikret ved tinglyst panteret i ejendomme, som er omfattet af nr. 5, for et beløb op til 80 pct. af den seneste ejendomsvurdering for boligejendomme og 60 pct. for øvrige ejendomme.

7) Andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, der svarer til kapitalforeninger, hvis kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter indeholder de i § 26 h, stk. 1, og § 26 i, stk. 1, anførte begrænsninger.

8) Andre obligationer og lån optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande omfattet af zone A.

9) Kapitalandele optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande omfattet af zone A.

10) Ejendomme, der ikke er omfattet af nr. 5, og lån sikret ved tinglyst panteret i ejendomme, der ikke er omfattet af nr. 6.

11) Kapitalandele og andre værdipapirer optaget til handel på et marked i lande uden for zone A, hvis markedet svarer til et reguleret marked inden for Den Europæiske Union, samt andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det Finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande omfattet af zone A.

12) Andre lån og værdipapirer, som ikke omfattes af nr. 1-11.

13) Genforsikringskontrakter og tilgodehavender hos genforsikringsselskaber og særlige risikoafdækningsvirksomheder under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A eller genforsikringsselskaber under offentligt tilsyn, der har opnået en rating af en anerkendt ratingvirksomhed mindst svarende til investmentgrade.

Stk. 2. Midlerne kan anvendes til lån til arbejdsgivere, der har indbetalt bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, dog ikke ud over 50 pct. af det indbetalte bidrag og aldrig under 500,00 kr. Lånene ydes gennem pengeinstitutter til den for disse institutter sædvanlige udlånsrente, og pengeinstitutterne er ansvarlige over for Arbejdsmarkedets Tillægspension for lånets tilbagebetaling.

Stk. 3. Midlerne kan placeres i dattervirksomheder, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at tilbyde administrative ydelser, bortset fra formueforvaltning, til

1) pensionskasser og tilsvarende ordninger i livsforsikringsselskaber, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed,

2) virksomheder etableret i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som driver virksomhed enten som arbejdsmarkedspensionsordning eller som arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse, og som har opnået tilladelse til sådan virksomhed efter nationale bestemmelser fastsat efter fælles europæisk regulering,

3) pensionsordninger, myndigheder og andre udbydere af alderdomssikring, efterløn og lign. med henblik på information til medlemmer, kunder m.v.,

4) pensions-, opsparings- og sikringsordninger etableret af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller

5) sammenslutninger af de under nr. 1-3 nævnte virksomheder eller til administrationsvirksomheder for aftagere omfattet af nr. 1-4.

Stk. 4. Et eventuelt salg af ydelser fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til en sådan dattervirksomhed, jf. stk. 3, skal ske efter reglerne i § 23, stk. 4.

Stk. 5. Midlerne kan placeres i et datterselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at levere administrative ydelser til ordninger om udligning af arbejdsgivernes udgifter i forbindelse med barsel. Et eventuelt salg af ydelser fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til et sådant selskab skal ske efter reglerne i § 23, stk. 4.

Stk. 6. Midlerne kan placeres i et særskilt etableret eller eksisterende datterselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til formål at levere administrative ydelser til overenskomstbaserede kompetenceudviklings- og uddannelsesfonde og sammenslutninger af sådanne eller levere tilsvarende ydelser til administrationsvirksomheder for sådanne aftagere. Et eventuelt salg af ydelser fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til et sådant selskab skal ske efter reglerne i § 23, stk. 4.

Stk. 7. Midlerne kan placeres i dattervirksomheder, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer helt eller delvis, og som har til formål at drive finansiel virksomhed bortset fra forsikringsvirksomhed, jf. dog stk. 8 og 9.

Stk. 8. Placering af midler direkte eller indirekte i en eller flere virksomheder inden for penge- og realkreditinstitutvirksomhed omfattet af stk. 7, må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension derved opnår en markedsandel, der overstiger 5 pct. af det pågældende lands samlede udlånsmarked inden for penge- og realkreditinstitutvirksomhed, jf. dog stk. 9.

Stk. 9. Ved placering af midler i penge- og realkreditinstitutvirksomhed omfattet af stk. 7 må summen af erhvervsudlån og erhvervsrealkreditlån højst udgøre 7,5 pct. af det pågældende lands samlede udlånsmarked inden for erhvervsudlån og erhvervsrealkreditlån.

Stk. 10. Et penge- eller realkreditinstitut, hvori Arbejdsmarkedets Tillægspension direkte eller indirekte har placeret midler, jf. stk. 7, må ikke anvende Arbejdsmarkedets Tillægspensions navn og logo i sin markedsføring.

Stk. 11. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension har en dattervirksomhed, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 1, kan dattervirksomhedens aktiver inden for værdien af kapitalandele i og eventuelle lån til dattervirksomheden behandles som aktiver efter stk. 1. Er dattervirksomheden ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

§ 26 c. Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller sammen med dattervirksomheder, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden, medmindre andet følger af stk. 2 eller 3.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke ved anbringelse af midler i dattervirksomheder efter § 26 b, stk. 3, 5, 6, 7 og 11.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan midlertidigt drive anden virksomhed til sikring eller afvikling af forud indgåede engagementer eller med henblik på medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal underrette Finanstilsynet herom.

§ 26 d. Følgende grænser gælder for anbringelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver:

1) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7-13, må samlet højst udgøre 70 pct.

2) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 11, må samlet højst udgøre 10 pct.

3) Lån omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 12, må samlet højst udgøre 2 pct.

4) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 4, 6-9, 11 og 12, udstedt eller garanteret af penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7, der for hver virksomhed og afdeling af en UCITS, en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut udgør mere end 5 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver, må samlet højst udgøre 40 pct.

Stk. 2. Andre lån og værdipapirer omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 12, må højst udgøre 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver.

§ 26 e. Følgende grænser for Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver er gældende for medregning af aktiver, der udgør en risiko på en enkelt virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder:

1) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 3, må højst udgøre 40 pct.

2) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 4, må højst udgøre 10 pct.

3) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7, jf. dog stk. 4, må højst udgøre 10 pct.

4) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 13, må højst udgøre 10 pct.

5) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 6, 8, 9, 11 og 12, må samlet højst udgøre 2 pct., jf. dog stk. 2. Grænsen er 3 pct., hvis egenkapitalen i den virksomhed, som aktivet vedrører, overstiger 250 mio. kr., når virksomheden er hjemmehørende i et land omfattet af zone A og aktivet er optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande omfattet af zone A.

6) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 5, 6 og 8-12, må samlet højst udgøre 5 pct.

7) Lån omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 12, må højst udgøre 1 pct.

Stk. 2. Kapitalandele i og lån ydet til en virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer i aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 5 og 10, må samlet højst udgøre 5 pct.

Stk. 3. Stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2 finder ikke anvendelse på investeringer i en dattervirksomhed, der er omfattet af § 26 b, stk. 3, 5, 6, 7 og 11.

Stk. 4. Stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2 finder ikke anvendelse på investeringer i virksomheder, UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 1-3. Sådanne investeringer kan i relation til grænserne fastsat i stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2, samt § 26 d, stk. 1, nr. 1 og 3, betragtes som aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 5. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om Arbejdsmarkedets Tillægspensions valutakurs- og renterisikoeksponering.

§ 26 f. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra § 26 b, § 26 d, stk. 1, nr. 4, og stk. 2, og § 26 e, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 2-4.

§ 26 g. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for afgrænsning af værdipapirer, der omfattes af flere af de i § 26 b, stk. 1, nævnte aktivgrupper.

§ 26 h. Vedtægterne for en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7, skal indeholde bestemmelser om,

1) at kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut på en investors anmodning skal indløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen,

2) at kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts afdelinger hverken må stille garantier for tredjemand eller yde eller optage lån bortset fra optagelse af kortfristede lån på højst 10 pct. af formuen for at indløse investorer, for at udnytte tegningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af indgåede handler,

3) at kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut kan investere sin formue i likvide midler, herunder valuta, eller i de finansielle instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, i overensstemmelse med de krav, der stilles til instrumenter og deres udstedere i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v., og

4) risikospredning, jf. § 26 i, stk. 1.

Stk. 2. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.

§ 26 i. En kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7, skal i sine vedtægter for hver afdeling fastsætte, at formuen enten

1) kan placeres i overensstemmelse med reglerne i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v.,

2) kan investeres således, at højst 10 pct. af formuen investeres i finansielle instrumenter udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern,

3) fuldt ud kan investeres i obligationer udstedt af et land eller en international institution af offentlig karakter, som et land i Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, deltager i,

4) kan investeres i obligationer udstedt af Danmarks Skibskredit A/S, realkreditobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter og

a) lignende realkreditobligationer udstedt af kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Europa- Kommissionen, dog kan højst 30 pct. af formuen anbringes i obligationer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern, eller

b) særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) og særligt dækkede obligationer (SDO) udstedt af danske pengeinstitutter eller realkreditinstitutter eller Danmarks Skibskredit A/S eller tilsvarende særligt dækkede obligationer udstedt af lignende kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Europa-Kommissionen, dog kan højst 30 pct. af formuen anbringes i obligationer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern,

5) udelukkende kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, idet højst 30 pct. af formuen kan anbringes i pengemarkedsinstrumenter udstedt af den samme emittent eller emittenter i samme koncern, dog således, at formuen fuldt ud kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt af et land eller en international institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager i, og som er godkendt af Finanstilsynet, jf. § 147, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., eller

6) kan investeres i andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter, hvis vedtægter indeholder de i § 26 h, stk. 1, anførte begrænsninger, dog således, at højst 75 pct. af formuen må anbringes i andele udstedt af en enkelt afdeling af disse UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter.

Stk. 2. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.

Kapitel 9

Tilsyn m.v.

§ 27. Finanstilsynet påser overholdelsen af § 23, stk. 7-10, § 23 b, stk. 1, §§ 23 c og 24 a, § 24 b, stk. 3-9, §§ 24 c og 24 d samt kapitlerne 6, 7 a og 8, undtagen § 24 h.

Stk. 2. Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet efter stk. 1 inden for bestyrelsens kompetenceområde, jf. lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 7.

Stk. 3. Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets Tillægspension påbud om inden for en fastsat frist at foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med henblik på at sikre overholdelsen af de i stk. 1 nævnte kapitler og bestemmelser i denne lov bortset fra § 23 b, stk. 1, nr. 5. Hvis Finanstilsynet finder, at kravet i § 23 b, stk. 1, nr. 5, ikke er overholdt, indberetter Finanstilsynet efter høring af Arbejdsmarkedets Tillægspension dette til beskæftigelsesministeren.

Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at afsætte direktøren inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 23 a, stk. 2, ikke kan bestride stillingen.

Stk. 5. Finanstilsynet kan endvidere påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at afsætte direktøren, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller den finansielle lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at direktøren ikke opfylder kravene i § 23 a, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.

Stk. 6. Påbud meddelt i henhold til stk. 4 og 5 kan af Arbejdsmarkedets Tillægspension og af direktøren forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at påbuddet er meddelt. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at direktøren under sagens behandling kan opretholde sin stilling. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 7. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 4 og 5. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.

Stk. 8. Finder Finanstilsynet, at et bestyrelsesmedlem ikke lever op til kravene i § 23 a, stk. 2, underretter Finanstilsynet beskæftigelsesministeren herom. Beskæftigelsesministeren træffer herefter afgørelse om, hvorvidt bestyrelsesmedlemmet fortsat kan bestride sit hverv.

Stk. 9. Samtidig med udstedelse af påbud efter stk. 4 og 5 eller indbringelse af sagen for domstolene efter stk. 7 underrettes beskæftigelsesministeren herom.

§ 27 a. Finanstilsynet skal undersøge de af Arbejdsmarkedets Tillægspensions forhold, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. § 27, stk. 1, herunder ved gennemgang af løbende indberetninger og ved inspektioner.

Stk. 2. Efter inspektion i Arbejdsmarkedets Tillægspension skal der afholdes et møde med deltagelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse, direktøren, den ansvarshavende aktuar, de eksterne revisorer og den interne revisionschef, medmindre inspektionen alene vedrører afgrænsede aktivitetsområder i virksomheden. På mødet skal Finanstilsynet meddele sine konklusioner vedrørende inspektionen.

Stk. 3. Væsentlige konklusioner skal efter et inspektionsbesøg fremsendes i form af en skriftlig rapport til virksomhedens bestyrelse, direktør, den ansvarshavende aktuar, de eksterne revisorer og den interne revisionschef.

Stk. 4. Samtidig med fremsendelse af rapporten til ledelsen sender Finanstilsynet rapporten til beskæftigelsesministeren.

§ 27 b. Arbejdsmarkedets Tillægspension, leverandører og underleverandører skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed.

Stk. 2. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til Arbejdsmarkedets Tillægspension med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved inspektioner.

Stk. 3. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til leverandører og underleverandører med henblik på indhentelse af oplysninger om den outsourcede aktivitet.

Stk. 4. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling, kan Finanstilsynet indhente oplysninger og til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til de virksomheder, med hvilke Arbejdsmarkedets Tillægspension har særlig direkte eller indirekte forbindelse.

Stk. 5. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed.

§ 27 c. Finanstilsynet afgiver til beskæftigelsesministeren en årlig beretning om tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension og en særskilt beretning baseret på en gennemgang af den ansvarshavende aktuars beretning om den aktuarmæssige status i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 24 a, stk. 5. Arbejdsmarkedets Tillægspension underrettes om beretningens indhold.

§ 27 d. Arbejdsmarkedets Tillægspension betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.

§ 27 e. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør af loven kan af den, som afgørelsen retter sig til, indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 27 f. § 354 i lov om finansiel virksomhed om Finanstilsynets tavshedspligt finder med de nødvendige tilpasninger anvendelse på denne lov.

Stk. 2. § 354 g i lov om finansiel virksomhed om forbud mod videregivelse af oplysninger om en person, der har indberettet overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til Finanstilsynet, finder tilsvarende anvendelse på oplysninger, som en person har indberettet efter § 24 g.

Stk. 3. Ved fastlæggelse af, hvem der er part efter denne lov, finder § 355 i lov om finansiel virksomhed anvendelse med de nødvendige tilpasninger. Partsstatus og partsbeføjelser efter lov om finansiel virksomhed § 355 er efter denne lov begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelse træffes efter den 1. juli 2004.

§ 27 g. Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 27, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til Arbejdsmarkedets Tillægspension skal offentliggøres, og det skal af offentliggørelsen fremgå, at reaktionen vedrører Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspensions skal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 3 hverdage efter at Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget underretning om reaktionen. Samtidig med offentliggørelsen skal Arbejdsmarkedets Tillægspension indsætte et link, som giver direkte adgang til reaktionen, på forsiden af Arbejdsmarkedets Tillægspensions hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Finanstilsynet. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension kommenterer reaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra reaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informationerne fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som Arbejdsmarkedets Tillægspension anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende repræsentantskabsmøde. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside. Tilsynsreaktioner givet i henhold til § 27, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af, at det vedrører Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 3. Hvis dommen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Arbejdsmarkedets Tillægspensions offentliggørelse skal ske på deres hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage efter der er faldet dom eller vedtaget bøde. Samtidig med offentliggørelsen skal Arbejdsmarkedets Tillægspension indsætte et link, som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, på forsiden af Arbejdsmarkedets Tillægspensions hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resumeet. Fjernelse af informationerne fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som Arbejdsmarkedets Tillægspension anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende repræsentantskabsmøde. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal give meddelelse til Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside.

Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 og 2 kan dog ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for Arbejdsmarkedets Tillægspension eller efterforskningsmæssige henholdsvis samfundsmæssige hensyn i øvrigt taler imod offentliggørelse. Der kan desuden ikke ske offentliggørelse af sager omfattet af § 19 a, stk. 1. Offentliggørelsen må ikke indeholde oplysninger omfattet af § 30, i lov om offentlighed i forvaltningen.

Stk. 4. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1 eller 2, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for reaktionen.

Stk. 5. Samtidig med offentliggørelsen i medfør af stk. 1 eller 2 afgiver Finanstilsynet indberetning herom til beskæftigelsesministeren.

§ 27 h. Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

§ 27 i. Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at Finanstilsynet kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Finanstilsynet som afsender.

§ 27 j. Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end Finanstilsynet, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.

§ 27 k. Videregiver Arbejdsmarkedets Tillægspension oplysninger om Arbejdsmarkedets Tillægspension, og er oplysningerne kommet offentligheden til kendskab, kan Finanstilsynet påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at offentliggøre berigtigende oplysninger inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis

1) oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering er misvisende og

2) Finanstilsynet vurderer, at oplysningerne kan have skadevirkning for Arbejdsmarkedets Tillægspensions medlemmer, øvrige kreditorer eller den finansielle stabilitet generelt.

Stk. 2. Berigtiger Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke oplysningerne i overensstemmelse med Finanstilsynets påbud og inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist, kan Finanstilsynet offentliggøre påbuddet meddelt efter stk. 1.

Kapitel 10

Ankenævn

§ 28. Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser i henhold til denne lov om:

1) medlemskab

2) bidrag, herunder om beregning og opkrævning, eller

3) pension kan –

bortset fra beslutninger, der er truffet i henhold til § 15, stk. 1, samt beslutninger omfattet af kapitel 6 – inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for et ankenævn.

Stk. 2. Ankenævnet kan til brug for sin vurdering af sagerne indhente uafhængig sagkyndig bistand.

Stk. 3. Ankenævnet består af 5 medlemmer, der tillige med en suppleant for hvert medlem udnævnes af beskæftigelsesministeren for en periode af 3 år. For tre medlemmers vedkommende sker udnævnelsen efter indstilling af henholdsvis Højesterets præsident, Sø- og Handelsrettens præsident og Arbejdsretten og for to medlemmers vedkommende efter indstilling af henholdsvis arbejdsgiverrepræsentanterne og lønmodtagerrepræsentanterne i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 4. Ankenævnet fastsætter selv sin forretningsorden.

Kapitel 11

Forskellige bestemmelser

§ 29. Krav på ydelser efter denne lov, bortset fra udbetalinger som nævnt i § 17 i, stk. 2, 2. og 3. pkt. kan ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning. Retshandler, der afsluttes af den berettigede med hensyn til disse krav, er ugyldige.

§ 30. Enhver, der beskæftiger en eller flere lønmodtagere, der er omfattet af denne lov, skal foretage indberetning herom efter de nærmere regler, som beskæftigelsesministeren måtte fastsætte efter indstilling af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. Offentlige myndigheder, forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikringer, arbejdsløshedskasser samt arbejdsgivere, lønmodtagere og faglige organisationer skal på begæring overlade Arbejdsmarkedets Tillægspension og ankenævnet enhver oplysning, som er af betydning for afgørelsen af pensionsspørgsmål i henhold til denne lov.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan til brug for administrationen af denne lov få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister § 7.

Stk. 4. Stk. 3 omfatter alle de oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning, opkrævning og godskrivning af ATP-bidrag, til udbetaling af pension og dødsfaldsydelser samt opgaver i kontroløjemed m.v. Der kan herunder ske samkøring og sammenstilling af oplysninger for at kontrollere, at indbetaling af bidrag og udbetaling af ydelser sker i henhold til loven og regler, der er udstedt i medfør af loven.

§ 31. (Ophævet)

§ 32. Med bøde eller hæfte straffes, hvis strengere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning, den, der som medlem af bestyrelse eller repræsentantskab eller som direktør, aktuar eller revisor for Arbejdsmarkedets Tillægspension,

a) undlader at opfylde de pligter, der påhviler ham efter loven,

b) giver urigtige eller vildledende oplysninger til beskæftigelsesministeren, Finanstilsynet eller andre offentlige myndigheder eller til ledelsen om forhold, der vedrører Arbejdsmarkedets Tillægspension,

c) gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre tab for Arbejdsmarkedets Tillægspension eller medlemmerne.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte personer samt ansatte i Arbejdsmarkedets Tillægspension er under ansvar efter borgerlig straffelov § 152, jf. § 152 e, forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om.

§ 32 a. Overtrædelse af § 23 a, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, § 25 l og § 25 r straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Overtrædelse af bestemmelserne i § 23, stk. 7-10, § 23 b, stk. 1, nr. 1-9, §§ 24 b og 24 c, § 24 d, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 7 og 8, 24 g, stk. 1, § 25 a, stk. 1, 1. pkt., § 25 c, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., §§ 25 d og 25 e, § 25 f, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 25 g, 25 h, 25 i og 25 j, § 25 k, 1. pkt., § 25 o, § 25 p, stk. 2 og 5, og § 27 g, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt., straffes med bøde. Med bøde straffes Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 27, stk. 3, 4 og 5.

Stk. 2. I regler udstedt i medfør af loven kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Stk. 3. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.

§ 33. Med bøde straffes:

a) den arbejdsgiver, der undlader i rette tid at foretage indberetning som nævnt i § 30, stk. 1, eller undlader rettidigt at indbetale det samlede bidrag for et hos ham beskæftiget medlem af Arbejdsmarkedets Tillægspension,

b) den, der undlader at efterkomme en begæring fra Arbejdsmarkedets Tillægspension eller ankenævnet om oplysninger i medfør af § 30, stk. 2, eller som giver Arbejdsmarkedets Tillægspension eller ankenævnet urigtige eller vildledende oplysninger om forhold af betydning for afgørelser i henhold til loven.

Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage Arbejdsmarkedets Tillægspension bidrag, eller foreligger der i øvrigt særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 3. Sagerne behandles som politisager. Angår sigtelsen forhold af den i stk. 2 nævnte art, finder de i lov om rettens pleje, kapitel 68, 69, 71 og 72 omhandlede retsmidler anvendelse i samme omfang som i sager, som det efter de almindelige regler tilkommer statsadvokaten at forfølge.

§ 34. I forskrifter, der udfærdiges af beskæftigelsesministeren med hjemmel i loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

§ 35. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 36. Indsigelser mod størrelsen af de for et medlem konterede bidrag kan ikke fremsættes, når der er forløbet 3 år efter modtagelsen af kontoudskrift fra Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende bidraget. I andre tilfælde kan indsigelse ikke fremsættes, når der er forløbet 5 år fra det tidspunkt, hvor et eventuelt bidrag skulle have været indbetalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. Krav på de enkelte ydelser i henhold til denne lov forældes 5 år efter, at ydelsen er forfaldet til betaling.

§ 37. Ydelser i henhold til denne lov medtages ikke ved beregningen af de indtægter, der lægges til grund ved fastsættelsen af grundbeløbet for folkepension.

§ 38. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Danske lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende på Færøerne, og som er beskæftiget på Færøerne for den danske stat eller for virksomheder og institutioner, der har sæde eller styrelse i den øvrige del af riget, er omfattet af loven, for så vidt de i øvrigt opfylder betingelserne for medlemskab.

Stk. 3. Lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende i Grønland, og som beskæftiges i Grønland for den danske stat eller for danske virksomheder og institutioner, er omfattet af loven, for så vidt de i øvrigt opfylder dennes betingelser for medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Tilsvarende regler gælder for danske lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende i Grønland, og som beskæftiges for udenlandske virksomheder og institutioner i Grønland.

Kapitel 12

Ikrafttræden

§ 39. Der tilbageholdes i løn og svares arbejdsgiverbidrag af løn, der indtjenes fra og med begyndelsen af den lønningsuge, i hvilken den 1. april 1964 falder, for månedslønnede dog fra og med den 1. april 1964.

§ 40. Personer, født i marts måned 1898, oppebærer tillægspension i overensstemmelse med reglerne i denne lov fra 1. april 1965 at regne, uanset bestemmelserne i §§ 5, stk. 1, og 9, stk. 1, for så vidt de opfylder betingelserne i § 8 for opnåelse af pensionsanciennitet.

§ 41. Udbetaling af tillægspension begynder 1. april 1965.

§ 42. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter høring af repræsentantskabet regler for afgangsordenen for arbejdsgiver- og lønmodtagerrepræsentanterne

§ 43. (Overgangsbestemmelse, udeladt)

§ 44. Denne lov træder i kraft straks.


Lov nr. 1057 af 20. december 1995 indeholder i § 10 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 10

Loven træder i kraft den 1. januar 1997. Dog træder § 1, nr. 4, i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. De i § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, og § 5, nr. 1, anførte bidrag udgør i 1997 150 pct. af det i § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte bidrag.

Stk. 3. De i § 4, nr. 1, § 8, nr. 1, og § 9, nr. 2, anførte bidrag udgør i 1997 50 pct. af det i § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte bidrag.


Lov nr. 1071 af 20. december 1995 indeholder i § 37 følgende bestemmelse:

§ 37

Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren,5) for så vidt angår § 42 efter drøftelse med skatteministeren, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2-5. (Udelades)


Lov nr. 475 af 10. juni 1997 som ændret ved § 5 i lov nr. 414 af 26. juni 1998 og § 2 i lov nr. 1051 af 23. december 1998 indeholder i § 9 følgende bestemmelser:

§ 9

Loven træder i kraft den 1. januar 1998. - - - § 3, nr. 1-4, 7-12, 14 og 17, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Senest den 1. marts 1998 skal bestyrelsen have udarbejdet interne retningslinjer ifølge - - - § 24 c, stk. 2, og § 24 e, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1.

Stk. 3. Bestemmelserne i - - - § 24 d, stk. 3, 2. pkt., § 24 e, stk. 2, § 24 f, § 24 i, stk. 3, 2. pkt., og § 25 b, stk. 9, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1 og 2, finder anvendelse på regnskabsår, der begynder den 1. januar 1998 eller senere.

Stk. 4. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer, der ved lovens ikrafttræden ejer eller driver en virksomhed i strid med - - - § 24 h i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1, kan uanset disse bestemmelser fortsætte hermed.

Stk. 5. (Udelades)

Stk. 6. (Udelades)

Stk. 7. Uanset reglerne i denne lov kan direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere i finansielle institutter omfattet af denne lov varetage bestyrelseshverv i Danmarks Skibskreditfond, Dansk Eksportfinansiering, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Dansk Udviklingsfinansiering A/S, Finansieringsinstituttet for Hoteller m.v., Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Foreningen Norden, Landsbankernes Reallånefond, Totalkredit Realkreditfond, Grønlandsbanken A/S, Kongeriget Danmarks Fiskeribank og Bornholms Erhvervsfond.

Stk. 8. (Udelades)

Stk. 9. Engagementer og sikkerhedsstillelser, der den 1. januar 1998 lovligt var indgået mellem den valgte revision eller en intern revisions- eller vicerevisionschef eller ansatte i Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond og de i §§ 1-5, 7 og 8 omhandlede institutter og selskaber, kan fortsætte til den oprindeligt aftalte udløbsdato.

Stk. 10-12. (Udelades)


Lov nr. 803 af 24. oktober 1997 som ændret ved § 5 i lov nr. 1081 af 29. december 1997 indeholder i § 15 følgende bestemmelser:

§ 15

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, § 8 dog først den 1. juli 1998.

Stk. 2. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra a og b samt litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 1, opkræves der midlertidig pensionsopsparing efter § 17 b, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, af løn, vederlag m.v., der udbetales fra og med den 1. januar 1998, samt af løn, vederlag m.v., der udbetales før den 1. januar 1998, i det omfang lønnen m.v. ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode efter den 31. december 1997.

Stk. 3. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8, og § 7, stk. 3, opkræves der midlertidig pensionsopsparing efter § 17 b, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, for indkomståret 1998. For personer, hvis indkomstår 1998 er startet før den 1. november 1997, udgør pensionsopsparingen dog kun 1/12 af den for indkomståret 1998 beregnede pensionsopsparing for hver måned fra den 1. november 1997 at regne og indtil indkomstårets udløb.

Stk. 4. For personer omfattet af denne lovs §§ 2-4 opkræves der midlertidig pensionsopsparing efter § 17 b, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, af ydelser fra arbejdsløshedskasserne, der udbetales i perioden fra og med den 5. januar 1998 til og med den 31. december 1998.


Lov nr. 980 af 17. december 1997 indeholder i § 42 følgende bestemmelser:

§ 42

Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2-5. (Udelades)


Lov nr. 424 af 26. juni 1998 indeholder i § 9 følgende bestemmelse:

§ 9

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-4.7)

Stk. 2-4. (Udelades)


Lov nr. 468 af 1. juli 1998 indeholder i § 13 følgende bestemmelser:

§ 13

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 8) Dog træder §§ 2-7 først i kraft den 1. januar 1999.

Stk. 2. Loven har virkning for opkrævning af særlig pensionsopsparing fra og med indkomståret 1999, jf. stk. 3 og 4. § 1, nr. 2-4, § 8 og § 11 har virkning for opkrævning af midlertidig pensionsopsparing fra og med indkomståret 1998. § 1, nr. 1, og § 12, nr. 1, har virkning for indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension foretaget efter den 31. juli 1998.

Stk. 3. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra a og b samt litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 1, opkræves der særlig pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 1, og § 17 f, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, af løn, vederlag m.v., der udbetales fra og med den 1. januar 1999, samt af løn, vederlag m.v., der udbetales før den 1. januar 1999, i det omfang lønnen m.v. ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode efter den 31. december 1998.

Stk. 4. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8, og § 7, stk. 3, opkræves der særlig pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 1, og § 17 f, stk. 2, 2. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, fra og med indkomståret 1999. For personer, hvis indkomstår 1999 er startet før den 1. august 1998, udgør pensionsopsparingen dog kun 1/12 af den for indkomståret 1999 beregnede pensionsopsparing for hver måned fra den 1. august 1998 at regne og indtil indkomstårets udløb.


Lov nr. 490 af 1. juli 1998 indeholder i § 6 og § 7 følgende bestemmelse:

§ 6

Loven træder i kraft den 1. august 1998 og har regnskabsmæssig virkning fra og med regnskabsåret 1998.


Lov nr. 1033 af 23. december 1998 indeholder i § 5 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende9) og har virkning fra den 1. januar 2000, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. (Udelades)


Lov nr. 1055 af 23. december 1998 indeholder i § 5 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven træder i kraft den 1. januar 1999.


Lov nr. 278 af 12. maj 1999 indeholder i § 3 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 1999.


Lov nr. 288 af 12. maj 1999 indeholder i § 17 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 17

Loven træder i kraft den 1. juli 1999, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. § 1, nr. 20, --- træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 10)

Stk. 3-5. (Udelades)


Lov nr. 1077 af 29. december 1999 indeholder i § 2 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af beskæftigelsesministeren, jf. dog stk. 2-3.11)

Stk. 2-3. (Udelades)


Lov nr. 1082 af 29. december 1999 indeholder i § 3 og § 4 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

§ 4

Aftaler om puljejob, der er indgået mellem den ledige og arbejdsformidlingen inden den 1. januar 2000, kan dog gennemføres efter de hidtil gældende regler.


Lov nr. 335 af 17. maj 2000 indeholder i § 3 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 12)

Stk. 2. (Udelades)


Lov nr. 390 af 30. maj 2000 indeholder i § 5 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven træder i kraft den 1. juni 2000, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2-4. (Udelades)


Lov nr. 397 af 31. maj 2000 indeholder i § 3 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 2000.


Lov nr. 458 af 31. maj 2000 indeholder i § 6 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 6

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-4.13)

Stk. 2. §§ 1 og 2, § 3, nr. 1 og 2, og § 4 har virkning fra og med indkomståret 2001. ---

Stk. 3-4. (Udelades)


Lov nr. 459 af 31. maj 2000 indeholder i § 9 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 9

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-5.14)

Stk. 2. § 1, § 2, § 3, nr. 1 og 2, § 4, § 5 og § 6, nr. 1-3, har virkning fra og med indkomståret 2001.

Stk. 3-5. (Udelades)


Lov nr. 1248 af 20. december 2000 indeholder i § 3 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2001, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2-5. (Udelades)


Lov nr. 1253 af 20. december 2000 indeholder i § 11 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 11

Loven træder i kraft den 1. januar 2001, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. De hidtidige regler i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og i lov om en arbejdsmarkedsfond om godtgørelse ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse finder fortsat anvendelse for godtgørelse omfattet af § 68, stk. 4, i lov nr. 399 af 31. maj 2000 om arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 3-4. (Udelades)


Lov nr. 1329 af 20. december 2000 indeholder i § 6 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.


Lov nr. 284 af 25. april 2001 indeholder i § 8 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2001, jf. dog stk. --,-- og 8.

Stk. 2-7. (Udelades)

Stk. 8. § 3, nr. 2,15) træder i kraft den 1. januar 2003.


Lov nr. 332 af 16. maj 2001 indeholder i § 2 følgende bestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2002. § 1, nr. 14, har dog virkning fra den 1. januar 2001.

Stk. 2. Kun samlivsperioder fra den 1. januar 2002 medregnes i samlivskravet på 2 år efter § 14 b, stk. 2, som indsat ved § 1, nr. 12.

Stk. 3. Kun medlemskab og bidrag, der vedrører tiden fra den 1. januar 2002, medregnes i karensperioderne på 2 år efter § 14 b, stk. 3, og § 14 e, stk. 3, som indsat ved § 1, nr. 12.

Stk. 4. Bidrag, der vedrører tiden fra den 1. januar 2002, kan ikke danne baggrund for beregning af ydelser efter §§ 11 og 11 a.

Stk. 5. Medlemmer, der er fyldt 65 år den 1. januar 2002, er ikke omfattet af lovens § 1, nr. 12 og 13.


Lov nr. 503 af 7. juni 2001 indeholder i § 6 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2001, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. (Udelades)


Lov nr. 357 af 6. juni 2002 indeholder i § 6 følgende bestemmelser:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 10. juni 2002, jf. dog stk. 2, og har virkning første gang for godskrivning af indbetalte bidrag for indkomståret 2001.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og §§ 2-5 træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 5. Indeståender på den enkeltes konto i Den Midlertidige Pensionsopsparing, jf. det hidtil gældende kapitel 5 b, overflyttes pr. 1. januar 2003 til den pågældendes konto i Den Særlige Pensionsopsparing. Sammenlægning af kontoen i Den Midlertidige Pensionsopsparing og kontoen i Den Særlige Pensionsopsparing, jf. 1. pkt., anses uanset pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, ikke for at være en disposition, der medfører, at den videreførte konto i Den Særlige Pensionsopsparing ikke længere opfylder betingelser i pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Eventuel regulering af beløb til Den Midlertidige Pensionsopsparing for indkomståret 1998 sker efter de hidtil gældende regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001. Regulering efter 1. januar 2003 sker på pågældendes konto i Den Særlige Penionsopsparing.

Stk. 3. Eventuel regulering af beløb til Den Særlige Pensionsopsparing for indkomstårene 1999 og 2000 sker efter de hidtil gældende regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001.

Stk. 4. 16) Af de beløb, der ikke har kunnet indgå i fordelingen, jf. den hidtil gældende § 17 g, stk. 8, ved godskrivningen i 2001, tilbageholder Arbejdsmarkedets Tillægspension indtil videre 30 mio. kr. til efterregulering m.v. af konti. Det resterende beløb fordeles mellem kontohaverne. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fordeling mellem kontohaverne såvel af dette resterende beløb som til sin tid af det beløb, som har været reserveret til regulering m.v.

Stk. 5. Afgift af engangsbeløb, der udbetales efter § 14 b, stk. 1, og § 14 e, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. pensionsbeskatningslovens § 29 B, nr. 2, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1, har virkning for ydelser til ægtefæller og samlevere samt børneydelser, der udbetales ved dødsfald, der indtræffer den 1. januar 2004 eller senere.


Lov nr. 403 af 6. juni 2002 indeholder i § 8 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. (Udelades)

Stk. 3. § 4, nr. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende17) og har virkning fra den 1. juli 2001.


Lov nr. 428 af 6. juni 2002 indeholder i § 19 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 19

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2002, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2-4. (Udelades)


Lov nr. 434 af 10. juni 2002 indeholder i § 5 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven træder i kraft den 1. september 2002.


Lov nr. 1032 af 17. december 2002, som ændrer lovens §§ 2 b og 28 samt ophæver lovens kapitel 5a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003 og har virkning første gang for de kompensationsbeløb, der skulle have været udbetalt på grundlag af ATP-bidrag, der er modtaget i perioden 23. februar – 22. maj 2003.

Stk. 2. ATP’s Ankenævn kan efter de hidtidige regler behandle sager om beregning og udbetaling af kompensationsbeløb efter § 17 a.


Lov nr. 1066 af 17. december 2002, som ændrer lovens § 2 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Loven træder i kraft den 1. januar 2003.


Lov nr. 420 af 10. juni 2003, som ændrer lovens § 2 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2003, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. (Udelades)


Lov nr. 421 af 10. juni 2003, som ændrer lovens kapitel 5c, 5d, § 23, § 26 a og § 29 indeholder følgende ikrafttrædelsesbetemmelser:18)

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2003, jf. dog stk. 2-7.

Stk. 2. § 17 f, stk. 1-5, stk. 6, 2., 3. og 6. pkt., og stk. 7, § 17 h, stk. 1-3, § 17 i, stk. 1, og § 17 j som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 4, --- træder i kraft den 1. januar 2004. § 17 k, stk. 1 og 2, § 17 l, stk. 1, 2 og 4, og § 17 n, stk. 1-4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, --- træder i kraft den 1. januar 2005.

Stk. 3. § 17 f, stk. 6, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse for ændringer af skattemæssige årsopgørelser vedrørende indkomståret 1998, der gennemføres fra og med den 1. januar 2004. § 17 f, stk. 6, 4. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse for ændringer af skattemæssige årsopgørelser vedrørende indkomståret 1998 for personer, hvor dødsfaldet er registreret efter den 1. september 2003.

Stk. 4. § 17 f, stk. 6, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, har virkning for ændringer af skattemæssige årsopgørelser vedrørende indkomståret 2001 og senere indkomstår, der gennemføres fra og med den 1. januar 2004. § 17 f, stk. 6, 4. og 5. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, har virkning for restancer og ændringer af skattemæssige årsopgørelser vedrørende indkomståret 2001 og senere indkomstår for personer, hvor dødsfaldet er registreret efter den 1. september 2003.

Stk. 5. § 17 g, stk. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, har virkning første gang for godskrivning af indbetalte bidrag for indkomståret 2003. For perioden frem til 30. juni 2003 fastsætter Arbejdsmarkedets Tillægspension forrentningen af opkrævede beløb vedrørende bidragsåret 2003.

Stk. 6. § 17 i, stk. 2 og 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, har virkning for opkrævet pensionsopsparing vedrørende indkomståret 2002 og senere indkomstår for personer, hvor dødsfaldet er registreret fra og med den 1. januar 2003.

Stk. 7. Ændringer i indbetalt pensionsopsparing, som følger af skattemæssige ansættelsesændringer for indkomstårene 1999 og 2000, medfører fra den 1. januar 2004 uanset kontohaverens alder ikke ændring af godskrivningen på særskilte SP-konti, men tilføres henholdsvis fradrages reguleringspuljen efter § 17 p som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.

Stk. 8. Med ophævelsen af § 6, stk. 4, i lov nr. 357 af 6. juni 2002, jf. denne lovs § 6, overføres tilbageværende midler til reguleringspuljen efter § 17 p som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.

Stk. 9. Arbejdsmarkedets Tillægspensions omkostninger til etablering af SP-valg og mulighed for flytning af SP-konto efter henholdsvis § 17 k og § 17 n som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, afholdes af kontohaverne i Særlig Pensionsopsparing. Told og Skats engangsudgifter i forbindelse med etablering af SP-valg og mulighed for flytning af SP-konto, jf. 1. pkt., afholdes tilsvarende af kontohaverne i Særlig Pensionsopsparing. Arbejdsmarkedets Tillægspension overfører den 1. juli 2003 3 mio. kr. til Told og Skat til dækning af engangsudgifterne.

Stk. 10. For personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, er aldersgrænsen i § 17 f, stk. 2 og 3 og stk. 6, 3. pkt., og § 17 h, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, 66 år, i § 17 f, stk. 6, 1. pkt., og stk. 7, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, 66½ år og i § 17 f, stk. 6, 2. pkt., § 17 j, stk. 1, § 17 r, stk. 5, og § 17 s, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, 67 år.


Lov nr. 453 af 10. juni 2003, som ændrer lovens §§ 27 a og 27 d, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 375

Loven træder i kraft den 1. januar 2004, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2-5. (Udelades)


Lov nr. 190 af 24. marts 2004, som ændrer lovens § 17 f, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2004, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2. --- § 17 f, stk. 9, 1. og 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 2 træder i kraft den 1. juli 2005.

Stk. 3. (Udelades)


Lov nr. 308 af 4. maj 2004, som ændrer lovens § 17 f, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 19)

Stk. 2. Indeholdelsespligtige arbejdsgivere, arbejdsløshedskasser, arbejdsformidlingen og kommuner samt Lønmodtagernes Garantifond skal indstille opkrævningen af særlig pensionsopsparing med virkning for løn, dagpenge, godtgørelse m.v., der udbetales fra og med den 1. juni 2004.

Stk. 3. Tilbagebetaling af opkrævet særlig pensionsopsparing vedrørende 2004 for personer omfattet af § 17 f, stk. 1, 1. pkt., sker ved de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for tilbagebetalingen.

Stk. 4. Tilbagebetaling af opkrævet særlig pensionsopsparing vedrørende 2004 for personer omfattet af § 17 f, stk. 3, 1. pkt., jf. dog § 17 f, stk. 3, 6. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, sker ved arbejdsløshedskassens, arbejdsformidlingens eller kommunens foranstaltning.

Stk. 5. Tilbagebetaling af opkrævet særlig pensionsopsparing vedrørende 2004 for personer omfattet af § 17 f, stk. 3, 3. pkt., sker ved Lønmodtagernes Garantifonds foranstaltning.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med skatteministeren regler for tilbageførsel fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til Told- og Skattestyrelsen af acontooverført bidrag vedrørende 2004.

Stk. 7. Arbejdsmarkedets Tillægspension tilbagefører overført opkrævet bidrag vedrørende 2004 for personer omfattet af § 17 f, stk. 3, 1. og 3. pkt., til arbejdsløshedskasser, arbejdsformidlingen, kommuner og Lønmodtagernes Garantifond.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om tilbagebetaling og tilbageførsel af de i stk. 4, 5 og 7 nævnte beløb. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere nærmere regler for fordeling af afkast af midlerne i den særskilte ventepulje for 2004 efter fradrag af omkostninger afholdt af ventepuljen.

Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at indkomstafhængige tilskudsordninger ikke berøres af denne lov.


Lov nr. 365 af 19. maj 2004, som ændrer lovens § 17 m, kapitel 6-9, § 32 a samt bilag B, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2004, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 2, nr. 5,20) ---

Stk. 3. (Udelades)


Lov nr. 468 af 9. juni 2004, som ændrer lovens § 17 f, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-5.21)

Stk. 2. samt § 3 har virkning for indkomst erhvervet fra og med den 1. juli 2004.

Stk. 3-5. (Udelades)


Lov nr. 1370 af 20. december 2004, som ændrer lovens § 17 m, § 17 r, § 23, § 26 b, § 26 c og § 28, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2005.


Lov nr. 1383 af 20. december 2004, som ændrer lovens § 24 d, § 26 b og § 32 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 17

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2005, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2-4. (Udelades)


Lov nr. 411 af 1. juni 2005, som ændrer lovens § 24 b, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2005, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2-4. (Udelades)


Lov nr. 1059 af 9. november 2005, som ændrer lovens § 4 a og § 17 f, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 22)

Stk. 2. Ved den opgørelse af en kommunes eller amtskommunes slutskat for kalenderåret 2006, der foretages i henhold til § 16 i lov om kommunal indkomstskat, korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning for slutskatten af de ændringer i kommunernes udskrivningsgrundlag for 2006, der er en følge af denne lovs § 1, nr. 2.

Stk. 3. Den beregnede korrektion af kommunernes slutskat efter stk. 2 fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren på grundlag af de oplysninger, der foreligger pr. 1. maj 2008.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at indkomstafhængige tilskudsordninger ikke berøres af denne lov.


Lov nr. 116 af 27. februar 2006, som ændrer lovens § 24c, § 24 d, § 25 p og § 32 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven træder i kraft den 1. marts 2006.


Lov nr. 404 af 8. maj 2006, som ændrer lovens § 17 f og § 30, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 23

Stk. 1. § 1 træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2-3. (Udelades)


Lov nr. 1537 af 20. december 2006, som ændrer lovens § 2 a, § 9, § 21, § 23 og § 36, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2007, dog træder lovens § 1, nr. 3, først i kraft den 1. januar 2009.


Lov nr. 1587 af 20. december 2006, som ændrer lovens § 2, § 5, § 9, § 15 og § 17 f, § 17 h, § 17 j, § 17 r og § 17 s, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 19

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2009, jf. dog stk. 2-7.

Stk. 2-7. (Udelades)


Lov nr. 108 af 7. februar 2007, som ændrer lovens § 17 m, § 26 b, § 26 d, § 26 e, § 27 a og § 32 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 21

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. november 2007, jf. dog stk. 2-7.

Stk. 2-7. (Udelades)


Lov nr. 397 af 30. april 2007, som ændrer lovens § 17 m, § 26 b og § 26 d, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. (Udelades)


Lov nr. 523 af 6. juni 2007, som ændrer lovens § 17, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 47

Loven træder i kraft den 1. januar 2008.


Lov nr. 576 af 6. juni 2007, som ændrer lovens § 23 b, § 26 a, § 26 b, § 26 d, § 26 e, § 26 f og § 32 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 12

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2007, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2-3. (Udelades)


Lov nr. 577 af 6. juni 2007, som ændrer lovens § 26 b, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 12

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2007, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2-4. (Udelades)


Lov nr. 1235 af 24. oktober 2007, som ændrer lovens § 17 f, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 14

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende23) og finder anvendelse fra og med indkomståret 2008, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. For indkomståret 2008 udgør procentsatsen i kildeskattelovens § 5 B, stk. 2, og ligningslovens § 8 M, stk. 2, og § 9 J, stk. 1, 4,0 pct. For indkomståret 2008 udgør grundbeløbet i kildeskattelovens § 5 B, stk. 2, og ligningslovens § 8 M, stk. 2, og § 9 J, stk. 2, 6.950 kr.

Stk. 3. For indkomståret 2008 udgør grundbeløbet i personskattelovens § 10, stk. 1, og i ligningslovens § 9 F, stk. 1, 23.200 kr. For indkomståret 2008 udgør grundbeløbet i personskattelovens § 10, stk. 2, 17.300 kr.

Stk. 4. § 11, nr. 1, har virkning fra og med indkomståret 2009.

Stk. 5. Ved opgørelsen af en kommunes slutskat og kirkeskat for kalenderåret 2008 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2008, der er en følge af

1) suspension af bidraget til Den Særlige Pensionsopsparing i 2008, jf. § 17 f, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som ændret ved denne lovs § 2, nr. 2,

2) forhøjelsen af procentsatsen og grundbeløbet (beskæftigelsesfradraget) i 2008, jf. stk. 2,

3) forhøjelsen af grundbeløbene (personfradrag) i 2008, jf. stk. 3, og

4) en beregnet forhøjelse af de overførselsindkomster, der reguleres i henhold til lov om en satsreguleringsprocent, svarende til en forhøjelse af satsreguleringsprocenten med 0,3 procentpoint fra 2007 til 2008.

Stk. 6. Den beregnede korrektion af kommunens og kirkens slutskat efter stk. 5 fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren på grundlag af de oplysninger, der foreligger pr. 1. maj 2010.


Lov nr. 109 af 26. februar 2008, som ændrer lovens § 5, § 8 b, § 8 c, § 9, § 9 a, § 11, § 11 a, § 12, § 13, § 14, § 15, § 16, § 17, § 18 samt bilag A, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. marts 2008. § 1, nr. 2, 3 og 9-16, har virkning fra den 1. januar 2008.

§ 3

Stk. 1. Uanset lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 9, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, ydes tillægspension i form af egenpension i perioden fra den 1. januar 2008 til den 30. juni 2009 efter anmodning, fra den 1. i måneden efter medlemmet har opnået sin folkepensionsalder, og udbetales månedsvis forud. Uanset lov om social pension § 12 er folkepensionsalderen i relation til beregning af tillægspensionen i perioden fra den 1. januar 2008 til den 30. juni 2009

1) 65 år for medlemmer, der er født før den 1. januar 1959,

2) 65 ½ år for medlemmer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 30. juni 1959,

3) 66 år for medlemmer, der er født i perioden fra den 1. juli 1959 til den 31. december 1959,

4) 66 ½ år for medlemmer, der er født i perioden fra den 1. januar 1960 til den 30. juni 1960, og

5) 67 år for medlemmer, der er født efter den 30. juni 1960.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om konvertering af pensionstilsagn fra det fyldte 67. år til folkepensionsalderen, jf. stk. 1.

Stk. 3. Uanset lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 9 a, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, kan udbetaling af tillægspension indtil den 31. december 2008 ikke udskydes til ud over det fyldte 70. år.


Lov nr. 183 af 12. marts 2008, som ændrer lovens § 23, § 26 b, § 26 c og 26 e, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 2008.


Lov nr. 515 af 17. juni 2008, som indsætter § 27 g, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2008, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lovens § 2, nr. 3 og 4, og § 6 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 11

Stk. 1. Lovens §§ 1-5 og 7-9 gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Lovens § 6 gælder ikke for Færøerne.

Stk. 3. §§ 1, 2 og 4 kan helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Stk. 4. §§ 1-5 og 9 kan helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.


Lov nr. 517 af 17. juni 2008, som ændrer lovens § 23 a, § 25 a, b, c, d, e, h, k, § 27 og § 32 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 13

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2008, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. § 11 træder i kraft den 15. august 2008.

Stk. 3. § 1, nr. 17 og 20-30, § 4, nr. 3-12, § 6, nr. 6-14, § 7, nr. 3-11, § 8, nr. 3-11, og § 9, nr. 3-11, har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2009 eller senere.

Stk. 4. § 10, nr. 6, træder i kraft den 1. januar 2009.

Stk. 5. § 10, nr. 6, finder ikke anvendelse på kundeforhold etableret før den 1. januar 2009.

§ 14

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1, 2, 6, 10 og 12 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3. §§ 3-5 og 9 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.


Lov nr. 1063 af 6. november 2008, som ændrer lovens § 17 f, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.

Stk. 2. Loven træder i kraft den 8. november 2008.

Stk. 3. Ved opgørelsen af en kommunes slutskat og kirkeskat for kalenderåret 2009 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2009, der er en følge af suspension af bidraget til Den Særlige Pensionsopsparing i 2009, jf. § 17 f, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1.

Stk. 4. Den beregnede korrektion af kommunens og kirkens slutskat efter stk. 3 fastsættes af velfærdsministeren på grundlag af de oplysninger, der foreligger pr. 1. maj 2011.


Lov nr. 117 af 17. februar 2009, som ændrer lovens § 2, § 2 a, § 2 b, § 9, § 11, § 11 a, § 12, § 13, § 14 a, § 14 b, § 14 e, § 14 g, § 15, § 16, § 17, § 36 samt ophæver lovens kapitel 2 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2009, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 2, stk. 1, litra a, § 2, stk. 2, § 14 b, stk. 3, § 14 e, stk. 3, § 15 og § 17, stk. 5, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet henholdsvis ændret ved denne lovs § 1, nr. 1-3, 18, 19, 21, 22, 25 og 27, træder i kraft den 1. januar 2010.

Stk. 3. § 1, nr. 9, træder i kraft den 1. januar 2010.


Lov nr. 271 af 3. april 2009 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Udvidelse af adgangen for ATP til salg af administrative ydelser), som ændrer lovens § 23, § 26 b, § 26 c og § 26 e, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 15. april 2009.


Lov nr. 387 af 25. maj 2009 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om beskatning af pensionsordninger m.v. (Særlig udbetalingsmulighed for indestående i Særlig Pensionsopsparing som led i aftale om forårspakke 2.0), som ændrer lovens § 17 f, § 17 j og § 17 k, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 4

Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.


Lov nr. 392 af 25. maj 2009 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, som indsætter § 23 c, og ændrer lovens § 26 b, § 27 og § 27 b, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 15

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2009, jf. dog stk. 2-7.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1, 2, 4, 30, 37-52, og § 3, nr. 7 og 8, træder i kraft den 1. januar 2010.

Stk. 3. Lovens § 4, nr. 4-6, 9, 11-13, 21, 27, 33, 42, 43, 45, 46 og 50, og §§ 5-7 træder i kraft den 1. januar 2010, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. For afdelinger, der oprettes i tidsrummet den 1. juli 2009 til den 31. december 2009, eller for eksisterende afdelinger, der beskattes efter aktieavancebeskatningslovens § 19, træder bestemmelserne nævnt i stk. 3 i kraft den 1. juli 2009.

Stk. 5. Fondsmæglerselskaber, der ved lovens ikrafttræden administrerer en eller flere kollektive investeringsordninger, jf. § 115 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., kan fortsætte med at administrere disse kollektive investeringsordninger, såfremt de administrerede kollektive investeringsordninger anmeldes til Finanstilsynet inden den 1. september 2009.

Stk. 6. Lovens § 9 træder i kraft den 1. juni 2009. § 9 har virkning for indberetninger, der skulle have været indsendt til Finanstilsynet senest den 1. juni 2009 og efterfølgende.

Stk. 7. Ændringen af § 120, stk. 2, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. § 4, nr. 49, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 16

Stk. 1. Lovens §§ 1-7 og 9-13 gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. § 8 gælder ikke for Færøerne.

Stk. 3. §§ 1-4, 9, 10 og 13 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 4. §§ 1-4 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.


Lov nr. 478 af 12. juni 2009, som ændrer lovens § 2 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2009.

Stk. 2. Ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, der inden lovens ikrafttræden har påbegyndt en uddannelse med godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller med statens voksenuddannelsesstøtte, kan færdiggøre uddannelsesforløbet med godtgørelse eller støtte efter de hidtidige regler.

Stk. 3. Ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, der inden lovens ikrafttræden har indgivet en ansøgning om statens voksenuddannelsesstøtte, jf. bekendtgørelse nr. 643 af 15. juni 2007 om statens voksenuddannelsesstøtte § 19, stk. 2, sidste pkt., til en SVU-administrator, kan deltage i den valgte uddannelse med voksenuddannelsesstøtte efter de hidtil gældende regler.

Stk. 4. Ved opgørelse af, om en person har udnyttet sin ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse efter § 26 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, medregnes perioder, hvor ansøgeren har deltaget i selvvalgt uddannelse for ledige efter de hidtil gældende regler.


Lov nr. 482 af 12. juni 2009 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, som ændrer lovens § 2 a og § 17 f, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 14

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2009, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2. §§ 23 a og 23 b i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner som affattet ved denne lovs § 13, nr. 2, træder i kraft den 20. juni 2009.

Stk. 3. § 45 i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, og § 31 a, stk. 8, i integrationsloven som affattet ved denne lovs § 9, nr. 3, træder i kraft den 1. oktober 2009.

Stk. 4. § 77, stk. 5, nr. 2 og 3, i lov om arbejdsmiljø som ændret ved denne lovs § 7, nr. 1, træder i kraft den 29. december 2009.

Stk. 5. § 82 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, denne lovs § 1, nr. 2-4, 6, 8, 9, 14 og 20-23, § 13 d, stk. 5 og 6, i lov om aktiv socialpolitik som indsat ved denne lovs § 2, nr. 1, denne lovs § 8, nr. 1 og 2, og § 25 b, stk. 5 og 6, i integrationsloven som indsat ved denne lovs § 9, nr. 1, træder i kraft den 1. januar 2010.

Stk. 6. § 46, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1, træder i kraft den 25. januar 2010.

Stk. 7. §§ 23 a og 23 b i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner som affattet ved denne lovs § 13, nr. 2, har virkning fra og med tilskudsåret 2010. § 82 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, og denne lovs § 1, nr. 2-4, 6, 8, 9, 14 og 20-23, har virkning for udbetaling af dagpenge for perioder fra og med den 4. januar 2010. § 82 a, stk. 3, 3. pkt., og § 85 c, stk. 3, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som indsat henholdsvis affattet ved denne lovs § 1, nr. 15 og 21, har dog virkning fra den 3. januar 2011.


Lov nr. 483 af 12. juni 2009 om ændring af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love samt om ophævelse af lov om supplerende aktiveringstilbud til visse ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ændrer lovens § 2 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 21

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2009, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1, nr. 39 og 40, og § 2, nr. 2, 45, 48, 50, 51, 65, 79-81, 85-89, 91, 92 og 94, træder i kraft den 1. januar 2010.

Stk. 3. § 2, nr. 67 og 68, træder i kraft den 1. januar 2010 og finder anvendelse for personer, der har ret og pligt til tilbud efter dette tidspunkt.


Lov nr. 516 af 12. juni 2009 om ændring af årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, som ændrer lovens § 24 e, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 25

Stk. 1. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Loven gælder ikke for Grønland, jf. dog stk. 4, men kan, med undtagelse af §§ 6, 7, 13 og 15-19 ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3. Loven gælder ikke for Færøerne, jf. dog stk. 4, men §§ 8-10 og 12 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Stk. 4. § 14 gælder for Færøerne og Grønland.


Lov nr. 521 af 12. juni 2009 om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love, som ændrer lovens § 17 f og § 17 g, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 29

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende25) og har virkning fra indkomståret 2011, jf. dog stk. 2-10.

Stk. 2. § 1, nr. 5, har virkning fra indkomståret 2008.

Stk. 3. § 2, nr. 4, har virkning fra den 1. januar 2009.

Stk. 4. For indkomstårene 2009 og 2010 modregner told- og skatteforvaltningen overskydende arbejdsmarkedsbidrag i uforfalden restskat med den virkning, at beregningsgrundlaget og dermed restskattetillægget reduceres med det godskrevne bidrag. Det sker dog kun for overskydende bidrag, som kunne være indbetalt til told- og skatteforvaltningen inden fristen i kildeskattelovens § 59. Bestemmelsen i 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for overskydende bidrag, som er konstateret for indkomstårene 2006-2008.

Stk. 5. § 21, nr. 1 og 2, og § 28 har virkning fra den 1. januar 2010. Bidragsgrundlaget som nævnt i 1. pkt. i den foreslåede affattelse i § 21, nr. 1, af § 17 f, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension følger dog for 2010 af den hidtil gældende bestemmelse i § 17 f, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, ligesom henvisningen til reglerne om opkrævning m.v. i dette stykke og i den foreslåede affattelse i § 21, nr. 2, af § 17 f, stk. 2, for indkomståret 2010 følger af den hidtil gældende bestemmelse i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 6. § 1, nr. 7, 9, 17, 21, 23, 31, 32, 34, 36 og 38-40, § 7, nr. 5, 6 og 12, § 8, nr. 1-7, 9-18, 20-24 og 26, og §§ 13-18, 20, 22-25 og 27 har virkning fra og med indkomståret 2010.

Stk. 7. For indkomståret 2010 fastsættes grundbeløbet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 5, til 63.800 kr.

Stk. 8. For indeholdelsespligtige har loven virkning for løn, vederlag m.v., der udbetales fra og med den 1. januar 2011. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for løn, vederlag m.v., der udbetales før den 1. januar 2011, i det omfang lønnen m.v. ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode efter den 31. december 2010.

Stk. 9. § 23, stk. 3 og 4, i lov om arbejdsmarkedsbidrag om opkrævning af lønmodtagerbidrag vedrørende 1994 på grundlag af ATP-restancer samt beskæftigelsesministerens adgang til at fastsætte nærmere regler om beregning, opkrævning og betaling af bidrag på grundlag af ATP-restancer finder fortsat anvendelse.

Stk. 10. § 8 finder anvendelse, når en person er afgået ved døden den 1. januar 2011 eller senere, jf. dog stk. 6.


Lov nr. 117 af 17. februar 2009 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, indeholder følgende irafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2009, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 2, stk. 1, litra a, § 2, stk. 2, § 14 b, stk. 3, § 14 e, stk. 3, § 15 og § 17, stk. 5, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet henholdsvis ændret ved denne lovs § 1, nr. 1-3, 18, 19, 21, 22, 25 og 27, træder i kraft den 1. januar 2010.

Stk. 3. § 1, nr. 9, træder i kraft den 1. januar 2010.


Lov nr. 1263 af 16. december 2009 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om beskatning af pensionsordninger m.v. og lov om pensionsafkastbeskatning, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. § 1, nr. 2 og 4, træder i kraft den 1. maj 2010.

Stk. 3. § 17 o i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, træder i kraft den 1. oktober 2010.

Stk. 4. § 3, nr. 1 og 4, har virkning fra og med den 1. maj 2010.

Stk. 5. § 4, nr. 1-4, har virkning fra og med indkomståret 2010.


Lov nr. 429 af 28. april 2010 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 20

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2010.

Stk. 2. De hidtil gældende regler i § 46, stk. 3, og §§ 86 a og 87 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder fortsat anvendelse i sager vedrørende dagpenge udbetalt efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71.

Stk. 3. Henvisninger til forordning (EØF) nr. 1408/71 forbliver i kraft, og anvendelsen af denne forordning bevares i forhold til det enkelte EØS-land og Schweiz, så længe det enkelte EØS-land eller Schweiz ikke har tilsluttet sig forordning (EF) nr. 883/04.


Lov nr. 573 af 31. maj 2010 om ændring af integrationsloven og forskellige andre love, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 201§ 14, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, finder anvendelse på kursister, der påbegynder undervisningen på et modul den 1. juli 2010 eller senere.


Lov nr. 579 af 1. juni 2010 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 21

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2010, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2. § 1, nr. 5, 26, 27, 51, 60, 62-64 og 85, § 5, nr. 1, 3-7 og 9, og § 9 træder i kraft den 1. juni 2010.

Stk. 3. § 13 træder i kraft den 15. juni 2010.

Stk. 4. § 1, nr. 12, 14 og 15, § 6, nr. 2, 4, 5 og 8, § 8, nr. 1, 2, 4-6 og 9, § 10, nr. 1, 2 og 4-7, og § 11, nr. 2-5, træder i kraft den 1. januar 2011.

Stk. 5. § 1, nr. 79, træder i kraft den 1. januar 2011.

Stk. 6. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 6, 19 og 61, § 3, nr. 3 og 4, § 8, nr. 7, og af § 14 a, stk. 4, nr. 2, i lov om Danmarks Nationalbank som affattet ved denne lovs § 16, nr. 1.


Lov nr. 639 af 14. juni 2010 om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 21

Loven træder i kraft den 1. juli 2011 og har virkning for ansøgninger om godtgørelse og tilskud til befordring, der modtages efter lovens ikrafttræden, og som vedrører deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der påbegyndes efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 8. juni 2009, ophæves. Loven finder dog anvendelse på godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der er påbegyndt før den 1. juli 2011.


Lov nr. 718 af 25. juni 2010 om ændring af konkursloven og forskellige andre love, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 55

Stk. 1. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Stk. 2. En anmeldelse af betalingsstandsning eller udsættelse af afgørelsen om konkurs i medfør af konkurslovens § 24 inden lovens ikrafttræden bevarer sine virkninger efter lovens ikrafttræden. Uanset 1. pkt. kan en betalingsstandsning eller en udsættelse af afgørelsen om konkurs ikke forlænges efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Begæringer om åbning af tvangsakkordforhandling, der er indgivet til skifteretten før lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

Stk. 4. Begæring om rekonstruktionsbehandling kan ikke indgives af en fordringshaver, hvis skyldneren har anmeldt betalingsstandsning, afgørelsen om konkurs er udsat i medfør af konkurslovens § 24 i den hidtil gældende affattelse eller skyldneren har indgivet begæring om tvangsakkordforhandling.

Stk. 5. Ophører en betalingsstandsning, regnes dagen for anmeldelsen dog som fristdag, hvis skifteretten inden 3 uger efter ophøret modtager begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering. Fører en begæring om akkordforhandling ikke til stadfæstelse af tvangsakkord, regnes dagen for begæringens modtagelse dog som fristdag, hvis skifteretten, inden 3 uger efter at begæringen om akkordforhandling blev tilbagekaldt eller forkastet eller akkordforhandling ophørte, modtager begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering.

Stk. 6. Konkurslovens § 10 a, stk. 3, nr. 3, § 98, nr. 1, og § 200, stk. 1, nr. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, 25 og 32, finder anvendelse, når fristdagen ligger efter lovens ikrafttræden.

Stk. 7. Konkurslovens § 10 a, stk. 3, nr. 5, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 11, finder alene anvendelse for aftaler, der indgås efter lovens ikrafttræden.

Stk. 8. Afbrydelse af forældelse kan ske efter de hidtil gældende bestemmelser i forældelseslovens §§ 17 og 20, hvis begæring om åbning af tvangsakkordforhandling er indgivet inden lovens ikrafttræden.

Stk. 9. Tinglysningslovens § 47 f, stk. 4, i den hidtil gældende affattelse finder også anvendelse efter lovens ikrafttræden. Tinglysningslovens § 47 f, stk. 2, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 5, nr. 2, gælder endvidere ikke, hvis pantsætteren ved indledningen af rekonstruktionsbehandling er undergivet reglerne i konkurslovens kapitel 2 i den hidtil gældende affattelse, eller hvis der er åbnet tvangsakkordforhandling. Tinglysningslovens § 47 f, stk. 3, 1. pkt., gælder endvidere ikke, hvis pantsætteren ved indledningen af gældssaneringssag er undergivet reglerne i konkurslovens kapitel 2 i den hidtil gældende affattelse, eller hvis der er åbnet tvangsakkordforhandling.

Stk. 10. Straffelovens § 283, stk. 1, nr. 2, § 300, nr. 3, og § 304, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 11, nr. 1, 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse på forhandling om tvangsakkord.


Lov nr. 1556 af 21. december 2010 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, lov om værdipapirhandel m.v., møntloven og forskellige andre love, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 28

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2-4. (Udelades)


Lov nr. 456 af 18. maj 2011 om investeringsforeninger m.v., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 28

Loven træder i kraft den 1. juli 2011.


Lov nr. 599 af 14. juni 2011 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og forskellige skattelove, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2-3. (Udelades)


Lov nr. 152 af 28. februar 2012 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension samt lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 5

Loven træder i kraft den 5. marts 2012.


Lov nr. 326 af 11. april 2012 om ændring af forskellige love som følge af etableringen af Udbetaling Danmark og om ophævelse af lov om ændring af regler for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning m.v., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 25

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2012, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Lovens § 8 og § 26, stk. 8-10, træder i kraft den 15. april 2012.

Stk. 3. Lovens § 7, nr. 1, og §§ 13, 14 og 16 træder i kraft den 1. december 2012.

Stk. 4. Lovens §§ 1-3, § 7, nr. 7, og §§ 15, 17 og 24 træder i kraft den 1. marts 2013.


Lov nr. 1231 af 18. december 2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikation m.v., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 69

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. (Udelades)


Lov nr. 1287 af 19. december 2012 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om betalingstjenester og elektroniske penge og forskellige andre love, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 18

Stk. 1. Der kan søges om godkendelse i henhold til § 8 a i lov om værdipapirhandel m.v. frem til et af erhvervs- og vækstministeren fastsat tidspunkt, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2-4. (Udelades)


Lov nr. 1380 af 23. december 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 21

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2-6 og 8.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 48, samt § 75, stk. 1, nr. 6, og § 77, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 3, nr. 20.

Stk. 3. Personer, der før tidspunktet for ikrafttrædelsen af stk. 2 har modtaget ledighedsydelse, skal senest 3 måneder efter ikrafttrædelsen have lagt cv i Jobnet og have en cv-samtale.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 41, og § 1, nr. 49-51.

Stk. 5. § 25 a, stk. 4, nr. 4, §§ 25 b-25 d og § 25 e, stk. 1 og 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, om samarbejde mellem kommunen og regionen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering træder i kraft den 1. juli 2013. En kommune og en region kan vælge at indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering til kommunen fra en klinisk funktion i regionen som nævnt i §§ 25 b-25 d, som har virkning fra et tidspunkt, der ligger før den 1. juli 2013. Indtil en samarbejdsaftale indgås, skal kommunen sørge for, at rehabiliteringsteamet har en sundhedsfaglig repræsentant, som kan varetage en sundhedskoordinatorfunktion med sundhedsfaglig rådgivning i teamet, herunder bidrage til rehabiliteringsteamets indstilling.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af ændringerne til § 62, stk. 1, § 63, § 66, stk. 2, og § 68 a, stk. 12 og 13, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 2, nr. 6-8 og 10.

Stk. 7. ATP kan i stedet for at underrette den skattepligtige om indbetaling af skatten samtidig med indbetalingen, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 1, 4. pkt., underrette den skattepligtige om indbetaling af skatten i forbindelse med den endelige opgørelse af den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister i den årlige pensionsoversigt. 1. pkt. har virkning fra den 1. januar 2013 til den 30. juni 2013.

Stk. 8. Lovens § 11, nr. 3 og 5, træder i kraft den 1. januar 2014.


Lov nr. 472 af 13. maj 2013 om ændring af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. maj 2013.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 2, nr. 3, finder anvendelse på anmodninger om udbetalinger af engangsbeløb i forbindelse med dødsfald indtruffet efter lovens ikrafttræden.


Lov nr. 615 af 12. juni 2013 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love som følge af forslag til lov om investeringsforeninger m.v., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 22. juli 2013, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1, nr. 1-41, 49-55 og 57, træder i kraft den 22. juli 2014.

Stk. 3. § 2, nr. 6, og §§ 3-5 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.


Lov nr. 639 af 12. juni 2013 om ændring af forskellige lovbestemmelser om aktindsigt m.v., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 31

Loven træder i kraft den 1. januar 2014.


Lov nr. 894 af 4. juli 2013 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2, 3 og 5.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 27, og § 13 a, stk. 4, 2. og 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 1, nr. 28, § 1, nr. 63, og § 98 b i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 1, nr. 105.

Stk. 3. § 1, nr. 33, 35 og 51, træder i kraft den 1. oktober 2013 og har virkning fra den 1. januar 2014. For personer, der modtager kontanthjælp, finder de hidtil gældende regler anvendelse indtil den 31. december 2013.

Stk. 4. Kommunen skal i perioden fra den 1. oktober til den 31. december 2013 træffe afgørelse om, hvorvidt en person, der ikke er fyldt 30 år den 1. januar 2014, og som modtager kontanthjælp i perioden fra den 1. oktober til og med den 31. december 2013, fra den 1. januar 2014 skal modtage uddannelseshjælp eller kontanthjælp, samt om, hvilken sats hjælpen skal ydes med, herunder om den pågældende har ret til særlig støtte, hvis personen fortsat opfylder betingelserne for at modtage hjælp den 1. januar 2014.

Stk. 5. § 1, nr. 106, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 2013.


Lov nr. 1610 af 26. december 2013 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og flere andre love, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 14

Stk. 1. Loven træder i kraft den 30. december 2013, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 2 træder i kraft den 1. januar 2014.

Stk. 3. § 2, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. som ændret ved denne lovs § 5, nr. 1, finder ikke anvendelse for udlændinge, som er henvist til danskuddannelse før lovens ikrafttræden. For sådanne udlændinge gælder de hidtidige regler.


Lov nr. 268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 22

Stk. 1. Loven træder i kraft den 31. marts 2014, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2-6. (Udelades)


Lov nr. 403 af 28. april 2014 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., straffeloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., retsplejeloven og forskellige andre love, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 22

Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. maj 2014, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2-4. (Udelades)


Lov nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 12

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 2, nr. 41-43, træder i kraft den 1. januar 2015.

Stk. 3. § 1, nr. 1, 3-18, 31-39 og 41-58, § 2, nr. 31, § 4, nr. 1, 2, 4, 10, 12 og 14, og §§ 5 og 11 træder i kraft den 5. januar 2015.

Beskæftigelsesministeriet, den 10. oktober 2014

Mette Frederiksen

/ Anders Dupont


Bilag A

Pensionsgrundlaget pr. 1. januar 2002-31. december 2007:

       
For hver 100 kr. bidrag, jf. § 8 b, optjenes følgende pensionsret fra alder 67
fyldt alder
pensionsret v/67 år
fyldt alder
pensionsret v/67 år
16 år
18,30 kr.
42 år
12,17 kr.
17 år
18,02 kr.
43 år
11,96 kr.
18 år
17,75 kr.
44 år
11,76 kr.
19 år
17,48 kr.
45 år
11,56 kr.
20 år
17,21 kr.
46 år
11,35 kr.
21 år
16,95 kr.
47 år
11,15 kr.
22 år
16,69 kr.
48 år
10,95 kr.
23 år
16,43 kr.
49 år
10,75 kr.
24 år
16,18 kr.
50 år
10,55 kr.
25 år
15,93 kr.
51 år
10,35 kr.
26 år
15,69 kr.
52 år
10,15 kr.
27 år
15,44 kr.
53 år
9,95 kr.
28 år
15,21 kr.
54 år
9,75 kr.
29 år
14,97 kr.
55 år
9,54 kr.
30 år
14,74 kr.
56 år
9,34 kr.
31 år
14,51 kr.
57 år
9,13 kr.
32 år
14,29 kr.
58 år
8,93 kr.
33 år
14,06 kr.
59 år
8,72 kr.
34 år
13,84 kr.
60 år
8,51 kr.
35 år
13,63 kr.
61 år
8,29 kr.
36 år
13,41 kr.
62 år
8,07 kr.
37 år
13,20 kr.
63 år
7,84 kr.
38 år
12,99 kr.
64 år
7,61 kr.
39 år
12,78 kr.
65 år
7,38 kr.
40 år
12,58 kr.
66 år
7,14 kr.
41 år
12,37 kr.
67 år
7,15 kr.
Bemærk: Tariffen er baseret på en fælles dødelighed for mænd og kvinder i forholdet M:K = 50:50


Bilag B

Følgende lande er omfattet af zone A:

Medlemslandene i EU, andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), samt andre lande, som har indgået særlige låneoverenskomster med Den Internationale Valutafond (IMF) og er tilknyttet Den Almindelige Låneoverenskomst.

Et land, der som følge af manglende betalingsevne omlægger sin udenlandske statsgæld, udelukkes fra zone A i en periode på 5 år.