Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Generelt
Kapitel 2 Færdselstavler
Kapitel 3 Vejvisningstavler og turistoplysningstavler
Kapitel 4 Kant- og baggrundsafmærkning m.m.
Kapitel 5 Afmærkning på kørebanen m.m.
Kapitel 6 Signalanlæg
Kapitel 7 Ikrafttræden
Bilag 1
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om vejafmærkning

I medfør af § 87, stk. 3, § 90, stk. 2, § 95, stk. 1, og 3, § 118, stk. 7 og § 122 c, stk. 2, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013, som ændret ved lov nr. 169 af 26. februar 2014 og lov nr. 373 af 14. april 2014, og efter forhandling med Justitsministeriet i henhold til § 40 fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 134 a, stk. 1:

Kapitel 1

Generelt

§ 1. Denne bekendtgørelse indeholder bestemmelser om vejafmærkningens udformning og betydning. Reglerne om brug og administration af vejafmærkning, herunder krav til afmærkningens tekniske udførelse og opstilling findes i Vejdirektoratets bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning.

Stk. 2. I de efterfølgende bestemmelser er afmærkningens normale udseende vist. Afmærkning, som uanset mindre afvigelser fremtræder som samme afmærkning som den viste, har samme betydning som denne. En samlet oversigt over de forskellige varianter af tavler findes på Vejdirektoratets hjemmeside.

Stk. 3. På offentlige veje kan oplysningerne angives på den efter forholdene mest hensigtsmæssige måde, når de alene gælder for fodgængere, eller når afmærkningen opstilles på separate stier, dvs. stier, der ikke ligger langs veje, som må benyttes af motorkøretøjer.

§ 2. Uanset afmærkning kan køretøj, der anvendes ved vejarbejde, med fornøden forsigtighed føres således, som det er nødvendigt af hensyn til arbejdet.

Stk. 2. For udrykningskørsel og kørsel med forsvarets og redningsberedskabet køretøjer gælder de regler, der er fastsat herom. Det samme er tilfældet for andre grupper af trafikanter, for hvilke der er fastsat særlige regler, fx invalide.

§ 3. Vejdirektoratet kan meddele en kommunal vejmyndighed dispensation fra bestemmelser, der er fastsat i denne bekendtgørelse jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Transport- og Bygningsministeriet kan meddele Vejdirektoratet dispensation fra bestemmelser, der er fastsat i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Dispensation fra bestemmelserne om E 47-52 i § 23 kan meddeles efter forhandling med Justitsministeriet.

Kapitel 2

Færdselstavler

§ 4. Der er følgende hovedtavler:

1) A: Advarselstavler.

2) B: Vigepligtstavler.

3) C: Forbudstavler.

4) D: Påbudstavler.

5) E: Oplysningstavler.

Stk. 2. Advarselstavler angiver fare. De opsættes i almindelighed kun, hvor faren vanskeligt kan forudses af trafikanterne eller er væsentlig større, end trafikanterne må forvente.

Stk. 3. Vigepligtstavler angiver vigepligtsforhold.

Stk. 4. Forbudstavler angiver særlige forbud.

Stk. 5. Påbudstavler angiver særlige påbud.

Stk. 6. Oplysningstavler angiver andre forhold af færdselsmæssig betydning.

Stk. 7. Færdselstavlernes udseende er angivet i det følgende.

§ 5. Variable færdselstavler kan være sammensat af lyskilder eller være opbygget af lameller. Udseendet kan med det formål være ændret i nødvendigt omfang, jf. § 3. Røde kanter og røde symboler på hovedtavler skal dog forblive røde. Baggrundsfarven på lysende tavler kan være hvid eller sort. Variable færdselstavler har samme gyldighed som faste færdselstavler.

Stk. 2. Det er tilladt at bruge følgende hovedtavler som variable færdselstavler: A 20, A 22, A 39, A 95, A 99, C 11, C 51, C 52, C 53, C 54, C 55, C 56, E 16, E 91 og E 92.

bj

§ 6. Midlertidige færdselstavler opbygges af den aktuelle hovedtavle eventuelt suppleret med en undertavle sat op på en gul baggrundsplade med sort kant.

Stk. 2. Midlertidige tavler med tekst kan oplyse om forhold ved vejen.

Stk. 3. Det er tilladt at bruge følgende hovedtavler som midlertidige færdselstavler: A 16, A 19, A 20, A 36, A 43,1, A 99 og E 53.

§ 7. Færdselstavler opsættes i højre side af vejen i færdselsretningen. Dog kan færdselstavler opsættes i midterrabat eller venstre side af vejen eller ophænges over kørebanen, hvor vej- eller færdselsmæssige forhold gør det påkrævet.

§ 8. Færdselstavler gælder normalt for al trafik i færdselsretningen. Deres betydning kan dog indskrænkes til kun at gælde for trafikken ad enkelte vognbaner. Dette kan på ophængte tavler tydeliggøres med nedadrettede pile eller vises på oplysningstavler, jf. § 23.

U. Undertavler

§ 9. En færdselstavles betydning kan præciseres, indskrænkes eller udvides ved tekst, tal eller symbol på en rektangulær undertavle under hovedtavlen.

Stk. 2. Undertavler til advarselstavler, vigepligtstavler og forbudstavler har hvid bund. Undertavler til påbudstavler og oplysningstavler har blå bund. Undertavlerne til E 42 Motorvej og E 44 Motorvej ophører, jf. § 23, har grøn bund. Undertavler til E 33 kan dog have sort bund.

Stk. 3. Udseendet af en række undertavler, der kun bliver brugt i forbindelse med bestemte hovedtavler, angives i de følgende bestemmelser i forbindelse med de pågældende hovedtavler. Herudover bliver følgende undertavler især brugt:

   
sj
 
U 1: Afstanden til det sted på vejen, hvorfra hovedtavlens angivelse gælder.
 
   
sj
 
U 2: Hovedtavlens angivelse gælder for en vejstrækning. Tallene angiver afstanden fra tavlen til vejstrækningens begyndelse og slutning.
 
   
sj
 
U 3: Hovedtavlens angivelse gælder kun i et vist antal timer eller minutter, på visse ugedage eller inden for visse klokkeslæt. Klokkeslæt anført med sort eller hvidt gælder for hverdage undtagen lørdage, klokkeslæt anført i parentes gælder for lørdage, og klokkeslæt anført med rødt gælder for søn- og helligdage.
 
   
sj
 
U 4: Hovedtavlens angivelse gælder kun for bestemte færdselsarter.
 
   
sj
 
U 5: Hovedtavlens angivelse eller signalets visning gælder ikke for den angivne færdselsart.
 
   
sj
 
U 6: Hovedtavlens angivelse gælder en tilstødende vej.
 
   
sj
 
U 7: Lyssignalernes visning på X 11 Hovedsignal, X 12 Pilsignal og X 16 Cyklistsignal uden separat pilsignal mod højre gælder ikke for den angivne færdselsart.
 

Stk. 4. De hyppigst forekommende symboler er følgende:

   
sj
 
US 1: Bil til og med 3.500 kg.
 
   
sj
 
US 2: Lastbil samt eventuelt tilkoblet påhængskøretøj
 

   
sj
 
US 3: Personbil over 3.500 kg og med over 8 siddepladser foruden førerens plads (Bus).
 
   
sj
 
US 4: Lastbilvogntog.
 

   
sj
 
US 5: Påhængskøretøj.
 
   
sj
 
US 6: Campingvogn.
 

   
sj
 
US 7: Autocamper.
 
   
sj
 
US 8: Cykel og lille knallert.
 

 
'sj
 
US 9: Lille knallert.
 
   
sj
 
US 10: Motorcykel og stor knallert.
 
   
sj
 
US 11: Traktor og motorredskab.

   
sj
 
US 12: Invalid.
 

   
sj
 
US 13: Letbanekøretøj

A. Advarselstavler

§ 10. Advarselstavler er trekantede med spidsen opad. De har rød rand og hvidt midterfelt med sort symbol, som angiver farens art. Dette gælder dog ikke tavlerne A 19 Lyssignal, A 74 Krydsmærker og A 75 Afstandsmærker.

§ 11. Uden for tættere bebygget område opsættes advarselstavler normalt mellem 150 og 250 m før farestedet. Opsættes de i anden afstand fx på motorvej, angives afstanden på undertavle.

Stk. 2. I tættere bebygget område kan tavlerne opsættes i kortere afstand fra farestedet uden afstandsangivelse.

Stk. 3. Tavlerne A 18 Modkørende færdsel, A 35 Farlig rabat, A 74 Krydsmærker, A 75 Afstandsmærker og A 92 Havnekaj opsættes som anført ved disse tavler.

§ 12. Følgende advarselstavler kan bruges:

   
sj
 
A 11 Farligt vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt
Hvis der kun forekommer vejtilslutning i én vejside, kan det fremgå af symbolet.
 
   
sj
 
A 16 Rundkørsel
 

   
sj
 
A 17 Fodgængerfelt
I forbindelse med undertavle med teksten »Gågade« angiver tavlen en krydsende gågade.
 
   
sj
 
A 18 Modkørende færdsel
Tavlen kan foruden i normal afstand, jf. § 11, opsættes ved begyndelsen af en strækning med modkørende færdsel.
 

   
sj
 
A 19 Lyssignal
 
   
sj
 
A 20 Kø
Tavlen angiver særlig risiko for kødannelse.
 

   
sj
 
A 21 Cyklister
Tavlen angiver særlig fare, hvor cyklister og førere af lille knallert kører ud på kørebanen eller krydser den.
 
   
sj
 
A 22 Børn
Tavlen angiver særlig fare, hvor børn færdes på eller ved vej. Tavlen kan bruges til afmærkning af, at en skolepatrulje arbejder. I disse tilfælde suppleres den med undertavle med tekst »Skole«. På steder uden signalanlæg eller uden fodgængerfelt skal der over advarselstavlen opsættes to skiftevis blinkende gule lys.
 

   
sj
 
A 23 Ridende
 
   
sj
 
A 26 Dyrevildt
På tavlen kan bruges symboler, der viser andre dyr.
 

   
sj
 
A 27 Kreaturer
På tavlen kan bruges symboler, der viser andre dyr.
 
   
 sj
 
A 31 Glat vej
Tavlen angiver, at kørebanen kan være unormalt glat. Årsagen skal angives på undertavle, fx »Glat i vådt føre«.
 
   
sj
 
UA 31 Isglat
 

   
sj
 
A 33 Løse sten
Tavlen angiver særlig fare for stenslag.
 
   
sj
 
A 34 Stenskred
Tavlen angiver særlig fare for stenskred og for nedfaldne sten.
 
   
sj
 
A 35 Farlig rabat
Årsagen kan angives på undertavle, fx »Blød rabat« eller »Høj kant«. Tavlen kan foruden i normal afstand, jf. § 11, opsættes ved begyndelsen af den farlige strækning. Tavlen kan spejlvendes efter behov.
 

   
sj
 
A 36 Bump
Tavlen angiver hastighedsdæmpende bump på vejen.
 
   
sj
 
A 37 Ujævn vej
Tavlen angiver farlige ujævnheder på vejen.
 
   
sj
 
A 39 Vejarbejde
 
Vedrørende A 36-39: Hvis advarslen alene gælder trafikanter på cykelsti eller fortov, angives dette på undertavle.
 

   
bj
 
A 41,1 Højresving
 
 

   
bj
 
A 41,2 Venstresving
 

   
bj
 
A 42,1 Flere sving, det første til højre
 

   
sj
 
A 42,2 Flere sving, det første til venstre
 
Vedrørende A 41 og A 42: Tavlerne angiver farlige vejsving. Hvor tavlerne A 42,1 og A 42,2 bruges til advarsel om flere end to sving, angives strækningens længde eller antallet af sving på undertavle.
 
   
sj
 
UA 41 Hastighedsangivelse
Undertavlen angiver den hastighed, hvormed svinget eller svingene under normale forhold kan gennemkøres.
 
   
sj
 
A 43,1 Indsnævret vej
 

   
bj
 
UA 43,1 Undertavlen angiver vej med dobbeltrettet færdsel, hvor 2 motorkøretøjer ikke kan passere hinanden uden at overskride kantlinjen.
 

   
sj
 
A 43,2 Indsnævret vej i venstre side
 
   
sj
 
A 43,3 Indsnævret vej i højre side
 
Vedrørende A 43: Hvis advarslen alene gælder trafikanter på cykelsti angives dette på undertavle.
 
   
sj
 
UA 43 Fri bredde
Undertavlen angiver den fri bredde på den indsnævrede strækning.
 

   
sj
 
A 44 Tunnel
Længden af og navnet på tunnelen kan anføres på undertavle.
 
   
sj
 
A 46,1 Stejl nedkørsel
 

   
sj
 
A 46,2 Stejl stigning
 
Vedrørende A 46: Tallene angiver den maksimale hældning.
 
   
sj
 
A 72 Jernbaneoverkørsel uden bomme
Undertavle UB 11,1 Forvarsling for Stop bruges til forvarsling af stop ved jernbaneoverkørsel. Afstand til jernbaneoverkørslen angives på undertavlen.
 
   
sj
 
UA 72 Se efter tog
Undertavlen bruges ved jernbaneoverkørsler, der alene er sikret ved afmærkning eventuelt med oversigtsareal. Tavlen opsættes både som undertavle til A 72 og til A 74. Tavlen må ikke bruges, hvis jernbaneoverkørslen er afmærket med B 13 Stop.
 

   
sj
 
A 73 Jernbaneoverkørsel med bomme
 
   
sj
 
UA 73 Varsling af elektrificeret bane
Undertavlen bruges ved jernbaneoverkørsler, hvor der er strømførende ledninger i overkørslen. Afstanden på tavlen er den sikre frihøjde under strømførende ledninger. Undertavlen kan ophænges selvstændigt over kørebanen umiddelbart før en jernbaneoverkørsel.
 
   
sj
 
A 74,1 Krydsmærke for enkeltsporet jernbaneoverkørsel
 
   
sj
 
A 74,2 Krydsmærke for flersporet jernbaneoverkørsel
 
Vedrørende A 74: Tavlerne opsættes umiddelbart foran jernbaneoverkørsler. Tavlen B 13 Stop og undertavle UA 72 kan opsættes under krydsmærket.
 

   
sj
sj
 
A 75 Afstandsmærker
Tavlerne angiver afstanden til jernbaneoverkørsel. De bruges i forbindelse med tavle A 72 og A 73 på veje med betydelig og hurtigt kørende trafik. Tavlerne bruges således normalt ikke på veje, hvor den tilladte hastighed er 60 km/h eller lavere. Tavle med 3 skråstriber opsættes under tavle A 72 eller A 73, og tavler med 2 og 1 skråstribe opsættes således, at de angiver henholdsvis 2/3 og 1/3 af afstanden til overkørslen.
 

   
sj
 
A 91 Oplukkelig bro
 
   
sj
 
A 92 Havnekaj
Tavlen angiver færgeleje, kaj eller lignende. Tavlen kan foruden i normal afstand, jf. § 11, opsættes umiddelbart på kanten af kaj eller lignende.
 
   
sj
 
A 95 Sidevind
 
   
sj
 
A 96 Lavtgående fly
 

   
sj
 
A 97 Lavtgående helikopter
 
   
sj
 
A 99 Anden fare
Tavlen angiver fare, hvis art anføres på tavle under advarselstavlen. I forbindelse med undertavle med teksten »Spor« angiver tavlen krydsende spor, hvor vejtrafikken advares af personale, når tog nærmer sig, fx ved flag, signallygte eller manuelt betjente advarselsblinklys
 
   
sj
 
UA 99 Uheldskryds
Tavlen angiver, at krydset er særligt belastet af uheld.

B. Vigepligtstavler

§ 13. Vigepligtstavler opsættes umiddelbart ved det sted, hvor eller hvorfra den angivne vigepligtsregel gælder.

§ 14. Følgende vigepligtstavler kan bruges:

   
sj
 
B 11 Ubetinget vigepligt
Tavlen angiver, at trafikanterne ved kørsel ind på eller over en vej har vigepligt for den kørende færdsel fra begge sider (ubetinget vigepligt). Tavlen bruges normalt i forbindelse med S 11 Vigelinje.
I kombination med undertavlerne U 1 og UB 11,1 bruges tavlen til forvarsling af henholdsvis B 11 og B 13. Under B 11 kan opsættes D 12 Påbudt kørselsretning i rundkørsel.
 

   
sj
 
UB 11,1 Forvarsling for stop
Undertavlen bruges i forbindelse med B 11 til forvarsling for stop ved kryds. Afstanden til krydset angives på undertavlen. Undertavlen bruges ved A 72 Jernbaneoverkørsel uden bomme til forvarsling for stop ved jernbaneoverkørsel. Afstanden til sporet angives på undertavlen.
 
   
sj
 
UB 11,2 Dobbeltrettet cykelsti
Undertavlen angiver, at der på den krydsende vej er anlagt cykelsti, hvor færdsel i begge retninger er tilladt.
Tavlen kan bruges under tavlerne B 11 og B 13.
 

   
bj
 
UB 11,3 Letbane
Undertavlen angiver, at der på den krydsende vej er anlagt letbane, hvor færdsel med letbanekøretøjer i begge retninger er tilladt.
Tavlen kan bruges under tavlen B 11.
 

   
sj
 
B 13 Stop
Tavlen angiver, at kørende har ubetinget vigepligt og skal stoppe før fremkørsel i et kryds eller før fremkørsel over jernbanespor. I kryds kan cyklister og førere af lille knallert, der lovligt benytter cykelstien, dog uden at stoppe svinge til højre ad cykelsti langs den krydsende vejs højre side, hvis dette kan ske uden ulempe for andre trafikanter. Ved jernbanespor opsættes tavlen under A 74 Krydsmærke. Tavlen bruges normalt i forbindelse med S 13 Stoplinje, jf. § 55.
 
   
sj
 
B 15 Sammenfletning
Tavlen angiver, at kørebaner løber sammen, således at trafikanterne under gensidig hensyntagen skal lette sammenfletningen af trafikstrømmene, jf. færdselslovens § 18, stk. 3, og 4.
Tavlen bruges især ved sammenløb af motorvejskørebaner og ved tilkørselsbaner.
 

   
sj
 
B 16 Hovedvej
Tavlen angiver, at færdslen fra sideveje har ubetinget vigepligt, medmindre tavle B 11, B 13 eller B 15 er opsat på hovedvejen.
Tavlen angiver endvidere, at parkering på kørebanen er forbudt uden for tættere bebygget område, jf. færdselslovens § 29, stk. 3, nr. 3. Med den i § 17 nævnte undertavle UC 60,6 Parkering på rabat forbudt kan det angives, at parkering også er forbudt på rabatten.
 
   
sj
 
B 17 Hovedvej ophører
 

   
sj
 
B 18 Hold tilbage for modkørende
Tavlen angiver, at trafikanter kun må køre ind på vejstrækningen, når de kan passere den uden derved at tvinge modkørende til at standse.
 
   
sj
 
B 19 Modkørende færdsel skal holde tilbage

C. Forbudstavler

§ 15. Forbudstavler er cirkelformede. De har med de i § 17 viste undtagelser rød rand og sort symbol, der angiver forbuddets art.

§ 16. Forbudstavler opsættes normalt umiddelbart ved det sted, hvor eller hvorfra forbuddet gælder. Tavler, der opsættes i nogen afstand fra stedet, forsynes med undertavle med afstandsangivelse.

Stk. 2. Hvor andet ikke er bestemt nedenfor i § 17, gælder et forbud frem til næste vejkryds, hvis det ikke forinden er ophævet med ophørstavle, eller andet er angivet med undertavle.

Stk. 3. Forbudstavlers betydning kan præciseres, indskrænkes eller udvides med undertavle, jf. § 9. Forbud angivet med tavlerne C 11 og C 21 til C 43 indskrænkes tillige ved brug af følgende betegnelser på undertavle:

1) »Gælder kun gennemkørsel«. Dette indebærer, at passage af vejen uden ærinde er ulovligt.

2) »Ærindekørsel tilladt«. Ved ærindekørsel forstås kørsel på egne eller andres vegne i forbindelse med aflevering, afhentning, arbejde, indkøb, gæstebud og lignende samt parkering i denne forbindelse. Kørsel til og fra egen bolig og egen erhvervsvirksomhed anses også for ærindekørsel.

3) »Varekørsel tilladt«. Ved varekørsel forstås kørsel med det formål at aflevere eller afhente varer (herunder materialer), som det vil være forbundet med urimeligt stort besvær at transportere uden brug af det aktuelle transportmiddel.

4) »Arbejdskørsel tilladt«. Ved arbejdskørsel forstås ærindekørsel i forbindelse med udførelse af et erhverv.

5) »Beboerkørsel tilladt«. Ved beboerkørsel forstås kørsel, hvor køretøjet føres af en person eller medbringer en person, der har egen bolig eller egen virksomhed på den aktuelle vejstrækning.

§ 17. Følgende forbudstavler kan bruges:

   
sj
 
C 11,1 Højresving forbudt
 
   
sj
 
C 11,2 Venstresving forbudt
Forbud mod venstresving forbyder også vending.
 

   
sj
 
C 12 Vending forbudt
 
Vedrørende C 11-12: Forbuddet gælder kun i det kryds eller ved den indkørsel, hvor tavlen er opsat, medmindre andet er angivet med undertavle.
 
   
sj
 
C 19 Indkørsel forbudt
Tavlen forbyder indkørsel med ethvert køretøj. Det kan angives med undertavle, at det også er forbudt at trække cykel og knallert på kørebanen.
 

   
sj
 
C 21 Kørsel i begge retninger forbudt
Det kan angives med undertavle, at det også er forbudt at trække cykel og knallert.
 
   
sj
 
C 22,1 Motorkøretøj, stor knallert, traktor og motorredskab forbudt
Det kan angives med undertavle, at kørsel med lille knallert også er forbudt.

   
sj
 
C 22,2 Motorcykel og stor knallert forbudt
Det kan angives på undertavle, at kørsel med lille knallert også er forbudt.
 
   
sj
 
C 23,1 Lastbil forbudt
Forbuddet kan med vægtangivelse på undertavle begrænses til kun at gælde for lastbil, herunder lastbilvogntog, hvis samlede tilladte totalvægt er større end den angivne.

   
sj
 
C 23,2 Bus forbudt
Forbuddet kan med vægtangivelse på undertavle begrænses til kun at gælde for bus, herunder busvogntog, hvis samlede tilladte totalvægt er større end den angivne.
 
   
sj
 
C 23,3 Kørsel med farligt gods forbudt
Tavlen forbyder kørsel med køretøjer, der medbringer farligt gods som defineret i bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods. Det kan på undertavle præciseres, hvilken tidsperiode forbuddet gælder, og hvilke kategorier af farligt gods, der er omfattet af forbuddet.
 

   
bj
 
UC 23 Miljøzone
Angiver at hovedtavlen ikke gælder for køretøjer med miljøzonemærke.
 
   
sj
 
C 24,1 Traktor og motorredskab forbudt
Forbuddet kan med vægtangivelse på undertavle begrænses til kun at gælde for traktorer og motorredskaber, herunder vogntog med disse køretøjer, hvis samlede tilladte totalvægt er større end den angivne.
 

   
sj
 
C 24,2 Hestevogn og lignende forbudt
 
 
   
sj
 
C 25,1 Cykel og lille knallert forbudt
Det kan angives med undertavle, at det også er forbudt at trække cykel og lille knallert.
 
   
sj
 
C 25,2 Lille knallert forbudt
Det kan angives med undertavle, at det også er forbudt at trække lille knallert.
 

   
sj
 
C 26,1 Ridning og føring af hest forbudt
 
   
sj
 
C 26,2 Fodgængere forbudt
 
Vedrørende C 22-26: Tavlerne forbyder færdsel af den angivne art. Forbud mod flere færdselsarter kan angives ved at kombinere de pågældende symboler på samme tavle.
 

   
sj
 
C 31 Totalvægt
Tavlen forbyder kørsel med køretøjer, hvis faktiske totalvægt er større end den angivne. Ved vogntog gælder vægtbegrænsningen hvert enkelt køretøj i vogntoget.
 
   
sj
 
C 32 Totalvægt af vogntog
Tavlen forbyder kørsel med alle typer af vogntog, hvis samlede faktiske totalvægt er større end den angivne.
 
   
sj
 
C 35 Akseltryk
Tavlen forbyder kørsel med køretøjer, hvis faktiske akseltryk er større end det angivne.
 

   
sj
 
C 36 Bogietryk
Tavlen forbyder kørsel med køretøjer, hvis faktiske tryk på en akselgruppe (bogietryk) eller på en enkelt aksel er større end den angivne.
 
   
sj
 
C 41 Køretøjsbredde
Tavlen forbyder kørsel med køretøjer, hvis bredde inklusive læs er større end den angivne.
 
   
sj
 
C 42 Køretøjshøjde
Tavlen forbyder kørsel med køretøjer, hvis højde inklusive læs er større end den angivne.
 

   
sj
 
C 43 Køretøjslængde
Tavlen forbyder kørsel med køretøjer, herunder vogntog, hvis længde inklusive læs er større end den angivne.
 
   
sj
 
C 51 Overhaling forbudt
Forbuddet gælder ikke ved overhaling af tohjulet cykel og tohjulet lille knallert.
 
   
sj
 
C 52 Overhaling med lastbil forbudt
Tavlen forbyder overhaling med lastbil og lastbilvogntog. Forbuddet gælder ikke ved overhaling af tohjulet cykel og tohjulet lille knallert.
 
Vedrørende C 51-52: Forbuddet gælder ikke overhaling af køretøjer, der svinger bort fra vejen. Forbuddet gælder uanset bestemmelsen i § 16, stk. 2, indtil det ophæves ved ophørstavle eller ved afstandsangivelse på undertavle. Det kan på undertavle præciseres, hvilken tidsperiode forbuddet gælder.
 

   
sj
 
C 53 Ophør af overhaling forbudt
 
   
sj
 
C 54 Ophør af overhaling med lastbil forbudt
 
   
sj
 
C 55 Lokal hastighedsbegrænsning
Tavlen fastsætter en lokal hastighedsbegrænsning for en strækning på den aktuelle vej, jf. færdselslovens § 42. Hastighedsbegrænsningen gælder uanset bestemmelsen i § 16, stk. 2, indtil den ophæves ved ophørstavle, ved afstandsangivelse på undertavle eller ved angivelse af anden hastighedsbegrænsning.
Hastighedsbegrænsningen kan ved vægtangivelse på undertavle begrænses til kun at gælde for køretøjer, herunder vogntog, hvis samlede tilladte totalvægt overstiger den angivne.
 

   
sj
 
C 56 Ophør af lokal hastighedsbegrænsning
Tavlen kan være forsynet med undertavle med bysymbolet fra tavle E 55 for at understrege, at tavlen er opsat inden for tættere bebygget område.
 
   
sj
 
C 59 Ophør af forbud
Tavlen ophæver alle forbudstavler på den forudgående vejstrækning bortset fra standsnings- og parkeringsforbud.
 
   
sj
 
C 61 Standsning forbudt
Tavlen forbyder standsning på kørebanen, som ikke sker af hensyn til den øvrige færdsel. Forbuddets nærmere indhold kan angives på undertavle. Det kan fx angives, at forbuddet kun gælder på visse ugedage eller inden for visse klokkeslæt, og at der uden for disse kan være parkeringsforbud eller tidsbegrænset parkering.
 

   
sj
 
C 62 Parkering forbudt
Tavlen forbyder parkering på kørebanen. Forbuddets nærmere indhold kan angives på undertavle. Det kan fx angives, at forbuddet kun gælder på visse ugedage eller inden for visse klokkeslæt, og at der uden for disse kan være tidsbegrænset parkering.
 
   
sj
 
C 63 Parkering forbudt for cykel og lille knallert
Det kan angives på undertavle:
1) At ulovligt parkeret cykel og lille knallert fjernes fra området jf. § 92 e i færdselsloven.
2) At forbuddet omfatter området: (nærmere beskrivelse af området).
3) At cykel og lille knallert kan afhentes på et nærmere angivet afhentningssted evt. suppleret med kortskitse, hvor afhentningssted er angivet.
 

   
sj
 
UC 33 angiver begrænset parkeringstilladelse.
 
   
sj
 
UC 61 angiver standsningsforbud.

 

   
sj
 
UC 62 angiver parkeringsforbud.
 
Vedrørende C 61-62, UC 33, UC 60,5, UC 60,6 og UC 61-62:
Hvor bestemmelserne i færdselslovens § 28, stk. 1, eller § 29 er mere restriktive end bestemmelser angivet ved disse tavler, gælder loven forud for tavlerne.
Bestemmelserne angivet ved de nævnte tavler gælder kun i den vejside, hvor tavlerne er opsat. Der sker ikke herved nogen ændring i reglen i færdselslovens § 28, stk. 2.
Bestemmelserne gælder i kørselsretningen i den vejside, hvor tavlen er opsat frem til næste vejkryds, medmindre der før krydset er opsat anden tavle for standsning eller parkering, eller andet er angivet med pil på undertavle.
 
   
sj
 
UC 60,1 angiver, at restriktionen gælder både før og efter tavlen.
 

   
sj
 
UC 60,2 angiver, at restriktionen begynder ved tavlen.
   
sj
 
UC 60,3 angiver, at restriktionen ophører ved tavlen.
 
Vedrørende UC 60,1-3: Restriktionsstrækningens længde kan angives ved pilespidserne.
 

   
bj
 
UC 60,5 Standsning på rabat forbudt
Tavlen kan bruges som hovedtavle.
 
   
bj
 
UC 60,6 Parkering på rabat forbudt
Tavlen kan bruges som hovedtavle.
 

   
bj
 
UC 60,7 Standsning og parkering på rabat tilladt
Tavlen kan bruges som hovedtavle.
 

   
bj
 
UC 60,8 Standsning og parkering med en del af køretøj på fortov tilladt
Tavlen kan bruges som hovedtavle.
 

   
sj
 
C 92 Passage uden stop forbudt
Årsagen til, at trafikanterne skal stoppe, angives under tværstregen med tekst eller symbol.
Ved toldsted erstattes ordet »Stop« med ordet »Told«, og under tværstregen angives ordet »Told« på det tilgrænsende lands sprog.

D. Påbudstavler

§ 18. Påbudstavler er cirkelformede med blå bund og hvidt symbol, som angiver påbuddets art.

§ 19. Påbudstavler opsættes umiddelbart ved det sted, hvor eller hvorfra påbuddet gælder.

§ 20. Følgende påbudstavler kan bruges:

sj

D 11 Påbudt kørselsretning
 
   
sj
 
D 12 Påbudt kørselsretning i rundkørsel
 

   
sj
 
D 15 Påbudt passage
Tavlen angiver, at motorkøretøjer og store knallerter skal passere tavlen på den side, som pilen peger mod. Det gælder dog ikke for kørsel til stoppested, i busbane, parkeringsbane eller lignende.
 
   
sj
 
D 16 Valgfri passage
Tavlen angiver, at motorkøretøjer og store knallerter kan passere tavlen på begge sider.
 

   
sj
 
D 21 Cykelsti
Tavlen angiver bane, som skal benyttes af cyklister og førere af lille knallert og kun må benyttes af disse, dog under hensyntagen til færdselslovens § 14, stk. 3. Banen kan dog benyttes af fodgængere, jf. færdselslovens § 10. Det kan angives med undertavle, at lille knallert skal føres på kørebanen.
 
   
sj
 
UD 21,1 Dobbeltrettet cykeltrafik
Undertavlen angiver, at cykelstien har trafik i begge retninger.
 

   
sj
 
UD 21,2 Dobbeltrettet cykeltrafik ophører
Undertavlen angiver, at cykelstien ikke længere har trafik i begge retninger.
 
   
sj
 
UD 1
Undertavlen udpeger den bane, som kun må benyttes af den færdselsart, der angives med hovedtavlens symbol.
 

   
sj
 
D 22 Gangsti
Tavlen angiver bane, som skal benyttes af gående og kun må benyttes af disse.
 
   
sj
 
D 23 Ridesti
Tavlen angiver bane, som skal benyttes af ridende og kun må benyttes af disse.
 
   
sj
 
D 26 Delt sti
Tavlen angiver sti med flere baner, der er adskilt ved afstribning, rabat eller lignende. Hver bane skal benyttes af den færdselsart, der angives med symbol, og må kun benyttes af denne.
 

   
sj
 
D 27 Fællessti
Tavlen angiver bane, som skal benyttes af flere færdselsarter og kun må benyttes af disse. Arterne angives ved symbol. Trafikanter på fællessti skal udvise gensidig hensynsfuldhed, jf. færdselslovens § 3, stk. 1.
 
   
sj
 
D 55 Mindste hastighed
Påbuddet gælder kørende bortset fra cyklister og førere af lille knallert. Det gælder, indtil det ophæves ved tavle D 56 eller ved afstandsangivelse på undertavle.
 
   
sj
 
D 56 Ophør af mindste hastighed

E. Oplysningstavler og områdetavler

§ 21. Oplysningstavler er rektangulære. De har med de i § 23 angivne undtagelser blå bund og hvidt symbol eller hvid tekst.

§ 22. Oplysningstavler opsættes i nærheden af det sted eller ved begyndelsen af den vejstrækning, som tavlens indhold vedrører. Tavler, der opsættes i nogen afstand, kan forsynes med afstandsangivelse forneden på tavlen eller på undertavle.

§ 23. Der anvendes følgende oplysningstavler:

 
 
sj
 
sj
 

E 11 Ophængt pilafmærkning
Tavlerne angiver de kørselsretninger i krydset, som vognbanen under en tavle er beregnet for.
 
   
sj
 
E 15 Vognbaner ved kryds
Tavlen angiver de kørselsretninger i krydset, de enkelte vognbaner er beregnet for. Der kan på tavlen vises afmærkning på kørebanen, rabatter og lignende.
 
E 16 Vognbaneforløb
Tavlen angiver vognbanernes forløb og færdselsretning. Der kan på tavlen vises rabatter, forhindringer og lignende, ligesom vognbaner fra den modsatte færdselsretning kan være angivet.
 

   
sj
 
E 16,1 Vognbaneforløb med sammenfletning
Ved reduktion af vognbaneantallet skal de kørende vise gensidig hensyn, jf. færdselslovens § 18, stk. 4.
 
   
sj
 
E 16,2 Vognbaneforløb med vognbaneskift
Ved reduktion af vognbaneantallet skal den kørende, der skifter vognbane, sikre sig, at dette kan ske uden fare eller unødig ulempe for andre, jf. færdselslovens § 18, stk. 2.
 
Vedrørende E 15-16: Anføres en færdselstavle ved en pil, gælder tavlen for den pågældende vognbane. Ved vejarbejde kan tavlerne og eventuelle undertavler udføres med sorte symboler på gul baggrund.
 

   
sj
 
E 17 Fodgængerfelt
 
   
sj
 
E 18 Blind vej
Med tynd hvid streg kan angives, at vejen fortsætter i en sti.
 
   
sj
 
E 19 Ensrettet færdsel
 
E 21-22 Anbefalet rute for bestemte færdselsarter
Tavlerne angiver vej, sti eller lignende, der hensigtsmæssigt kan benyttes af de færdselsarter, der er angivet med symbol.
 

   
sj
 
E 21,1 Anbefalet rute for cyklister
På ruter afmærket med E 21,1 kan kørsel med lille knallert være forbudt på visse delstrækninger.
 
   
sj
 
E 21,2 Anbefalet rute for vandrere
 
   
sj
 
E 21,3 Anbefalet rute for ridende
 
   
sj
 
E 21,4 Anbefalet rute for lille knallert
 
Vedrørende E 21,1-21,4: Se også rutevejvisning for stitrafikanter F 21 stivejvisere for cyklister, ridende og vandrere, jf. § 30.
 

   
SJ
 
E 22,1 Anbefalet rute for lastbiler
 
   
SJ
 
E 22,2 Anbefalet rute for køretøjer med farligt gods
Vedrørende definition af farligt gods se tekst til C 23,3 Kørsel med farligt gods forbudt.
 
   
SJ
 
E 22,3 Anbefalet rute for traktor og motorredskab
 
   
SJ
 
E 22,4 Anbefalet rute for bus
 
   
SJ
 
E 23 Vejledning for invalide
Der kan på tavlen anføres symbol for rampe og på en undertavle rampehældningen. Ved parkeringsbåse kan der på undertavle angives, at reservationen gælder et eller flere bestemte køretøjer jf. færdselslovens § 92, stk. 3.
 

   
SJ
 
E 24 Vejledning for synshandicappede
 
   
SJ
 
E 26 Fodgængertunnel eller fodgængerbro
 
   
SJ
 
E 30 Letbaneholdeplads
Tavlen angiver plads, hvor letbanekøretøj må standse, og hvor bestemmelserne i færdselslovens § 29, stk. 1, om letbanekøretøj gælder. Pladsen må kun benyttes af letbanekøretøjer.
 
   
SJ
 
E 31 Busholdeplads
Tavlen angiver plads, hvor busser må standse, og hvor bestemmelserne i færdselslovens § 29, stk. 2, om busstoppested gælder. Pladsen må kun benyttes af busser i almindelig rutekørsel.
 

   
SJ
 
E 32 Taxiholdeplads
 
   
SJ
SJ
 
E 33 Parkering
Tavlen angiver areal, som er beregnet til parkering. På zonetavle anvendes E 33-tavlen alene til at angive begrænsninger i adgangen til at parkere i området. Et vinkelformet tagsymbol over symbolet tilkendegiver, at det drejer sig om indendørs parkering. Retning og/eller afstand til parkeringsplads og begrænsninger eller lempelser i adgangen til at parkere kan angives enten på selve tavlen eller på undertavle.
 
Vedrørende parkering i bås, se § 56, T 33 Parkeringsbås.
Ligger parkeringsarealet på kørebanen uden at være afmærket på denne, angives parkeringsarealets udstrækning på kørebanen med undertavlerne UE 33,1-33,4. Endvidere gælder bestemmelsen om parkering på samme måde, som anført i § 17 vedrørende C 61-62, UC 33 og UC 61-62.
Hvor E 33 suppleres med undertavle E 23 Vejledning for invalide, angiver dette, at parkeringsarealet kun må benyttes til standsning og parkering af køretøjer, som er forsynet med en i medfør af færdselslovens § 88 a udstedt tilladelse.
I områder, hvor der findes en generel parkeringsbegrænsning for visse køretøjer, kan denne parkeringsbegrænsning lokalt ophæves ved at supplere E 33 med en undertavle, der viser symbolet for de aktuelle køretøjer med »Tilladt« under symbolerne.
Med sort undertavle kan henvises til regler for privatadministrerede parkeringsordninger.
 

   
SJ
 
UE 33,1 angiver, at parkeringsbestemmelsen gælder både før og efter tavlen.
 
   
SJ
 
UE 33,2 angiver, at parkeringsbestemmelsen begynder ved tavlen.
 
   
SJ
 
UE 33,3 angiver, at parkeringsbestemmelsen ophæves ved tavlen.
 
   
SJ
 
UE 33,4 angiver, at parkeringsarealet kun må benyttes til standsning og parkering af elkøretøjer. Elkøretøjer defineres som køretøjer med elektricitetslagering til direkte brug for et eller flere elektriske drivkraftsystemer, der kan oplades fra en ekstern elektrisk kilde.
 

   
SJ
 
E 34 Nødplads
Tavlen angiver en plads der kan benyttes til nødstop.
E 34 kan suppleres med undertavle UE 34 Brandslukker og nødtelefon.
 
   
SJ
 
UE 34 Brandslukker og nødtelefon
 
   
SJ
 
E 37 Krybespor
Tavlen angiver særlig vognbane, som skal anvendes af køretøjer, der kører med lavere hastighed end den, der angives for den øvrige kørebane, jf. nærmere færdselslovens § 14, stk. 5.
 

   
SJ
 
E 39 Anbefalet hastighed
Tavlen angiver, at vejen ikke er egnet til kørsel med højere hastighed end den angivne. Anbefalingen gælder indtil den ophæves med tavle E 40 eller ved afstandsangivelse på undertavle.
 
   
SJ
 
E 40 Anbefalet hastighed ophører
 
   
SJ
 
E 41 Hastighedsangivelse for frakørsel
Tavlen angiver den hastighed, hvormed et sving på en frakørselsvej under normale forhold kan gennemkøres.
 
Områdetavler
 

   
SJ
 
E 42 Motorvej
Tavlen angiver vejstrækning, hvor de særlige regler om kørsel på motorvej og til- og frakørselsveje til motorvej gælder, jf. færdselslovens §§ 44-47.
 
   
SJ
 
E 43 Motortrafikvej
Tavlen angiver vejstrækning, hvor de særlige regler om kørsel på motortrafikvej og til- og frakørselsveje til motortrafikvej gælder, jf. færdselslovens § 48.
 
   
SJ
 
E 44 Motorvej ophører
Tavlen anvendes normalt ikke ved frakørslers tilslutning til det almindelige vejnet.
 

   
SJ
 
E 45 Motortrafikvej ophører
Tavlen anvendes normalt ikke på veje, der krydser motortrafikvej eller ved frakørslers tilslutning til det almindelige vejnet.
 

   
bj
 
E 47 Cykelgade
Tavlen angiver et område, hvor følgende særlige færdselsregler gælder:
1) Kørebanen er reserveret til cykel og lille knallert.
2) Tilladelse til kørsel med andre køretøjer i området kan gives. I så fald skal kørsel ske under iagttagelse af bestemmelserne i punkterne 4-7.
3) Eventuel tilladelse til kørsel angives på undertavle som anført i § 16, stk. 3, punkterne 2-5. Desuden kan anvendes undertavlen »Kørsel tilladt« eller andre undertavler, der tillader kørsel med bestemte færdselsarter. Tilladelse på undertavle kan afgrænses tidsmæssigt, jf. § 9, tavle U 3.
4) Kørsel på kørebanen må kun ske med en hastighed svarende til hastighed for cyklister og førere af lille knallert (normalt under 30 km/h).
5) De kørende skal udvise særlig agtpågivenhed og hensynsfuldhed over for hinanden.
6) Kørende må ikke unødigt hindre de øvrige kørende i at komme frem.
7) Parkering i en cykelgade må ikke ske uden for særligt afmærkede pladser.
Tavlen kan anvendes med undertavlerne U 1, U 2 eller U 6 til forvarsling.
 

   
SJ
 
E 48 Ophør af cykelgade
 
   
SJ
 
E 49 Gågade
Tavlen angiver et område, hvor følgende særlige færdselsregler gælder:
1) Området er reserveret til gående.
2) Tilladelse til kørsel i området kan gives. I så fald skal kørsel ske under iagttagelse af bestemmelserne i punkterne 4-8.
3) Eventuel tilladelse til kørsel angives på undertavle som anført i § 16, stk. 3, punkterne 2-5. Desuden kan anvendes undertavlen »Kørsel tilladt« eller andre undertavler, der tillader kørsel med bestemte færdselsarter. Tilladelse på undertavle kan afgrænses tidsmæssigt, jf. § 9, tavle U 3.
4) Kørsel i området må kun ske med meget lav hastighed (normalt under 15 km/h).
5) De kørende skal udvise særlig agtpågivenhed og hensynsfuldhed over for gående, jf. færdselslovens § 27, stk. 3.
6) Når der på vejen færdes personer, der kan komme i farlig nærhed af køretøjet under dettes passage, må kørslen ikke fortsættes, forinden føreren har sikret sig, at disse personer er opmærksomme på køretøjet og har givet plads for passage. Sådanne personer må dog ikke unødigt hindre de kørende i at komme frem.
7) Parkering i en gågade må ikke ske uden for særligt afmærkede pladser. Dette gælder dog ikke cykler, knallerter og tohjulede motorcykler.
8) Kørende har ubetinget vigepligt ved udkørsel fra en gågade, jf. færdselslovens § 26, stk. 3.
Tavlen kan anvendes med undertavlerne U 1, U 2 eller U 6 til forvarsling.
 

   
SJ
 
E 50 Ophør af gågade
 
   
SJ
 
E 51 Opholds- og legeområde
Tavlen angiver et område, hvor følgende særlige færdselsregler gælder:
1) Det er tilladt at opholde sig og lege på vejen i hele dens bredde.
2) Kørsel i området må kun ske med meget lav hastighed (normalt under 15 km/h).
3) De kørende skal udvise særlig agtpågivenhed og hensynsfuldhed over for gående. Hvor kørendes færdselsretning skærer gåendes, skal de kørende holde tilbage for de gående.
4) Når der på vejen opholder sig eller leger personer, der kan komme i farlig nærhed af køretøjet under dettes passage, må kørslen ikke fortsættes, forinden føreren har sikret sig, at disse personer er opmærksomme på køretøjet og har givet plads for passage. Sådanne personer må dog ikke unødigt hindre de kørende i at komme frem.
5) Parkering i opholds- og legeområder må ikke ske uden for særligt afmærkede pladser. Dette gælder dog ikke cykler, knallerter og tohjulede motorcykler.
6) Kørende har ubetinget vigepligt ved udkørsel fra et opholds- og legeområde.
Tavlen kan anvendes med undertavlerne U 1, U 2 eller U 6 til forvarsling.
 

   
SJ
 
E 52 Ophør af opholds- og legeområde
 
   
SJ
 
E 53 Område med fartdæmpning
Tavlen angiver et område, hvor kørebanen er indrettet således, at den ikke er egnet til kørsel med højere hastighed end den angivne.
Tavlen kan anvendes med undertavlerne U 1, U 2 eller U 6 til forvarsling.
 

   
SJ
 
E 54 Ophør af område med fartdæmpning
 
   
SJ
 
E 55 Tættere bebygget område
Tavlen angiver område, hvor færdselslovens regler for tættere bebygget område gælder. Der kan angives det geografiske bynavn på området på dansk samt på engelsk eller et nabolands officielle sprog.
Tavlen kan udføres som undertavle og kan opsættes som undertavle til C 56 Ophør af lokal hastighedsbegrænsning.
 

   
SJ
 
E 56 Ophør af tættere bebygget område
Der kan angives det geografiske navn på området på dansk samt på engelsk eller et nabolands officielle sprog.
 
   
SJ
 
E 68 Zonetavle
Tavlen angiver et område, hvor bestemmelserne for de tavler, der er anført som symbol, er gældende, se dog E 33 Parkering. Bestemmelsernes nærmere indhold og afstanden til områdets begyndelse kan angives på tavlen.
Bestemmelserne gælder, indtil de ophæves ved tavle E 69, eller indtil de erstattes af angivelse vedrørende samme forhold på anden zonetavle. Inden for området kan zonetavlens bestemmelser fraviges ved lokal afmærkning.
 

   
SJ
 
E 69 Ophør af zone
 

   
SJ
 
E 70 Zoneoplysning
Tavlen viser et sted, hvor information om parkeringsrestriktioner for en zone er oplyst. Eventuel information om begrænsning eller lempelse i adgangen til at parkere indenfor zoneområdet afmærket med E 68 kan vises. Øvrig information kan vises på en separat skiltning, som opsættes parallelt med vejen i kørselsretningen.
 

   
SJ
 
E 80 Generelle hastighedsbegrænsninger
Tavlen angiver de generelle hastighedsbegrænsninger, som gælder i landet.
 
   
SJ
 
UE 80 Påbudt sele og kørelys
UE 80 Tavlen angiver, at det er påbudt at bruge kørelys, sikkerhedsseler og sikkerhedsudstyr til børn.
Øvrige oplysningstavler
 
   
SJ
 
E 90 Automatisk trafikkontrol
Tavlen angiver, at der kan være automatisk trafikkontrol.
 

   
SJ
 
E 91 Fartviser
Tavlen viser hastigheden, ved registrering af en hastighed over den tilladte aktiveres hvidt blink.
 
 
 
bj
E 92 Variabel teksttavle
Tavlen viser aktuel information af trafikal betydning. Tavlen kan have tre tekstlinjer.
 

   
SJ
 
E 93 Videoovervågning

Kapitel 3

Vejvisningstavler og turistoplysningstavler

§ 24. På det almindelige vejnet uden for motorveje anvendes følgende vejvisningstavler:

1) F: Vejvisere.

2) G: Orienteringstavler.

3) H: Afstands- og stedtavler.

4) L: Rutenumre.

5) M: Servicetavler.

Stk. 2. Vejvisere angiver vejvisningsmål for de enkelte veje. Vejvisere opsættes ved vejkryds.

Stk. 3. Orienteringstavler forvarsler vejvisning i vejkryds.

Stk. 4. Afstands- og stedtavler angiver lokaliteter, eventuelt med afstandsangivelse.

Stk. 5. Rutenumre angiver vigtige rejseruter.

Stk. 6. Servicetavler angiver faciliteter og vigtigere seværdigheder af interesse for trafikanterne.

§ 25. På motorveje anvendes følgende vejvisningstavler og turistoplysningstavler:

1) H: Stedtavler.

2) I: Frakørselstavler.

3) J: Vognbane- og orienteringstavler.

4) K: Bekræftelses- og afstandstavler samt turistoplysningstavler.

5) L: Rutenumre.

6) M: Servicetavler.

Stk. 2. Stedtavler angiver lokaliteter.

Stk. 3. Frakørselstavler angiver vejvisningsmål for de veje, der krydser motorvejene. Er den krydsende vej en motorvej, angives dette med motorvejssymbol eller eventuelt motorvejskrydssymbol og navn på motorsvejskrydset. Er den krydsende vej en motortrafikvej eller en almindelig vej, angives nummer og navn på frakørslen.

Stk. 4. Vognbane- og orienteringstavler angiver vejvisningsmål, der nås ved at følge de pågældende vognbaner.

Stk. 5. Bekræftelses- og afstandstavler angiver næste frakørsel og lokaliteter samt afstand til disse. Turistoplysningstavler angiver en udpeget seværdighed eller attraktion, som kan nås fra den efterfølgende frakørsel.

Stk. 6. Rutenumre angiver vigtige rejseruter.

Stk. 7. Servicetavler angiver visse faciliteter af interesse for trafikanterne på motorveje.

§ 26. Bestemmelserne i §§ 7-9 finder tilsvarende anvendelse for vejvisningstavler og for turistoplysningstavler.

Stk. 2. Vejvisningstavler har de i §§ 29-42 angivne farver. Turistoplysningstavler har de i § 35 stk. 2a angivne farver.

Undertavler til vejvisningstavler har samme bundfarve som hovedtavlen.

Stk. 3. På vejvisningstavler kan foruden vejvisningsmål anføres afstand, rutenummer og andre for vejvisningen relevante oplysninger, fx symboler for motorvej, motortrafikvej, serviceanlæg og seværdighed. Rutenummer kan være eneste vejvisningsmål.

Farven på rutenumre er uafhængig af farven på den pågældende vejvisningstavle.

Stk. 4. Ved vejvisning, der kun henvender sig til særlige færdselsarter, placeres et symbol for den aktuelle færdselsart på vejvisningstavlen.

§ 27. Elementer på vejvisningstavlerne F, G kan være variable.

Stk. 2. Variable vejvisningstavlers faste dele udformes med farver som på tilsvarende vejvisning.

§ 28. Midlertidig vejvisning, fx ved vejarbejder, forsøgsstrækninger og vejforlægninger, kan opbygges på følgende måde:

1) Den aktuelle vejvisningstavle udført med gul bund med sort tekst.

2) Som almindelig vejvisningstavle suppleret med en tavle med sort tekst på gul baggrund.

3) Som tavle med sort tekst på gul bund, der oplyser om vejvisning.

Stk. 2. På vejvisning efter stk. 1, kan vejvisningsmål være udeladt.

Stk. 3. Det er tilladt at bruge følgende vejvisningstavler: F, G, I, J og K som midlertidige vejvisningstavler.

F. Vejvisere på almindelige veje og stier

§ 29. Vejvisere har hvid bund, rød tekst og rød ramme, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2. Vejvisere til mål ad motorvej har grøn bund, hvid tekst og hvid ramme.

Stk. 3. Vejvisere til parkering har blå bund, hvidt P-symbol og hvid tekst.

Stk. 4. Vejvisere til seværdigheder, serviceanlæg, overnatningsmål, større virksomheder og lignende (almindelig servicevejvisning) har hvid bund, blå tekst og blå ramme.

Stk. 5. Vejvisere til mindre virksomheder i det åbne land (særlig servicevejvisning) har sort bund, hvid tekst og hvid ramme.

Stk. 6. Stivejvisere har blå bund, hvidt symbol og hvid tekst.

Stk. 7. Vejvisere kan erstattes af eller suppleres med portalorienteringstavler, jf. § 32.

§ 30. Der anvendes følgende vejvisere:

 
F 11-14 Pilvejvisere
Tavlerne opsættes i kryds. Afstand angives i pilens spids, rutenummer og andre oplysninger i roden.
 
   
sj
 
F 11 Hvid/rød pilvejviser
Pilvejviser til geografiske mål samt til havne, lufthavne og lignende, hvor der ikke køres ad motorvej.
 

   
bj
 
F 12 Grøn/hvide pilvejviser
Pilvejviser, hvor det forudsættes, at der køres ad motorvej for at komme til målet.
 
   
sj
 
F 13 Hvid/blå pilvejviser
Pilvejviser til almindelig servicevejvisning, herunder seværdighed eller attraktioner, serviceanlæg og lignende.
 

   
sj
 
F 14 Midlertidig pilevejviser
 
   
bj
 
F 16 Frakørselsvejviser
Tavlen opsættes ved frakørselsbanens begyndelse.
 
   
bj
 
F 18 Tabelvejviser
Tavlen opsættes umiddelbart før eller i vejkryds. Afstand angives efter vejvisningsmålet, medens rutenummer og andre oplysninger angives foran vejvisningsmålet. Vejvisningsmålene anføres på en deltavle for hver vejvisningsretning. Vejvisning ligeud angives foroven, derunder vejvisning til venstre og nederst vejvisning til højre.
 
F 21 Stivejvisere for cyklister, ridende og vandrere
Tavlerne anvendes som vejvisere på ruter for cyklister, ridende og vandrere til geografiske mål, havne, lufthavne og lignende.
Der kan anvendes symbol for cyklist, vandrer, ridende eller lille knallert eller en kombination af disse. På ruter afmærket med cykelsymbol kan kørsel med lille knallert være forbudt på visse delstrækninger.
Der anvendes følgende stivejvisere:
 

   
sj
 
F 21,1 Stirutetavle
 
   
sj
sj
 
F 21,2 Stipilvejviser
 
   
bj
 
F 21,3 Stitabelvejviser
Tavlen kan også benyttes uden mål og afstandsangivelser.
 
   
sj
 
F 21,4 Stidiagramtavle
 

   
sj
 
F 30 Særlig servicevejvisning
Pilvejviser til virksomhed i det åbne land.
 
F 33 Parkeringsvejvisere
Tavlerne anvendes som vejvisere til parkering og opsættes umiddelbart før eller i vejkryds. På tavlerne angives symbol for parkering samt eventuelle navne på parkeringspladserne.
Der anvendes følgende parkeringsvejvisere:
 
   
sj
 
F 33,1 Parkeringspilvejviser
Tavlen opsættes i vejkryds.
 

   
sj
 
F 33,2 Parkeringstabelvejviser
Tavlen opsættes umiddelbart foran eller i vejkryds. På tavlen kan efter vejvisningsmålet være angivet antallet af frie pladser eller om parkeringspladsen er »Fri«, »Optaget« eller »Lukket«. Vejvisningsmål angives på en deltavle for hver vejvisningsretning. Vejvisning ligeud angives foroven, derunder vejvisning til venstre og nederst vejvisning til højre.
 

   
sj
 
F 34,1 Omkørselsrute
Tavlen angiver kørselsretningen til det angivne tilslutningsanlæg
 
   
sj
 
F 34,2 Pilvejviser for omkørselsrute
 

   
sj
 
F 34,3 Diagramorienteringstavle for omkørselsrute
 

G. Orienteringstavler på det almindelige vejnet

§ 31. Orienteringstavler har hvid bund og rød tekst, portaltavler dog blå bund og hvid tekst. Vejvisning til motorvej anføres i et grønt felt med hvid tekst.

Stk. 2. Færdselstavler kan angives på orienteringstavler.

Stk. 3. Servicemål kan angives på orienteringstavler.

§ 32. Der anvendes følgende orienteringstavler:

sj

G 11 Portalorienteringstavle
Tavlen ophænges over kørebanen foran vejkryds og vejviser normalt for de enkelte vognbaner. Pil på portaltavle angiver, at vognbanen under pilen er beregnet for kørende, der i krydset vil køre i den viste retning.
 
   
sj
 
G 14 Diagramorienteringstavle
På tavlen anføres et simplificeret diagram af krydset.
 

   
sj
 
G 15 Vognbaneorienteringstavle
Diagrammet udføres som på tavle E 15 Vognbaner ved kryds.
 
Vedrørende G14-G15: Servicemål kan angives med blå tekst
 
   
sj
 
G 18 Tabelorienteringstavle
Tavlen udføres som tavle F 18 Tabelvejviser, men uden angivelse af afstand til vejvisningsmålet og med knækkede pile for vejvisning til venstre og højre.
 
Vedrørende G 14-18: Uden for tættere bebygget område opsættes tavlerne G 14, G 15 og G 18 normalt mellem 150 og 250 m før vejkryds. Tavler, der opsættes i anden afstand, forsynes med angivelse af afstanden til krydset.
I tættere bebygget område kan tavlerne uden afstandsangivelse opsættes i kortere afstand fra krydset.

H. Afstands- og stedtavler på almindelige veje og stier

§ 33. Afstands- og stedtavler har blå bund og hvid tekst medmindre andet er vist under de enkelte tavler.

§ 34. Der anvendes følgende afstands- og stedtavler:

   
sj
 
H 41 Afstandstavle
Tavlen opsættes især efter vigtigere vejkryds. Øverst på tavlen angives rutenumre for den vej, tavlen er opstillet på, og derunder lokaliteter og afstande til disse. Lokaliteterne anføres fra neden og opefter i den rækkefølge, man ved kørsel på ruten møder dem eller møder de veje, lokaliteterne ligger ved.
 
   
sj
 
H 42 Delt afstandstavle
Tavlen kan opsættes som sidste afstandstavle foran et vejkryds. Tavlen skal udføres som H 41, men således, at de lokaliteter, der nås ved at køre ad den krydsende eller afgrenende vej, anføres i et felt nederst på tavlen adskilt fra de øvrige.
 

   
sj
 
H 45 Stedtavle
Tavlen opsættes umiddelbart ved den angivne lokalitet.
Tavlen kan også anvendes på motorveje og på cykel- vandre- og rideruter
 
   
sj
 
H 46 Regionsgrænsetavle
På tavlen anføres navn på det administrative område, fx »Region Sjælland«.
Desuden kan regionens logo vises til venstre for tekst. Yderligere påskrift eller symbol anvendes ikke.
 
   
sj
 
H 47 Kommunegrænsetavle
På tavlen anføres det pågældende administrative område, fx »Aarhus Kommune«.
Desuden kan anføres kommunevåben. Yderligere påskrift eller symbol anvendes ikke.
 
   
sj
 
H 49 Nationalparktavle
På tavlen anføres den pågældende nationalpark, fx »Nationalpark Thy«.
 
   
sj
 
H 50 Ophør af nationalparktavle
 
   
sj
 
H 51 Landegrænsetavle

I. Vejvisning og stedsangivelse og turistoplysning på motorvej

§ 35. Vejvisningstavler på motorvej har grøn bund, når der vejvises til mål ad motorvej, og blå bund, når der vejvises til mål bort fra motorvej ad frakørsel. Tekst og symboler er hvide. Dog er numre på motorvejsfrakørsler røde i et hvidt sekskantet felt, og servicesymboler er sorte i et hvidt felt, jf. dog § 42, tavle M 21 Førstehjælp.

Stk. 2. Vejvisningstavler på motorvej kan være ophængt over kørebanen som portaltavler eller være opsat ved siden af kørebanen.

Stk. 3. Turistoplysningstavler på motorvej har brun bund. Tekst og illustrationer er hvide.

Stk. 4. Turistoplysningstavler opsættes ved siden af kørebanen.

Stk. 5. På vejvisningstavler på motorvej kan være vist forbudstavler eller oplysningstavler.

§ 36. Følgende tavler anvendes normalt som vejvisning og forvarsling for denne ved frakørsler til det almindelige vejnet:

   
sj
 
I 11 Frakørselsvejviser 0-m tavle
Tavlen opsættes ved siden af kørebanen ved frakørslens begyndelsespunkt eller ophænges over frakørselsbanen.
Tavlen angiver foroven frakørslens nummer efterfulgt af frakørslens navn.
Nedenunder kan angives vejvisningsmål for de veje, der udgår fra frakørslen. Er vejene rutenummererede, angives også rutenumre. Tavlen har en skråt opadrettet pil i højre side.
 
   
sj
 
I 12 500-m frakørselstavle
Tavlen opsættes ved siden af kørebanen eller ophænges over vejens højre del.
Tavlen indeholder samme vejvisningsinformation som 0-m tavlen. Forneden på tavlen angives afstanden fra tavlen til frakørslens begyndelsespunkt.
 

   
sj
sj
 
I 13 1500-m frakørselstavle
Tavlen opsættes ved siden af kørebanen eller ophænges over vejens højre del.
Tavlen angiver foroven frakørslens nummer efterfulgt af frakørslens navn.
Ved rutefrakørsler angives også rutenummer og fjernmål for ruten, der forlader motorvejen.
Forneden på tavlen angives afstand fra tavlen til frakørslens begyndelsespunkt.
1500-m frakørselstavlen er normalt forsynet med en deltavle, på hvilken der er angivet frakørselsnummer og -navn på den næste frakørsel i kørselsretningen samt afstanden til denne.
Hvis den næste frakørsel er et motorvejskryds angives dette med symbol for motorvejskryds, navn på motorvejskrydset og afstanden til dette.
Følgende tavler anvendes normalt som vejvisning i forbindelse med motorvejskryds:
 
   
sj
 
I 16 Frakørselsvejviser 0-m tavle i motorvejskryds
Tavlen ophænges over frakørselsbanen.
Tavlen angiver normalt rutenummer og fjernmål for den motorvej, frakørslen leder til.
Tavlen har en skråt opadrettet pil i højre side.
 

   
sj
 
I 17 500-m frakørselstavle i motorvejskryds
Tavlen ophænges over vejens højre del.
Tavlen angiver normalt rutenummer og fjernmål for den motorvej, frakørslen leder til. Forneden på tavlen angives afstanden fra tavlen til frakørslens begyndelsespunkt.
 
   
sj
 
I 18 1500-m frakørselstavle i motorvejskryds
Tavlen ophænges over vejens højre del. Tavlen angiver normalt rutenummer og fjernmål for den motorvej, frakørslen leder til. Forneden på tavlen angives afstanden fra tavlen til frakørslens begyndelsespunkt.
 
Vedrørende frakørselsvejvisere I 12, I 13, I 17 og I 18: Tavlerne kan være opsat nærmere frakørslen, hvor særlige forhold gør dette nødvendigt.
 
   
sj
 
I 20 Motorvejskryds
Tavlen opsættes normalt ved siden af kørebanen. Tavlen angiver symbol for motorvejskryds og motorvejskrydsets navn. Forneden på tavlen angives afstanden fra tavlen til motorvejskrydset.

J. Vognbane- og orienteringstavler på motorvej

§ 37. Vognbane- og orienteringstavler på motorvej har farve som angivet i § 35, stk. 1.

Stk. 2. Følgende tavler anvendes til vejvisning og forvarsling for denne ved motorvejsforgreninger, samt når særlige forhold gør det påkrævet til vejvisning ved frakørsler:

   
sj
 
J 11 Anviste vognbaner
Tavlen ophænges over kørebanen ved frakørsler og forgreninger. Tavlen angiver, at vognbanen, der befinder sig under tavlen, er beregnet for kørende mod det mål, der er angivet på tavlen.
Under rutenummer og fjernmål kan angives supplerende vejvisning. Tavlen kan være forsynet med pile, der peger ned på den eller de vognbaner, anvisningen gælder for. Forvarsling for anviste vognbaner kan ske ved, at tavlen ophænges med en afstandsangivelse. Afstandsangivelsen, der anbringes forneden på tavlen, angiver, at valg af vognbane til det anførte mål skal være foretaget indenfor denne afstand. Som forvarsling ophænges tavlen over kørebanen før frakørsler og forgreninger.
 
   
sj
 
J 12 Forvarsling af vognbaneforløb
Tavlen opsættes ved siden af kørebanen før frakørsel eller motorvejsforgrening.
Pile på tavlen angiver vognbaneforløb og færdselsretning. Ved pilespidserne kan angives rutenummer og/eller vejvisningsmål.
Forneden på tavlen angives afstand fra tavlen til frakørsel eller forgrening. Tavlen kan være grøn.
 
   
sj
 
J 13 Diagramorienteringstavle for motorveje
Tavlen opsættes ved siden af kørebanen eller ophænges over denne før motorvejsforgreninger.
På tavlen angives rutenummer og vejvisningsmål for hver af forgreningens retninger.
Forneden på tavlen angives afstand fra tavlen til forgreningen.

K. Bekræftelses- og afstandstavler samt turistoplysningstavler på motorvej

§ 38. Bekræftelses- og afstandstavler på motorvej har farve som angivet i § 35, stk. 1. Turistoplysningstavler har farve som angivet i § 35 stk. 3.

Stk. 2. Bekræftelses- og afstandstavler anvendes til at orientere trafikanterne om mål og afstande på motorvejen.

Stk. 3. Turistoplysningstavler anvendes til at oplyse trafikanerne på motorvejen om en nærliggende udpeget seværdighed eller attraktion.

   
sj
 
K 11 Bekræftelsestavle
Tavlen opsættes ved siden af kørebanen efter tilkørsel til motorvejen og tjener som bekræftelse af motorvejens rutenummer og fjernmål samt afstand til disse.
 
Endvidere angives på en deltavle nummer og navn på første frakørsel til det øvrige vejnet og afstand til denne. Hvis næste frakørsel er et motorvejskryds, angives i stedet symbol og navn for motorvejskrydset.
 
   
sj
 
K 12 Afstandstavle
Tavlen opsættes ved siden af kørebanen, hvor der skønnes at være særligt behov for at informere trafikanterne om afstande til lokaliteter.
Øverst på tavlen angives rutenummer for den motorvej, tavlen er opstillet ved, og derunder angives lokaliteter, der nås ved kørsel ad motorvejen, og afstanden til disse.
 

   
bj
 
K 30 Turistoplysningstavle
Tavlen opsættes ved siden af kørebanen, hvor trafikanterne fra den efterfølgende frakørsel kan nå frem til en nærliggende udpeget seværdighed eller attraktion.
Øverst på tavlen vises en illustration, der kendetegner den udpegede seværdighed eller attraktion, og derunder angives seværdighed eller attraktionens navn.
På undertavle til tavle om Unesco verdensarvsmonumenter vises logo og teksten ”UNESCO”.

L. Ruteangivelser

§ 39. Rutenumre med punkteret ramme anvendes på veje, som fører mod den pågældende rute.

Stk. 2. I forbindelse med rutenummeret kan især for ruter på motorveje anføres rutens hovedretning nord, syd, øst og vest forkortet til n, s, ø og v.

Stk. 3. Rutenumre og ruteidentifikation for veje anføres dels på særlige tavler langs vejene, dels på de i andre paragraffer beskrevne vejvisningstavler, enten alene eller i forbindelse med stednavne.

§ 40. Der anvendes følgende rutenumre:

   
sj
 
L 41 Rutenummer for Europavej
Tavlen har grøn bund og hvidt nummer.
 
   
sj
 
L 42 Rutenummer for primære ruter
Tavlen har gul bund og sort nummer.
 

   
sj
 
L 43 Rutenummer for sekundære ruter
Tavlen har hvid bund og sort nummer.
 
   
sj
 
L 44 Rutenummer for ringruter
Tavlen har en sort ring foran et sort nummer.
Tavlen har gul bund, hvis det er en primær ringrute, og hvid bund, hvis det er en sekundær ringrute.
 

   
sj
 
L 45 Rutenummer for cykelruter
Numre på nationale cykelruter er hvide på rød baggrund. Nationale cykelruter har numrene 1-15.
Numre på regionale og lokale cykelruter er hvide på blå baggrund.
Regionale cykelruter har numrene 16-99 og lokale cykelruter har numrene 100-999.
 

   
bj
 
L 46 Ruteidentifikation for supercykelsti
 

   
sj
 
L 47 Ruteidentifikation for Eurovelocykelrute
Symbolet anvendes uden rutenavn
 

   
sj
 
L 50 Ruteidentifikation for turistruten, Margueritruten
Tavlen har brun bund og hvid/gult blomstersymbol.

M. Servicetavler

§ 41. Servicetavler til almindelig servicevejvisning er rektangulære med blå rand og hvidt midterfelt med sort symbol. Tavle M 21 har dog rødt symbol. Tavlerne M 52,2, M 53 og M 54 har hvide symboler på brun baggrund. Flere symboler kan anføres på samme tavle. Servicetavler til særlig servicevejvisning er rektangulære med sort rand og hvidt midterfelt med sort symbol.

Stk. 2. Tavler, der opsættes i nogen afstand fra anlægget, forsynes med afstandsangivelse under midterfeltet eller på undertavle.

Stk. 3. Tavler, der på motorvej opsættes i nogen afstand fra anlægget, forsynes med afstandsangivelse til højre for eller under det hvide midterfelt.

Stk. 4. Tavler, der forvarsler servicemål beliggende på en sidevej, forsynes med undertavle U 6. Afstand til sidevejen kan anføres ved pilen.

§ 42. Der anvendes følgende servicetavler:

   
sj
 
M 9 Containerhavn
 
   
sj
 
M 10 Færge for cyklende og gående
 

   
sj
 
M 11 Færge
Tavlen angiver overfartssted med færge, der medtager motorkøretøjer.
 

   
sj
 
M 12 Lufthavn
Tavlen angiver lufthavn eller flyveplads, der må beflyves af taxifly.
 

   
bj
 
M 13 Jernbanestation
Tavlen angiver jernbanestation.
 

   
bj
 
M 13,1 S-tog
Tavlen angiver station, hvorfra der afgår S-tog.
 

   
bj
 
M 13,2 Metro
Tavlen angiver station, hvorfra der afgår metro.
 

   
sj
 
M 14 Busterminal
Tavlen angiver terminal, hvorfra der udgår busser i fast rutetrafik.
 
   
sj
 
M 15 Transportcenter
Tavlen angiver center med plads til omlæsning af gods med tilhørende servicefaciliteter.
 

   
bj
 
M 16 Parker og rejs
Tavlen angiver parkeringsplads ved jernbanestation, busterminal, letbaneholdeplads eller færge. På tavlen kan også bruges symbol, der viser bus, letbanekøretøj eller færge.
 

   
sj
 
M 17 Posthus
 
   
sj
 
M 21 Førstehjælp
Tavlen angiver, at der kan ydes førstehjælp ved ulykker.
 

   
sj
 
M 22 Telefon
 
   
sj
 
M 23 Værksted
 

   
sj
 
M 24 Tankanlæg
Symbol for lademulighed for elkøretøj alene eller en kombination af symbolerne for tankanlæg og lademulighed for elkøretøj kan anvendes.
 
   
sj
 
M 30 Primitiv teltplads for stitrafikanter
 

   
sj
 
M 31 Campingplads
Tavlen angiver campingplads for telte og campingvogne. Symbol for campingvogn kan anvendes, hvor campingplads alene er for campingvogn.
 
   
sj
 
M 32 Campingplads for autocampere
 
   
sj
 
M 33 Campinghytter
 

   
sj
 
M 34 Rasteplads
Tavlen angiver parkeringsplads med borde og bænke for kortvarigt ophold.
 
   
sj
 
M 35 Badested
Indendørs badested markeres med tagsymbol over badesymbolet.
 

   
sj
 
M 36 Golfbane
 

   
sj
 
M 37 Fiskesø (Put and Take)
 

   
bj
 
M 38 Udsigtstårn ved større naturområder
 

   
sj
 
M 41 Vandrerhjem
 

   
sj
 
M 42 Hotel
»Motel« eller »Kro« kan angives med tekst.
 
   
sj
 
M 43 Restaurant
 

   
sj
 
M 45 Cafeteria
 
   
sj
 
M 46 WC
 
Tavlen angiver toilet eller tørkloset.
Hvis toilettet er indrettet for handicappede, forsynes tavlen med invalidesymbol.
 

   
sj
 
M 47 Tømning af kemisk toilet
 
På tavlen kan også bruges symbol, der viser bus.
 
   
sj
 
M 51 Kirke
Tavlen angiver kirke, synagoge eller lignende.
 

   
sj'
 
M 52,1 Lokal seværdighed
 
   
sj
 
M 52,2 National seværdighed
 

   
sj
 
M 53 UNESCO verdensarvsmonument
 
   
sj
 
M 54 Nationalpark
 

   
sj
 
M 57 Industriområde
I forbindelse med symbolet kan eventuelt angives navnet på industriområdet.
 
   
sj
 
M 61 Information
Tavlen angiver turistbureau, turistinformationstavle eller anden information. Informationens art kan angives med tekst. Er informationen indendørs, angives dette med tagsymbol over i'et.
 

   
sj
 
M 100,1 Dagligvareforretning
Tavlen angiver særlig servicevejvisning til dagligvareforretning.
 
   
sj
 
M 100,2 Værelse til leje
Tavlen angiver særlig servicevejvisning til værelse til leje.

Kapitel 4

Kant- og baggrundsafmærkning m.m.

§ 43. Der anvendes følgende typer kant- og baggrundsafmærkning m.m.:

1) N: Kantafmærkning.

2) O: Baggrundsafmærkning.

3) P: Færdselsfyr.

Stk. 2. Kantafmærkning fremhæver kørebanekantens forløb og faste genstande.

Stk. 3. Baggrundsafmærkning angiver bratte ændringer i kørebanens forløb.

Stk. 4. Færdselsfyr fremhæver heller, rabatter og lignende.

N. Kantafmærkning

§ 44. Der anvendes følgende baggrundsafmærkning:

   
sj
 
N 41 Kantpæle
Pælene har gul refleks i højre og hvid refleks i venstre vejside. Afstanden mellem pælene er normalt 100 m. I vejsving og andre steder, hvor der er behov for kraftig markering, er afstanden dog mindre. Motorkøretøjer og store knallerter skal passere pælene på den side, toppen hælder ned imod. På den side af kantpælen, som vender mod kørebanen, kan være angivet retning til nærmeste nødtelefon.
 
   
sj
 
N 42 Kantafmærkningsplader
Pladerne angiver, at motorkøretøjer og store knallerter skal passere pladerne på den side, striberne hælder ned imod. Det gælder dog ikke for kørsel til stoppested, i busbane, parkeringsbane eller lignende.
 

   
sj
 
N 43 Spidsmarkering
Pladen angiver rabatspids. Motorkøretøjer og store knallerter kan passere pladen på begge sider.
 
   
sj
 
N 44,1 Markeringscylinder
Cylinderen kan være rød eller orange.
 

   
sj
 
N 44,2 Markeringskegle
Keglen kan være rød eller orange.
 
   
bj
 
N 44,3 Vognbanedeler
 

   
sj
 
N 46 Markeringslygter
Lygter med fast eller blinkende hvidt lys.
 
Vedrørende N 44,1, N44,2 og N 46: Afmærkningen anvendes ved vejarbejde og lignende til afgrænsning af arbejdsområdet.
 
Vedrørende N 44,3 Afmærkningen anvendes ved vejarbejde og lignende som afgrænsning mellem vognbaner med modsatrettet færdsel.

§ 45. Faste genstande nær vejkanten, fx steler, vejtræer og master, kan afmærkes med refleks i samme farver som kantpæles refleks. Steler og lignende på kørebanen skal afmærkes med reflekterende materiale. I særlige tilfælde kan anvendes kantafmærkningsplader. Barduner, tynde master og lignende kan afmærkes med skiftevis røde og hvide felter.

§ 46. Indkørsel til gård eller lignende kan af ejeren markeres med rød refleks. Refleksarealet må ikke være større end 30 cm2, og refleksen må ikke anbringes nærmere end 1,5 m fra kanten af den vigtigere vejs kørebane. Opsætning af refleks på den vigtigere vejs areal skal godkendes af vejmyndigheden.

O. Baggrundsafmærkning

§ 47. Der anvendes følgende baggrundsafmærkning:

   
sj
 
 
O 41,1,1
 
   
bj
 
O 41-42 Retningspile
Pilene anvendes over for vejudmundinger, i ydersiden af vejsving og på andre steder, hvor trafikanterne skal foretage en væsentlig retningsændring.
 

     
   
sj
 
O 43-45 Spærrebomme
Bommene anvendes, hvor vej eller sti ophører, eller hvor bredden eller højden brat formindskes, fx fordi en del af kørebanen er afspærret. Bomme med skrå striber skal passeres af motorkøretøjer og store knallerter på den side, striberne hælder ned imod.
 
Vedrørende O 41, O 43 og O 45
Disse bomme kan være bevægelige vertikalt eller horisontalt.

P. Færdselsfyr

§ 48. Der anvendes:

   
sj
 
P 11 Hellefyr
Hellefyr er gule søjler. De angiver, at kørende skal holde til højre for hellefyret, medmindre kørsel venstre om er tilladt ved anden afmærkning, eller hellefyret er beliggende på kørebane med ensrettet færdsel, jf. færdselslovens § 15, stk. 4.

Kapitel 5

Afmærkning på kørebanen m.m.

§ 49. Der anvendes følgende typer afmærkning på kørebanen m.m.:

1) Q: Længdeafmærkning.

2) R: Pilafmærkning.

3) S: Tværafmærkning.

4) T: Afmærkning for standsning og parkering.

5) V: Tekst og symboler på kørebanen m.m.

Stk. 2. Længdeafmærkning er afmærkning på langs af vejen. Afmærkningen angiver vejens opdeling i baner.

Stk. 3. Pilafmærkning angiver, hvor trafikanterne skal placere sig på vejen for at komme i den viste retning.

Stk. 4. Tværafmærkning er afmærkning på tværs af kørselsretningen. Afmærkningen angiver pligt til at holde tilbage for krydsende færdsel.

§ 50. Afmærkning på kørebane, cykelsti m.m. er hvid. Gul afmærkning anvendes dog til at angive midlertidig regulering, fx vejarbejde eller vejforlægning, og skal efterkommes forud for hvid afmærkning. Gul afmærkning anvendes endvidere til T 61 Standsningsforbud, til T 62 Parkeringsforbud, og til T 63 Markering af ophør af standsning og parkering, jf. § 56. Blå afmærkning kan anvendes ved S 21 Cykelfelt.

Stk. 2. Hvid og gul afmærkning kan suppleres med eller erstattes af færdselssøm eller lignende. Disse kan forsynes med lys eller refleks i samme farve som afmærkningen.

Q. Længdeafmærkning

§ 51. Der anvendes følgende længdeafmærkning på kørebanen:

   
sj
 
Q 41 Vognbanelinje
Smal punkteret linje med kort streg og langt mellemrum. Den angiver adskillelse mellem vognbaner. Overskridelse af vognbanelinje kan ske, hvis manøvren kan udføres uden fare eller unødig ulempe for andre. I vejkryds kan vognbanelinjer endvidere anvendes til at lede den svingende færdsel.
 
   
sj
 
Q 42 Varslingslinje
Smal punkteret linje med lang streg og kort mellemrum. Den angiver adskillelse mellem vognbaner. Overskridelse af varslingslinje kan ske, hvis manøvren kan udføres uden fare eller unødig ulempe for andre. Ved manøvren skal udvises særlig agtpågivenhed. Varslingslinje benyttes som forvarsling for spærrelinje og i øvrigt navnlig som midterlinje på smalle veje med dårlige oversigtsforhold. I vejkryds kan varslingslinje endvidere anvendes til at lede færdslen. Varslingslinje kan i særlige tilfælde anvendes til at lede færdslen ved forskydning af vognbaner.

   
sj
 
Q 44 Spærrelinje
Smal ubrudt linje. Den angiver adskillelse mellem vognbaner og må ikke overskrides eller krydses af kørende, heller ikke ved vending, svingning i vejkryds, indkørsel til ejendom eller lignende. Hvor særlige forhold, fx vejarbejde eller standset eller parkeret køretøj, gør det nødvendigt, kan linjen dog overskrides under udvisning af særlig agtpågivenhed.
 
Vedrørende Q 41-44: Linjerne kan anvendes som enkeltlinjer eller ved siden af hinanden som dobbeltlinjer.
Hvid spærrelinje, der adskiller modsatte færdselsretninger, anvendes kun som en del af en dobbeltlinje.
Ved dobbeltlinjer skal de kørende rette sig efter den nærmeste linje. Trafikanter, der kører i en vognbane for modsat rettet færdsel, kan dog altid køre tilbage til højre vejside.
 

   
sj
 
Q 45 Spærreflade
Skraveret eller helt hvidt areal på kørebanen, på hvilket der ikke må køres, standses eller parkeres. Såfremt spærrefladen er begrænset af en punkteret linje, kan trafikanter under svingning dog køre over spærrefladen fra denne side. Skraveret spærreflade skal passeres af motorkøretøjer og store knallerter på den side, hvor skraveringen peger fremad. En skraveret spærreflade er normalt begrænset af en smal linje; men en bred linje kan undtagelsesvis anvendes.
 
   
sj
 
Q 46 Ubrudt kantlinje
Linjen begrænser den del af kørebanen, der skal benyttes af motorkøretøjer og store knallerter. Den kan endvidere anvendes til at adskille almindelige vognbaner fra særlige vognbaner. Der må ikke parkeres på afmærkningen.
Ubrudt kantlinje, der begrænser kørebanen mod midterheller eller midterareal, må kun overskrides af køretøjer, hvor særlige forhold, fx vejarbejde eller standset køretøj, gør det nødvendigt, og da kun under udvisning af særlig agtpågivenhed og med lav fart.
Andre ubrudte kantlinjer må kun overskrides af motorkøretøjer og store knallerter i forbindelse med standsning eller parkering eller ved kørsel ind på eller ud fra vejen. Køretøjer, der føres med lav hastighed, kan dog, hvor det er nødvendigt for at lette overhaling, jf. færdselslovens § 22, stk. 2, overskride kantlinjen på en kortere strækning mens overhalingen varer. Kantlinjen kan også overskrides ved passage højre om en venstresvingende, såfremt banen til højre for kantlinjen ikke er en særlig bane.
Endvidere kan motorkøretøjer, der lovligt benytter en busbane, jf. § 57, V 42 Bussymbol, overskride en kantlinje, der afgrænser de almindelige vognbaner fra busbanen, når det er nødvendigt for at passere et standset køretøj.
Særtransport og modulvogntog kan ved svingning eller kørsel i sløjferampe overskride kantlinje, såfremt banen afgrænset af kantlinjen ikke er en svingbane, busbane eller cykelbane.
 

   
sj
 
Q 47 Punkteret kantlinje
Punkteret linje med lige lang streg og mellemrum. Den anvendes i stedet for Q 46 til at angive, at det er tilladt at krydse linjen, såfremt det ikke strider mod andre bestemmelser. Overskridelse af punkteret kantlinje kan ske, hvis manøvren kan udføres uden fare eller unødig ulempe for andre, jf. i færdselslovens § 18, stk. 2.
 
Vedrørende Q 46-47: Linjen er bred, hvor den del af kørebanen, der ligger uden for linjen, er tilstrækkelig bred til færdsel af fodgængere, cyklister og lignende.
Bred linje anvendes desuden på motorveje og til afgrænsning af parkeringsbaner og særlige baner afmærket med symbol for bestemte færdselsarter eller for bestemte trafikretninger ved vejkryds. Bortset fra i parkeringsbaner er standsning eller parkering i sådanne baner forbudt.

§ 52. Til opdeling af sti i baner for forskellige færdselsarter eller færdselsretninger anvendes smal ubrudt linje, punkteret linje eller spærreflade. Ubrudt linje angiver, at linjen under normale forhold ikke må overskrides. Ubrudt kantlinje kan desuden anvendes til at begrænse stiers kant mod rabat. Stier med cykeltrafik i begge retninger, som forløber langs vej, afmærkes med punkteret midterlinje. Denne afmærkes også ved disse stiers forløb gennem kryds og suppleres da med V 21 Cykelsymbol.

R. Pilafmærkning

§ 53. Der anvendes følgende pilafmærkning på kørebanen:

   
sj
 
R 11 Vognbanepile
Rette eller bøjede pile i en vognbane foran eller i vejkryds. Pile foran kryds angiver, at kørende, der befinder sig i den pågældende vognbane ved indkørsel i krydset, skal køre i den viste retning. I kryds kan pile anvendes til at angive, hvorledes køretøjer mest hensigtsmæssigt kan placeres under svingning.
På parkeringspladser kan vognbanepile anvendes til at vise, i hvilken retning trafikken skal køre.
 
   
sj
 
R 13 Dobbelte vognbanepile
Pilene gælder for to på hinanden følgende kryds.
 

   
sj
 
R 14 Vognbanepile med svingningsforbud
Pilene gælder for et kryds, der ligger efter en sidevej, hvortil svingning er forbudt.
 
   
sj
 
R 15 Pile for vognbaneskift
Skrå pile, der er placeret i mellemrummene af punkteret linje. De angiver, at kørende snarest skal skifte til den vognbane, pilen peger mod. Hvis vognbanelinjen bibeholdes, skal den kørende, der skifter vognbane, sikre sig, at dette kan ske uden fare eller unødig ulempe for andre, jf. færdselslovens § 18, stk. 2. Hvis vognbanelinjen ikke videreføres, skal de kørende vise gensidig hensyntagen, jf. færdselslovens § 18, stk. 4.
 
Vedrørende R 11-15: Pile kan anvendes i forbindelse med symbol eller tekst, der angiver en færdselsart, jf. § 57. Pilene gælder i så fald kun for denne. Pile på kørebanen gælder ikke for cyklister og førere af lille knallert, medmindre dette er tilkendegivet ved cykelsymbol, jf. § 57, V 21 Cykelsymbol.

§ 54. Pile på cykelsti og lignende har tilsvarende betydning som angivet i § 53.

S. Tværafmærkning

§ 55. Der anvendes følgende tværafmærkning:

   
sj
 
S 11 Vigelinje
Linje bestående af en række trekanter på tværs af kørselsretningen. Den angiver, at kørende fra den side, trekanternes spids vender mod, har ubetinget vigepligt.
 
   
sj
 
S 13 Stoplinje
Bred ubrudt linje på tværs af kørselsretningen. Den angiver, hvor kørende skal stoppe ved tavle B 13 Stop, ved rødt eller gult trafiksignal eller rødt blinksignal.
 

   
sj
 
S 16 Afslutning af svingbane
Bred punkteret linje på tværs af kørselsretningen i svingbanen. Den angiver, hvor kørende skal stoppe, hvis dette er nødvendigt for at efterkomme færdselslovens bestemmelser for svingende trafik.
 
   
sj
 
S 17 Fodgængerfelt
Felt på tværs af vejen bestående af brede striber, som er parallelle med vejens retning. Det angiver den del af vejen, som er bestemt for gående ved passage over kørebane eller cykelsti.
 

   
sj
 
S 18 Rumlestriber
Smalle, støjfremkaldende striber på tværs af kørselsretningen. Striberne angiver, at der skal udvises særlig agtpågivenhed.
 
   
sj
 
S 21 Cykelfelt
Felt i kryds, der angiver, at cyklister og førere af lille knallert skal benytte den pågældende del af vejen. Feltet afmærkes med bred punkteret linje med lige lang streg og mellemrum eller med blå farve. V 21 Cykelsymbol skal altid afmærkes i feltet.
 

   
sj
 
S 22 Cykelboks
Felt foran højresvingsbane i kryds, der angiver, at cyklister og førere af lille knallert kan benytte den pågældende del af vejen. V 21 cykelsymbol skal altid afmærkes i feltet.
 
   
sj
 
S 32 Bump
Kvadratiske felter på tværs af vejen. De angiver, at der er et bump.

T. Afmærkning for standsning og parkering

§ 56. Der anvendes følgende afmærkning for standsning og parkering:

   
sj
 
T 33 Parkeringsbås
Parkeringsbåse afmærkes med smalle ubrudte linjer eller markeres med væsentligt afvigende belægning. Mod kørebanen kan dog anvendes bred linje.
Parkering i afmærkede parkeringsbåse skal ske inden for båsen. I et område, der specielt er udlagt til parkering, og hvor færdsel primært foregår med henblik på parkering (parkeringsplads), og hvor der er afmærket parkeringsbåse, må parkering ikke finde sted uden for en bås. Hvor parkeringsbåse er afmærket på eller ved kørebane uden for parkeringsplads, må parkering finde sted uden for en bås, hvis dette ikke strider mod andre bestemmelser.
Standsning og parkering med køretøjer, der har mere end to hjul, skal ske i båsens længderetning. Såfremt en køretøjstype, fx bus, taxi, lastbil eller motorcykel, angives med tekst eller symbol, må standsning og parkering kun foretages af denne køretøjstype.
Er parkeringsbåsen forsynet med V 23 Invalidesymbol, angiver dette, at den kun må benyttes til standsning og parkering af køretøjer, der er forsynet med en i medfør af færdselslovens § 88 a udstedt tilladelse.
 

   
sj
 
T 61 Standsningsforbud
Ubrudt gul linje på kantsten eller ved kørebanekant. Linjen understreger eller forlænger et standsningsforbud i henhold til færdselslovens § 29. Linjen kan markere standsningsforbud i henhold til færdselslovens § 29, stk. 2, ved busstoppested.
 
   
sj
 
T 62 Parkeringsforbud
Punkteret gul linje på kantsten eller ved kørebanekant. Linjen understreger eller forlænger et parkeringsforbud i henhold til færdselslovens § 29.
 

   
sj
 
T 63 Markering af ophør af standsning og parkering
Gul trekant på kantsten eller ved kørebanekant. Symbolet angiver afslutningen af standsnings- og parkeringsforbud ved kryds som anført i færdselslovens § 29 stk. 1 nr. 2.
 

V. Tekst og symboler på kørebanen m.m.

§ 57. Udover hvad der følger af bestemmelser i de forudgående paragraffer, anvendes følgende afmærkning med tekst eller symbol på kørebanen m.m.:

   
sj
 
V 11 Trekantsymbol
Symbolet angiver, at trafikanterne i et følgende vejkryds er pålagt ubetinget vigepligt ved den i § 14 nævnte tavle B 11 Ubetinget vigepligt. Hvor symbolet anvendes i nogen afstand fra krydset, anføres afstanden før symbolet.
 
   
sj
 
V 12 STOP
Teksten angiver, at trafikanterne i et følgende vejkryds eller en følgende jernbaneoverkørsel er pålagt ubetinget vigepligt og fuldt stop ved den i § 14 nævnte tavle B 13 Stop. Hvor V 12 angives i nogen afstand fra krydset, anføres afstanden før symbolet.
 

   
sj
 
V 15 Rutesymbol
Vejens rutenummer kan anføres på kørebanen.
 
   
sj
 
V 21 Cykelsymbol
Symbolet angiver, at cyklister og førere af lille knallert skal benytte den pågældende del af vejen. Cykelsymbol i en bane, der er afgrænset med den i § 51 nævnte Q 46 Ubrudt kantlinje, eller som er en del af en sti eller et fortov, angiver bane, som skal benyttes af cyklister og førere af lille knallert og kun må benyttes af disse, dog under hensyntagen til færdselslovens § 14, stk. 3. Fodgængeres adgang til at benytte cykelsti afgøres dog efter reglerne i færdselslovens § 10.
 

   
sj
 
V 23 Invalidesymbol
 
   
sj
 
V 33 Parkeringssymbol
Symbolet angiver, at arealet kun må benyttes til parkering.
 

   
sj
 
V 42 Bussymbol
Teksten »BUS« i en bane, der er afgrænset af den i § 51 nævnte Q 46 Ubrudt kantlinje eller Q 44 Dobbelt spærrelinje, angiver, at banen kun må benyttes af busser i almindelig rutekørsel, jf. dog nedenfor vedrørende V 44 Taxisymbol.
Busser i rutekørsel er specificeret i Lov om trafikselskaber. Såfremt en given buskørsel eksempelvis handikapkørsel er omfattet af definitionen i lov om trafikselskaber kan busbanerne således benyttes af køretøjet.
Symbolet angiver, at bussen kan vælge at benytte banen. Cyklister og førere af lille knallert skal dog benytte busbane, der ligger til højre i færdselsretningen, jf. færdselslovens § 49, stk. 2, og § 51, stk. 2.
Bussymbolet kombineret med en pil kan forekomme i en svingbane. Dette angiver, at bussen må køre i den viste retning.
 

   
bj
 
V 43 Symbol for letbanekøretøj
Symbolet i en bane, der er afgrænset af den i § 51 nævnte Q 46 Ubrudt kantlinje angiver, at banen kun må benyttes af letbanekøretøjer. Symbolet kan anvendes sammen med V 42 Bussymbol og angiver, at busser i rutekørsel må benytte banen.
 

   
sj
 
V 44 Taxisymbol
Teksten »TAXI« i en bane, der er afgrænset af den i § 51 nævnte Q 46 Ubrudt kantlinje eller Q 44 Dobbelt spærrelinje, angiver, at banen kun må benyttes af taxi. Symbolet kan anvendes sammen med V 42 Bussymbol og angiver, at taxi kan vælge at benytte banen.
 
Vedrørende V 21, V 42 og V 44: Der kan anvendes tekst eller symbol for andre færdselsarter i en bane, der er afgrænset med den i § 51 nævnte Q 46 Ubrudt kantlinje eller Q 44 Dobbelt spærrelinje. Det angiver, at banen kun må benyttes af de pågældende færdselsarter. Tekst og symbol kan anvendes i forbindelse med pilafmærkning, jf. §§ 53 og 54.
 
   
sj
 
V 50 Færdselstavlesymbol
Færdselstavlesymbol på kørebanen supplerer den tilsvarende færdselstavle.
 

   
sj
 
V 60 Sikkerhedssymbol
Symbolet anvendes til at vise den anbefalede sikkerhedsafstand. Den anbefalede minimale sikkerhedsafstand er til stede, når der er to symboler til køretøjet foran.
 
   
sj
 
V 61 Symbol for frakørselsnummer
Symbolet angiver den anbefalede vognbane til den viste frakørsel.
 

Kapitel 6

Signalanlæg

§ 58. Der anvendes signalanlæg for følgende typer af vejsignaler:

1) X. Trafiksignaler.

2) Y. Vognbanesignaler.

3) Z. Blinksignaler.

Stk. 2. Trafiksignaler anvendes til at regulere trafikken ind i vejkryds og over fodgængerfelter og til at regulere trafikken ad vejstrækninger med vekselvis ensrettet trafik.

Stk. 3. Vognbanesignaler angiver, om en vognbane er åben for færdsel i den pågældende retning.

Stk. 4. Blinksignaler angiver stop eller særlig fare.

§ 59. Bestemmelserne i §§ 7-9 vedrørende færdselstavler finder tilsvarende anvendelse for signalanlæg.

Stk. 2. Lyssignaler kan dog være placeret til højre eller til venstre for en cykelsti.

X. Trafiksignaler

§ 60. Trafiksignaler opdeles i lyssignaler og lydsignaler.

Lyssignaler

§ 61. Lyssignaler kan vise rødt, rødt og gult, grønt eller gult lys, jf. dog X 19 Bus- og letbanesignal.

Stk. 2. Rødt lys betyder stop. Kørende skal standse før stoplinje eller, hvis ingen stoplinje findes, i betryggende afstand før krydset eller vejstrækningen. Fodgængere må ikke træde ud på kørebane eller cykelsti. Trafikanter, der er kommet ind på det regulerede område, skal så vidt muligt forlade det, for fodgængeres vedkommende ved at fortsætte til nærmeste fortov, helle eller rabat.

Stk. 3. Rødt og gult lys samtidig betyder stop. Rødt og gult lys samtidig har samme betydning som rødt lys, men angiver tillige, at signalet snart vil skifte til grønt. Ved kryds i umiddelbar nærhed af jernbaneoverkørsel kan signalet dog skifte tilbage til rødt lys alene, når tog nærmer sig.

Stk. 4. Grønt lys betyder kør. Fodgængere må betræde kørebane og cykelsti. Det er dog en forudsætning, at trafikanterne ikke herved overtræder andre bestemmelser.

Stk. 5. Gult lys betyder stop. Det angiver, at signalet snart vil skifte til rødt, men har i øvrigt samme betydning som rødt. Kørende skal dog ikke standse, hvis de, når signalet skifter fra grønt til gult, er nået så langt frem, at standsning vil medføre fare.

§ 62. Der anvendes følgende lyssignaler:

   
sj
 
X11 Hovedsignal
Signalet har cirkelformede åbninger for rødt, gult og grønt lys. Signalfølgen er rødt, rødt og gult, grønt, gult, rødt, jf. dog § 61, stk. 3.
Hovedsignaler gælder for al trafik, der ikke særligt reguleres ved signalerne X 12-19.
 

   
sj
 
X 12 Pilsignal
Signalet kan have lysåbninger for rød, gul og grøn pil. Det anvendes i almindelighed i forbindelse med X 11 Hovedsignal, således at lysåbninger for samme farve normalt anbringes ved siden af hinanden. Pilsignalet gælder for trafikanter, der vil køre i den retning, pilen viser. Venstresvingende cyklister og førere af lille knallert, der i henhold til færdselslovens § 49, stk. 3, skal fortsætte gennem krydset til dets modsatte side, skal dog rette sig efter de signaler, der gælder for kørsel ligeud.
 

   
sj
 
X13 Minusgrøntsignal
Signalet har cirkelformede åbninger for rødt og gult lys. Signalet anvendes som hjælpesignal ved venstresving med motorkøretøjer, hvor der kan forekomme modkørende trafik med eftergrønt, eller hvor det er hensigtsmæssigt i forbindelse med ubetydelig trafik fra private indkørsler direkte i krydsområdet. Signalfølgen er slukket gul, rød. Signalet skifter til gult og rødt i takt med eller senere end signalerne for den modkørende trafik.
 

   
sj
 
X16 Cyklistsignal
Signalet er udformet som X 11 Hovedsignal eller X 12 Pilsignal, men er mindre end disse. Over den røde lysåbning er anbragt en lille tavle svarende til E 21,1 Anbefalet rute for cyklister. Cyklistsignalet skal respekteres af cyklister. Signalet gælder også for førere af lille knallert, hvis de anvender samme færdselsareal som cyklister.
 

   
sj
 
X 18 Fodgængersignal
Signalet har rød lysåbning, der viser en stående person, og grøn lysåbning, der viser en gående. Signalet kan være suppleret med cifre, der angiver tid til signalskift. Signalet kan være suppleret med fodgængertryk med kvitteringslys. Kvitteringslyset angiver, at fodgængersignalerne ved det pågældende fodgængerfelt vil skifte til grønt uden yderligere påvirkning af trykknappen.
Hvor der er flere fodgængersignaler i færdselsretningen, gælder det nærmeste.
 
   
sj
 
X 19 Bus- og letbanesignal
Signalet har hvidt lys i alle tre lysåbninger. Lys i øverste, øverste og midterste, midterste og nederste åbning har samme betydning som henholdsvis rødt, rødt og gult, gult og grønt lys, jf. § 61. Den hvide bjælke i nederste åbning kan vise skråt opad til højre eller skråt opad til venstre. Lys i nederste åbning har da samme betydning som grønt pilsignal henholdsvis til højre eller til venstre, jf. X 12 Pilsignal. Bus- og letbanesignal gælder for busser i rutekørsel og for letbanekøretøjer.
Øverste lysåbning kan udelades, når signalerne opsættes sammen med X 11 Hovedsignal. Signalet kan være suppleret med cifre, der angiver tid til skift til grønt for rutebusser og for letbanekøretøjer.
 

Lydsignaler

§ 63. Lydsignaler til vejledning for fodgængere kan kun anvendes i kombination med X 18 Fodgængersignal.

Stk. 2. Lydsignalet udsender to typer af lydimpulser. En hurtig lydimpuls, der betyder »gå«, og en langsom lydimpuls, der betyder »vent«. Lydimpulserne kan udsendes med variabel lydstyrke afhængig af omgivelserne.

Stk. 3. Lydsignalet er suppleret med pillignende relieffer på vandret flade. Disse pile angiver retningen på det tilhørende fodgængerfelt. På retningspilene er i spidsen anbragt én knop, hvis fodgængerkrydsningen foregår fra fortov til fortov. Hvis fodgængerkrydsningen foregår fra fortov til helle, er der anbragt to knopper i pilespidsen. På sådanne heller skal der også være anbragt lydgivere og retningspile.

Stk. 4. På en lodret flade umiddelbart under retningspilene kan placeres en trykknap for blinde til anmeldelse for grønt lys/gå-lydsignal.

Y. Vognbanesignaler

§ 64. Der anvendes:

   
sj
 
Y 17 Vognbanesignal
Signalet kan vise rødt kryds, gul diagonal pil og grøn nedadrettet pil. Det ophænges over den vognbane, signalet gælder for.
Rødt kryds angiver, at kørsel i vognbanen er forbudt i den pågældende færdselsretning. En gul blinkende diagonal pil angiver, at trafikanter i vognbanen snarest skal køre over i den vognbane, pilen peger mod. Grøn pil angiver, at vognbanen er åben for kørsel, hvis dette ikke strider mod anden regulering. Såfremt signalet skifter til rødt kryds, skal trafikanter i vognbanen snarest køre over i en vognbane, der er åben for kørsel. Findes ingen sådan, skal trafikanterne standse.

Z. Blinksignaler

§ 65. Der anvendes følgende blinksignaler:

   
sj
 
Z 72,1 Rødt blinksignal
Signalet kan vise et eller to blinkende røde lys. Det opsættes ved oplukkelige broer, på bomme ved jernbaneoverskørsler og andre steder, hvor der anvendes bevægelige bomme. Det opsættes endvidere ved udkørsler for udrykningskøretøjer og på steder, hvor trafikanter skal stoppe. Det opsættes også på steder, hvor flyvemaskiner krydser vejen i lav højde.
Rødt blinksignal angiver, at trafikanterne skal standse før stoplinje eller, hvis ingen stoplinje findes, i betryggende afstand foran signalet. Kørende skal dog ikke standse, hvis de, når signalet tændes, er nået så langt frem, at standsningen vil medføre fare.
 
   
sj
 
Z 72,2 Rødt blinksignal ved jernbaneoverkørsler
Signalet viser et blinkende rødt lys og opsættes ved jernbaneoverkørsler. Rødt blinksignal angiver, at trafikanterne skal standse før stoplinje eller, hvis ingen stoplinje findes, i betryggende afstand foran signalet. Kørende skal dog ikke standse, hvis de, når signalet tændes, er nået så langt frem, at standsningen vil medføre fare.
Foran jernbaneoverkørsel i eller umiddelbart efter vejkryds kan der vises grøn pil under rødt blinksignal. Det angiver, at signalet må passeres af trafikanter, der i krydset svinger i pilens retning.
Rødt blinksignal kan suppleres med klokkesignal. Det har samme betydning og starter samtidig med blinksignalet, men kan ophøre før dette.
 

   
sj
 
Z 93 Gult blinksignal
Signalet kan vise et eller flere blinkende gule lys. Det angiver, at trafikanterne skal udvise særlig forsigtighed, og opsættes ved arbejdende skolepatruljer, ved vejarbejde, fodgængerfelter og på andre steder, hvor sådan advarsel er påkrævet, jf. dog Z 95.
 
   
sj
 
Z 95 Blåt blinksignal
Signalet kan vise blåt blinklys eller være udført med roterende blå lyskegle. Det angiver, at trafikanterne skal udvise særlig forsigtighed på grund af ulykke eller brand.
 

Æ. Letbanesignaler

Tavler og signaler som kun henvender sig til føreren af letbanekøretøj

§ 66. Der anvendes følgende tavler og signaler:

   
sj
 
Æ 1 Forvarsling af hastighedsbegrænsning
 
   
sj
 
Æ 2 Strækning med hastighedsbegrænsning begynder
 
   
sj
 
Æ 3 Ophør af hastighedsbegrænsning
 

   
sj
 
Æ 4 Strækning med højere hastighedsbegrænsning end tidligere hastighedsbegrænsning begynder
 
   
sj
 
Æ 5 Obligatorisk stop ved kørsel på sigt
 
   
sj
 
Æ 6 Ubetinget stop
 

   
sj
 
Æ 7 Afgiv lydsignal
 
   
sj
 
Æ 8 Frisporsmærke
 

   
sj
 
Æ 9 Stop tavle
Tavlen angiver, hvor fronten af et tog skal standse ved et holdested.
 
   
sj
 
Æ 10 Signalkontakt
Tavlen angiver, hvor letbaneføreren skal betjene en signalkontakt.
 

   
sj
 
Æ 11 Sporskiftekontakt
Tavlen angiver, hvor letbaneføreren skal betjene sporskiftestyring.
 
   
sj
 
Æ 12 Udkobl kørestrøm
 
   
sj
 
Æ 13 Genindkobl kørestrøm
 

   
sj
 
Æ 14 Sænk pantografen
 
   
sj
 
Æ 15 Rejs pantografen
 
   
sj
 
Æ 16 Kørestrøms isolator
 

   
sj
 
Æ 17 Stop for køretøjer med rejst pantograf
 
   
sj
 
Æ 18 Kørsel på strækning med signaler begynder
Tavlen angiver skift fra kørsel på strækning med kørsel på sigt til kørsel med signaler.
 
   
sj
 
Æ 19 Kørsel på strækning med signaler ophører
Tavlen angiver skift fra kørsel på strækning med signaler til kørsel på sigt.
 

   
sj
 
Æ 20 Markering af det punkt hvorfra et signal gælder
 
   
sj
 
Æ 21 Signal kan passeres, når visse betingelser er opfyldt
Tavlen markerer, at det signal, som tavlen er placeret ved, kan passeres, når nogle nærmere betingelser angivet i driftsinstruksen er opfyldt.
 
   
sj
 
Æ 22 Strækning, hvor der ikke må foretages passage af modkørende letbanekøretøjer, begynder
 

   
sj
 
Æ 23 Strækning, hvor der ikke må foretages passage af modkørende letbanekøretøjer, ophører
 
   
sj
 
Æ 24 Sporskiftet må ikke skæres op
 

   
sj
Æ 30,1
   
sj
Æ 30,2
   
sj
Æ 30,3
Æ 30 Signal for viderekørsel med max 15 km/h
Signalet har hvidt lys. Det angiver, at der kan køres i den retning vinklen peger med en hastighed af max. 15 km/h.
     

   
sj
Æ 31,1
   
sj
Æ 31,2
   
sj
Æ 31,3
Æ 31 Signal for viderekørsel med normalt tilladte hastighed
Signalet har hvidt lys. Det angiver, at der kan køres i den retning vinklen peger med den normalt tilladte hastighed.
     

   
sj
 
Æ 32 Luk dørene
Tavlen har et hvidt lysende T.
 
   
sj
 
Æ 33 Tog må afgå
Tavlen har en hvid lysende ring
 
   
sj
 
Æ 34 Forvarsling af hastighedsbegrænsning
Tavlen har et hvidt lysende ciffer.
 

   
sj
 
Æ 35 Strækning med hastighedsbegrænsning begynder
Tavlen har et hvidt lysende ciffer.

Kapitel 7

Ikrafttræden

§ 67. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2016.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 802 af 4. juli 2012 om vejafmærkning ophæves.

Stk. 3. Hvor advarselstavlen A 22 Børn suppleret med undertavle med teksten »Skolepatruljen arbejder« tidligere har været anvendt, kan tavlekombinationen fortsat anvendes indtil den 1. januar 2022 til angivelse af, at skolepatruljen arbejder.

Stk. 4. Indtil den 1. august 2022 kan E 31,1 bruges med det udseende, der fremgår af bekendtgørelse nr. 784 af 6. juli 2006 om vejafmærkning.

Stk. 5. Indtil den 1. august 2022 kan E 91 bruges med gult blink.

Stk. 6. Indtil den 1. august 2022 kan H 47 bruges med den tekst, der fremgår af bekendtgørelse nr. 784 af 6. juli 2006.

Stk. 7. Indtil den 31. december 2029 kan E 34, M13 og M 16 bruges med det udseende, der fremgår af bekendtgørelse nr. 802 af 4. juli 2012.

Vejdirektoratet, den 21. september 2016

Jens Holmboe

/ Sune Impgaard Schou


Bilag 1

Indholdsfortegnelse

   
Kapitel 1. Generelt
§ 1-3
     
Kapitel 2. Færdselstavler
§§ 4-23
 
U. Undertavler
§ 9
 
A. Advarselstavler
§§ 10-12
 
B. Vigepligtstavler
§§ 13-14
 
C. Forbudstavler
§§ 15-17
 
D. Påbudstavler
§§ 18-20
 
E. Oplysningstavler og områdetavler
§§ 21-23
     
Kapitel 3. Vejvisningstavler
§§ 24-42
 
F. Vejvisere på almindelige veje og stier
§§ 29-30
 
G. Orienteringstavler på det almindelige vejnet
§§ 31-32
 
H. Afstands- og stedtavler på almindelige veje og stier
§§ 33-34
 
I. Vejvisning og stedsangivelse på motorvej
§§ 35-36
 
J. Vognbane- og orienteringstavler på motorvej
§ 37
 
K. Bekræftelses- og afstandstavler på motorvej
§ 38
 
L. Ruteangivelser
§§ 39-40
 
M. Servicetavler
§§ 41-42
     
Kapitel 4. Kant- og baggrundsafmærkning m.m.
§§ 43-48
 
N. Kantafmærkning
§§ 44-46
 
O. Baggrundsafmærkning
§ 47
 
P. Færdselsfyr
§ 48
     
Kapitel 5. Afmærkning på kørebanen m.m.
§§ 49-57
 
Q. Længdeafmærkning
§§ 51-52
 
R. Pilafmærkning
§§ 53-54
 
S. Tværafmærkning
§ 55
 
T. Afmærkning for standsning og parkering
§ 56
 
V. Tekst og symboler på kørebanen m.m.
§ 57
     
Kapitel 6. Signalanlæg
§§ 58-65
 
X. Trafiksignaler
§ 60
 
Lyssignaler
§§ 61-62
 
Lydsignaler
§ 63
 
Y. Vognbanesignaler
§ 64
 
Z. Blinksignaler
§ 65
 
Æ. Letbanesignaler
§ 66
     
Kapitel 7. Ikrafttræden
§ 67