Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Vejledning om behandling af klager over Arbejdsskadestyrelsens afgørelser

 

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1. Indledning

Kapitel 2. Hvilke klager skal genvurderes

Kapitel 3. Genvurdering og retsvirkningerne heraf

Kapitel 1

Indledning

Arbejdsskadestyrelsen afgørelser kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse inden for en frist på 4 uger, regnet fra tidspunktet for modtagelsen af afgørelsen (fristen er 6 uger eller 3 måneder for personer, der henholdsvis opholder sig på Færøerne eller resten af Europa uden for Danmark, eller uden for Europa).

Med virkning for alle afgørelser efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade og lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. truffet den 1. juli 2001 eller senere er reglerne for behandling af klager ændret, idet Arbejdsskadestyrelsen herefter har pligt til at genvurdere de afgørelser, som borgeren, forsikringsselskabet, arbejdsgiveren m.m. klager over. Denne genvurdering kan resultere i, at Arbejdsskadestyrelsen giver klageren helt eller delvist medhold og træffer afgørelse herom. Hvis Arbejdsskadestyrelsen derimod fastholder den oprindelige afgørelse, sendes sagen til Den Sociale Ankestyrelse.

Formålet med genvurderingspligten er, at afgørelser, der indeholder faktuelle eller retlige fejl, hurtigt bliver rettet til gavn for sagens parter. Det er ikke hensigten, at Arbejdsskadestyrelsen skal have mulighed for at ændre skønnet i den indklagede afgørelse.

Kapitel 2

Hvilke afgørelser skal genvurderes

Genvurderingspligten omfatter alene rettidige klager over faktuelle eller retlige fejl ved afgørelsen.

Genvurderingspligten omfatter således ikke klager indgivet efter klagefristens udløb, klager over skønnet i en afgørelse eller klager, der i realiteten er anmodninger om genoptagelse efter de almindelige genoptagelsesregler i lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller efter almindelige forvaltningsretlige principper.

Derfor skal Arbejdsskadestyrelsen ved modtagelse af en klage i første omgang vurdere, om klagefristen er overholdt.

Klagefristen regnes fra det tidspunkt, hvor meddelelsen om afgørelsen er nået frem til adressaten. Hvis meddelelsen er sendt med posten til en adressat i Danmark, kan meddelelsen i almindelighed anses for at være kommet frem dagen efter afsendelsen. Kan adressaten godtgøre, at meddelelsen først er kommet frem på et senere tidspunkt, må dette tidspunkt lægges til grund.

Klagefristen udløber på 4-ugers-dagen (6-ugers-/3-måneders-dagen) for modtagelsen. Det betyder, at en rettidig klage skal være kommet frem til Arbejdsskadestyrelsen senest denne dag. Udløber klagefristen på en lørdag, en helligdag eller en dag med usædvanlig tidlig lukketid, forlænges klagefristen til førstkommende hverdag ved kontortids ophør.

Hvis klagefristen ikke er overholdt, sendes klagen sammen med sagens akter til Den Sociale Ankestyrelse med angivelse af, at klagefristen ikke er overholdt.

Er klagefristen overholdt, skal Arbejdsskadestyrelsen vurdere, om der klages over faktuelle eller retlige fejl ved afgørelsen, eller om der klages over skønnet i afgørelsen.

Vedrører klagen alene skønnet i en afgørelse, sendes afgørelsen og sagens akter til Den Sociale Ankestyrelse med angivelse af, at klagen vedrører skønnet i afgørelsen og derfor ikke er omfattet af genvurderingspligten.

Hvis klagen omhandler faktuelle eller retlige fejl ved afgørelsen, skal Arbejdsskadestyrelsen genvurdere sagen.

Er der ikke tale om en klage over afgørelsen, men derimod om en anmodning om genoptagelse efter de almindelige genoptagelsesregler i lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller efter almindelige forvaltningsretlige principper, skal sagen genoptages.

Eksempler på faktuelle og retlige fejl

Som eksempel på faktuelle og retlige fejl ved en afgørelse kan nævnes den situation, at Arbejdsskadestyrelsen fejlagtigt afviser et ulykkestilfælde overgået en borger under arbejdet med den begrundelse, at vedkommende var selvstændig erhvervsdrivende, hvilket ikke var tilfældet, idet borgeren var ansat i sit eget anpartsselskab og dermed omfattet af loven.

Et andet eksempel på faktuelle og retlige fejl er, at Arbejdsskadestyrelsen ved beregningen af årsløn ikke har medregnet pensionsindbetalinger fra arbejdsgiver, enten fordi styrelsen har overset oplysninger herom i sagens akter, eller fordi styrelsen ved afgørelsen har anvendt reglen om årslønsberegning i lov om sikring mod følger af arbejdsskade forkert.

Et tredje eksempel på faktuelle og retlige fejl er, at en borger anmelder en skade uden at meddele, at vedkommende var værnepligtig på tidspunktet for skadens indtræden. Arbejdsskadestyrelsen behandler sagen efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade og træffer afgørelse om, at skaden ikke er omfattet af skadebegreberne i lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Var sagen blevet behandlet efter lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl., ville skaden måske være omfattet af det mere lempelige skadebegreb i denne lov.

Eksempel på skøn i en afgørelse

Som eksempel på et skøn i en afgørelse kan nævnes den situation, at Arbejdsskadestyrelsen ved afgørelsen af méngrad skønsmæssigt vurderer, at halvdelen af de nuværende gener i venstre knæ overvejende sandsynligt skyldes forudbestående gener i knæet og dermed andre forhold end arbejdsskaden. Klager over dette skøn kan som udgangspunkt ikke gives helt eller delvist medhold af Arbejdsskadestyrelsen. Klages der derimod over, at de forudbestående knægener var i højre knæ og ikke i venstre knæ som anført i Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, er der ikke tale om en klage over skønnet, men derimod om en klage begrundet i faktuelle fejl, der skal genvurderes i Arbejdsskadestyrelsen.

Eksempel på anmodning om genoptagelse

Arbejdsskadestyrelsen træffer ofte afgørelse om varigt mén på 5 procent eller derover og samtidig afgørelse om erhvervsevnetab på mindre end 15 procent. Afgørelsen om erhvervsevnetab er typisk begrundet i, at arbejdet er genoptaget i fuldt omfang.

Hvis borgeren i tilknytning til denne afgørelse anmoder om genoptagelse med den begrundelse, at vedkommende efterfølgende er blevet sygemeldt eller afskediget og derfor har et indtægtstab, er der ikke tale om en klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, idet afgørelsens indhold var korrekt på afgørelsestidspunktet. De nye oplysninger om borgerens erhvervsmæssige situation kan derimod begrunde genoptagelse af spørgsmålet om erhvervsevnetab efter de almindelige regler herom i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Kapitel 3

Genvurdering og retsvirkningerne heraf

Tidsfrister

Arbejdsskadestyrelsen skal inden 4 uger efter modtagelsen af en rettidig klage over faktuelle eller retlige fejl tage stilling til, om klageren kan gives medhold, eller om den indklagede afgørelse fastholdes.

Fristen på 4 uger kan i særlige tilfælde fraviges. Det kan være tilfældet, hvis Arbejdsskadestyrelsen eksempelvis må indhente yderligere oplysninger, vurderinger eller lignende. Hvis fristen fraviges, skal sagens parter have besked herom. Samtidig skal Arbejdsskadestyrelsen oplyse, hvornår en ny afgørelse kan forventes.

Hvis en klage efter en konkret vurdering må anses for at være hastende, skal Arbejdsskadestyrelsen straks genvurdere sagen og sende ny afgørelse herom til sagens parter. Hvis Arbejdsskadestyrelsen vurderer, at afgørelsen ikke skal ændres, sendes sagen i disse tilfælde straks til Den Sociale Ankestyrelse.

Som eksempel på en hastende klage kan nævnes den situation, at der klages over en afgørelse, der stopper en hidtil udbetalt månedlig ydelse.

Afslag

Hvis Arbejdsskadestyrelsen fastholder den indklagede afgørelse, sendes sagens akter til Den Sociale Ankestyrelse ledsaget af en begrundelse for, hvorfor den oprindelige afgørelse fastholdes.

I mange tilfælde vil det være tilstrækkeligt at henvise til begrundelsen og redegørelsen for faktum i den indklagede afgørelse. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis klagen ikke er begrundet, eller hvis klagen alene henviser til oplysninger, der forelå ved den første afgørelse.

I andre tilfælde vil det være nødvendigt med en uddybende begrundelse. Et eksempel herpå er den situation, at klagen indeholder nye oplysninger, der efter klagerens opfattelse viser, at den oprindelige afgørelse er behæftet med faktuelle eller retlige fejl. Fastholder Arbejdsskadestyrelsen den oprindelige afgørelse i denne situation, skal oversendelsen til Den Sociale Ankestyrelse ledsages af en begrundelse for, hvorfor afgørelsen fastholdes.

Helt eller delvist medhold

Hvis klageren kan gives helt eller delvist medhold, træffer Arbejdsskadestyrelsen afgørelse herom under iagttagelse af forvaltningslovens regler, herunder reglerne om partshøring, begrundelsespligt og klagevejledning.

Den nye afgørelse træder i stedet for den oprindelige afgørelse. Det betyder, at den nye afgørelse har virkning fra tidspunktet for den oprindelige afgørelse.

Forvaltningslovens partshøringsregler medfører, at sagens parter skal have mulighed for at kommentere indholdet af en klage og eventuelle nye oplysninger i sagen, inden Arbejdsskadestyrelsen træffer ny afgørelse, der giver klageren helt eller delvist medhold.

Eventuelle klager over den nye afgørelse behandles efter de almindelige klageregler, herunder reglerne om tidsfrister for indsendelse af klage. Det betyder, at der fra modtagelsen af en genvurderingsafgørelse løber en ny klagefrist for klageren samt for sagens øvrige klageberettigede parter.

Hvis Arbejdsskadestyrelsen giver klageren delvist medhold, og klageren ikke kan acceptere den nye afgørelse, skal sagen sendes til Den Sociale Ankestyrelse. I denne situation har Arbejdsskadestyrelsen ikke mulighed for at vurdere sagen på ny.

Arbejdsskadestyrelsen, den 21. juni 2001

Carl Georg Röser

/Anders Østergaard