Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2017-80-0025

DR får ikke kritik for at nævne identiteten på EU-Parlamentarikers assistent

DR bragte udsendelsen ”DF og de skjulte bilag”, der omhandlede Dansk Folkepartis administration af de såkaldte ”blyantspenge”, som Europa-Parlamentet udbetaler til parlamentarikerne i Bruxelles. I udsendelsen blev det omtalt, at EU-Parlamentarikeren havde anvendt blyantspenge til at aflønne sin assistent, ligesom assistenten i en mail var kommet med forslag til, hvorledes hun kunne modtage penge, uden at det blev registreret som løn.

Assistenten til EU-parlamentarikeren blev i udsendelsen nævnt ved navn og billede, ligesom assistentens taxivirksomhed blev nævnt ved navn. Assistenten klagede til Pressenævnet bl.a. over, at udsendelsen udgjorde en krænkelse af hendes privatliv.

Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at DR ikke havde krænket assistentens privatliv ved at omtale hendes identitet samt offentliggøre navnet på hendes taxivirksomhed. Nævnet lagde vægt på assistentens rolle ved i ovennævnte mail at have foreslået det, hun gjorde. Pressenævnet udtalte derfor ikke kritik af DR.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over udsendelsen ”DF og de skjulte bilag” bragt på DR 2 den 15. juni 2017, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. Sagen er behandlet sammen med sag nr. 2017-80-0024: [Person A] mod DR.

[Klager] har klaget over, at DR krænkede hendes privatliv ved hendes medvirken i udsendelsen og over, at DR bragte udokumenterede anklager om svindel med EU-midler mod hende i relation til hendes ansættelse som assistent for parlamentarikeren [Politiker 1].

1 Sagsfremstilling

DR 2 bragte den 15. juni 2017 udsendelsen ”DF og de skjulte bilag”, produceret af Nordisk Film. Udsendelsen omhandlede Dansk Folkepartis administration af de såkaldte ”blyantspenge”, som Europa-Parlamentet udbetaler til parlamentarikerne i Bruxelles.

Af mail af 24. maj 2017 fra Nordisk Film til [Klager] fremgik følgende:

”Kære [Klager],

Jeg skal orientere dig om, at jeg netop har sendt nedenstående mail til [Politiker 1]. Hvis du ønsker at kommentere nedenstående, skal jeg bede dig om at kontakte os indenfor 48 timer, dvs. inden fredag den 26/5 kl. 13. Ved et skriftligt svar, vil vi gengive dit svar i forkortet form.

Mange hilsner

[Medarbejderen]

Kære [Politiker 1],

Vi skriver til dig igen, fordi vi i forbindelse med researchen til en kommende dokumentar er stødt på nye dokumenter omkring din ansættelse af [Klager].

Jeg skal derfor infomere dig om, at vi i programmet fortæller om den løn, som din assistent [Klager] fik udbetalt i juli og august 2014. Vi beskriver både praktikantlønnen, forslaget om at anvende kørselspenge, og – som tidligere nævnt – overførslen til [Virksomhedsnavn].

Vi oplyser bl.a. i dokumentaren, at du flere gange – senest i dit Facebook opslag i april – har skrevet, at [Klager] begyndte at arbejde for dig 1. juli 2014.

Samtidig viser vi en mail af 7. juli 2014, hvor [Klager] skriver til [Politiker 2], at hun i hele juli arbejder i Danmark med at afvikle sit taxafirma.

I en mail af 5. september 2014 fra din assistent, [Klager], til [Politiker 2] (med dig som CC), skriver [Klager], at [Person B] har ”bøjet nogle regler” og har skaffet hende praktikantløn for juli og august.

Din assistent, [Klager], skriver også, at du evt. hen af vejen kan toppe denne praktikantløn med din kørselsgodtgørelse. "På den måde er der reelle bilag for udgiften, uden at det registreres som løn", skriver din assistent.

I den forbindelse forklarer tidligere formand for DF-gruppen i parlamentet, [Politiker 2], der blev orienteret af jer, at han undrede sig over ordningen med praktikantløn og kørselspenge. Han siger, at han spurgte jer, om det var inden for reglerne. Ifølge [Politiker 2] svarede du og din assistent, at det var godkendt af parlamentet.

Du har tidligere afvist at deltage i programmet. Hvis du alligevel ønsker at kommentere på ovenstående, skal vi bede dig om at kontakte os indenfor 48 timer, dvs. inden fredag den 26/5 kl 13. Ved et skriftligt svar, vil vi gengive dit svar i forkortet form.

Mange hilsner,

[Medarbejder]”

DR2 bragte udsendelsen den 15. juni 2017. Af udsendelsens intro fremgik blandt andet:

”[…]

[Tidskode 0.20]

Speak: Det handler om politikere fra Dansk Folkeparti og om deres brug af penge fra EU.

[…]

Speak: Og det handler om de løfter Dansk Folkeparti har givet offentligheden om åbenhed og gennemsigtighed.

[…]”

Herefter blev udsendelsens titel ”DF OG DE SKJULTE BILAG” vist. Udsendelsen fortsatte med en beskrivelse af Dansk Folkepartis omtalte Meld- og Feld-sag i efteråret 2016, som blandt andet resulterede i, at partiets daværende medlem og EU-parlamentsmedlem [Politiker 2] udtrådte som medlem af partiet, og at partiet tilbagebetalte omkring 2,5 millioner kroner til Europa-Parlamentet efter en erkendelse af, at en del af pengene var brugt i strid med EU's regler. Det blev i den forbindelse oplyst, at det var partikollegaen [Politiker 1], der fik skandalen til at rulle, da hun bad om en redegørelse for, hvad EU-pengene blev brugt til, og at hun i den forbindelse forlod Dansk Folkeparti. Udsendelsen fortsatte herefter således:

[Tidskode 2.30]

”Speak: Men har Kristian Thuesen Dahl nu også fået ryddet helt op i egne rækker. I 2014 blev fire EU-parlamentarikere valgt ind for Dansk Folkeparti. [Der vises et billede fra hjemmesiden http://www.transparens.eu:80/ med teksten ”Mere Danmark mindre EU det er muligt” og billeder af [Politiker 2], [Politiker 1], [Politiker 3] og [Politiker 4] fra Dansk Folkeparti. Partiets logo var vist i nederste højre hjørne, Pressenævnet] To af dem har allerede haft problemer med at overholde EU-reglerne. [Politiker 2] fældet på Meld- og Feld-sagen og undersøges nu af EU's antisvindelkontor OLAF. [Politiker 3] impliceret i samme sag som kasserer i Meld. […] og så er der [Politiker 1] […] og [Politiker 4] kendt som de to, der var med til at fælde [Politiker 2]. Nu er DR2 kommet i besiddelse af en lang række dokumenter og interne mails fra centralt placerede kilder. Dokumenter, som handler om [Politiker 1]s og [Politiker 4]s omgang med EU-midler.

[…]

Speak: Og netop skatteborgernes penge er noget af det første de fire nyvalgte parlamentarikere bliver præsenteret for i Bruxelles i form af de såkaldte ”blyantspenge”. Hver parlamentariker får et beløb med 32.200 kroner om måneden. Det er ligegodt 386.000 kroner om året skattefrit oven i deres løn. Pengene kaldes for blyantspenge, fordi de skal bruges som et kontortilskud. Altså til løbende kontorgifter, der skal være direkte forbundet til deres arbejde som EU-parlamentarikere.

[…]

[Tidskode 6,20]

Speak: […] Der er ingen kontrol med parlamentarikeres brug af dem, dog skal pengene betales tilbage, hvis de ikke bliver brugt. Det skal vise sig, at Dansk Folkepartis [Politiker 1], ganske kort tid efter hun er blevet valgt, bruger blyantspengene i strid med reglerne. Som nyvalgt i EU-Parlamentet skal [Politiker 1] bruge en personlig assistent til at hjælpe sig med arbejdet. Valget falder på en bekendt gennem mange år hjemme fra [Bynavn]. Ejeren af taxiselskabet [Virksomhedsnavn], [Klager]. [Der vises et billede af [Klager] og [Politiker 1] gå på en gade, Pressenævnet] På grund af administrativt arbejde i EU kan [Klager]s officielle ansættelse først træde i kraft fra september [2014], hvor parlamentet åbner og umiddelbart kan hun først få løn fra dette tidspunkt, men…

En kvindelig stemme (oplæser en fremhævet sætning fra en mail, mens den vises på skærmen): ”[Politiker 1] ansætter mig fra 1/8,”

Speak: [Klager] skriver derfor til daværende gruppeformand i parlamentet [Politiker 2], som har ansvaret fra ansættelsen.

En kvindelig stemme (oplæser en fremhævet sætning fra en mail, mens den vises på skærmen): ”jeg står nu med et endda meget stort økonomisk problem. ”

Speak: [Politiker 2] svarer, at han ikke har indflydelse på ansættelsestidspunktet. [På skærmen vises hovedet af en mail sendt den 25. august 2014 fra [Politiker 2] til [Klager] med teksten ”Re: [Klager]” anført i emnefeltet, Pressenævnet] I stedet henviser han til blyantspengene, som også kaldes konto for generelle udgifter.

En mandlig stemme (oplæser en fremhævet sætning fra mailen, der vises på skærmen): ”[Politiker 1] kan evt. dække nogle af dine udgifter via sin konto for ”generelle udgifter”, men det er hendes afgørelse”

Speak: Hvilke udgifter [Politiker 2] her referer til står uklart. [Politiker 1] får nu ok fra Parlamentet til at aflønne sin nye assistent med praktikantløn i juli og august. Imidlertid mangler der stadig penge til [Klager]s fulde løn. [Klager] skriver derfor igen til [Politiker 2].

En kvindelig stemme (oplæser teksten på et papir dateret 5. september 2014): ”Restbeløbet op til de 4201,41 euro kan [Politiker 1] give mig hen af vejen i form af f.eks. sin kørselsgodtgørelse. På den måde er der reelle bilag for udgiften, uden at det registreres som løn. ”

Speak: Det er altså tilsyneladende planen, at assistenten skal lønnes med skattefrie kørselspenge, så det ikke bliver registreret som løn.

[…]

Speak: Vi har spurgt Bent Greve, der er professor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, hvad han mener om, at [Klager]s løn skal dækkes af kørepenge.

Bent Greve, professor fra Roskilde Universitet: Jamen umiddelbart ser det ud som om, man forsøger at konvertere nogen kørselsudgifter til løn og så stadig kalde det en form for kørselsudgifter, man får dækning for, og det kan man ikke. Hvis man udbetaler løn, så skal de indkomstbeskattes i Danmark. Så kan man ikke bare sige, at det er noget andet, som man har fået penge for.

[…]

Speak: Vi ved ikke, om [Politiker 1] faktisk ender med at bruge sine skattefrie kørselspenge til at udbetale løn. [En optagelse af [Klager] og [Politiker 1], der går på gaden, vises på skærmen, Pressenævnet] Men vi ved, at [Politiker 1] ender med at overføre 30.000 kroner fra sine blyantspenge ikke direkte som løn til [Klager] men til [Virksomhedsnavn]. Altså, [Klager]s taxifirma og det er i strid med reglerne ifølge universitetslektor Wouter Wolfs. [På skærmen illustreres sammenhængen med blyanter, et beløb på 30.000 kr. i en sort boks, en tegning af en kvinde, hvorover navnet ”[Klager]” står og hvorunder der er en tegning af taxi, Pressenævnet]

[…]

Speak: Man må altså ikke betale løn af sine blyantspenge. Heller ikke gennem de ansattes firmaer.

[Tidskode 11.48-13.00]

Det fremgik videre af udsendelsen, at [Politiker 1] den 19. april 2017 på sin Facebook side erkendte, at hun i strid med EU's reglers lønnede sin assistent med blyantspenge. Det fremgik i den forbindelse, at hun i forbindelse med sin ansættelse af sin assistent modtog en mail fra [Politiker 2], hvori det blev beskrevet, hvad blyantspenge kunne bruges til. Yderligere fremgik det, at Dansk Folkeparti som det eneste danske parti havde indført, at deres parlamentarikere hvert år skulle lade en uafhængig registreret revisor gennemgå deres brug af de næsten 400.000 skattefrie kroner, de modtog i blyantspenge. Og revisorernes erklæringer skulle lægges offentligt frem.

Til sidst i udsendelsen fremgik det, at hverken [Politiker 1] eller hendes assistent [Klager] havde ønsket at kommentere sagen.

[Klager] klagede den 22. juni 2017 over udsendelsen til DR. DR afviste hendes klage den 7. juli 2017. Pressenævnet modtog klagen den 29. september 2017.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Privatlivets fred

[Klager] har anført, at hun er ansat som personlig assistent for medlem af Europa-Parlamentet, [Politiker 1]. Den voldsomme eksponering af hendes person, personlige forhold og hendes virksomhed var efter hendes opfattelse unødvendig og krænkende. Både hendes billede og fulde navn blev offentliggjort, ligesom det blev oplyst, at hun bor i [Bynavn]. I udsendelsen oplyses også, at hun ejer et taxafirma, og at firmaets navn er [Virksomhedsnavn]. Hun kunne have været omtalt som ”[Politiker 1]s assistent” og [Virksomhedsnavn] som ”assistentens firma”. Hun har i den forbindelse anført, at det ikke er i overensstemmelse med god presseskik at nævne navnet på offentlig ansatte, før der foreligger en offentlig anklage.

[Klager] har i den anledning anført, at den voldsomme eksponering og det faktum, at hun anklages for at svindle med EU-midler, har haft og kan få personlige og professionelle konsekvenser for hende, herunder for hendes fremtidige økonomiske situation.

Mandag 19. juni 2017 blev hun som direkte konsekvens af programmet sygemeldt på ubestemt tid.

Korrekt information

[Klager] har anført, at DRs udsendelse er injurierende, og at DR i strid med god presseskik har krænket og uretmæssigt mistænkt samt anklaget hende for at medvirke til planlægning og udførelse af svindel med EU-midler.

Hun har i den forbindelse anført, at hun i udsendelsen uretmæssigt er taget til indtægt for forhold, som hun ingen indflydelse har haft på. Som ansat som personlig assistent for medlem af Europa-Parlamentet har hun ingen beslutningskompetence. Hun har ingen råderet haft over blyantspengene og har under hele forløbet, som udsendelsen omhandler, spurgt både sin nærmeste chef, [Politiker 1], og Dansk Folkepartis delegationsformand, [Politiker 2], om, hvordan hun skulle forholde mig.

DR har tolket hendes mails forkert og mod bedre vidende. Mailene blev sendt fra hendes private mailadresse, fordi det var hendes eneste mailkonto på tidspunktet. Først når ens ansættelseskontrakt er endelig godkendt, får man tildelt en Europa-Parlaments mail. Hun kan i den forbindelse ikke se, at det gør en forskel, hvilken mail hun anvendte.

[Klager] har anført, at hun tog aktivt del i at løse sit ansættelsesproblem, men at alle forslag blev sendt til Europa-Parlamentets stab og [Politiker 2]. Hun har aldrig lagt skjul på, at hun modtog løn fra [Politiker 1]s blyantspenge efter råd fra [Politiker 2], og hun har betalt skat af dem.

Det er imidlertid ikke korrekt, at hun skulle have modtaget løn fra [Politiker 1]s kørselspenge, som det fremgår af udsendelsen og af Bent Greves udsagn. Ligesom det ikke er korrekt, at DR ikke var bekendt med, om kørselspenge blev anvendt til lønudbetaling. DR blev under et møde den 22. marts 2017 på [Politiker 1]s kontor, hvor blandt andet [Klager] også deltog, gjort bevidst om, at [Klager] ikke blev aflønnet med kørselspenge. Også på [Politiker 1]s Facebook-side blev det i april gjort klart, at [Klager]s løn kom fra blyantspengene. DRs spørgsmål til Bent Greve: ”er det ikke simpelthen at snyde i skat og maskere en løn, som noget andet end det er? ” er derfor vildledende.

[Klager] har i den anledning anført, at [Politiker 1] kun kunne modtage kørselspenge efter aflevering af reelle bilag til Europa-Parlamentet. Såfremt [Politiker 1] havde valgt at udbetale penge til [Klager] af sine kørepenge, ville pengene have været kommet fra [Politiker 1]s egen lomme og være blevet registreret som en indkomst for [Klager], uanset om pengene var udbetalt til [Klager] personligt eller til hendes virksomhed. Pengene ville dermed være blevet beskattet i Danmark. Dette faktum udelades i udsendelsen, og DR insinuerer åbenlyst, at formålet var at snyde i skat.

Hun har endelig anført, at der i udsendelsen stilles spørgsmål ved hendes personlige integritet og faglige dømmekraft. Hun ønsker sin person renset for de mistanker og anklager, som udsendelsen har rejst i forhold til hende, hendes person og hendes virksomhed.

2.2 DRs synspunkter

God presseskik

Privatlivets fred

DR har anført, at der i udsendelsen blandt andet blev sat fokus på Dansk Folkepartis omgang med de såkaldte ”blyantspenge”, som Europa-Parlamentet udbetaler til parlamentarikerne i Bruxelles. Blyantspenge er midler, der er øremærket til parlamentarikernes kontorudgifter.

DR har yderligere anført, at udsendelsen viser, hvordan en række eksperter er enige om, at [Politiker 1] ikke anvender blyantspengene i overensstemmelse med reglerne. Baggrunden for, at det er væsentlig at bringe historien er, at der er tale om et muligt misbrug af offentlige midler, og at de personer, der har foretaget det eventuelle misbrug, tilhører et parti, som har gjort sig til bannerfører for åbenhed i pengesager, gennemsigtighed og kamp mod frås og misbrug af offentlige midler i EU, og som ved sidste valg til Europa-Parlamentet fik mere end 25 procent af stemmerne. Som en del af Dansk Folkepartis politik har partiet ved flere lejligheder argumenteret for, at reglerne omkring blyantspengene bør laves om, så parlamentarikerne skal offentliggøre deres regnskaber for brug af blyantspenge. [Politiker 1] er i dag løsgænger, men da hun blev valgt ind i Europa-Parlamentet, var hun medlem af Dansk Folkeparti.

Det er DRs opfattelse som ”offentlighedens vagthund”, at det var af væsentlig offentlig inter-esse at se på blandt andet [Politiker 1] og hendes ansattes anvendelse af EU-midler og deres åbenhed omkring brug af blyantspenge. DR skal forsyne borgerne med oplysninger, som de skal have for at forhindre magtmisbrug. Den ”offentlige vagthund” dækker bredt og omfatter blandt andet personlige skandaler, økonomiske forhold, politisk korruption og andre former for forseelser.

DR finder det i overensstemmelse med reglerne om god presseskik, at [Klager]s billede, navn og virksomhed blev offentliggjort i udsendelsen. DR har anført, at Nordisk Film i forbindelse med programmets tilblivelse kom i besiddelse af en række dokumenter, der viste, at [Klager] over for parlamentet har handlet på egen hånd. Dokumenterne viser også, at hun fra egen private mailadresse var i dialog med [Politiker 2] og parlamentets administration op til sin ansættelse, herunder i relation til ansættelsestidspunkt og lønforhold. Dokumenter, som lægges frem i udsendelsen, viser, at [Klager] i sensommeren 2014 selv spillede en aktiv rolle i planlægningen af, hvordan [Politiker 1] kunne aflønne hende, uden at det blev registreret som løn, selv om [Klager] på det tidspunkt var på vej til at blive offentlig ansat og lønnet af skatteborgernes penge.

Årsagen til, at også [Klager]s virksomhed [Virksomhedsnavn] blev nævnt i udsendelsen, er, at [Politiker 1] valgte at betale løn til [Klager] via virksomheden [Virksomhedsnavn]. [Klager] havde altså ikke kun en rolle som ansat i EU, men også som ejer af det firma, som modtog penge fra [Politiker 1].

Korrekt information

DR har bestridt, at det er i strid med god presseskik at gengive eksperternes vurdering af, at [Politiker 1]s lønudbetaling til [Klager] gennem virksomheden [Virksomhedsnavn] var i strid med reglerne.

DR har i den relation anført, at [Politiker 1] selv i et Facebook-opslag den 19. april 2017 erkendte offentligt, at hun i strid med reglerne blandt andet lønnede sin assistent med blyantspenge.

DR har yderligere anført, at der i udsendelsen blev fremlagt mails, der illustrerede, at [Klager] kommunikerede med [Politiker 2] om forholdene omkring sin løn og har henvist til mail af 5. september 2014, hvoraf det blandt andet fremgik:

”Restbeløbet kan [Politiker 1] give mig hen af vejen i form af f.eks. sin kørselsgodtgørelse. På den måde er der reelle bilag for udgiften uden at det registreres som løn”

DR har også anført, at eksperterne tillige fandt, at måden, [Virksomhedsnavn] modtog konsulenthonorar på, var i strid med reglerne.

DR har henvist til, at det ingen steder af udsendelsen fremgik, at [Klager] skulle have haft råderet over blyantspenge eller har haft beslutningskompetence. Udsendelsen fremhævede netop, at det er [Politiker 1], der havde råderetten, og at det var [Politiker 2], der havde ansvaret for ansættelsen af [Klager].

DR har fastholdt, at [Klager] havde indflydelse på forholdene, hvor hendes private firma var involveret, og at hun i den relation havde en anden rolle end som [Politiker 1]s ansatte.

DR har bestridt, at journalisterne under mødet den 22. marts 2017 på [Politiker 1]s kontor blev oplyst om, at [Politiker 1] aflønnede [Klager] med blyantspenge. På mødet blev der udelukkende gennemgået bilag vedrørende 2016, mens bilag for 2014 og 2015 hverken blev fremvist eller eftersendt. [Politiker 1] og [Klager] ønskede ikke at blive optaget, og det kan derfor ikke dokumenteres, hvad der blev sagt på mødet. Efter mødet ønskede [Politiker 1] og hendes kontor ikke at svare på yderligere spørgsmål fra journalisterne.

I forbindelse med tilrettelæggelse af udsendelsen blev der stillet en række spørgsmål til [Politiker 1] om blandt andet blyantspenge, bilag herfor og regnskaber for 2014, 2015 og 2016, der forblev ubesvarede, og [Politiker 1] afviste direkte at medvirke i udsendelsen den 28. marts og igen den 21. april 2017. DR har henvist til korrespondance med [Politiker 1] i perioden fra den 28. februar 2017 til den 24. maj 2017. I mails af 30. marts, 7. og 10. april samt 5. og 24. maj 2017 til [Politiker 1] spurgte journalisterne konkret til konsulenthonorarer til [Klager]s taxifirma. Mail af 24. maj 2017 blev ligeledes sendt til [Klager]. I mailen bad journalisterne om kommentarer til blandt andet ”praktikantlønnen, forslaget om at anvende kørselspenge, og – som tidligere nævnt – overførslen til [Virksomhedsnavn]. Mailene forblev ubesvarede.

I udsendelsen oplyste DR derfor:

”Vi ved ikke, om [Politiker 1] faktisk ender med at bruge sine skattefrie kørselspenge til at udbetale løn”

DR har i den forbindelse bemærket, at kilden Bent Greve udtalte sig på baggrund af de oplysninger, der var til rådighed på tidspunktet for interviewet. DR har afvist, at spørgsmålene til Bent Greve var misvisende og har henvist til, at spørgsmålet om at snyde i skat blev stillet til daværende gruppeformand [Politiker 2] og ikke til Bent Greve.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Jørn Mikkelsen, Ulrik Holmstrup, og John Meinert Jacobsen.

Det bemærkes indledningsvis, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmålet om, hvorvidt forhold er injurierende efter regler i straffeloven, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Pressenævnet bemærker yderligere, at DR ved offentliggørelsen af udsendelsen ”DF og de skjulte bilag”, der er produceret af produktionsselskabet Nordisk Film, er ansvarlig efter medieansvarsloven for udsendelsens indhold og den forudgående journalistiske proces.

God Presseskik

[Klager] har klaget over, at DR har krænket hendes privatliv og har bragt udokumenterede anklager mod hende om svindel med EU-midler i relation til hendes ansættelse som personlig assistent for parlamentarikeren [Politiker 1].

Privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at DR har krænket hendes privatliv ved at nævne hendes fulde navn, bopælsby og virksomhed [Virksomhedsnavn] i sammenhæng med anklager om svindel med EU-midler. Hun har i den forbindelse anført, at det ikke er i overensstemmelse med god presseskik at nævne navnet på offentligt ansatte, før der foreligger en offentlig anklage.

DR har henvist til, at emnet er af offentlig interesse, og at [Klager] nævnes ved navn, fordi hun er assistent for [Politiker 1] samt ejer taxifirmaet [Virksomhedsnavn], som har modtaget betaling fra [Politiker 1]s blyantspenge.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1.

I udsendelsen blev [Politiker 1]s personlige assistent præsenteret som ”ejeren af taxiselskabet [Virksomhedsnavn], [Klager]. ” mens der blev vist optagelser af [Klager] og [Politiker 1].

Pressenævnet finder, at Europa-parlamentarikeres brug af EU-midler (blyantspenge) er et emne af offentlig interesse, ligesom det har offentlig interesse at omtale en eventuel brug af kørselsvederlag som aflønning. Identiteten på en ansat uden beslutningskompetence vil ikke nødvendigvis være af offentlig interesse, men dette afhænger af en konkret vurdering af den ansattes rolle i forbindelse med den omtalte sag.

På baggrund af sagens omstændigheder finder Pressenævnet efter en samlet vurdering, at DR ikke har krænket [Klager]s privatliv ved at omtale hendes identitet samt offentliggøre navnet på hendes taxivirksomhed. Nævnet har lagt vægt på [Klager]s rolle ved i mail af 5. september 2014 at foreslå: ”Restbeløbet op til de 4201,41 euro kan [Politiker 1] give mig hen af vejen i form af f.eks. sin kørselsgodtgørelse. På den måde er der reelle bilag for udgiften, uden at det registreres som løn. ”. Uanset, om det af [Klager] foreslåede blev realiseret, finder nævnet, at indholdet af forslaget er af en sådan karakter, at DR var berettiget til at omtale identiteten på [Klager] og hendes taxivirksomhed.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik af DR.

Korrekt information

[Klager] har klaget over, at DR uretmæssigt anklagede hende for at medvirke til svindel med EU-midler. Hun har anført, at hun som ansat personlig assistent ingen beslutningskompetence har. Hun har aldrig lagt skjul på, at hun modtog løn fra [Politiker 1]s blyantspenge og har betalt skat af dem. Det er ikke korrekt, at hun skulle have modtaget løn fra [Politiker 1]s kørselspenge, hvilket DR blev gjort bekendt med forud for udsendelsen under mødet hos [Politiker 1] den 22. marts 2017. Herudover undlader DR at oplyse, at [Politiker 1] kun kan modtage kørselspenge efter aflevering af reelle bilag til Europa-Parlamentet, samt at [Klager] har indberettet al sin indkomst til skat.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Det følger videre, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A. 1 og A. 3.

Pressenævnet bemærker videre, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at afvise at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Ud fra parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Politiker 1] har erkendt, at hun i strid med EU's regler lønnede sin assistent [Klager] med blyantspenge. Pressenævnet har ikke mulighed for at tage stilling til, hvorvidt [Politiker 1]s overførsler til [Klager]s taxivirksomhed [Virksomhedsnavn] skete i overensstemmelse med reglerne. Da parterne har givet modstridende oplysninger om, hvorvidt overførslerne til [Virksomhedsnavn] blev drøftet på mødet den 22. marts 2017, har Pressenævnet heller ikke mulighed for at tage stilling til, om DRs oplysninger herom i udsendelsen, herunder om DRs spørgsmål til kilden Bente Greve, skete mod bedre vidende.

Af udsendelsen fremgik det blandt andet, at [Politiker 2] havde ansvaret for [Klager]s ansættelse, og at [Politiker 1] fik Parlamentets godkendelse til at aflønne sin nye assistent med praktikantløn i juli og august. Yderligere fremgik følgende:

En kvindelig stemme (oplæser teksten på et papir dateret 5. september 2014): ”Restbeløbet op til de 4201,41 euro kan [Politiker 1] give mig hen af vejen i form af f.eks. sin kørselsgodtgørelse. På den måde er der reelle bilag for udgiften, uden at det registreres som løn. ”

Speak: Det er altså tilsyneladende planen, at assistenten skal lønnes med skattefrie kørselspenge, så det ikke bliver registreret som løn.

[…]

Speak: Vi ved ikke, om [Politiker 1] faktisk ender med at bruge sine skattefrie kørselspenge til at udbetale løn. [En optagelse af [Klager] og [Politiker 1], der går på gaden, vises på skærmen, Pressenævnet] Men vi ved, at [Politiker 1] ender med at overføre 30.000 kroner fra sine blyantspenge ikke direkte som løn til [Klager] men til [Virksomhedsnavn]. Altså, [Klager]s taxifirma og det er i strid med reglerne ifølge universitetslektor Wouter Wolfs. ”

Til sidst i udsendelsen fremgik det, at hverken [Politiker 1] eller hendes assistent [Klager] havde ønsket at kommentere sagen.

Pressenævnet finder, at udsendelsen indeholder oplysninger, som kan være skadelige og krænkende for [Klager]. Oplysningerne skulle derfor forelægges inden offentliggørelsen.

Pressenævnet lægger på baggrund af DRs oplysninger til grund, at journalisterne flere gange i perioden fra den 28. februar til den 24. maj 2017 ved mails til [Klager]s arbejdsgiver [Politiker 1] blandt andet forsøgte at indhente oplysninger om konsulenthonorarer til [Klager]s taxivirksomhed.

Det lægges ligeledes til grund, at både [Politiker 1] og [Klager] deltog i et møde med journalisterne den 22. marts 2017, hvor de havde mulighed for at stille spørgsmål til udsendelsens indhold. Herudover lægges det til grund, at journalisterne ved mail af 24. maj 2017 gav [Klager] mulighed for blandt andet at kommentere oplysningerne om ”praktikantlønnen, forslaget om at anvende kørselspenge, og – som tidligere nævnt – overførslen til [Virksomhedsnavn].

På denne baggrund finder Pressenævnet, at [Klager] forud for udsendelsen var gjort bekendt med, at udsendelsen indeholdt oplysninger om hendes lønforhold og [Politiker 1]s pengeoverførsel til [Klager]s taxivirksomhed, ligesom Pressenævnet finder, at hun fik mulighed for at udtale sig herom.

Pressenævnet finder yderligere, at det fremgik tilstrækkeligt klart af udsendelsen, at [Politiker 2] havde ansvaret for ansættelsen af [Klager], mens [Politiker 1] var ansvarlig for lønudbetaling til [Klager] og anvendelsen af blyantspenge. Endvidere finder nævnet, at DR ikke har overskredet de vide rammer for redigering ved ikke at oplyse, at [Politiker 1] kun kunne modtage kørselspenge efter aflevering af reelle bilag til Europa-Parlamentet, samt at [Klager] efter det oplyste har indberettet al sin indkomst til Skat.

Nævnet udtaler således efter en samlet vurdering ikke kritik af DR.

Afgjort den 17. januar 2018