Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag Indholdsfortegnelse
Den fulde tekst

Vejledning om mål og rammer for kompetenceudvikling på Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser - TAMU

I. Indledning

Dette er en vejledning til bekendtgørelse nr. 1133 af 15. december 2003 om Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser. Bekendtgørelsen har hjemmel i lov nr. 446 af 10. juni 2004.

II. TAMU’s grundlag

1. Udgangspunktet

Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser – TAMU er landsdækkende uddannelse, der giver erhvervsrettede kompetencer. Uddannelserne gennemføres under lov om arbejdsmarkedsuddannelser og ud fra de rammer og vilkår, der er fastlagt af Undervisningsministeriet. Det er i lovgrundlaget forudsat, at det er en særlig tilrettelagt uddannelse, som gennemføres på grundlag af en konsekvenspædagogisk holdning og metode og under arbejdspladslignende vilkår. TAMU henvender sig til de personer fra 18 til 30 år, der har brug for en uddannelse for at kunne opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er tale om personer, som på grund af særlige forhold har behov for en tættere personlig og social opfølgning for at kunne opnå kompetencer, som er brugbare i en jobmæssig sammenhæng.

For TAMU er den erhvervsfaglige del af uddannelsen forankret i arbejdsmarkedsuddannelserne – AMU. TAMU’s uddannelser er bygget op omkring AMU-kurser med udgangspunkt i de fælles kompetencebeskrivelser, som karakteriserer et givent brancheområde. Det er AMU-lignende uddannelser, som skal styrke elevens relation til arbejdsmarkedet. TAMU’s uddannelsesudbud er sammensat, og justeres, i tæt dialog med efteruddannelsesudvalgene og Styrelsen for Arbejde og Rekruttering (STAR). Dette samarbejde skal sikre, at udbudte uddannelser og deres sammensætning afspejler det aktuelle samfundsbehov, så TAMU-eleverne derved har bedre jobmuligheder efter endt uddannelse.

Regelgrundlaget for tilrettelæggelse og gennemførelse af aktiviteter i TAMU fremgår dels af kapitel 7 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og dels af en bekendtgørelse om Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser. De konkrete mål, kompetenceniveauer og indholdet i uddannelserne fastlægges i en uddannelsesplan.

TAMU er organiseret som en institution med 6 afdelinger, der geografisk er fordelt på en sådan måde, at det er et landsdækkende uddannelsestilbud. Der er løbende til- og afgang til uddannelserne, og der kan således finde optagelser sted hver dag året rundt efter henvisning fra f.eks. de sociale myndigheder, Kriminalforsorgen, andre institutioner og skoler mv. TAMU-centrene er organiseret med en kostskoleafdeling, og der er mulighed for at gennemføre en uddannelse på et TAMU-Center, som ligger i en anden region, end hvor eleven aktuelt har bopæl. Den enkelte kan enten optages som døgnelev eller som dagelev alt efter sociale og boligmæssige forhold.

Uddannelserne er trinvist opbygget og individuelt tilrettelagt som et samlet forløb, der kan gennemføres på 30 uger med mulighed for 4 ugers udslusning efter endt uddannelse. Strukturen er tilrettelagt gennem tre integrerede faser:

En individuel indslusning og kompetenceafklaring, der normalt har en varighed på 4 uger.

Et brancheorienteret uddannelsesforløb, der normalt har en varighed af 26 uger, inklusiv en 6 ugers prøveperiode inden for brancheområdet.

En udslusningsaktivitet til arbejde eller videre uddannelse på maksimalt 4 uger efter gennemført forløb.

Den vejledende maksimale arbejdstid er på 37 timer fordelt på ugens 7 dage. Hele fraværsdage tillægges uddannelsestiden. Varigheden kan afkortes af den overordnede ledelse i TAMU på grundlag af en vurdering af den enkeltes forudsætninger, og under hensyn til om de uddannelsesmæssige mål nås på trods af afkortningen. Efter endt uddannelse udsteder TAMU et uddannelsesbevis. Beviset beskriver de opnåede kvalifikationer, som giver en selvstændig erhvervskompetence. Beviset kan efterfølgende bruges til enten at opnå direkte beskæftigelse, et AMU-bevis gennem IKV eller merit til erhvervsuddannelser efter erhvervsuddannelsesloven. En sådan merit fastlægges i en konkret aftale mellem det TAMU-Center, hvor uddannelsen er gennemført og den uddannelsesinstitution, hvor den videre uddannelse efterfølgende skal gennemføres.

Under uddannelsesforløbet opnås elevstøtte for at sikre den enkeltes forsørgelsesgrundlag. For en dagelev svarer den til højeste ugentlige dagpengebeløb, inklusiv en arbejdsbonus på 15 procent af beløbet. En døgnelev opnår en elevstøtte svarende til 80 procent af højeste ugentlige dagpengebeløb, hvoraf 15 procent ligeledes er en arbejdsbonus. For døgnelever trækkes betaling for kost og logi fra elevstøtten svarende til den skattemæssige værdi for fri kost og logi, og for dagelever fratrækkes der et beløb for kost, ligeledes svarende til den skattemæssige værdi af kost.

Arbejdsbonussen på 15 procent opnås ved et fuldt fremmøde på 37 timer pr. uge. Ved fravær på grund af sygdom reduceres elevstøtten yderligere med 20 procent pr. fraværsdag. Ved udeblivelse eller ved for sent fremmøde sker ligeledes træk i elevstøtten svarende til fraværstimerne.

Som grundlag for udbetaling af elevstøtten udarbejdes der hver dag timesedler som dokumenterer den enkeltes tilstedeværelse, herunder fravær i form af sygdom, bortvisning, afspadsering og fridage m.v.

2. Organiseringen

TAMU er som en landsdækkende arbejdsmarkedsuddannelse under overordnet og daglig ledelse af direktøren, der overfor bestyrelsen og Undervisningsministeriet har ansvaret for fastholdelse af målgruppen, den pædagogiske og uddannelsesmæssige tilrettelæggelse og overholdelse af bevillingsrammerne på finansloven. TAMU er omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Den ledelsesmæssige indsats er organiseret gennem et Sekretariat, som har det overordnede ansvar for tilrettelæggelsen af driften på TAMU-centrene, mens afdelingsledelsen på TAMU-centrene har ansvaret for den konkrete gennemførelse af uddannelserne ud fra indhold, mål og rammer, som fastlægges i en dialog med Sekretariatet. Herunder har Sekretariatet ansvaret for 1) koordineringen af elevoptagelserne på TAMU-centrene, 2) fastholdelsen af en høj grad af en fælles forståelse, hvad angår indhold og kvalitet i forbindelse med uddannelsernes gennemførelse, 3) fastholdelse af, at eleverne inden for de samme uddannelser opnår sammenlignelige kompetencer. Endvidere har Sekretariatet ansvaret for at understøtte den pædagogiske udvikling, at forestå den pædagogiske efteruddannelse, personaleopfølgningen, for fremskaffelse af arbejds- og produktionsopgaver, salg af produkter og tilrettelæggelsen af økonomistyringen og de centrale regnskabsaktiviteter.

Opbygningen med lokale afdelinger og central styring skal sikre et dynamisk udviklingsmiljø, og en pædagogisk og ledelsesmæssig tyngde som grundlag for kompetenceudviklingen og den faglige bæredygtighed, der er forudsætningen for udviklingen af elevernes kompetencer.

Gennem den enstrengede institutionsstruktur skabes mulighed for at TAMU opnår en pædagogisk, uddannelsesmæssig og økonomisk bæredygtighed. Samtidig skaber den geografiske spredning af TAMU-centrene mulighed for en lokal forankring i forhold til optagelse af personer, lokalt og regionalt samarbejde med andre institutioner og uddannelsesenheder, samt med de faglige organisationer og virksomheder.

3. Målgruppen

Med udgangspunkt i loven om arbejdsmarkedsuddannelser er TAMU en joborienteret og praktisk tilrettelagt uddannelse, som henvender sig til de unge, der er uden reel tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er personer der har andre problemer end ledighed, og hvis personlige og sociale udvikling stiller krav om en målrettet pædagogisk uddannelsesmæssig indsats for at opnå den kompetence, der er forudsætningen for en fast tilknytning til arbejdsmarkedet:

Det er unge danskere og unge med anden etnisk baggrund, der som følge af sociale og personlige forhold ikke har opnået uddannelse eller er kommet i arbejde.

Det er unge der har ønsker om at gennemføre en joborienteret uddannelse og efterfølgende opnå vedvarende tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det er unge der har vanskeligt ved at indgå i det sociale samspil, som er forudsætningen for at gennemføre en uddannelse og efterfølgende at opnå et job.

Det er unge der kræver en tæt personlig og social opfølgning for at kunne opnå de kompetencer, der stilles krav om på arbejdsmarkedet.

TAMU henvender sig til unge, hvis udvikling er præget af en flydende social tilstand og en svag skolebaggrund, som har vanskeliggjort deres muligheder for at opnå en erhvervsrettet uddannelse eller et job. Tilværelsen har i modsætning hertil for manges vedkommende været præget af lovovertrædelser og forskellige former for misbrug.

Forudsætningen for optagelsen i TAMU er, at de har vilje til at opnå en uddannelse, som kan medvirke til at ændre på udviklingen, og skabe grundlag for at de kan opnå et job eller en videre erhvervsrettet uddannelse.

Det er TAMU, som afgør om en person kan optages, mens det er kommunernes social- og arbejdsmarkedsforvaltninger, andre institutioner under det sociale og uddannelsesmæssige område og Kriminalforsorgen, som har retten til at henvise personer ud fra kravet om, at de tilhører målgruppen. Det kan også være enkeltpersoner, som selv retter henvendelse for at komme i gang med et uddannelsesforløb. Ved en optagelse sørger TAMU for, at de respektive myndigheder får meddelelse herom af hensyn til det videre samarbejde. Eleven fastholder sin tilknytning til den henvisende kommune og kan ikke flytte folkeregisteradresse til TAMU’s kostskoler.

Principielt kan alle danskere og personer med anden etnisk baggrund optages som elever, hvis de opfylder kriteriet om, at de på grund af personlige og sociale tilpasningsproblemer umiddelbart hverken kan opnå arbejde eller en erhvervsrettet uddannelse. Spørgsmålet om, hvorvidt de har forudsætninger for at kunne gennemføre et TAMU-forløb, vil som hovedregel blive afgjort i den kompetenceafklarende del inden for de første fire uger efter optagelsen.

4. Målsætningen

Den grundlæggende målsætning for TAMU er at understøtte den enkelte i at få udviklet de arbejdsmæssige og sociale kompetencer, som er forudsætningen for enten at opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet eller at kunne gennemføre en erhvervsrettet uddannelse. Det er endvidere en målsætning at sikre en tydelig arbejdsmarkedsprofil gennem fastholdelsen af en arbejdspladslignende pædagogisk kultur. Den skal gøre det muligt for den enkelte at opnå arbejdspladslignende kompetencer gennem udførelse af praktisk arbejde og opgaveløsning i form af produktion, hvis grundlag er afsætning af varer eller tjenesteydelser ud fra markedsbetingede forudsætninger.

TAMU’s faglige forankring i AMU skal sikre, at eleverne opnår specifikke arbejdsmarkedsrettede kompetencer. Målsætning er, at eleverne under uddannelsen beskæftiger sig med eller gennemfører indhold fra gældende AMU-kurser således, at relationen til arbejdsmarkedet tydeliggøres og efterfølgende kan bruges til videre uddannelse eller beskæftigelse.

Som følge af de unges ofte langvarige tilknytning til de sociale systemer, herunder behandlingssystemerne, er det et vigtigt element i TAMU’s målsætning, at vægten i indsatsen skal lægges på uddannelse frem for behandling. Den sociale behandling er ikke et mål for TAMU. Målet er at få skabt forudsætninger for en sammenkædning mellem udviklingen af de teknisk faglige og arbejdsmæssige kvalifikationer og udviklingen af en social handlingskompetence.

I den interne målsætning indgår fastholdelse af en pædagogisk ledelse og arbejdsmetode, der tager udgangspunkt i de individuelle personlige og sociale problemer, som kendetegner den enkelte, uden at det forrykker TAMU’s arbejdsmarkedsprofil. Det er endvidere målsætningen at fastholde, at det er fremtiden og fremtidsmulighederne for den enkelte, der er det vigtigste omdrejningspunkt i indsatsen. Det er tillige indarbejdet i målsætningen, at der skal arbejdes ud fra konkrete individuelle handleplaner. Disse skal have udgangspunkt i de nære fremtidsmål i forhold til den enkelte elevs videre udvikling efter TAMU, hvad enten der er tale om beskæftigelse eller videre uddannelse.

Målsætningen er dels en følge af, at TAMU er en individuel tilrettelagt uddannelse og dels af, at eleverne har forskellige forudsætninger. Uddannelsesgruppernes indsats bygger på, at der er stor variation i forhold til, hvor udviklingspotentialet hos den enkelte ligger. Den individuelle tilrettelæggelse af udviklingen af kvalifikationer og opnåelse af kompetence er også en naturlig følge af den løbende til- og afgang, der er i TAMU inden for den enkelte uddannelsesgruppe.

Både TAMU’s målgruppe og de sociale problemer, som den er udtryk for og TAMU’s særlige uddannelsesform og den landsdækkende karakter gør den pædagogiske holdning til et vigtigt element i målsætningen og dens konkrete gennemførelse.

Den pædagogiske holdning og metoderne tager udgangspunkt i job- og uddannelsesmæssige muligheder inden for de enkelte brancheområder, samt elevens mål og konkrete vilje og interesse i at medvirke til at nå de fastlagte mål.

5. Pædagogikken

For at sikre kvaliteten og ensartetheden i forhold til udviklingen af den personlige og sociale kompetence bliver uddannelsesaktiviteterne i TAMU gennemført på grundlag af en fælles pædagogisk holdning. Den konsekvenspædagogiske metode danner, sammen med de branchespecifikke mål og den enkelte elevs kapacitet, grundlaget for uddannelsernes tilrettelæggelse og gennemførelse.

I den pædagogiske ledelse af TAMU-centrene er der konstant fokus på de holdninger, værdier og rammer, der danner udgangspunktet for, at den enkelte har mulighed for at lære at indgå i de sociale sammenhænge, som en arbejdsplads er udtryk for. Herunder at eleven påtager sig ansvaret for sin egen indsats i samarbejde med andre, under ledelse af faglærerne, og samtidig lærer at udøve et personligt skøn over, hvad der er rigtigt at gøre både i en social og i en faglig sammenhæng. Uddannelserne gennemføres ud fra den holdning og forståelse, at alle handlinger er forbundet med konsekvenser eller har følgevirkninger for den enkelte selv og for andre.

Den konsekvenspædagogiske holdning kommer i særlig grad til udtryk i TAMU gennem en praktisk pædagogisk virkelighed, hvor der lægges vægt på, at den enkelte elevs sociale væremåde er en følge af den sociale forståelse og indsigt, som den enkelte har opnået under uddannelsesforløbet. Det er også den, som har en indflydelse på, om den enkelte dels opnår et job efter endt uddannelse og dels efterfølgende kan fastholde sin tilknytning til arbejdsmarkedet. Det gør, at der i TAMU lægges den samme professionelle vægt på at skabe pædagogiske rammer, der kan udvikle den enkeltes sociale væremåde, som på at sikre opnåelsen af teknisk faglige kvalifikationer.

Gennem uddannelsesforløbet skal den enkelte lære at handle selvstændigt, og samtidig tage ansvaret for sine handlinger ved at påtage sig konsekvensen af dem, og herved opnå en høj grad af selvhjulpenhed.

For at styrke den enkeltes personlige udvikling bygger TAMU i høj grad på holdninger ud fra den opfattelse, at enhver i udgangspunktet er ansvarlig for sine egne handlinger, og de konsekvenser som er en følge af dem. Der er kun et minimum af regler i TAMU, og alle elever kender reglerne og er klar over de konsekvenser, der er forbundet med at handle i strid med dem. Det gælder i forhold til at møde for sent eller udeblive, hvor den direkte konsekvens er tabt elevstøtte, men det gælder også i forhold til grundlæggende handlinger som kriminalitet, misbrug og udøvelse af vold, som har en bortvisning, i form af en kortvarig karantæne til følge. Det er konsekvenser, som den enkelte kender på forhånd, og derfor også vælger samtidig med valg af handling. Målet er at stille krav til den enkelte, og herunder at få fastholdt, at den enkelte er ansvarlig for de handlinger, der bliver udført og derfor også for konsekvenserne.

Den afgørende pædagogiske vægt lægges på, at den enkelte gennem konkrete processer skal opnå faglige og arbejdsmæssige kvalifikationer og samtidig en social handlingskompetence. Det pædagogiske mål for den konsekvenspædagogiske ledelse og vejledning er at styrke muligheden for den enkeltes personlige og sociale udvikling.

6. Kompetencen

Det er målet, at eleverne efter afslutningen af uddannelsen inden for brancheområdet har opnået kvalifikationer til at kunne indgå i et ordinært beskæftigelsesforhold, og de nødvendige kompetencer til at kunne fastholde jobbet. En del af eleverne opnår endvidere en læringskompetence, som vil gøre det muligt for dem at fortsætte i en erhvervsrettet uddannelse, enten i form af en grundlæggende erhvervsrettet uddannelse, eller f.eks. en voksenerhvervsuddannelse mv.

Under uddannelsesforløbet skal eleverne opnå kvalifikationer til;

at kunne leve op til kravet om en arbejdsmæssig fleksibilitet i overensstemmelse med, hvad der bliver stillet på en almindelig arbejdsplads i form af at påtage sig vekslende arbejdsopgaver,

at have en viden om og erfaring med udførelse af de grundlæggende arbejdsopgaver inden for det brancheområde, hvor de har gennemført en arbejdsmarkedsuddannelse,

at kunne tilrettelægge deres egen arbejdsindsats og kunne udvise en høj grad af selvstændighed i den konkrete arbejdsudførelse,

at have en viden om og en konkret erfaring i at sikre kvaliteten under udførelsen af arbejdsopgaverne.

Kvalifikationerne opnås dels gennem udførelse af praktisk arbejde under arbejdspladslignende forhold, og dels gennem teoretisk undervisning. Der lægges på det tekniske og faglige plan i TAMU mere vægt på opnåelse af en bred viden og praktisk erfaring inden for det enkelte brancheområde, end på den specielle og dybtgående viden. Det har dels sammenhæng med den tidsmæssige ramme for et TAMU-forløb, og dels med målgruppens forudsætninger.

Under uddannelsesforløbet skal eleverne have udviklet personlige og sociale kompetencer, som gør det muligt for dem efterfølgende;

at kunne overholde aftaler om mødetider og udvise en høj fremmødefrekvens,

at kunne indgå i et socialt fællesskab og fremvise lydhørhed over for dem, de arbejder under eller sammen med,

at kunne se sig selv i relation til andre og kunne udvise respekt for andre,

at kunne tage ansvar for egne handlinger og for de konsekvenser, der er en følge af dem.

Det er forståelsen for disse krav der medvirker til, at eleverne i et TAMU-forløb opnår kompetencer, der er så konkrete og handlingsrettede, at de er brugbare på arbejdsmarkedet.

7. Kvalitetssikringen

Kvalitetssikringen i TAMU fremkommer dels gennem den struktur, hvori eleverne udfører praktisk arbejde og opgaveløsning i form af produktion af varer og tjenesteydelser til det ordinære marked, og dels som følge af at den pædagogiske ledelse på TAMU-centrene gennemføres ud fra en fastlagt og afgrænset pædagogisk holdning. Samtidig sikres kvaliteten ved, at TAMU-centrene er forpligtet til at synliggøre den pædagogiske, driftsmæssige, uddannelsesmæssige og økonomiske indsats gennem fastlæggelse af strategi- og indsatsplaner som ledelsesværktøj for det enkelte TAMU-Center og TAMU som helhed. Disse planer følges løbende op gennem registreringer og analyser.

For den teknisk faglig del af uddannelserne fastholdes kvaliteten primært gennem de kunderelationer, der er mellem de forskellige brancheområder i TAMU og de eksterne kunder, som aftager varer eller ydelser fra TAMU på markedsmæssige vilkår. Samspillet forudsætter overholdelse af priser, leveringstider og kvalitet i lighed med de vilkår, der er på markedet. Samarbejdet mellem TAMU og ordinære virksomheder er tillige med til at sikre, at uddannelserne er konkrete og virksomhedslignende. Endvidere kvalitetssikres uddannelser og brancher løbende, og i tæt dialog med efteruddannelsesudvalgene og Styrelsen for Arbejde og Rekruttering (STAR), således at de både afspejler indholdet i aktuelle AMU-kurser og reelle behov på arbejdsmarkedet.

Den pædagogiske og uddannelsesmæssige indsats skaber grundlaget for kvalitetssikring gennem den dokumentation af aktiviteterne på TAMU-centrene, som løbende indmeldes i TAMU’s registreringssystem. Kvalitetsovervågningen gennemføres ud fra følgende parametre;

at der i forhold til fastlagte mål er et tilstrækkeligt antal elever på det enkelte TAMU-Center og i den enkelte uddannelsesgruppe,

at den enkelte uddannelsesgruppe har arbejdsaktiviteter, som har sammenhæng med de kompetencer, som eleverne skal opnå,

at der i den enkelte uddannelsesgruppe er en høj fastholdelsesgrad af de elever, som har påbegyndt uddannelsen,

at der er en høj udslusningseffekt til ordinært arbejde eller videre uddannelse efter et gennemført forløb i TAMU.

Kvaliteten i forhold til elevindsatsen måles primært på fastholdelsesgraden og på udslusningseffekten. Fastholdelsesgraden er en indikator for, om den pædagogiske indsats er af en sådan karakter, at den enkelte oplever tilbud, indhold og arbejdsform så relevant, at uddannelsen bliver færdiggjort, mens udslusningseffekten viser om TAMU når de opstillede mål. Sekretariatet følger løbende op på disse resultater og iværksætter på baggrund af analyserne initiativer, som kan styrke udviklingen.

Endelig sikres kvaliteten også af såvel eksterne evalueringer som gennem interne undersøgelser og evalueringer. De eksterne evalueringer gennemføres med jævne mellemrum af et evalueringsinstitut, mens de interne undersøgelser gennemføres i form af spørgeskemaundersøgelser og interviews med udvalgte elever på de respektive TAMU-centre.

Sideløbende hermed gennemfører eleverne på samtlige TAMU-centre en selvevaluering af effekten af forløbet efter gennemført uddannelse. Dette sker på grundlag af en personlig udfyldelse af et spørgeskema, der er udarbejdet af Sekretariatet. Evalueringsresultaterne vil løbende blive fulgt op af det enkelte TAMU-Center og af Sekretariatet, og samtidig vil resultaterne af evalueringerne være tilgængelige på TAMU’s hjemmeside.

Til sikring af fastholdelse af TAMU’s værdier, fastholdelsen af kvaliteten i uddannelserne og åbenheden overfor målgruppen bygger ledelsen i TAMU på at sikre en professionel uenigskultur præget af pædagogisk refleksion, der bygger på en høj grad af datadrevet ledelse, der fastholdes og reguleres gennem fem pejlemærker:

TAMU er en praktisk uddannelse, som udvikler sig i overensstemmelse med arbejdsmarkedets vilkår.

I TAMU møder vi hinanden med forventningen om, at alle kan forandre sig.

I TAMU respekterer og lytter vi til hinanden som ligeværdige mennesker.

I TAMU træffes beslutninger altid med elevens læringsmuligheder i centrum.

TAMU har en stærk evalueringskultur baseret på data og erfaringer fra praksis.

III. TAMU’s opbygning

1. Jobprofil

De enkelte uddannelsesretninger i TAMU bygger på en beskrivelse af det jobområde, som de er målrettet i forhold til, og samtidig indeholder de en beskrivelse af de kompetencer, der er relevante inden for jobområdet. Hertil er knyttet en fælles beskrivelse for alle uddannelsesretninger af den sociale handlingskompetence, der skal fremmes og styrkes under uddannelsesforløbet. Foruden den generelle jobprofil inden for den enkelte uddannelsesretning bygger opkvalificeringen endvidere på de individuelle jobmål, som den enkelte elev har fastsat eller fastsætter i samarbejde med TAMU-centret.

De enkelte uddannelser gennemføres i uddannelsesgrupper, der er organiseret ud fra en virksomhedsforståelse og på grundlag af en virksomhedsprofil, der beskriver den produktion og arbejdsproces, som arbejdet inden for området består af. Endvidere indgår der i den enkelte virksomhedsprofil en delbeskrivelse af de krav, forventninger og typiske kompetencer, som den enkelte skal tilegne sig inden for området.

Den uddannelsesmæssige kvalifikation opnås i tilknytning til udførelse af konkrete arbejdsopgaver, som er typiske inden for brancheområdet og dels den fagteoretiske viden, som er forudsætningen for arbejdets gennemførelse. Gennem undervisningen inden for den enkelte uddannelsesgruppe opnås en viden om og en indsigt i fagtekniske forhold, som ikke opnås i praksis. Herunder benyttes undervisningen til at få formidlet en forståelse for de kvalifikationskrav, som gør sig gældende inden for brancheområdet.

Samtidig opnås der en konkret opøvelse i at arbejde i en virksomhedskultur, som bygger på ledelse, samarbejde med andre, kvalitet i arbejdets udførelse og opnåelse af resultater.

Virksomhedskulturen fremmes i praksis ved, at eleverne som grundlag for uddannelsernes gennemførelse ansættes inden for det respektive driftsområde. Ansættelsen finder sted på grundlag af de krav, som vil blive stillet i et ordinært ansættelsesforhold, og ud fra forventninger om, at eleven er indstillet på at indgå i det arbejdsfællesskab, som er karakteristisk for området. En uddannelsesgruppe inden for et driftsområde er tilrettelagt med 2 faglærere, som har ledelsen og undervisningspligten inden for området ud fra en tidsnorm på i alt 37 timer pr. uge og med maksimalt 18 elever og minimalt 12. Enkelte uddannelsesgrupper er baseret på 1 faglærer og maksimalt 9 elever og minimalt 6.

Konkret fremmes jobprofilen ved at indsatsen gennemføres på grundlag af;

at hver uddannelsesgruppe har en virksomhedsprofil med beskrivelse af de produkter og ydelser, som områdets indsats er baseret på,

at arbejds- og samarbejdskulturen inden for den enkelte uddannelsesgruppe kan sammenlignes med typiske arbejdspladser inden for brancheområdet,

at opgaverne i form af produktion af varer og tjenesteydelser er relevante set i relation til brancheområdet og i forhold til opnåelse af en relevant faglig og arbejdsmæssig kompetence,

at der gennemføres en ugentlig tilrettelæggelse i den enkelte uddannelsesgruppe, som gør formål og mål med indsatsen synlig og operationel for eleverne.

Gennem tilrettelæggelsen og indgåelse af kundeaftaler i forhold til produktionen eller udførelsen af tjenesteydelser sikres udviklingen af de brede kvalifikationer inden for den respektive uddannelsesgruppe. Sideløbende opnås den sociale handlingskompetence ved at eleverne er organiseret i arbejdsgrupper, der bindes sammen gennem det samarbejde, som er forudsætningen for løsningen af de kunderelaterede opgaver. Hertil kommer, at der stilles betingelser, krav og forventninger om fremmødestabilitet, personlig indsats og kvalitet i løsningen af opgaverne, som er forudsætningen for ”ansættelsesforholdet” inden for uddannelsesområdet.

2. Uddannelsesstruktur

TAMU’s struktur er tilrettelagt som et sammenhængende forløb på i alt maksimalt 34 uger, inklusiv 4 ugers kompetenceafklaring og med mulighed for 4 ugers udslusning. Uddannelsen styres henholdsvis ud fra de mål og rammer, som ligger til grund for forløbet inden for de forskellige brancheområder, og på tid. Forudsætningen for at have gennemført et uddannelsesforløb er, at det er dokumenteret, at vedkommende har deltaget i undervisningen i TAMU hver dag i 30 uger og endvidere har gennemført de tværgående kurser, der er lagt ind i de respektive uddannelser. Dokumentationen herfor opnås gennem den uddannelsesbog, som den enkelte får udleveret når uddannelsen indledes. Den ansvarlige faglærer inden for uddannelsesområdet har pligt til at kvittere i uddannelsesbogen hver dag, herunder at notere fraværsdage. Fraværsdage tillægges uddannelsestiden.

Eleverne har mulighed for kortvarige stop i uddannelsesforløbet uden de mister den kompetence, som de hidtil har opnået. Uddannelsen forlænges alene med den tid, som de har været ude af uddannelsen. For at opretholde den hidtil opnåede kompetence kan de maksimalt være fraværende fra uddannelsesområdet i 4 uger. Herefter er forudsætningen for at opnå et uddannelsesbevis, at de afmeldes og ved en eventuel genoptagelse starter forfra i forløbet.

Et normeret uddannelsesforløb på max. 34 uger ser således ud:

Indslusning og kompetenceafklaring (4 uger)

Prøvetid (6 uger)

1. Brancheforløb (10 uger)

2. Brancheforløb (10 uger)

Udslusning (maks. 4 uger)

Den fastsatte tid er det antal uger, den enkelte som minimum skal have været i det enkelte forløb for at kunne gå videre til næste forløb. I konkrete tilfælde kan et forløb i den enkelte fase afkortes ud fra en individuel vurdering af den enkeltes kvalifikationer og kompetencer og efter beslutning fra Sekretariatet.

Der er mulighed for, at den enkelte elev kan afslutte uddannelsen efter gennemførelse af 1. brancheforløb og opnå et delbevis for delvist gennemført uddannelse. Det kan enten være med udgangspunkt i, at der er indgået aftale om en erhvervsfaglig uddannelse eller om tiltrædelse i et job. Endelig kan det også være som følge af, at det sammen med den enkelte elev vurderes, at vedkommende har opnået tilstrækkelig kompetence ved gennemførelsen af 1. brancheforløb.

3. Visitation

Ansvaret for visitationen ligger i Træningsskolen, og den administreres i det daglige af den enkelte afdeling. Der er løbende optagelse, og der kan optages personer i et uddannelsesforløb fra dag til dag. Der afholdes på hvert TAMU-Center et informationsmøde hver eller hver anden uge, alt efter behov. Der er her en gennemgang af uddannelsesmulighederne, vilkårene for at blive optaget som elev og den pædagogik, som danner grundlaget for uddannelsernes gennemførelse. Deltagelse i informationsmøde kan enten ske gennem henvisning fra de sociale myndigheder, institutioner/skoler eller som følge af den viden om TAMU, som er opnået fra unge til unge.

Selve visitationen gennemføres gennem en individuel forsamtale typisk efter at vedkommende, som ønsker at påbegynde en uddannelse, har deltaget i et informationsmøde.

Gennem forsamtalen skal det afdækkes;

om vedkommende tilhører målgruppen i form af at have sociale og personlige problemer, som forhindrer et reelt tilhørsforhold til arbejdsmarkedet,

om de personlige og sociale problemer er af en sådan karakter, at en joborienteret arbejdsmarkedsuddannelse er relevant,

om vedkommende har et reelt ønske om at opnå de kompetencer, som er forudsætningen for at opnå et job,

om der er konkrete forudsætninger for og grunde til, at vedkommende ikke umiddelbart kan opnå et job eller en uddannelse af ordinær vej.

Såfremt en person optages, rettes der skriftlig henvendelse fra optagelsesstedet til de sociale myndigheder, som personen som følge af bopælsforhold henhører under med oplysning om optagelsesbeslutning, formål og betingelser. Samtidig oplyses det:

Hvis en ansøger, som henhører under målgruppen, ikke kan optages under henvisning til manglende pladser, oplyses ansøgeren om mulighederne på de øvrige TAMU-centre, og ansøgeren bliver samtidig optaget på en venteliste, såfremt vedkommende fastholder sit ønske om at blive optaget på det TAMU-Center, hvor optagelsen er ønsket.

Hvis en ansøger afvises på grund af at det skønnes, at vedkommende er behandlingskrævende, og derfor ikke kan gøre brug af TAMU, fremsendes der ligeledes skriftlig meddelelse til de respektive myndigheder med begrundelse for, hvorfor personen ikke er blevet optaget.

Hvis en ansøger ikke i tilstrækkeligt omfang falder inden for målgruppedefinitionen, må vedkommende enten søge et job på baggrund af eksisterende kompetencer eller gennemføre en ordinær erhvervsrettet uddannelse. TAMU påtager sig i forsamtalen en vejledning i forhold til de andre muligheder, som vedkommende kan gøre brug af.

4. Kompetenceafklaring

Optagelsesprocessen indledes med et kompetenceafklarende forløb på 4 uger. Denne periode er opdelt i henholdsvis en indslusningsperiode på 2 uger, og en kompetenceafklaring med henblik på et konkret valg af uddannelse, ligeledes i 2 uger. Indslusningen har som mål at få afklaret, om vedkommende reelt er indstillet på at yde den særlige indsats, der skal til for at opnå en uddannelse, herunder leve op til kravene om et stabilt fremmøde. Der er tale om en konkret handlingsrettet periode med en tæt personlig opfølgning med stor vægt og fokus på fremmøde til tiden hver dag, mens der i den efterfølgende kompetenceafklaring i særlig grad er fokus på valg af uddannelse og begrundelsen herfor.

Samlet set er perioden tilrettelagt som den periode, hvor der gennemføres en vurdering af den enkeltes realkompetence. Den vurderes i relation til de forudsætninger, betingelser og krav, der er i forhold til at gennemføre et uddannelsesforløb. Forløbet skal være med til at sikre, at TAMU kan fremvise en stor åbenhed over for personer med til tider meget udtalte personlige og sociale tilpasningsproblemer, som gør det tvivlsomt, om de kan opnå en uddannelse. Samtidig skal perioden bruges til at få afklaret, vurderet og dokumenteret at forudsætningerne for at gennemføre en joborienteret arbejdsmarkedsuddannelse både er til stede og relevante.

Under kompetenceafklaringen skal vedkommende deltage i aktiviteter i mindst 2 uddannelsesgrupper for at få styrket den faglige afklaring, og for at fremme den enkeltes forståelse for nødvendigheden af at kunne omstille sig til forskellige arbejdssituationer.

Såfremt det vurderes, at der er udvist manglende aktuel parathed, som kan dokumenteres gennem f.eks. fravær, fortsat misbrug, kriminelle aktiviteter eller andre konkrete begivenheder, vil der finde en afmelding sted efter afslutningen af 4-ugers forløbet. I afmeldingen fastsættes forudsætningerne for et eventuelt nyt forsøg på at komme i gang igen i TAMU.

For den elev, som fortsætter i TAMU udarbejdes en konkret handlingsplan sammen med vedkommende. I den begrundes valg af uddannelse i form af formål og mål, og samtidig indkredses de opmærksomhedspunkter på primært det sociale plan, som der skal være fokus på hos den enkelte selv og fra TAMU’s side i forbindelse med uddannelsens påbegyndelse.

Under gennemførelse af kompetenceafklaringen deltager den enkelte i den respektive uddannelsesgruppe, som vedkommende er tilknyttet til, på lige vilkår med dem, der er i gang med en uddannelse. Det gælder også i forhold til den teoretiske undervisning. Forskellen på de to grupper er alene, at dem, der er under kompetenceafklaring ikke opnår dokumenteret kompetence i modsætning til dem, der er i uddannelse.

5. Arbejdstræning

Hvis en person efter kompetenceafklaringens afslutning ikke er parat til at gå ind i et forpligtende uddannelsesforløb, kan der iværksættes en periode med arbejdstræning. Forud for igangsættelse af en sådan skal der også udarbejdes en skriftlig handlingsplan i samarbejde med den enkelte, som ligeledes beskriver formål og mål, og samtidig den planlagte tidsmæssige længde på arbejdstræningsperioden. En sådan periode må samlet set normalt ikke have en længere varighed end 26 uger.

Arbejdstræning benyttes i følgende sammenhænge;

hvis det ud fra en konkret vurdering skønnes, at vedkommende umiddelbart ikke kan leve op til de faglige krav, der stilles i de enkelte uddannelser,

hvis det allerede under kompetenceafklaringen sandsynliggøres, at vedkommende skal afbryde uddannelsen på grund af f.eks. behandling eller afsoning, som overskrider reglen om 4 ugers sammenhængende fravær,

hvis en person i øvrigt har en brugbar arbejdsmæssig kompetence, men alene har udtalte personlige og sociale problemer, som forhindrer brugen af kompetencerne,

hvis der er tale om en person, som tidligere har gennemført et TAMU-forløb og efterfølgende har været ude i en længere arbejdsløshedsperiode og har brug for en hurtig og tæt opfølgning for på ny at komme i arbejde.

Under arbejdstræningen deltager den enkelte i de samme forløb, som de elever der enten er i kompetenceafklaring eller i gang med en uddannelse. Forskellen er alene, at de ikke opnår et uddannelsesbevis efter afslutningen af forløbet. De har mulighed for at opnå et skriftligt vidnesbyrd fra det TAMU-Center, hvor de har været i Arbejdstræning.

Arbejdstræning anvendes også i forhold til de personer, som på grund af afskedigelse fra den respektive uddannelsesgruppe enten skal igennem en kortvarig afmelding eller ansættes i et midlertidigt ansættelsesforhold i en anden uddannelsesgruppe. I sådanne tilfælde kan den enkelte elev maksimalt være fraværende fra sin uddannelsesgruppe i 4 uger for at bibeholde de hidtil opnåede kvalifikationer. Ansvaret for overholdelse af denne tidsnorm påhviler såvel eleven selv, som de ansvarlige faglærere.

6. Prøvetid

De elever, som går direkte videre fra kompetenceafklaring til den uddannelsesgruppe, hvor de vil gennemføre uddannelse, indleder denne med en prøvetid på 6 uger. Under prøvetiden er der mulighed for at ændre uddannelsesvalget ud fra enten faglige betragtninger eller en personlig beslutning og begrundelse. Hovedsigtet er, at skabe mulighed for at eleven får afklaret, om det er det rigtige uddannelsesvalg og give faglærerne anledning til at få vurderet, om der er en rimelig sammenhæng mellem den enkeltes indsats og de krav, som stilles inden for brancheområdet.

Det er hensigten, at den enkelte i prøveperioden dels prøver forskellige arbejdsaktiviteter inden for området, og dels får mulighed for at indgå i sidemandsoplæring hos de elever, der er længst fremme i uddannelsesforløbet.

Efter prøvetidens afslutning gennemføres der en prøvetidssamtale med den enkelte i lighed med, hvad der er tilfældet i et ordinært ansættelsesforhold, hvortil der er knyttet prøvetid.

Eleven skal her tage konkret stilling til fordele og ulemper ved at indgå i det videre kompetencegivende forløb inden for brancheområdet på baggrund af en kritisk refleksion over det hidtil gennemførte forløb. Samtidig har faglærerne, som er ansvarlige for tilrettelæggelserne og planlægningen af de uddannelsesmæssige aktiviteter, mulighed for at fremlægge en vurdering af de styrker og svagheder, som den enkelte har fremvist i prøvetidsperioden. Elev og faglærer kan hver for sig og i fællesskab træffe beslutning om, at resultatet af prøvetidssamtalen er et ophør i uddannelsen og måske påbegyndelse af prøvetid i en anden uddannelse i TAMU.

Der vil som udgangspunkt altid foreligge nogle tungtvejende begrundelser og en dokumentation for manglende interesse, hvis det er TAMU, som beslutter, at uddannelsen ikke kan fortsætte efter endt prøvetid. Såfremt eleven ikke er enig i begrundelsen, kan der rettes henvendelse til Sekretariatet, der på baggrund af en konkret vurdering træffer beslutning om dens rigtighed.

7. Første brancheforløb

Efter prøvetidens gennemførelse fortsætter eleven i 1. brancheforløb på i alt 10 uger. Omdrejningspunktet i brancheforløbene er elevens ansvar for egen læring inden for rammerne af den organisering, som kendetegner en uddannelsesgruppe. Samtidig har den enkelte ikke længere mulighed for at vælge anden uddannelsesretning. Såfremt uddannelsesforløbet fravælges i dette brancheforløb, er konsekvensen en afmelding fra TAMU med mulighed for senere genoptagelse med et nyt formål.

Brancheforløbene er karakteristiske ved, at der her er en koncentration omkring den praktiske læring, og samtidig er de virksomhedslignende krav på både det faglige og sociale plan tydeliggjort ved påbegyndelsen af forløbet.

Der lægges i 1. brancheforløb vægt på;

at den enkelte påtager sig en høj grad af ansvar for egen læring, og i sine handlinger viser vilje til at ville lære,

at der er få sociale og personlige problemer, der virker forstyrrende ind på læringsaktiviteterne,

at den enkelte selv er opsøgende i forhold til at tilegne sig viden, indsigt og erfaring, der kan styrke fagligheden,

at den enkelte udviser en stor fremmødestabilitet og et engagement i den helhed, som kendetegner et uddannelsesområde er udtryk for.

Som et led i det arbejdspladslignende indhold kan der finde afskedigelse sted af den enkelte, men en sådan kan i brancheforløbene maksimalt have en varighed på 2 uger af hensyn til at sikre en uddannelsesmæssig fastholdelse.

8. Handleplan

Ved udgangen af 1. brancheforløb og som forudsætning for påbegyndelsen af 2. brancheforløb udarbejdes der i samarbejde med eleven en handleplan for det videre forløb. Den sætter fokus på de mål, som vedkommende har med uddannelsen i form af beskæftigelse eller videre uddannelse efter afslutningen af den.

Det er i forbindelse med arbejdet med handleplanen, at der gensidigt kan træffes beslutning mellem den enkelte og TAMU om, at uddannelsen bringes til afslutning i tilknytning til gennemførelsen af 1. brancheforløb. Det kan f.eks. være på grund af aftale om tiltrædelse i et job eller påbegyndelse af en erhvervsuddannelse. Men det kan også være ud fra en fælles forståelse for, at en elev aktuelt ikke udviser tilstrækkelig interesse i at fortsætte. Den enkelte vil herefter kunne genoptage et uddannelsesforløb i 2. brancheperiode inden for den respektive uddannelse senest 4 uger efter ophør i 1. brancheforløb.

Dette kan være aktuelt i situationer, hvor vedkommende kort tid efter ansættelsen i ordinært job ophører igen på grund af manglende kvalifikationer m.v. For personer, som ophører for at påbegynde en erhvervsuddannelse inden for det respektive brancheområde, men opgiver denne, vil en fortsættelse i 2. brancheperiode kunne finde sted ud fra en individuel vurdering af, hvorvidt deres kompetence har været fastholdt i den uddannelse, som de påbegyndte. Endelig kan der være tilfælde, hvor en elev, som ikke kunne se formålet med at fortsætte, har ombestemt sig. Optagelse i 2. brancheforløb skal dog finde sted senest 4 uger efter afbrydelsen af et uddannelsesforløb i en grundlæggende erhvervsrettet uddannelse.

I forbindelse med påbegyndelsen af brancheforløb 2 skal en handleplan indeholde følgende;

en gennemgang af den enkeltes stærke og svage sider på henholdsvis det faglige og sociale plan,

en indkredsning af de fremtidige beskæftigelses- eller uddannelsesmæssige mål, som den enkelte har,

en fastlæggelse af den indsats som den enkelte skal lægge vægt på inden for det faglige og sociale felt i det sidste brancheforløb for at opnå de ønskede mål,

en fastlæggelse af den indsats, som uddannelsesområdets ledelse skal forpligte sig til, for at den enkelte kan opnå de fastlagte mål.

En handleplanssamtale afslutter med udfyldelse af et skema, hvor beslutninger er nedskrevet, og det udgør et beslutningsdokument for eleven, faglærerne og ledelsen.

Der kan i handleplanen indlægges beslutninger om gennemførelse af afgrænsede forløb på et andet TAMU-center inden for det brancheområde, hvor vedkommende gennemfører uddannelse med det formål at få forstærket den faglige kompetence.

9. Andet brancheforløb

Eleven kan i andet brancheforløb specialisere sig ved tilvalg af forskellige kurser for derved at retningsstyre forløbet mod en specifik branche. Kursernes indhold er målrettet arbejdsmarkedet med udgangspunkt i aktuelle AMU-kurser. Indsatsen fra elevens og fra ledelsens side vil i dette forløb være præget af de aftaler, der indgår i handleplanen og endvidere af, at der stilles maksimale krav til den enkelte i forhold til gennemførelse af en arbejdsindsats på baggrund af en høj grad af selvstændighed, herunder en villighed til at indgå i den sidemandsoplæring af nye elever, som er et vigtigt element i TAMU.

10. Intern praktik

Under uddannelsesforløbet kan der gennemføres intern praktik på et andet TAMU-Center end det, eleven er tilknyttet. Den interne praktik kan maksimalt have en varighed på 2 uger, og den skal gennemføres inden for det respektive uddannelsesområde. Gennemførelsen af intern praktik kan finde sted i henholdsvis prøvetiden, 1. eller 2. brancheforløb.

Formålet med den interne praktik er;

at styrke den enkeltes sociale mobilitet som et led i den samlede kompetenceudvikling og i forberedelsen til de mobilitetskrav, som stilles på arbejdsmarkedet,

at styrke den personlige og sociale handlingskompetence i forhold til at kunne indgå i nye arbejdsmæssige sammenhænge,

at styrke de faglige kvalifikationer ved at skulle gennemføre arbejdsopgaver inden for andre fysiske rammer.

I gennemførelsen af den interne praktik lægges der vægt på den forskellighed, der er i forhold til udstyr, maskiner og redskaber mellem de enkelte TAMU-centre, ikke mindst inden for de industrielle områder i form af anvendelse af ny teknologi, f.eks. i form af betjening af CNC-styrede maskiner.

11. Tværgående kurser

Foruden den faglige kompetence, som den enkelte opnår på det enkelte TAMU-Center inden for det respektive brancheområde, er der tilrettelagt almene kurser, som både har et bredere fagligt sigte og har til formål at styrke den enkeltes almene kompetence. Kursusaktiviteterne gennemføres enten på det TAMU-Center, som den enkelte er tilknyttet eller på et andet TAMU-Center, som både har rammerne til det, i form af indkvarteringsmulighed, og kompetencerne.

De tværgående kurser foregår inden for følgende områder og har følgende mål:

Førstehjælp; hvis mål er, at alle skal kunne yde akut førstehjælp. Det gennemføres i overensstemmelse med godkendte kurser, og der udstedes efterfølgende kursusbevis til dem, der har bestået. Kurset gennemføres inden for alle uddannelser.

Grundlæggende digitalisering; hvis formål er, at den enkelte opnår kendskab til og forståelse for digitalisering og dens anvendelse inden for alle brancheområder. Formålet er samtidig at give den enkelte mulighed for konkret at arbejde med IT etc. i en faglig læringssammenhæng. Kurset er målrettet de elever, som har behov for det.

Hygiejne; hvis formål er, at den enkelte opnår en viden og indsigt som er i overensstemmelse med de krav, som i dag stilles til personer der arbejder med levnedsmidler og rengøring. Kurset afsluttes med en prøve i henhold til gældende regler og med udstedelse af et hygiejnebevis. Kurset gennemføres af alle, der er i uddannelse inden for kantine- og rengøringsområdet.

Tegningsforståelse og tegningslæsning; hvis formål er at skabe grundlaget for, at den enkelte kan forstå og fortolke arbejdstegninger i et sådant omfang, at der kan arbejdes ud fra dem. Samtidig skal kurset skabe grundlaget for en viden om geometri. Kurset er udlagt som teoriundervisning til de enkelte uddannelsesområder og justeres i forhold til relevans for den pågældende branche. Kurset gennemføres af alle, som er i en uddannelse inden for de industrielle områder, dvs. metal og træ, samt bygningsvedligeholdelse.

Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning/termisk § 17; hvis formål er, at den enkelte opnår viden og kendskab til de af Arbejdstilsynet fremsatte krav i relation til arbejdsmiljøpåvirkninger, sundhedsrisici og foranstaltninger ved svejsning og termisk skæring. Kurset afsluttes med en prøve i henhold til gældende regler og med udstedelse af et certifikat. Kurset er lovpligtigt for alle, som beskæftiger sig med svejsning og termisk skæring.

Jobsøgning; hvis formål er at den enkelte indstiller sig på at være jobsøgende og får en viden om de metoder, der kan anvendes i forbindelse hermed. Kurset gennemføres for alle i 2. brancheperiode, som efter endt uddannelse skal direkte i arbejde.

I uddannelserne inden for transportområdet, lagerområdet, landbrugsområdet og ejendomsserviceområdet erhverves under forløbet kørekort til bil for transportområdet, og til enten bil eller traktor inden for landbrugs- og ejendomsserviceområdet. Endvidere erhverver elever inden for transport og lagerområdet truckcertifikat.

Gennemførelse af tværgående kurser og erhvervelse af kørekort og truckcertifikat er forudsætningen for gennemførelse af uddannelsesforløbet og udstedelsen af et uddannelsesbevis.

12. Almen undervisning

Under uddannelsesforløbet deltager alle i almene undervisningsforløb, der har til formål at styrke den enkeltes almenviden og herunder at udvise interesse for emner af mere generel samfundsmæssig karakter. Alle elever i et uddannelsesforløb, som indledes med prøvetiden, er forpligtet til at deltage i almenundervisningen.

Følgende emnekredse danner grundlag for undervisningen:

Samfundsforhold, som omhandler relationerne mellem mennesker, både som enkeltpersoner og i fællesskaber, samt forholdet til stat, samfund og naturen.

Arbejde og erhverv, som omhandler erhvervsstrukturen i såvel det danske samfund som på globalt plan, herunder erhvervsbegrebet, de kulturgeografiske aspekter og den teknologiske udvikling.

Arbejdsmarkedsforhold, som omhandler arbejdsmarkedspolitik, arbejdsmarkedets organisationer, og deres indflydelse på samfundsudviklingen og arbejdsmarkedets organisering.

Uddannelsesforhold, som omhandler de overordnede holdninger bag uddannelsestænkningen i det moderne samfund med vægt på de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, deres formål og lovgivning, herunder lægges der vægt på TAMU og arbejdsmarkedsuddannelserne.

13. Test og prøver

TAMU’s uddannelser skal så vidt muligt følge indholdet AMU-kurserne – både indhold og struktur. I forbindelse med VEU Trepartsaftalen 2017 blev det besluttet, at AMU-kurser som udgangspunkt skal afsluttes med en prøve – skriftlig, mundtlig eller praktisk. TAMU skal understøtte, at flest muligt gennemfører kurserne på AMU-lignende vilkår, så TAMU’s uddannelser derved får en tættere relation til AMU, som synliggør overførbarheden til arbejdsmarkedet.

Undervejs i uddannelsesforløbet besluttes det, hvorvidt eleven kan afslutte kurset med den centralt godkendte prøve, som knytter sig til det specifikke AMU-kursus. Hvis det vurderes, at eleven ikke skal afprøves i henhold til AMU-kursets generelle forskrifter, baseres beståelsen på baggrund af en individuel vurdering af, om eleven har opnået de nødvendige faglige kvalifikationer. Afprøvningen er udelukkende relateret til kurser med en faglig forankring i AMU ligesom beståelse af hele uddannelsesforløbet beror på en samlet vurdering af elevens opnåede kompetencer.

14. Uddannelsesbevis

Efter endt uddannelsesforløb udstedes der et uddannelsesbevis, der handlingsorienteret beskriver de faglige kvalifikationer og kompetencer, som er opnået med et tilfredsstillende resultat. Forudsætningen for udstedelsen af uddannelsesbeviset er, at det gennem en evaluerende samtale med den enkelte og ledelsen på TAMU-centret er blevet godtgjort, at vedkommende reelt har opnået de niveauer, som er beskrevet i uddannelsesbeviset. Der bliver her lagt vægt på den enkeltes og den uddannelsesansvarliges opfattelse af, om de beskrevne mål er blevet nået.

I de tilfælde hvor eleven har beskæftiget sig med eller gennemført indhold fra specifikke AMU-kurser, vil det fremgå af uddannelsesbeviset. Det vil samtidigt fremgå, hvorvidt elev har afsluttet det enkelte kursus ved gennemførsel af den centralt godkendte AMU-prøve.

Som yderligere dokumentation for gennemførelse af forløbet foreligger den enkeltes uddannelsesbog, hvoraf det bl.a. fremgår, at de tværfaglige kurser ligeledes er blevet gennemført og evt. den interne praktik.

Uddannelsesbeviset udstedes af Sekretariatet på baggrund af en indstilling fra afdelingslederen på det TAMU-Center, hvor vedkommende er blevet uddannet. Herunder kan der efter indstilling udstedes et delbevis for de personer, som afslutter efter 1. brancheforløb.

15. Udslusning

Det samlede forløb, som både omfatter dem, der afslutter med et delbevis efter 1. brancheforløb og dem, der gennemfører hele uddannelsesforløbet, afsluttes med mulighed for en udslusningsperiode på op til 4 uger. Under udslusningsperioden er den enkelte fortsat knyttet til den arbejdsgruppe, hvor uddannelsen er gennemført under samme betingelser som gælder for dem, der er i uddannelse. Herved får eleven samtidig den støtte og vejledning, som er forudsætningen for at kunne udføre en personlig jobsøgningsindsats.

I tilknytning til udslusningen kan der anvendes praktik i en ordinær virksomhed for dels at få afprøvet elevens kvalifikationer og kompetencer i en ordinær arbejdssammenhæng, og dels at få afprøvet elevens muligheder for ordinær ansættelse. Som forudsætning for en sådan praktikaftale skal der som hovedregel foreligge en realistisk mulighed for efterfølgende ansættelse.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, den 11. januar 2019

Vicedirektør
Martin Larsen

/ Jesper Christian Nielsen


Bilag

Indholdsfortegnelse

I. Indledning

II. TAMU’s grundlag

1. Udgangspunktet

2. Organiseringen

3. Målgruppen

4. Målsætningen

5. Pædagogikken

6. Kompetencen

7. Kvalitetssikringen

III. TAMU’s opbygning

1. Jobprofil

2. ddannelsesstruktur

3. Visitation

4. Kompetenceafklaring

5. Arbejdstræning

6. Prøvetid

7. ørste brancheforløb

8. Handleplan

9. Andet brancheforløb

10. Intern praktik

11. Tværgående kurser

12. Almen undervisning

13. Test og prøver

14. Uddannelsesbevis

15. Udslusning

Redaktionel note
  • Vejledningens titel er den 4. april 2019 rettet, således at [op] er korrigeret til: [på]