Lov
om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige
andre love
1)
(Særligt dækkede obligationer)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks
Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I lov om finansiel
virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 381 af 19. april 2007, som ændret bl.a.
ved § 3 i lov nr. 108 af 7. februar 2007 og senest ved § 2 i lov nr. 397 af
30.
april 2007, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 4, 2. pkt
.
,
ændres »finder § 360,« til: »finder §
152 a, stk. 2, 2. pkt., § 360,«.
2.
Efter § 16 indsættes:
»§ 16
a.
Finanstilsynet kan tillade,
at pengeinstitutter og realkreditinstitutter kan udstede særligt dækkede
obligationer.
Stk. 2.
Pengeinstitutter og
realkreditinstitutter med tilladelse efter stk. 1 og
skibsfinansieringsinstituttet
med tilladelse efter § 2 c i lov om et skibsfinansieringsinstitut har eneret
til at udstede særligt dækkede obligationer. Realkreditinstitutter med
tilladelse efter stk. 1 har endvidere eneret til at udstede særligt dækkede
realkreditobligationer.
Stk. 3.
Obligationer udstedt
af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på
det
finansielle område, kan ligeledes betegnes særligt dækkede obligationer, hvis
de opfylder betingelserne i bilag VI, del 1, punkt 68-71, i direktivet om
adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut.
Stk. 4.
Finanstilsynet
fastsætter nærmere regler om,
1)
på hvilke betingelser der kan opnås tilladelse efter stk. 1, og
2)
på hvilke betingelser obligationer udstedt af pengeinstitutter og
realkreditinstitutter kan opnå og bevare betegnelsen særligt dækkede
obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer.
§ 16 b.
Et pengeinstitut eller et realkreditinstitut kan finansiere lån med pant i
fast ejendom ved særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede
realkreditobligationer udstedt af et andet pengeinstitut eller
realkreditinstitut.
Stk. 2.
Udstedelse af særligt
dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer i medfør af
stk. 1 skal godkendes af Finanstilsynet.
§ 16 c.
Hvis et lån skal kunne finansieres ved et andet pengeinstituts eller
realkreditinstituts udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt
dækkede realkreditobligationer, skal dette fremgå af låneaftalen mellem det
långivende pengeinstitut eller realkreditinstitut og låntager. Det skal
endvidere
fremgå af låneaftalen, at der kan videregives oplysninger om låntager mellem
det långivende institut og det udstedende institut, jf. § 120 b.
§ 16 d.
Hvis et pengeinstitut eller et realkreditinstitut yder et lån sikret ved
pant i fast ejendom på grundlag af et andet pengeinstituts eller
realkreditinstituts udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt
dækkede realkreditobligationer, skal lånet med tilhørende pantebrev
overdrages
til eje til det udstedende institut.
Stk. 2.
Overdragelse efter
stk. 1 kan ikke omstødes efter konkurslovens §§ 67, 70 eller 72. Omstødelse
kan
dog ske efter de nævnte bestemmelser, hvis overdragelsen konkret ikke
fremstod
som ordinær.
§ 16 e.
Hvis et pengeinstitut eller et realkreditinstitut yder et lån sikret ved
pant i fast ejendom på grundlag af et andet pengeinstituts eller
realkreditinstituts udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt
dækkede realkreditobligationer, kan låntageren betale med frigørende virkning
til det långivende pengeinstitut eller realkreditinstitut, medmindre låntager
modtager særskilt meddelelse om andet fra det udstedende pengeinstitut eller
realkreditinstitut.
§ 16 f.
Det långivende pengeinstitut eller realkreditinstitut skal holde indkomne
betalinger, som vedrører lån sikret ved pant i fast ejendom på grundlag af et
andet pengeinstituts eller realkreditinstituts udstedelse af særligt dækkede
obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer, adskilt fra
instituttets
øvrige midler.
Stk. 2.
Det långivende
pengeinstitut eller realkreditinstitut skal føre løbende kontrol med
adskillelsen.
Stk. 3.
Det långivende
pengeinstitut eller realkreditinstitut skal efter en på forhånd fastlagt plan
afregne
indkomne betalinger til det udstedende institut.
Stk. 4.
Finanstilsynet
fastsætter nærmere regler om,
1)
hvilke aktiver det långivende pengeinstitut eller
realkreditinstitut kan placere indkomne betalinger i, indtil afregning finder
sted, og
2)
det långivende pengeinstituts eller realkreditinstituts kontrol af
adskillelse og afregning til det udstedende pengeinstitut eller
realkreditinstitut.
§ 16 g.
Ved det långivende pengeinstituts eller realkreditinstituts konkurs
tilfalder betalinger omfattet af §
16 f, jf. § 16 b, stk. 1, som det långivende
pengeinstitut eller realkreditinstitut modtager, og som endnu ikke er
afregnet,
det udstedende pengeinstitut eller realkreditinstitut uden om konkursboet.«
3.
Efter §
120 a
indsættes:
»§ 120 b.
Et långivende pengeinstitut eller realkreditinstitut kan videregive
oplysninger om en låntager til det udstedende pengeinstitut eller
realkreditinstitut, hvis der er indgået en låneaftale, hvoraf det fremgår, at
lånet kan finansieres ved et andet pengeinstituts eller realkreditinstituts
udstedelse
af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer.
Udveksling af oplysninger mellem det långivende pengeinstitut eller
realkreditinstitut og det pengeinstitut eller realkreditinstitut, der
udsteder
de særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer,
hvormed lånet finansieres, kan ske, i det omfang det er nødvendigt af hensyn
til risikostyring og administration af porteføljen i registeret eller
porteføljen i en serie eller gruppe af serier med seriereservefond.«
4.
Efter § 152 indsættes før overskriften
»Særlige
regler for realkreditinstitutter om midlernes anbringelse og likviditet«:
»§ 152 a.
Pengeinstitutter, der har fået tilladelse til at udstede særligt dækkede
obligationer, skal etablere og opretholde en gruppe af aktiver, der skal
holdes
adskilt fra pengeinstituttets øvrige aktiver. Aktivernes samlede værdi skal
til
enhver tid mindst svare til værdien af de udstedte særligt dækkede
obligationer, og pantesikkerheden for det enkelte lån skal til enhver tid
overholde lånegrænsen herfor.
Stk. 2
. Hvis værdien af de
aktiver, der er nævnt i stk. 1, ikke længere mindst svarer til værdien af de
udstedte særligt dækkede obligationer eller ikke overholder lånegrænsen
herfor,
skal pengeinstituttet straks stille supplerende sikkerhed til opfyldelse af
kravet og give Finanstilsynet meddelelse herom. Pligten til at stille
supplerende
sikkerhed samt udgifterne hertil kan for lån udbudt i Danmark ikke pålægges
de
låntagere, hvis faldende ejendomsværdier har udløst kravet om den supplerende
sikkerhedsstillelse.
Stk. 3.
Hvis
pengeinstituttet ikke stiller supplerende sikkerhed efter stk. 2, mister alle
obligationer udstedt i det pågældende register, jf. §
152 g, stk. 1, betegnelsen særligt dækkede
obligationer. Hvis obligationerne efterfølgende på ny opfylder kravene til
særligt dækkede obligationer, kan Finanstilsynet tillade, at obligationerne
på
ny betegnes særligt dækkede obligationer.
Stk. 4
. Sikkerhed stillet
i henhold til stk. 2 kan ikke omstødes efter § 70 eller § 72 i konkursloven.
Omstødelse kan dog ske efter de nævnte bestemmelser, hvis
sikkerhedsstillelsen
konkret ikke fremstod som ordinær.
§ 152 b.
Pengeinstitutter, der har fået tilladelse til at udstede særligt dækkede
obligationer, kan optage lån til brug for at opfylde krav om at stille
supplerende sikkerhed.
Stk. 2.
Det skal fremgå af
låneaftalen, hvilket register, jf. §
152 g, stk. 1, lånemidlerne optaget efter stk. 1 skal
anvendes som supplerende sikkerhed for.
Stk. 3.
Lånemidler optaget
efter stk. 1 skal placeres i de aktivtyper, der er nævnt i § 152 c. Aktiverne
skal fra det tidspunkt, hvor lånet optages, placeres på en særskilt konto, i
et
særskilt depot eller på anden måde mærkes som hidrørende fra det pågældende
lån.
§ 152 c.
Følgende aktivtyper kan indgå som sikkerhed for udstedelse af særligt
dækkede obligationer:
1)
Lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom, jf. § 152 d.
2)
Lån sikret ved pant i skibe registreret i Dansk Skibsregister,
Dansk Internationalt Skibsregister eller i et andet internationalt anerkendt
skibsregister, der frembyder tilsvarende sikkerhed, jf. §
152 f, samt byggelån til brug for finansiering af ny-
eller ombygning af skibe, som ydes uden pant i skib.
3)
Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af
centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder og regionale eller
lokale
myndigheder i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.
4)
Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af
centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder, regionale eller lokale
myndigheder i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke
har
indgået aftale med på det finansielle område, multilaterale udviklingsbanker
eller internationale organisationer, hvis de pågældende udstederes
ikkeefterstillede og usikrede gæld vægtes med 0 pct. ved opgørelse af de
risikovægtede poster, jf. bilag VI i direktivet om adgang til at optage og
udøve virksomhed som kreditinstitut.
5)
Obligationer eller gældsbreve udstedt af enheder nævnt i nr. 3 og
4, hvor udsteders ikke-efterstillede og usikrede gæld vægtes med 20 pct. ved
opgørelse af de risikovægtede poster, jf. bilag VI i direktivet om adgang til
at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut. Det er en betingelse, at
den
værdi, som disse aktiver indgår med, ikke overstiger 20 pct. af den nominelle
værdi af udsteders udestående særligt dækkede obligationer.
6)
Obligationer eller gældsbreve udstedt af kreditinstitutter,
såfremt de pågældende kreditinstitutters ikkeefterstillede gæld og usikrede
gæld vægtes med 20 pct. ved opgørelse af de risikovægtede poster, jf. bilag
VI
i direktivet om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut.
Obligationer eller gældsbreve udstedt af et kreditinstitut i et land inden
for
Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med
på
det finansielle område, der har en oprindelig løbetid på 100 dage eller
derunder, kan indgå, hvis kreditinstituttets ikkeefterstillede og usikrede
gæld
vægtes med højst 50 pct. ved opgørelse af de risikovægtede poster, jf. bilag
VI
i direktivet om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut.
Den værdi, som aktiver nævnt i 1. og 2. pkt. indgår med, må ikke overstige 15
pct. af den nominelle værdi af udsteders udestående særligt dækkede
obligationer. Grænsen på 15 pct. gælder for det samlede engagement med
kreditinstitutter efter dette nummer og nr. 7. Tilgodehavender, der opstår i
forbindelse med terminsbetalinger på og indfrielser af lån sikret ved pant i
fast ejendom, indgår ikke i grænsen på 15 pct.
7)
Øvrige ikkeefterstillede tilgodehavender hos og garantier stillet
af kreditinstitutter som nævnt i nr. 6. Det er en betingelse, at den værdi,
som
disse tilgodehavender og garantier indgår med, ikke overstiger 15 pct. af den
nominelle værdi af udsteders udestående særligt dækkede obligationer. Grænsen
på 15 pct. gælder for det samlede engagement med kreditinstitutter efter nr.
6
og dette nummer. Tilgodehavender, der opstår i forbindelse med
terminsbetalinger på og indfrielser af lån sikret ved pant i fast ejendom,
indgår ikke i grænsen på 15 pct.
Stk. 2.
En særligt dækket
obligation må ikke udstedes med sikkerhed i både fast ejendom og skibe.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan
tillade, at der anvendes andre aktiver som sikkerhed for udstedelse af
særligt
dækkede obligationer end dem, der er nævnt i stk. 1, og kan fastsætte andre
grænser for, hvor stor en del af sikkerheden for obligationsudstedelsen de
pågældende aktivtyper må udgøre, hvis en sådan tilladelse er i
overensstemmelse
med direktivet om adgang til at optage og udøve virksomhed som
kreditinstitut.
§ 152 d.
For lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom og ydet på grundlag af
udstedelse af særligt dækkede obligationer gælder de løbetider,
afdragsprofiler
og lånegrænser, som er fastsat i §§ 3-5 i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v., jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
For lån sikret ved
tinglyst pant i fast ejendom og ydet på grundlag af udstedelse af særligt
dækkede obligationer til ejendomme omfattet af § 5, stk. 1, i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v. gælder §§ 3 og 4 i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v. ikke, hvis lånegrænsen ikke
overstiger 75 pct.
Stk. 3.
For lån sikret ved
tinglyst pant i fast ejendom og ydet på grundlag af udstedelse af særligt
dækkede obligationer til erhvervsejendomme omfattet af § 5, stk. 3, nr. 2 og
3,
i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. gælder, at lånegrænsen
på
60 pct. kan forhøjes til 70 pct., hvis der stilles supplerende sikkerhed på
mindst 10 pct. for den del af lånet, der overstiger 60 pct. af ejendommens
værdi. For lån til ejendomme omfattet af § 5, stk. 2, i lov om realkreditlån
og
realkreditobligationer m.v. kan lånegrænsen på 70 pct. kun udnyttes, hvis der
stilles supplerende sikkerhed på mindst 10 pct. for den del af lånet, der
overstiger 60 pct. af ejendommens værdi.
Stk. 4.
Tilbehør omfattet af
§ 38 i tinglysningsloven kan indgå ved værdiansættelsen af den faste ejendom.
Stk. 5.
Indretninger indlagt
i en erhvervsejendom til brug for dennes drift kan indgå ved
værdiansættelsen.
Ved landbrugsejendomme kan den besætning, der hører til ejendommen, i det
omfang
besætningen indgår i den kontinuerlige produktion, endvidere indgå ved
værdiansættelsen. Ved belåning af landbrugsejendomme kan værdien af
besætning,
der indgår i den kontinuerlige produktion, maksimalt indgå med 30 pct. af
værdien af jord og bygninger.
§ 152 e.
Lån med pant i fast ejendom ydet på grundlag af udstedelse af særligt
dækkede obligationer skal sikres ved særskilt pantebrev og må ikke ydes mod
sikkerhedsstillelse i form af ejerpantebreve og skadesløsbreve, jf. dog stk.
2
og 3. Det skal fremgå af pantebrevet, at det kan ligge til sikkerhed for et
lån
finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer.
Stk. 2.
Pantebreve i fast
ejendom, der er tinglyst før den 1. juli 2007, kan ligge til sikkerhed for
lån
finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan
dispensere fra stk. 1 ved lån, der ydes til fast ejendom, der er beliggende
uden for Danmark, Færøerne og Grønland.
§ 152 f.
For lån sikret ved pant i skibe kan pengeinstituttet yde lån inden for 70
pct. af den værdi, som skibet til brug for sikkerhedsstillelsen er fastsat
til.
Løbetiden for de ydede lån kan højst udgøre 15 år på lånets
udbetalingstidspunkt. For byggelån kan løbetiden højst udgøre 4 år regnet fra
tidspunktet fra første udbetaling. Fastsættelse af løbetiden for lån skal ske
under hensyntagen til skibstypens gennemsnitlige levetid og det konkrete
skibs
alder og stand m.v.
§ 152 g.
I pengeinstitutter skal der føres registre over aktiver omfattet af §§
152 a
og 152 b samt over finansielle instrumenter, der
opfylder betingelserne i stk. 2. Et pengeinstitut kan føre et eller flere
registre. Et register må ikke indeholde aktiver, der har sikkerhed i både
fast
ejendom og skibe.
Stk. 2.
Finansielle
instrumenter må alene indgå i et register over aktiver, hvis de anvendes til
at
afdække risici mellem aktiver i registeret på den ene side og de udstedte
særligt dækkede obligationer på den anden side, og hvor det i aftalen om det
finansielle instrument er bestemt, at pengeinstituttets betalingsstandsning,
konkurs eller manglende overholdelse af pligten til at stille supplerende
sikkerhed
efter §
152 a,
stk. 2, ikke er misligholdelsesgrund.
Stk. 3.
Aktiver, herunder
finansielle instrumenter, i et register tjener til fyldestgørelse af
indehaverne
af de særligt dækkede obligationer og de modparter, med hvem de finansielle
instrumenter er indgået, samt herefter til fyldestgørelse af lån optaget
efter
§ 152 b, stk. 1.
Stk. 4.
Pengeinstituttet
indberetter til Finanstilsynet, hvilke aktiver m.v. der indgår i registeret.
Finanstilsynet
eller den, Finanstilsynet bemyndiger hertil, kontrollerer tilstedeværelsen af
disse aktiver.
§ 152 h.
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om
1)
værdiansættelsen af de udstedte særligt dækkede obligationer og
den løbende opgørelse af aktivernes værdi i forhold til de særligt dækkede
obligationer,
2)
værdiansættelsen af de aktiver, der ligger til sikkerhed for
udstedelse af særligt dækkede obligationer, jf. § 152 c, stk. 1,
3)
under hvilke betingelser der kan ydes byggelån til ny- eller
ombygning af skibe, jf. § 152 c, stk. 1, nr. 2,
4)
indretning, registrering og kontrol af tilstedeværelsen af
aktiverne i registrene, jf. §
152 g,
5)
pengeinstitutters ydelse af lån finansieret ved udstedelse af
særligt dækkede obligationer med pant i fast ejendom i tilfælde, hvor der
ikke
foreligger et anmærkningsfrit tinglyst pantebrev, samt hvilke alternative
sikkerhedsstillelser der kan stilles i sådanne tilfælde, og
6)
begrænsning af risici i forbindelse med udstedelse af særligt
dækkede obligationer, herunder renterisici, valutarisici og optionsrisici.«
5.
I
§ 162, stk. 1, nr. 3,
indsættes efter
»Realkreditobligationer«: », særligt dækkede realkreditobligationer og
særligt
dækkede obligationer udstedt af realkreditinstitutter, pengeinstitutter eller
skibsfinansieringsinstituttet«.
6.
I
§ 171, stk. 1,
og
§ 172, stk. 1,
ændres »§ 124, stk. 1 og 4,«
til: »§ 124, stk. 1 og 4-6,«.
7.
I
§ 173, stk. 1,
og
§ 174, stk. 1,
ændres »§ 125, stk. 2 og 7,«
til: »§ 125, stk. 1 og 7-9,«.
8.
I
§ 224
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3.
Har et pengeinstitut
eller realkreditinstitut tilladelse til at udstede særligt dækkede
obligationer,
kan tilladelsen inddrages, hvis
1)
pengeinstituttet gør sig skyldig i grove eller gentagne
overtrædelser af §§ 152 a-
152 g
eller regler fastsat i medfør af §
16 a, stk. 4, eller § 152 h,
2)
realkreditinstituttet gør sig skyldig i grove eller gentagne
overtrædelser af §§ 33 a-33 e i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer
m.v. eller regler fastsat i medfør af §
16 a, stk. 4, i denne lov eller §
33 f
i lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v. eller
3)
udstedelse af særligt dækkede obligationer ikke er påbegyndt,
senest 12 måneder efter at Finanstilsynet har meddelt instituttet
tilladelse.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter
stk. 4 og 5.
9.
I
§ 226, stk. 1,
ændres »§§ 223-225« til:
»§ 223, § 224, stk. 1, 2, 4 og 5, og § 225«.
10.
I
§ 226, stk. 2,
ændres »§ 224, stk. 2 og
3« til: »§ 224, stk. 2 og 4«.
11.
Efter § 247 indsættes før overskriften
»Særlige
regler for forsikringsselskaber om genoprettelse og andre foranstaltninger«:
»§ 247 a.
Inddrager Finanstilsynet et pengeinstituts tilladelse efter § 224, stk. 1,
nr. 1 eller 2, indgiver Finanstilsynet efter § 234, stk. 1, eller
pengeinstituttet begæring om konkurs, eller erklæres pengeinstituttet efter
begæring af andre konkurs, træffer Finanstilsynet beslutning om, at
pengeinstituttets
tilbagebetaling til indehaverne af særligt dækkede obligationer udstedt af
pengeinstituttet tages under administration. Finanstilsynet kan i situationer
omfattet af § 224, stk. 3, nr. 1, ligeledes træffe beslutning om, at
pengeinstituttets tilbagebetaling til indehaverne af særligt dækkede
obligationer
udstedt af pengeinstituttet tages under administration. Finanstilsynet
udnævner
samtidig en administrator til i fællesskab med eventuelle medadministratorer
at
forestå administrationen af tilbagebetalingen til indehaverne af særligt
dækkede
obligationer.
Stk. 2.
Når et pengeinstituts
tilbagebetaling til indehaverne af særligt dækkede obligationer udstedt af
pengeinstituttet tages under administration, skal Finanstilsynet foranledige,
at beslutningerne om administrationens iværksættelse og administrators
udnævnelse registreres eller på anden måde offentliggøres i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Administrationsboet skal endvidere underrette låntagerne
om,
at fremtidige betalinger vedrørende den enkelte låntagers ydelser på lånet
kun
kan ske til administrationsboet med frigørende virkning.
Stk. 3.
Administrator kan
udpege en eller flere medadministratorer med indsigt i forhold, som er
relevante for administrationen.
Stk. 4.
Honorar til
administratorerne og andre udgifter i forbindelse med administrationen
udredes
af administrationsboet. Honorarstørrelsen fastsættes efter forhandling med
Finanstilsynet.
Stk. 5.
Administrationsboet
er underlagt Finanstilsynets tilsyn.
§ 247 b.
Ved administrationens begyndelse skal de registrerede aktiver, jf. §
152 g, stk. 1, straks overlades til administrationsboet.
Administrationsboet ved administrator skal være berettiget til at råde over
disse aktiver. For så vidt angår fondsaktiver, skal dette registreres i en
værdipapircentral, for så vidt angår rettigheder over fast ejendom, skal
dette
tinglyses i tingbogen, og for så vidt angår skibe, skal dette registreres i
et
skibsregister.
Stk. 2.
Erklæres et
pengeinstitut konkurs, overlader kurator straks de aktiver, der er nævnt i
stk.
1, til administrator.
Stk. 3.
Administrator skal
lade de registrerede aktiver vurdere i overensstemmelse med regler fastsat i
medfør af § 152 h, nr. 2.
Stk. 4.
Administrationsboet
kan ikke afsluttes, før samtlige de obligationer, som aktiverne i registeret
ligger
til sikkerhed for, er indfriet og de finansielle instrumenter er forfaldet.
Stk. 5.
Erklæres et
pengeinstitut konkurs, efter at administrationen er begyndt, får konkursen
ingen virkning for administrationsboet.
Stk. 6.
Administrator skal
forvalte de aktiver, der er modtaget fra pengeinstituttet, og kan hos
pengeinstituttet,
eventuelt ved fogedens hjælp, kræve alt til administrationen nødvendigt
materiale udleveret.
§ 247 c.
Erklæres et pengeinstitut konkurs, eller overholder et pengeinstitut ikke
forpligtelsen til at stille supplerende sikkerhed efter §
152 a, stk. 2, kan dette ikke af indehaverne af de
særligt dækkede obligationer eller af långivere efter § 152 b, stk. 1, gøres
gældende som årsag til førtidig indfrielse af betalingsforpligtelser. Det
fratager heller ikke låntagerne, hvis lån er ydet på grundlag af de særligt
dækkede obligationer, disses eventuelle ret til at foretage hel eller delvis
indfrielse af lånet i overensstemmelse med de indfrielsesvilkår, der gælder
for
lånet.
§ 247 d.
Erklæres et pengeinstitut konkurs, anvendes aktiverne i registeret, herunder
finansielle instrumenter, opgjort efter fradrag af udgifter til
administrator,
til betaling af krav fra indehaverne af de særligt dækkede obligationer og
modparter på de finansielle instrumenter, som de registrerede aktiver og
aftaler ligger til grund for. Herefter dækkes lån, som pengeinstituttet har
optaget til brug for at stille supplerende sikkerhed, jf. § 152 b, stk. 1.
Overskydende midler indgår i konkursmassen, jf. § 32 i konkursloven.
Stk. 2.
De enkelte indehavere
af særligt dækkede obligationer, modparter på de finansielle instrumenter
samt
långivere efter § 152 b, stk. 1, kan ikke gøre krav gældende mod boet.
Derimod
kan administrator på administrationsboets vegne anmelde krav over for boet
på,
hvad der efter vurderingen mangler til at fyldestgøre indehaverne af de
særligt
dækkede obligationer, modparter på de finansielle instrumenter og långivere
efter § 152 b, samt krav på de renter, der er påløbet de nævnte fordringer
fra
konkursdekretets afsigelse, for at obligationsindehaverne, modparter på de
finansielle instrumenter samt långivere efter § 152 b kan blive fyldestgjort.
Stk. 3.
Er midlerne i
registeret utilstrækkelige til fyldestgørelse af indehaverne af de særligt
dækkede
obligationer og modparter på de registrerede finansielle instrumenter samt
til
dækning af gæld, som pengeinstituttet har optaget til brug for at stille
supplerende sikkerhed, jf. § 152 b, stk. 1, kan administrator ved
administrationsboets afslutning anmelde udækkede restkrav i pengeinstituttets
konkursmasse som simple krav.
Stk. 4.
Eventuelle
overskydende midler i et register kan ikke overføres til andre registre, men
skal overføres til konkursboet.
Stk. 5.
Modregning fra en
fordringshaver som omhandlet i konkurslovens § 42 kan ikke finde sted til
opfyldelse af en fordring, som tilkommer pengeinstituttet, og som vedrører
lån
optaget på baggrund af særligt dækkede obligationer udstedt af
pengeinstituttet.
§ 247 e.
Provenu fra lån, som pengeinstitutter har optaget til brug for kravet om
at stille supplerende sikkerhed, jf. §
152 a, stk. 2, der ikke indgår i et register, skal i
tilfælde af pengeinstituttets konkurs tjene til dækning af indehaverne af de
særligt dækkede obligationer og modparter på de finansielle instrumenter i
det
register, hvortil lånet er optaget til brug for at stille supplerende
sikkerhed.
Eventuelle overskydende midler skal udbetales til långiver.
§ 247 f.
Indehavere af obligationer, der har mistet betegnelsen særligt dækkede
obligationer, jf. §
152 a, stk. 3, 1. pkt., og modparter på de registrerede
aftaler om finansielle instrumenter, som de registrerede aktiver og aftaler
ligger til grund for, bevarer den konkursretlige stilling, som tildeles
indehavere af særligt dækkede obligationer og finansielle modparter, jf. §
247
d, stk. 1, 1. pkt. Tilsvarende gælder lån, som pengeinstituttet har optaget
til
brug for at stille supplerende sikkerhed, jf. § 152 b.
Stk. 2.
Eventuelle restkrav
anmeldes af administrator i pengeinstituttets konkursbo som simple krav.
Stk. 3.
Reglerne i §
152 a, stk. 1, 1. pkt., §§ 152 b-152 h og §§ 247 a-247
e finder tilsvarende anvendelse for obligationer, der har mistet betegnelsen
særligt dækkede obligationer, jf. §
152 a, stk. 3, samt finansielle instrumenter knyttet
hertil.«
12.
I
§ 253, stk. 1,
ændres »§ 224, stk. 1,
nr. 1 og 2, og stk. 4« til: »§ 224, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 5«.
13.
I
§ 373, stk. 1,
indsættes efter »§ 11,
stk. 1-4,«: »§
16 a, stk. 2, § 16 b, stk. 2,«.
14.
I
§ 373, stk. 2,
indsættes efter
»Overtrædelse af bestemmelserne i«: »§ 16 c, § 16 d, stk. 1, §
16 f, stk. 1-3,«.
15.
I
§ 373, stk. 2,
ændres »§§ 122, 123,
158, 159 og 167« til: »§§ 122 og 123, §
152 a, stk. 1, 1. pkt., § 152 c, stk. 2, § 152 e, stk.
1, §
152 g,
stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2 og 4, §§ 158, 159 og 167«.
16.
I
§ 373, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.:
»På samme måde straffes
overtrædelse af meddelelsespligten i §
152 a, stk. 2, 1. pkt.«
17.
I
bilag 3
indsættes efter nr. 1 som nyt
nummer:
»2)
Ydelse af lån uden pant i fast ejendom til offentlige myndigheder
eller mod selvskyldnerkaution fra en offentlig myndighed.«
Nr. 2 og 3 bliver herefter
nr. 3 og 4.
§ 2
I lov nr. 454 af 10.
juni 2003 om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., som ændret ved §
105
i lov nr. 90 af 31. januar 2007, foretages følgende ændringer:
1.
Som
fodnote
til lovens titel indsættes:
»1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang
til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning),
(EU-Tidende 2006 nr. L 177, s. 1).«
2.
I
§ 1, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter
»Denne lov finder anvendelse på realkreditobligationer«: », særligt dækkede
realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer«.
3.
§ 2, stk. 1,
affattes således:
»Realkreditlån ydes mod
registreret pant i fast ejendom efter reglerne i dette kapitel. Lån uden pant
i
fast ejendom kan ydes til offentlige myndigheder eller mod
selvskyldnerkaution
fra en offentlig myndighed som nævnt i § 152 c, stk. 1, nr. 3-5, i lov om
finansiel
virksomhed.«
4.
§ 6
ophæves.
5.
I
§ 8
indsættes efter stk. 5 som nyt
stykke:
»Stk. 6.
I det omfang et lån
er udstedt på grundlag af særligt dækkede realkreditobligationer og særligt
dækkede obligationer, kan der ske udbetaling af lånet før endelig
tinglysning,
jf. stk. 1-5, hvis der stilles sikkerhed herfor i overensstemmelse med § 152
c,
stk. 1, nr. 3-7, i lov om finansiel virksomhed. Hvis sikkerheden stilles i
form
af en garanti fra et pengeinstitut, vil garantien være omfattet af den
15-procents-grænse, som følger af § 152 c, stk. 1, nr. 6 og 7, i lov om
finansiel virksomhed.«
Stk. 6 bliver herefter stk.
7.
6.
I
§ 8, stk. 6,
der bliver stk. 7,
ændres »stk. 1-5« til: »stk. 1-6«.
7.
§ 19
affattes således:
»§ 19.
Realkreditobligationer udstedt før
den 1. juli 2007
skal være omsættelige massegældsbreve optaget til
handel på regulerede markeder i lande inden for den Europæiske Union eller
lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område,
eller
tilsvarende markeder i andre lande.«
8.
§ 20, stk. 1,
affattes således:
»Midler fremkommet ved
udstedelse af realkreditobligationer eller særligt dækkede
realkreditobligationer
eller andre værdipapirer kan alene anvendes til udlån mod pant i fast ejendom
eller til udlån til offentlig myndighed eller mod selvskyldnergaranti fra en
offentlig myndighed, jf. dog stk. 2 og 3. Der kan dog stilles supplerende
sikkerhed for særligt dækkede realkreditobligationer i overensstemmelse med §
33 d, stk. 1.«
9.
§ 21
affattes således:
»§ 21.
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om begrænsning af risici i
forbindelse med udstedelse af realkreditobligationer, særligt dækkede
realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer og andre værdipapirer,
herunder renterisici, valutarisici og optionsrisici.«
10.
I
§ 26
indsættes efter stk. 3 som nyt
stykke:
»Stk. 4.
Finansielle
instrumenter må alene medregnes som aktiver eller passiver i en serie eller
en
gruppe af serier med seriereservefond, hvis de anvendes til at afdække risici
mellem aktiver vedrørende på den ene side serien og på den anden side de
udstedte
realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og særligt
dækkede obligationer, hvis det i aftalen om det finansielle instrument er
bestemt, at realkreditinstituttets betalingsstandsning, konkurs eller
manglende
overholdelse af pligten til at stille supplerende sikkerhed efter § 33 d,
stk.
1, ikke er misligholdelsesgrund.«
Stk. 4 bliver herefter stk.
5.
11.
I
§ 27, stk. 1, 1. pkt
.
,
§ 29, stk. 1,
§ 31, 2. pkt
.,
§ 32, stk. 1, 1. pkt.,
og
§ 32, stk.
2, 1.
og
3. pkt
.
,
indsættes efter »realkreditobligationer«:
», særligt dækkede realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer«.
12.
I
§ 27, stk. 1,
indsættes efter 2. pkt.:
»Herefter dækkes den
gæld, som realkreditinstituttet har optaget til brug for at stille
supplerende
sikkerhed, jf. § 33 e.«
13.
I
§ 27
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Erklæres et
realkreditinstitut konkurs, sidestilles modparter på de finansielle
instrumenter indgået til afdækning af risici i en serie eller gruppe af
serier
af realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer eller
særligt
dækkede obligationer, jf. § 26, stk. 4, konkursretligt med indehaverne af
realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt
dækkede obligationer i den pågældende serie eller gruppe af serier, jf. stk.
1,
1. pkt., og §§ 31 og 32.«
14.
Efter § 27 indsættes:
»§ 27 a.
Indehavere af obligationer, der har mistet betegnelsen særligt dækkede
realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer, jf. § 33 d, stk.
2,
og modparter på de finansielle instrumenter bevarer den konkursretlige
stilling, som tildeles indehavere af særligt dækkede realkreditobligationer,
særligt dækkede obligationer og finansielle modparter. Tilsvarende gælder
dækning af gæld, som realkreditinstituttet har optaget til brug for at stille
supplerende sikkerhed, jf. § 33 e.
Stk. 2.
Reglerne i §§ 27 b og
28-33 finder tilsvarende anvendelse på obligationer, der har mistet
betegnelsen
særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer
samt
finansielle instrumenter knyttet hertil.
§ 27 b.
Provenu fra lån, som realkreditinstitutter har optaget til brug for kravet
om at stille supplerende sikkerhed, jf. § 33 d, stk. 1, der ikke indgår i en
serie eller gruppe af serier, skal i tilfælde af realkreditinstituttets
konkurs
tjene til dækning af indehaverne af de særligt dækkede obligationer eller
særligt dækkede realkreditobligationer og modparter på de finansielle
instrumenter i den serie eller gruppe af serier, hvortil lånet er optaget til
brug for at stille supplerende sikkerhed. Eventuelle overskydende midler skal
udbetales til långiver.«
15.
§ 28
affattes således:
»§ 28.
Afsigelse
af konkursdekret over et realkreditinstitut kan ikke af indehavere af
realkreditobligationer,
særligt dækkede realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer og andre
værdipapirer eller af långivere efter § 33 e, stk. 1, gøres gældende som
årsag
til førtidig indfrielse af betalingsforpligtelser og fratager ikke
realkreditinstituttets låntagere disses ret til at foretage hel eller delvis
indfrielse
af realkreditlån eller lån ydet på grundlag af udstedelse af særligt dækkede
realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer i overensstemmelse
med de for lånet særligt gældende indfrielsesvilkår.
Stk. 2.
Overholder et
realkreditinstitut ikke forpligtelsen til at stille supplerende sikkerhed
efter
§ 33 d, stk. 1, kan dette ikke af indehavere af særligt dækkede
realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer eller af långivere
efter § 33 e, stk. 1, gøres gældende som årsag til førtidig indfrielse af
betalingsforpligtelser.«
16.
I
§ 32, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter
»Med det beskikkede tilsyns samtykke kan realkreditinstituttet«: »indgå
aftaler
om finansielle instrumenter,«.
17.
I
§ 32, stk. 2, 3. pkt.,
indsættes efter
»Kurator kan«: »indgå aftaler om finansielle instrumenter,«.
18.
Efter § 33 indsættes:
»Kapitel
4 a
Særligt dækkede
realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer
§ 33 a.
Realkreditinstitutter kan finansiere udlån, jf. § 2, stk. 1, ved
udstedelse af særligt dækkede realkreditobligationer, hvis instituttet har
tilladelse efter §
16 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 2.
Ydelse af lån
finansieret med særligt dækkede realkreditobligationer skal ske i særskilte
serier
med seriereservefond.
Stk. 3.
Værdien af de
aktiver, der dækker de udstedte særligt dækkede realkreditobligationer, skal
til enhver tid mindst svare til værdien af de udstedte særligt dækkede
realkreditobligationer, og pantsikkerheden for det enkelte lån skal til
enhver
tid overholde lånegrænsen herfor.
§ 33 b.
Realkreditinstitutter kan finansiere udlån mod sikkerhed i de aktivtyper,
der er opregnet i § 152 c, stk. 1, nr. 1 og 3-7, i lov om finansiel
virksomhed
ved udstedelse af særligt dækkede obligationer, hvis instituttet har
tilladelse
efter §
16 a, stk.
1, i lov om finansiel virksomhed. § 152 c, stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Ydelse af lån
finansieret med særligt dækkede obligationer skal ske i særskilte serier med
seriereservefond.
Stk. 3.
Værdien af de
aktiver, der dækker de udstedte særligt dækkede obligationer, skal til enhver
tid mindst svare til værdien af de udstedte særligt dækkede obligationer, og
pantsikkerheden for det enkelte lån skal til enhver tid overholde lånegrænsen
herfor.
§ 33 c.
For lån finansieret med særligt dækkede realkreditobligationer eller
særligt dækkede obligationer gælder de løbetider, afdragsprofiler og
lånegrænser, der er fastsat i §§ 3-5.
Stk. 2.
For lån finansieret
med særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer
mod sikkerhed i ejendomme omfattet af § 5, stk. 1, gælder §§ 3 og 4 ikke,
hvis
lånegrænsen ikke overstiger 75 pct.
Stk. 3.
For lån finansieret
med særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer
til erhvervsejendomme omfattet af § 5, stk. 3, nr. 2 og 3, gælder, at
lånegrænsen på 60 pct. kan forhøjes til 70 pct., hvis der stilles supplerende
sikkerhed på mindst 10 pct. for den del af lånet, der overstiger 60 pct. af
ejendommens værdi. For lån finansieret med særligt dækkede
realkreditobligationer
eller særligt dækkede obligationer til ejendomme omfattet af § 5, stk. 2, kan
lånegrænsen
på 70 pct. kun udnyttes, hvis der stilles supplerende sikkerhed på mindst 10
pct. for den del af lånet, der overstiger 60 pct. af ejendommens værdi.
Stk. 4.
Tilbehør omfattet af
§ 38 i tinglysningsloven kan indgå ved værdiansættelsen af fast ejendom.
Stk. 5.
Indretninger indlagt
i en erhvervsejendom til brug for dennes drift, kan indgå ved
værdiansættelsen.
Ved landbrugsejendomme kan den til ejendommen hørende besætning, i det omfang
besætningen
indgår i den kontinuerlige produktion, endvidere indgå ved værdiansættelsen.
Ved belåning af landbrugsejendomme kan værdien af besætning, der indgår i den
kontinuerlige produktion, maksimalt indgå med 30 pct. af værdien af jord og
bygninger.
Stk. 6.
Lån med pant i fast
ejendom ydet på grundlag af udstedelse af særligt dækkede
realkreditobligationer
eller særligt dækkede obligationer skal sikres ved særskilt pantebrev og må
ikke ydes mod sikkerhedsstillelse i form af ejerpantebreve og skadesløsbreve,
jf. dog stk. 7 og 9. Det skal fremgå af pantebrevet, at det kan ligge til
sikkerhed for et lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede
realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer.
Stk. 7.
Pantebreve i fast
ejendom, der er tinglyst før den 1. juli 2007, kan ligge til sikkerhed for
lån
finansieret ved udstedelse af særligt dækkede realkreditobligationer eller
særligt dækkede obligationer. Uanset 1. pkt. kan ejerpantebreve og
skadesløsbreve dog ikke ligge til sikkerhed for lån finansieret ved
udstedelse
af særligt dækkede realkreditobligationer.
Stk. 8.
For lån finansieret
ved udstedelse af særligt dækkede obligationer kan kravet i § 11, stk. 1, 1.
pkt., om, at låntager skal eje den faste ejendom, og kravet i § 23, stk. 1,
om,
at låntager hæfter personligt for lånet, fraviges.
Stk. 9.
Finanstilsynet kan
dispensere fra stk. 6 ved lån, der ydes til fast ejendom, der er beliggende
uden for Danmark, Færøerne og Grønland.
§ 33 d.
Hvis værdien af de aktiver, der er nævnt i §
33 a, stk. 3, og § 33 b, stk. 3, ikke længere mindst
svarer til værdien af de udstedte særligt dækkede realkreditobligationer
eller
særligt dækkede obligationer eller ikke overholder lånegrænserne herfor, skal
realkreditinstituttet straks stille supplerende sikkerhed til opfyldelse af
kravet samt give Finanstilsynet meddelelse herom. Supplerende sikkerhed skal
stilles i form af de aktivtyper, der er opregnet i § 152 c, stk. 1, nr. 1 og
3-7, i lov om finansiel virksomhed. § 152 c, stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed finder tilsvarende anvendelse. Pligten til at stille supplerende
sikkerhed samt udgifterne hertil kan for lån udbudt i Danmark ikke pålægges
de
låntagere, hvis faldende ejendomsværdier har udløst kravet om den supplerende
sikkerhedsstillelse.
Stk. 2.
Hvis
realkreditinstituttet ikke stiller supplerende sikkerhed efter stk. 1, 1.
pkt.,
mister alle obligationer udstedt i den pågældende serie med seriereservefond
betegnelsen særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede
obligationer. Obligationer, der mister betegnelsen særligt dækkede
realkreditobligationer, kan betegnes realkreditobligationer, hvis de opfylder
lovgivningens krav til realkreditobligationer.
Stk. 3.
Hvis obligationerne efterfølgende
på ny opfylder kravene til særligt dækkede realkreditobligationer eller
særligt
dækkede obligationer, kan Finanstilsynet tillade, at obligationerne på ny
betegnes
særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer.
Stk. 4.
Sikkerhed stillet i
henhold til stk. 1 kan ikke omstødes efter konkurslovens § 70 eller § 72.
Omstødelse kan dog ske efter de nævnte bestemmelser, hvis
sikkerhedsstillelsen
konkret ikke fremstod som ordinær.
§ 33 e.
Realkreditinstitutter, der har fået tilladelse til at udstede særligt
dækkede obligationer, kan optage lån til brug for at opfylde krav om at
stille
supplerende sikkerhed.
Stk. 2.
Det skal fremgå af
låneaftalen, hvilken serie eller gruppe af serier med seriereservefond
lånemidlerne
optaget efter stk. 1 kan henføres til.
Stk. 3.
Lånemidler optaget
efter stk. 1 skal placeres i de aktivtyper, der er nævnt i § 152 c, stk. 1,
nr.
1 og 3-7, i lov om finansiel virksomhed. Aktiverne skal fra det tidspunkt,
hvor
lånet optages, placeres på en særskilt konto, i et særskilt depot eller på
anden måde mærkes som hidrørende fra det pågældende lån. Når aktiverne
anvendes
som supplerende sikkerhed, skal de indgå i den pågældende serie eller gruppe
af
serier med seriereservefond.
§ 33 f.
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om
1)
værdiansættelse af de udstedte særligt dækkede
realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer og den løbende
opgørelse af aktivernes værdi i forhold til de særligt dækkede
realkreditobligationer
eller de særligt dækkede obligationer og
2)
værdiansættelse af de aktiver, der ligger til sikkerhed for
udstedelse af særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede
obligationer.«
19.
Efter § 36 indsættes:
»§ 36 a.
Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om anvendelse af
digital kommunikation, herunder elektronisk signatur, ved udveksling af
information efter denne lov mellem borgere og virksomheder på den ene side og
den offentlige forvaltning på den anden side samt om opbevaring af
information.«
20.
I
§ 39, stk. 1,
ændres »§ 2, stk. 1 og
stk. 2, 1. pkt.« til: »§ 2, stk. 1«.
21.
I
§ 39
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk. 2.
Overtrædelse af § 2,
stk. 2, 1. pkt., § 26, stk. 4, §
33 a, stk. 2, § 33 b, stk. 2, og § 33 c, stk. 6,
straffes med bøde. På samme måde straffes overtrædelse af meddelelsespligten
i
§ 33 d, stk. 1, 1. pkt.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk.
3-5.
§ 3
I lov om et
skibsfinansieringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 745 af 19. juli 2005,
foretages følgende ændringer:
1.
Som
fodnote
til lovens titel indsættes:
»1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang
til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning),
(EU-Tidende 2006 nr. L 177, s. 1).«
2.
§ 2
ophæves.
3.
Efter § 2 indsættes:
»§ 2 a.
Instituttet kan udstede skibskreditobligationer.
§ 2 b.
Instituttet kan udstede andre obligationer end skibskreditobligationer og
særligt dækkede obligationer.
§ 2 c.
Økonomi- og erhvervsministeren kan tillade instituttet at udstede særligt
dækkede obligationer.
Stk. 2.
Har instituttet
tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer, kan tilladelsen
inddrages,
hvis
1)
instituttet gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af
§§ 2 d, 2 i og 2 j eller regler vedrørende særligt dækkede obligationer
fastsat i medfør af § 5 eller
2)
udstedelse af særligt dækkede obligationer ikke er påbegyndt,
senest 12 måneder efter at instituttet er meddelt tilladelse efter stk. 1.
§ 2 d.
Instituttet kan finansiere udlån mod sikkerhed i de aktivtyper, der er
opregnet i § 152 c, stk. 1, nr. 2-7, i lov om finansiel virksomhed ved
udstedelse af særligt dækkede obligationer. § 152 c, stk. 3, i lov om
finansiel
virksomhed finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Værdien af de
aktiver, der dækker de udstedte særligt dækkede obligationer, skal til enhver
tid mindst svare til værdien af de udstedte særligt dækkede obligationer, og
pantsikkerheden for det enkelte lån skal til enhver tid overholde lånegrænsen
herfor.
§ 2 e.
Udstedelse af skibskreditobligationer kan ske i særskilte kapitalcentre.
Udstedelse af særligt dækkede obligationer skal ske i særskilte
kapitalcentre.
Udstedelse af skibskreditobligationer og særligt dækkede obligationer må ikke
ske i samme kapitalcenter.
Stk. 2.
Indehaverne af
obligationerne kan alene rette deres krav mod det pågældende kapitalcenter,
jf.
dog § 3 c, stk. 5.
§ 2 f.
For lånet hæfter låntager personligt over for kapitalcenteret henholdsvis
instituttet i øvrigt. Endvidere kan kapitalcenteret henholdsvis instituttet i
øvrigt søge sig fyldestgjort for lånet i det pantsatte.
Stk. 2.
For de forpligtelser,
instituttet i øvrigt har påtaget sig, hæfter kapitalcentrene og låntagerne
ikke.
§ 2 g.
Et kapitalcenters indtægter består af rente og lignende indtægter af
pantebreve, gebyrer, indtægter vedrørende finansielle instrumenter og
lignende
indtægter samt afkast af kapitalcenterets aktiver og ikkebalanceførte poster.
Stk. 2.
Et kapitalcenters
udgifter består af rente og lignende udgifter af udstedte obligationer,
udgifter
til administration m.v., udgifter vedrørende finansielle instrumenter,
udgifter
forbundet med optagelse og forrentning af hybrid kernekapital og ansvarlig
lånekapital, tab og hensættelser til sandsynliggjorte tab på kapitalcenterets
aktiver og ikkebalanceførte poster samt andelen af instituttets skat.
§ 2 h.
Kapitalcenterets midler skal holdes adskilt fra øvrige midler i
instituttet.
Stk. 2.
Der skal overføres
midler til et kapitalcenter fra instituttet i øvrigt, hvis det er nødvendigt
for at opfylde solvenskravet til kapitalcenteret, medmindre en sådan
overførsel
medfører, at instituttet i øvrigt ikke længere vil kunne opfylde
solvenskravet.
Stk. 3.
Instituttet kan
overføre midler fra et kapitalcenter til instituttet i øvrigt, hvis
kapitalcenteret
er eller bliver større end krævet.
Stk. 4.
Finansielle
instrumenter må alene medregnes som aktiver eller passiver i et
kapitalcenter,
hvis de anvendes til at afdække risici mellem aktiver vedrørende
kapitalcenteret på den ene side og de udstedte skibskreditobligationer eller
særligt dækkede obligationer på den anden side, og hvor det i aftalen om det
finansielle instrument er bestemt, at instituttets betalingsstandsning,
konkurs
eller manglende overholdelse af pligten til at stille supplerende sikkerhed
efter § 2 i, stk. 1, ikke er misligholdelsesgrund.
§ 2 i.
Hvis værdien af de aktiver, der er nævnt i § 2 d, stk. 2, ikke længere
mindst svarer til værdien af de udstedte særligt dækkede obligationer eller
ikke overholder lånegrænsen herfor, skal instituttet straks stille
supplerende
sikkerhed til opfyldelse af kravet og give Finanstilsynet meddelelse herom.
Supplerende
sikkerhed skal stilles i form af de aktivtyper, der er opregnet i § 152 c,
stk.
1, nr. 2-7, i lov om finansiel virksomhed. § 152 c, stk. 3, i lov om
finansiel
virksomhed finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Hvis instituttet ikke
stiller supplerende sikkerhed efter stk. 1, 1. pkt., mister alle obligationer
udstedt i det pågældende kapitalcenter betegnelsen særligt dækkede
obligationer.
Stk. 3.
Hvis obligationerne
efterfølgende på ny opfylder kravene til særligt dækkede obligationer, kan
Finanstilsynet tillade, at obligationerne på ny betegnes særligt dækkede
obligationer.
Stk. 4.
Sikkerhed stillet i
henhold til stk. 1 kan ikke omstødes efter § 70 eller § 72 i konkursloven.
Omstødelse kan dog ske efter de nævnte bestemmelser, hvis
sikkerhedsstillelsen
konkret ikke fremstod som ordinær.
§ 2 j.
Instituttet kan optage lån til brug for at opfylde krav om at stille
supplerende sikkerhed, jf. § 2 i, stk. 1.
Stk. 2.
Det skal fremgå af
låneaftalen, hvilket kapitalcenter lånemidlerne optaget efter stk. 1 kan
henføres til.
Stk. 3.
Lånemidler optaget
efter stk. 1 skal placeres i de aktivtyper, der er nævnt i § 152 c, stk. 1,
nr.
2-7, i lov om finansiel virksomhed. Aktiverne skal fra det tidspunkt, hvor
lånet optages, placeres på en særskilt konto, i et særskilt depot eller på
anden måde mærkes som hidrørende fra det pågældende lån. Når aktiverne
anvendes
som supplerende sikkerhed, skal de indgå i det pågældende kapitalcenter.«
4.
§
3 a
ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 3 a.
Erklæres instituttet konkurs, anvendes kapitalcentrenes midler opgjort
efter fradrag af udgifter til konkursboets behandling og lignende, herunder
udgifter til kurator, personale m.v., til betaling af krav fra indehavere af
skibskreditobligationer og særligt dækkede obligationer i det pågældende
kapitalcenter og krav på de renter, der er påløbet fra konkursdekretets
afsigelse, på de nævnte fordringer. Derefter dækkes fordringshavere i medfør
af
§ 2 j, stk. 1. Overskydende midler indgår herefter i konkursmassen, jf.
konkurslovens § 32.
Stk. 2.
Erklæres instituttet
konkurs, anvendes midlerne opgjort efter fradrag af udgifter til konkursboets
behandling og lign., herunder udgifter til kurator, personale m.v., i
instituttet
i øvrigt til betaling af krav fra indehavere af kasseobligationer og
skibskreditobligationer, der ikke er udstedt gennem et kapitalcenter, og krav
på de renter, der er påløbet fra konkursdekretets afsigelse, på de nævnte
fordringer. Midler, der anvendes efter 1. pkt., kan dog højst udgøre de til
kasseobligationerne eller skibskreditobligationerne svarende aktiver,
herunder
de instituttet tilhørende pantebreve, indskud, værdipapirer og et beløb
svarende til 8 pct. af den risikovægtede værdi af de aktiver, der svarer til
de
kasseobligationer og skibskreditobligationer, som instituttet måtte have
udstedt uden for kapitalcentre. Overskydende midler indgår herefter i
konkursmassen, jf. konkurslovens § 32.
Stk. 3.
Erklæres instituttet
konkurs, sidestilles modparter på de finansielle instrumenter indgået til
afdækning af risici i et kapitalcenter, jf. § 2 h, stk. 4, konkursretligt med
indehaverne af obligationerne i det pågældende kapitalcenter, jf. stk. 1, 1.
pkt., og § 3 c, stk. 5-7. Modparter på finansielle instrumenter indgået til
afdækning af risici mellem udlån og kasseobligationer eller
skibskreditobligationer,
der ikke er udstedt gennem et kapitalcenter, sidestilles konkursretligt med
indehaverne af kasseobligationerne eller skibskreditobligationerne, hvis det
i
aftalen om det finansielle instrument er bestemt, at instituttets
betalingsstandsning eller konkurs ikke er misligholdelsesgrund, jf. stk. 2 og
§
3 c, stk. 5-7.
§ 3 b.
Indehavere af kasseobligationer,
skibskreditobligationer eller særligt dækkede obligationer eller långivere
efter § 2 j, stk. 1, kan ikke gøre afsigelse af konkursdekret over
instituttet
gældende som årsag til førtidig indfrielse af betalingsforpligtelser.
Afsigelse
af konkursdekret over instituttet fratager ikke instituttets låntageres ret
til
at foretage hel eller delvis indfrielse af lån i overensstemmelse med de
indfrielsesvilkår, der gælder for lånet.
Stk. 2.
Overholder
instituttet ikke forpligtelsen i § 2 i, stk. 1, kan dette ikke af indehaverne
af særligt dækkede obligationer eller af långivere efter § 2 j, stk. 1, gøres
gældende som årsag til førtidig indfrielse af betalingsforpligtelser.
§ 3 c.
Konkursboet kan ikke erlægge en ydelse til opfyldelse af krav fra
indehavere af kasseobligationer, skibskreditobligationer eller særligt
dækkede
obligationer på et tidligere tidspunkt, end instituttet var berettiget til at
frigøre sig ved erlæggelse af ydelsen.
Stk. 2.
Konkursboet kan ikke opsige låneaftaler sikret ved
pant i skibe i videre omfang, end det tilkom instituttet.
Stk. 3.
Konkursboet kan ikke ændre bidrag og lign.
Stk. 4.
Modregning fra en fordringshaver som omhandlet i
konkurslovens § 42 kan ikke finde sted til opfyldelse af en fordring, som
tilkommer instituttet.
Stk. 5.
Konkursmassen anvendes til betaling af krav i
overensstemmelse med reglerne i konkurslovens kapitel 10. Restkrav fra
indehavere af kasseobligationer, skibskreditobligationer og særligt dækkede
obligationer samt krav på de renter, der er påløbet fra konkursdekretets
afsigelse, på de nævnte fordringer betales dog i lige forhold efter de krav,
der er nævnt i konkurslovens § 96, men før de fordringer, der er nævnt i
konkurslovens § 97.
Stk. 6.
Ved betalingsstandsning skal instituttet i videst
muligt omfang fortsat opfylde sine betalingsforpligtelser i henhold til krav
fra indehavere af kasseobligationer, skibskreditobligationer og særligt
dækkede
obligationer og krav fra fordringshavere i henhold til aftaler om finansielle
instrumenter indgået af instituttet til at afdække risici mellem aktiver og
udstedte obligationer ved forfaldstid, medmindre det beskikkede tilsyn
bestemmer andet. Med det beskikkede tilsyns samtykke kan instituttet indgå
aftaler om finansielle instrumenter, optage lån til de i 1. pkt. nævnte
betalinger og stille sikkerhed for sådanne lån i aktiver bortset fra
fordringer
sikret ved pant i skibe.
Stk. 7.
Ved konkurs skal
kurator i videst muligt omfang fortsætte eller genoptage honoreringen af
instituttets forpligtelser i form af renter og afdrag over for indehavere af
kasseobligationer, skibskreditobligationer og særligt dækkede obligationer og
krav fra fordringshavere i henhold til aftaler om finansielle instrumenter
indgået af instituttet til at afdække risici mellem aktiver og udstedte
obligationer. I det omfang der ikke er tilstrækkelige midler, betales renter,
før udtrækninger eller anden betaling af afdrag foretages. Kurator kan indgå
aftaler om finansielle instrumenter, optage lån til betalinger til indehavere
af kasseobligationer, skibskreditobligationer og særligt dækkede obligationer
og krav fra fordringshavere i henhold til aftaler om finansielle instrumenter
indgået af instituttet til at afdække risici mellem aktiver og udstedte
obligationer og stille sikkerhed for sådanne lån i aktiver bortset fra
fordringer
sikret ved pant i skibe.
Stk. 8.
Der kan ikke ske
overførsel af midler fra et kapitalcenter til et andet eller til instituttet
i
øvrigt efter anmeldelse af betalingsstandsning eller afsigelse af
konkursdekret.
§ 3 d.
Indehavere af obligationer, der har mistet betegnelsen særligt dækkede
obligationer, jf. § 2 i, stk. 2, og modparter på de finansielle instrumenter
bevarer den konkursretlige stilling, som tildeles indehavere af særligt
dækkede
obligationer og finansielle modparter, jf. §
3 a. Tilsvarende gælder dækning af gæld, som
instituttet har optaget til brug for at stille supplerende sikkerhed, jf. § 2
j.
Stk. 2.
Reglerne i §§ 3 b, 3
c og 3 e finder tilsvarende anvendelse for obligationer, der har mistet
betegnelsen
særligt dækkede obligationer samt finansielle instrumenter knyttet hertil.
§ 3 e.
Provenu fra lån, som instituttet har optaget til brug for kravet om at
stille supplerende sikkerhed, jf. § 2 j, stk. 1, der ikke indgår i et
kapitalcenter, skal i tilfælde af instituttets konkurs tjene til dækning af
indehaverne af de særligt dækkede obligationer og modparter på de finansielle
instrumenter
i det kapitalcenter, hvortil lånet er optaget til brug for at stille
supplerende sikkerhed. Eventuelle overskydende midler skal udbetales til
långiver.«
5.
§ 5, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke bestemmelser i
lov
om finansiel virksomhed og lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v.
samt regler fastsat i medfør af disse love der med de fornødne tilpasninger
skal finde anvendelse på instituttet.«
6.
I
§ 5
indsættes som
stk. 3
og
4:
»Stk. 3.
Økonomi- og
erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om anvendelse af digital
kommunikation, herunder elektronisk signatur, ved udveksling af information
efter denne lov mellem borgere og virksomheder på den ene side og den
offentlige forvaltning på den anden side samt om opbevaring af information.
Stk. 4.
Finanstilsynet
fastsætter nærmere regler om,
1)
på hvilke betingelser obligationer kan opnå og bevare betegnelsen
særligt dækkede obligationer,
2)
løbetider og lånegrænser for lån finansieret ved udstedelse af
særligt dækkede obligationer,
3)
værdiansættelse af de aktiver, der ligger til sikkerhed for
udstedelse af særligt dækkede obligationer,
4)
værdiansættelse af de udstedte særligt dækkede obligationer og den
løbende opgørelse af aktivernes værdi i forhold til de særligt dækkede
obligationer,
5)
under hvilke betingelser der kan ydes byggelån til ny- eller
ombygning af skibe, jf. § 152 c, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel
virksomhed,
og
6)
begrænsning af risici i forbindelse med obligationsudstedelse,
herunder renterisici, valutarisici og optionsrisici.«
7.
§ 14, stk. 1,
affattes således:
»Overtrædelse af § 1,
stk. 2, § 2 d, stk. 1, § 2 e, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 2 h, stk. 1, 2 og 4,
og
§ 3, 2. pkt., straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning. På samme måde straffes overtrædelse af meddelelsespligten i
§
2 i, stk. 1, 1. pkt.«
8.
I
§ 14, stk. 2,
indsættes efter »straf af
bøde«: »eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt
efter anden lovgivning,«.
§ 4
I lov om
investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive
investeringsordninger
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 31. januar 2006, som ændret ved § 13 i
lov nr. 108 af 7. februar 2007, § 6 i lov nr. 181 af 28. februar 2007 og § 1
i
lov nr. 397 af 30. april 2007, foretages følgende ændringer:
1.
§ 93, stk. 1,
affattes således:
»En investeringsforening
eller en afdeling må højst investere sin formue i værdipapirer og
pengemarkedsinstrumenter
udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern inden for følgende
grænser:
1)
5 pct. af foreningens eller afdelingens formue. Dog kan denne
grænse forhøjes til 10 pct. af foreningens eller afdelingens formue, hvis den
samlede værdi af investeringer, der overstiger 5 pct., ikke overstiger 40
pct.
af foreningens eller afdelingens formue.
2)
25 pct. af foreningens eller afdelingens formue i obligationer
udstedt af KommuneKredit, skibsfinansieringsinstituttet, danske
realkreditinstitutter og lignende kreditinstitutter godkendt af et land, der
er
medlem af Den Europæiske Union, eller et land, som Fællesskabet har indgået
aftale
med på det finansielle område, når institutterne er optaget på en af
Kommissionen udarbejdet liste. Hvis en forening eller en afdeling investerer
mere end 5 pct. af sin formue i sådanne obligationer udstedt af samme
emittent
eller emittenter i samme koncern, må den samlede værdi af sådanne
investeringer
ikke overstige 80 pct. af foreningens eller afdelingens formue.
3)
25 pct. af foreningens eller afdelingens formue i særligt dækkede
realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer udstedt af danske
pengeinstitutter,
realkreditinstitutter eller skibsfinansieringsinstituttet eller i tilsvarende
særligt dækkede obligationer udstedt af lignende kreditinstitutter godkendt
af
et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle område. Hvis en forening eller en
afdeling investerer mere end 5 pct. af sin formue i sådanne obligationer
udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern, må den samlede
værdi af sådanne investeringer ikke overstige 80 pct. af foreningens eller
afdelingens formue.
4)
35 pct. af foreningens eller afdelingens formue i værdipapirer
eller pengemarkedsinstrumenter udstedt eller garanteret af
a)
den danske stat eller et andet zone A-land,
b)
lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle
område, eller
c)
en international institution af offentlig karakter, som et eller
flere medlemslande deltager i, såfremt værdipapirerne er godkendt af
Finanstilsynet.«
2.
I
§ 94, stk. 1,
ændres »§ 93, stk. 1, nr.
3,« to steder til: »§ 93, stk. 1, nr. 4,«.
3.
§ 106, stk. 3
og
4,
affattes således:
»Stk. 3.
En
placeringsforening eller en afdeling kan uden de begrænsninger, der er
fastsat
i stk. 2 og § 93, investerer sine midler i værdipapirer udstedt af
1)
den danske stat eller et zone A-land,
2)
et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, eller
3)
en international institution af offentlig karakter, som et eller
flere medlemslande deltager i, hvis værdipapirerne er godkendt af
Finanstilsynet.
Stk. 4.
En placeringsforening
eller en afdeling kan uden de begrænsninger, der er fastsat i § 93, investere
sine midler i
1)
realkreditobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter
eller obligationer, der er udstedt af KommuneKredit,
skibsfinansieringsinstituttet
og lignende kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle
område, når institutterne er optaget på en af Europa-Kommissionen udarbejdet
liste, eller
2)
særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede
obligationer udstedt af danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller
skibsfinansieringsinstituttet eller i tilsvarende obligationer udstedt af
lignende kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union
eller af et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle
område.«
4.
I
§ 106
indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5.
En placeringsforening eller afdeling må dog højst
anbringe 30 pct. af sin formue i værdipapirer udstedt af en enkelt emittent
eller emittenter i samme koncern omfattet af stk. 4.«
5.
I
§ 110, stk. 1,
ændres »§ 106, stk. 4,«
til: »§ 106, stk. 5,«.
6.
I
§ 107, stk. 3,
ændres »§ 93, stk. 1, nr.
3« til: »§ 93, stk. 1, nr. 4«.
§ 5
I lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 21. juli 2006, som ændret
ved
lov nr. 1537 af 20. december 2006, § 1 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, §
8
i lov nr. 108 af 7. februar 2007 og § 3 i lov nr. 397 af 30. april 2007,
foretages følgende ændring:
1.
I
§ 26 b, stk. 1, nr. 3,
indsættes efter
»Realkreditobligationer«: », særligt dækkede realkreditobligationer og
særligt
dækkede obligationer udstedt af realkreditinstitutter, pengeinstitutter eller
skibsfinansieringsinstituttet«.
§ 6
I lov om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 15. september
2004, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 397 af 30. april 2007, foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 6 b, stk. 1, nr. 3,
indsættes efter
»Realkreditobligationer«: », særligt dækkede realkreditobligationer og
særligt
dækkede obligationer udstedt af realkreditinstitutter, pengeinstitutter eller
skibsfinansieringsinstituttet«.
§ 7
I lov om
arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006, som
ændret
senest ved § 5 i lov nr. 397 af 30. april 2007, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 69, stk. 1, nr. 3,
indsættes efter
»Realkreditobligationer«: », særligt dækkede realkreditobligationer og
særligt dækkede obligationer udstedt af realkreditinstitutter,
pengeinstitutter
eller skibsfinansieringsinstituttet«.
§ 8
I lov om tilsyn med
firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 24. oktober 2005, som
ændret ved § 11 i lov nr. 108 af 7. februar 2007 og § 1 i lov nr. 398 af 30.
april 2007, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 46 d, stk. 1, nr. 3,
indsættes
efter »Realkreditobligationer«: », særligt dækkede realkreditobligationer og
særligt dækkede obligationer udstedt af realkreditinstitutter,
pengeinstitutter
eller skibsfinansieringsinstituttet«.
§ 9
I lov om tinglysning
(tinglysningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 158 af 9. marts 2006, som
ændret
ved § 6 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, § 1 i lov nr. 539 af 8. juni 2006 og §
19 i lov nr. 108 af 7. februar 2007, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 10, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter
»realkreditinstitutter, som er godkendt af staten,«: »og pantebreve til
pengeinstitutter, hvis pantebrevet udelukkende indgår som sikkerhed for
udstedelse af særligt dækkede obligationer,«.
2.
I
§
15 a
, stk. 2,
indsættes efter »realkreditinstitutter, der er godkendt af staten«: », samt
på vedtagelser i pantebreve til pengeinstitutter, hvis pantebrevet
udelukkende
indgår som sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer«.
3.
I
§ 41, stk. 1,
indsættes efter
»realkreditinstitutter, der er godkendt af staten,«: »og lån ydet af
pengeinstitutter, hvor lånet er sikret ved pant, der udelukkende udgør
sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer,«.
4.
I
§ 41, stk. 2,
indsættes efter »i et af staten godkendt realkreditinstitut,«:
»eller for et lån i et pengeinstitut, hvor lånet er sikret ved pant, der
udelukkende udgør sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer,«.
§ 10
I lov nr. 382 af 2.
juni 1999 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og
panterettigheder
m.v., som ændret bl.a. ved lov nr. 485 af 7. juni 2001, § 16 i lov nr. 458 af
9. juni 2004, § 4 i lov nr. 560 af 24. juni 2005 og § 8 i lov nr. 539 af 8.
juni 2006 og senest ved § 1 i lov nr. 106 af 7. februar 2007, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 5, stk. 2, 1. pkt.,
og
§ 23, stk. 1, nr. 3,
udgår », Dansk Landbrugs
Realkreditfond«.
2.
I
§ 5, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt.:
»Kravet om en oprindelig
løbetid på mindst 10 år og højst 30 år gælder dog ikke pantebreve til
sikkerhed
for lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer.«
3.
Efter § 5 indsættes:
»§ 5 a.
Tinglysning af pant i fast ejendom, bortset fra pant ifølge ejerpantebrev
og skadesløsbrev, til sikkerhed for lån i realkreditinstitutter eller for lån
i
pengeinstitutter med en oprindelig løbetid på mindst 10 år og højst 30 år er
afgiftsfri, hvis det pantsikrede beløb ikke overstiger den tinglyste
hovedstol
på et tilsvarende pantebrev med pant i samme ejendom, jf. dog stk. 5. Kravet
om
løbetid gælder dog ikke pantebreve til sikkerhed for lån finansieret ved
udstedelse af særligt dækkede obligationer.
Stk. 2.
Afgiftsfritagelsen i
stk. 1 er betinget af, at
1)
det tidligere pant er tinglyst den 1. juli 2007 eller senere,
2)
anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker inden aflysning
af det tidligere pant,
3)
det erklæres, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker
på vilkår om aflysning af det tidligere pant, og
4)
det tidligere pant er aflyst senest 1 år efter anmeldelsen til
tinglysning af det nye pant.
Stk. 3.
Afgiftsfritagelsen i
stk. 1 kan anvendes, uanset om det nye pant foreligger i form af et eller
flere
pantebreve, og uanset om det nye pant kun tjener til delvis afløsning af et
eksisterende lån. Der skal ved anmeldelse til tinglysning af det nye
pantebrev
eller de nye pantebreve gives påtegning om, at anmeldelsen er omfattet af
stk.
1. Hvis det nye pant foreligger i form af flere pantebreve, er
afgiftsfritagelsen
betinget af, at de nye pantebreve i mindst 1 år efter tinglysningen har pant
i
samme ejendom som det gamle pantebrev. Pantebrevene skal også gives påtegning
herom.
Stk. 4.
Afvises det nye
pantebrev fra tinglysning, og skal det ikke senere tinglyses, eller aflyses
det
nye pantebrev som ikke effektueret inden for 1 år efter anmeldelsen til
tinglysning, anses afgiftsfritagelsen i stk. 1 og 5 ikke for udnyttet.
Stk. 5.
Såfremt det
pantsikrede beløb på det nye pantebrev eller de nye pantebreve, jf. stk. 1,
er
mindre end den tinglyste hovedstol på det tidligere pant, kan differencen
anvendes som grundlag for afgiftsfritagelse ved en senere tinglysning af et
tilsvarende pantebrev med pant i samme ejendom.
Det er en betingelse, at det tidligere pant er tinglyst den 1. juli 2007
eller senere. Der skal ved anmeldelsen til tinglysning af det nye pantebrev
eller de nye pantebreve gives påtegning om, at anmeldelsen er omfattet af 1.
pkt. Endvidere skal størrelsen af den ubenyttede afgiftsfritagelse fremgå af
pantebrevet. Ved anvendelsen af den ubenyttede afgiftsfritagelse skal
størrelsen af denne fremgå af det nye pantebrev, der anvender
afgiftsfritagelsen. Det er en betingelse, at oplysningen om den ubenyttede
afgiftsfritagelse ændres på det pantebrev, der tidligere har indeholdt
oplysningen om en ubenyttet afgiftsfritagelse. Der skal alene betales afgift
efter § 5, stk. 1, hvis det pantsikrede beløb på det nye pantebrev overstiger
størrelsen af den ubenyttede afgiftsfritagelse. Stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 6.
For tinglysning af en
forhøjelse af det pantsikrede beløb på pantebreve som nævnt i stk. 1 skal der
beregnes afgift efter § 5, stk. 1, af forskellen mellem den nye hovedstol og
den tidligere tinglyste hovedstol. Det er en betingelse, at pantebrevet er
tinglyst den 1. juli 2007 eller senere.
Stk. 7.
Skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at betingelserne i denne
paragraf er opfyldt.
§ 5 b.
Der betales ikke afgift efter § 7 for tinglysning af rykningspåtegning,
hvis denne skyldes udstedelse af et pantebrev, der er fritaget for afgift i
medfør af §
5 a, stk.
1, eller forhøjelse af et pantebrev, der er fritaget for afgift i medfør af §
5 a, stk. 6. Det er en betingelse, at den nye samlede
hovedstol ikke overstiger den tidligere tinglyste hovedstol.
Stk. 2.
Der skal gives
påtegning om, at tinglysningen er omfattet af stk. 1. Skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler herom.«
4.
I
§ 20, stk. 2,
indsættes efter »§ 5, stk.
2, 2. pkt.,«: »og §
5 a, stk. 4,«.
§ 11
I lov om
skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle
kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 28. september
2006, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 344 af 18. april 2007, foretages
følgende
ændringer:
1.
I
§ 7
indsættes som
stk. 3
og
4
:
»Stk. 3.
Uanset stk. 2 kan
der foretages fradrag for tab på lån, der optages med sikkerhed i
1)
fast ejendom,
2)
skibe eller
3)
direkte hæftelse eller garanti fra centralregeringer,
centralbanker, offentlige enheder eller regionale eller lokale myndigheder i
et
land inden for EU eller EØS.
Stk. 4.
Uanset stk. 2 kan der
foretages fradrag for tab på obligationer eller værdipapirer, som udstedes
til
finansiering af lån ydet med sikkerhed som nævnt i stk. 3, nr. 1-3. For
obligationer, der udstedes som en forhåndsemission af indgåede
fastkursaftaler,
og obligationer, der udstedes som blokemission på baggrund af afgivne
lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet med sikkerhed som nævnt i stk. 3,
nr.
1 og 3, anses betingelsen for tabsfradrag for opfyldt, hvis obligationerne
anvendes til finansiering af lån senest 6 måneder efter emissionen. For
obligationer, der udstedes som en forhåndsemission af indgåede
fastkursaftaler,
og obligationer, der udstedes som blokemission på baggrund af afgivne
lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet med sikkerhed som nævnt i stk. 3,
nr.
2, anses betingelsen for tabsfradrag for opfyldt, hvis obligationerne
anvendes
til finansiering af lån senest 4 år efter emissionen.«
2.
Overskriften før § 9
»Realkreditinstitutter m.v.«
udgår.
3.
I
§ 9
ændres »bortset fra § 7, stk. 2, jf. dog § 10« til: », jf. dog § 7,
stk. 3 og 4, og § 10«.
4.
§ 14, stk. 2
,
affattes således:
»Stk. 2.
Gevinst på
fordringer, der ikke omfattes af §§ 15 og 16, skal medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder ikke anvendelse,
hvis
fordringen forrentes med en pålydende rente, der er lig med eller højere end
mindsterenten efter § 38 på tidspunktet for debitors påtagelse af
forpligtelsen, jf. stk. 3 og 4. Den pålydende rente opgøres på grundlag
af
den højeste tilsagte indfrielsessum. 1. pkt. finder dog anvendelse, hvis
kreditor er hovedaktionær i debitor, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4. 1.
pkt. finder endvidere anvendelse, hvis debitor er en person eller et dødsbo,
der driver næringsvirksomhed ved finansiering, og kreditor er nærtstående til
debitor. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og
bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer
efter
de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt
slægtskabsforhold.«
5.
§ 14, stk. 3, 2. pkt
.,
affattes således:
»Endvidere anses overtagelse af
lån ikke som påtagelse af en ny forpligtelse, hvis lånet har sikkerhed i fast
ejendom, skibe, direkte hæftelse eller garanti fra centralregeringer,
centralbanker, offentlige enheder eller regionale eller lokale myndigheder i
et
land inden for EU eller EØS og lånet er ydet af et selskab eller af en person
eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering.«
6.
I
§ 19
indsættes som
stk. 4
og
5:
»Stk. 4.
Uanset stk. 3 kan
der foretages fradrag for tab på lån, der optages med sikkerhed i
1)
fast ejendom,
2)
skibe eller
3)
direkte hæftelse eller garanti fra centralregeringer,
centralbanker, offentlige enheder eller regionale eller lokale myndigheder i
et
land inden for EU eller EØS.
Stk. 5.
Uanset stk. 3 kan der
foretages fradrag for tab på obligationer eller værdipapirer, som udstedes
til
finansiering af lån ydet med sikkerhed som nævnt i stk. 4, nr. 1-3. For
obligationer, der udstedes som en forhåndsemission af indgåede
fastkursaftaler,
og obligationer, der udstedes som blokemission på baggrund af afgivne
lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet med sikkerhed som nævnt i stk. 4,
nr.
1 og 3, anses betingelsen for tabsfradrag for opfyldt, hvis obligationerne
anvendes til finansiering af lån senest 6 måneder efter emissionen. For
obligationer, der udstedes som en forhåndsemission af indgåede
fastkursaftaler,
og obligationer, der udstedes som blokemission på baggrund af afgivne
lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet med sikkerhed som nævnt i stk. 4,
nr.
2, anses betingelsen for tabsfradrag for opfyldt, hvis obligationerne
anvendes
til finansiering af lån senest 4 år efter emissionen.«
7.
§
22, stk. 1, 5.
og
6. pkt.,
affattes således:
»Reglen i 1. pkt. gælder
ikke, hvis kreditor er et selskab eller en person eller et dødsbo, der driver
næringsvirksomhed ved finansiering, og fordringen (obligationslånet) ydet med
sikkerhed som nævnt i § 7, stk. 3, og § 19, stk. 4, er baseret på
obligationer,
der ikke oversteg pari på tidspunktet for lånets udbetaling, eller hvor lånet
er ydet på grundlag af et lånetilbud, der er afgivet mindre end 6 måneder før
lånets udbetaling, og lånet er baseret på obligationer, der ikke oversteg
pari
på tilbudstidspunktet. Uanset 5. pkt. gælder reglen i 1. pkt. ikke, hvis
kreditor er et selskab eller en person eller et dødsbo, der driver
næringsvirksomhed ved finansiering, og fordringen (obligationslånet) ydet med
sikkerhed som nævnt i § 7, stk. 3, og § 19, stk. 4, ved debitors påtagelse af
forpligtelsen er forrentet med mindsterenten efter § 38, jf. § 14.«
8.
§
22, stk. 2, 2. pkt.,
affattes således:
»Reglen i 1. pkt. gælder ikke,
hvis renten varierer månedsvis og lånet ydet med sikkerhed som nævnt i § 7,
stk. 3, og § 19, stk. 4, er baseret på fastforrentede obligationer eller
værdipapirer og kreditor er et selskab eller en person eller et dødsbo, der
driver næringsvirksomhed ved finansiering.«
9.
§
22, stk. 3, 1. pkt.,
affattes således:
»Gevinst, som en debitor opnår
ved ekstraordinær hel eller delvis indfrielse af et kontantlån i danske
kroner,
medregnes, hvis lånet er ydet med sikkerhed som nævnt i § 7, stk. 3, og § 19,
stk. 4, af et selskab eller en person eller et dødsbo, der driver
næringsvirksomhed ved finansiering.«
10.
I
§ 22, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »realkreditinstituttet« til: »kreditor«.
11.
I
§ 25, stk. 3, 1.
og
2. pkt.,
ændres »§ 7, stk. 1, § 7, stk. 2,
§ 19, stk. 2, og § 19, stk. 3« til: »§ 7, stk. 1, § 7, stk. 2, § 7, stk. 3, §
7, stk. 4, § 19, stk. 2, § 19, stk. 3, § 19, stk. 4, og § 19, stk. 5«.
12.
I
§ 27
indsættes som
stk. 3
:
»Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder
tilsvarende anvendelse, for så vidt angår udlån med sikkerhed som nævnt i §
7,
stk. 3, og § 19, stk. 4, ydet af andre selskaber end dem, der er nævnt i stk.
1, eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved
finansiering,
hvis selskabet, personen eller dødsboet har valgt at opgøre gevinst og tab på
fordringer og gæld efter lagerprincippet.«
13.
I
§ 30, stk. 1, nr. 3,
ændres »realkreditlån eller realkreditlignende
lån« til: »lån med sikkerhed som nævnt i § 7, stk. 3, og § 19, stk. 4, ydet
af
et selskab eller af en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed
ved
finansiering«.
14.
I
§ 30, stk. 3, 4. pkt.,
ændres »realkreditlån« til: »lån med sikkerhed
som nævnt i § 7, stk. 3, og § 19, stk. 4, ydet af et selskab eller af en
person
eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering«.
§ 12
Stk. 1.
Loven træder i kraft
den 1. juli 2007, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 8, nr. 1, træder i
kraft den 1. november 2007.
Stk. 3.
§ 3, nr. 2, træder i
kraft den 1. januar 2008.
Stk. 4.
Skatteministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §
5 a, stk. 2, i lov om afgift af tinglysning og
registrering af ejer- og panterettigheder m.v. som affattet ved denne lovs §
10, nr. 3.
§ 13
For lån omfattet af §
152 d, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 4, er lånegrænsen 70 pct., hvis lånet tilbydes før den 1. juli 2009.
§ 14
Stk. 1.
Uanset § 19 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 7, skal realkreditobligationer udstedt før
den
1. juli 2007
optages til
offentlig notering på en fondsbørs indtil
den 1. november 2007.
Stk. 2.
§ 20, stk. 1, og §
26, stk. 4, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. som
affattet
ved denne lovs § 2, nr. 8 og 10, finder anvendelse på realkreditobligationer
udstedt i serier eller grupper af serier med seriereservefond, som er åbnet
den
1. juli 2007
og herefter.
Stk. 3.
For lån omfattet af §
33 c, stk. 2, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 18, er lånegrænsen 70 pct., hvis lånet
tilbydes før
den 1. juli 2009.
§ 15
Stk. 1.
Udstedelse af skibskreditobligationer efter §
2 a
i lov om et skibsfinansieringsinstitut som
affattet ved denne lovs § 3, nr. 3, kan først finde sted fra den 1. januar
2008.
Stk. 2.
Uanset §
3 a, stk. 3, 2. pkt., i lov om et
skibsfinansieringsinstitut som affattet ved denne lovs § 3, nr. 4,
sidestilles
modparter på finansielle instrumenter indgået til afdækning af risici mellem
udlån
og kasseobligationer konkursretligt med indehaverne af kasseobligationer,
hvis
aftalen om det finansielle instrument er indgået før
den 1. juli
2007.
§ 16
Indtil tidspunktet
for ikrafttræden af §
5 a, stk. 2, i lov om afgift af tinglysning og
registrering af ejer- og panterettigheder m.v. som affattet ved denne lovs §
10, nr. 3, er afgiftsfritagelse efter §
5 a, stk. 1, i lov om afgift af tinglysning og
registrering af ejer- og panterettigheder m.v. som affattet ved denne lovs §
10, nr. 3, betinget af, at det tidligere pant er tinglyst den 1. juli 2007
eller senere, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker senest
samtidig med aflysningen af det tidligere pant, og at det tidligere pant er
aflyst senest 1 år efter anmeldelsen til tinglysning af det nye pant.
§ 17
§ 11 finder
anvendelse på obligationer og værdipapirer, der udstedes, og lån, der ydes
eller overtages, den 1. juli 2007 eller senere.
§ 18
Stk. 1.
Lovens §§ 1 og 3-11 gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 3
og 4.
Stk. 2.
Lovens § 2 gælder
ikke for Færøerne.
Stk. 3.
§§ 1, 3, 4 og 8 kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold
tilsiger.
Stk. 4.
§ 7 kan ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser,
som
de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Givet på Christiansborg Slot, den 6. juni
2007
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
Margrethe R.
/Bendt Bendtsen