Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige
andre love ¹⁾

(Særligt dækkede obligationer)

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 381 af 19. april 2007, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 108 af 7. februar 2007 og senest ved § 2 i lov nr. 397 af 30. april 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 4, 2. pkt . , ændres »finder § 360,« til: »finder § 152 a, stk. 2, 2. pkt., § 360,«.

2. Efter § 16 indsættes:

»§ 16 a. Finanstilsynet kan tillade, at pengeinstitutter og realkreditinstitutter kan udstede særligt dækkede obligationer.

Stk. 2. Pengeinstitutter og realkreditinstitutter med tilladelse efter stk. 1 og skibsfinansieringsinstituttet med tilladelse efter § 2 c i lov om et skibsfinansieringsinstitut har eneret til at udstede særligt dækkede obligationer. Realkreditinstitutter med tilladelse efter stk. 1 har endvidere eneret til at udstede særligt dækkede realkreditobligationer.

Stk. 3. Obligationer udstedt af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kan ligeledes betegnes særligt dækkede obligationer, hvis de opfylder betingelserne i bilag VI, del 1, punkt 68-71, i direktivet om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut.

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om,

1) på hvilke betingelser der kan opnås tilladelse efter stk. 1, og

2) på hvilke betingelser obligationer udstedt af pengeinstitutter og realkreditinstitutter kan opnå og bevare betegnelsen særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer.

§ 16 b. Et pengeinstitut eller et realkreditinstitut kan finansiere lån med pant i fast ejendom ved særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer udstedt af et andet pengeinstitut eller realkreditinstitut.

Stk. 2. Udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer i medfør af stk. 1 skal godkendes af Finanstilsynet.

§ 16 c. Hvis et lån skal kunne finansieres ved et andet pengeinstituts eller realkreditinstituts udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer, skal dette fremgå af låneaftalen mellem det långivende pengeinstitut eller realkreditinstitut og låntager. Det skal endvidere fremgå af låneaftalen, at der kan videregives oplysninger om låntager mellem det långivende institut og det udstedende institut, jf. § 120 b.

§ 16 d. Hvis et pengeinstitut eller et realkreditinstitut yder et lån sikret ved pant i fast ejendom på grundlag af et andet pengeinstituts eller realkreditinstituts udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer, skal lånet med tilhørende pantebrev overdrages til eje til det udstedende institut.

Stk. 2. Overdragelse efter stk. 1 kan ikke omstødes efter konkurslovens §§ 67, 70 eller 72. Omstødelse kan dog ske efter de nævnte bestemmelser, hvis overdragelsen konkret ikke fremstod som ordinær.

§ 16 e. Hvis et pengeinstitut eller et realkreditinstitut yder et lån sikret ved pant i fast ejendom på grundlag af et andet pengeinstituts eller realkreditinstituts udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer, kan låntageren betale med frigørende virkning til det långivende pengeinstitut eller realkreditinstitut, medmindre låntager modtager særskilt meddelelse om andet fra det udstedende pengeinstitut eller realkreditinstitut.

§ 16 f. Det långivende pengeinstitut eller realkreditinstitut skal holde indkomne betalinger, som vedrører lån sikret ved pant i fast ejendom på grundlag af et andet pengeinstituts eller realkreditinstituts udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer, adskilt fra instituttets øvrige midler.

Stk. 2. Det långivende pengeinstitut eller realkreditinstitut skal føre løbende kontrol med adskillelsen.

Stk. 3. Det långivende pengeinstitut eller realkreditinstitut skal efter en på forhånd fastlagt plan afregne indkomne betalinger til det udstedende institut.

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om,

1) hvilke aktiver det långivende pengeinstitut eller realkreditinstitut kan placere indkomne betalinger i, indtil afregning finder sted, og

2) det långivende pengeinstituts eller realkreditinstituts kontrol af adskillelse og afregning til det udstedende pengeinstitut eller realkreditinstitut.

§ 16 g. Ved det långivende pengeinstituts eller realkreditinstituts konkurs tilfalder betalinger omfattet af § 16 f, jf. § 16 b, stk. 1, som det långivende pengeinstitut eller realkreditinstitut modtager, og som endnu ikke er afregnet, det udstedende pengeinstitut eller realkreditinstitut uden om konkursboet.«

3. Efter § 120 a indsættes:

»§ 120 b. Et långivende pengeinstitut eller realkreditinstitut kan videregive oplysninger om en låntager til det udstedende pengeinstitut eller realkreditinstitut, hvis der er indgået en låneaftale, hvoraf det fremgår, at lånet kan finansieres ved et andet pengeinstituts eller realkreditinstituts udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer. Udveksling af oplysninger mellem det långivende pengeinstitut eller realkreditinstitut og det pengeinstitut eller realkreditinstitut, der udsteder de særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer, hvormed lånet finansieres, kan ske, i det omfang det er nødvendigt af hensyn til risikostyring og administration af porteføljen i registeret eller porteføljen i en serie eller gruppe af serier med seriereservefond.«

4. Efter § 152 indsættes før overskriften »Særlige regler for realkreditinstitutter om midlernes anbringelse og likviditet«:

»§ 152 a. Pengeinstitutter, der har fået tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer, skal etablere og opretholde en gruppe af aktiver, der skal holdes adskilt fra pengeinstituttets øvrige aktiver. Aktivernes samlede værdi skal til enhver tid mindst svare til værdien af de udstedte særligt dækkede obligationer, og pantesikkerheden for det enkelte lån skal til enhver tid overholde lånegrænsen herfor.

Stk. 2 . Hvis værdien af de aktiver, der er nævnt i stk. 1, ikke længere mindst svarer til værdien af de udstedte særligt dækkede obligationer eller ikke overholder lånegrænsen herfor, skal pengeinstituttet straks stille supplerende sikkerhed til opfyldelse af kravet og give Finanstilsynet meddelelse herom. Pligten til at stille supplerende sikkerhed samt udgifterne hertil kan for lån udbudt i Danmark ikke pålægges de låntagere, hvis faldende ejendomsværdier har udløst kravet om den supplerende sikkerhedsstillelse.

Stk. 3. Hvis pengeinstituttet ikke stiller supplerende sikkerhed efter stk. 2, mister alle obligationer udstedt i det pågældende register, jf. § 152 g, stk. 1, betegnelsen særligt dækkede obligationer. Hvis obligationerne efterfølgende på ny opfylder kravene til særligt dækkede obligationer, kan Finanstilsynet tillade, at obligationerne på ny betegnes særligt dækkede obligationer.

Stk. 4 . Sikkerhed stillet i henhold til stk. 2 kan ikke omstødes efter § 70 eller § 72 i konkursloven. Omstødelse kan dog ske efter de nævnte bestemmelser, hvis sikkerhedsstillelsen konkret ikke fremstod som ordinær.

§ 152 b. Pengeinstitutter, der har fået tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer, kan optage lån til brug for at opfylde krav om at stille supplerende sikkerhed.

Stk. 2. Det skal fremgå af låneaftalen, hvilket register, jf. § 152 g, stk. 1, lånemidlerne optaget efter stk. 1 skal anvendes som supplerende sikkerhed for.

Stk. 3. Lånemidler optaget efter stk. 1 skal placeres i de aktivtyper, der er nævnt i § 152 c. Aktiverne skal fra det tidspunkt, hvor lånet optages, placeres på en særskilt konto, i et særskilt depot eller på anden måde mærkes som hidrørende fra det pågældende lån.

§ 152 c. Følgende aktivtyper kan indgå som sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer:

1) Lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom, jf. § 152 d.

2) Lån sikret ved pant i skibe registreret i Dansk Skibsregister, Dansk Internationalt Skibsregister eller i et andet internationalt anerkendt skibsregister, der frembyder tilsvarende sikkerhed, jf. § 152 f, samt byggelån til brug for finansiering af ny- eller ombygning af skibe, som ydes uden pant i skib.

3) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder og regionale eller lokale myndigheder i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.

4) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder, regionale eller lokale myndigheder i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, multilaterale udviklingsbanker eller internationale organisationer, hvis de pågældende udstederes ikkeefterstillede og usikrede gæld vægtes med 0 pct. ved opgørelse af de risikovægtede poster, jf. bilag VI i direktivet om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut.

5) Obligationer eller gældsbreve udstedt af enheder nævnt i nr. 3 og 4, hvor udsteders ikke-efterstillede og usikrede gæld vægtes med 20 pct. ved opgørelse af de risikovægtede poster, jf. bilag VI i direktivet om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut. Det er en betingelse, at den værdi, som disse aktiver indgår med, ikke overstiger 20 pct. af den nominelle værdi af udsteders udestående særligt dækkede obligationer.

6) Obligationer eller gældsbreve udstedt af kreditinstitutter, såfremt de pågældende kreditinstitutters ikkeefterstillede gæld og usikrede gæld vægtes med 20 pct. ved opgørelse af de risikovægtede poster, jf. bilag VI i direktivet om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut. Obligationer eller gældsbreve udstedt af et kreditinstitut i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der har en oprindelig løbetid på 100 dage eller derunder, kan indgå, hvis kreditinstituttets ikkeefterstillede og usikrede gæld vægtes med højst 50 pct. ved opgørelse af de risikovægtede poster, jf. bilag VI i direktivet om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut. Den værdi, som aktiver nævnt i 1. og 2. pkt. indgår med, må ikke overstige 15 pct. af den nominelle værdi af udsteders udestående særligt dækkede obligationer. Grænsen på 15 pct. gælder for det samlede engagement med kreditinstitutter efter dette nummer og nr. 7. Tilgodehavender, der opstår i forbindelse med terminsbetalinger på og indfrielser af lån sikret ved pant i fast ejendom, indgår ikke i grænsen på 15 pct.

7) Øvrige ikkeefterstillede tilgodehavender hos og garantier stillet af kreditinstitutter som nævnt i nr. 6. Det er en betingelse, at den værdi, som disse tilgodehavender og garantier indgår med, ikke overstiger 15 pct. af den nominelle værdi af udsteders udestående særligt dækkede obligationer. Grænsen på 15 pct. gælder for det samlede engagement med kreditinstitutter efter nr. 6 og dette nummer. Tilgodehavender, der opstår i forbindelse med terminsbetalinger på og indfrielser af lån sikret ved pant i fast ejendom, indgår ikke i grænsen på 15 pct.

Stk. 2. En særligt dækket obligation må ikke udstedes med sikkerhed i både fast ejendom og skibe.

Stk. 3. Finanstilsynet kan tillade, at der anvendes andre aktiver som sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer end dem, der er nævnt i stk. 1, og kan fastsætte andre grænser for, hvor stor en del af sikkerheden for obligationsudstedelsen de pågældende aktivtyper må udgøre, hvis en sådan tilladelse er i overensstemmelse med direktivet om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut.

§ 152 d. For lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom og ydet på grundlag af udstedelse af særligt dækkede obligationer gælder de løbetider, afdragsprofiler og lånegrænser, som er fastsat i §§ 3-5 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. For lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom og ydet på grundlag af udstedelse af særligt dækkede obligationer til ejendomme omfattet af § 5, stk. 1, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. gælder §§ 3 og 4 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. ikke, hvis lånegrænsen ikke overstiger 75 pct.

Stk. 3. For lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom og ydet på grundlag af udstedelse af særligt dækkede obligationer til erhvervsejendomme omfattet af § 5, stk. 3, nr. 2 og 3, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. gælder, at lånegrænsen på 60 pct. kan forhøjes til 70 pct., hvis der stilles supplerende sikkerhed på mindst 10 pct. for den del af lånet, der overstiger 60 pct. af ejendommens værdi. For lån til ejendomme omfattet af § 5, stk. 2, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. kan lånegrænsen på 70 pct. kun udnyttes, hvis der stilles supplerende sikkerhed på mindst 10 pct. for den del af lånet, der overstiger 60 pct. af ejendommens værdi.

Stk. 4. Tilbehør omfattet af § 38 i tinglysningsloven kan indgå ved værdiansættelsen af den faste ejendom.

Stk. 5. Indretninger indlagt i en erhvervsejendom til brug for dennes drift kan indgå ved værdiansættelsen. Ved landbrugsejendomme kan den besætning, der hører til ejendommen, i det omfang besætningen indgår i den kontinuerlige produktion, endvidere indgå ved værdiansættelsen. Ved belåning af landbrugsejendomme kan værdien af besætning, der indgår i den kontinuerlige produktion, maksimalt indgå med 30 pct. af værdien af jord og bygninger.

§ 152 e. Lån med pant i fast ejendom ydet på grundlag af udstedelse af særligt dækkede obligationer skal sikres ved særskilt pantebrev og må ikke ydes mod sikkerhedsstillelse i form af ejerpantebreve og skadesløsbreve, jf. dog stk. 2 og 3. Det skal fremgå af pantebrevet, at det kan ligge til sikkerhed for et lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer.

Stk. 2. Pantebreve i fast ejendom, der er tinglyst før den 1. juli 2007, kan ligge til sikkerhed for lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer.

Stk. 3. Finanstilsynet kan dispensere fra stk. 1 ved lån, der ydes til fast ejendom, der er beliggende uden for Danmark, Færøerne og Grønland.

§ 152 f. For lån sikret ved pant i skibe kan pengeinstituttet yde lån inden for 70 pct. af den værdi, som skibet til brug for sikkerhedsstillelsen er fastsat til. Løbetiden for de ydede lån kan højst udgøre 15 år på lånets udbetalingstidspunkt. For byggelån kan løbetiden højst udgøre 4 år regnet fra tidspunktet fra første udbetaling. Fastsættelse af løbetiden for lån skal ske under hensyntagen til skibstypens gennemsnitlige levetid og det konkrete skibs alder og stand m.v.

§ 152 g. I pengeinstitutter skal der føres registre over aktiver omfattet af §§ 152 a og 152 b samt over finansielle instrumenter, der opfylder betingelserne i stk. 2. Et pengeinstitut kan føre et eller flere registre. Et register må ikke indeholde aktiver, der har sikkerhed i både fast ejendom og skibe.

Stk. 2. Finansielle instrumenter må alene indgå i et register over aktiver, hvis de anvendes til at afdække risici mellem aktiver i registeret på den ene side og de udstedte særligt dækkede obligationer på den anden side, og hvor det i aftalen om det finansielle instrument er bestemt, at pengeinstituttets betalingsstandsning, konkurs eller manglende overholdelse af pligten til at stille supplerende sikkerhed efter § 152 a, stk. 2, ikke er misligholdelsesgrund.

Stk. 3. Aktiver, herunder finansielle instrumenter, i et register tjener til fyldestgørelse af indehaverne af de særligt dækkede obligationer og de modparter, med hvem de finansielle instrumenter er indgået, samt herefter til fyldestgørelse af lån optaget efter § 152 b, stk. 1.

Stk. 4. Pengeinstituttet indberetter til Finanstilsynet, hvilke aktiver m.v. der indgår i registeret. Finanstilsynet eller den, Finanstilsynet bemyndiger hertil, kontrollerer tilstedeværelsen af disse aktiver.

§ 152 h. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om

1) værdiansættelsen af de udstedte særligt dækkede obligationer og den løbende opgørelse af aktivernes værdi i forhold til de særligt dækkede obligationer,

2) værdiansættelsen af de aktiver, der ligger til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer, jf. § 152 c, stk. 1,

3) under hvilke betingelser der kan ydes byggelån til ny- eller ombygning af skibe, jf. § 152 c, stk. 1, nr. 2,

4) indretning, registrering og kontrol af tilstedeværelsen af aktiverne i registrene, jf. § 152 g,

5) pengeinstitutters ydelse af lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer med pant i fast ejendom i tilfælde, hvor der ikke foreligger et anmærkningsfrit tinglyst pantebrev, samt hvilke alternative sikkerhedsstillelser der kan stilles i sådanne tilfælde, og

6) begrænsning af risici i forbindelse med udstedelse af særligt dækkede obligationer, herunder renterisici, valutarisici og optionsrisici.«

5. I § 162, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »Realkreditobligationer«: », særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer udstedt af realkreditinstitutter, pengeinstitutter eller skibsfinansieringsinstituttet«.

6. I § 171, stk. 1, og § 172, stk. 1, ændres »§ 124, stk. 1 og 4,« til: »§ 124, stk. 1 og 4-6,«.

7. I § 173, stk. 1, og § 174, stk. 1, ændres »§ 125, stk. 2 og 7,« til: »§ 125, stk. 1 og 7-9,«.

8. I § 224 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Har et pengeinstitut eller realkreditinstitut tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer, kan tilladelsen inddrages, hvis

1) pengeinstituttet gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af §§ 152 a- 152 g eller regler fastsat i medfør af § 16 a, stk. 4, eller § 152 h,

2) realkreditinstituttet gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af §§ 33 a-33 e i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. eller regler fastsat i medfør af § 16 a, stk. 4, i denne lov eller § 33 f i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. eller

3) udstedelse af særligt dækkede obligationer ikke er påbegyndt, senest 12 måneder efter at Finanstilsynet har meddelt instituttet tilladelse.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

9. I § 226, stk. 1, ændres »§§ 223-225« til: »§ 223, § 224, stk. 1, 2, 4 og 5, og § 225«.

10. I § 226, stk. 2, ændres »§ 224, stk. 2 og 3« til: »§ 224, stk. 2 og 4«.

11. Efter § 247 indsættes før overskriften »Særlige regler for forsikringsselskaber om genoprettelse og andre foranstaltninger«:

»§ 247 a. Inddrager Finanstilsynet et pengeinstituts tilladelse efter § 224, stk. 1, nr. 1 eller 2, indgiver Finanstilsynet efter § 234, stk. 1, eller pengeinstituttet begæring om konkurs, eller erklæres pengeinstituttet efter begæring af andre konkurs, træffer Finanstilsynet beslutning om, at pengeinstituttets tilbagebetaling til indehaverne af særligt dækkede obligationer udstedt af pengeinstituttet tages under administration. Finanstilsynet kan i situationer omfattet af § 224, stk. 3, nr. 1, ligeledes træffe beslutning om, at pengeinstituttets tilbagebetaling til indehaverne af særligt dækkede obligationer udstedt af pengeinstituttet tages under administration. Finanstilsynet udnævner samtidig en administrator til i fællesskab med eventuelle medadministratorer at forestå administrationen af tilbagebetalingen til indehaverne af særligt dækkede obligationer.

Stk. 2. Når et pengeinstituts tilbagebetaling til indehaverne af særligt dækkede obligationer udstedt af pengeinstituttet tages under administration, skal Finanstilsynet foranledige, at beslutningerne om administrationens iværksættelse og administrators udnævnelse registreres eller på anden måde offentliggøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Administrationsboet skal endvidere underrette låntagerne om, at fremtidige betalinger vedrørende den enkelte låntagers ydelser på lånet kun kan ske til administrationsboet med frigørende virkning.

Stk. 3. Administrator kan udpege en eller flere medadministratorer med indsigt i forhold, som er relevante for administrationen.

Stk. 4. Honorar til administratorerne og andre udgifter i forbindelse med administrationen udredes af administrationsboet. Honorarstørrelsen fastsættes efter forhandling med Finanstilsynet.

Stk. 5. Administrationsboet er underlagt Finanstilsynets tilsyn.

§ 247 b. Ved administrationens begyndelse skal de registrerede aktiver, jf. § 152 g, stk. 1, straks overlades til administrationsboet. Administrationsboet ved administrator skal være berettiget til at råde over disse aktiver. For så vidt angår fondsaktiver, skal dette registreres i en værdipapircentral, for så vidt angår rettigheder over fast ejendom, skal dette tinglyses i tingbogen, og for så vidt angår skibe, skal dette registreres i et skibsregister.

Stk. 2. Erklæres et pengeinstitut konkurs, overlader kurator straks de aktiver, der er nævnt i stk. 1, til administrator.

Stk. 3. Administrator skal lade de registrerede aktiver vurdere i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 152 h, nr. 2.

Stk. 4. Administrationsboet kan ikke afsluttes, før samtlige de obligationer, som aktiverne i registeret ligger til sikkerhed for, er indfriet og de finansielle instrumenter er forfaldet.

Stk. 5. Erklæres et pengeinstitut konkurs, efter at administrationen er begyndt, får konkursen ingen virkning for administrationsboet.

Stk. 6. Administrator skal forvalte de aktiver, der er modtaget fra pengeinstituttet, og kan hos pengeinstituttet, eventuelt ved fogedens hjælp, kræve alt til administrationen nødvendigt materiale udleveret.

§ 247 c. Erklæres et pengeinstitut konkurs, eller overholder et pengeinstitut ikke forpligtelsen til at stille supplerende sikkerhed efter § 152 a, stk. 2, kan dette ikke af indehaverne af de særligt dækkede obligationer eller af långivere efter § 152 b, stk. 1, gøres gældende som årsag til førtidig indfrielse af betalingsforpligtelser. Det fratager heller ikke låntagerne, hvis lån er ydet på grundlag af de særligt dækkede obligationer, disses eventuelle ret til at foretage hel eller delvis indfrielse af lånet i overensstemmelse med de indfrielsesvilkår, der gælder for lånet.

§ 247 d. Erklæres et pengeinstitut konkurs, anvendes aktiverne i registeret, herunder finansielle instrumenter, opgjort efter fradrag af udgifter til administrator, til betaling af krav fra indehaverne af de særligt dækkede obligationer og modparter på de finansielle instrumenter, som de registrerede aktiver og aftaler ligger til grund for. Herefter dækkes lån, som pengeinstituttet har optaget til brug for at stille supplerende sikkerhed, jf. § 152 b, stk. 1. Overskydende midler indgår i konkursmassen, jf. § 32 i konkursloven.

Stk. 2. De enkelte indehavere af særligt dækkede obligationer, modparter på de finansielle instrumenter samt långivere efter § 152 b, stk. 1, kan ikke gøre krav gældende mod boet. Derimod kan administrator på administrationsboets vegne anmelde krav over for boet på, hvad der efter vurderingen mangler til at fyldestgøre indehaverne af de særligt dækkede obligationer, modparter på de finansielle instrumenter og långivere efter § 152 b, samt krav på de renter, der er påløbet de nævnte fordringer fra konkursdekretets afsigelse, for at obligationsindehaverne, modparter på de finansielle instrumenter samt långivere efter § 152 b kan blive fyldestgjort.

Stk. 3. Er midlerne i registeret utilstrækkelige til fyldestgørelse af indehaverne af de særligt dækkede obligationer og modparter på de registrerede finansielle instrumenter samt til dækning af gæld, som pengeinstituttet har optaget til brug for at stille supplerende sikkerhed, jf. § 152 b, stk. 1, kan administrator ved administrationsboets afslutning anmelde udækkede restkrav i pengeinstituttets konkursmasse som simple krav.

Stk. 4. Eventuelle overskydende midler i et register kan ikke overføres til andre registre, men skal overføres til konkursboet.

Stk. 5. Modregning fra en fordringshaver som omhandlet i konkurslovens § 42 kan ikke finde sted til opfyldelse af en fordring, som tilkommer pengeinstituttet, og som vedrører lån optaget på baggrund af særligt dækkede obligationer udstedt af pengeinstituttet.

§ 247 e. Provenu fra lån, som pengeinstitutter har optaget til brug for kravet om at stille supplerende sikkerhed, jf. § 152 a, stk. 2, der ikke indgår i et register, skal i tilfælde af pengeinstituttets konkurs tjene til dækning af indehaverne af de særligt dækkede obligationer og modparter på de finansielle instrumenter i det register, hvortil lånet er optaget til brug for at stille supplerende sikkerhed. Eventuelle overskydende midler skal udbetales til långiver.

§ 247 f. Indehavere af obligationer, der har mistet betegnelsen særligt dækkede obligationer, jf. § 152 a, stk. 3, 1. pkt., og modparter på de registrerede aftaler om finansielle instrumenter, som de registrerede aktiver og aftaler ligger til grund for, bevarer den konkursretlige stilling, som tildeles indehavere af særligt dækkede obligationer og finansielle modparter, jf. § 247 d, stk. 1, 1. pkt. Tilsvarende gælder lån, som pengeinstituttet har optaget til brug for at stille supplerende sikkerhed, jf. § 152 b.

Stk. 2. Eventuelle restkrav anmeldes af administrator i pengeinstituttets konkursbo som simple krav.

Stk. 3. Reglerne i § 152 a, stk. 1, 1. pkt., §§ 152 b-152 h og §§ 247 a-247 e finder tilsvarende anvendelse for obligationer, der har mistet betegnelsen særligt dækkede obligationer, jf. § 152 a, stk. 3, samt finansielle instrumenter knyttet hertil.«

12. I § 253, stk. 1, ændres »§ 224, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 4« til: »§ 224, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 5«.

13. I § 373, stk. 1, indsættes efter »§ 11, stk. 1-4,«: »§ 16 a, stk. 2, § 16 b, stk. 2,«.

14. I § 373, stk. 2, indsættes efter »Overtrædelse af bestemmelserne i«: »§ 16 c, § 16 d, stk. 1, § 16 f, stk. 1-3,«.

15. I § 373, stk. 2, ændres »§§ 122, 123, 158, 159 og 167« til: »§§ 122 og 123, § 152 a, stk. 1, 1. pkt., § 152 c, stk. 2, § 152 e, stk. 1, § 152 g, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2 og 4, §§ 158, 159 og 167«.

16. I § 373, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»På samme måde straffes overtrædelse af meddelelsespligten i § 152 a, stk. 2, 1. pkt.«

17. I bilag 3 indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) Ydelse af lån uden pant i fast ejendom til offentlige myndigheder eller mod selvskyldnerkaution fra en offentlig myndighed.«

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

§ 2

I lov nr. 454 af 10. juni 2003 om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., som ændret ved § 105 i lov nr. 90 af 31. januar 2007, foretages følgende ændringer:

1. Som fodnote til lovens titel indsættes:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning), (EU-Tidende 2006 nr. L 177, s. 1).«

2. I § 1, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Denne lov finder anvendelse på realkreditobligationer«: », særligt dækkede realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer«.

3. § 2, stk. 1, affattes således:

»Realkreditlån ydes mod registreret pant i fast ejendom efter reglerne i dette kapitel. Lån uden pant i fast ejendom kan ydes til offentlige myndigheder eller mod selvskyldnerkaution fra en offentlig myndighed som nævnt i § 152 c, stk. 1, nr. 3-5, i lov om finansiel virksomhed.«

4. § 6 ophæves.

5. I § 8 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. I det omfang et lån er udstedt på grundlag af særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer, kan der ske udbetaling af lånet før endelig tinglysning, jf. stk. 1-5, hvis der stilles sikkerhed herfor i overensstemmelse med § 152 c, stk. 1, nr. 3-7, i lov om finansiel virksomhed. Hvis sikkerheden stilles i form af en garanti fra et pengeinstitut, vil garantien være omfattet af den 15-procents-grænse, som følger af § 152 c, stk. 1, nr. 6 og 7, i lov om finansiel virksomhed.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

6. I § 8, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-5« til: »stk. 1-6«.

7. § 19 affattes således:

»§ 19. Realkreditobligationer udstedt før den 1. juli 2007 skal være omsættelige massegældsbreve optaget til handel på regulerede markeder i lande inden for den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande.«

8. § 20, stk. 1, affattes således:

»Midler fremkommet ved udstedelse af realkreditobligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer eller andre værdipapirer kan alene anvendes til udlån mod pant i fast ejendom eller til udlån til offentlig myndighed eller mod selvskyldnergaranti fra en offentlig myndighed, jf. dog stk. 2 og 3. Der kan dog stilles supplerende sikkerhed for særligt dækkede realkreditobligationer i overensstemmelse med § 33 d, stk. 1.«

9. § 21 affattes således:

»§ 21. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om begrænsning af risici i forbindelse med udstedelse af realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer og andre værdipapirer, herunder renterisici, valutarisici og optionsrisici.«

10. I § 26 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Finansielle instrumenter må alene medregnes som aktiver eller passiver i en serie eller en gruppe af serier med seriereservefond, hvis de anvendes til at afdække risici mellem aktiver vedrørende på den ene side serien og på den anden side de udstedte realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer, hvis det i aftalen om det finansielle instrument er bestemt, at realkreditinstituttets betalingsstandsning, konkurs eller manglende overholdelse af pligten til at stille supplerende sikkerhed efter § 33 d, stk. 1, ikke er misligholdelsesgrund.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

11. I § 27, stk. 1, 1. pkt . , § 29, stk. 1, § 31, 2. pkt ., § 32, stk. 1, 1. pkt., og § 32, stk. 2, 1. og 3. pkt . , indsættes efter »realkreditobligationer«: », særligt dækkede realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer«.

12. I § 27, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:

»Herefter dækkes den gæld, som realkreditinstituttet har optaget til brug for at stille supplerende sikkerhed, jf. § 33 e.«

13. I § 27 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Erklæres et realkreditinstitut konkurs, sidestilles modparter på de finansielle instrumenter indgået til afdækning af risici i en serie eller gruppe af serier af realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer, jf. § 26, stk. 4, konkursretligt med indehaverne af realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer i den pågældende serie eller gruppe af serier, jf. stk. 1, 1. pkt., og §§ 31 og 32.«

14. Efter § 27 indsættes:

»§ 27 a. Indehavere af obligationer, der har mistet betegnelsen særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer, jf. § 33 d, stk. 2, og modparter på de finansielle instrumenter bevarer den konkursretlige stilling, som tildeles indehavere af særligt dækkede realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer og finansielle modparter. Tilsvarende gælder dækning af gæld, som realkreditinstituttet har optaget til brug for at stille supplerende sikkerhed, jf. § 33 e.

Stk. 2. Reglerne i §§ 27 b og 28-33 finder tilsvarende anvendelse på obligationer, der har mistet betegnelsen særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer samt finansielle instrumenter knyttet hertil.

§ 27 b. Provenu fra lån, som realkreditinstitutter har optaget til brug for kravet om at stille supplerende sikkerhed, jf. § 33 d, stk. 1, der ikke indgår i en serie eller gruppe af serier, skal i tilfælde af realkreditinstituttets konkurs tjene til dækning af indehaverne af de særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer og modparter på de finansielle instrumenter i den serie eller gruppe af serier, hvortil lånet er optaget til brug for at stille supplerende sikkerhed. Eventuelle overskydende midler skal udbetales til långiver.«

15. § 28 affattes således:

»§ 28. Afsigelse af konkursdekret over et realkreditinstitut kan ikke af indehavere af realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer og andre værdipapirer eller af långivere efter § 33 e, stk. 1, gøres gældende som årsag til førtidig indfrielse af betalingsforpligtelser og fratager ikke realkreditinstituttets låntagere disses ret til at foretage hel eller delvis indfrielse af realkreditlån eller lån ydet på grundlag af udstedelse af særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer i overensstemmelse med de for lånet særligt gældende indfrielsesvilkår.

Stk. 2. Overholder et realkreditinstitut ikke forpligtelsen til at stille supplerende sikkerhed efter § 33 d, stk. 1, kan dette ikke af indehavere af særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer eller af långivere efter § 33 e, stk. 1, gøres gældende som årsag til førtidig indfrielse af betalingsforpligtelser.«

16. I § 32, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »Med det beskikkede tilsyns samtykke kan realkreditinstituttet«: »indgå aftaler om finansielle instrumenter,«.

17. I § 32, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »Kurator kan«: »indgå aftaler om finansielle instrumenter,«.

18. Efter § 33 indsættes:

»Kapitel 4 a

Særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer

§ 33 a. Realkreditinstitutter kan finansiere udlån, jf. § 2, stk. 1, ved udstedelse af særligt dækkede realkreditobligationer, hvis instituttet har tilladelse efter § 16 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 2. Ydelse af lån finansieret med særligt dækkede realkreditobligationer skal ske i særskilte serier med seriereservefond.

Stk. 3. Værdien af de aktiver, der dækker de udstedte særligt dækkede realkreditobligationer, skal til enhver tid mindst svare til værdien af de udstedte særligt dækkede realkreditobligationer, og pantsikkerheden for det enkelte lån skal til enhver tid overholde lånegrænsen herfor.

§ 33 b. Realkreditinstitutter kan finansiere udlån mod sikkerhed i de aktivtyper, der er opregnet i § 152 c, stk. 1, nr. 1 og 3-7, i lov om finansiel virksomhed ved udstedelse af særligt dækkede obligationer, hvis instituttet har tilladelse efter § 16 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. § 152 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ydelse af lån finansieret med særligt dækkede obligationer skal ske i særskilte serier med seriereservefond.

Stk. 3. Værdien af de aktiver, der dækker de udstedte særligt dækkede obligationer, skal til enhver tid mindst svare til værdien af de udstedte særligt dækkede obligationer, og pantsikkerheden for det enkelte lån skal til enhver tid overholde lånegrænsen herfor.

§ 33 c. For lån finansieret med særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer gælder de løbetider, afdragsprofiler og lånegrænser, der er fastsat i §§ 3-5.

Stk. 2. For lån finansieret med særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer mod sikkerhed i ejendomme omfattet af § 5, stk. 1, gælder §§ 3 og 4 ikke, hvis lånegrænsen ikke overstiger 75 pct.

Stk. 3. For lån finansieret med særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer til erhvervsejendomme omfattet af § 5, stk. 3, nr. 2 og 3, gælder, at lånegrænsen på 60 pct. kan forhøjes til 70 pct., hvis der stilles supplerende sikkerhed på mindst 10 pct. for den del af lånet, der overstiger 60 pct. af ejendommens værdi. For lån finansieret med særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer til ejendomme omfattet af § 5, stk. 2, kan lånegrænsen på 70 pct. kun udnyttes, hvis der stilles supplerende sikkerhed på mindst 10 pct. for den del af lånet, der overstiger 60 pct. af ejendommens værdi.

Stk. 4. Tilbehør omfattet af § 38 i tinglysningsloven kan indgå ved værdiansættelsen af fast ejendom.

Stk. 5. Indretninger indlagt i en erhvervsejendom til brug for dennes drift, kan indgå ved værdiansættelsen. Ved landbrugsejendomme kan den til ejendommen hørende besætning, i det omfang besætningen indgår i den kontinuerlige produktion, endvidere indgå ved værdiansættelsen. Ved belåning af landbrugsejendomme kan værdien af besætning, der indgår i den kontinuerlige produktion, maksimalt indgå med 30 pct. af værdien af jord og bygninger.

Stk. 6. Lån med pant i fast ejendom ydet på grundlag af udstedelse af særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer skal sikres ved særskilt pantebrev og må ikke ydes mod sikkerhedsstillelse i form af ejerpantebreve og skadesløsbreve, jf. dog stk. 7 og 9. Det skal fremgå af pantebrevet, at det kan ligge til sikkerhed for et lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer.

Stk. 7. Pantebreve i fast ejendom, der er tinglyst før den 1. juli 2007, kan ligge til sikkerhed for lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer. Uanset 1. pkt. kan ejerpantebreve og skadesløsbreve dog ikke ligge til sikkerhed for lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede realkreditobligationer.

Stk. 8. For lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer kan kravet i § 11, stk. 1, 1. pkt., om, at låntager skal eje den faste ejendom, og kravet i § 23, stk. 1, om, at låntager hæfter personligt for lånet, fraviges.

Stk. 9. Finanstilsynet kan dispensere fra stk. 6 ved lån, der ydes til fast ejendom, der er beliggende uden for Danmark, Færøerne og Grønland.

§ 33 d. Hvis værdien af de aktiver, der er nævnt i § 33 a, stk. 3, og § 33 b, stk. 3, ikke længere mindst svarer til værdien af de udstedte særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer eller ikke overholder lånegrænserne herfor, skal realkreditinstituttet straks stille supplerende sikkerhed til opfyldelse af kravet samt give Finanstilsynet meddelelse herom. Supplerende sikkerhed skal stilles i form af de aktivtyper, der er opregnet i § 152 c, stk. 1, nr. 1 og 3-7, i lov om finansiel virksomhed. § 152 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse. Pligten til at stille supplerende sikkerhed samt udgifterne hertil kan for lån udbudt i Danmark ikke pålægges de låntagere, hvis faldende ejendomsværdier har udløst kravet om den supplerende sikkerhedsstillelse.

Stk. 2. Hvis realkreditinstituttet ikke stiller supplerende sikkerhed efter stk. 1, 1. pkt., mister alle obligationer udstedt i den pågældende serie med seriereservefond betegnelsen særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer. Obligationer, der mister betegnelsen særligt dækkede realkreditobligationer, kan betegnes realkreditobligationer, hvis de opfylder lovgivningens krav til realkreditobligationer.

Stk. 3. Hvis obligationerne efterfølgende på ny opfylder kravene til særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer, kan Finanstilsynet tillade, at obligationerne på ny betegnes særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer.

Stk. 4. Sikkerhed stillet i henhold til stk. 1 kan ikke omstødes efter konkurslovens § 70 eller § 72. Omstødelse kan dog ske efter de nævnte bestemmelser, hvis sikkerhedsstillelsen konkret ikke fremstod som ordinær.

§ 33 e. Realkreditinstitutter, der har fået tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer, kan optage lån til brug for at opfylde krav om at stille supplerende sikkerhed.

Stk. 2. Det skal fremgå af låneaftalen, hvilken serie eller gruppe af serier med seriereservefond lånemidlerne optaget efter stk. 1 kan henføres til.

Stk. 3. Lånemidler optaget efter stk. 1 skal placeres i de aktivtyper, der er nævnt i § 152 c, stk. 1, nr. 1 og 3-7, i lov om finansiel virksomhed. Aktiverne skal fra det tidspunkt, hvor lånet optages, placeres på en særskilt konto, i et særskilt depot eller på anden måde mærkes som hidrørende fra det pågældende lån. Når aktiverne anvendes som supplerende sikkerhed, skal de indgå i den pågældende serie eller gruppe af serier med seriereservefond.

§ 33 f. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om

1) værdiansættelse af de udstedte særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer og den løbende opgørelse af aktivernes værdi i forhold til de særligt dækkede realkreditobligationer eller de særligt dækkede obligationer og

2) værdiansættelse af de aktiver, der ligger til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer.«

19. Efter § 36 indsættes:

»§ 36 a. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om anvendelse af digital kommunikation, herunder elektronisk signatur, ved udveksling af information efter denne lov mellem borgere og virksomheder på den ene side og den offentlige forvaltning på den anden side samt om opbevaring af information.«

20. I § 39, stk. 1, ændres »§ 2, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.« til: »§ 2, stk. 1«.

21. I § 39 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Overtrædelse af § 2, stk. 2, 1. pkt., § 26, stk. 4, § 33 a, stk. 2, § 33 b, stk. 2, og § 33 c, stk. 6, straffes med bøde. På samme måde straffes overtrædelse af meddelelsespligten i § 33 d, stk. 1, 1. pkt.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

§ 3

I lov om et skibsfinansieringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 745 af 19. juli 2005, foretages følgende ændringer:

1. Som fodnote til lovens titel indsættes:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning), (EU-Tidende 2006 nr. L 177, s. 1).«

2. § 2 ophæves.

3. Efter § 2 indsættes:

»§ 2 a. Instituttet kan udstede skibskreditobligationer.

§ 2 b. Instituttet kan udstede andre obligationer end skibskreditobligationer og særligt dækkede obligationer.

§ 2 c. Økonomi- og erhvervsministeren kan tillade instituttet at udstede særligt dækkede obligationer.

Stk. 2. Har instituttet tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer, kan tilladelsen inddrages, hvis

1) instituttet gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af §§ 2 d, 2 i og 2 j eller regler vedrørende særligt dækkede obligationer fastsat i medfør af § 5 eller

2) udstedelse af særligt dækkede obligationer ikke er påbegyndt, senest 12 måneder efter at instituttet er meddelt tilladelse efter stk. 1.

§ 2 d. Instituttet kan finansiere udlån mod sikkerhed i de aktivtyper, der er opregnet i § 152 c, stk. 1, nr. 2-7, i lov om finansiel virksomhed ved udstedelse af særligt dækkede obligationer. § 152 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Værdien af de aktiver, der dækker de udstedte særligt dækkede obligationer, skal til enhver tid mindst svare til værdien af de udstedte særligt dækkede obligationer, og pantsikkerheden for det enkelte lån skal til enhver tid overholde lånegrænsen herfor.

§ 2 e. Udstedelse af skibskreditobligationer kan ske i særskilte kapitalcentre. Udstedelse af særligt dækkede obligationer skal ske i særskilte kapitalcentre. Udstedelse af skibskreditobligationer og særligt dækkede obligationer må ikke ske i samme kapitalcenter.

Stk. 2. Indehaverne af obligationerne kan alene rette deres krav mod det pågældende kapitalcenter, jf. dog § 3 c, stk. 5.

§ 2 f. For lånet hæfter låntager personligt over for kapitalcenteret henholdsvis instituttet i øvrigt. Endvidere kan kapitalcenteret henholdsvis instituttet i øvrigt søge sig fyldestgjort for lånet i det pantsatte.

Stk. 2. For de forpligtelser, instituttet i øvrigt har påtaget sig, hæfter kapitalcentrene og låntagerne ikke.

§ 2 g. Et kapitalcenters indtægter består af rente og lignende indtægter af pantebreve, gebyrer, indtægter vedrørende finansielle instrumenter og lignende indtægter samt afkast af kapitalcenterets aktiver og ikkebalanceførte poster.

Stk. 2. Et kapitalcenters udgifter består af rente og lignende udgifter af udstedte obligationer, udgifter til administration m.v., udgifter vedrørende finansielle instrumenter, udgifter forbundet med optagelse og forrentning af hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital, tab og hensættelser til sandsynliggjorte tab på kapitalcenterets aktiver og ikkebalanceførte poster samt andelen af instituttets skat.

§ 2 h. Kapitalcenterets midler skal holdes adskilt fra øvrige midler i instituttet.

Stk. 2. Der skal overføres midler til et kapitalcenter fra instituttet i øvrigt, hvis det er nødvendigt for at opfylde solvenskravet til kapitalcenteret, medmindre en sådan overførsel medfører, at instituttet i øvrigt ikke længere vil kunne opfylde solvenskravet.

Stk. 3. Instituttet kan overføre midler fra et kapitalcenter til instituttet i øvrigt, hvis kapitalcenteret er eller bliver større end krævet.

Stk. 4. Finansielle instrumenter må alene medregnes som aktiver eller passiver i et kapitalcenter, hvis de anvendes til at afdække risici mellem aktiver vedrørende kapitalcenteret på den ene side og de udstedte skibskreditobligationer eller særligt dækkede obligationer på den anden side, og hvor det i aftalen om det finansielle instrument er bestemt, at instituttets betalingsstandsning, konkurs eller manglende overholdelse af pligten til at stille supplerende sikkerhed efter § 2 i, stk. 1, ikke er misligholdelsesgrund.

§ 2 i. Hvis værdien af de aktiver, der er nævnt i § 2 d, stk. 2, ikke længere mindst svarer til værdien af de udstedte særligt dækkede obligationer eller ikke overholder lånegrænsen herfor, skal instituttet straks stille supplerende sikkerhed til opfyldelse af kravet og give Finanstilsynet meddelelse herom. Supplerende sikkerhed skal stilles i form af de aktivtyper, der er opregnet i § 152 c, stk. 1, nr. 2-7, i lov om finansiel virksomhed. § 152 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Hvis instituttet ikke stiller supplerende sikkerhed efter stk. 1, 1. pkt., mister alle obligationer udstedt i det pågældende kapitalcenter betegnelsen særligt dækkede obligationer.

Stk. 3. Hvis obligationerne efterfølgende på ny opfylder kravene til særligt dækkede obligationer, kan Finanstilsynet tillade, at obligationerne på ny betegnes særligt dækkede obligationer.

Stk. 4. Sikkerhed stillet i henhold til stk. 1 kan ikke omstødes efter § 70 eller § 72 i konkursloven. Omstødelse kan dog ske efter de nævnte bestemmelser, hvis sikkerhedsstillelsen konkret ikke fremstod som ordinær.

§ 2 j. Instituttet kan optage lån til brug for at opfylde krav om at stille supplerende sikkerhed, jf. § 2 i, stk. 1.

Stk. 2. Det skal fremgå af låneaftalen, hvilket kapitalcenter lånemidlerne optaget efter stk. 1 kan henføres til.

Stk. 3. Lånemidler optaget efter stk. 1 skal placeres i de aktivtyper, der er nævnt i § 152 c, stk. 1, nr. 2-7, i lov om finansiel virksomhed. Aktiverne skal fra det tidspunkt, hvor lånet optages, placeres på en særskilt konto, i et særskilt depot eller på anden måde mærkes som hidrørende fra det pågældende lån. Når aktiverne anvendes som supplerende sikkerhed, skal de indgå i det pågældende kapitalcenter.«

4. § 3 a ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 3 a. Erklæres instituttet konkurs, anvendes kapitalcentrenes midler opgjort efter fradrag af udgifter til konkursboets behandling og lignende, herunder udgifter til kurator, personale m.v., til betaling af krav fra indehavere af skibskreditobligationer og særligt dækkede obligationer i det pågældende kapitalcenter og krav på de renter, der er påløbet fra konkursdekretets afsigelse, på de nævnte fordringer. Derefter dækkes fordringshavere i medfør af § 2 j, stk. 1. Overskydende midler indgår herefter i konkursmassen, jf. konkurslovens § 32.

Stk. 2. Erklæres instituttet konkurs, anvendes midlerne opgjort efter fradrag af udgifter til konkursboets behandling og lign., herunder udgifter til kurator, personale m.v., i instituttet i øvrigt til betaling af krav fra indehavere af kasseobligationer og skibskreditobligationer, der ikke er udstedt gennem et kapitalcenter, og krav på de renter, der er påløbet fra konkursdekretets afsigelse, på de nævnte fordringer. Midler, der anvendes efter 1. pkt., kan dog højst udgøre de til kasseobligationerne eller skibskreditobligationerne svarende aktiver, herunder de instituttet tilhørende pantebreve, indskud, værdipapirer og et beløb svarende til 8 pct. af den risikovægtede værdi af de aktiver, der svarer til de kasseobligationer og skibskreditobligationer, som instituttet måtte have udstedt uden for kapitalcentre. Overskydende midler indgår herefter i konkursmassen, jf. konkurslovens § 32.

Stk. 3. Erklæres instituttet konkurs, sidestilles modparter på de finansielle instrumenter indgået til afdækning af risici i et kapitalcenter, jf. § 2 h, stk. 4, konkursretligt med indehaverne af obligationerne i det pågældende kapitalcenter, jf. stk. 1, 1. pkt., og § 3 c, stk. 5-7. Modparter på finansielle instrumenter indgået til afdækning af risici mellem udlån og kasseobligationer eller skibskreditobligationer, der ikke er udstedt gennem et kapitalcenter, sidestilles konkursretligt med indehaverne af kasseobligationerne eller skibskreditobligationerne, hvis det i aftalen om det finansielle instrument er bestemt, at instituttets betalingsstandsning eller konkurs ikke er misligholdelsesgrund, jf. stk. 2 og § 3 c, stk. 5-7.

§ 3 b. Indehavere af kasseobligationer, skibskreditobligationer eller særligt dækkede obligationer eller långivere efter § 2 j, stk. 1, kan ikke gøre afsigelse af konkursdekret over instituttet gældende som årsag til førtidig indfrielse af betalingsforpligtelser. Afsigelse af konkursdekret over instituttet fratager ikke instituttets låntageres ret til at foretage hel eller delvis indfrielse af lån i overensstemmelse med de indfrielsesvilkår, der gælder for lånet.

Stk. 2. Overholder instituttet ikke forpligtelsen i § 2 i, stk. 1, kan dette ikke af indehaverne af særligt dækkede obligationer eller af långivere efter § 2 j, stk. 1, gøres gældende som årsag til førtidig indfrielse af betalingsforpligtelser.

§ 3 c. Konkursboet kan ikke erlægge en ydelse til opfyldelse af krav fra indehavere af kasseobligationer, skibskreditobligationer eller særligt dækkede obligationer på et tidligere tidspunkt, end instituttet var berettiget til at frigøre sig ved erlæggelse af ydelsen.

Stk. 2. Konkursboet kan ikke opsige låneaftaler sikret ved pant i skibe i videre omfang, end det tilkom instituttet.

Stk. 3. Konkursboet kan ikke ændre bidrag og lign.

Stk. 4. Modregning fra en fordringshaver som omhandlet i konkurslovens § 42 kan ikke finde sted til opfyldelse af en fordring, som tilkommer instituttet.

Stk. 5. Konkursmassen anvendes til betaling af krav i overensstemmelse med reglerne i konkurslovens kapitel 10. Restkrav fra indehavere af kasseobligationer, skibskreditobligationer og særligt dækkede obligationer samt krav på de renter, der er påløbet fra konkursdekretets afsigelse, på de nævnte fordringer betales dog i lige forhold efter de krav, der er nævnt i konkurslovens § 96, men før de fordringer, der er nævnt i konkurslovens § 97.

Stk. 6. Ved betalingsstandsning skal instituttet i videst muligt omfang fortsat opfylde sine betalingsforpligtelser i henhold til krav fra indehavere af kasseobligationer, skibskreditobligationer og særligt dækkede obligationer og krav fra fordringshavere i henhold til aftaler om finansielle instrumenter indgået af instituttet til at afdække risici mellem aktiver og udstedte obligationer ved forfaldstid, medmindre det beskikkede tilsyn bestemmer andet. Med det beskikkede tilsyns samtykke kan instituttet indgå aftaler om finansielle instrumenter, optage lån til de i 1. pkt. nævnte betalinger og stille sikkerhed for sådanne lån i aktiver bortset fra fordringer sikret ved pant i skibe.

Stk. 7. Ved konkurs skal kurator i videst muligt omfang fortsætte eller genoptage honoreringen af instituttets forpligtelser i form af renter og afdrag over for indehavere af kasseobligationer, skibskreditobligationer og særligt dækkede obligationer og krav fra fordringshavere i henhold til aftaler om finansielle instrumenter indgået af instituttet til at afdække risici mellem aktiver og udstedte obligationer. I det omfang der ikke er tilstrækkelige midler, betales renter, før udtrækninger eller anden betaling af afdrag foretages. Kurator kan indgå aftaler om finansielle instrumenter, optage lån til betalinger til indehavere af kasseobligationer, skibskreditobligationer og særligt dækkede obligationer og krav fra fordringshavere i henhold til aftaler om finansielle instrumenter indgået af instituttet til at afdække risici mellem aktiver og udstedte obligationer og stille sikkerhed for sådanne lån i aktiver bortset fra fordringer sikret ved pant i skibe.

Stk. 8. Der kan ikke ske overførsel af midler fra et kapitalcenter til et andet eller til instituttet i øvrigt efter anmeldelse af betalingsstandsning eller afsigelse af konkursdekret.

§ 3 d. Indehavere af obligationer, der har mistet betegnelsen særligt dækkede obligationer, jf. § 2 i, stk. 2, og modparter på de finansielle instrumenter bevarer den konkursretlige stilling, som tildeles indehavere af særligt dækkede obligationer og finansielle modparter, jf. § 3 a. Tilsvarende gælder dækning af gæld, som instituttet har optaget til brug for at stille supplerende sikkerhed, jf. § 2 j.

Stk. 2. Reglerne i §§ 3 b, 3 c og 3 e finder tilsvarende anvendelse for obligationer, der har mistet betegnelsen særligt dækkede obligationer samt finansielle instrumenter knyttet hertil.

§ 3 e. Provenu fra lån, som instituttet har optaget til brug for kravet om at stille supplerende sikkerhed, jf. § 2 j, stk. 1, der ikke indgår i et kapitalcenter, skal i tilfælde af instituttets konkurs tjene til dækning af indehaverne af de særligt dækkede obligationer og modparter på de finansielle instrumenter i det kapitalcenter, hvortil lånet er optaget til brug for at stille supplerende sikkerhed. Eventuelle overskydende midler skal udbetales til långiver.«

5. § 5, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke bestemmelser i lov om finansiel virksomhed og lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. samt regler fastsat i medfør af disse love der med de fornødne tilpasninger skal finde anvendelse på instituttet.«

6. I § 5 indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om anvendelse af digital kommunikation, herunder elektronisk signatur, ved udveksling af information efter denne lov mellem borgere og virksomheder på den ene side og den offentlige forvaltning på den anden side samt om opbevaring af information.

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om,

1) på hvilke betingelser obligationer kan opnå og bevare betegnelsen særligt dækkede obligationer,

2) løbetider og lånegrænser for lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer,

3) værdiansættelse af de aktiver, der ligger til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer,

4) værdiansættelse af de udstedte særligt dækkede obligationer og den løbende opgørelse af aktivernes værdi i forhold til de særligt dækkede obligationer,

5) under hvilke betingelser der kan ydes byggelån til ny- eller ombygning af skibe, jf. § 152 c, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, og

6) begrænsning af risici i forbindelse med obligationsudstedelse, herunder renterisici, valutarisici og optionsrisici.«

7. § 14, stk. 1, affattes således:

»Overtrædelse af § 1, stk. 2, § 2 d, stk. 1, § 2 e, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 2 h, stk. 1, 2 og 4, og § 3, 2. pkt., straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. På samme måde straffes overtrædelse af meddelelsespligten i § 2 i, stk. 1, 1. pkt.«

8. I § 14, stk. 2, indsættes efter »straf af bøde«: »eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,«.

§ 4

I lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 31. januar 2006, som ændret ved § 13 i lov nr. 108 af 7. februar 2007, § 6 i lov nr. 181 af 28. februar 2007 og § 1 i lov nr. 397 af 30. april 2007, foretages følgende ændringer:

1. § 93, stk. 1, affattes således:

»En investeringsforening eller en afdeling må højst investere sin formue i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern inden for følgende grænser:

1) 5 pct. af foreningens eller afdelingens formue. Dog kan denne grænse forhøjes til 10 pct. af foreningens eller afdelingens formue, hvis den samlede værdi af investeringer, der overstiger 5 pct., ikke overstiger 40 pct. af foreningens eller afdelingens formue.

2) 25 pct. af foreningens eller afdelingens formue i obligationer udstedt af KommuneKredit, skibsfinansieringsinstituttet, danske realkreditinstitutter og lignende kreditinstitutter godkendt af et land, der er medlem af Den Europæiske Union, eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, når institutterne er optaget på en af Kommissionen udarbejdet liste. Hvis en forening eller en afdeling investerer mere end 5 pct. af sin formue i sådanne obligationer udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern, må den samlede værdi af sådanne investeringer ikke overstige 80 pct. af foreningens eller afdelingens formue.

3) 25 pct. af foreningens eller afdelingens formue i særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer udstedt af danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller skibsfinansieringsinstituttet eller i tilsvarende særligt dækkede obligationer udstedt af lignende kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område. Hvis en forening eller en afdeling investerer mere end 5 pct. af sin formue i sådanne obligationer udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern, må den samlede værdi af sådanne investeringer ikke overstige 80 pct. af foreningens eller afdelingens formue.

4) 35 pct. af foreningens eller afdelingens formue i værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter udstedt eller garanteret af

a) den danske stat eller et andet zone A-land,

b) lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller

c) en international institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager i, såfremt værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet.«

2. I § 94, stk. 1, ændres »§ 93, stk. 1, nr. 3,« to steder til: »§ 93, stk. 1, nr. 4,«.

3. § 106, stk. 3 og 4, affattes således:

»Stk. 3. En placeringsforening eller en afdeling kan uden de begrænsninger, der er fastsat i stk. 2 og § 93, investerer sine midler i værdipapirer udstedt af

1) den danske stat eller et zone A-land,

2) et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller

3) en international institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager i, hvis værdipapirerne er godkendt af Finanstilsynet.

Stk. 4. En placeringsforening eller en afdeling kan uden de begrænsninger, der er fastsat i § 93, investere sine midler i

1) realkreditobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter eller obligationer, der er udstedt af KommuneKredit, skibsfinansieringsinstituttet og lignende kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, når institutterne er optaget på en af Europa-Kommissionen udarbejdet liste, eller

2) særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer udstedt af danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller skibsfinansieringsinstituttet eller i tilsvarende obligationer udstedt af lignende kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.«

4. I § 106 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. En placeringsforening eller afdeling må dog højst anbringe 30 pct. af sin formue i værdipapirer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern omfattet af stk. 4.«

5. I § 110, stk. 1, ændres »§ 106, stk. 4,« til: »§ 106, stk. 5,«.

6. I § 107, stk. 3, ændres »§ 93, stk. 1, nr. 3« til: »§ 93, stk. 1, nr. 4«.

§ 5

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 21. juli 2006, som ændret ved lov nr. 1537 af 20. december 2006, § 1 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, § 8 i lov nr. 108 af 7. februar 2007 og § 3 i lov nr. 397 af 30. april 2007, foretages følgende ændring:

1. I § 26 b, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »Realkreditobligationer«: », særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer udstedt af realkreditinstitutter, pengeinstitutter eller skibsfinansieringsinstituttet«.

§ 6

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 15. september 2004, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 397 af 30. april 2007, foretages følgende ændring:

1. I § 6 b, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »Realkreditobligationer«: », særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer udstedt af realkreditinstitutter, pengeinstitutter eller skibsfinansieringsinstituttet«.

§ 7

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 397 af 30. april 2007, foretages følgende ændring:

1. I § 69, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »Realkreditobligationer«: », særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer udstedt af realkreditinstitutter, pengeinstitutter eller skibsfinansieringsinstituttet«.

§ 8

I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 24. oktober 2005, som ændret ved § 11 i lov nr. 108 af 7. februar 2007 og § 1 i lov nr. 398 af 30. april 2007, foretages følgende ændring:

1. I § 46 d, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »Realkreditobligationer«: », særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer udstedt af realkreditinstitutter, pengeinstitutter eller skibsfinansieringsinstituttet«.

§ 9

I lov om tinglysning (tinglysningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 158 af 9. marts 2006, som ændret ved § 6 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, § 1 i lov nr. 539 af 8. juni 2006 og § 19 i lov nr. 108 af 7. februar 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »realkreditinstitutter, som er godkendt af staten,«: »og pantebreve til pengeinstitutter, hvis pantebrevet udelukkende indgår som sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer,«.

2. I § 15 a , stk. 2, indsættes efter »realkreditinstitutter, der er godkendt af staten«: », samt på vedtagelser i pantebreve til pengeinstitutter, hvis pantebrevet udelukkende indgår som sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer«.

3. I § 41, stk. 1, indsættes efter »realkreditinstitutter, der er godkendt af staten,«: »og lån ydet af pengeinstitutter, hvor lånet er sikret ved pant, der udelukkende udgør sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer,«.

4. I § 41, stk. 2, indsættes efter »i et af staten godkendt realkreditinstitut,«: »eller for et lån i et pengeinstitut, hvor lånet er sikret ved pant, der udelukkende udgør sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer,«.

§ 10

I lov nr. 382 af 2. juni 1999 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v., som ændret bl.a. ved lov nr. 485 af 7. juni 2001, § 16 i lov nr. 458 af 9. juni 2004, § 4 i lov nr. 560 af 24. juni 2005 og § 8 i lov nr. 539 af 8. juni 2006 og senest ved § 1 i lov nr. 106 af 7. februar 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 2, 1. pkt., og § 23, stk. 1, nr. 3, udgår », Dansk Landbrugs Realkreditfond«.

2. I § 5, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Kravet om en oprindelig løbetid på mindst 10 år og højst 30 år gælder dog ikke pantebreve til sikkerhed for lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer.«

3. Efter § 5 indsættes:

»§ 5 a. Tinglysning af pant i fast ejendom, bortset fra pant ifølge ejerpantebrev og skadesløsbrev, til sikkerhed for lån i realkreditinstitutter eller for lån i pengeinstitutter med en oprindelig løbetid på mindst 10 år og højst 30 år er afgiftsfri, hvis det pantsikrede beløb ikke overstiger den tinglyste hovedstol på et tilsvarende pantebrev med pant i samme ejendom, jf. dog stk. 5. Kravet om løbetid gælder dog ikke pantebreve til sikkerhed for lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer.

Stk. 2. Afgiftsfritagelsen i stk. 1 er betinget af, at

1) det tidligere pant er tinglyst den 1. juli 2007 eller senere,

2) anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker inden aflysning af det tidligere pant,

3) det erklæres, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker på vilkår om aflysning af det tidligere pant, og

4) det tidligere pant er aflyst senest 1 år efter anmeldelsen til tinglysning af det nye pant.

Stk. 3. Afgiftsfritagelsen i stk. 1 kan anvendes, uanset om det nye pant foreligger i form af et eller flere pantebreve, og uanset om det nye pant kun tjener til delvis afløsning af et eksisterende lån. Der skal ved anmeldelse til tinglysning af det nye pantebrev eller de nye pantebreve gives påtegning om, at anmeldelsen er omfattet af stk. 1. Hvis det nye pant foreligger i form af flere pantebreve, er afgiftsfritagelsen betinget af, at de nye pantebreve i mindst 1 år efter tinglysningen har pant i samme ejendom som det gamle pantebrev. Pantebrevene skal også gives påtegning herom.

Stk. 4. Afvises det nye pantebrev fra tinglysning, og skal det ikke senere tinglyses, eller aflyses det nye pantebrev som ikke effektueret inden for 1 år efter anmeldelsen til tinglysning, anses afgiftsfritagelsen i stk. 1 og 5 ikke for udnyttet.

Stk. 5. Såfremt det pantsikrede beløb på det nye pantebrev eller de nye pantebreve, jf. stk. 1, er mindre end den tinglyste hovedstol på det tidligere pant, kan differencen anvendes som grundlag for afgiftsfritagelse ved en senere tinglysning af et tilsvarende pantebrev med pant i samme ejendom. Det er en betingelse, at det tidligere pant er tinglyst den 1. juli 2007 eller senere. Der skal ved anmeldelsen til tinglysning af det nye pantebrev eller de nye pantebreve gives påtegning om, at anmeldelsen er omfattet af 1. pkt. Endvidere skal størrelsen af den ubenyttede afgiftsfritagelse fremgå af pantebrevet. Ved anvendelsen af den ubenyttede afgiftsfritagelse skal størrelsen af denne fremgå af det nye pantebrev, der anvender afgiftsfritagelsen. Det er en betingelse, at oplysningen om den ubenyttede afgiftsfritagelse ændres på det pantebrev, der tidligere har indeholdt oplysningen om en ubenyttet afgiftsfritagelse. Der skal alene betales afgift efter § 5, stk. 1, hvis det pantsikrede beløb på det nye pantebrev overstiger størrelsen af den ubenyttede afgiftsfritagelse. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. For tinglysning af en forhøjelse af det pantsikrede beløb på pantebreve som nævnt i stk. 1 skal der beregnes afgift efter § 5, stk. 1, af forskellen mellem den nye hovedstol og den tidligere tinglyste hovedstol. Det er en betingelse, at pantebrevet er tinglyst den 1. juli 2007 eller senere.

Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at betingelserne i denne paragraf er opfyldt.

§ 5 b. Der betales ikke afgift efter § 7 for tinglysning af rykningspåtegning, hvis denne skyldes udstedelse af et pantebrev, der er fritaget for afgift i medfør af § 5 a, stk. 1, eller forhøjelse af et pantebrev, der er fritaget for afgift i medfør af § 5 a, stk. 6. Det er en betingelse, at den nye samlede hovedstol ikke overstiger den tidligere tinglyste hovedstol.

Stk. 2. Der skal gives påtegning om, at tinglysningen er omfattet af stk. 1. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

4. I § 20, stk. 2, indsættes efter »§ 5, stk. 2, 2. pkt.,«: »og § 5 a, stk. 4,«.

§ 11

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 28. september 2006, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 344 af 18. april 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 indsættes som stk. 3 og 4 :

»Stk. 3. Uanset stk. 2 kan der foretages fradrag for tab på lån, der optages med sikkerhed i

1) fast ejendom,

2) skibe eller

3) direkte hæftelse eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder eller regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS.

Stk. 4. Uanset stk. 2 kan der foretages fradrag for tab på obligationer eller værdipapirer, som udstedes til finansiering af lån ydet med sikkerhed som nævnt i stk. 3, nr. 1-3. For obligationer, der udstedes som en forhåndsemission af indgåede fastkursaftaler, og obligationer, der udstedes som blokemission på baggrund af afgivne lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet med sikkerhed som nævnt i stk. 3, nr. 1 og 3, anses betingelsen for tabsfradrag for opfyldt, hvis obligationerne anvendes til finansiering af lån senest 6 måneder efter emissionen. For obligationer, der udstedes som en forhåndsemission af indgåede fastkursaftaler, og obligationer, der udstedes som blokemission på baggrund af afgivne lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet med sikkerhed som nævnt i stk. 3, nr. 2, anses betingelsen for tabsfradrag for opfyldt, hvis obligationerne anvendes til finansiering af lån senest 4 år efter emissionen.«

2. Overskriften før § 9 »Realkreditinstitutter m.v.« udgår.

3. I § 9 ændres »bortset fra § 7, stk. 2, jf. dog § 10« til: », jf. dog § 7, stk. 3 og 4, og § 10«.

4. § 14, stk. 2 , affattes således:

»Stk. 2. Gevinst på fordringer, der ikke omfattes af §§ 15 og 16, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis fordringen forrentes med en pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten efter § 38 på tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen, jf. stk. 3 og 4. Den pålydende rente opgøres på grundlag af den højeste tilsagte indfrielsessum. 1. pkt. finder dog anvendelse, hvis kreditor er hovedaktionær i debitor, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4. 1. pkt. finder endvidere anvendelse, hvis debitor er en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering, og kreditor er nærtstående til debitor. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.«

5. § 14, stk. 3, 2. pkt ., affattes således:

»Endvidere anses overtagelse af lån ikke som påtagelse af en ny forpligtelse, hvis lånet har sikkerhed i fast ejendom, skibe, direkte hæftelse eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder eller regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS og lånet er ydet af et selskab eller af en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering.«

6. I § 19 indsættes som stk. 4 og 5:

»Stk. 4. Uanset stk. 3 kan der foretages fradrag for tab på lån, der optages med sikkerhed i

1) fast ejendom,

2) skibe eller

3) direkte hæftelse eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder eller regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS.

Stk. 5. Uanset stk. 3 kan der foretages fradrag for tab på obligationer eller værdipapirer, som udstedes til finansiering af lån ydet med sikkerhed som nævnt i stk. 4, nr. 1-3. For obligationer, der udstedes som en forhåndsemission af indgåede fastkursaftaler, og obligationer, der udstedes som blokemission på baggrund af afgivne lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet med sikkerhed som nævnt i stk. 4, nr. 1 og 3, anses betingelsen for tabsfradrag for opfyldt, hvis obligationerne anvendes til finansiering af lån senest 6 måneder efter emissionen. For obligationer, der udstedes som en forhåndsemission af indgåede fastkursaftaler, og obligationer, der udstedes som blokemission på baggrund af afgivne lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet med sikkerhed som nævnt i stk. 4, nr. 2, anses betingelsen for tabsfradrag for opfyldt, hvis obligationerne anvendes til finansiering af lån senest 4 år efter emissionen.«

7. § 22, stk. 1, 5. og 6. pkt., affattes således:

»Reglen i 1. pkt. gælder ikke, hvis kreditor er et selskab eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering, og fordringen (obligationslånet) ydet med sikkerhed som nævnt i § 7, stk. 3, og § 19, stk. 4, er baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på tidspunktet for lånets udbetaling, eller hvor lånet er ydet på grundlag af et lånetilbud, der er afgivet mindre end 6 måneder før lånets udbetaling, og lånet er baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på tilbudstidspunktet. Uanset 5. pkt. gælder reglen i 1. pkt. ikke, hvis kreditor er et selskab eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering, og fordringen (obligationslånet) ydet med sikkerhed som nævnt i § 7, stk. 3, og § 19, stk. 4, ved debitors påtagelse af forpligtelsen er forrentet med mindsterenten efter § 38, jf. § 14.«

8. § 22, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Reglen i 1. pkt. gælder ikke, hvis renten varierer månedsvis og lånet ydet med sikkerhed som nævnt i § 7, stk. 3, og § 19, stk. 4, er baseret på fastforrentede obligationer eller værdipapirer og kreditor er et selskab eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering.«

9. § 22, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»Gevinst, som en debitor opnår ved ekstraordinær hel eller delvis indfrielse af et kontantlån i danske kroner, medregnes, hvis lånet er ydet med sikkerhed som nævnt i § 7, stk. 3, og § 19, stk. 4, af et selskab eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering.«

10. I § 22, stk. 4, 1. pkt., ændres »realkreditinstituttet« til: »kreditor«.

11. I § 25, stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres »§ 7, stk. 1, § 7, stk. 2, § 19, stk. 2, og § 19, stk. 3« til: »§ 7, stk. 1, § 7, stk. 2, § 7, stk. 3, § 7, stk. 4, § 19, stk. 2, § 19, stk. 3, § 19, stk. 4, og § 19, stk. 5«.

12. I § 27 indsættes som stk. 3 :

»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår udlån med sikkerhed som nævnt i § 7, stk. 3, og § 19, stk. 4, ydet af andre selskaber end dem, der er nævnt i stk. 1, eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering, hvis selskabet, personen eller dødsboet har valgt at opgøre gevinst og tab på fordringer og gæld efter lagerprincippet.«

13. I § 30, stk. 1, nr. 3, ændres »realkreditlån eller realkreditlignende lån« til: »lån med sikkerhed som nævnt i § 7, stk. 3, og § 19, stk. 4, ydet af et selskab eller af en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering«.

14. I § 30, stk. 3, 4. pkt., ændres »realkreditlån« til: »lån med sikkerhed som nævnt i § 7, stk. 3, og § 19, stk. 4, ydet af et selskab eller af en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering«.

§ 12

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2007, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. § 8, nr. 1, træder i kraft den 1. november 2007.

Stk. 3. § 3, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2008.

Stk. 4. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 5 a, stk. 2, i lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. som affattet ved denne lovs § 10, nr. 3.

§ 13

For lån omfattet af § 152 d, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, er lånegrænsen 70 pct., hvis lånet tilbydes før den 1. juli 2009.

§ 14

Stk. 1. Uanset § 19 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. som affattet ved denne lovs § 2, nr. 7, skal realkreditobligationer udstedt før den 1. juli 2007 optages til offentlig notering på en fondsbørs indtil den 1. november 2007.

Stk. 2. § 20, stk. 1, og § 26, stk. 4, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. som affattet ved denne lovs § 2, nr. 8 og 10, finder anvendelse på realkreditobligationer udstedt i serier eller grupper af serier med seriereservefond, som er åbnet den 1. juli 2007 og herefter.

Stk. 3. For lån omfattet af § 33 c, stk. 2, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. som affattet ved denne lovs § 2, nr. 18, er lånegrænsen 70 pct., hvis lånet tilbydes før den 1. juli 2009.

§ 15

Stk. 1. Udstedelse af skibskreditobligationer efter § 2 a i lov om et skibsfinansieringsinstitut som affattet ved denne lovs § 3, nr. 3, kan først finde sted fra den 1. januar 2008.

Stk. 2. Uanset § 3 a, stk. 3, 2. pkt., i lov om et skibsfinansieringsinstitut som affattet ved denne lovs § 3, nr. 4, sidestilles modparter på finansielle instrumenter indgået til afdækning af risici mellem udlån og kasseobligationer konkursretligt med indehaverne af kasseobligationer, hvis aftalen om det finansielle instrument er indgået før den 1. juli 2007.

§ 16

Indtil tidspunktet for ikrafttræden af § 5 a, stk. 2, i lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. som affattet ved denne lovs § 10, nr. 3, er afgiftsfritagelse efter § 5 a, stk. 1, i lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. som affattet ved denne lovs § 10, nr. 3, betinget af, at det tidligere pant er tinglyst den 1. juli 2007 eller senere, at anmeldelsen til tinglysning af det nye pant sker senest samtidig med aflysningen af det tidligere pant, og at det tidligere pant er aflyst senest 1 år efter anmeldelsen til tinglysning af det nye pant.

§ 17

§ 11 finder anvendelse på obligationer og værdipapirer, der udstedes, og lån, der ydes eller overtages, den 1. juli 2007 eller senere.

§ 18

Stk. 1. Lovens §§ 1 og 3-11 gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. Lovens § 2 gælder ikke for Færøerne.

Stk. 3. §§ 1, 3, 4 og 8 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 4. § 7 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

¹⁾ Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning), (EU-Tidende 2006 nr. L 177, s. 1).