Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Information om barsel og ferie

 

Indhold

1. Indledning

2. Kort om orlov og dagpenge i forbindelse med barsel og graviditet mv. og ferie

3. Reglerne om orlov og dagpenge i forbindelse med barsel og graviditet mv.

4. Ferielovens regler

5. Barsel som en feriehindring

6. Perioder med mulighed for at holde ferie

7. Børnepasningsorlov

8. Optjening af ferie under barsel- og forældreorlov

9. Varsling af ferien

10. Beregning af feriepenge

11. Optjening af feriedagpenge fra a-kasserne

12. Optjening af ferieydelse

1. Indledning

Nedenfor beskrives reglerne om afholdelse og optjening af ferie i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Beskrivelsen vedrører alene feriereglerne i relation til ferieloven (lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004). Hvordan der optjenes og afholdes ferie i forbindelse med barsel- og forældreorlov, hvis der er indgået kollektiv overenskomst, der fraviger ferielovens bestemmelser, er derfor ikke beskrevet. Disse forhold skal derimod afgøres ved fortolkning af den kollektive overenskomst i det fagretlige system.

2. Kort om orlov og dagpenge i forbindelse med barsel og graviditet mv. og ferie

Afvikling af barselorlov mv. er en feriehindring. Det betyder, at man ikke kan holde ferie en given dag, hvis man samme dag er på orlov. Dette skal ses i sammenhæng med, at ferie skal holdes i hele dage.

Da hovedferie skal holdes i sammenhæng af normalt 3 ugers varighed, kan hovedferien kun holdes, hvis der ikke i ferien er dage med orlov.

Afvikling af ferie i forbindelse med orlov forudsætter enten, at orloven udskydes efter reglerne herom, eller at en genoptagelse af arbejdet i orlovsperioden sker i hele dage. Der kan læses mere om disse regler i afsnit 5.

I perioder, hvor lønmodtageren ikke er på orlov, skal ferien holdes på sædvanlig vis efter ferielovens regler. Det gælder fx, hvis den resterende orlov er udskudt helt enten rets- eller aftalebaseret (arbejdet er genoptaget på normal tid).

Nedenfor følger en nærmere uddybning af reglerne.

3. Reglerne om orlov og dagpenge i forbindelse med barsel og graviditet mv.

Reglerne om orlov og dagpenge indebærer bl.a., at moderen har ret til barselorlov med dagpenge i 14 uger efter fødslen. Herefter har hver forælder ret til 32 ugers fravær (forældreorlov). Tilsammen har forældrene i forældreorlovsperioden ret til 32 ugers dagpenge, som de skal fordele mellem sig. Ved adoption ydes dagpenge indtil 46 uger efter modtagelse af barnet.

Forældrene har mulighed for at forlænge eller udskyde orloven. Nogle rettigheder er retsbaserede og kræver, at arbejdsgiveren er varslet i overensstemmelse med barsellovens regler herom. Andre rettigheder er aftalebaserede og kræver således en aftale med arbejdsgiveren.

Det er i princippet forældrene, der inden for barsellovens rammer bestemmer, hvordan orloven skal holdes. En arbejdsgiver kan altså ikke pålægge en lønmodtager fx at udskyde eller forlænge orloven. Udskydelse eller forlængelse kræver imidlertid enten en aftale med arbejdsgiveren eller et korrekt varsel.

Der henvises i det hele til barselloven, jf. lov nr. 566 af 9. juni 2006 om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

Retsbaseret forlængelse eller udskydelse af orlov (barselloven §§ 10-11)

Efter barsellovens § 10 kan hver af forældrene vælge at forlænge forældreorlovens 32-ugersperiode med 8 eller 14 uger til 40 uger eller til 46 uger, dvs. indtil barnet er henholdsvis 54 eller 60 uger gammelt. Ledige kan dog kun forlænge med 8 uger. Ved en sådan forlængelse har forældrene dog kun ret til dagpenge svarende til 32 uger.

Efter barsellovens § 11 kan den ene af forældrene – når den pågældende er i beskæftigelse – udskyde mindst 8 uger og højst 13 uger af forældreorlovens 32-ugersperiode til senere afholdelse i en sammenhængende periode inden barnet fylder 9 år.

Retsbaseret udskydelse eller forlængelse af orloven skal varsles af lønmodtageren over for arbejdsgiveren.

Genoptagelse af arbejdet på fuld tid – aftalebaseret udskydelse (barsellovens § 12, stk. 3)

Efter barsellovens § 12, stk. 3, kan beskæftigede lønmodtagere efter aftale med arbejdsgiveren udskyde op til 32 uger af forældreorlovsperioden til senere afholdelse inden barnet fylder 9 år. Udskydelsen kræver, at arbejdsgiveren accepterer dette.

Genoptagelse af arbejdet på nedsat tid med eller uden forlængelse (barsellovens § 12, stk. 1 og 2)

Efter barsellovens § 12, stk. 2, kan beskæftigede lønmodtagere efter aftale med arbejdsgiveren forlænge deres orlov med dagpenge med den tid arbejdet genoptages.

4. Ferielovens regler

Ferie skal holdes i hele dage, uanset om der er tale om hovedferie eller øvrig ferie.

Hovedferie

Hovedferien består af 3 ugers ferie, der skal holdes i sammenhæng. Det kan dog aftales med arbejdsgiveren, at der kun skal holdes 10 feriedage i sammenhæng. Hovedferieperioden ligger fra 1. maj til 30. september i ferieåret.

Øvrig ferie

De resterende 2 ugers ferie kaldes øvrig ferie, og skal som udgangspunkt gives i sammenhæng af 5 dage. Det kan dog aftales med arbejdsgiveren, at ferien afholdes i enkeltdage. Arbejdsgiveren kan også varsle afholdelse af øvrig ferie i enkeltdage, hvis driftsmæssige hensyn nødvendiggør dette.

Generelt om feriehindringer

Hvis man på grund af en feriehindring ikke kan holde hovedferie inden hovedferieperiodens udløb, eller øvrig ferie inden ferieårets udløb, kan man få udbetalt sine feriepenge uden at holde ferien (§ 24 i bekendtgørelse nr. 1285 af 14. december 2004 om ferie).

Feriehindringen skal ligge op til hovedferieperiodens udløb den 30. september. Efter den 30. september har lønmodtageren ret til udbetaling af feriepenge svarende til hovedferien (15 dage), medmindre lønmodtageren vælger at holde ferie på et senere tidspunkt inden ferieårets udløb.

Hvis feriehindringen ligger op til ferieårets udløb den 30. april, skal feriepengene for den ferie, der på grund af feriehindringen ikke kan afholdes inden ferieårets udløb, udbetales til lønmodtageren.

Feriepengene skal udbetales kontant af arbejdsgiver, FerieKonto eller feriekort-administrator.

Det er ikke muligt at overføre ikke afholdt ferie på grund af feriehindringer, herunder barsel mv., til næste ferieår, medmindre lønmodtageren er omfattet af en kollektiv overenskomst, som giver mulighed for dette, og overførsel af ferie derudover skriftligt aftales mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren inden ferieårets udløb efter reglen i § 40 i ferieloven.

5. Barsel som en feriehindring

Følgende situationer betragtes som en feriehindring, og ferie kan derfor ikke holdes i orlovsperioden:

 

- Orlov på fuld tid. Orlov, som holdes i umiddelbar forlængelse af fødslen, uden at orloven forlænges eller udskydes, er en feriehindring, da ferie ikke kan holdes, hvis lønmodtageren samtidig er på barselorlov.

 

Eksempel 5.1:

Lønmodtageren går på barsel den 7. maj og har orlov indtil den 10. maj året efter, hvor hun genoptager sit arbejde på fuld tid. Hun har således været forhindret i at holde sin ferie både op til hovedferieperiodens udløb den 30. september og op til ferieårets udløb den 30. april.

 

Eksempel 5.2:

Moderen holder barselorlov i 14 uger. I disse 14 uger går faderen på arbejde og kan holde ferie efter ferielovens regler. Herefter tager faderen 10 ugers barselorlov, og moderen starter på arbejde. Moderen kan herefter holde ferie, hvorimod faderen vil have en feriehindring i 10-ugersperioden.

 

- Retsbaseret forlængelse af orloven (barsellovens § 10). Afholdelse af en sådan forlænget orlovsperiode er en feriehindring, da perioden skal holdes i sammenhæng og ikke kan udskydes.

 

Eksempel 5.3:

Lønmodtageren har forlænget sin barselorlov på 46 uger til 60 uger. Den forlængede del af orloven holdes i umiddelbar forlængelse af 46-ugersperioden. Lønmodtageren er stadig på orlov og kan derfor ikke holde ferie. Hun kan få sine feriepenge udbetalt, uden at holde ferien, hvis hendes orlov ligger op til hovedferieperiodens/ferieårets udløb.

 

Eksempel 5.4:

Moderen og faderen holder orlov forskudt af hinanden eller samtidig. Den forælder, der ikke er på orlov, kan holde ferie, hvorimod den forælder, der holder orlov, ikke kan holde ferie, fordi han eller hun stadig er på orlov, og der ikke er mulighed for at udskyde orloven i ferieperioden.

 

- Afvikling af retsbaseret udskudt orlov (barsellovens § 11). Afvikling af en sådan udskudt orlovsperiode er en feriehindring, da det ikke er muligt at afbryde orloven for at holde ferie, da en retsbaseret udskudt orlov skal holdes i en sammenhængende periode.

 

Eksempel 5.5:

Lønmodtageren vælger at udskyde 12 uger af sin 32-ugersperiode. Når udskydelse afvikles, kan der ikke holdes ferie i afviklingsperioden, fordi udskydelsesperioden skal holdes i sammenhæng. Hun kan derfor få sine feriepenge udbetalt uden at holde ferien, hvis hendes afviklingsperiode ligger op til hovedferieperiodens/ferieårets udløb.

6. Perioder med mulighed for at holde ferie

Muligheden for at holde ferie afhænger af, hvordan man tilrettelægger sin orlov, og om ferielovens betingelser om afholdelse af ferie i øvrigt er opfyldt.

De ordninger, der kan give mulighed for afholdelse af ferie, er følgende:

- Arbejdet er genoptaget delvist (barsellovens § 12, stk. 1 og 2). Hvis arbejdet efter aftale er genoptaget delvist på en sådan måde, at arbejdet er genoptaget på hele dage, og barselorlov holdes efter en af ovennævnte bestemmelser, kan øvrig ferie holdes de hele dage, hvor arbejdet er genoptaget. I disse situationer er barselorlov ikke en feriehindring, jf. § 24 i feriebekendtgørelsen. Derimod kan hovedferie aldrig afvikles under delvis genoptagelse af arbejdet, medmindre orloven udskydes.

 

Eksempel 6.1:

Lønmodtageren arbejder 3 dage om ugen og har forældreorlov de 2 resterende dage. Hovedferien på 15 feriedage kan kun holdes, hvis lønmodtageren aftaler med arbejdsgiveren, at orloven udskydes efter reglerne om udskydelse. Lønmodtageren kan holde øvrig ferie i en eller flere af de tre dage, hvor der arbejdes uden at udskyde orloven.

 

Hvis arbejdet derimod er genoptaget på en sådan måde, at der dagligt både arbejdes og holdes orlov, kan ferie kun holdes, hvis den resterende orlov efter aftale udskydes, jf. barsellovens § 12, stk. 3, som omtales nedenfor.

Til gengæld kan der i denne situation holdes både hovedferie og øvrig ferie.

Udskydes orloven ikke, har lønmodtageren en feriehindring.

 

Eksempel 6.2:

Lønmodtageren arbejder i 5 timer om dagen og har forældreorlov i 2,4 timer om dagen. Fordi ferie skal holdes i hele dage, kan lønmodtageren kun holde ferie, hvis det aftales med arbejdsgiveren, at de 2,4 timers orlov udskydes fra de dage, ferien holdes. Dette gælder, uanset om lønmodtageren ønsker at holde en enkelt eller flere feriedage.

 

Eksempel 6.3:

Lønmodtageren har aftalt med arbejdsgiveren at bruge 16 uger af forældreorloven på 32 uger til at genoptage arbejdet på nedsat tid. Under afvikling af de 16 uger, holdes der 3 ugers hovedferie i sommerferien. Dette forudsætter, at det er aftalt, at orloven svarende til disse 3 uger udskydes.

 

- Afvikling af aftalebaseret udskudt orlov (barsellovens § 12, stk. 3). Under afvikling af den aftalebaserede udskudte orlov er lønmodtageren på barselorlov. For at kunne holde ferie er lønmodtageren derfor nødt til på ny at indgå aftale med arbejdsgiveren om at udskyde orloven. Kan en sådan aftale ikke indgås, kan ferie ikke holdes. Man kan udskyde afviklingen af sin orlov efter denne bestemmelse, hvis man tidligere har udskudt sin orlov aftalebaseret, men ikke hvis orloven har været retsbaseret udskudt, fordi denne periode skal holdes i sammenhæng, for at der kan gøres et retskrav gældende på denne orlov.

 

Eksempel 6.4:

Lønmodtageren har udskudt 12 uger af sin 32-ugersperiode. Lønmodtageren afvikler 5 af disse uger i forbindelse med barnets skolestart. Under afvikling af de 5 ugers orlov er der kun mulighed for at holde ferie, hvis det aftales med arbejdsgiveren at udskyde orloven i ferieperioden. Når lønmodtageren holder ferie, udskydes en orlovsperiode svarende til antallet af feriedagene.

7. Børnepasningsorlov

Det fremgår af § 13, stk. 2, i børnepasningsorlovsloven, som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 193 af 23. marts 2004, med senere ændringer, at såfremt lønmodtageren afholder optjent ferie, efter at orloven er påbegyndt, udsættes den resterende del af orlovsperioden i en periode, der svarer til den afholdte ferie.

Dette betyder, at orlov til børnepasning ikke betragtes som en feriehindring, fordi orloven udsættes, hvis der holdes ferie. Lønmodtagere, der afvikler børnepasningsorlov, skal derfor holde deres ferie inden ferieårets udløb den 30. april.

8. Optjening af ferie under barsel- og forældreorlov

En lønmodtager optjener 2,08 dages betalt ferie for hver måneds lønnet ansættelse i optjeningsåret. For ansættelsesperioder af under 1 måneds varighed optjener man ret til 0,07 dages betalt ferie for hver dags ansættelse.

Under barsel-, forældre- og børnepasningsorlov optjener lønmodtageren således kun ret til betalt ferie fra arbejdsgiveren, hvis lønmodtageren får udbetalt hel eller delvis løn under fraværet. Dette gælder også, selvom arbejdsgiveren får lønudgiften helt eller delvist refunderet af kommunen.

Hvis arbejdsgiveren ikke har pligt til at udbetale løn under barsel- eller forældreorlov, og arbejdsgiveren kun udbetaler, hvad der svarer til dagpengesatsen og får beløbet refunderet af kommunen, optjener lønmodtageren ikke ret til betalt ferie fra arbejdsgiveren for disse perioder. Dette skyldes, at denne udbetaling ikke kan betragtes som løn, men derimod som dagpenge.

Hvis lønmodtageren alene får barseldagpenge udbetalt direkte af kommunen, optjenes der ikke ret til betalt ferie fra arbejdsgiveren.

Har lønmodtageren genoptaget arbejdet på nedsat tid efter barsellovens § 12, stk. 2, optjener lønmodtageren ret til 2,08 dages betalt ferie, hvis lønmodtageren er ansat og får løn for alle dagene i måneden.

Hvis lønmodtageren har genoptaget arbejdet på nedsat tid efter ovennævnte regler på en sådan måde, at lønmodtageren både arbejder og holder barsel på samme dag, og således også får (delvis) løn for alle dagene, optjener lønmodtageren fuld ferieret hos arbejdsgiveren.

Hvis arbejdet derimod er genoptaget på en sådan måde, at lønmodtageren fx er på arbejde 4 dage om ugen og er på barsel en hel dag om ugen uden løn, optjener lønmodtageren ikke fuld ferieret hos arbejdsgiveren, men alene 0,07 dages betalt ferie pr. ansættelsesdag med fuld eller delvis løn.

Eksempel 8.1:

En lønmodtager er ansat hele måneden, men er på forældreorlov uden løn hver fredag. I en måned er der fx 31 dage, hvoraf 5 dage er 5 fredage. Lønmodtageren optjener derfor (31-5=) 26 x 0,07 dages betalt ferie i måneden, svarende til 1,82 dages betalt ferie i måneden.

9. Varsling af ferien

Lønmodtageren skal have meddelelse fra arbejdsgiveren om, hvornår ferien holdes, så tidligt som muligt. Hvis der er tale om hovedferie, skal lønmodtageren have meddelelsen senest 3 måneder før, hovedferien skal begynde. Hvis der er tale om øvrig ferie, skal lønmodtageren have meddelelsen senest 1 måned, før den øvrige ferie skal begynde.

En arbejdsgiver kan ikke varsle ferie for en periode, hvor lønmodtageren er på barselorlov eller forældreorlov på fuld tid, da barsel- og forældreorlov på fuld tid er en feriehindring. Dette gør sig også gældende efter barsellovens § 12, stk. 1, hvis lønmodtageren ikke vil indgå aftale om at udskyde orloven efter barsellovens § 12, stk. 3.

Arbejdsgiveren kan dog varsle afholdelse af øvrig ferie i enkeltdage, hvis driftsmæssige hensyn nødvendiggør dette. Hvis lønmodtageren har genoptaget arbejdet i hele dage, skal ferien holdes efter ferielovens almindelige regler herom.

En arbejdsgiver kan desuden varsle ferie for perioder, hvor arbejdet er genoptaget, og forældreorloven er udskudt rets- eller aftalebaseret (efter barsellovens § 11 eller § 12, stk. 3).

Hvis barselorloven afvikles på en sådan måde, at lønmodtageren arbejder og holder orlov på samme dag, vil arbejdsgiveren ikke kunne pålægge lønmodtageren at holde ferie, da ferie skal holdes i hele dage. Derimod kan lønmodtageren aftale med arbejdsgiveren at udskyde orloven, så der kan holdes ferie i hele dage.

10. Beregning af feriepenge

Løn under ferie

Lønmodtagere, der får løn under ferien – fx funktionærer – har krav på fuld og sædvanlig løn under ferie i ferieåret, hvis de har fået hel eller delvis løn under barsel-/forældreorloven i optjeningsåret.

Det forudsættes dog, at lønmodtageren er ansat hos arbejdsgiveren, når ferien holdes.

Lønmodtageren har desuden ret til ferietillæg på 1 pct. af lønnen i optjeningsåret. Det vil sige også af den løn, der er udbetalt af arbejdsgiveren under barsel-/forældreorloven, uanset om arbejdsgiveren får hel eller delvis lønrefusion fra kommunen.

Lønnen på ferietidspunktet

Hvis lønmodtageren holder ferie i forbindelse med delvis genoptagelse af arbejdet, har lønmodtageren krav på løn for det antal timer, lønmodtageren normalt har krav på i henhold til ansættelseskontrakten, når der holdes ferie.

Dette skyldes, at lønmodtageren stadig betragtes som ansat i henhold til normal arbejdstid, selv om lønmodtageren holder orlov en del af arbejdstiden. Der skal derfor heller ikke ske feriedifferenceberegning efter ferielovens § 23, stk. 3, når ferien holdes, hvis der ikke er sket andre ændringer i arbejdstiden end at lønmodtageren holder orlov en del af arbejdstiden.

 

Eksempel 10.1:

Hvis en lønmodtager – der normalt (inden den delvise genoptagelse af arbejdet) var ansat til 7,4 timer om dagen – ved den delvise genoptagelse af arbejdet arbejder 5 timer om dagen, har lønmodtageren krav på løn under ferie svarende til 7,4 timer, når der holdes ferie i en dag.

 

Der skal heller ikke ske nogen feriedifferenceberegning i det efterfølgende ferieår, hvis ændringen alene består i, at lønmodtageren i optjeningsåret kun arbejdede delvist pga. afholdelse af forældreorlov, og på ferietidspunktet (igen) arbejder på fuld tid.

Feriegodtgørelse

Lønmodtagere, der får hel eller delvis løn under barsel- eller forældreorlov, og som har ret til ferie med feriegodtgørelse, får beregnet feriegodtgørelse af den løn, arbejdsgiveren har udbetalt under orloven.

Lønmodtageren har således krav på 12,5 pct. af den løn, der er udbetalt af arbejdsgiveren under orloven. Det vil sige også af den løn, der er udbetalt af arbejdsgiveren under barsel-/forældreorloven, uanset om arbejdsgiveren får hel eller delvis lønrefusion fra kommunen.

Fratræden

Ved en lønmodtagers fratræden skal arbejdsgiveren afregne feriegodtgørelse af den løn, arbejdsgiveren har udbetalt under orloven. Det vil sige også af den løn, der er udbetalt af arbejdsgiveren under barsel-/forældreorloven, uanset om arbejdsgiveren får hel eller delvis lønrefusion fra kommunen.

Hvis en lønmodtager – som har ret til løn under ferie – i barselperioden går fra at få løn fra arbejdsgiveren til kun at få dagpenge, skal der ikke afregnes feriegodtgørelse til lønmodtageren, medmindre lønmodtageren reelt fratræder sin stilling.

www.adir.dk findes flere oplysninger om ferielovens regler.

11. Optjening af feriedagpenge fra a-kasserne

Lønmodtagere, som i perioder under barselorlov alene modtager barseldagpenge eller orlovsydelse i forbindelse med børnepasningsorlov, optjener ikke ret til betalt ferie fra arbejdsgiveren.

Hvis en lønmodtager er medlem af en a-kasse, kan lønmodtageren optjene ret til feriedagpenge på baggrund af de udbetalte barseldagpenge eller orlovsydelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Vær opmærksom på, at optjente feriedagpenge kun kan udbetales, hvis lønmodtageren opfylder betingelserne for ret til feriedagpenge på ferietidspunktet. Feriedagpenge kan fx ikke udbetales, hvis lønmodtageren på ferietidspunktet har en feriehindring. Muligheden for udbetaling af feriepenge, uden at ferien holdes på grund af feriehindringer, gælder altså kun ferie efter ferieloven, ikke feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005.

A-kassen kan vejlede nærmere om reglerne om feriedagpenge.

12. Optjening af ferieydelse

Forældre, der ikke optjener ret til løn under ferie og ferietillæg, feriegodtgørelse eller feriedagpenge, kan under visse betingelser optjene ret til en ferieydelse under de første 14 uger af barselorloven.

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender kan vejlede nærmere om ferieydelser. Se www.minff.dk

 

Arbejdsdirektoratet, den 26. juni 2007

Søren Balslev

/Marie Beck Jensen