Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Arbejdsskadestyrelsens vejledning om forskellene mellem lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og erstatningsansvarsloven



  

 INDHOLD  

 1. Generelle bemærkninger om lovene           5  

 2. Ydelserne                                  6  

 A. Tabt arbejdsfortjeneste                    7  

 B. Helbredelsesudgifter                       8  

 C. Andet Tab                                  8  

 D. Godtgørelse for svie og smerte             9  

 E. Godtgørelse for varigt men                 9  

 F. Erstatning for tab af erhvervsevne        10  

 G. Overgangsbeløb ved dødsfald,  

    begravelsesudgifter                       12  

 H. Forsørgertabserstatning                   12  

 I. Tort                                      13  

 3. Stationærtidspunktet                      14  

 4. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser  

    og vejledende udtalelser                  14  

 Bilag: Oversigt over forskellene  

    mellem lovene                             16  

1. GENERELLE BEMÆRKNINGER OM LOVENE

Når man får anerkendt en arbejdsskade efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, har man ret til erstatning for skadens varige følger. Man kan få godtgørelse for varigt men, erstatning for tab af erhvervsevne, overgangsbeløb v. dødsfald og erstatning for tab af forsørger. Man kan herudover få erstatning for visse behandlingsudgifter.

Derimod kan man ikke få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte, ødelagte ting som f.eks tøj, begravelsesudgifter og tort. Disse former for erstatning kan man kun få, hvis skaden er omfattet af erstatningsansvarsloven, eller hvis man selv har en forsikring, der dækker disse områder.

En arbejdsskade kan godt være omfattet af både lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og erstatningsansvarsloven, men det er ikke alle arbejdsskader, som er omfattet af erstatningsansvarsloven.

For at en skade er omfattet af erstatningsansvarsloven, kræves det, at der findes en ansvarlig skadevolder. Det vil sige, at skaden skyldes en person, der har handlet ansvarspådragende. Det kan fx være tilfældet, hvis man kommer ud for en arbejdsulykke i trafikken. Hvis trafikuheldet skyldes en anden bilist, har denne bilist pådraget sig et erstatningsansvar. Det kan også være tilfældet, hvis arbejdsskaden skyldes en uhensigtsmæssig eller måske endda ulovlig indretning af arbejdspladsen. I disse tilfælde kan arbejdsgiveren måske gøres ansvarlig for skaden.

Det kan være vanskeligt at finde ud af, hvornår en person har handlet ansvarspådragende. Hvis den person, man mener er skadevolder, ikke vil erkende sit ansvar, må man lægge sag an ved domstolene. Arbejdsskadestyrelsen kan ikke tage stilling til, om en person har handlet ansvarspådragende. Dette skyldes, at man efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade ikke skal vurdere, om nogen har handlet ansvarspådragende. Arbejdsgiverens forsikringsselskab har erstatningsansvar efter en arbejdsskade, uanset om arbejdsgiveren har handlet ansvarspådragende eller ej. Man siger, at arbejdsgiveren har et objektivt arbejdsskadeansvar.

Hvis man får erstatning efter både lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og efter erstatningsansvarsloven, nedsættes erstatningen efter erstatningsansvarsloven svarende til den erstatning, der er ydet efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. Det følger af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade § 59. Nedsættelsen sker post for post, det vil sige mengodtgørelse fastsat efter erstatningsansvarsloven fratrækkes det beløb, der er givet i mengodtgørelse efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, osv.

Alle erstatninger efter erstatningsansvarsloven udbetales som et beløb en gang for alle, hvorimod erstatning for tab af erhvervsevne og forsørgertab efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade principielt udbetales som en løbende månedlig ydelse, der evt. kan omsættes til et kapitalbeløb.

2. YDELSERNE

Skematisk kan forskellen mellem ydelserne efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og erstatningsansvarsloven opstilles således:

Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade:

behandlingsudgifter og hjælpemidler

godtgørelse for varigt men

erhvervsevnetabserstatning

overgangsbeløb ved dødsfald

forsørgertabserstatning

Erstatningsansvarsloven:

tabt arbejdsfortjeneste

helbredelsesudgifter

andet tab som følge af skaden

godtgørelse for svie og smerte

godtgørelse for varigt men

erhvervsevnetabserstatning

begravelsesudgifter

forsørgertabserstatning

tort

Nedenfor redegøres nærmere for nogle af disse forskelle.

A. TABT ARBEJDSFORTJENESTE

Man kan ikke få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. Hvis Arbejdsskadestyrelsen har bedt om, at der foretages en lægeundersøgelse, kan man få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, hvis man af den grund har været fraværende fra sit arbejde i mindst to timer og kan dokumentere, at man ikke har fået løn under fraværet. Man kan højst få erstatning svarende til en timeløn på 152,65 kr. Reglen herom findes i lovens § 22.

Efter erstatningsansvarsloven § 2 kan man få erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Der findes ikke noget maksimumbeløb for erstatningens størrelse, men har man fået sygedagpenge, løn under sygdom e.l., vil det naturligvis blive fratrukket erstatningen. Man kan få erstatning, indtil man begynder at arbejde igen, eller indtil tilstanden er stationær.

B. HELBREDELSESUDGIFTER

Efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade § 30 og efter erstatningsansvarsloven § 1 kan man få dækket udgifter til sygebehandling. I løbet af 1994 vil Arbejdsskadestyrelsen udsende en vejledning om hvilke udgifter, der dækkes efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, og i hvor lang tid udgifterne kan dækkes.

Efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade § 30 stk. 4 kan man også få erstatning for visse personlige hjælpemidler, man har brugt under arbejdet. Det drejer sig særligt om briller.

C. ANDET TAB

Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade § 25 er udtømmende, det vil sige, at man ikke kan få andre former for erstatning end dem, der er nævnt i § 25. Man kan fx ikke få erstatning for ødelagt tøj o.l.

Efter erstatningsansvarsloven § 1 kan man få dækket »andet tab«. Andet tab kan fx være, at ens uddannelse er blevet forlænget,og man derfor har en lavere indtægt i længere tid, end man havde regnet med. Hvis en skade er omfattet af erstatningsansvarsloven, kan der gives erstatning for ødelagt tøj mv. efter erstatningsrettens almindelige regler.

D. GODTGØRELSE FOR SVIE OG SMERTE

Man kan ikke få godtgørelse for svie og smerter efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

Efter erstatningsansvarsloven § 3 kan der ydes godtgørelse for svie og smerte. Godtgørelsen udgør for tiden 140,- kr. for hver dag man har været sengeliggende syg, og 70,-kr. for hver dag man har været oppegående syg. Beløbet kan dog fraviges, hvis beløbet udregnet på denne måde overstiger 21.500,-kr.

E. GODTGØRELSE FOR VARIGT MEN

Både ved fastsættelsen af varigt men efter § 33 i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, og efter § 4 i erstatningsansvarsloven anvender man Arbejdsskadestyrelsens mentabel.

Mengraden fastsættes til et tal mellem 5 og 100%. I ganske særlige tilfælde kan mengraden fastsættes til 120%; det kan fx ske, hvis man både har en svær fysisk skade og en hjerneskade.

Efter begge love ydes der kun godtgørelse, hvis mengraden fastsættes til 5% eller derover. Godtgørelsen er 3.500,- kr. pr. mengrad efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, og 2.865,- kr. pr. mengrad efter erstatningsansvarsloven.

Beløbet nedsættes, hvis man er fyldt 60 år ved skadens indtræden.

F. ERSTATNING FOR TAB AF ERHVERVSEVNE

Erstatning for tab af erhvervsevne ydes både efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade § 32, og efter erstatningsansvarsloven § 5.

Det er en betingelse for at få erstatning efter begge love, at der som hovedregel er tale om et varigt erhvervsevnetab; det vil sige, at der ikke ydes erstatning for en midlertidig lønnedgang som følge af skaden, fx på grund af sygdom.

Erstatningen fastsættes først og fremmest ud fra et økonomisk kriterium; der lægges vægt på skadelidtes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forventes af skadelidte.

Lov om forsikring mod følger af arbejdsskade tilføjer herudover, at der tages hensyn til skadelidtes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæsig omskoling og optræning.

Disse kriterier indgår også ved fastsættelsen af erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven. Erhvervsmæssig omskoling og optræning indgår dog kun, hvis resultatet af en omskoling el. optræning (revalidering) er sikkert.

Ved sammenligning mellem lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og erstatningsansvarsloven skal man særligt bemærke den forskel, der følger af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade § 26.

Det fremgår heraf, at erstatning efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade udelukkende ydes for arbejdsskadens følger. Det vil sige, at der ved udmålingen af erstatningen kan foretages en nedsættelse af erstatningen, hvis der er andre ting end arbejdsskaden, der medvirker til erhvervsevnetabet. Fx kan erstatningen nedsættes, hvis en person, der tidligere har haft ryggener, pådrager sig en discusprolaps ved en arbejdsskade. Erstatning for tab af erhvervsevne efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade vil kun blive ydet for den del af erhvervsevnetabet, der skyldes discusprolapsen.

Efter erstatningsansvarsloven kan erstatningen kun nedsættes, hvis de forudbestående eller konkurrende lidelser allerede havde ført til en nedsættelse af erhvervsevnen på skadetidspunktet, eller hvis det må antages, at de forudbestående eller konkurrerende lidelser under alle omstændigheder ville have medført et erhvervsevnetab. I ovenstående eksempel betyder det, at erstatningen ikke kan nedsættes på grund af de tidligere ryggener, hvis ikke ryggenerne tidligere har været arbejdshindrende.

I praksis betyder dette, at erhvervsevnetabet fastsat efter erstatningsansvarsloven kan være højere, end erhvervsevnetabet fastsat efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

Erstatning for tab af erhvervsevne ydes efter begge love kun for erhvervsevnetab på mellem 15 og 100%. Erstatningen beregnes på grundlag af skadelidtes årsløn i det år, der går forud for skaden. Årslønnen efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade kan for tiden højst sættes til 288.000,- kr.; efter erstatningsansvarsloven kan årslønnen højst sættes til 501.000,- kr.

Erstatningen efter erstatningsansvarsloven nedsættes, hvis skadelidte var fyldt 56 år, da skaden skete. Skadelidtes alder har også indflydelse på fastsættelsen af erstatningen efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, idet erstatningsberegningen tager udgangspunkt i skadelidtes indtjening frem til det fyldte 67. år

G. OVERGANGSBELØB VED DØDSFALD, BEGRAVELSESUDGIFTER.

Hvis en arbejdsskade medfører døden, har en efterladt enke eller samlever under visse betingelser ret til et overgangsbeløb, der for tiden udgør 91.000,- kr. Beløbet skal dække de uforudsete udgifter, der opstår i forbindelse med et dødsfald, herunder begravelsesudgifter. Reglen om overgangsbeløb findes i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade § 35.

Overgangsbeløb ydes ikke efter erstatningsansvarsloven. Efter lovens § 12 ydes der alene erstatning for rimelige begravelsesudgifter.

H. FORSØRGERTABSERSTATNING

Forsørgertabserstatning ydes efter begge love til både ægtefælle eller samlever og børn.

Erstatningen til ægtefælle/samlever udbetales efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade § 36 som en løbende ydelse, der udgør 30% af afdødes årsløn. Der kan højst fastsættes løbende ydelse for 10 år ad gangen.

Efter erstatningsansvarsloven § 13 udbetales et beløb svarende til 30% af den erstatning afdøde kunne have opnået ved fuldstændigt tab af erhvervsevnen. Der udbetales dog mindst 322.000 kr.

Det er en betingelse efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, at afdøde rent faktisk forsørgede den efterladte; det vil sige, at den efterladte var afhængig af afdødes indtægt. Herudover opstilles en række andre kriterier for tilkendelse af forsørgertabserstatning, der ikke skal gennemgås nærmere her.

Efter erstatningsansvarsloven stilles der krav om faktisk eller retlig forsørgelse; det vil sige at levede man i et ægteskab eller et ægteskabslignende forhold, har den efterladte ret til erstatning, uanset om den efterladte var afhængig af afdødes indtægt eller ej.

Erstatningen til børn udgør efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade § 37 10% af afdødes årsløn. Erstatningen udbetales som en løbende ydelse frem til barnet fylder 18 år, eller under særlige omstændigheder til barnet fylder 21 år.

Efter erstatningsansvarsloven § 14 fastsættes erstatningen til efterladte børn som det beløb, der svarer til summen af de underholdsbidrag afdøde kunne være pålagt at betale til barnet på skadetidspunktet.

I. TORT

Der ydes ikke godtgørelse for tort efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.

Godtgørelse for tort ydes efter erstatningsansvarsloven § 26, hvis skadelidte har været udsat for en retsstridig krænkelse af sin frihed, fred, ære eller person. Der skal være tale om en krænkelse af en vis grovhed.

3. STATIONÆRTIDSPUNKTET

Stationærtidspunktet er det tidspunkt efter skaden, hvor der ikke kan forventes nogen yderligere forbedring af helbredstilstanden.

Stationærtidspunktet har ingen betydning i forbindelse med arbejdsskadesager.

I forbindelse med sager efter erstatningsansvarsloven har stationærtidspunktet betydning ved udmålingen af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte, idet disse to ydelser som hovedregel udbetales frem til stationærtidspunktet.

4. ARBEJDSSKADESTYRELSENS AFGØRELSER OG VEJLEDENDE UDTALELSER

Arbejdsskadestyrelsen afgør sager efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade; afgørelserne kan ankes til Den Sociale Ankestyrelse.

Arbejdsskadestyrelsen kan alene afgive en vejledende udtalelse om varigt men, erhvervsevnetab og stationærtidspunktet efter erstatningsansvarsloven. En vejledende udtalelse kan ikke ankes; den bruges som en hjælp for parterne til at afgøre en sag efter erstatningsansvarsloven. I følge § 10 i erstatningsansvarsloven kan enhver af parterne i en sag efter erstatningsansvarsloven indhente en udtalelse om mengraden og erhvervsevnetabsprocenten i Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsen opkræver et gebyr på 3.800,- kr for at afgive en vejledende udtalelse.

BILAG

Oversigt over forskellene mellem lovene

LOV OM FORSIKRING MOD FØLGER AF ARBEJDSSKADE:

A. Tabt arbejdsfortjeneste

Ingen erstatning

B. Behandling m.m.

Efter regning

C. Andet tab

Ingen erstatning

D. Svie og smerte

Ingen erstatning

E. Varigt men

Ved varigt men på 5% el. derover: 3.500 kr. pr. procent. Nedsættes efter det fyldte 60. år.

F. Tab af erhvervsevne

Udregnes på grundlag af årslønnen på skadetidspunktet, der maksimalt kan fastsættes til 288.000 kr. Den højeste erstatning udgør 4/5 af årslønnen.

G. Overgangsbeløb

91.000, kr.

H. Forsørgertabserstatning

Til ægtefælle mv.:

30% af afdødes årsløn på skadetidspunktet. Årslønnen kan maksimalt fastsættes til 288.000 kr. Beløbet udbetales som en løbende ydelse i en periode på max. 10 år

Til børn:

10% udregnet som ovenfor. Udbetales som en løbende ydelse til barnet fylder 18 år.

I. Tort

Ingen erstatning

ERSTATNINGSANSVARSLOVEN:

Det faktiske dokumenterede tab erstattes frem til arbejdet genoptages el. tilstanden er stationær.

Efter regning

Dokumenteret tab erstattes

140 kr. pr. sengeliggende dag, 70 kr. pr. oppegående sygedag. Maksimalt 21.500,- kr.

Ved varigt men på 5% el. derover: 2.865 kr. pr. procent. Nedsættes efter det fyldte 60. år.

Udregnes på grundlag af årslønnen på skadetidspunktet, der maksimalt kan fastsættes til 501.000 kr.

Der ydes ikke overgangsbeløb, men derimod erstatning for rimelige begravelsesudgifter efter regning.

Til ægtefælle mv.:

30% af den erstatning afdøde kunne have opnået ved fuld erstatning for tab af erhvervsevne. Mindst 322.000,- kr.

Til børn:

Et beløb svarende til summen af de beløb, afdøde kunne være pålagt at betale i underholdsbidrag til barnet på skadetidspunktet.

Beløbet fastsættes skønsmæssigt

KOMMENTARER TIL OVERSIGTEN

Alle beløb er pr. 1. april 1993.

Erstatning og godtgørelse efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade forrentes ikke, og beregnes efter forholdene på afgørelsestidspunktet, idet erstatning for tab af erhvervsevne beregnet ud fra årslønnen på skadetidspunktet, fremskrives til forholdene på afgørelsestidspunktet. Erstatning og godtgørelse efter erstatningsansvarsloven forrentes fra skadetidspunktet med diskontoen + 5%, og beregnes efter forholdene på skadetidspunktet.

Erstatning for tab af erhvervsevne og forsørgertabserstatning udbetales i princippet som en løbende månedlig ydelse efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. Alle ydelser efter erstatningsansvarsloven er kapitalbeløb.

Officielle noter

Ingen