Herved bekendtgøres lov nr. 348 af 6. juni 1991, medieansvarsloven, med de
ændringer, der følger af § 79 i lov nr. 1065 af 23. december 1992 og § 2 i
lov nr. 1208 af 27. december 1996.
Kapitel 2
Almindelige bestemmelser
Indenlandske periodiske skrifter
§ 2. Ved udgiver af et skrift forstås den, for hvis
regning skriftet udgives.
Stk. 2. Et skrift anses for indenlandsk, såfremt
udgiverens virksomhed udøves her i landet.
Stk. 3. Et skrift anses ikke for periodisk, medmindre
det er bestemt til at udkomme mindst to gange årligt.
§ 3. I ethvert indenlandsk periodisk skrift skal det
være angivet, hvem der efter stk. 2 er skriftets ansvarshavende redaktør,
herefter kaldet redaktøren.
Stk. 2 . Ved redaktør forstås den, der er beføjet til
at træffe endelig afgørelse om skriftets indhold. Der kan kun være een
redaktør.
Stk. 3. Ansvar for manglende eller urigtig angivelse af
redaktør påhviler udgiveren og redaktøren. En urigtigt angiven person er
tillige ansvarlig, såfremt angivelsen er sket med den pågældendes samtykke.
§ 4. Redaktøren skal efter anmodning give enhver, der
har retlig interesse heri, oplysning om identiteten af de personer, der er
omfattet af § 10, § 10, jf. § 9, stk. 2 og 3, § 14 og § 27, stk. 1.
Radio og fjernsyn
§ 5. Danmarks Radio, TV 2, TV 2's regionale
virksomheder og foretagender, der har tilladelse til radio- eller
fjernsynsvirksomhed, skal over for Pressenævnet angive, hvem der efter stk. 2
er redaktør.
Stk. 2. Ved redaktør forstås den, der er beføjet til at
træffe endelig beslutning om at udsende et program eller indslag. Der kan kun
være een redaktør.
Stk. 3. Ethvert radio- eller fjernsynsforetagende skal
på begæring oplyse, hvem der er redaktør.
Stk. 4. Ansvar for manglende eller urigtig angivelse af
redaktør påhviler radio- eller fjernsynsforetagendet og redaktøren. En
urigtigt angiven person er tillige ansvarlig, såfremt angivelsen er sket med
den pågældendes samtykke.
§ 6. Redaktøren skal efter anmodning give enhver, der
har retlig interesse heri, oplysninger, der kan identificere nærmere angivne
udsendte programmer og identificere de personer, der er ansvarlige efter
reglerne i § 17, stk. 1, § 18, stk. 1, § 20, stk. 1, og § 27, stk. 1.
§ 7. Redaktøren skal sikre, at der på forsvarlig måde
opbevares en kopi af alle udsendelser i 3 måneder.
Stk. 2 . Uanset at den i stk. 1 nævnte frist er
udløbet, skal kopi af udsendelser, om hvis indhold der er indgivet klage
eller rejst sag, opbevares, indtil sagen er endeligt afgjort.
Andre massemedier
§ 8. Foretagender, der udgiver de i § 1, nr. 3,
nævnte massemedier, skal for at være omfattet af lovens regler have indgivet
anmeldelse til Pressenævnet.
Stk. 2. For anmeldte foretagender gælder reglerne i §§
5-7.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler
om anmeldelsens indhold og form.
Kapitel 3
Strafansvar for mediernes indhold
Indenlandske periodiske skrifter
§ 9. Strafansvar for indholdet af et indenlandsk
periodisk skrift kan kun pålægges forfatteren til en artikel i skriftet,
redaktøren og udgiveren, jf. dog §§ 14, 25 og 27.
Stk. 2 . Reglerne om ansvaret for artikler finder
tilsvarende anvendelse på billeder og lignende fremstillinger.
Stk. 3. Løbesedler, plakater og opslag m.v. anses for
bestanddele af det skrift, hvortil de henviser, eller hvorfra de hidrører.
§ 10. Forfatteren til en navngiven artikel i skriftet
er ansvarlig for indholdet af artiklen efter lovgivningens almindelige
regler.
Stk. 2. En artikel anses for navngiven, såfremt den med
forfatterens samtykke offentliggøres under dennes eget navn eller billede.
Det samme gælder, når artiklen offentliggøres under forfatterens pseudonym
eller mærke og det er alment kendt, hvilken person der anvender det
pågældende pseudonym eller mærke.
Stk. 3. Er der angivet flere forfattere til en
navngiven artikel, uden at det fremgår, hvilken del de hver især er forfatter
af, er de alle ansvarlige for artiklens indhold efter lovgivningens
almindelige regler.
Stk. 4 . Er forfatteren til en navngiven artikel et
selskab, en forening, en selvejende institution eller lignende, er den
pågældende juridiske persons ledelse ansvarlig for artiklens indhold efter
lovgivningens almindelige regler.
Stk. 5. I de i stk. 4 nævnte tilfælde kan ansvar
pålægges den juridiske person som sådan som bødeansvar.
Stk. 6. En tekst, der offentliggøres med angivelse af
et nyhedsbureau som kilde, anses ikke for at være navngiven.
§ 11. Redaktøren er ansvarlig for indholdet af en
unavngiven artikel i skriftet, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes
redaktøren som forsætlig eller uagtsom.
Stk. 2 . Redaktøren er tillige ansvarlig for indholdet
af en navngiven artikel i skriftet, såfremt ansvar ikke kan gøres gældende
mod forfatteren efter § 10 på grund af den pågældendes manglende tilknytning
til riget, eller fordi den pågældende mangler den til pådragelse af
strafansvar fornødne tilregnelighed. Dette gælder, selv om lovovertrædelsen
ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom.
§ 12. Redaktøren er endvidere ansvarlig for indholdet
af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet
massemedie, og som gengives i redaktørens skrift. Dette gælder, selv om
lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom.
Hvis forfatteren har givet sit samtykke til gengivelsen, omfattes artiklen
eller udtalelsen af reglerne i §§ 10 og 14.
§ 13. Redaktøren er medansvarlig for indholdet af en
navngiven artikel i skriftet, hvis den med redaktørens vidende er skrevet af
en fast medarbejder ved skriftet, hvis den er skrevet efter opfordring af
eller under anden medvirken af redaktøren, eller hvis redaktøren vidste, at
indholdet var urigtigt eller indebar en krænkelse af privatlivets fred.
§ 14. Den, der i en artikel citeres for en navngiven
udtalelse, er medansvarlig for udtalelsens indhold efter lovgivningens
almindelige regler, såfremt udtalelsen er gengivet korrekt og den pågældende
har godkendt, at udtalelsen gengives navngiven.
§ 15. Udgiveren er ansvarlig for skriftets indhold,
såfremt ansvar ikke kan gøres gældende mod redaktøren efter §§ 11-13 enten på
grund af manglende eller ukorrekt angivelse af redaktøren eller på grund af
redaktørens manglende tilknytning til riget eller manglende tilregnelighed.
Dette gælder, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes udgiveren som
forsætlig eller uagtsom.
Stk. 2. Er udgiveren et selskab, en forening, en
selvejende institution, en fond eller lignende, kan det i stk. 1 nævnte
ansvar pålægges den juridiske person som sådan som bødeansvar. Er udgiveren
staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om
kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale
fællesskab bødeansvar.
Radio- og fjernsynsudsendelser
§ 16. Strafansvar for indholdet af radio- og
fjernsynsudsendelser som nævnt i § 1, nr. 2, kan kun pålægges forfatteren til
en tekst, den, der fremsætter en udtalelse, redaktøren og radio- eller
fjernsynsforetagendet, jf. dog § 20, stk. 2, § 25 og § 27.
Stk. 2. Reglerne om ansvaret for tekster og udtalelser
finder tilsvarende anvendelse på film, billeder og lignende.
§ 17. Forfatteren til en tekst, der udsendes, er
ansvarlig for indholdet efter lovgivningens almindelige regler, såfremt den
pågældende har givet samtykke til tekstens udsendelse. Dette gælder dog ikke,
når der er givet forfatteren tilsagn om anonymitet, jf. dog § 20, stk. 2.
Stk. 2 . I det i stk. 1, 2. pkt., nævnte tilfælde er
redaktøren ansvarlig for tekstens indhold, selv om lovovertrædelsen ikke kan
tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom.
Stk. 3. I forskudte udsendelser er redaktøren endvidere
ansvarlig for indholdet af en tekst, såfremt forfatteren ikke har givet
samtykke til, at teksten udsendes, eller ansvar ikke kan gøres gældende mod
forfatteren på grund af dennes urigtige oplysninger om sin identitet,
manglende tilknytning til riget eller manglende tilregnelighed. Dette gælder,
selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller
uagtsom.
§ 18. Den, der fremsætter en udtalelse i en forskudt
udsendelse, er ansvarlig for udtalelsens indhold efter lovgivningens
almindelige regler, medmindre
- 1) den pågældendes identitet ikke fremgår af udsendelsen, eller
- 2) den pågældende ikke har givet samtykke til, at udtalelsen udsendes,
eller
- 3) der er givet den pågældende tilsagn om at medvirke uden at kunne
identificeres, og der er truffet rimelige foranstaltninger til sikring heraf.
Stk. 2. I de i stk. 1, nr. 1-3, nævnte tilfælde er
redaktøren ansvarlig for udtalelsens indhold, selv om lovovertrædelsen ikke
kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom. Det samme gælder,
såfremt ansvar ikke kan gøres gældende mod den, der har fremsat udtalelsen,
på grund af den pågældendes urigtige oplysninger om sin identitet, manglende
tilknytning til riget eller manglende tilregnelighed.
§ 19. Redaktøren er endvidere ansvarlig for indholdet
af en tekst eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet
massemedie, og som gengives i en udsendelse fra det pågældende radio- eller
fjernsynsforetagende. Dette gælder, selv om lovovertrædelsen ikke kan
tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom. Hvis forfatteren eller den,
der har fremsat udtalelsen, har givet sit samtykke til gengivelsen, omfattes
den pågældende af reglerne i §§ 17, 18 og 20. En tekst, der offentliggøres
med angivelse af et nyhedsbureau som kilde, anses ikke for at være navngiven.
§ 20. Den, der fremsætter en udtalelse i en direkte
udsendelse, er ansvarlig for udtalelsens indhold efter lovgivningens
almindelige regler, medmindre der er givet den pågældende tilsagn om at
medvirke uden at kunne identificeres og der er truffet rimelige
foranstaltninger til sikring heraf. I dette tilfælde er redaktøren ansvarlig
for udtalelsens indhold, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes
redaktøren som forsætlig eller uagtsom. Det samme gælder, såfremt ansvar ikke
kan gøres gældende mod den, der fremsætter en udtalelse, på grund af dennes
urigtige oplysninger om sin identitet, manglende tilknytning til riget eller
manglende tilregnelighed.
Stk. 2. Strafansvar for indholdet af tekster eller
udtalelser, der fremføres eller fremsættes i direkte transmissioner i radio
og fjernsyn af offentlige møder eller andre aktuelle begivenheder, ifaldes
efter lovgivningens almindelige regler.
§ 21. Redaktøren er medansvarlig for indholdet af en
tekst eller en udtalelse som nævnt i § 17, stk. 1, § 18, stk. 1, og § 20,
stk. 1, hvis
- 1) den med redaktørens vidende er forfattet eller fremsat af en fast
medarbejder ved radio- eller fjernsynsforetagendet, eller
- 2) hvis den er forfattet eller fremsat efter opfordring af eller under
anden medvirken af redaktøren, eller
- 3) hvis redaktøren vidste, at indholdet var urigtigt eller indebar en
krænkelse af privatlivets fred, samt ved direkte udsendelser vidste, at
teksten ville blive udsendt eller udtalelsen ville blive fremsat.
Stk. 2. Redaktøren er endvidere medansvarlig for
indholdet af en tekst eller en udtalelse, hvis der trods tilsagn om
anonymitet som nævnt i § 18, stk. 1, og § 20, stk. 1, ikke er truffet
rimelige foranstaltninger til sikring heraf. Dette gælder, selv om
lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom.
§ 22. Den, der oplæser eller på anden måde formidler
en tekst eller udtalelse, er ikke ansvarlig for tekstens eller udtalelsens
indhold.
§ 23. Radio- eller fjernsynsforetagendet som sådant
er ansvarlig for indholdet af en tekst eller en udtalelse, såfremt ansvar
ikke kan gøres gældende mod redaktøren på grund af manglende eller ukorrekt
angivelse af denne eller på grund af redaktørens manglende tilknytning til
riget eller manglende tilregnelighed. Dette gælder, selv om lovovertrædelsen
ikke kan tilregnes radio- eller fjernsynsforetagendet som forsætlig eller
uagtsom.
Stk. 2. Er radio- eller fjernsynsforetagendet et
selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan
det i stk. 1 nævnte ansvar pålægges den juridiske person som sådan som
bødeansvar. Er radio- eller fjernsynsforetagendet staten, en kommune eller et
kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der
pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
Andre massemedier
§ 24. Strafansvar for indholdet af de massemedier,
der er nævnt i § 1, nr. 3, ifaldes efter reglerne i §§ 9-15 eller §§ 16-23
afhængig af massemediets karakter.
Fælles bestemmelser
§ 25. Lovgivningens almindelige ansvarsregler finder
anvendelse for lovovertrædelser, der begås gennem indholdet af et massemedie,
og som kan medføre straf af fængsel i 6 år eller derover.
§ 26. Et medieforetagende hæfter umiddelbart for
bøder og sagsomkostninger, der idømmes efter reglerne i §§ 9-25.
Stk. 2. Retten skal ved fastsættelse af bøde, der
idømmes efter reglerne i §§ 9-25, navnlig lægge vægt på lovovertrædelsens
karakter og grovhed, det pågældende massemedies udbredelse samt den
fortjeneste for massemediet, som er eller kunne være opnået ved
lovovertrædelsen. Retten kan i stedet for dagbøder anvende anden straf af
bøde.
§ 27. Den, der har ladet en annonce indrykke, er
ansvarlig for indholdet heraf efter lovgivningens almindelige regler. Det
samme gælder den, der har bistået hermed.
Stk. 2. Redaktøren er medansvarlig for indholdet af
annoncer efter lovgivningens almindelige regler. Opfylder redaktøren ikke sin
oplysningspligt efter §§ 4 og 6, er denne ansvarlig for annoncens indhold,
selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller
uagtsom.
§ 28. Rigsadvokaten bestemmer, om der af det
offentlige skal rejses tiltale i anledning af indholdet af et massemedie, der
er omfattet af loven.
Kapitel 7
Pressenævnet
§ 41. Der oprettes et Pressenævn bestående af en
formand og en næstformand og 6 andre medlemmer, der beskikkes af
justitsministeren. Formanden og næstformanden, der skal være jurister,
beskikkes efter udtalelse fra Højesterets præsident. 2 medlemmer beskikkes
efter udtalelse fra Dansk Journalistforbund, 2 medlemmer beskikkes til at
repræsentere de redaktionelle ledelser i den trykte presse og radio og
fjernsyn efter udtalelse fra disse, og 2 medlemmer beskikkes som
offentlighedens repræsentanter efter udtalelse fra Dansk Folkeoplysnings
Samråd.
Stk. 2. Medlemmerne og stedfortrædere for disse, der
udpeges efter samme regler, beskikkes for 4 år. Genbeskikkelse kan finde
sted.
§ 42. Ved nævnets behandling af en sag medvirker
foruden formanden eller næstformanden 3 andre medlemmer, heraf et af de efter
udtalelse fra Dansk Journalistforbund beskikkede medlemmer og et medlem
beskikket til at repræsentere de redaktionelle ledelser samt et medlem
beskikket som offentlighedens repræsentant.
§ 43. Pressenævnet træffer afgørelse i sager om,
- 1) hvorvidt der er sket en offentliggørelse, der er i strid med god
presseskik, jf. § 34, og
- 2) hvorvidt et massemedie efter reglerne i kapitel 6 er forpligtet til at
offentliggøre et genmæle, herunder om genmælets indhold, form og placering.
Stk. 2. Formanden kan afvise
- 1) klager, som åbenbart ikke hører under nævnets kompetence, jf. stk. 1,
eller som er åbenbart grundløse, og
- 2) klager fra personer, virksomheder m.v., der er uden retlig interesse i
det påklagede forhold.
Stk. 3. Formanden afviser sager, hvor klagefristen i §
34, stk. 2 eller 3, eller § 40 ikke er overholdt.
§ 44. Klage til nævnet skal indgives skriftligt.
Stk. 2. Nævnet kan af egen drift optage en sag til
behandling, hvis sagen er af væsentlig eller principiel betydning. I tilfælde
heraf indhentes en udtalelse fra den forurettede. Den forurettedes navn
nævnes kun, såfremt tilladelse hertil foreligger.
§ 45. Nævnet indhenter en skriftlig udtalelse fra det
massemedie, som klagen vedrører, og kan under sagens behandling indhente
supplerende oplysninger hos parterne.
Stk. 2. Nævnet kan endvidere kræve udleveret et
eksemplar af skriftet og en båndoptagelse af den radio- eller
fjernsynsudsendelse, som klagen vedrører.
§ 46. Sager for nævnet skal fremmes mest muligt.
Stk. 2. Undlader vedkommende massemedie inden 7 dage
efter modtagelsen af nævnets henvendelse at fremsende sine kommentarer til
nævnet, kan sagen behandles på det foreliggende grundlag.
Stk. 3. Nævnet kan indkalde sagens parter til mundtlig
forhandling. Såfremt klageren uden lovligt forfald udebliver fra sådan
forhandling, kan nævnet afvise klagen eller behandle den på det foreliggende
grundlag. Hvis det indklagede massemedie udebliver, behandles sagen på det
foreliggende grundlag.
§ 47. Et medlem kan ikke deltage i behandlingen af en
klage, der vedrører det massemedie, den pågældende er tilknyttet, eller når
der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om
vedkommendes upartiskhed.
§ 48. Nævnets afgørelse træffes efter stemmeflerhed
ved begrundet kendelse, medmindre en forligsmæssig løsning er opnået mellem
parterne. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Hvis en
kendelse ikke er enstemmig, skal dissensen anføres i kendelsen.
§ 49. Nævnet kan pålægge redaktøren for det
indklagede massemedie snarest muligt at offentliggøre en kendelse i et af
nævnet nærmere fastlagt omfang. En sådan offentliggørelse skal ske uden
kommenterende tilføjelser og på en så fremtrædende måde, som det med
rimelighed kan forlanges.
§ 50. Nævnets kendelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
§ 51. Nævnet afgiver en årlig beretning om sin
virksomhed til justitsministeren. Beretningen skal offentliggøres.
§ 52. Justitsministeren fastsætter Pressenævnets
forretningsorden efter forhandling med nævnet.
Stk. 2. Nævnet bistås af et sekretariat.
Stk. 3. Justitsministeren kan bestemme, at udgifterne
til nævnets virksomhed skal afholdes af massemedierne efter en fordeling, som
fastsættes i nævnets forretningsorden.