Dokumentet er Historisk
Senere ændringer til forskriften
Den fulde tekst

Vejledning om kastration med henblik på kønsskifte

 

Denne vejledning knytter sig til bekendtgørelse nr. 14 af 10. januar 2006 om sterilisation og kastration, herunder med henblik på kønsskifte (herefter bekendtgørelse om sterilisation og kastration), samt sundhedsloven nr. 546 af 24. juni 2005.

1. Almindelige bemærkninger

Vejledningen omfatter personer, der har fået stillet diagnosen transseksualisme .

Kastration med henblik på kønsskifte er reguleret i sundhedslovens kapitel 33. Af sundhedslovens § 116 fremgår det, at det er indenrigs- og sundhedsministeren, der giver tilladelse til kastration. Denne kompetence er i henhold til bekendtgørelse om sterilisation og kastration § 5, videregivet til Sundhedsstyrelsen.

Ved kastration forstås indgreb, hvorved kønskirtlerne fjernes, eller behandling, hvorved de varigt sættes ud af funktion, jf. sundhedslovens § 104.

2. Betingelser

Efter sundhedslovens § 115 kan der gives tilladelse til kastration herunder med henblik på kønsskifte, såfremt ansøgerens nuværende genitale køn medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse. Derudover forudsættes det bl.a., at ansøgerens ønske om kønsskifte er vedholdende, og at ansøgeren kan overskue konsekvenserne af et kønsskifte. Typisk vil der inden ansøgning indsendes foreligge en observationsfase, der sædvanligvis strækker sig over mindst 2 år. Begrundelsen for kravene er, at der er tale om et omfattende og irreversibelt indgreb.

Kastration er i sig selv ikke tilstrækkelig grundlag for anerkendelse af et kønsskifte, med hvad deraf følger som fx personnummerskift.

3. Fremgangsmåden ved anmodning om kastration i forbindelse med kønsskifte

Ansøgeren skal sende sin ansøgning om tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte til Sundhedsstyrelsen, Enhed for Tilsyn, Islands Brygge 67, 2300 København S.

I ansøgningen skal følgende oplysninger fremgå:

– Navn, adresse og cpr. nummer,

– om kønsskiftet er fra mand til kvinde eller kvinde til mand,

– at man ønsker ændring af cpr. nummer samt eventuelt navn, hvis dette ikke allerede er skiftet, se nedenfor i dette afsnit,

– på hvilken afdeling/klinik observationsforløbet har foregået,

– at der gives tilladelse til at Sundhedsstyrelsen indhenter udtalelser fra den pågældende afdeling/klinik og Retslægerådet

– samt på hvilket sygehus operationen/operationerne ønskes udført.

Ansøgningen skal dateres og underskrives.

Kønsskifteområdet er klassificeret som en højt specialiseret behandlingsform, hvorfor det af Sundhedsstyrelsens Vejledning om specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet vil fremgå hvilket/ hvilke steder, der kan varetage denne behandlingsform.

Sundhedsstyrelsen giver som udgangspunkt ikke tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, medmindre ansøgeren i nogle år har gennemgået et observationsforløb på en af de afdelinger/klinikker, som ifølge specialeplanlægningsvejledningen er tillagt kompetence til at varetage denne vurdering og behandlingsform.

Ansøgeren skal henvises til observationsforløbet af en læge, oftest ansøgerens egen læge.

Efter Familiestyrelsen bekendtgørelse nr. 146, af 6. marts 2006 er der mulighed for, at der for personer, som ikke har gennemgået et kønsskifte, men som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at være transseksuelle, kan gøres en undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn.

3.1 Indhentelse af erklæring

Styrelsen indhenter en erklæring vedrørende ansøgeren fra den afdeling/ klinik, der har stået for observationsforløbet. Erklæringen forelægges herefter for Retslægerådet med henblik på en vurdering af ansøgeren. Når retslægerådets udtalelse foreligger, bliver ansøgeren partshørt og styrelsen tager herefter endelig stilling til ansøgningen.

3.2 Erklæringens indhold

En erklæring vil typisk indeholde følgende oplysninger:

– Navnet på den læge og andre behandlere patienten har haft kontakt med i forbindelse med observationsforløbet,

– varighed af ansøgerens kontakt til den læge og andre behandlere, der har stået for observationsforløbet,

– psykologiske tests, herunder navn og stillingsbetegnelse på den person der har stået for testene,

– kontakt med andre afdelinger

– samt kontakt med andre relevante personer/institutioner.

Endvidere skal erklæringen indeholde oplysning om:

– Sociale forhold,

– legemlige sygdomme,

– medicin- og alkoholforbrug, herunder misbrug,

– tidligere og nuværende psykiske tilstand,

– seksuel udvikling,

– kønsskifteønsket (ansøgerens og andres oplysninger, forløbet indtil nu etc.),

– pårørendesamtale (med ansøgerens forældre eller en slægtning der har kendt ansøgeren livslangt og med nuværende betydningsfulde personer i ansøgerens liv),

– kønshormonbehandling,

– psykologisk undersøgelse, (eventuelt flere, konklusion af undersøgelsen, eventuelle kommentarer til undersøgelsen af den der udarbejder erklæringen),

– objektiv legemlig undersøgelse,

– objektiv psykisk undersøgelse,

– samlet konklusion. Et kort resume, ansøgerens holdning til kønsskifteønsket, reaktion på eventuelt afslag. Ansøgerens reaktion på kønshormonbehandling, både psykisk og fysisk. Testpsykologisk og klinisk indtryk. Lægens vurdering af kønsskifteønsket, herunder hvad taler for og imod, og om nuværende genitalia m.m. medfører betydelige sjælelige lidelser,

– samt en vurdering af, hvorledes ansøgeren vil klare en eventuel kønsmodificerende behandling, herunder ansøgerens mentale ressourcer.

3.3 Praktiske forhold efter indgrebet

Når kastration og kønsmodificerende indgreb er foretaget, underrettes Sundhedsstyrelsen herom af den læge/afdeling der har foretaget indgrebene samt af ansøgeren selv. Styrelsen anerkender herefter, at ansøgeren har skiftet køn.

Styrelsen sørger samtidig for, at ansøgerens nye køn bliver registreret i Det Centrale Personregister, og at den pågældende får et nyt personnummer, der svarer til det nye køn.

Ansøgeren kan få ændret sit fornavn i overensstemmelse med sit nye køn. Dette sker ved, at ansøgeren henvender sig til kordegnen i sit bopælssogn medbringende en kopi af brev fra Sundhedsstyrelsen, hvoraf det fremgår, at styrelsen har anerkendt kønsskiftet.

Herefter har ansøgeren mulighed for at få udstedt pas, kørekort, fødselsattest og lignende legitimationsdokumenter med sit nye køn, navn og personnummer.

Ansøgeren betragtes således på alle måder som en person af det nye køn.

Udgifterne i anledning af kastration afholdes efter sundhedsloven § 246 af staten.

4. Anerkendelse af kønsskifte foretaget i udlandet

Det er Sundhedsstyrelsen, der tager stilling til anerkendelse af kønsskifte foretaget i udlandet.

Afgørelsen om anerkendelse af et udenlandsk kønsskifte vil altid bero på en konkret vurdering.

Der skal således forelægge en erklæring fra den opererende læge, samt en erklæring fra en dansk speciallæge i gynækologi, som har foretaget en klinisk undersøgelse af personen, indvendig såvel som udvendig. Sundhedsstyrelsen kan endvidere indhente yderligere oplysninger, såfremt det i den konkrete sag skønnes nødvendigt.

Det er en forudsætning for at anerkende et juridisk kønsskifte fra mand til kvinde, at følgende er opfyldt:

– Kønskirtlerne er fjernet (orchidektomi),

– penis er fjernet (penektomi)

– og sædvanligvis at vaginoplastik og tildannelse af kønslæber er foretaget.

Der bør endvidere foreligge oplysninger om den pågældendes hormonale status.

Ved anerkendelse af et juridisk kønsskifte fra kvinde til mand kan forholdene variere. Det er dog en forudsætning for kønsskiftet, at både livmoder og begge æggestokke er fjernet.

Der bør tillige foreligge oplysninger om den pågældendes hormonale status.

 

Sundhedsstyrelsen, den 27. november 2006

Anne Mette Dons

/Katrine Winkel