Vejledning
om samtykke til transplantation fra afdøde personer
1. Indledning
Sundhedsloven, lov nr. 546 af 24. juni 2005, indeholder i
§ 53 regler for samtykke til transplantation fra afdøde personer.
§ 53
har følgende ordlyd:
»Fra en person, der er død på eller som død er indbragt til et
sygehus eller lignende institution, kan væv og andet biologisk materiale
udtages til behandling af sygdom eller legemsskade hos et andet menneske
efter
reglerne i stk. 2-4.
Stk. 2.
Indgrebet må foretages, såfremt
afdøde efter sit fyldte 18. år skriftligt har truffet bestemmelse herom. Det
samme gælder, hvis personen mundtligt har udtalt sig for et sådant indgreb.
Pårørende
til afdøde kan ikke modsætte sig indgrebet, hvis afdøde skriftligt har
truffet
bestemmelse herom, medmindre afdøde har bestemt, at beslutningen er givet
under
forudsætning af de pårørendes accept.
Stk. 3.
Udenfor de i stk. 2 nævnte
tilfælde må indgrebet kun foretages, såfremt der ikke foreligger nogen
tilkendegivelse fra afdøde imod indgrebet, og afdødes nærmeste giver samtykke
til indgrebet. Efterlader afdøde sig ingen nærmeste, må indgrebet ikke
foretages.
Stk. 4.
Er afdøde under 18 år, må
indgrebet kun foretages, såfremt forældremyndighedens indehaver har givet
samtykke til indgrebet.«
1.1 Folder
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet folderen Organdonor Tag
stilling sammen med dine nærmeste, der indeholder Donorkort og
tilmeldingsblanket til Donorregisteret, og folderen Til pårørende om
hjernedød
og organdonation.
2. Formålet med vejledningen
Vejledningens formål er at orientere lægerne om reglernes indhold
og betydning og om de forpligtelser, der påhviler lægerne i forbindelse med,
at
der skal foreligge samtykke til transplantation (organdonation) fra afdøde
personer.
3. Fremgangsmåden vedrørende samtykke
I det følgende beskrives den fremgangsmåde vedrørende samtykke til
organdonation, der skal følges, når døden er konstateret eller er nært
forestående, og der er taget stilling til, at transplantation kan blive
aktuel.
3.1
Tilkendegivelse fra afdøde
Transplantationsindgreb må foretages, hvis afdøde efter sit fyldte
18. år skriftligt har givet sit samtykke til organdonation eller mundtligt
har
udtalt sig for et sådant indgreb, og afdødes tilkendegivelse i øvrigt ikke
kan
anses for tilbagekaldt eller ugyldig.
3.1.1
Donorregisteret på Rigshospitalet
I alle tilfælde, hvor transplantation kan blive aktuel, skal lægen
først undersøge, om der er registreret en tilkendegivelse vedrørende
organdonation i Donorregisteret.
På Rigshospitalet er der oprettet et centralt donorregister
(Donorregisteret), hvor den enkelte borger har mulighed for skriftligt at
tilkendegive sin beslutning vedrørende organdonation i forbindelse med
transplantation.
En tilmelding til registeret kan bestå i:
a)
Tilladelse til at
bruge alle organer til transplantation,
b)
tilladelse til at
bruge et eller flere angivne organer til transplantation, eller
c)
forbud mod at bruge
organer til transplantation.
3.1.2
Donorkort
Foreligger der ikke tilmelding til Donorregisteret, skal det
herefter undersøges, om afdøde er i besiddelse af et Donorkort.
Donorkort er en skriftlig tilkendegivelse, som kan benyttes til at
give samtykke til eller nedlægge forbud mod at bruge organer til
transplantation.
Donorkort er beregnet til at bære på sig. Det kan benyttes i
stedet for en registrering i Donorregisteret eller som et supplement til
denne.
Tilkendegivelsen på Donorkortet kan bestå i:
a)
Tilladelse til at
bruge alle organer til transplantation,
b)
tilladelse til at
bruge et eller flere angivne organer til transplantation, eller
c)
forbud mod at bruge
organer til transplantation.
3.1.3 Anden
skriftlig tilkendegivelse
Såfremt afdøde ikke har tilkendegivet sin beslutning vedrørende
organdonation i forbindelse med transplantation ved tilmelding til
Donorregisteret eller ved udfyldelse af Donorkort, skal det undersøges, om
afdøde efter sit fyldte 18. år ved anden skriftlig tilkendegivelse har givet
samtykke til eller nedlagt forbud mod, at organer kan benyttes i forbindelse
med transplantation.
3.1.4
Skriftlig tilladelse fra afdøde under forudsætning af de nærmeste pårørendes
accept
Hvis der foreligger en skriftlig tilladelse fra afdøde til
Donorregisteret, på Donorkort eller på anden måde, kan afdøde samtidigt have
bestemt, at tilladelsen er givet under forudsætning af de nærmeste pårørendes
accept, jf. punkt
3.2.
Tidligere tilmeldinger til Donorregisteret og tilladelser afgivet
på Donorkort, der ikke gav mulighed for at afkrydse felt vedrørende nærmeste
pårørendes accept, og som ikke er fornyet, tolkes, som om nærmeste pårørende
skal have mulighed for at modsætte sig indgrebet.
3.1.5
Tilkendegivelse i øvrigt fra afdøde
Foreligger der ikke en skriftlig tilkendegivelse fra afdøde
vedrørende samtykke til eller forbud mod, at organer kan benyttes i
forbindelse
med transplantation, skal det undersøges, om personen mundtligt har
tilkendegivet sin holdning til organdonation. Det vil normalt være afdødes
nærmeste pårørende, der oplyser om en sådan tilkendegivelse.
3.2
Samtykke fra afdødes nærmeste pårørende
Foreligger der ikke skriftlig eller mundtlig tilkendegivelse fra
afdøde vedrørende samtykke til eller forbud mod, at organer kan benyttes i
forbindelse med transplantation, eller der i øvrigt må antages at være tvivl
om
afdødes vilje, må transplantation kun foretages, såfremt afdødes nærmeste
pårørende
har givet samtykke til indgrebet.
Det samme gælder, hvis afdøde har givet sin tilladelse til
organdonation under forudsætning af de nærmeste pårørendes accept.
3.2.1
Udtrykkeligt samtykke
Et samtykke fra den eller de nærmeste pårørende til organdonation
fra en afdød skal foreligge som en udtrykkelig (direkte) tilkendegivelse om
tilladelse til indgrebet.
3.2.1.1
Informeret samtykke
Et samtykke fra afdødes nærmeste pårørende til organdonation skal
baseres på information fra en læge om:
a)
At døden er indtrådt
eller er nært forestående,
b)
at der er mulighed
for organdonation,
c)
hvilket væv og andet
biologisk materiale (organer), der påtænkes udtaget med henblik på
gennemførelse af transplantation, og
d)
at de nærmeste
pårørende har adgang til at tilkendegive, enten at de modsætter sig
indgrebet,
eller at de ikke ønsker at tage stilling, med den virkning, at indgrebet ikke
må foretages.
3.2.2 De
nærmeste pårørende
Ved afdødes nærmeste pårørende forstås først og fremmest afdødes
samlevende ægtefælle eller samlever, slægtninge i lige linie og alt efter de
konkrete forhold søskende. Også adoptivbørn og plejebørn vil som hovedregel
være omfattet. Efter omstændighederne, navnlig hvor afdøde ikke har efterladt
sig ægtefælle, samlever eller børn, vil slægtninge, som afdøde var nært
knyttet
til eller nært besvogret med, være at anse som afdødes nærmeste pårørende.
Det er tilstrækkeligt, at der er givet samtykke fra en af de
personer, der i det konkrete tilfælde må henregnes til afdødes nærmeste
pårørende.
Der foreligger ikke samtykke til organdonation i forbindelse med
transplantation, såfremt blot en af de personer, der hører til kredsen af
afdødes nærmeste pårørende, har udtalt sig imod indgrebet eller har
tilbagekaldt sit samtykke, inden indgrebet er foretaget.
3.3 Ingen
tilkendegivelse fra afdøde og ingen nærmeste pårørende
Foreligger der ikke en tilkendegivelse fra afdøde, og efterlader
afdøde sig ingen nærmeste pårørende, må transplantationsindgreb ikke
foretages.
4. Afdøde under 18 år
Er afdøde under 18 år, må transplantationsindgreb kun foretages,
såfremt forældremyndighedens indehaver har givet udtrykkeligt samtykke til
indgrebet.
5. Journalføring
Det skal af patientjournalen fremgå, hvem der har givet samtykke
til organdonation og i hvilken form, ligesom der skal føres nøjagtige
optegnelser vedrørende informationen af de nærmeste pårørende.
Der skal af patientjournalen tillige fremgå, hvad der er givet
samtykke til, og hvilken læge, der har indhentet samtykke fra afdødes
nærmeste
pårørende.
6. Ansvar
Ansvaret for, at betingelserne i sundhedslovens § 53 er
opfyldt, påhviler den læge, der er ansvarlig for transplantationsindgrebet,
jf.
sundhedslovens § 54, stk. 1, hvorefter indgreb efter lovens
§ 53
kun må foretages af læger, der er ansat på sygehuse eller lignende
institutioner, og som Sundhedsstyrelsen har godkendt dertil.
7. Ikrafttrædelse
Vejledningen træder i kraft den 1. januar 2007.