Dokumentet er Historisk
Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Formål, struktur og varighed mv.

Kapitel 2   Fagligt indhold og tilrettelæggelse

Kapitel 3   Klinisk undervisning

Kapitel 4   Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og kliniske undervisningssteder

Kapitel 5   Eksamen m.v.

Kapitel 6   Studieordningen

Kapitel 7    Andre regler

Kapitel 8   Ikrafttræden mv.

Bilag 1

Bilag 2

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi

I medfør af § 22, stk. 1 og § 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og § 59 i lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, og efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse, fastsættes:

Kapitel 1

Formål, struktur og varighed mv.

§ 1. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi er at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse at kunne fungere selvstændigt som fysioterapeut og til at indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde. Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt befolkningens behov for fysioterapi, kvalificere den studerende inden for teoretisk og klinisk fysioterapi jf. bilag 1.

Stk. 2. Den studerende skal kunne:

1) udføre, formidle og lede fysioterapi i forhold til udredning, diagnostik, behandling, genoptræning, lindring, sundhedsfremme, bevarelse af sundhed, forebyggelse og rehabilitering,

2) vurdere, begrunde og udvikle professionsudøvelsen ud fra et analytisk perspektiv,

3) indgå i samarbejde med patienten, pårørende, kolleger og andre faggrupper med respekt for den enkeltes etniske, kulturelle, religiøse og sproglige baggrund,

4) udvikle og kvalitetssikre fysioterapi, herunder skabe fornyelse og anvende kendt viden i nye sammenhænge og følge, anvende og deltage i udviklingsbaseret arbejde samt

5) fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet uddannelse.

§ 2. Uddannelsen er normeret til 3½ studenterårsværk svarende til 210 ECTS-point (European Credit Transfer System point). Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

Stk. 2. Uddannelsen er opdelt i semestre og moduler. Et semester har en varighed på 18-24 uger og er opdelt i 2 moduler. Et modul er en afsluttet undervisningsenhed. Et modul indeholder teoretiske eller kliniske elementer eller en kombination heraf. I hvert modul bedømmes den studerendes opnåelse af det for modulet beskrevne læringsudbytte.

§ 3. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i fysioterapi. Den engelske betegnelse er Bachelor of Physiotherapy.

Stk. 2. Den uddannede kan autoriseres i medfør af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

§ 4. Institutionen, der udbyder uddannelsen, er ansvarlig for uddannelsen i sin helhed. Det kliniske undervisningssted er overfor uddannelsesinstitutionen ansvarlig for gennemførelsen af den kliniske undervisning i henhold til retningslinjer fastsat af uddannelsesinstitutionen.

Kapitel 2

Fagligt indhold og tilrettelæggelse

§ 5. Uddannelsens videngrundlag er professionsbaseret og udviklingsbaseret. Uddannelsen er baseret på kundskaber i fysioterapi i sammenhæng med kundskaber fra sundhedsvidenskabelige fag, naturvidenskabelige fag, humanistiske fag samt samfundsvidenskabelige fag. Teoretisk og klinisk undervisning kombineres i en vekselvirkning med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem uddannelsesforløbet med henblik på at sikre praksisnærhed og udvikling af professionsrettet kompetence.

Stk. 2. Uddannelsens professionsbasering sikres ved, at der til stadighed er samspil mellem værdier og kundskaber i uddannelsen og professionen samt at udviklingen inden for professionen er implementeret i uddannelsens videngrundlag.

Stk. 3. Uddannelsens udviklingsbasering sikres gennem inddragelse af relevante resultater fra national og international forskning, således at uddannelsen til stadighed er funderet i den nyeste viden.

Stk. 4. Uddannelsen er tilrettelagt ud fra en grundlæggende videnskabsteoretisk forståelse, som gør det muligt at studere teorier, begreber og metoder fra kundskaber i fysioterapi og andre fag, som bidrager til at beskrive, forklare og forstå de specifikke problemer, fænomener og kontekster, som fysioterapeuter arbejder med og i.

Stk. 5. Den studerende skal gennem deltagelse og øvelse i samt refleksion over fysioterapi opnå praktisk og personlig kompetence i forhold til at udføre, lede, formidle og udvikle fysioterapi.

Stk. 6. Varierende studieformer skal understøtte den studerendes udvikling af kompetence i forhold til læring, selvstændighed og samarbejdsevne samt evne til at skabe faglig fornyelse.

§ 6. I uddannelsen indgår teoretiske undervisningsdele svarende til i alt 168 ECTS-point og kliniske undervisningsdele svarende til i alt 42 ECTS-point. Et tværprofessionelt modul svarende til 15 ECTS-point og et valgmodul svarende til 10 ECTS-point indgår i uddannelsen. Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt svarende til 20 ECTS-point.

Stk. 2. I uddannelsens teoretiske dele udgør sundhedsvidenskabelige fag 118 ECTS, naturvidenskabelige fag 25 ECTS-point, humanistiske fag 15 ECTS-point og samfundsvidenskabelige fag 10 ECTS-point.

§ 7. Der indgår undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer, i det omfang det er relevant inden for det enkelte fagområde.

Kapitel 3

Klinisk undervisning

§ 8. Den kliniske undervisning tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende med træning af grundlæggende færdigheder, således at generelle faglige kompetencer beherskes, og således at evnen til samt ansvarlighed for at vurdere og træffe kvalificerede valg opøves.

Stk. 2. Den kliniske undervisning fokuserer på menneskets oplevelser, vilkår og handlinger i relation til fysioterapibehov, fysioterapiydelser og resultater, på interaktion mellem patient, pårørende og fysioterapeut, den studerendes egen faglige og personlige udvikling samt på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen godkender de kliniske undervisningssteder og tilrettelægger den kliniske undervisning ud fra lokale muligheder.

Stk. 4. Det kliniske undervisningssted udarbejder en beskrivelse af det kliniske undervisningsforløb i overensstemmelse med retningslinierne herfor i studieordningen. Beskrivelsen godkendes af uddannelsesinstitutionen.

§ 9. Uddannelsesinstitutionen forbereder den studerende på det enkelte kliniske undervisningsforløb. Institutionen udarbejder en individuel studieplan i samarbejde med den studerende og det kliniske undervisningssted. Erfaringerne fra det kliniske undervisningsforløb inddrages efterfølgende i den teoretiske undervisning.

Kapitel 4

Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og kliniske undervisningssteder

§ 10. Uddannelsesinstitutionen og det kliniske undervisningssted samarbejder med henblik på at sikre sammenhængen mellem den teoretiske og kliniske undervisning og at sikre den studerendes tilegnelse af kompetencer i den kliniske undervisning. Uddannelsesinstitutionen sørger for, at samarbejdet etableres og vedligeholdes.

Kapitel 5

Eksamen m.v.

§ 11. Mindst 1/3 af uddannelsen opgjort i ECTS-point skal for den enkelte studerende dokumenteres ved eksterne prøver. Uddannelsen indeholder 5 eksterne prøver. En prøve placeres ved afslutningen af 2. semester og bachelorprojektet placeres i 7. semester. Prøverne på uddannelsens 3 første studieår skal være bestået inden den studerende kan afslutte bachelorprojektet. Placeringen af øvrige prøver fremgår af studieordningen.

Stk. 2. Kliniske undervisningsforløb bedømmes ved interne eller eksterne prøver. Formålet med de kliniske prøver er at bedømme den studerendes kliniske kompetencer. I interne kliniske prøver deltager en eksaminator fra uddannelsesinstitutionen. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået ved en intern klinisk prøve. Den afsluttende kliniske prøve bedømmes ved ekstern censur.

Stk. 3. Kliniske undervisningsforløb bedømmes ved særskilte prøver, såfremt det kliniske forløb har et omfang på 7 ECTS-point eller derover. Såfremt der indgår teoretiske undervisningsdele i et modul, der bedømmes ved en klinisk prøve, jf. 1.pkt., indgår bedømmelsen af de teoretiske undervisningsdele i den kliniske prøve. Ved kliniske forløb på under 7 ECTS-point indgår bedømmelsen af det kliniske forløb i den teoretiske prøve.

Stk. 4. For prøver og eksamen gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen).

Kapitel 6

Studieordningen

§ 12. Institutionerne udbyder uddannelsen i henhold til studieordningen, jf. bilag 2, der finder anvendelse for alle udbud af uddannelsen, jf. dog § 13, stk. 1.

Stk. 2. I studieordningen fastsættes de nærmere regler om prøver og eksamen, jf. eksamensbekendtgørelsen, samt en nærmere beskrivelse af:

1) Indhold i og ECTS-omfang af de enkelte fagområder og moduler i studieforløbet.

2) Indhold, ECTS-omfang, placering og tilrettelæggelse af den kliniske undervisning.

3) Rammer og struktur for valgmodul.

4) Det tværprofessionelle modul.

5) Udarbejdelse af bachelorprojektet.

6) Undervisnings- og arbejdsformer i uddannelsen, herunder IT i undervisningen.

7) Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og kliniske undervisningssteder.

8) Kriterier for godkendelse af kliniske undervisningssteder.

9) Studieplaner.

10) Internationale uddannelsesmuligheder.

11) Prøver og anvendte bedømmelsesformer.

12) Deltagelsespligt i den kliniske undervisning.

13) Fritagelse (merit).

14) Dispensationsmuligheder.

§ 13. Det fremgår af studieordningen hvilke regler i studieordningen, der er fælles for alle udbud og hvilke regler i studieordningen, der alene finder anvendelse for uddannelsesudbuddet på den enkelte institution. Den enkelte institution kan i studieordningen på de i § 12, stk. 2, nr. 4, 7, 10 og 11 anførte områder fastsætte regler, der alene finder anvendelse for uddannelsesudbuddet på den pågældende institution.

Stk. 2. Den enkelte institution kan fastsætte regler om prøveforudsætninger i de enkelte moduler, der alene finder anvendelse på den pågældende institution. Ved prøveforudsætninger forstås aflevering af opgaver og projekter m.v. samt opfyldelse af deltagelsespligt i den teoretiske undervisning.

Stk. 3. Hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan institutionen dispensere fra de regler i studieordningen, der alene finder anvendelse for uddannelsesudbuddet på den pågældende institution, jf. stk. 1.

Stk. 4. Ved udarbejdelse og ændring af den del af studieordningen, der alene finder anvendelse for udbuddet på den enkelte institution, jf. stk. 1, deltager en repræsentant for de studerende og en repræsentant for de kliniske undervisningssteder. Institutionen fastsætter overgangsordninger.

Stk. 5. Gældende studieordning skal være tilgængelig på institutionens hjemmeside.

Kapitel 7

Andre regler

§ 14. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Heri medregnes ikke orlov begrundet i barsel, adoption, militærtjeneste samt FN-tjeneste m.v. Institutionen kan i særlige tilfælde dispensere fra 6-års reglen.

§ 15. Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan af den studerende indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen senest 14 dage efter modtagelsen af afgørelsen. Såfremt institutionen fastholder sin tidligere meddelte afgørelse, videresendes klagen til Undervisningsministeriet vedlagt institutionens begrundelse og genvurdering.

Kapitel 8

Ikrafttræden mv.

§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. august 2008.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 236 af 30. marts 2001 om fysioterapeutuddannelsen ophæves.

Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse finder dog fortsat anvendelse for de studerende, der inden den 15. august 2008 er begyndt på uddannelsen.

Stk. 4. For studerende, der er begyndt på uddannelsen efter de tidligere regler, jf. stk. 2, og som ikke har afsluttet uddannelsen inden den 1. august 2012, kan institutionen tilrettelægge overgangsordninger, således at disse studerende afslutter uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Undervisningsministeriet, den 13. august 2008

p.m.v.
Torben Kornbech Rasmussen
Kst. Afdelingschef

/ Cathrine Christensen


Bilag 1

af august 2008 til bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi

Læringsudbytte for en professionsbachelor i fysioterapi

Læringsudbytte omfatter den viden, de færdigheder og de kompetencer, som en professionsbachelor i fysioterapi har opnået i uddannelsen.

Viden

En nyuddannet professionsbachelor i fysioterapi har viden om:

1) centrale kundskabsområder inden for fysioterapiprofessionens teoretiske samt praktiske udøvelse, herunder viden om anvendelse af forskellige videntyper (videnskabelig viden, erfaringsbaseret viden, kropskundskab).

2) fysioterapeutisk teori og metode og kan reflektere over disse i forhold til professionsudøvelsen.

3) sundhedsvidenskab, naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora med henblik på at kunne integrere relevant viden i professionsudøvelsen.

4) videnskabsteori- og metode, herunder litteratur- og informationssøgning, dokumentation og kvalitetsudvikling og kan forstå de metodologiske aspekter med henblik på at integrere dette hensigtsmæssigt i professionsudøvelsen.

5) lovgrundlag og etik for professionsudøvelsen og kan forstå og handle i forhold til dette.

Færdigheder

En nyuddannet professionsbachelor i fysioterapi kan:

1) planlægge, iværksætte, gennemføre og vurdere effekten af sammenhængende og fyldestgørende fysioterapeutisk undersøgelse og intervention.

2) analysere, vurdere og diagnosticere bevægelses- og funktionsproblemer samt borgerens handlekapacitet og ressourcer i relation til disse.

3) identificere, prioritere og begrunde fysioterapifaglige problemstillinger, analysere disse med anvendelse af relevant teori, metode og praksiserfaringer samt bidrage konstruktivt til løsning af problemstillingerne.

4) identificere realistiske målsætninger for den fysioterapeutiske intervention i samarbejde med borgeren og i overensstemmelse med borgerens livshistorie, forudsætninger og udviklingsmuligheder, samt dennes ønsker og forventninger.

5) tilrettelægge og progrediere undervisning, vejledning og rådgivning i forhold til bevægelses- og funktionsproblemer.

6) vurdere borgerens behov for hjælpemidler og tilpassede bevægeaktiviteter og på baggrund af denne faglige vurdering anbefale og ansøge om hjælpemidler samt kan vurdere borgerens omgivelser og være med til at justere disse med henblik på at understøtte og fremme bevægelse og funktion.

7) begrunde, analysere, fortolke og dokumentere de valgte handlinger og løsninger på baggrund af ræsonnerings-, beslutnings-, dokumentations- og evalueringsprocesser.

8) mundtligt og skriftligt formidle til og kommunikere med borgere, pårørende, kolleger og andre faggrupper i tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde.

9) identificere, prioritere og begrunde fysioterapifaglige problemstillinger, analysere disse med anvendelse af relevant teori, metode og praksiserfaringer samt bidrage konstruktivt til løsning af problemstillingerne.

Kompetencer

En nyuddannet professionsbachelor i fysioterapi kan:

1) refleksivt og selvstændigt kombinere fysioterapeutiske færdigheder med viden og forståelse inden for de forskellige områder af fysioterapeutisk professionsudøvelse.

2) afgrænse og definere sit professionelle handlerum.

3) selvstændigt opsøge, kritisk vurdere og anvende ny viden i arbejdsmæssige sammenhænge og deltage i udviklingsarbejde, implementering og evaluering på det fysioterapeutiske professionsområde.

4) kritisk evaluere egen fysioterapeutisk professionsudøvelse og fysioterapeutisk professionsudøvelse generelt.

5) tilpasse sig nye situationer og være innovativ i løsning og beslutningstagning individuelt og i samarbejde med borgerne og andre samarbejdspartnere.

6) etablere en terapeutisk relation til borgeren med udgangspunkt i gældende etiske retningslinjer og identificere og håndtere de etiske dilemmaer, der opstår under fagudøvelsen.

7) indgå i samarbejde med borgere, pårørende, kolleger og andre relevante parter uafhængigt af etnisk, kulturel, religiøs og social baggrund.

8) koordinere, administrere og lede specifik fysioterapeutisk professionsudøvelse og generelle sundhedsmæssige tilbud til borgerne med fokus på sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering og fysisk aktivitet.

9) videreudvikle egen viden, færdigheder og kompetencer som en del af livslang læring, herunder identificere egne læringsbehov og evaluere læringsudbytte.

10) skabe fornyelse og anvende kendt viden i nye sammenhænge samt følge, anvende og deltage i udviklingsarbejde inden for det fysioterapeutiske professionsområde.

11) fortsætte i teoretisk og kompetencegivende videreuddannelse på master- og kandidatniveau efter afsluttet grunduddannelse samt i faglig specialisering inden for et fokuseret felt i professionsudøvelsen.


Bilag 2

af august 2008 til bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi

Studieordningen beskriver uddannelsens overordnede profil, struktur og ECTS-point fordeling. Derudover beskriver studieordningen temaer og læringsudbytte for uddannelsens 14 moduler.

Studieordningen tager udgangspunkt i en beskrivelse af det læringsudbytte, som den færdiguddannede studerende opnår ved at gennemføre uddannelsen.

Studieordningen er udarbejdet med det formål:

at uddanne højt kvalificerede fysioterapeuter som selvstændigt kan varetage opgaver i sundhedsvæsen og tilgrænsende socialvæsen nationalt og internationalt

at honorere de fremtidige samfundsmæssige krav til sundhedsprofessionelles kompetencer og behov for sundhedsfaglig opgaveløsning

at skabe et fælles udgangspunkt for uddannelsesstedernes udmøntning og udvikling af bekendtgørelsens fastsættelse for uddannelsen

at danne grundlag for samarbejde og sammenlignelighed tværinstitutionelt, nationalt og internationalt

Indholdsfortegnelse

1
Formål
       
2
Fysioterapeutuddannelsens profil
 
2.1
Fysioterapeuternes virksomhedsfelt
 
2.2
Fysioterapiens kundskabsgrundlag og metoder
 
2.3
Fysioterapiuddannelsens faglige grundlag
   
2.3.1
De fysioterapeutiske fag
   
2.3.2
De øvrige sundhedsvidenskabelige fag
   
2.3.3
De naturvidenskabelige fag
   
2.3.4
De samfundsvidenskabelige fag
   
2.3.5
De humanistiske fag
       
3
Uddannelsens struktur og opbygning
 
3.1
ECTS-point
 
3.2
Oversigt over uddannelsens forløb og modulernes placering
 
3.3
Oversigt over ECTS-fordelingen på fag og fagenes placering
 
3.4
Moduloversigt med fordeling af ECTS-point
   
3.4.1
Moduloverssigt med fordeling af ECTS-point og bedømmelsesform for modul 1-4
   
3.4.2
Moduloverssigt med fordeling af ECTS-point og bedømmelsesform for modul 5-8
   
3.4.3
Moduloversigt med fordeling af ECTS-point og bedømmelsesform for modul 9-12
   
3.4.4
Moduloverssigt med fordeling af ECTS-point og bedømmelsesform for modul 13 og 14
       
4
Moduler
 
4.1
Modul 1
 
4.2
Modul 2
 
4.3
Modul 3
 
4.4
Modul 4
 
4.5
Modul 5
 
4.6
Modul 6
 
4.7
Modul 7
 
4.8
Modul 8
 
4.9
Modul 9
 
4.10
Modul 10
 
4.11
Modul 11
 
4.12
Modul 12
 
4.13
Modul 13
 
4.14
Modul 14
       
5
Undervisnings- og arbejdsformer
 
5.1
Uddannelsens teoretiske undervisning
 
5.2
Uddannelsens kliniske undervisning
 
5.3
Faglig vejledning
 
5.4
Informationsteknologi (IT)
 
5.5
Studievejledning
       
6
Samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og kliniske undervisningssteder
       
7
Kriterier for godkendelse af kliniske undervisningssteder
       
8
Studieplaner
       
9
Internationale uddannelsesmuligheder
       
10
Prøver og bedømmelser
 
10.1
Oversigt over bedømmelser i uddannelsen
 
10.2
Retningslinier for bedømmelse
 
10.3
Særlige prøvevilkår
       
11
Deltagelsespligt
       
12
Fritagelse (merit)
       
13
Dispensation

1 Formål

Fysioterapi er en profession inden for det sundhedsvidenskabelige område. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi er at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse at kunne fungere selvstændigt som fysioterapeut og til at indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde inden for fagområdets virksomhedsfelter. Uddannelsen giver mulighed for fortsat uddannelse på master- og kandidatniveau.

Uddannelsen skal kvalificere den studerende med kundskaber og kompetencer inden for teoretisk og klinisk fysioterapi, der er i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt befolkningens behov for fysioterapi.

Den nyuddannede fysioterapeut skal kunne:

1. udføre, formidle og lede fysioterapi, i forhold til udredning, diagnostik, behandling, lindring, sundhedsfremme, bevarelse af sundhed, forebyggelse af sygdom samt rehabilitering.

2. vurdere, begrunde og udvikle professionsudøvelsen ud fra et kritisk analytisk perspektiv.

3. indgå i samarbejde med patienter, pårørende, kolleger og andre faggrupper med respekt for den enkeltes personlige baggrund i form af etnicitet, kultur, religion, sprog o.a.

4. kvalitetssikre og udvikle fysioterapi, herunder skabe fornyelse, anvende forskningsresultater, anvende kendt viden i nye sammenhænge samt følge og deltage i forskningsarbejde.

5. fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende videreuddannelse

Professionsbacheloruddannelsen til fysioterapeut er en sundhedsfaglig videregående uddannelse, der er forudsætning for ansøgning om autorisation og udøvelse af professionen. Den færdige fysioterapeut udøver professionen inden for mere eller mindre specialiserede virksomhedsfelter med tilsvarende krav til forskellige grader af særlig viden eller særlige færdigheder. Uddannelsen sikrer at den nyuddannede fysioterapeut har erhvervet sig indgående viden, færdigheder og kompetencer i de grundlæggende forudsætninger for umiddelbart efter endt uddannelse at kunne varetage en bred variation af professionens sundhedsfaglige opgaver.

Uddannelsen er baseret på, at den nyudannede er i stand til at anvende ovenstående fem grundlæggende kompetenceområder, til efterfølgende også at kunne målrette disse til befolkningsgrupper og sygdomskategorier, der ikke er eksemplificeret i uddannelsen. Den nyuddannede fysioterapeut kan da identificere sine evt. manglende kompetencer og vil være i stand til selvstændigt at erhverve sig disse.

Uddannelsen giver ligeledes forudsætninger for selvstændigt at kunne tilegne sig kompetencer inden for højt specialiserede fagområder eller professionens formaliserede og godkendte specialistområder

Den nyuddannede fysioterapeut har udviklet en grundlæggende kernefaglig viden, færdigheder og kompetencer forankret i:

viden om menneskets neuro-muskelo-skeletale og kardiovaskulære/respiratoriske systemer herunder strukturel og funktionel anatomi, fysiologiske funktioner, patologi og sygdomme. Hertil kommer viden om menneskets udvikling med vægt lagt på motorisk udvikling, kontrol og læring gennem livet samt viden om psykosociale og miljømæssige faktorers påvirkninger.

færdigheder i at identificere, undersøge, problemafgrænse og diagnosticere reelle eller truende sygdomsmæssige problemstillinger. Desuden færdigheder i at vurdere indikationer og kontraindikationer for fysioterapeutisk intervention.

færdigheder rettet mod forebyggelse og behandling gennem anvendelse af fysisk træning og aktivitet samt manuelle teknikker herunder mobiliseringsteknikker, fysiske modaliteter, elektroterapi og hjælpemidler, vejledning, rådgivning og undervisning med henblik på at udvikle, bevare og genskabe optimale forudsætninger for bevægelse og funktionskapacitet. Forebyggelse og behandling retter sig mod fysisk, psykisk, emotionelt og socialt velbefindende med baggrund i menneskets ressourcer, ønsker og muligheder for bevægelse og fysisk aktivitet.

færdigheder i at kunne anvende forskellige paradigmatiske perspektiver samtidigt og med vekslende vægtning afhængig af den aktuelle situation og dens udvikling. Fra det ene perspektiv kan den nyuddannede fysioterapeut betragte en given problemstilling ud fra et humanistisk/samfundsvidenskabeligt paradigme, hvor psykosociale vilkår og ressourcer er i fokus ud fra en forståelse af mennesket som et intentionelt og handlende individ. Fra et naturvidenskabeligt perspektiv kan samme problemstilling anskues ud fra en tænkning, hvor årsagssammenhænge og lovmæssighed anvendes til forklaring af menneskets adfærd og kropslige funktioner.

Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i fysioterapi, på engelsk Bachelor in Physiotherapy. Den uddannede kan autoriseres i medfør af lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

2 Fysioterapeutuddannelsens profil

Uddannelsen inddrager de fysioterapeutiske vidensområder, der omfatter viden om og studier af mennesket, dets bevægelser og funktionsevne. Uddannelsen tager udgangspunkt i viden og kundskab om mennesket og dets fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle aspekter og har kerneområder som krop, bevægelse, træning, berøring og kommunikation i centrum. Menneskets eksistens betragtes som et komplekst samspil mellem faktorer i mennesket selv og i dets omgivelser. Mennesket lever som en biologisk krop, som en oplevende og erfarende krop og kroppen betragtes hermed som meningsbærende, som fænomen og udtryksfelt.

Gennem uddannelsen anvendes WHOs International Classification of Function (ICF), som begrebsramme. ICF angiver tre niveauer for bevægelse: kropsniveau, aktivitet og deltagelse. I deltagelsesniveauet indgår blandt andet begrebet handicap, hvorved der forstås en funktionsnedsættelse, der bevirker, at personen ikke kan deltage i det sociale og samfundsmæssige liv på lige fod med andre på grund af den måde, som samfundet er indrettet på.

Med afsæt i erfaringsbaserede, eksperimentelle, empiriske, teoretiske og praksistilknyttede læringsformer medvirker uddannelsen til en professionalisering af den studerende ved at integrere og udvikle den studerendes personlige og faglige kundskabsområder, der retter sig mod professionens virksomhedsfelt.

Herigennem uddannes sundhedsprofessionelle, som kan udøve patient- og borgerrettet fysioterapeutisk praksis. Dette finder sted på grundlag af teoretisk og forskningsbaseret viden, personlige værdier og erfaringer samt tekniske og kropslige færdigheder på et reflekteret, evidensvurderet og engageret grundlag.

Uddannelsen inddrager den udvikling som foregår inden for professionsområdet og dets virksomhedsfelter, således at den studerende opnår kompetence i forhold til aktuelle fysioterapeutiske problemstillinger inden for sundhedsfaglig virksomhed.

I uddannelsen inddrages samarbejdsparter som aftagere og modtagergrupper, de kliniske undervisningssteder, forskningsinstitutioner og andre aktører.

Uddannelsens professionsetiske grundlag baserer sig på etiske retningslinier fra Danske Fysioterapeuter og fra World Confederation of Physical Therapy (WCPT).

2.1 Fysioterapeuternes virksomhedsfelt

Fysioterapeuters virksomhedsfelt omfatter et bredt spektrum af sundhedsydelser, som finder anvendelse i det danske sundhedsvæsen og tilgrænsende socialvæsen i den offentlige og private sektor samt i den primære, sekundære og tertiære sundhedstjeneste. Sundhedsydelserne kan desuden rettes mod sundheds- og socialvæsener i andre lande. Fra d. 1. januar 2007 frafaldt den lovpligtige lægehenvisning for at fysioterapeuten kunne udføre sygebehandling (jf. lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed) og fysioterapeuter kan derfor selvstændigt udføre fysioterapeutisk behandling.

Fysioterapeuter arbejder på fx private klinikker, hospitaler, plejehjem, kommunale rehabiliterings- og sundhedscentre, psykiatriske centre, hjælpemiddelcentraler, specialskoler og -børnehaver samt institutioner, der arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse herunder med idrætsudøvere. Hertil kommer skoler og private virksomheder, hvor fysioterapeuter er ansat eller arbejder selvstændigt på freelancebasis fx i relation til arbejdsmiljøområdet.

Inden for den primære og sekundære sundhedstjeneste arbejder fysioterapeuter med problemstillinger, der vedrører den akut hospitaliserede patient og patienter med akutte eller kroniske lidelser inden for bl.a. det medicinske, det kirurgiske, det reumatologiske, det neurologiske, det geriatriske og det psykiatriske område.

Godt 1/3 af de danske fysioterapeuter arbejder i den private sektor.

Fysioterapeutens virksomhed er rettet mod borgere i alle aldersgrupper, hvis sundhed er truet eller potentielt kan trues, og mod patienter med akut og kronisk somatisk og psykisk sygdom. Den fysioterapeutiske virksomhed sker i samarbejde med øvrige instanser og personer, hvis professionelle rolle eller relation til borgeren vedrører det fysioterapeutiske virksomhedsfelt.

Virksomhedsfeltet for det fysioterapeutiske arbejde tager udgangspunkt i bevægelse som essentielt fænomen for menneskets udfoldelse. Fysioterapeuten kan identificere det enkelte menneskes bevægelsespotentiale og med dette som udgangspunkt foretage fysioterapeutisk intervention, der sigter mod at opnå den optimale bevægelseskapacitet hos mennesket.

Fysioterapiens specifikke genstandsområde omfatter træning og behandling med henblik på at påvirke menneskers evne til at bevæge sig optimalt under de givne omstændigheder. De sundhedsydelser, som fysioterapeuten tilbyder, er at udføre, lede og formidle fysioterapi inden for udredning, diagnostik, behandling, lindring, sundhedsfremme, bevarelse af sundhed, sygdomsforebyggelse og rehabilitering.

2.2 Fysioterapiens kundskabsgrundlag og metoder

De kundskabsmæssige forudsætninger for fysioterapi omfatter et sundhedsvidenskabeligt grundlag forankret i en syntese af udvalgte områder fra naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab.

Til de nævnte videnskaber knytter der sig sygdomsmodeller, hvor den biomedicinske sygdomsmodel tager udgangspunkt i naturvidenskaben, den bio-psyko-sociale sygdomsmodel tager sit udgangspunkt i humaniora, og den socialmedicinske sygdomsmodel tager sit udgangspunkt i samfundsvidenskab. Sygdomsmodellerne komplementerer hinanden og skaber tilsammen det helhedssyn, som fysioterapien tager sit udgangspunkt i.

Uddannelsens kundskabsområder omfatter teoretisk viden, ræsonnerings- og beslutningsformer, manuelle/instrumentelle og motoriske færdigheder samt kropslig viden.

I klinisk beslutningstagning og i forbindelse med forebyggende tiltag anvendes systematiske modeller for klinisk ræsonnering, planlægning og intervention. Modellerne har tilhørende begreber, teorier og reflektionsmetoder. Ved anvendelse af de systematiske modeller sikrer fysioterapeuten løbende kvalitet og udvikling dels i forhold til den enkelte intervention dels i forhold til idegrundlag for udviklingsprojekter og forskning.

Centrale metoder som fysioterapeuter anvender:

Metoder til undersøgelse, udredning og diagnostik

Manuelle, instrumentelle og ressourceorienterede behandlingsmetoder

Metoder til tilpassede fysiske aktiviteter og dosering af træning

Refleksion og ræssonering som systematiske metoder til sikring af en velbegrundet og veldokumenteret patient- og borgerrettet fysioterapeutisk virksomhed

Videnskabeligt funderede metoder til udvikling af fysioterapiens videnskabelige, evidens-, eller praksisgrundlag.

2.3 Fysioterapiuddannelsens faglige grundlag

Uddannelsens 210 ECTS-point fordeler sig med 168 ECTS-point i den teoretiske undervisning og 42 ECTS-point i den kliniske undervisning.

Fysioterapi som videnområde omfatter viden om og studier af mennesket, dets bevægelser og funktionsevne. Det videnskabelige grundlag for fysioterapi er sundhedsvidenskab, naturvidenskab, bevægelsesvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. Begrebet bevægelsesvidenskab (movement science) anvendes som betegnelse for et vidensområde der samler naturvidenskab og humaniora med særligt fokus på motorisk udvikling, -læring og –kontrol. Samtlige videnskabelige grundlag er integreret i den fysioterapeutiske praksis og danner en række dialektiske perspektiver, hvorigennem fænomenet ”bevægelse” betragtes. Bevægelse forstås som en indbyrdes påvirkning af en række fænomener, der uløseligt hænger sammen. Det drejer sig om fænomener fra det cellulære, anatomiske, fysiologiske, psykologiske til det sociale niveau.

Fysioterapeutuddannelsens faglige grundlag er baseret på teoretiske, undersøgelses- og behandlingstekniske samt kliniske kundskaber fra fysioterapifaget i samspil med kundskaber fra de naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fag. På baggrund heraf bliver den studerende i stand til at udvælge og anvende varierede metoder til udredning, behandling og effektevaluering. Den teoretiske, undersøgelses- og behandlingstekniske samt kliniske undervisning har som formål at fremme og støtte den studerendes udvikling af denne kombination af viden, færdigheder og kompetencer.

Uddannelsens 168 ECTS i den teoretiske undervisning er fordelt på følgende måde:

2.3.1 De fysioterapeutiske fag (97 ECTS-point)

INDHOLD: De fysioterapeutiske fag omfatter ”Fysioterapiteori og metode” herunder ”Manuel vævsundersøgelse og behandling”, ”Træning, bevægelse og kropskundskaber”, ”Valgmodul”,”Målemetoder, test og validitet” samt ”Videnskabsteori og metode”. (Se oversigt over ECTS-pointfordeling 3.3). Indholdet omfatter fysioterapiens specifikke genstandsområde vedrørende undersøgelse, analyse og diagnostik, intervention/behandling herunder, evaluering samt dokumentation af sundhedsfaglige ydelser rettet mod forskellige aspekter af bevægelse, som indgår i det enkelte menneskes liv. Aspekterne omfatter kroppens strukturer og funktioner, personens aktivitetsniveau samt personens deltagelse i sociale sammenhænge og arbejdsliv. Denne opdeling er angivet i WHO´s International Classification of Funktion (ICF), der gennem uddannelsen anvendes som begrebsramme.

MÅL: Målet er, at den studerende udvikler kompetencer til at udøve selvstændig, ansvarsbevidst og velbegrundet patient og borgerrettet fysioterapi baseret på fysioterapiens kundskabsgrundlag, begreber, teorier og metoder, som kan bidrage til at beskrive, analysere og vurdere de problemstillinger, fænomener og kontekster, som fysioterapeuter arbejder med og i.

Faget skal medvirke til, at den studerende udvikler kompetence til at identificere, analysere og vurdere samt udføre og kvalitetssikre forebyggende samt behandlende tiltag inden for det danske sundhedsvæsen.

Faget skal endvidere medvirke til, at den studerende udvikler kompetencer til selvstændigt at udøve virksomhed som fysioterapeut.

2.3.2 De øvrige sundhedsvidenskabelige fag (21 ECTS-point)

INDHOLD: Indholdet omfatter ”Sygdomslære og Hygiejne”, heri ligger den generelle og specifikke sygdomslære inden for reumatologi, ortopædkirurgi, medicin, neurologi og psykiatri. Hertil kommer områder inden for ”Social- og arbejdsmedicin”, ”Folkesundhed og epidemiologi” samt ”Informationsteknologi”. (Se oversigt over ECTS-pointfordeling 3.3)

MÅL: Målet er, at den studerende inddrager sygdommes ætiologi, patogenese og symptomkomplekser i diagnostik og differentialdiagnostik samt i overvejelser om indikation og kontraindikation for fysioterapeutisk intervention.

Målet er ligeledes, at den studerende udvikler kompetencer til at observere, vurdere og dokumentere patienters og borgeres sundhedstilstand, sundhedsrisici, sygdomssymptomer og resultater af behandling. Ligeledes bidrager denne viden til den studerendes forudsætninger for at indgå i tværfaglige samarbejdsrelationer.

Fagene skal endvidere medvirke til, at den studerende udvikler kompetencer til at anvende viden relateret til sundhedsvidenskabelig teori og metode.

2.3.3 De naturvidenskabelige fag (25 ECTS-point)

INDHOLD: Indholdet omfatter ”Anatomi”, ”Fysiologi” herunder biomekanik samt ”Videnskabelige metode” inden for det naturvidenskabelige område. (se oversigt over ECTS-pointfordeling 3.3)

MÅL: Målet er, at den studerende udvikler kompetencer til at vurdere den menneskelige organismes anatomiske, biomekaniske og fysiologiske forhold og ændringer samt inddrage vurderingen i fysioterapeutiske interventioner.

Målet er ligeledes, at den studerende udvikler kompetencer til at forstå menneskets udvikling i et livsforløb i samspillet mellem mennesker og miljø

Fagene skal endvidere medvirke til, at den studerende udvikler kompetencer til at anvende viden relateret til naturvidenskabelige teorier og metoder.

2.3.4 De samfundsvidenskabelige fag (10 ECTS-point)

INDHOLD: Indholdet omfatter ”Lovgivning og forvaltning”, ”Sociologi”, ”Organisation og ledelse samt Sundhedsøkonomi” samt ”Videnskabelig metode” inden for det samfundsvidenskabelige område. (se oversigt over ECTS-pointfordeling 3.3)

MÅL: Målet er, at den studerende udvikler kompetence til at inddrage sociale og kulturelle forholds indflydelse på menneskers betingelser og muligheder med fokus på sundhed og sygdom i den fysioterapeutiske intervention. Fagene skal føre til viden om social- og sundhedsområdets opbygning, funktion og udvikling, relevante retsregler samt udvikle kompetencer til at reflektere, samarbejde og agere professionelt og fysioterapifagligt i en tværfaglig, samfundsmæssig, kulturel og organisatorisk kontekst.

Målet er ligeledes, at den studerende erhverver sig grundlæggende viden om forhold og vilkår i forbindelse med etablering af egen praksis samt erhverver sig kompetence vedrørende rådgivende og ledelsesmæssige funktioner.

Fagene skal endvidere medvirke til, at den studerende udvikler kompetencer til at anvende viden relateret til samfundsvidenskabelige teorier og metoder.

2.3.5 De humanistiske fag (15 ECTS-point)

INDHOLD: Indholdet omfatter ”Psykologi og pædagogik”, ”Kommunikation” samt ”Etik og videnskabsteori” inden for det humanistiske område. (se oversigt over ECTS-pointfordeling p. 15)

MÅL: Målet er, at den studerende udvikler kompetencer til at kunne tilegne sig indsigt i og forståelse for patienters og klienters levevilkår, betingelser og muligheder. Desuden at den studerende udvikler indsigt i egen forforståelse, egne reaktioner, samt egen kultur og bruger denne indsigt til at skabe en åben og fordomsfri professionel relation til patienten eller klienten.

Målet er ligeledes, at den studerende udvikler kompetencer til at beskrive, analysere og vurdere menneskers adfærd og reaktioner og anvende dette i det fysioterapeutiske arbejde. Den studerende skal udvikle kompetencer til at handle etisk forsvarligt og velovervejet med respekt for menneskers værdier, kultur, livsanskuelser, livsbetingelser, tænkning, adfærd og reaktioner. Den studerende udvikler kompetencer til at vurdere behov for information, vejledning og undervisning af patienter, pårørende, sundhedsprofessionelle eller andre relevante parter.

Fagene skal endvidere medvirke til, at den studerende udvikler kompetencer til at anvende viden relateret til de humanistiske fags teorier og metoder.

3 Uddannelsernes struktur og opbygning

Fysioterapeutuddannelsen er opdelt i semestre og moduler. Et studieår er opdelt i to semestre, der igen er opdelt i to moduler.

Uddannelsen består af 14 moduler. Hvert modul har et omfang på 15 ECTS- point, dog med undtagelse af modul 13 og modul 14, der har et omfang på henholdsvis 10 ECTS-point og 20 ECTS-point.

Moduler påbegyndes i ugerne 6, 17, 35 og 46. Modul 13 påbegyndes i ugerne 6 og 35, og modul 14 i ugerne 12 og 41. Den enkelte uddannelsesinstitution offentliggør de konkrete datoer for påbegyndelse af modulerne.

Et modul er en afsluttet uddannelsesenhed med et formuleret læringsudbytte, der reflekterer modulets professionsrettede tema, indhold og kompetencer. Et modul indeholder teoretiske, praktiske og instrumentelle/tekniske eller kliniske undervisningsformer eller en kombination heraf.

3.1 ECTS-point

ECTS-point, European Credit Transfer System, er et standardiseret system til angivelse af den estimerede studiemæssige belastning (workload) med henblik på at kunne sammenligne uddannelser nationalt såvel som internationalt i Europa og relaterede lande. Uddannelsen omfatter i alt 210 ECTS-point.

Et studenterårsværk er på 60 ECTS-point, hvilket ækvivalerer 1500-1800 arbejdstimer. Studenterårsværket omfatter den studerendes samlede studieindsats i teoretisk, instrumentel/teknisk og klinisk undervisning. Workload omfatter forberedelse, selvstudier, undervisning, efterbearbejdning, opgaver, projekter, eksamensdeltagelse m.v.

3.2 Oversigt over uddannelsens forløb og modulernes placering

Fig. 1 angiver den kalendermæssige placering af modulerne for studerende, der starter henholdsvis i forårssemestret omkring 1. februar, og studerende der starter i efterårssemestret omkring 1. september. I det lokale tillæg til studieordningen angiver den enkelte undervisningsinstitution præcise angivelser for modulernes start- og sluttidspunkt.

AT3477_1.jpg Size: (455 X 36)

3.3 Oversigt over ECTS-fordelingen på fag og fagenes placering

AT3477_2.jpg Size: (570 X 853)

3.4 Moduloversigt med fordeling af ECTS-point

3.4.1 Moduloverssigt med fordeling af ECTS-point og bedømmelsesform for modul 1-4

AT3477_3.jpg Size: (517 X 84)

3.4.2 Moduloverssigt med fordeling af ECTS-point og bedømmelsesform for modul 5 – 8

AT3477_4.jpg Size: (503 X 845)

3.4.3 Moduloversigt med fordeling af ECTS-point og bedømmelsesform for modul 9 -12

AT3477_5.jpg Size: (567 X 798)

3.4.4 Moduloverssigt med fordeling af ECTS-point og bedømmelsesform for modul 13 og 14

AT3477_6.jpg Size: (288 X 789)

4 Moduler

Modulernes tematisering og progression

Hvert modul har fokus på et centralt tema for den fysioterapeutiske professionsudøvelse. Modulets faglige indhold bidrager til belysning af og fordybelse i modulets tema. Modulet bedømmes på baggrund af de formulerede mål for læringsudbytte, der er styrende for udviklingen af den studerendes læringsudbytte inden for de fysioterapeutiske virksomhedsaspekter, som modulet retter sig imod.

Undervisningen tilrettelægges med progression fra det enkle til det komplekse på modulniveau og som helhed.

Modulerne indeholder læringsaktiviteter omhandlende teoretisk viden om fagområdernes praksis, anvendte teorier og metoder og i størst mulig omfang praksisrelaterede læringssituationer med praksisøvning, der giver de studerende kompetencer til at mestre de manuelle og øvrige færdigheder, der knytter sig til professionen.

I modulerne er visse sygdomme og sygdomskomplekser navngivet og udtrykker, at alle fysioterapeutstuderende gennem undervisning på uddannelsesinstitutionerne og den kliniske undervisning vil drage erfaring med patienter med de angivne sygdomme og sygdomskomplekser. Det drejer sig om reumatologiske, neurologiske og geriatriske sygdomme. Dertil kommer patienter med belastningsskader, rygproblematikker, kronisk obstruktive lungelidelser og kredsløbssygdomme. Derudover vil de øvrige grupper af patienter og borgere som den studerende stifter bekendtskab med gennem uddannelsen, være styret af de kliniske undervisningssteders muligheder. Dog skal den enkelte uddannelsesinstitution tilrettelægge studiet således, at den studerende i videst mulig omfang præsenteres for et bredt udsnit af patientkategorier og grupper i befolkningen.

Læringsprogressionen finder sted gennem den stigende grad af kompleksitet hvormed den studerende forventes at håndtere de problematikker, som læringsmiljøet giver mulighed for at konfrontere den studerende med.

4.1 Modul 1

Fysioterapi - fag, profession og studie

Modulets tema

Modulet orienterer sig mod en grundlæggende forståelse af studiet, professionen og det fysioterapeutiske fagfelt. Modulet retter sig således mod en grundlæggende forståelse af:

de fænomener, problemstillinger og kontekster, der indgår i det sundhedsfaglige felt, som fysioterapeuten arbejder i

det fysioterapeutiske teorigrundlag samt tilgrundliggende menneskesyn

fagets manuelle metoder og metoder til vurdering af bevægefunktion

menneskets bevægeapparat og fysiologiske funktioner

fysisk træning og bevægelse som behandlingsform og fænomen

Modulet retter sig desuden mod en række studiemæssige færdigheder og arbejdsformer samt anvendelse af informationsteknologi.

Fokus er på rollen som studerende og sundhedsprofessionel.

Modulets læringsudbytte

Efter modulet kan den studerende:

1. Beskrive grundlæggende sundhedsfaglige problemstillinger og centrale virksomhedsområder, som fagets teoretiske og praktiske kundskabsområde retter sig imod herunder bidrage med synspunkter vedrørende fagets basale videns- og teorigrundlag, teknikker og metoder samt overvejelser for anvendelse heraf.

2. Redegøre for basale forhold vedrørende menneskets bevægeapparat, fysiologiske funktioner samt enkelte basale patofysiologiske funktioner.

3. Anvende WHO’s International Classification of Function – ICF, som begrebsramme til strukturering og analyse af faglige problemstillinger i et perspektiv af menneskets livsforløb og med udgangspunkt i et dialektisk menneskesyn.

4. Redegøre for grundlæggende aspekter ved sammenhænge mellem det fysioterapeutiske teori- og metodegrundlag og bevægelse som forudsætning, mål, middel og udtryksform i menneskets tilværelse og handlinger.

5. Demonstrere udvalgte basale manuelle færdigheder og færdigheder i at vurdere bevægefunktion.

6. Forholde sig til sig selv i rollen som sundhedsprofessionel med udgangspunkt i etiske og juridiske retningslinier, samt ud fra en forståelse for patient-centreret praksis.

7. Identificere egne læringsmål og opsøge basal viden på baggrund af indsigt i studiets opbygning og progression samt reflektere over egen læreproces og egne læringsstrategier.

8. Indgå konstruktivt i studiets arbejdsmetoder og deltage aktivt i studiets undervisningsformer herunder i projekt- og gruppearbejde.

9. Anvende basale kilder for informationsteknologi og udføre simple procedurer for informationssøgning på udvalgte databaser.

10. Redegøre for, anvende og respektere principper for god hygiejne.

 
Fordeling af ECTS- point på centrale fagområder for modul 1
Fysioterapiteori og metode
3
Anatomi
1
Manuel vævsundersøgelse og behandling
1
Fysiologi
2
Træning og bevægelse
2
Psykologi og pædagogik
2
Informationsteknologi
1
Klinisk undervisning
1
Sygdomslære og hygiejne
2
   
I alt 15 ECTS-point
 
Bedømmelse
Modulet afsluttes med en intern teoretisk prøve.

4.2 Modul 2

Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning

Modulets tema

Modulet retter sig mod berøring som kontakt og kommunikationsform og som basis for klassisk massageteknik. Modulet retter sig ligeledes mod den professionelle relation og kommunikation og interaktionen mellem fysioterapeut og patient i den verbale, nonverbale og i den fysiske kontakt.

Modulet har fokus på situationsorienteret praksis, manuelle teknikker og de fysiologiske og psykologiske forhold, der knytter sig hertil. Dertil kommer forflytningsteknik, arbejdsteknik og kropsbevidsthed.

Fokus er på rollen som behandler og kommunikator.

Modulets læringsudbytte

Efter modulet kan den studerende:

1. Undersøge og vurdere basale forhold ved overfladiske vævsstrukturer.

2. Identificere udvalgte anatomiske strukturer gennem inspektion, palpation og muskelfremkaldelse.

3. Redegøre for udvalgte anatomiske strukturers placering i forhold til hinanden.

4. Anvende berøring/massage som del af professionel behandlingsteknik og kommunikationsform.

5. Planlægge, udføre og justere en given massagebehandling med anvendelse af klassiske massagegreb. Herunder udvise opmærksomhed og nærvær overfor patienten i forbindelse med behandlingen.

6. Redegøre for hypoteser og årsager vedrørende fysiske, fysiologiske og psykiske reaktioner på berøring og massage og kunne reagere og justere det fysioterapeutiske tiltag i forhold til disse reaktioner.

7. Anvende hensigtsmæssige arbejdsteknikker ved eget arbejde samt ved personforflytning.

8. Redegøre for overvejelser vedrørende samhandling og kommunikation i en professionel relation og interaktion, samt redegøre for sundhedsfaglig kommunikation ud fra forskellige teoretiske perspektiver.

9. Lytte og respondere i en anerkendende dialogform med patienten/borgeren om aspekter af vedkommendes livssituation i en given situation.

10. Reflektere over egne oplevelser ved anvendelse af berøring og massage.

11. Reflektere over sin egen rolle i forbindelse med etablering og forvaltning af en professionel relation.

 
Fordeling af ECTS- point på centrale fagområder for modul 2
Manuel vævsundersøgelse og behandling
5
Psykologi og pædagogik
1
Anatomi
3
Kommunikation
2
Fysiologi
1
Klinisk undervisning
3
I alt 15 ECTS-point
 
Bedømmelse
Modulet afsluttes med en intern teoretisk prøve.

4.3 Modul 3

Identifikation og analyse af bevægelse og aktivitet

Modulets tema

Modulet retter sig mod det fysioterapifaglige aspekt af bevægelse som mål og middel.

Modulet har fokus på identifikation, analyse og vurdering af holdnings- og bevægemønstre samt det fysioterapeutiske teorigrundlag for aktivitets- og funktionsundersøgelser som udgangspunkt for funktionsorienteret og ressourceorienteret vurdering af mennesket.

Fokus er på rollen som diagnostiker

Modulets læringsudbytte

Efter modulet kan den studerende:

1. Redegøre for grundlæggende viden om fysiologiske og psykologiske forudsætninger og forhold vedrørende, bevægelse, funktion og aktivitet herunder motorisk kontrol og læring.

2. Redegøre for væsentlige dele af bevægeapparatets anatomi.

3. Observere, identificere og analysere grundlæggende motoriske bevægelsesmønstre.

4. Demonstrere udvalgte manuelle teknikker til undersøgelse af bevægelse; kvalitativt som kvantitativt.

5. Planlægge, gennemføre og justere enkle bevægelsesanalyser og funktionsundersøgelser/-analyser samt træffe konklusioner på baggrund heraf med henblik på videre undersøgelse og argumentere for ovennævnte.

6. Undersøge og vurdere anatomiske og fysiologiske forudsætninger for bevægelse herunder anvendelse af elektro-terapeutiske metoder, der retter sig mod undersøgelse og påvirkning af muskelaktivitet.

7. Redegøre for teori og praksis vedrørende tilrettelæggelse og tilpasning af basale bevægeaktiviteter til udvalgte modtagergrupper.

8. Foretage basale biomekaniske beregninger og redegøre for biomekaniske overvejelser i anvendt praksis.

9. Anvende observation som videnskabelig metode til indsamling af data i forhold til en fysioterapifaglig problemstilling.

10. Anvende interview som videnskabelig metode til at få indsigt i og forståelse for patientens/borgerens livsverden.

 
Fordeling af ECTS- point på centrale fagområder for modul 3
Fysioterapiteori og metode
4
Fysiologi
3
Manuel vævsundersøgelse og behandling
2
Videnskabsteori og metode
(naturvidenskabelige fag)
1
Træning og bevægelse
2
   
Anatomi
3
   
I alt 15 ECTS-point
     
 
 
 
 
Bedømmelse
Modulet afsluttes med en intern teoretisk prøve.

4.4 Modul 4

Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning

Modulets tema

Modulet retter sig mod fysisk aktivitet og træning som forebyggelse, vedligeholdelse og genoptræning til forskellige målgrupper. Vægten lægges på tilpasset bevægeaktivitet, hvor dosering og justering af den fysiske træning sikrer optimal progression for den enkelte patient/borger. Modulet kan tilrettelægges med fokus på forskellige målgrupper. Dog vil aldersgrupperne børn, voksne og ældre altid indgå.

Fokus er på rollen som behandler, konsulent, motivator og underviser.

Modulets læringsudbytte

Efter modulet kan den studerende:

1. Planlægge, udføre og justere forløb bestående af fysisk aktivitet og træning til forskellige modtagergrupper, individuelt og på holdbasis.

2. Argumentere for, og reflektere over, valg af træningsform/-aktiviteter samt progressionsmæssige overvejelser herfor.

3. Identificere og vurdere udvalgte musklers eller grupper af musklers trofik, tonus, strækbarhed og styrke.

4. Anvende udvalgte kliniske fysiologiske målemetoder rettet mod bevægelse og funktion.

5. Redegøre for og diskutere sammenhænge mellem fysisk inaktivitet og livsstils- og civilisationssygdomme med den kompleksitet der ligger til grund derfor.

6. Redegøre for væsentlige områder af menneskets fysiologi, herunder træningsfysiologi.

7. Anvende elektro-terapeutiske metoder til påvirkning af muskelfunktion.

8. Planlægge, gennemføre samt evaluere undervisning i forløb rettet mod fysisk aktivitet og træning.

9. Redegøre for centrale dele af menneskets anatomiske forhold og inddrage disse i planlægning af fysisk aktivitet og træning.

 
Fordeling af ECTS- point på centrale fagområder for modul 4
Fysioterapiteori og metode
2
Fysiologi
4
Træning og bevægelse
3
Klinisk undervisning
3
Sygdomslære
1
   
Anatomi
2
   
I alt 15 ECTS-point
     
 
Bedømmelse
Modulet afsluttes med en ekstern teoretisk prøve med udgangspunkt i praktisk demonstration.

4.5 Modul 5

Tværfagligt fællesmodul - tværprofessionel virksomhed

Modulets tema

Modulet retter sig mod sundhedsprofessioners forskelligartede bidrag til at fremme kvalitet, kontinuitet og tværfagligt samarbejde om patientforløb. Modulet retter sig ligeledes mod sundhedsvæsenets lovgrundlag. Der er fokus på det enkelte menneske, familien eller grupper af mennesker med forskellige livsopfattelser og livsvilkår. Der er ligeledes fokus på sociale, kulturelle og institutionelle faktorers betydning for sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og forebyggende tiltag.

Fokus er på rollen som sundhedsprofessionel samarbejdspartner.

Modulets læringsudbytte

Efter modulet kan den studerende:

1. Indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners ansvar og kompetence i forhold til en flerfaglig opgaveløsning.

2. Beskrive retslige og etiske aspekter i sundhedsvæsenet og forklare hvilke rammer disse sætter for udøvelsen af egen profession og et flerfagligt sundhedsprofessionelt samarbejde.

3. Forklare/forstå hvordan kommunikation og informationsteknologi kan anvendes i forhold til sundhedsprofessionelles arbejde med dokumentation og kvalitetssikring.

4. Søge, formidle og anvende empirisk, udviklings- og forskningsbaseret viden i relation til sundhedsfremmende, forebyggende, diagnosticerende, behandlende og/eller rehabiliterende opgaver.

 
Fordeling af ECTS- point på centrale fagområder for modul 5
Fysioterapiteori og metode
5
Lovgivning og forvaltning
2
Sundhedsinformatik
1
Sociologi
3
Sygdomslære
1
Kommunikation
1
Folkesundhed og epidemiologi
1
Etik, videnskabsteori og metode.
(humanistiske fag)
1
I alt 15 ECTS-point
 
Bedømmelse
Modulet afsluttes med en intern teoretisk prøve.

4.6 Modul 6

Undersøgelse, diagnostik og differentialdiagnostik

Modulets tema

Modulet retter sig mod den almene sygdomslære og symptomkomplekser inden for det muskeloskeletale, reumatologiske, neurologiske, ortopædkirurgiske, almen medicinske og psykiatriske område. Modulet retter sig desuden mod patienter med komplekse og konkurrerende sygdomsbilleder og deraf følgende komplikationer.

Modulet har fokus på diagnostik forstået som den proces, hvor patientens symptombillede og kliniske tegn gennem klinisk ræsonnering indgår i hypotesedannelsen om hvilke mulige problemkomplekser der kan gøre sig gældende. Herunder hører differentialdiagnosticering, hvorved forstås hypoteser om andre årsager til symptomerne end de fysioterapeutiske relevante; (fx lidelser i indre organer eller maligne tilstande). I diagnostikken vægtes således en skelnen mellem fagrelevante lidelser i bevægeapparatet og andre sygdomme, hvis symptombillede kan manifestere sig i bevægeapparatet. Gennem diagnosticering og klinisk ræsonnering skal den studerende således kunne vurdere om fysioterapi er indiceret eller kontraindiceret, om de fysioterapeutiske kliniske undersøgelser er fyldestgørende eller om der kræves supplerende parakliniske undersøgelser samt vurdere om en fysioterapeutisk behandling vil være tilstrækkelig eller skal suppleres med anden behandling.

Fokus er på rollen som diagnostiker.

Modulets læringsudbytte

Efter modulet kan den studerende:

1. Redegøre for ætiologi og patogenese i relation til almen sygdomslære inden for udvalgte diagnoseområder.

2. Redegøre for kliniske symptomer på udvalgte maligne / non-maligne sygdomme.

3. Planlægge og foretage specifik undersøgelse på baggrund af funktionsundersøgelse.

4. Redegøre for smerteteorier, der anskueliggør på hvilke måder, smerter kan manifestere sig.

5. Sammenholde og vurdere kliniske undersøgelsesfund med journaloplysninger, billeddiagnostisk materiale, anamnese og andre kliniske/parakliniske informationer om patienten.

6. Redegøre for differentialdiagnostiske overvejelser.

7. Vurdere og dokumentere undersøgelsens resultater og gennem klinisk ræsonnering træffe beslutning om fysioterapeutisk intervention.

8. Vurdere test og undersøgelsesmetoders reliabilitet og validitet.

9. Redegøre for neuroanatomiske forhold.

 
Fordeling af ECTS- point på centrale fagområder for modul 6
Fysioterapiteori og metode
5
Videnskabsteori og metode
(naturvidenskabelige fag)
1
Manuel vævsundersøgelse og behandling
2
   
Sygdomslære
6
   
Anatomi
1
   
I alt 15 ECTS-point
     
       
Bedømmelse
     
Modulet afsluttes med en intern teoretisk prøve.

4.7 Modul 7

Udredning og behandling

Modulets tema

Modulet retter sig mod grundlæggende udredning og behandling af blandt andet livsstilssygdomme som kredsløbslidelser, cancer og diabetes type 2 gennem tilpasset fysisk træning.

Modulets kliniske del retter sig mod patientsituationer og forløb i forbindelse med obstruktive lungelidelser, og kredsløbslidelser, herunder forebyggelse og behandling af komplikationer hos den nyopererede patient. Derudover retter den kliniske del sig mod mulige patientsituationer, der kan relateres til modulets tema. Modulet retter sig mod den fysioterapeutiske undersøgelse og tilhørende klinisk ræsonnering, ud fra et patientcentreret fokus.

Modulets kliniske del kan tilrettelægges i såvel primær som sekundær sundhedssektor.

Fokus er på rollen som diagnostiker og behandler.

Modulets læringsudbytte

Efter modulet kan den studerende:

1. Planlægge, udføre og justere en fysioterapeutisk undersøgelse af udvalgte patientkategorier herunder redegøre - og tage højde for indikationer og kontraindikationer for fysioterapeutiske interventioner.

2. Redegøre for ætiologi og patogenese i forhold til lunge- og kredsløbssygdomme.

3. Skabe sig et samlet indtryk af patientens/borgerens ønsker og behov for aktivitet og deltagelse, samt gøre sig overvejelser over omfang og karakter af fysioterapeutisk intervention i forhold hertil.

4. Indgå i dialog og samarbejde med patient/borger samt reflektere over egen professionelle rolle samt identificere, reflektere over og reagere hensigtsmæssigt på patientens reaktioner på den fysioterapeutiske intervention.

5. Inddrage forhold i patientens livssituation, som har betydning for den fysioterapeutiske intervention og reflektere over mulige sammenhænge mellem patientens livsstil og den aktuelle sygdomssituation.

6. Overholde gældende etiske og institutionelle retningslinier.

7. Udvælge, foretage og justere udvalgte former for behandlingsmæssig intervention rettet mod lunge- og kredsløbslidelser.

8. Redegøre for og anvende principper for hensigtsmæssig lejring og valg af udgangsstilling for patient/borger.

9. Dokumentere undersøgelse og tilhørende overvejelser med anvendelse af fysioterapeutisk fagsprog.

10. Deltage i samarbejde med mono- og tværfaglige samarbejdspartnere.

 
Fordeling af ECTS- point på centrale fagområder for modul 7
Fysioterapiteori og metode
4
Etik, videnskabsteori og metode
(humanistiske fag)
1
Træning og bevægelse
2
   
Sygdomslære
2
   
Klinisk Undervisning
6
   
I alt 15 ECTS-point
 
Bedømmelse
Modulet afsluttes med en intern teoretisk prøve.

4.8 Modul 8

Undersøgelse og behandling af belastningsskader og degenerative lidelser

Modulets tema

Modulet retter sig mod akutte skader i bevægeapparatet opstået ved overbelastning, traumer eller på grund af degenerative lidelser. Modulet retter sig mod forebyggelse, undersøgelse og behandling, herunder metoder og principper for smertedæmpning ved akutte skader eller sygdomme. Desuden retter modulet sig mod manuelle undersøgelses- og behandlingsteknikker der understøtter patientens/borgerens mulighed og forudsætning for kvalitativ bevægelse. Modulet kan tilrettelægges med fokus på en eller flere aldersgrupper og/eller modtagergrupper, dog vil målgrupper med ændret bevægelighed og/eller smerter i nakke og ryg altid indgå.

Fokus er på rollen som behandler.

Modulets læringsudbytte

Efter modulet kan den studerende:

1. Redegøre for skadesmekanismer i bevægeapparatet, herunder humant vævs biomekaniske egenskaber og teorier om fysisk stresspåvirkning.

2. Identificere akutte vævsskader i det muskeloskeletale system herunder anvendelse af billeddiagnostik.

3. Redegøre for vævsreaktioner i forbindelse med overbelastning (overload/overuse) af væv.

4. Redegøre for neurofysiologiske mekanismer i forbindelse med akut smerte.

5. Redegøre for principper for forebyggelse af akutte skader.

6. Redegøre for biomekaniske og fysiologiske forandringer ved udvalgte ryglidelser.

7. Planlægge, demonstrere og justere, samt evaluere anvendelse af elektrisk - og fysisk stimulation til smertedæmpning og påvirkning af vævsheling.

8. Planlægge, demonstrere og justere og evaluere træningsforløb rettet mod forebyggelse af skader, reduktion af gentagelse af skader samt opheling af skader.

9. Planlægge, udføre, justere og evaluere anvendelse af udvalgte manuelle teknikker og træningsprincipper til smertedæmpning, vævsheling og påvirkning af bevægelighed.

10. Demonstrere og redegøre for behandling til akutte skader.

 
Fordeling af ECTS- point på centrale fagområder for modul 8
Fysioterapiteori og metode
4
Sygdomslære
2
Manuel vævsundersøgelse og behandling
3
Videnskabsteori og –metode
(naturvidenskabelige fag)
1
Træning og bevægelse
3
   
Målemetoder test og validitet
2
   
I alt 15 ECTS-point
       
Bedømmelse
     
Modulet afsluttes med en ekstern teoretisk prøve med udgangspunkt i praktisk demonstration.

4.9 Modul 9

Klinisk ræsonnering og - beslutningstagning

Modulets tema

Modulet retter sig primært mod kliniske patientsituationer og -forløb i relation til udvalgte sygdomme og lidelser af både akut og kronisk art som ortopædiske - og reumatologiske lidelser samt lidelser knyttet til den geriatriske patient. Modulet retter sig mod tilrettelæggelse og styring af rehabiliteringsforløb med anvendelse af fysioterapeutiske interventionsmetoder. Modulet har desuden fokus på klinisk beslutningstagning.

Modulets kliniske del kan tilrettelægges i såvel primær som sekundær sundhedssektor.

Fokus er på rollen som diagnostiker og behandler.

Modulets læringsudbytte

Efter modulet kan den studerende:

1. Udvælge, tilrettelægge, iværksætte og justere en relevant og meningsfuld fysioterapeutisk intervention.

2. Identificere vedligeholdende eller forværrende faktorer for livsstils-/civilisationssygdomme i patientens/borgerens arbejds- og familieliv.

3. Vejlede og rådgive patienten i forhold til rehabilitering, forebyggelse og paliation.

4. Understøtte patientens/borgerens handlekompetence i forhold til egen livssituation og helbred med respekt og overvejelse for alder, køn, kulturel, etnisk, religiøs baggrund og forskellighed.

5. Evaluere effekt af den fysioterapeutiske intervention bl.a. gennem anvendelse af anerkendte måleredskaber.

6. Redegøre for validitet/reliabilitet af udvalgte målemetoder.

7. Identificere og formulere faglige problemstillinger og opsøge relevant viden.

8. Vejlede andre grupper i teknikker til personforflytning.

9. Inddrage mono og tværfaglige samarbejdsparter i forbindelse med en sundhedsfaglig intervention.

10. Overholde gældende etiske og institutionelle retningslinier.

 
Fordeling af ECTS- point på centrale fagområder for modul 9
Fysioterapiteori og metode
1
   
Klinisk undervisning
14
   
I alt 15 ECTS-point
     
       
Bedømmelse
     
Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve.
       
Der gives bedømmelsen bestået/ikke-bestået.

4.10 Modul 10

Samfund, sundhed og forebyggelse

Modulets tema

Modulet retter sig i overvejende grad mod deltagelsesniveauet i ICF. Herved forstås borgerens deltagelse i arbejds-, familie-, fritids- og samfundslivet samt de vilkår, der er forbundet hermed i form af lovgivningsmæssige rammer, kultur, holdninger og værdier f.eks. i forhold til køn og etnisk baggrund . Modulet er især rettet mod forebyggelse og sundhedsfremme primært via fysisk aktivitet og træning og de faktorer, der påvirker menneskets bevægekapacitet. Modulet retter sig ligeledes mod de rammer forebyggelsen finder sted inden for, fx sundhedssystemet, arbejdsmiljøet, folkeskoler etc, samt de videnskabelige metoder der er knyttet til problemidentificering, intervention og evaluering af sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende tiltag. Modulet kan tilrettelæges således at der fokuseres på særlige perspektiver som køn, alder, kultur, etnicitet eller marginalisering.

Fokus er på rollen som konsulent, facilitator og iværksætter.

Modulets læringsudbytte

Efter modulet kan den studerende:

1. Identificere, analysere og vurdere fysiske belastningsformer og psykosociale faktorer, herunder arbejdsmiljømæssige og ergonomiske forhold, der kan føre til besværsudvikling i bevægeapparatet.

2. Anvende sundhedspædagogiske principper og overvejelser til at planlægge og udføre en fysioterapeutisk intervention rettet mod enkelte patienter/borgere eller grupper med fokus på sundhedsfremme og forebyggelse.

3. Anvende udvalgte teorier med henblik på at motivere en given gruppe til ændret sundhedsadfærd, og herunder øget fysisk aktivitet.

4. Diskutere og argumentere for forebyggende tiltag med fokus på fysisk aktivitet og træning til forskellige grupper.

5. Med fokus på fysisk aktivitet redegøre for samfundsgruppers levevilkår i Danmark angående sundhed og ulighed i sundhed, køn og etnicitet set i forhold til livsstils – og civilisationssygdomme.

6. Redegøre for centrale begreber i epidemiologiske forskningsmetoder.

7. Diskutere sundheds- og sygdomsbegreber med relation til strategier for forebyggelse set i forhold til menneskers sygdoms- og sundhedsadfærd.

8. Debattere sundhedspolitiske beslutninger og hensigtserklæringer med relation til folkesundhed nationalt, internationalt og globalt.

9. Redegøre for indhold og rækkevidde af arbejdsmiljøloven og tilhørende bekendtgørelser, vejledninger og anbefalinger.

10. Redegøre for grundlæggende teori om organisationskultur og –struktur.

11. Redegøre for arbejdsbegrebet som kulturelt og historisk fænomen.

       
Fordeling af ECTS- point på centrale fagområder for modul 10
Fysioterapiteori og metode
3
Lovgivning og forvaltning
1
Træning og bevægelse
1
Organisation og ledelse samt sundhedsøkonomi
1
Social- og arbejdsmedicin
2
Psykologi og pædagogik
3
Folkesundhed og epidemiologi
1
Kommunikation
1
Fysiologi
1
Videnskabsteori og –metode
(samfundsvidenskabelige fag)
1
I alt 15 ECTS-point
     
       
Bedømmelse
     
Modulet afsluttes med en intern teoretisk prøve.

4.11 Modul 11

Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling

Modulets tema

Modulet retter sig mod hvordan fysioterapeuten gennem en analyserende og metarefleksiv tilgang til komponenter i den kliniske ræsonnering og til det fysioterapeutiske teorigrundlag kan kvalitetssikre egen professionsudøvelse. Dette sker med udgangspunkt i patientcases eller konkrete patientsituationer. Modulet retter sig desuden mod professionsudøvelsens kontekstuelle rammer med forståelse for fysioterapeutens og fysioterapiudøvelsens placering i sundhedsvæsenets forskellige organiseringer samt på forståelse for hvordan fysioterapeuten kan påvirke professionsudøvelsen på det organisatoriske plan. Modulet bygger monofagligt videre på det tværfaglige fællesmodul; modul nr. 5.

Fokus er på fysioterapeutens rolle som kritisk professionel, innovator og leder/administrator

Modulets læringsudbytte

Efter modulet kan den studerende:

1. Analysere og forholde sig kritisk til det fysioterapeutiske teorigrundlag, herunder teorier der knytter sig til det psykologiske og pædagogiske aspekt.

2. Argumentere for berettigelse af fysioterapeutiske interventioner i forhold til kropsniveauet, aktivitet og deltagelse i et patientcentreret perspektiv.

3. Evaluere evidensgrundlaget for fysioterapeutiske behandlingsmetoder.

4. Udføre, justere og vurdere udvalgte behandlinger herunder manuelle teknikker.

5. Indhente og vurdere forskningsbaseret litteratur.

6. Redegøre for metoder til kvalitetssikring og dokumentationspraksis i forhold til fysioterapeutiske ydelser og argumentere for betydningen af kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af professionens sundhedsydelser.

7. Argumentere for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af den fysioterapeutiske intervention både i forhold til erfaringsbaseret viden og i forhold til forskningsbaseret viden.

8. Redegøre for principper for ledelse og ledelsesroller ud fra en forståelse for strukturelle og kulturelle organisatoriske forhold på fysioterapeutiske arbejdspladser.

9. Anvende simple økonomiske vurderinger og beregninger i forhold til forskellige fysioterapeutiske ydelser.

10. Redegøre for regler for iværksættelse af fysioterapeutisk virksomhed.

       
Fordeling af ECTS- point på centrale fagområder for modul 11
Fysioterapiteori og metode
6
Organisation og ledelse samt sundhedsøkonomi
1
Træning og bevægelse
1
Videnskabteori og metode
(samfundsvidenskabelige fag)
1
Informationsteknologi
1
Psykologi og pædagogik
2
Målemetoder test og validitet
1
Etik og videnskabsteori og metode (humanistiske fag)
1
   
Videnskabsteori og –metode
(naturvidenskabelige fag)
1
I alt 15 ECTS-point
     
       
Bedømmelse
     
Modulet afsluttes med en ekstern teoretisk prøve.

4.12 Modul 12

Selvstændig professionsudøvelse

Modulets tema

Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske professionsudøvelse orienteret mod komplekse fysioterapifaglige problemstillinger og tilhørende kvalitetsudvikling inden for det primære og sekundære sundhedsområde. Modulet retter sig mod den neurologiske patient, patienter med rygproblematikker samt andre patientsituationer, der falder ind under modulets tema.

Fokus er på fysioterapeutens rolle som professionel problemløser og behandler.

Modulets læringsudbytte

Efter modulet kan den studerende:

1. Selvstændigt planlægge, koordinere, iværksætte, gennemføre samt evaluere en målrettet og sammenhængende fysioterapeutisk intervention gennem anvendelse af et bredt udsnit af fysioterapeutiske tiltag og baseret på gældende kliniske retningslinier.

2. Søge, udvælge og anvende forsknings- og udviklingsbaseret viden med relevans for en given problemstilling.

3. Skriftligt dokumentere og formidle interventionens faser og resultater i et klart og præcist fagsprog.

4. Medvirke i fagligt kvalitets- og udviklingsarbejde.

5. Identificere behov for egen viden og egne færdigheder i relation til professionsudøvelsen og være i stand til at opsøge og tilegne sig den fornødne viden og de fornødne færdigheder gennem fx litteratur, kollegial sparring, kursus og uddannelsesaktivitet.

6. Beherske gældende dokumentationspraksis samt administrative procedurer.

7. Samarbejde med patient/borger og pårørende og andre relevante parter, med respekt for forskellige værdier og opfattelser af sygdom og sundhed. Herunder kommunikere på engelsk.

8. Indgå i administrative og ledelsesmæssige funktioner med henblik på at planlægge, styre og justere fysioterapeutiske arbejdsopgaver.

9. Indgå i ligeværdigt samarbejde med mono- og tværfaglige og tværsektorielle samarbejdsparter og herigennem bidrage til løsning af faglige og organisatoriske opgaver med henblik på at sikre sammenhængende patientforløb.

10. Deltage i en afvejning af de økonomiske og sociale konsekvenser af interventionsforløb.

11. Overholde gældende etiske og institutionelle retningslinier.

       
Fordeling af ECTS- point på centrale fagområder for modul 12
       
Klinisk Undervisning
15
   
I alt 15 ECTS-point
     
       
Bedømmelse
     
Modulet afsluttes med en ekstern klinisk prøve.

4.13 Modul 13

Valgmodul

Modulets tema

Valgmodulet retter sig mod kritisk undersøgelse og udvikling af fysioterapifaglig viden og praksis i forhold til patienter/borgere på nationalt eller internationalt plan.

Modulet tilrettelægges så det tilgodeser muligheder for faglig fordybelse, kombineret med perspektiveringer af fagområdet i tilknytning til relaterede professioner eller internationale aspekter af fagudøvelsen

Valgmodulet kan indeholde teoretiske, kliniske, tværfaglige og tværprofessionelle forløb og kan tages enten på egen uddannelse eller på en anden dansk eller udenlandsk sundhedsuddannelse på professionsbachelorniveau eller anden uddannelse, der udbyder valgmoduler relateret til den fysioterapeutiske profession.

Modulet kan indeholde uddybning af temaer, der i forvejen indgår i fysioterapeutuddannelsen eller kan være supplerende i forhold hertil. Modulet giver den studerende mulighed for fordybelse eller toning i uddannelsen.

Valgmoduler beskrives af den udbydende institution. Beskrivelse og tilmeldingsprocedure er offentliggjort på en hjemmeside, der er fælles for sundhedsuddannelserne www.sundhedsuddannelse.dk

Tidspunkter for ansøgninger til og afholdelse af valgmoduler er ens for alle valgmoduler udbudt af fysioterapeutuddannelsen og de øvrige sundhedsuddannelser på professionsbacheloruddannelsesniveau.

Den udbydende institution har ansvar for aftaler, niveau, bedømmelse m.v. Den uddannelsesinstitution, hvor den studerende er indskrevet, har ansvar for at godkende valgmodulet.

Den studerende har mulighed for selv at tilrettelægge valgmodulet som teoretisk og/eller klinisk/praktisk uddannelsesforløb. Dette skal godkendes af den uddannelsesinstitution, hvor den studerende er indskrevet efter uddannelsesinstitutionens gældende retningslinjer.

Modulets læringsudbytte

Efter modulet kan den studerende:

1. Redegøre for særlig viden om et eller flere udvalgte faglige områder.

2. Gøre brug af særlige faglige færdigheder.

3. Indgå i en kritisk diskussion af en eller flere givne faglige problemstillinger eller et områder med faglig relevans.

4. Indgå i en kritisk diskussion af fysioterapeutisk fagudøvelse i et internationalt perspektiv.

       
Fordeling af ECTS- point på centrale fagområder for modul 13
       
Valgmodul
10
   
I alt 10 ECTS-point
     
       
Bedømmelse
     
Modulet afsluttes med en intern teoretisk prøve.
       
 

4.14 Modul 14

Dokumentation og udvikling

Modulets tema

Modulet retter sig mod faglig fordybelse gennem undersøgelse og formidling af en faglig problemstilling med anvendelse af videnskabelig metode og med inddragelse af teoretisk og empirisk materiale. Modulet retter sig mod bachelorprojektet som afsluttende enhed for studiet.

Fokus er her på fysioterapeutens rolle som faglig udvikler og innovator

Modulets læringsudbytte

Efter modulet kan den studerende:

1. Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.

2. Anvende informationsteknologi til søgning og udvælgelse af forskningsbaseret viden i specifikke databaser

3. Anvende og kritisk forholde sig til national/international forskningsbaseret viden.

4. Anvende og udvælge relevante videnskabelige kvalitative og kvantitative metoder for dataindsamling, databearbejdning og beskrivelse af data.

5. Anvende grundbegreber inden for videnskabsteori og videnskabelig metode med henblik på udvikling og dokumentation af fysioterapi.

6. Vurdere og inddrage forskningsetiske principper i forbindelse med udviklings- og forskningsarbejde.

7. Formulere sig skriftligt og mundtligt præcist om en faglig problemstilling.

8. Formidle udviklings- og projektarbejde.

       
Fordeling af ECTS- point på centrale fagområder for modul 14
Fysioterapiteori og metode
10
   
Videnskabsteori og metode
10
   
I alt 20 ECTS-point
     
       
Bedømmelse
     
Modulet afsluttes med en ekstern teoretisk prøve.
       
Prøven er et bachelorprojekt, der består af et skriftligt projekt og en efterfølgende individuel mundtlig eksamination, som vægtes ligeligt ved bedømmelsen. Omfanget af det færdige bachelorprojekt skal svare til mindst 15 normalsider á 2400 anslag.

5 Undervisnings- og arbejdsformer

Gennem uddannelsen skabes læringsmæssige betingelser for, at den studerende kan udvikle professionelle kompetencer til at fungere selvstændigt som fysioterapeut og til at fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse. Læreprocesser tilrettelægges med henblik på, at den studerende erhverver og udvikler selvstændighed, samarbejdsevne, evne til refleksion og til at skabe faglig fornyelse.

Uddannelsen tilbyder lærings- og undervisningsformer, som bygger på professionsområdets tætte sammenhæng mellem teoretiske kundskaber og kropslige, håndværksmæssige samt instrumentelle/tekniske færdigheder.

Uddannelsen integrerer teoretisk og klinisk undervisning eller andre former for praksislæring med en stigende progression af krav til fx omfang, kompleksitet, ansvar og selvstændighed.

Uddannelsen tager udgangspunkt i en studentercentreret læringstanke med afsæt i den studerendes erfaringer og forforståelser. Der fordres en aktiv indstilling til læring fra den studerende, der skal være indstillet på at deltage, være engageret, eksperimentere, øve færdigheder og samarbejde i praksis og supplere sin læring via skriftlige og elektroniske kilder.

Bevægelse og krop spiller en central rolle i faget. I kraft heraf betragtes læring både som kognitive, kropslige og emotionelle processer, der finder sted i teoretiske og praksisrelaterede læringsmiljøer. Læringsudbyttet er faktuel viden, tekniske, kropslige og intellektuelle færdigheder.

Læringsmiljøet tilrettelægges således, at den studerende støttes i at udvikle sine personlige kompetencer gennem bevidstgørelse og refleksion over egne iagttagelser, reaktioner, kropssprog, indlæringsmåder samt oplevelser ved berøring i forhold til sig selv og andre. Hensigten er at den studerende udvikler en selvindsigt, der befordrer empati, situationsfornemmelse og forståelse for egne og andres reaktioner, når der arbejdes i det fysioterapeutiske virksomhedsfelt. Hertil kommer at den studerende kan fastholde og udvikle engagement, selvtillid og gå-på-mod i forhold til løsning af faglige problemer.

Gennem uddannelsen indgår den studerende i et bredt spektrum af samarbejdsrelationer med såvel modtagergrupper som faglige samarbejdspartnere og medstuderende. Derigennem gør den studerende sig erfaringer med fagets professionelle roller og relationsarbejde.

Praksis forstås bredere end den kliniske undervisning (se nedenfor), idet også virksomheds- og institutionsbesøg, kontakt til raske målgrupper i forbindelse med sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse og tilknytning til projekter betragtes som del af et praksisorienteret erfaringsgrundlag.

Undervisnings- og arbejdsformer afspejler det faglige indhold, der arbejdes med og støtter herved udviklingen af viden, færdigheder og kompetencer. Variation, differentierede arbejdsformer og brug af relevante medier medvirker til, at den studerende oplever perspektiv og sammenhæng mellem uddannelsens enkelte fag og fagområder og mellem den teoretiske og kliniske undervisning. Der anvendes undervisningsformer og -metoder, der søger at fremme kreative egenskaber og innovative kompetencer. Bredde i undervisnings- og arbejdsformer giver mulighed for at imødekomme forskelle i den enkelte studerendes læringsprofil.

5.1 Uddannelsens teoretiske undervisning

Uddannelsens teoretiske del omfatter 168 ECTS.

Læringsaktiviteterne på uddannelsesinstitutionen omfatter varierede former for teoretisk undervisning og træning af manuelle tekniske/instrumentelle og kropslige færdigheder samt etablering af læringssituationer, der omfatter kontakt til borgere og patienter.

Undervisning orienteret mod uddannelsens teoretiske stof omfatter:

Forelæsninger

Holdundervisning fx dialog- og diskussionsfora, refleksions/ræsonnerings-øvelser, problembaseret læring, case-arbejde samt projektarbejde med fremlæggelses- og opponentvirksomhed.

Træning af manuelle tekniske/instrumentelle og kropslige færdigheder, hvor de studerende øver sig på hinanden eller andre.

Vejledning i forbindelse med individuelle og fælles arbejdsopgaver fx i tilknytning til projektarbejde.

Arbejde med virtuelle medier.

Læsegrupper, studiekredse og workshops.

5.2 Uddannelsens kliniske undervisning

Uddannelsens kliniske undervisning omfatter 42 ECTS.

Den kliniske undervisning tilrettelægges på kliniske undervisningssteder godkendt af uddannelsesinstitutionen og dækker bredt de fysioterapeutiske arbejdsområder inden for sundhedsområdet og det tilgrænsende sociale område.

Med udgangspunkt i en konkret fysioterapeutisk relevant problemstilling anvendes teori fra uddannelsen som baggrund for udvælgelse af undersøgelses- og behandlingsformer, der udføres alene eller i samarbejde med andre faggrupper. I den kliniske undervisning indgår den studerende således i autentiske fysioterapisituationer og patientforløb i samspil med fysioterapeuter og andre sundhedsprofessionelle.

Undervisningen i den kliniske undervisningsperiode planlægges og foretages af den kliniske underviser i samarbejde med uddannelsesinstitutionen, med henblik på at sikre sammenhængen mellem den studerendes læring i teori og praksis.

Undervisningen omfatter vejledning og supervision, både enkeltvis og i grupper. Undervisningen kan desuden omfatte emner relateret til konkrete problemstillinger, som er særegne for det kliniske undervisningssted.

5.3 Faglig vejledning

Formålet med faglig vejledning er at tage hensyn til differentierede studentergruppers faglige forudsætninger og behov, således at uddannelsen kan tilrettelægges med varierede undervisningsformer, der tilgodeser den studerendes læringsstil og motivation samt støtter gennemførelse af uddannelsen. Den faglige vejledning kan støtte den enkelte studerende og differentierede studentergrupper gennem eksempelvis strukturerede samtaler i forhold til modul, fag, metode, klinisk og teoretisk undervisning, individuel studieplan, kontaktlærerfunktion m.m.

5.4 Informationsteknologi (IT)

Gennem uddannelsen arbejdes der med IT, dels som redskab til læring, dels som genstand for læring.

Som redskab i undervisningen medvirker integrering af IT til at opbygge studierelevante kompetencer, der kan udvide den studerendes muligheder for aktivt at deltage, kommunikere, vidensdele og samarbejde i forskellige uddannelsesmæssige sammenhænge. IT indgår i undervisning og læreprocesser på lige fod med andre medier, der generelt understøtter og udvider den studerendes læringsmuligheder.

I forhold til den studerendes aktuelle og fremtidige betingelser for faglig udvikling anvendes forskellige IT-værktøjer til at støtte den studerende i at opbygge informationskompetence. Ved hjælp af IT udvikler den studerende evne til at søge information, til kritisk at udvælge, vurdere, organisere og anvende information fra forskellige relevante kilder.

IT som genstand for undervisning henviser bl.a. til at der i klinisk praksis implementeres IT med det formål at optimere administrative og sundhedsfaglige processer, herunder dokumentation og information, der støtter samarbejde på tværs af professioner, sektorer og instanser. IT medvirker til at styrke sammenhæng og koordinering mellem personer og instanser rettet mod sammenhængende patientforløb. Derudover kan der være tale om undervisning i særlige programmer til databearbejdning.

Muligheden for at anvende forskellige IT-værktøjer i studiearbejde og undervisning medvirker til udvikling af fortrolighed med forskellige IT-funktionaliteter. Undervisnings- og studieformer, der støtter opbygning af relevante IT-kompetencer, medvirker til at kvalificere udvikling af relevante professionsrettede kompetencer. Herunder give den studerende indsigt i hvordan IT kan kvalificere administrative og sundhedsfaglige processer og forståelse for, hvilke krav der stilles til en kritisk reflekteret anvendelse af IT.

Anvendelse af IT i uddannelsen til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning skal bidrage til innovation, variation, fleksibilitet og alsidighed i undervisnings- og studieformer.

5.5 Studievejledning

Studievejledning forudsætter aktiv medvirken fra både studievejleder, faglig vejleder og studerende og er tiltag, som skal støtte den studerende i uddannelsesforløbet fra valg af uddannelse, gennemførelse af studiet til efter- og videreuddannelsesmuligheder

Hensigten med studievejledning er at hjælpe den studerende til at skabe overblik over studiet og øge muligheden for at træffe begrundede valg i forhold til egen læring og trivsel. Studievejledning og faglig vejledning har endvidere fokus på at hjælpe den studerende i forbindelse med:

studiestart og uddannelsens første moduler

sammenhæng mellem klinisk og teoretisk undervisning samt læring i forskellige kontekster

studie- og arbejdsvaner, tidsmæssig planlægning og overblik.

Formålet med studievejledningen er at understøtte den studerendes studieaktivitet og læreproces gennem saglig information og vejledning, således at den studerende selvstændigt kan foretage kvalificerede valg i faglige og studierelaterede forhold.

Vejledning tilrettelægges af uddannelsesinstitutionen som individuel og kollektiv vejledning, der gensidigt støtter og supplerer hinanden. Vejledningsindsatsen er rettet mod studieteknik, studieredskaber, studie- og arbejdsvaner samt studiemiljø med henblik på at øge den studerendes bevidsthed om læring og studiekrav. Herunder hjælp til udvikling af læringsstil og etablering af studiegrupper.

Studievejledere, faglige vejledere og studerende gør aktivt og systematisk brug af erfaringer og evalueringer/selvevalueringer med henblik på at øge mulighed for læring og kvalitetsudvikling i såvel teoretisk som klinisk undervisning.

Formålet er desuden at støtte karriere og kompetenceplanlægning rettet mod tilrettelæggelse af lærings- og uddannelsesforløb, information og vejledning om jobsøgning, efter- og videreuddannelsesmuligheder, studieskift og internationale udvekslingsophold.

6 Samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og kliniske undervisningssteder

Uddannelsesinstitutionen og de kliniske undervisningssteder samarbejder om rammer og vilkår for den studerendes læring samt sammenhængen mellem teoretisk og klinisk uddannelse i overensstemmelse med den viden, de færdigheder og kompetencer, som den studerende skal opnå.

Der indgås aftaler om:

procedure for godkendelse af kliniske undervisningssteder

tilrettelæggelse af den kliniske undervisning

samarbejde mellem studerende, kliniske undervisere og undervisere fra uddannelsesinstitutionen

procedurer for evaluering og kvalitetssikring af den kliniske undervisning

Samarbejdet er formaliseret på tre niveauer:

Mellem ledelse af uddannelsesinstitutionen og ledelse på de kliniske uddannelsessteder med henblik på at drøfte, evaluere og videreudvikle samarbejdet og de indgåede aftaler.

Mellem undervisere og kliniske undervisere med henblik på at nyeste viden om centrale tendenser i erhverv, profession og forskning inddrages i undervisningen og udviklingsprojekter.

I forhold til de kliniske underviseres ansvar for de studerendes kliniske undervisningsforløb og bedømmelse.

Aftaler vil fremgå af den enkelte uddannelsesinstitutions tillæg til studieordningen.

7 Kriterier for godkendelse af kliniske undervisningssteder

Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet og det tilgrænsende sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for fysioterapeutstuderende.

Uddannelsesinstitutionen godkender de kliniske undervisningssteder.

Det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til.

Det kliniske uddannelsessted er ansvarlig for, at der foreligger en redegørelse for, hvordan de studerendes evalueringer af den kliniske undervisning indgår i en fortsat kvalitetsudvikling.

Det kliniske undervisningssted forpligter sig til at rapportere til undervisningsinstitutionen hvilke behandlinger og patientsituationer, som den studerende har arbejdet med under de kliniske forløb. Dette for at sikre at den studerende stifter bekendtskab med et tilstrækkeligt varieret udsnit af patientkategorier og behandlinger.

Et klinisk undervisningssted godkendes på baggrund af at kunne opfylde et beskrevet grundlag for klinisk undervisning på konkrete moduler.

Det er en forudsætning for godkendelse, at der er tilknyttet kliniske undervisere, der er fysioterapeuter og som har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse eller 9 ECTS-point.

De kliniske undervisere forestår og har ansvaret for den kontinuerlige daglige kliniske undervisning og vejledning af studerende på et godkendt klinisk undervisningssted.

Det er en forudsætning, at der på det kliniske undervisningssted er afsat ressourcer til den kliniske undervisning og vejledning.

Grundlaget for godkendelse af kliniske undervisningssteder

Grundlaget for godkendelse af kliniske undervisningssteder omfatter en beskrivelse af de organisatoriske og ledelsesmæssige forhold, de fysioterapifaglige forhold og de uddannelsesmæssige forhold som følger:

Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Det kliniske undervisningssteds fysioterapeutiske, uddannelsesmæssige og organisatoriske grundlag, rammer og vilkår, herunder en redegørelse for de kliniske underviseres fysioterapifaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer.

De fysioterapifaglige forhold

De fysioterapeutiske, tværfaglige og tværsektorielle forhold. Herunder de patientsituationer, -fænomener, -forløb, samt fysioterapeutiske opgaver og - metoder, der danner det faglige grundlag for, at de studerende kan udvikle de kompetencer, der er beskrevet i de relevante moduler.

Uddannelsesmæssige forhold

Undervisningens organisering og tilrettelæggelse, herunder studiemetoder og vilkår for den studerendes deltagelse i den kliniske uddannelse.

De kliniske underviseres funktion i samarbejdet mellem den studerende og underviserne på undervisningsinstitutionen samt studievejelederen.

Lærings- og studiemiljøet, herunder undervisningsfaciliteter, der understøtter de studerendes faglige og personlige læreprocesser i forhold til udvikling af kompetencer i det pågældende modul.

Godkendelse af et klinisk undervisningssted er skriftlig og gælder for 3 år En godkendelse kan undtagelsesvis være betinget under forudsætning af, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene.

Hvis der i godkendelsesperioden sker ændringer, som får væsentlige konsekvenser for studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, orienterer det kliniske undervisningssted snarest uddannelsesinstitutionen herom.

8 Studieplaner

Den kliniske undervisning og bedømmelse inden for et modul tilrettelægges på grundlag af modulbeskrivelsen og en generel studieplan, der beskriver undervisningsforløbet på det konkrete kliniske undervisningssted.

Med udgangspunkt i den generelle studieplan tilrettelægges en individuel studieplan for den enkelte studerende. Den individuelle studieplan udarbejdes af uddannelsesinstitutionen i samarbejde med den studerende og det kliniske undervisningssted.

En individuel studieplan omfatter aftaler om den studerendes fremmøde, tidspunkter for undervisningen og vejledning, undervisningens indhold og form, studieaktiviteter, herunder aflevering af og tilbagemelding på opgaver o. lign., samt tidspunkter for evaluering og bedømmelse.

Uddannelsesinstitutionen forbereder de studerende på de kliniske undervisningsforløb og erfaringerne fra det kliniske undervisningsforløb inddrages efterfølgende i den teoretiske undervisning.

9 Internationale uddannelsesmuligheder

Formålet med internationale uddannelsesmuligheder i fysioterapeutuddannelsen er at uddanne den studerende til at agere professionelt inden for fysioterapeutens virksomhedsområde i en globaliseret verden.

Der skelnes mellem international erfaring og uddannelsens internationale dimension.

International erfaring vedrører den fysiske mobilitet af studerende og lærere med sigte på at understøtte udviklingen af respekt, tolerance og forståelse for andre kulturer. Særligt med henblik på refleksion over andre sygdoms- og sundhedsbegreber og andre former for udøvelse af fysioterapi.

Dette i forhold til almen forståelse af:

sig selv i en globaliseret verden.

international mobilitet på arbejdsmarkedet.

varetagelse af fysioterapeutiske ydelser til mennesker i Danmark med anden etnisk baggrund.

fysioterapeutisk viden og faglig udvikling.

Uddannelsesinstitutionerne indgår lokale aftaler og mobilitetsprogrammer med udenlandske institutioner, med henblik på studenter- samt lærermobilitet, ligesom der findes landsdækkende aftaler for sundhedsområdet. Derudover kan uddannelsen tilrettelægges således, at den studerende har mulighed for at deltage i fysioterapeutisk nødhjælpsarbejde, som en del af uddannelsen.

Uddannelsens internationale dimension vedrører integration af internationale aspekter i den daglige undervisning. Dette i form af inddragelse af international litteratur, internationale faglige udviklingstendenser, aktiviteter i forbindelse med ”Internationalisation at Home” (fx besøg af studerende eller gæsteforelæsere fra andre lande, eller opgaver og projektarbejde i samarbejde med udenlandske institutioner, hvor udvekslingen sker gennem IT-teknologi) og deltagelse i internationale konferencer.

Uddannelsen sigter derfor imod, at den studerende opnår interkulturelle og internationale kompetencer, der indebærer en evne til at reflektere over egne og andres kulturelle værdier og til at forstå, hvordan disse forhold kan influere på fysioterapipraksis.

Internationaliseringen indgår i den daglige undervisning, på tværs af sundhedsuddannelser nationalt eller på en uddannelsesinstitution i udlandet, som er godkendt af uddannelsesinstitutionen.

Den studerende har mulighed for at tage dele af den teoretiske og kliniske uddannelse i udlandet. De fysioterapeutiske uddannelsesinstitutioner har forskellige kontakter og samarbejdsskoler i udlandet og kan hjælpe den studerende med at træffe aftaler om udveksling.

10 Prøver og bedømmelser

Efter hvert modul foretages der en bedømmelse. Bedømmelsen kan være en ekstern prøve eller en intern prøve.

Eksterne prøver bedømmes af eksaminatorer og censorer, hvor censorer er beskikket af Undervisningsministeriet.

Interne prøver bedømmes af mindst én eksaminator fra uddannelsesinstitutionen.

Den enkelte institution kan fastsætte regler om prøveforudsætninger i de enkelte moduler, der alene finder anvendelse på den pågældende institution. Ved prøveforudsætninger forstås aflevering af projekter og portfolio (En portfolio er den studerendes eget udvalg af repræsentative arbejder inden for et givet felt, samlet, beskrevet og reflekteret gennem en periode og med henblik på vurdering) mv. samt opfyldelse af deltagelsespligt i den teoretiske undervisning.

I de kliniske prøver er det desuden en forudsætning, at den studerende har udvist den studieaktivitet, der er beskrevet i den studerendes individuelle kliniske studieplan.

10.1 Oversigt over bedømmelser i uddannelsen

Modul 4, 8, 11,12 og 14 afsluttes med en ekstern prøve.

Uddannelsens øvrige moduler bedømmes ved interne prøver

Den interne kliniske interne prøve i modul 9 bedømmes som bestået/ikke bestået.

Uddannelsens øvrige prøver bedømmes efter 7-trins-skalaen.

10.2 Retningslinier for bedømmelse

Den studerende kan indstille sig til den samme prøve tre gange. Beståede prøver kan ikke tages om. Tilmelding til et modul medfører, at den studerende automatisk indstilles til eksamen i det pågældende modul.

En prøve betragtes som påbegyndt med hensyn til antallet af eksamensforsøg, medmindre den studerende har foretaget rettidig afmelding. Afmelding kan finde sted frem til prøvens begyndelse, medmindre en anden afmeldingsfrist er fastsat af uddannelsesinstitutionen.

Manglende opfyldelse af evt. prøveforudsætninger, der er fastsat af institutionen i det lokale tillæg til studieordningen anses for automatisk framelding til modulet.

Prøver aflægges på dansk. Hvor forholdene gør det muligt, kan institutionen tillade en eksaminand, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog.

Den studerende skal inden udgangen af 2. semester efter studiestart indstille sig til den eller de prøver, den studerende skal deltage i inden udgangen af 2. semester. Prøven eller prøverne skal være bestået inden udgangen af 4. semester efter studiestart for, at den studerende kan fortsætte uddannelsen på 5. semester.

Ved bedømmelse af professionsbachelorprojektet skal der udover det faglige indhold også lægges vægt på eksaminandens formulerings- og staveevne, hvis eksamenspræstationen er affattet på dansk, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest.

De eksterne og interne prøver, der ligger i studiets tre første år skal være bestået før den studerende kan afslutte bachelorprojektet.

Eksamensregler, der alene finder anvendelse for den enkelte institution, fremgår af det lokale tillæg til studieordningen.

10.3 Særlige prøvevilkår

Studerende, der opfylder betingelserne herfor kan tilbydes særlige prøvevilkår efter lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser.

11 Deltagelsespligt

Den studerendes udvikling af kompetencer til samarbejde og relationsarbejde samt manuelle og kropslige erfaringer og færdigheder fordrer en høj grad af deltagelse i undervisningen og læringsaktiviteterne på modulerne. Der er tale om erfarings- og oplevelsesbaserede læreprocesser, der retter sig mod vidensformer, som er proces og handlingsorienterede, hvilket kræver tilstedeværelse og aktiv deltagelse som forudsætning for et tilstrækkeligt læringsudbytte og opnåelse af kompetencer.

Den studerende har deltagelsespligt i lærings- og undervisningsaktiviteter af ovenstående type samt i den teoretiske undervisning. Uddannelserne beskriver lokalt den gældende praksis for håndtering af denne deltagelsespligt.

Det fremgår af den enkelte institutions lokale tillæg til studieordningen i hvilke moduler der er deltagelsespligt i de teoretiske uddannelsesperioder og hvilke krav der stilles til dokumentation for studerendes deltagelse.

I de længerevarende kliniske uddannelsesperioder skal den studerende deltage i planlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod eksemplariske patientforløb og fysioterapisituationer med henblik på at udvikle de beskrevne kompetencer i modulet.

De studerendes deltagelsespligt i de kliniske undervisningsperioder har et omfang på gennemsnitligt 30 timer om ugen. Den kliniske underviser attesterer, at den studerende har opfyldt deltagelsespligten. Den kliniske undervisers attestation er en forudsætning for at den studerende kan indstilles til den interne kliniske prøve i det pågældende modul

12 Fritagelse (merit)

Det er muligt at opnå fritagelse for dele af uddannelsen på baggrund af allerede opnåede kvalifikationer. Fritagelsen gives på baggrund af dokumenteret gennemført undervisning eller beskæftigelse, der står mål med den del af uddannelsen, der søges fritagelse for.

Fritagelse sker på baggrund af institutionens vurdering af, hvorvidt tidligere gennemførte undervisningsforløb svarer til teoretiske dele af uddannelsen, samt hvorvidt kvalifikationer opnået gennem beskæftigelse svarer til de mål, der er fastsat for de praktikforløb, der indgår i uddannelsen.

Vurderingen foretages på grundlag af dokumenteret gennemført undervisning og beskæftigelse. Dokumentation for gennemført undervisning vil være formelle prøve- og eksamensbeviser samt kursus- og uddannelsesbeviser. I relation til beskæftigelse vil dokumentation herfor almindeligvis være ansættelsesbeviser, udtalelser og lignende.

Fritagelse gives som egentlig tidsmæssig afkortning af uddannelsen eller som fritagelse for dele af uddannelsen. Afgørelse om fritagelse træffes af uddannelsesinstitutionen.

13 Dispensation

Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra det lokale tillæg til studieordningen, såfremt der foreligger usædvanlige forhold.