Dokumentet er Historisk
Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Uddannelsens formål og varighed mv.

Kapitel 2   Fagligt indhold og tilrettelæggelse

Kapitel 3   Klinisk undervisning

Kapitel 4   Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og kliniske undervisningssteder

Kapitel 5   Eksamen m.v.

Kapitel 6   Studieordningen

Kapitel 7   Andre regler

Kapitel 8   Ikrafttræden m.v.

Bilag 1

Bilag 2

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi

I medfør af § 22, stk. 1, og § 30, i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og § 58 i lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, og efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse, fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsens formål og varighed mv.

§ 1. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi er at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse at kunne fungere selvstændigt som ergoterapeut og til at indgå i et fagligt og tværprofessionelt samarbejde. Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt befolkningens behov for ergoterapi, kvalificere den studerende inden for teoretisk og klinisk ergoterapi jf. bilag 1.

Stk. 2. Den studerende skal kunne:

1) udføre, formidle og lede ergoterapi af såvel sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, som habiliterende og rehabiliterende karakter i samspil med de fysiske, sociale, kulturelle og institutionelle forhold i omgivelserne,

2) vurdere, begrunde og udvikle sit professionelle virke i forhold til borgeren,

3) indgå i samarbejde med borgeren, pårørende, kolleger og andre faggrupper med respekt for den enkeltes etniske, kulturelle, religiøse og sproglige baggrund,

4) evaluere, dokumentere og udvikle ergoterapi, skabe fornyelse og anvende kendt viden i nye sammenhænge og følge, anvende og deltage i udviklingsbaseret arbejde inden for sundhedssektoren samt

5) fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet uddannelse.

§ 2. Uddannelsen er normeret til 3½ studenterårsværk svarende til 210 ECTS (European Credit Transfer System). Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år.

Stk. 2. Uddannelsen er opdelt i semestre og moduler. Et semester har en varighed på 18-24 uger og er opdelt i 2 moduler. Et modul er en afsluttet undervisningsenhed. Et modul indeholder teoretiske eller kliniske elementer eller en kombination heraf. I hvert modul bedømmes den studerendes opnåelse af det for modulet beskrevne læringsudbytte.

§ 3. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i ergoterapi. Den engelske betegnelse er Bachelor of Occupational Therapy.

Stk. 2. Den uddannede kan autoriseres i medfør af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

§ 4. Institutionen, der udbyder uddannelsen, er ansvarlig for uddannelsen i sin helhed. Det kliniske undervisningssted er over for uddannelsesinstitutionen ansvarlig for gennemførelse af den kliniske undervisning i henhold til retningslinjer fastsat af uddannelsesinstitutionen.

Kapitel 2

Fagligt indhold og tilrettelæggelse

§ 5. Uddannelsens videngrundlag er professionsbaseret og udviklingsbaseret. Uddannelsen er baseret på kundskaber fra ergoterapifaget i sammenhæng med kundskaber fra sundhedsvidenskabelige fag, naturvidenskabelige fag, humanistiske fag og samfundsvidenskabelige fag. Teoretisk og klinisk undervisning kombineres i en vekselvirkning med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem uddannelsesforløbet med henblik på at sikre praksisnærhed og udvikling af professionsrettet kompetence.

Stk. 2. Uddannelsens professionsbasering sikres ved, at der til stadighed er samspil mellem værdier og kundskaber i uddannelsen og professionen samt at udviklingen inden for professionen er implementeret i uddannelsens videngrundlag.

Stk. 3. Uddannelsens udviklingsbasering sikres gennem inddragelse af relevante resultater fra national og international forskning, således at uddannelsen til stadighed er funderet i den nyeste viden.

Stk. 4. Uddannelsen er tilrettelagt ud fra en grundlæggende videnskabsteoretisk forståelse, som gør det muligt at studere teorier, begreber og metoder fra ergoterapifaget og andre fag, som bidrager til at beskrive, forklare og forstå de specifikke problemer, fænomener og kontekster, som ergoterapeuter arbejder med og i.

Stk. 5. Den studerende skal gennem deltagelse og øvelse i samt refleksion over ergoterapi opnå praktisk og personlig kompetence i forhold til at udføre, lede, formidle og udvikle ergoterapi.

Stk. 6. Varierende studieformer skal understøtte den studerendes udvikling af kompetence i forhold til læring, selvstændighed og samarbejdsevne samt evne til at skabe faglig fornyelse.

§ 6. I uddannelsen indgår teoretiske undervisningsdele svarende til i alt 168 ECTS-point og kliniske undervisningsdele svarende til i alt 42 ECTS-point. Et tværprofessionelt modul svarende til 15 ECTS-point og et valgmodul svarende til 10 ECTS-point indgår i uddannelsen. Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt svarende til 20 ECTS-point.

Stk. 2. I uddannelsens teoretiske del indgår sundhedsvidenskabelige fag med 117 ECTS-point, naturvidenskabelige fag med 18 ECTS-point, humanistiske fag med 18 ECTS-point og samfundsvidenskabelige fag med 15 ECTS-point.

§ 7. Der indgår undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer i det omfang, det er relevant inden for det enkelte fagområde.

Kapitel 3

Klinisk undervisning

§ 8. Den kliniske undervisning tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende i forbindelse med træning af grundlæggende færdigheder således at generelle faglige kompetencer beherskes, og evnen til samt ansvarlighed for at vurdere og træffe kvalificerede valg opøves.

Stk. 2. Den kliniske undervisning fokuserer på menneskets oplevelser, vilkår og handlinger i relation til ergoterapibehov, ergoterapiydelser og resultater, på interaktion mellem borger, pårørende og ergoterapeut, den studerendes egen faglige og personlige udvikling samt på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen godkender de kliniske undervisningssteder og tilrettelægger den kliniske undervisning ud fra lokale muligheder inden for sundhedsområdet og det sociale område.

Stk. 4. Det kliniske undervisningssted udarbejder en beskrivelse af det kliniske undervisningsforløb i overensstemmelse med retningslinjerne herfor i studieordningen. Beskrivelsen godkendes af uddannelsesinstitutionen.

§ 9. Uddannelsesinstitutionen forbereder den studerende på det enkelte kliniske undervisningsforløb. Institutionen udarbejder en individuel studieplan i samarbejde med den studerende og det kliniske undervisningssted. Erfaringerne fra det kliniske undervisningsforløb inddrages efterfølgende i den teoretiske undervisning.

Kapitel 4

Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og kliniske undervisningssteder

§ 10. Uddannelsesinstitutionen og det kliniske undervisningssted samarbejder med henblik på at sikre sammenhængen mellem den teoretiske og kliniske undervisning og at sikre den studerendes tilegnelse af kompetencer i den kliniske undervisning. Uddannelsesinstitutionen sørger for at samarbejdet etableres og vedligeholdes.

Kapitel 5

Eksamen m.v.

§ 11. Mindst 1/3 af uddannelsen opgjort i ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. Uddannelsen indeholder 5 eksterne prøver. En prøve placeres i 2. semester og bachelorprojektet placeres i 7. semester. Prøverne på uddannelsens 3 første år skal være bestået før den studerende kan afslutte bachelorprojektet. Placeringen af øvrige prøver fremgår af studieordningen.

Stk. 2. Kliniske undervisningsforløb bedømmes ved interne eller eksterne prøver. Formålet med de kliniske prøver er at bedømme den studerendes kliniske kompetencer. I interne kliniske prøver deltager en eksaminator fra uddannelsesinstitutionen. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået ved to kliniske prøver.

Stk. 3. Kliniske undervisningsforløb bedømmes ved særskilte prøver såfremt det kliniske forløb har et omfang på 7 ECTS-point eller derover. Såfremt der indgår teoretiske undervisningsdele i et modul, der bedømmes ved en klinisk prøve, jf. 1. pkt., indgår bedømmelsen af de teoretiske undervisningsdele i den kliniske prøve. Ved kliniske forløb på under 7 ECTS-point indgår bedømmelsen af det kliniske forløb i den teoretiske prøve.

Stk. 4. For prøver og eksamen gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen).

Kapitel 6

Studieordningen

§ 12. Institutionerne udbyder uddannelsen i henhold til studieordningen, jf. bilag 2, der finder anvendelse for alle udbud af uddannelsen jf. dog § 13, stk. 1.

Stk. 2. I studieordningen fastsættes de nærmere regler om prøver og eksamen, jf. eksamensbekendtgørelsen samt en nærmere beskrivelse af:

1) Indhold i og ECTS-omfang af de enkelte fagområder og moduler i studieforløbet.

2) Indhold, ECTS-omfang, placering og tilrettelæggelse af den kliniske undervisning.

3) Rammer og struktur for valgmodul.

4) Det tværprofessionelle modul.

5) Udarbejdelse af bachelorprojektet.

6) Undervisnings- og arbejdsformer i uddannelsen, herunder IT i undervisningen.

7) Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og kliniske undervisningssteder.

8) Kriterier for godkendelse af kliniske undervisningssteder.

9) Studieplaner.

10) Internationale uddannelsemuligheder.

11) Prøver og anvendte bedømmelsesformer.

12) Deltagelsespligt i den kliniske undervisning.

13) Fritagelse (merit).

14) Dispensationsmuligheder.

§ 13. Det fremgår af studieordningen hvilke regler i studieordningen, der er fælles for alle uddannelsesudbud og hvilke regler i studieordningen, der alene finder anvendelse for udbuddet på den pågældende institution. Den enkelte institution kan i studieordningen på de i § 12, stk. 2, nr. 4, 7, 10 og 11 anførte områder fastsætte regler, der alene finder anvendelse for uddannelsesudbuddet på den pågældende institution.

Stk. 2. Den enkelte institution kan fastsætte regler om prøveforudsætninger i de enkelte moduler, der alene finder anvendelse på den pågældende institution. Ved prøveforudsætninger forstås aflevering af opgaver og projekter mv. samt opfyldelse af deltagelsespligt i den teoretiske undervisning.

Stk. 3. Hvor det er begrundet i usædvanlige forhold kan institutionen dispensere fra de regler i studieordningen, der alene finder anvendelse for uddannelsesudbuddet på den pågældende institution, jf. stk. 1.

Stk. 4. Ved udarbejdelse og ændring af den del af studieordningen, der alene finder anvendelse for udbuddet på den pågældende institution, jf. stk. 1, deltager en repræsentant for de studerende og en repræsentant for de kliniske undervisningssteder. Institutionen fastsætter overgangsordninger.

Stk. 5. Gældende studieordning skal være tilgængelig på institutionens hjemmeside.

Kapitel 7

Andre regler

§ 14. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Heri medregnes ikke orlov begrundet i barsel, adoption, militærtjeneste samt FN-tjeneste mv. Institutionen kan i særlige tilfælde dispensere fra 6 års-reglen.

§ 15. Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelsen kan af den studerende indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen senest 14 dage efter modtagelsen af afgørelsen. Såfremt institutionen fastholder sin tidligere meddelte afgørelse, videresendes klagen til Undervisningsministeriet vedlagt institutionens begrundelse og genvurdering.

Kapitel 8

Ikrafttræden m.v.

§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. august 2008.

Stk. 2. Bekendtgørelsen nr. 237 af 30. marts 2001 om ergoterapeutuddannelsen ophæves.

Stk. 3. Den i stk. 2. nævnte bekendtgørelse finder dog fortsat anvendelse for de studerende, der inden den 15. august 2008 er begyndt på uddannelsen.

Stk. 4. For studerende, der er begyndt på uddannelsen efter de tidligere regler, jf. stk. 2 og som ikke har afsluttet uddannelsen inden den 1. august 2012, kan institutionen tilrettelægge overgangsordninger, således at disse studerende afslutter uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Undervisningsministeriet, den 13. august 2008

P.M.V.
Torben Kornbech Rasmussen
Kst. Afdelingschef

/ Cathrine Christensen


Bilag 1

af august 2008 til bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapeut

Læringsudbytte for en professionsbachelor i ergoterapi

Læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og de kompetencer, som en professionsbachelor i ergoterapi har opnået i uddannelsen.

Viden

En nyuddannet professionsbachelor i ergoterapi:

1) har viden om professionens teoretiske grundlag, der vedrører menneskets aktivitet og deltagelse i hverdagslivet og betydningen heraf for menneskets sundhed og livskvalitet samt samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser.

2) har viden om samspillet mellem aktivitetsudøvelse, funktionsevne, muligheder og rettigheder til aktiv deltagelse i samfundslivet for børn, unge, voksne og ældre.

3) kan forstå og reflektere over menneskets aktivitetsbehov og aktivitetsudøvelse samt de aldersmæssige, kønsmæssige, kulturelle og individuelle variationer.

4) kan forstå og reflektere over menneskets livsvilkår samt de fysiske og sociale omgivelsers indflydelse på menneskets aktivitetsmuligheder.

5) kan forstå og reflektere over aktiviteters positive og negative indflydelse på menneskets sundhed og livskvalitet.

6) har viden om aktiviteter og kan reflektere over deres terapeutiske potentiale for relevante målgrupper.

7) kan reflektere over etiske problemstillinger inden for det ergoterapeutiske arbejdsfelt.

8) kan kombinere relevant viden fra det naturvidenskabelige, humanistiske, samfundsvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige område med teorier om aktivitet og deltagelse.

Færdigheder

En nyuddannet professionsbachelor i ergoterapi:

1) kan udvælge og anvende teorier om samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser til fremme af menneskers aktivitet, deltagelse i hverdagslivet, sundhed og livskvalitet.

2) anvender den ergoterapeutiske arbejdsproces til identifikation af aktivitetsproblematikker, undersøgelse, forhandling og formulering af mål, planlægning, implementering og evaluering af udbytte med henblik på at imødekomme borgerens aktivitetsbehov i relation til hverdagsliv, sundhed og livskvalitet.

3) anvender ergoterapeutiske undersøgelses-, analyse-, behandlings- og interventionsmetoder inden for sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering, herunder behandling og genoptræning og kompenserende foranstaltninger.

4) kan anvende aktiviteters terapeutiske potentiale i den ergoterapeutiske undersøgelse og intervention.

5) kan vurdere borgerens aktivitetsbehov i relation til sundhed og livskvalitet og kan iværksætte aktiviteter og udfordringer, der er tilpasset borgerens aktuelle situation, helbred samt sociale og fysiske omgivelser.

6) kan etablere en samarbejdsrelation med borgeren med udgangspunkt i en klientcentreret praksis, hvori der indgår respekt for individuelle og kulturelle overbevisninger, værdier og valg samt deres betydning for borgerens deltagelse i hverdagsaktiviteter.

7) kan etablere partnerskaber med institutioner, virksomheder og borgergrupper og yde vejledning og rådgivning med henblik på at forbedre vilkår for aktivitet og aktivitetsudøvelse.

8) kan anvende kommunikationsstrategier og indgå i dialog med borgere, pårørende, mono- og tværfaglige kolleger samt andre samarbejdspartnere vedrørende information, idéer, problemer og løsninger inden for ergoterapi.

9) kan følge beskrevne procedurer for dokumentation af ergoterapeutiske ydelser.

10) kan formidle resultater fra udviklings-og forskningsprojekter inden for ergoterapi til relevante interessenter.

Kompetencer

En nyuddannet professionsbachelor i ergoterapi:

1) arbejder med henblik på at udbrede forståelsen for aktiviteters betydning for sundhed og livskvalitet samt for retfærdighed i forhold til muligheder for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet.

2) tilpasser sig nye situationer, og er kreativ i sin problemløsning og beslutningstagen i samarbejdet med borgeren, pårørende, kolleger og andre samarbejdspartnere.

3) kan planlægge og diskutere initiativer, der fremmer retfærdighed i forhold til muligheder for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet.

4) prioriterer selvstændigt ergoterapeutisk indsats i forhold til borgerens behov, de givne rammer og ressourcer.

5) kan håndtere etiske dilemmaer, som opstår i det ergoterapeutiske arbejde og kan praktisere i overensstemmelse med etiske retningslinjer for ergoterapi.

6) vejleder studerende, kolleger og andre samarbejdspartnere om ergoterapi med respekt for andres faglighed.

7) identificerer relevante problemstillinger for udviklingsarbejde inden for aktivitetsudførelse, ergoterapiteori og aktivitetsvidenskab og kan følge, anvende og deltage i udviklingsarbejde inden for sundhedsområdet.

8) kan påtage sig ansvar for at lede, organisere og kvalitetsudvikle ergoterapeutisk professionsudøvelse og social- og sundhedsfaglige tilbud til borgere med fokus på sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering og habilitering.

9) kan afgrænse og definere sit professionelle handlerum og myndighedsområde i overensstemmelse med samfundsudviklingen og udviklingen indenfor sundhedsvæsenet.

10) henviser til andre professionelle, når det er påkrævet.

11) indsamler og fortolker relevante data fra det naturvidenskabelige, humanistiske, samfundsvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige område ved løsningen af ergoterapeutiske problemstillinger.

12) kan reflektere over egen klinisk ræsonnering og egne terapeutiske færdigheder herunder eget udviklingspotentiale.

13) kan skabe faglig udvikling samt følge, anvende og deltage i udviklingsbaseret arbejde indenfor det ergoterapeutiske professionsområde.

14) kan reflektere over egen faglighed i samarbejdet med borgeren, pårørende, kollegaer og andre relevante parter med respekt for etnisk, kulturel, religiøs og social baggrund.

15) kan søge, vurdere og analysere informationer fra forskellige kilder herunder forskellige databaser og diskutere informationernes anvendelsesmuligheder i ergoterapi.

16) har indsigt i egen faglig formåen og begrænsninger og er fremsynet og engageret omkring faglig dygtiggørelse, faglig udvikling og livslang læring.


Bilag 2

af august 2008 til bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi

Formålet med studieordningen er, at:

skabe rammer for ergoterapeutuddannelsens struktur og indhold i monofaglig og tværfaglig sammenhæng

sikre en ensartet kvalitet af de studerendes læringsudbytte ved ergoterapeutuddannelserne i Danmark

sikre udviklingen af ergoterapeutuddannelsen i forhold til de sundhedsfaglige - og uddannelsesmæssige krav og forventninger

skabe rammer for tværinstitutionel og tværfaglig videndeling

   
Indholdsfortegnelse
   
1.
Ergoterapeutuddannelsens formål
       
2.
Ergoterapeutuddannelsens profil
 
2.1
Ergoterapeutens virksomhed og opgaver
   
2.1.1
Ergoterapeutens virksomhed
   
2.1.2
Ergoterapeutens opgaver
 
2.2
Ergoterapiens kundskabsgrundlag og metoder
 
2.3
Ergoterapeutuddannelsens faglige grundlag
       
3.
Ergoterapeutuddannelsens struktur og opbygning
 
3.1
ECTS-POINT
 
3.2
Oversigt over ECTS fordeling på moduler og fag
 
3.3
Oversigt over fag og fagenes placering
       
4.
Moduler
 
4.1
Modul 1
 
4.2
Modul 2
 
4.3
Modul 3
 
4.4
Modul 4
 
4.5
Modul 5
 
4.6
Modul 6
 
4.7
Modul 7
 
4,8
Modul 8
 
4.9
Modul 9
 
4.10
Modul 10
 
4.11
Modul 11
 
4.12
Modul 12
 
4.13
Modul 13
 
4.14
Modul 14
       
5.
Undervisnings- og arbejdsformer
 
5.1
Den teoretiske undervisning
 
5.2
Den kliniske undervisning
 
5.3
Informatiosnteknologi
 
5.4
Faglig vejledning
 
5.5
Studievejledning
       
6.
Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og kliniske undervisningssteder
       
7.
Kriterier for godkendelse af kliniske undervisningssteder
       
8.
Studieplaner
       
9.
Internationale uddannelsesmuligheder
       
10.
Prøver og bedømmelser
 
10.1
Oversigt over bedømmelser i UddannelsenRetningslinjer for bedømmelser
 
10.2
Særlige prøvevilkår
 
10.3
Oversigt over bedømmelser i UddannelsenRetningslinjer for bedømmelser
       
11.
Deltagelsespligt
       
12.
Fritagelse (merit)
       
13.
Dispensationsmuligheder

1. Ergoterapeutuddannelsens formål

Professionsbacheloruddannelsen i ergoterapi kvalificerer den studerende til at indgå i det ergoterapeutiske professionsområde samt videreuddanne sig nationalt og internationalt på master- og kandidatniveau.

Den uddannede professionsbachelor i ergoterapi kan autoriseres i medfør af lov nr. 451 om autorisation af sundhedspersoner og sundhedsfaglig virksomhed af 22. maj 2006.

2. Ergoterapeutuddannelsen profil

Ergoterapeutuddannelsen er professionsbaseret og udviklingsbaseret.

Professionsbasering indebærer, at uddannelsen har et professionsorienteret sigte inden for det sundhedsmæssige og sociale område. Professionens værdier, teorier, og metoder spiller en vigtig rolle for tilrettelæggelsen af ergoterapeutuddannelsen. Der tilstræbes derfor et tæt samarbejde mellem ergoterapeutuddannelsen og udøvere af professionen med henblik på sammenhæng mellem teori og praksis.

Kundskabsområder inden for ergoterapi integreres i ergoterapeutuddannelsen således at viden, færdigheder og kompetencer kan overføres til og anvendes i de roller, ergoterapeuten udfylder i sin sundhedsprofessionelle virksomhed.

Udviklingsbasering indebærer, at der fokuseres på forsøgs-, udviklings- og forskningsarbejder, som kan medvirke til faglig udvikling sammenholdt med erfaringer fra professionen og det sundhedsmæssige og sociale område.

Ergoterapeutuddannelsen inddrager nationale og internationale forskningsresultater inden for uddannelsens fagområder. Uddannelsens faglighed afspejler således aktuelle tendenser i professionen, herunder ændringer i befolkningens sundhedsmæssige og sociale forhold, samt i sundhedsvæsenets funktion og prioriteringer. Udviklingsbasering indebærer endvidere, at der er fokus på metoder til at udvikle professionen og kvalitets- og udviklingsarbejde.

Uddannelsen kvalificerer den studerende til at kunne varetage sundhedsfremmende, forebyggende, rehabiliterende og habiliterende opgaver i overensstemmelse med samfundets krav og med fokus på menneskets aktivitet og deltagelse i hverdagslivet.

Uddannelsen udvikler den studerendes professionelle autonomi og ansvarlighed til at varetage disse opgaver og til at tage medansvar for, samt påvirke udvikling og praksis inden for ergoterapiprofessionen.

Uddannelsen anvender ergoterapeutisk fagspecifik terminologi. Begrebet funktionsevne anvendes i overensstemmelsen med begrebets betydning i ICF – WHOs internationale klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand. I denne forståelse indgår kroppens funktion, aktivitet og deltagelse.

2.1 Ergoterapeutens virksomhed og opgaver

2.1.1 Ergoterapeutens virksomhed

Ergoterapeutisk arbejde medvirker til at fremme sundhed og livskvalitet for børn, unge, voksne og ældre, og retter sig mod såvel aktuelle som fremtidige aktivitets- og/ eller sundhedsproblematikker. Formålet med ergoterapi er at fremme deltagelse i hverdagslivets aktiviteter og i samfundslivet for den enkelte borger og grupper af borgere. Ved hverdagslivets aktiviteter forstås gøremål, der for den enkelte er meningsfulde eller nødvendige, og som relateres til omsorgsaktiviteter, arbejds- og fritidsaktiviteter, samt involvering og inklusion i samfundslivet.

Den ergoterapeutiske kerneydelse:

Det ergoterapeutiske interventionsområde omfatter således menneskers muligheder og begrænsninger for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Disse muligheder og begrænsninger er et resultat af det dynamiske samspil mellem:

menneskets forudsætninger for aktivitet og deltagelse, betinget af fysiske, psykiske og sociale evner og tilstande

hverdagslivets aktiviteter og aktivitetsmønstre, dvs. aktiviteternes art, indhold, sammensætning og deres personlige betydning

livsvilkårene, som udgøres af det fysiske, sociale og kulturelle miljø, økonomiske forhold samt de politiske og lovgivningsmæssige betingelser og den betydning, som de tillægges af det enkelte menneske

Aktivitet og deltagelse i samfundslivet ses som afgørende for menneskers fysiske, psykiske og sociale udvikling, sundhed, rehabilitering efter sygdom, samt for oplevelsen af livskvalitet.

Det overordnede formål med ergoterapi er derfor, i samarbejde med borgeren/patienten, at muliggøre og fremme aktivitet og deltagelse i hverdagslivet ved at forebygge og afhjælpe aktivitetsproblematikker eller ved en sundhedsfremmende indsats.

Ergoterapeutens virksomhedsområder

Ergoterapeuten har i samarbejde med andre sundhedsprofessionelle et ansvar i forhold til sundhedsfremmende, forebyggende, habiliterende, rehabiliterende, (genoptrænende, behandlende samt kompenserende) opgaver.

Sundhedsfremme

Ergoterapeutens opgaver er at fremme og bevare sundhed og aktivitet med fokus på at muliggøre deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeuten fokuserer på fysisk, psykisk og social trivsel set i sammenhæng med sundhed, aktivitet og omgivelser. Ergoterapeuten organiserer systematisk sundhedsfremme gennem uddannelse, mobilisering af ressourcer hos den enkelte, hos grupper af borgere og i omgivelserne med henblik på ændring i livsstil samt på at aktiviteternes indhold, struktur og mønster inden for såvel hverdagslivet som arbejdslivet fremmer sundhed. I dette arbejde indgår ergoterapeuten i det sundhedsfremmende arbejde ved at medvirke til at skabe rammer og mulighed for at fremme såvel den enkeltes sundhed som folkesundheden.

Forebyggelse

Ergoterapeutens opgave er at klarlægge fysiske og psykosociale risikofaktorer og igangsætte og indgå i sundhedsaktiviteter, der kan fjerne eller mindske risikofaktorernes indvirkning og derved forebygge udviklingen af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker. Der arbejdes på borger/gruppe/samfundsplan inden for den primære, sekundære og tertiære forebyggelse.

Habilitering

Ergoterapeutens opgaver er at fremme børns og voksnes potentielle muligheder for udvikling af aldersrelevante færdigheder og deltagelse i aktiviteter. Dettes gøres gennem stimulering, ny indlæring, rådgivning, vejledning og behandling, herunder tilpasning og ændring af omgivelserne gennem kompenserende foranstaltninger. I habilitering indgår desuden tidlig opsporing og tidlig indsats overfor børn, der er i risiko for mistrivsel og dysfunktion.

Rehabilitering

Ergoterapeutens opgave er at gøre aktivitet og deltagelse mulig gennem en målrettet samarbejdsproces med borger, pårørende og eventuelle andre professionelle med henblik på, at borgeren, som har eller er i risiko for at få begrænsninger i sin funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens livssituation og beslutninger, og består af en koordineret, sammenhængende indsats.

I rehabiliteringsprocessen varetager ergoterapeuten genoptrænende, behandlende og kompenserende opgaver:

Genoptræning og behandling

Ergoterapeutens opgave er at medvirke til at optræne borgerens/patientens funktionsevne. Målgruppen for genoptræning og behandling omfatter mennesker, der er udsat for akut sygdom eller skade, der medfører afgrænsede og midlertidige funktionsnedsættelser, mennesker med progredierende sygdomme, hvor funktionsevnen reduceres eller mennesker med akut sygdom eller skade, der medfører omfattende og varig nedsættelse af funktionsevne.

Kompenserende foranstaltninger

Ergoterapeutens opgave er at tilpasse omgivelserne og graduere aktiviteterne i forhold til borgerens funktionsevne. Dette gøres blandet andet gennem hjælpemiddelformidling, boligtilpasning, etablering af personhjælp og beskæftigelse under særlige forhold samt ved at fremme tilgængelighed.

2.1.2 Ergoterapeutens opgaver

I sit sundhedsprofessionelle virke udfører ergoterapeuten opgaver som

sundhedsfaglig ekspert

kommunikator

samarbejdspartner

udvikler

professionel

Sundhedsfaglig ekspert

Ergoterapeuten har særligt fokus på og viden om sammenhængen mellem aktivitet, sundhed og muligheden for at leve et tilfredsstillende hverdagsliv inden for hjem, arbejde og fritid.

Ergoterapeutens sundhedsfaglige ekspertise omfatter færdigheder i forhold til analyse af menneskelig aktivitet, vurdering af borgerens funktions- og arbejdsevne, samt vurdering af muligheder og krav i omgivelserne.

Ergoterapeuters sundhedsfaglige ekspertise omfatter kompetencer i forhold til de terapeutiske muligheder, der ligger i hverdagslivets aktiviteter til at udvikle menneskers evner og færdigheder, med det formål at fremme den ønskede aktivitet og deltagelse i samfundslivet ved at:

behandle og genoptræne nedsat funktions- og arbejdsevne via deltagelse i meningsfulde aktiviteter

kompensere for tabt funktionsevne ved at tilrettelægge og graduere meningsfulde aktiviteter og tilpasse omgivelser

fremme sundhed og livskvalitet samt forebygge sygdom ved at identificere risikofaktorer og skabe mulighed for meningsfuld aktivitet i sundhedsfremmende miljøer

En grundlæggende forudsætning for udøvelsen af ergoterapi er, at indsatsen tager udgangspunkt i borgerens egen forståelse af sin situation og aktive medvirken ved fastsættelse af målsætning og igangsættelse og gennemførelsen af forandringer.

Kommunikator

Ergoterapeuten etablerer faglige relationer til såvel klienter som pårørende og samarbejdspartnere.

Ergoterapeuten rådgiver og vejleder i sundhedsforhold, der vedrører terapeutiske og sundhedsfremmende muligheder i tilrettelæggelse af hverdagslivets aktiviteter og i udformning af hensigtsmæssige omgivelser, herunder bo - og arbejdsmiljøer.

Ergoterapeuten anvender kompetencer vedrørende professionelle relationer og partnerskaber.

Samarbejdspartner

Ergoterapeuten udøver ergoterapi selvstændigt og som medlem af tværprofessionelle teams.

Ergoterapeuten etablerer en samarbejdsrelation med borgeren som grundlag for praksis. Principperne for en klientcentreret praksis ligger til grund for denne relation, hvori der indgår respekt for individuelle og kulturelle overbevisninger, værdier og valg, og deres betydning for borgerens deltagelse i hverdagsaktiviteter.

Udvikler

Ergoterapeuten arbejder for evidensbasering af sin praksis med henblik på løbende kvalitetsudvikling. Ergoterapeuten er innovativ og kreativ og deltager i udvikling af sit fag inden for det sociale og sundhedsfaglige område, og kan indgå i sammenhænge, hvor der udføres forsknings- og udviklingsarbejde. Ergoterapeuten formidler resultater fra udviklings- og forskningsprojekter til relevante interessenter. Ergoterapeuten udnytter kompetencer og færdigheder i forhold til ledelse og fremme af ergoterapi, samt kompetencer og færdigheder vedrørende forskning og udvikling i ergoterapi og aktivitetsvidenskab.

Professionel

Ergoterapeuten udviser professionalisme og etisk ansvarlighed i erhvervsudøvelsen.

Ergoterapeuten sikrer kvalitet i erhvervsudøvelsen og vurderer egne faglige, etiske og personlige grænser, egen faglig formåen og egne begrænsninger samt er fremsynet og engageret omkring faglig dygtiggørelse, faglig udvikling og livslang læring.

Ergoterapeuten udnytter sine kompetencer vedrørende professionel autonomi og ansvarlighed ved at arbejde selvstændigt inden for eget fagområde, og henvise til andre professionelle, når det er påkrævet, og ved at handle situationsbestemt i samspil med andre.

2.2 Ergoterapiens kundskabsgrundlag og metoder

Kundskabsgrundlag

Ergoterapeutens kundskabsmæssige forudsætninger er viden om og forståelse for helbredsforhold samt viden om samspil mellem menneskets aktivitetsformåen, funktionsevne, muligheder for og rettigheder til aktiv deltagelse i samfundslivet. Borgerperspektiv og borgerdeltagelse er integreret i ergoterapeutens forståelse af klientcentreret praksis. Denne viden er baseret på kundskaber fra ergoterapi i sammenhæng med kundskaber fra sundhedsvidenskabelige fag, naturvidenskabelige fag, samfundsvidenskabelige fag samt humanistiske fag.

Ergoterapeutens kompetencer omfatter den ergoterapeutiske arbejdsproces og kliniske ræsonnering, professionelle relationer og partnerskaber, professionel autonomi og ansvarlighed, udviklingsarbejde inden for ergoterapi og aktivitetsvidenskab samt ledelse og fremme af ergoterapi.

Metoder i udøvelsen af ergoterapi

I ergoterapeutisk virksomhed kombineres teoretisk viden med klinisk erfaring i relation til varetagelse af opgaver af sundhedsfremmende, forebyggende, habiliterende og rehabiliterende karakter. Ergoterapeuten anvender problemløsningsmodeller, klinisk ræsonnering og aktivitetsanalyse som en del af arbejdsprocessen i den ergoterapeutiske intervention. I den ergoterapeutiske intervention anvendes opgavespecifikke metoder samt refleksions - og forskningsmetoder:

Opgavespecifikke metoder er metoder i relation blandt andet til undersøgelse, behandling og genoptræning, stimulation, udvikling og rådgivning, samt i relation til evaluering og dokumentation

Refleksionsmetoder: Klinisk ræsonnering i forhold til den ergoterapeutiske virksomhed og en klientcentreret praksis, samt metoder til vurdering af egen faglige formåen og behov for faglig udvikling

Forskningsmetoder: Videnskabelige teorier og videnskabelige metoder anvendes til kvalitets- og fagudvikling, samt til at dele og dokumentere viden i relation til den ergoterapeutiske teori/praksis

2.3 Ergoterapeutuddannelsens faglige grundlag

Uddannelsens faglige grundlag er ergoterapi i sammenhæng med andre sundhedsvidenskabelige fag, naturvidenskabelige fag, samfundsvidenskabelige fag samt humanistiske fag.

Uddannelsens 210 ECTS-point fordeler sig med 168 ECTS-point i den teoretiske undervisning og 42 ECTS-point i den kliniske undervisning.

Uddannelsens 168 ECTS i den teoretiske undervisning er fordelt på følgende måde:

Sundhedsvidenskabelige fag 117 ECTS

I faget ergoterapi arbejdes der med aktivitetsvidenskab og fagets teorier, metoder i forhold til mennesket i aktivitet, aktiviteter og fysiske, sociale, kulturelle og institutionelle forhold i omgivelserne. Det faglige fokus er på den ergoterapeutiske arbejdsproces, klinisk ræsonnering, professionelle relationer og partnerskaber, professionel autonomi og ansvarlighed, udviklingsarbejde i ergoterapi, samt ledelse og fremme af ergoterapi.

Sygdomslære samt social – og arbejdsmedicin relateres til den ergoterapeutiske professionsudøvelse. Der arbejdes med forståelsen af somatiske og psykiatriske sygdomme, herunder deres opståen, forløb og prognose, forebyggelse og behandling samt deres sammenhæng med livsstil, levevilkår og risiko for aktivitetsproblematikker.

Naturvidenskabelige fag 18 ECTS

Anatomi og fysiologi relateres til den ergoterapeutiske professionsudøvelse. Der arbejdes med forståelse og analyse af menneskets biomekaniske og fysiologiske funktioner både i sammenhæng med aktivitetsudøvelse og risiko for aktivitetsproblematikker, og i sammenhæng med forebyggelse, behandling og genoptræning for mennesker i alle aldre.

Samfundsvidenskabelige fag 15 ECTS

Sociologi, socialpolitik og lovgivning relateres til den ergoterapeutiske professionsudøvelse. Der arbejdes med samfunds - og kulturmæssige forhold, myndighedsfunktion samt livsstil og levevilkår i forhold til at fremme aktivitetsudøvelse og deltagelse i samfundslivet, samt risiko for aktivitetsproblematikker inden for leg, læring og arbejde.

Humanistiske fag 18 ECTS

Psykologi, pædagogik, og etik relateres til den ergoterapeutiske professionsudøvelse. Inden for psykologi arbejdes med udviklingspsykologi, klinisk psykologi og arbejdspsykologi, samt kommunikation, læring, motivationsudvikling, adfærd og relationer i forhold til fremme af aktivitetsudøvelse og deltagelse i samfundslivet, samt risiko for aktivitetsproblematikker.

I pædagogik arbejdes der med formidling, undervisning, rådgivning og vejledning, samt egen læring og faglig udvikling.

I hvert af de ovennævnte fagområder arbejdes der endvidere med fagområdets videnskabelige teorier og metoder.

3. Ergoterapeutuddannelsens struktur og opbygning

Uddannelsen er opdelt i 7 semestre.

Hvert semester er opdelt i 2 moduler. Uddannelsen består således af 14 moduler, der hver har et omfang svarende til 15 ECTS point undtagen modul 13 og modul 14 i 7. semester, der har et omfang på henholdsvis 10 ECTS point og 20 ECTS point

I hvert modul bedømmes den studerendes læringsudbytte i forhold til modulets centrale elementer inden for viden, færdigheder og kompetencer.

Aktivitetsperspektivet og de centrale temaer fra faget ergoterapi og den ergoterapeutiske professionsudøvelse er sammenfattet i moduloverskrifterne og er styrende for modulets indhold.

Uddannelsens 14 moduler afspejler aktiviteters betydning og anvendelse i professionsudøvelsen og andre centrale elementer i udøvelsen af ergoterapi. Uddannelsens fagområder indgår i modulerne således, at de studerende tilegner sig fagindholdet i relation til ergoterapi, hvorved relevans og anvendelse optimeres.

3.1 ECTS-point

Uddannelsens fagområder er underopdelt således.

Sundhedsvidenskabelige fag 117 ECTS point er fordelt på:
 
Ergoterapi
96
ECTS point
 
Somatisk sygdomslære
8,5
ECTS point
 
Psykiatrisk sygdomslære
5,5
ECTS point
 
Social - og arbejdsmedicin
2
ECTS point
 
Videnskabsteori og videnskabelig metode
5
ECTS point
         
Naturvidenskabelige fag med 18 ECTS point er fordelt på:
 
Anatomi
8,5
ECTS point
 
Fysiologi
8,5
ECTS point
 
Videnskabsteori og videnskabelig metode
1
ECTS point
         
Samfundsvidenskabelige fag med 15 ECTS point er fordelt på:
 
Sociologi
7
ECTS point
 
Sociale- og sundhedspolitik og lovgivning
7
ECTS point
 
Videnskabsteori og videnskabelig metode
1
ECTS point
         
Humanistiske fag med 18 ECTS point er fordelt på:
 
Pædagogik
6
ECTS point
 
Psykologi
9
ECTS point
 
Etik
2
ECTS point
 
Videnskabsteori og videnskabelig metode
1
ECTS point
         
         
         
         
         
         
         
         
         
         
         
         
         
         

3.2 Oversigt over ECTS fordeling på moduler og fag

I nedenstående oversigt fremgår fordeling af ECTS point samt placeringen af den kliniske undervisning og af fagområderne.

   
1. studieår
2. studieår
3. studieår
4. studieår
 
 
1. Sem
2. Sem
3. Sem
4. sem
5. Sem
6. Sem
7. Sem
 
 
modul
modul
modul
modul
modul
modul
modul
 
 
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
Fag
 
                           
Sundhedsvidenskab
 
                           
Ergoterapi
96
8,5
8
5,5
7
3
2
8,5
8,5
 
8
7,5
7,5
10
12
Somatik 8,5
Psykiatri 5,5
I alt sygdomslære
14
   
1
5,5
1
 
3,5
3
           
Social - og arbejdsmedicin
2
                 
1
1
     
Videnskabsteori og videnskabelig metode.
5
           
0,5
0,5
         
4
Naturvidenskab
                             
Anatomi
8,5
2
3
1,5
 
0,5
 
1,5
             
Fysiologi
8,5
 
2
2
2,5
0,5
 
1
     
0,5
     
Videnskabsteori og videnskabelig metode
1
                         
1
Samfundsvidenskab
                             
Sociologi
7
1
1
             
3
2
     
Social - og sundhedspolitik og lovgivning
7
       
3
       
2
2
     
Videnskabsteori og videnskabelig metode.
1
                     
1
   
Humanistisk videnskab
                             
Pædagogik
6
1
     
1
       
1
1
   
2
Psykologi
9
1
1
2
 
1
   
3
   
1
     
Etik
2
       
1
               
1
Videnskabsteori og videnskabelig metode
1
       
1
                 
Klinisk undervisning
42
1,5
 
3
 
3
13
   
15
   
6,5
   
I alt
210
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
15
10
20
         
         
         
         
         
         
         
         
         
         
         
         
         

3.3 Oversigt – fag og fagenes placering

Afhængig af uddannelsesinstitutionernes lokale forhold kan

modul 6, 7 og 8 afvikles i vilkårlig rækkefølge.

modul 10 - 11 afvikles i vilkårlig rækkefølge.

modul 13 - 14 afvikles i vilkårlig rækkefølge.

 
1. semester
2. semester
1. modul
2. modul
3. modul
4. modul
1. studieår
Ergoterapi og ergoterapeutisk praksis.
Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse.
Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelsen for børn, voksne og ældre.
Undersøgelse af funktionsevne
Rehabilitering og habilitering som muliggør aktivitet og deltagelse.
Genoptræning og behandling I
Klinisk undervisning I
 
Klinisk undervisning II
 
Det ergoterapeutiske ansvarsområde og den ergoterapeutiske arbejdsproces
 
Professionelle relationer og partnerskaber.
 
Fag
Fag
Fag
Fag
Ergoterapi
Ergoterapi
Ergoterapi
Ergoterapi
Anatomi
Anatomi
Sygdomslære
Sygdomslære
Sociologi
Fysiologi
Anatomi
Fysiologi
Pædagogik
Sociologi
Fysiologi
 
Psykologi
Psykologi
Psykologi
 
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
 
3. semester
4. semester
5. modul
6. modul
7. modul
8. modul
2. studieår
Tværprofessionel virksomhed
Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering.
Rehabilitering og habilitering som muliggør aktivitet og deltagelse.
Genoptræning og behandling II
Somatiske og psykiatriske problemstillinger.
Rehabilitering og habilitering som muliggør aktivitet og deltagelse.
Genoptræning og behandling II
Somatiske og psykiatriske problemstillinger.
Klinisk undervisning III
Tværprofessionel virksomhed
Klinisk undervisning IV
Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering.
   
Fag
Fag
Fag
Fag
Ergoterapi
Ergoterapi
Ergoterapi
Ergoterapi
Sygdomslære
 
Sygdomslære
Sygdomslære
Anatomi og Fysiologi
 
Anatomi
Psykologi
Social- og sundhedspol. & lovgivning
 
Fysiologi
Videnskabs teori og videnskabelig metode
Pædagogik
 
Videnskabs teori og videnskabelig metode
 
Psykologi
     
Etik
     
Videnskabs teori og videnskabelig metode
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
 
5. semester
6 semester
9. modul
10. modul
11. modul
12. modul
3. studieår
Ergoterapeutisk professionsudøvelse i komplekse praksis
Sundhedsfremme og forebyggelse i bolig- og lokalmiljø. Hjælpemiddelformidling og boligindretning, anvendelse af teknologi og kompenserende foranstaltninger
Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering
Ledelse og dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi
Klinisk undervisning V
   
Klinisk undervisning VI
Ergoterapeutisk professionsudøvelse i kompleks praksis
   
Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Fag
Fag
Fag
Fag
Ergoterapi
Ergoterapi
Ergoterapi
Ergoterapi
 
Social og arbejdsmedicin
Social - og arbejdsmedicin
Videnskabs teori og videnskabelig metode
 
Sociologi
Fysiologi
Ergoterapi
 
Social – og sundhedspolitik og lovgivning
Sociologi
 
 
Pædagogik
Social – og sundhedspolitik og lovgivning
 
   
Pædagogik
 
   
Psykologi
 
 
7. semester
13. modul
14. modul
 
4. studieår
Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse.
Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt
Fag
Fag
Ergoterapi
Ergoterapi
 
Pædagogik
 
Etik
 
Videnskabs teori og videnskabelig metode
 

4. Moduler

4.1 Modul 1: Ergoterapi og ergoterapeutisk praksis. Klinisk undervisning I.

Tema

I modulet introduceres den studerende til uddannelsens opbygning og studieformer samt de krav, der stilles til den enkelte studerende, herunder vidensøgning og anvendelse af informationsteknologi.

Der introduceres til ergoterapiens arbejdsområder og det ergoterapeutiske arbejde.

Modulet rettes mod aktivitet og deltagelse som centrale begreber i ergoterapi og ergoterapeutiske arbejdsprocesser. Herunder belyses ergoterapeutens særlige ansvar angående helbredsforhold relateret til menneskets aktivitetsformåen, funktionsevne, muligheder for og rettigheder til aktiv deltagelse i samfundslivet. Til forståelse af sammenhængen mellem sundhed, aktivitet og deltagelse introduceres til kroppens opbygning og struktur, kommunikations- og gruppeprocesser samt de sociale og kulturelle omgivelsers betydning.

Den kliniske undervisning rettes mod det ergoterapeutiske ansvarsområde og den ergoterapeutiske arbejdsproces.

Læringsudbytte:

Den studerende kan ved modulets afslutning:

beskrive ergoterapifagets paradigme, værdier, grundantagelser, etiske normer og ansvarsområde

beskrive betydningen af menneskets aktivitet og deltagelse og betydning for sundhed og livskvalitet, samt samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser

beskrive sammenhæng mellem kulturelle betingelser, samfundsmæssige muligheder og begrænsninger og menneskelig aktivitet

beskrive den ergoterapeutiske arbejdsproces

anvende vidensøgning og informationsteknologi på basalt niveau

forklare kroppens opbygning og struktur, kommunikations- og gruppeprocesser samt de sociale og kulturelle omgivelsers betydning i sammenhæng med ergoterapeutisk teori om aktivitet og deltagelse

formulere egne læringsbehov ud fra de faglige og personlige udfordringer ergoterapeutuddannelsen stiller

Fagområder

Ergoterapi
8,5 ECTS point
Anatomi
2 ECTS point
Sociologi
1 ECTS point
Psykologi
1 ECTS point
Pædagogik
1 ECTS point
Klinisk undervisning
1,5 ECTS point
 

Bedømmelse

Modulet afsluttes med en intern teoretisk prøve.

Den studerendes læringsudbytte bedømmes efter 7-trins-skalaen.

4.2 Modul 2: Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: aktivitetsudøvelse og Aktivitetsanalyse

Tema

Modulet rettes mod analyse og forståelse af menneskets aktiviteter og deltagelse i hverdagslivet. Der arbejdes med ergoterapeutiske teorier, begrebsmodeller, og undersøgelsesredskaber. Aktivitetsudøvelse analyseres i et hverdagslivsperspektiv med vægt på aktiviteternes betydning for det enkelte menneske samt på identifikation af ressourcer, begrænsninger og aktivitetsproblematikker.

Der er fokus på forståelse af sundhed og sygdom i forhold til funktionsevne og aktivitetsudøvelse.

Aktivitetsanalyse anvendes som metode til indsigt og forståelse af aktivitetsudøvelse hos den enkelte, samt til analyse af aktivitetsmønstre og aktivitetsbalance. På basis heraf vurderes aktivitetsbetingelsernes betydning for aktivitet og deltagelse og for de muligheder, der ligger i forhold til at fremme aktivitetsudøvelse.

Til forståelse af sammenhængen mellem sundhed, aktivitet og deltagelse arbejdes der med kroppens struktur og funktion. Der arbejdes desuden med indsigt i menneskets fysiske, psykiske og sociale forudsætninger i forhold til aktivitet og deltagelse samt fysiske og sociale omgivelsers betydning for aktivitetsudøvelse.

Læringsudbytte:

Den studerende kan ved modulets afslutning:

forklare ergoterapeutiske aktivitetsteorier i relation til menneskets aktivitet og deltagelse og betydning for sundhed og livskvalitet, samt det komplekse samspil mellem menneske, aktivitet og omgivelser

forklare aktiviteters terapeutiske potentiale for at imødekomme borgerens aktivitetsbehov i relation til sundhed og livskvalitet

udføre aktivitetsanalyse i forbindelse med udøvelse af aktiviteten som en del af den ergoterapeutiske praksis

kortlægge og vurdere borgerens daglige aktiviteter og behov for ergoterapi ved at anvende ergoterapeutiske undersøgelses - og analysemetoder

redegøre for udvalgte dele af kroppens struktur og funktion i sammenhæng med ergoterapeutiske teorier om aktivitet og deltagelse

redegøre for udvalgte dele af menneskets fysiske, psykiske og sociale forudsætninger i sammenhæng med ergoterapeutiske teorier om aktivitet og deltagelse

reflektere over egen læring og faglige udvikling samt formulere eget udviklingsbehov

Fagområder

Ergoterapi
8 ECTS point
Anatomi
3 ECTS point
Fysiologi
2 ECTS poin
Sociologi
1 ECTS point
Psykologi
1 ECTS point
I alt
15 ECTS point
 

Bedømmelse

Modulet afsluttes med en intern teoretisk prøve.

Den studerendes læringsudbytte bedømmes efter 7-trins-skalaen.

4.3 Modul 3: Udvikling og forandring i aktivitetsudøvelse for børn, voksne og ældre

Undersøgelse af funktionsevne. Klinisk undervisning II.

Tema

Modulet rettes mod undersøgelse af funktionsevne i forhold til udviklings- og sundhedsaspekter. Der arbejdes med betydningen af nedsat funktionsevne og udvikling i aktivitetsudøvelse i forhold til livsfaser, sundhed og sygdom.

Der er fokus på almindelig daglig levevis (ADL, forstået som egenomsorg, arbejde og fritid), dominerende aktiviteter (leg, læring og arbejde) og dagliglivets sammensætning af aktiviteter (aktivitetsformer, aktivitetsmønster og aktivitetsbalance).

Der arbejdes med den menneskelige udviklings betydning for forandringer i aktivitetsudøvelse med særlig vægt på barnets udvikling. I arbejdet med undersøgelse og vurdering af betydningen af nedsat funktionsevne inddrages viden om sygdomme samt deres forløb og prognose. Der arbejdes med, hvordan forbedret funktionsevne og ændringer i omgivelser livet igennem kan skabe bedre vilkår for aktivitetsudøvelse.

Den kliniske undervisning rettes mod professionelle relationer og partnerskaber.

Der arbejdes med aktivitetsanalyse og undersøgelse af funktionsevne som grundlag for ergoterapeutisk intervention. Ergoterapeutiske interventionsmetoder afprøves under vejledning. Der reflekteres over den terapeutiske rolle, herunder etablering af terapeutisk kontakt og anvendelse af klientcentrerede principper.

Læringsudbytte:

Den studerende kan ved modulets afslutning:

tilrettelægge og begrunde et ergoterapeutisk interventionsforløb ved anvendelsen af en ergoterapeutisk arbejdsprocesmodel

undersøge, analysere og vurdere borgerens funktionsevne, udviklingspotentiale og aktivitetsudøvelse i forhold til en meningsfuld og sundhedsfremmende hverdag med fokus på ADL, dominerende aktiviteter og aktivitetsmønstre

fremlægge undersøgelsesresultater og formulere behov for ergoterapeutisk intervention og fastsætte mål for den ergoterapeutiske intervention i samarbejde med borgeren

redegøre for og reflektere over principperne for klientcentreret praksis i alle faser af den ergoterapeutiske arbejdsproces

identificere etiske dilemmaer i den ergoterapeutiske praksis

redegøre for grundlæggende viden indenfor anatomi, fysiologi og sygdomslære i forhold til menneskets funktionsevne

redegøre for psykologiske aspekter i udviklingen af menneskets aktivitetsudøvelse i forhold til livsfaser, sundhed og sygdom

reflektere over egen faglige formåen og begrænsninger i forhold til faglig udvikling og livslang læring

Fagområder

Ergoterapi
5,5 ECTS point
Sygdomlære
1 ECTS point
Anatomi
1,5 ECTS poin
Fysiologi
2 ECTS point
Psykologi
2 ECTS point
Klinisk undervisning
3 ECTS point
I alt
15 ECTS point
 

Bedømmelse

Modulet afsluttes med en intern teoretisk prøve.

Den studerendes læringsudbytte bedømmes efter 7-trins-skalaen.

4.4 Modul 4: Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling I.

Tema

Modulet rettes mod rehabilitering og habilitering som sundhedsindsats. Der arbejdes med stimulering, genoptræning, behandling, og kompenserende foranstaltninger i forhold til at muliggøre og fremme meningsfuld aktivitet og deltagelse for borgere/patienter med aktivitetsproblematikker (børn, unge, voksne og ældre). Der arbejdes med den ergoterapeutiske arbejdsproces i en helhed med fokus på målsætning, planlægning, intervention af ergoterapeutiske intervention med inddragelse af sygdomslære, viden til forståelse af sygdomme i forhold til funktionsnedsættelse og rehabilitering. Der er fokus på nationale og internationale klassifikationer i forhold til rehabiliteringsprocessen.

Læringsudbytte:

Den studerende kan ved modulets afslutning:

udvælge og anvende ergoterapeutiske teorier, modeller og metoder i forbindelse med undersøgelse, målsætning, planlægning, intervention og evaluering af den ergoterapeutiske indsats i forhold til rehabiliteringsprocessen

anvende ICF’s klassifikationssystem i forhold til rehabiliteringsprocessen

diskutere og formidle den ergoterapeutisk indsats i forhold til aktivitetsproblematikker indenfor enten sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering eller rehabilitering ved brug af ergoterapifaglige interventions -, behandlings- og genoptræningsmetoder og/eller ved etablering af kompenserende foranstaltninger

inddrage sygdomslære og viden til forståelse af sygdomme i forhold til at muliggøre aktivitet og deltagelse

redegøre for områder af menneskets fysiologii forhold til at muliggøre aktivitet og deltagelse

reflektere over egen læring og faglig formåen i forhold til faglig udvikling og livslang læring

Fagområder

Ergoterapi
7 ECTS point
Sygdomlære
5,5 ECTS point
Fysiologi
2,5 ECTS point
I alt
15 ECTS point
 

Bedømmelse

Modulet afsluttes med en ekstern teoretisk prøve.

Den studerendes læringsudbytte bedømmes efter 7-trins-skalaen.

4.5 Modul 5: Tværprofessionel virksomhed. Klinisk undervisning III.

Tema:

Modulet rettes mod de sundhedsprofessionelles forudsætninger for at sikre borgere/patienter et sammenhængende forløb blandt andet ved en samlet og fleksibel flerfaglig opgaveløsning i sundhedssektoren. Der arbejdes med sundhedssektorens udvikling og ændrede krav fra borgerne, samt med forskelle i kernefaglighed og kommunikation i forbindelse med tværprofessionel virksomhed.

Læringsudbytte:

Den studerende kan ved modulets afslutning:

forklare og anvende kernefaglighed i forhold til en tværfaglig indsats indenfor sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, og/eller rehabilitering

indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners ansvar og kompetence i forhold til en flerfaglig opgaveløsning

redegøre for sundhedsvæsnets organisation og funktion

redegøre for og diskutere retslige og etiske aspekter i sundhedsvæsenet og de rammer disse sætter for udøvelsen af egen profession og et tværfagligt sundhedsprofessionelt samarbejde

forklare og diskutere kommunikation og informationsteknologiens anvendelse i forhold til sundhedsprofessionelles arbejde med dokumentation og kvalitetssikring

søge, formidle og anvende praksis -, udviklings - og forskningsbaseret viden i relation til sundhedsfremmende, sygdomsforebyggende, diagnosticerende, behandlende og/eller rehabiliterende opgaver

Formidle eget fagområdes bidrag i en tværprofessionel indsats

Fagområder

Ergoterapi
3 ECTS point
Sygdomlære
1 ECTS point
Anatomi
0,5 ECTS point
Fysiologi
0,5 ECTS point
Social- og sundhedspolitik og lovgivning
3 ECTS point
Pædagogik
1 ECTS point
Psykologi
1 ECTS point
Etik
1 ECTS point
Videnskabsterori og videnskabelig metode
1 ECTS point
Klinisk undervisning
3 ECTS point
I alt
15 ECTS point

Bedømmelse

Modulet afsluttes med en intern teoretisk prøve.

Den studerendes læringsudbytte bedømmes efter 7-trins-skalaen.

4.6 Modul 6: Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV

Tema

Modulet rettes mod ergoterapeutisk indsats overfor målgrupper med aktivitetsproblematikker og sundhedsmæssige problemstillinger, som er typiske for det arbejdsområde, den studerende møder i den kliniske undervisning.

Den kliniske undervisning rettes mod den ergoterapeutiske arbejdsproces i en evidensbaseret praksis inden for sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering og habilitering indenfor det regionale, det kommunale og det private område. Der opøves klinisk ræsonnering i mødet med borgeren ved valg og implementering af teorier og modeller. Der arbejdes med generelle ergoterapeutiske interventionsmetoder samt specifikke behandlings- og genoptræningsmetoder med henblik på at forbedre borgerens funktionsevne og mulighed for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet.

I den kliniske undervisning arbejdes med at fremme læringen i forhold til den ergoterapeutiske arbejdsproces og mestring af interventions-, behandlings- og genoptræningsmetoder.

Det teoretiske forløb knyttes an til den kliniske undervisning.

Læringsudbytte:

Den studerende kan ved modulets afslutning:

Planlægge og gennemføre den ergoterapeutiske indsats i forhold til aktivitetsbehovet hos en person, gruppe eller organisationer i den ergoterapeutiske praksis indenfor sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering eller rehabilitering

Identificere, undersøge, forhandle mål, planlægge, implementere og evaluere den ergoterapeutiske indsats

Anvende aktiviteters terapeutiske potentiale i en klientcentreret praksis i forhold til behandling, genoptræning og kompenserende foranstaltninger

Indgå i relationer, dialog og samspil med patienter og borgere i behandling, vejledningen og undervisningen af disse

Indgå i relationer, dialog og samspil med tværfaglige samarbejdspartnere i rehabiliteringsprocessen

Håndtere og diskutere etiske problemstillinger i relation til patienter og borgere i den ergoterapeutiske praksis

Følge beskrevne procedurer for dokumentation af den ergoterapeutiske ydelse

Søge og anvende national og international praksis-, udviklings - og forskningsbaseret viden og metoder i en udvalgt klinisk praksis

Reflektere over egen terapeutiske rolle, faglig formåen og holdninger i faglig udøvelse

Fagområder

Ergoterapi
2 ECTS point
Klinisk undervisning
13 ECTS point
I alt
15 ECTS point
 

Bedømmelse

Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve.

Den studerendes læringsudbytte bedømmes som bestået/ikke bestået.

4.7 Modul 7: Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Somatiske og psykiatriske problemstillinger.

Tema

Modulet rettes mod rehabilitering og habilitering herunder stimulering, genoptræning, behandling og kompenserende foranstaltninger for borgere/patienter med nedsat funktionsevne. Der er fokus på den fysiske, psykiske og sociale udvikling og sundhed for at muliggøre aktivitet og deltagelse hos børn, unge, voksne og ældre. Der arbejdes med den ergoterapeutiske intervention herunder undersøgelses – og behandlingsmetoder. Der er fokus på borgere/patienter med akutte og kroniske lidelser med somatiske og/eller psykiatriske problemstillinger.

Læringsudbytte:

Den studerende kan ved modulets afslutning:

udvælge og anvende ergoterapeutiske teorier, modeller og metoder i forbindelse med undersøgelse, målsætning, planlægning, intervention og evaluering af den ergoterapeutiske indsats i forhold til patienter/borgere med akutte og kroniske lidelser

anvende ergoterapeutiske undersøgelses–, analyse- og behandlingsmetoder i forhold til motoriske og processuelle færdigheder og begrunde valget for disse

planlægge en ergoterapeutisk indsats indenfor rehabiliteringen hos borgere/patienter med somatiske og/eller psykiatriske problemstillinger ved brug af relevante interventions -, behandlings- og genoptræningsmetoder og principper og ved etablering af kompenserende foranstaltninger,

anvende principperne for klientcentreret praksis i alle faser af den ergoterapeutiske arbejdsproces

reflektere over nationale og internationale love, regler og bestemmelser og etiske retningsliniers betydning for ergoterapi og beskrive den ergoterapeutisk indsats i overensstemmelse hermed.

redegøre for udvalgte dele af neuroanatomi og – fysiologi

redegøre for somatiske og psykiatriske sygdommes indflydelse på menneskets aktivitetsudførelse

evaluere egen faglig formåen og herud fra identificere læringsbehov og demonstrere progression i læring

Fagområder

Ergoterapi
8,5 ECTS point
Sygdomslære
3,5 ECTS point
Videnskabsteori og videnskabelig metode
0,5 ECTS point
Anatomi
1,5 ECTS point
Fysiologi
1 ECTS point
I alt
15 ECTS point

Bedømmelse

Modulet afsluttes med en intern teoretisk prøve.

Den studerendes læringsudbytte bedømmes efter 7-trins-skalaen.

4.8 Modul 8: Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger.

Tema

Modulet rettes mod rehabilitering og habilitering, herunder genoptræning, behandling og kompenserende foranstaltninger for borgere/patienter med nedsat funktionsevne. Der er fokus på den fysiske, psykiske og sociale udvikling og sundhed for at muliggøre aktivitet og deltagelse hos børn, unge, voksne og ældre. Der arbejdes med den ergoterapeutiske intervention herunder undersøgelses- og behandlingsmetoder samt vejlednings- og formidlingsmetoder.Kommunikation og læring inddrages som en del af rehabiliteringen hos borgere/patienter med somatiske og/eller psykiatriske problemstillinger.

Læringsudbytte:

Den studerende kan ved modulets afslutning:

anvende og vurdere ergoterapeutiske teorier, modeller og metoder i forbindelse med undersøgelse, målsætning, planlægning, intervention og evaluering med fokus på kommunikation og læring i rehabiliteringsprocessen

anvende undersøgelses –, analyse- og behandlingsmetoder i forhold til interaktive, kommunikative og sociale færdigheder og begrunde valget af disse

planlægge ergoterapeutisk indsats indenfor rehabiliteringen hos borgere/patienter med somatiske og/eller psykiatriske problemstillinger ved brug af relevante interventions -, behandlings- og genoptræningsmetoder og principper og ved etablering af kompenserende foranstaltninger

anvende principperne for klientcentreret praksis i alle faser af den ergoterapeutiske arbejdsproces

planlægge, gennemføre, dokumentere og reflektere over ergoterapeutisk intervention ud fra organisatoriske og lovmæssige rammer og bestemmelser

søge, udvælge og anvende praksis-, udviklings - og forskningsbaseret viden i planlægning og evaluering af den ergoterapeutiske indsats

reflektere over kommunikative strategier og egen kommunikation i den ergoterapeutiske praksis

evaluere egen faglig formåen og herud fra identificere læringsbehov og demonstrere progression i læring

Fagområder

Ergoterapi
8,5 ECTS point
Sygdomslære
3 ECTS point
Videnskabsbeori og videnskabelig metode
0,5 ECTS point
Psykologi
3 ECTS point
I alt
15 ECTS point

Bedømmelse

Modulet afsluttes med en ekstern teoretisk prøve.

Den studerendes læringsudbytte bedømmes efter 7-trins-skalaen.

4.9 Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V.

Tema

Modulet retter sig mod ergoterapeutisk indsats overfor borgere med aktivitetsproblematikker på baggrund af akutte eller kroniske lidelser eller borgere med risiko for sygdom på grund af belastende levevilkår eller livsstil. Den kliniske undervisning rettes mod den ergoterapeutiske arbejdsproces i en evidensbaseret praksis inden for sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering og habilitering inden for det regionale, det kommunale og det private område.

Der anvendes klinisk ræsonnering i mødet med borgeren og i valg og implementering af teorier og modeller. Der arbejdes med generelle ergoterapeutiske interventionsmetoder samt specifikke behandlings- og genoptræningsmetoder med det formål at forbedre borgerens funktionsevne og mulighed for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet.

Der arbejdes med helhedsorienterede forløb i en klientcentreret, faglig og tværfaglig sammenhæng.

Læringsudbytte:

Den studerende kan ved modulets afslutning:

planlægge, gennemføre, anvende og evaluere ergoterapeutisk indsats indenfor sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering og rehabilitering ved valg relevante interventions-, behandlings- og genoptræningsmetoder og principper og ved etablering af kompenserende foranstaltninger

vejlede, rådgive og igangsætte patienten/borgeren i forhold til aktivitetsproblematikker

udvælge og anvende standardiserede ergoterapeutiske undersøgelses – og interventionsmetoder

redegøre for dokumentation af den ergoterapeutiske indsats

medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb i samarbejde på tværs af sektorer og institutioner

reflektere over, diskutere og håndtere etiske problemstillinger i den ergoterapeutiske praksis

reflektere over samarbejdet med borgeren og andre samarbejdspartnere og formulere behov for udvikling

søge og anvende national og international praksis -, udviklings - og forskningsbaseret viden og metoder i en udvalgt klinisk praksis

praktisere i forhold til nationale og internationale love, regler og bestemmelser

arbejde selvstædigt og reflektere over egen terapeutiske rolle, faglig formåen og egen holdninger i fagudøvelsen

Fagområder

Klinisk undervisning
15 ECTS point

Bedømmelse

Modulet afsluttes med en ekstern klinisk prøve.

Den studerendes læringsudbytte bedømmes som bestået/ikke bestået.

4.10 Modul 10: Sundhedsfremme og forebyggelse i bolig - og lokalmiljø. Hjælpemiddelformidling og boligindretning, anvendelse af teknologi og kompenserende foranstaltninger.

Tema

Modulet rettes mod fremme af sundhed, forebyggelse, aktivitet og deltagelse som selvstændig indsats og som et led i rehabiliteringsprocessen. Der er fokus på fremme af omgivelsernes tilgængelighed og på formidling af hjælpemidler og på boligindretning i forhold til børn, unge, voksne og ældre. Der arbejdes med modeller og metoder inden for sundhedsfremme og forebyggelse, med organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer for arbejdet, med sundhedspædagogik og brugerinvolveringsmetoder. Der arbejdes med udøvelse af myndighedsfunktionen i en klientcentret indsats, med særlig vægt på det spændingsfelt, der kan opstå mellem en klient-centret indsats og udøvelse af myndighedsfunktion

Modulet rettes endvidere mod design, teknologi og tilgængelighed på samfundsniveau som en forudsætning for fremme af borgernes mulighed for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet.

Læringsudbytte:

Den studerende kan ved modulets afslutning

planlægge, udvikle og dokumentere ergoterapeutisk indsats indenfor sundhedsfremmende, forbyggende og kompenserende foranstaltninger ved at igangsætte aktiviteter og tilpasse omgivelser i lokalmiljøet

anvende ergoterapeutiske undersøgelses - og analysemetoder indenfor hjælpemiddelformidling og boligændringer herunder tilgængelighed og begrunde valget af disse

anvende og tilpasse teknologiske løsninger med henblik på at muliggøre menneskers aktivitet

afgrænse og definere det professionelle handlerum og myndighedsområde i forhold til borgerens behov, den gældende social – og sundspolitik og lovgivning

etablere borger - og samarbejdsrelationer med henblik på at tilbyde vejledning og rådgivning og visitation

lede grupper og fremme borgeres udbytte af deltagelse i en gruppeorganiseret indsats med henblik på at fremme borgernes sundhed og livskvalitet

anvende og reflektere over sundhedspædagogiske fremgangsmåder og kommunikationsstrategier og - metoder i formidling til og dialog med såvel professionelle som til ikke-professionelle samarbejdspartnere

begrunde og argumentere for egen praksis ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden

redegøre for udvalgte dele fra social –og arbejdsmedicin og sociologi i sammenhæng med teorier om aktivitet og deltagelse

evaluere egen faglig formåen og herudfra identificere læringsbehov og demonstrere progression i læring

Fagområder

Ergoterapi
8 ECTS point
Social- og arbejdsmedicin
1 ECTS point
Sociologi
3 ECTS point
Social- og sundhedspolitik og lovgivning
2 ECTS point
Psykologi
1 ECTS point
I alt
15 ECTS point

Bedømmelse

Modulet afsluttes med en intern teoretisk prøve.

Den studerendes læringsudbytte bedømmes efter 7-trins-skalaen.

4.11 Modul 11: Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering.

Tema

Med udgangspunkt i levevilkårenes og arbejdets betydning for sundhed, aktivitet og deltagelse rettes modulet mod sundhedsfremme og forebyggelse inden for arbejdsmiljøområdet samt mod arbejdsfastholdelse og erhvervsrettet rehabilitering. Der er fokus på arbejdsmiljøfaktorer og – rådgivning. Derudover arbejdes med det rummelige arbejdsmarked i forhold til fastholdelse og integration af medarbejdere med nedsat arbejdsevne og tab af arbejdsaktiviteter i forhold til mangel på aktivitetssammenhæng, aktivitetsuretfærdighed og aktivitetsfratagelse. Der arbejdes med undersøgelse, analyse og vurdering af balancen mellem arbejdets krav og menneskets fysiske, sociale, intellektuelle og emotionelle kapacitet.

Der lægges vægt på tværfaglig tilgang og samarbejde.

Læringsudbytte:

Den studerende kan ved modulets afslutning:

planlægge, udvikle og gennemføre sundhedsfremmende og forebyggende foranstaltninger indenfor arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering

beherske undersøgelses - og analysemetoder samt begrunde valget af disse inden for undersøgelse, analyse og vurdering af arbejdets og arbejdsmiljøets påvirkning af mennesket samt borgerens arbejdsevne og aktivitetsudøvelse i forhold til arbejdsmarkedets krav

beherske monofaglige og tværfaglige interventionsmetoder og principper

tilpasse og formidle hjælpemidler og forestå arbejdspladsindretning

vejlede og rådgive indenfor arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering

anvende relevante kommunikationsstrategier og -metoder i formidling til og dialog med såvel professionelle som til ikke-professionelle samarbejdspartnere

reflektere over og diskutere etiske problemstillinger

begrunde og argumentere for egen praksis ud fra praksis-, udviklings – og forskningsbaseret viden

beherske og anvende relevant viden fra social – og arbejdsmedicin, fysiologi, sociologi, social – og sundhedspolitik og lovgivning, pædagogik og psykologi i sammenhæng med arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering

evaluere egen faglig formåen og herud fra identificere læringsbehov og demonstrere progression i læring.

Fagområder

Ergoterapi
7,5 ECTS point
Social- og arbejdsmedicin
1 ECTS point
Fysiologi
0,5 ECTS point
Sociologi
2 ECTS point
Social- og sundhedspolitik og lovgivning
2 ECTS point
Pædagogik
1 ECTS point
Psykologi
1 ECTS point
I alt
15 ECTS point

Bedømmelse

Modulet afsluttes med en ekstern teoretisk prøve.

Den studerendes læringsudbytte bedømmes efter 7-trins-skalaen.

4.12 Modul 12: Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI

Tema

Modulet retter sig mod ledelse og kvalitetsudvikling i forhold til ergoterapi inden for det social- og sundhedsfaglige område og mod udviklingstendenser i professionen.

I modulet arbejdes med dokumentation af ergoterapi som grundlag for at vurdere behov for udvikling af praksis og for at udøve evidensbaseret praksis. Videnskabelig teori og metode anvendes til at give forståelse for dokumentation, kvalitetsudvikling og udvikling. Der sættes fokus på utraditionelle og nye arbejdsområder med baggrund i professionens udvikling. I tilknytning hertil arbejdes med samfundsudviklingens betydning for ændringer i levevilkår og livsstil samt de deraf følgende ændrede behov for sundhedsydelser.

Den kliniske undervisning retter sig mod innovativ og iværksættende professionsudøvelse inden for det regionale, det kommunale og det private område. Desuden indgår den studerende aktivt i dokumentation og kvalitetsudvikling.

Læringsudbytte:

Den studerende kan ved modulets afslutning

fastsætte og prioritere ergoterapeutisk indsats i forhold til borgeren, og de institutionelle rammer og ressourcer

reflektere over ledelse i relation til ergoterapeutiske arbejdsopgaver indenfor det sociale og sundhedsfaglige område

redegøre for metoder til kvalitetsudvikling, organisering, formidling og dokumentation af ergoterapifaglige ydelser inden for sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering og/eller rehabilitering

diskutere innovative og iværksættende strategier i forhold til udvikling af den ergoterapeutiske indsats

formulere ideer og bidrage til udvikling af til tiltag der kan forbedre og udvikle forståelsen af aktiviteters betydning for sundhed og livskvalitet

vurdere samfundsudviklingens betydning, nationalt og internationalt for de dokumentation og kvalitetsudvikling af de ergoterapeutiske ydelser

beherske, reflektere over og forholde sig kritisk til terapeutisk rolle, faglig formåen og holdninger i fagudøvelsen

begrunde og argumentere for egen praksis ud fra praksis -, udviklings- og forskningsbaseret viden

evaluere egen faglig formåen og herud fra identificere læringsbehov og demonstrere progression i læring

Fagområder

Ergoterapi
7,5 ECTS point
Videnskabsteori og videnskabelig metode
1 ECTS point
Klinisk undervisning
6,5 ECTS point
I alt
15 ECTS point

Bedømmelse:

Modulet afsluttes med en intern teoretisk prøve.

Den studerendes læringsudbytte bedømmes efter 7-trins-skalaen.

4.13 Modul 13: Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse

Tema

Modulet rettes mod aktivitetsvidenskab, ergoterapeutiske og generelle sundhedsfaglige teorier og metoder samt tværfaglige temaer. Der gives mulighed for, at den studerende kan fordybe sig inden for et valgfrit område og dermed tone sin uddannelse. Dette kan ske igennem deltagelse i såvel tværfaglige som monofaglige valgfag.

Modulet kan indeholde teoretiske, kliniske tværfaglige eller tværsektorielle forløb, der udbydes på egen eller anden dansk eller udenlandsk relevant uddannelse.

Modulet kan indeholde en fordybelse i temaer, som indgår i ergoterapeutuddannelsens øvrige moduler, eller kan indeholde et supplement hertil. Modulet kan således give den studerende mulighed for at tone sin uddannelse.

Valgmodulet beskrives af den udbydende uddannelsesinstitution. Beskrivelse af valgmodulet og tidspunkt for tilmelding og afholdelse offentliggøres på en hjemmeside, der er fælles for sundhedsuddannelserne.

Den studerende har mulighed for at tilrette et individuelt forløb. Dette skal godkendes af den studerendes egen uddannelsesinstitution.

Læringsudbytte:

Den studerende kan ved modulets afslutning:

beskrive, diskutere og anvende praksis -, udviklings – og forskningsbaseret viden i forhold til ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse

diskutere og forholde sig kritisk til samfundsudviklingens betydning for ergoterapeutiske professionsfærdigheder, professionsudøvelse og professionsudvikling

beherske relevante kommunikationsstrategier og -metoder i formidling af valgfagets indhold

evaluere egen faglig formåen og herud fra identificere læringsbehov og demonstrere progression i læringen

Fagområder

Ergoterapi
10 ECTS point
I alt
10 ECTS point

Bedømmelse

Modulet afsluttes med en intern teoretisk prøve.

Den studerendes læringsudbytte bedømmes efter 7-trins-skalaen.

4.14 Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.

Tema

Modulet rettes mod forskning og udvikling i ergoterapi og aktivitetsvidenskab ved udarbejdelse af bachelorprojekt. Videnskabsteoretisk og videnskabelig metodisk viden og færdigheder udvikles i projektet. Der arbejdes med udvikling af viden om aktivitet og deltagelse og aktiviteters betydning for hverdagsliv, livskvalitet og sundhed. Genstandsfeltet for bachelorprojektet er aktivitetsudførelse, ergoterapiteori og/eller aktivitetsvidenskab samt ergoterapeutisk praksis.

Læringsudbytte:

Den studerende kan ved modulets afslutning:

demonstrere viden i forhold til udvikling af ergoterapeutisk kundskabsgrundlag og metoder i udøvelse af ergoterapi

anvende og forholde sig til relevant national og international forsknings- og udviklingsarbejde inden for ergoterapi og aktivitetsvidenskab

udpege relevante problemstillinger for udviklingsarbejde indenfor ergoterapi

redegøre for og begrunde et udviklingsarbejdes design, materiale og metode, herunder teoretiske tilgange og modeller i relation til emnet samt etiske overvejelser

anvende videnskabelig arbejdsmetode

reflektere, diskutere og vurdere problemstilling, forskningsdesign, valg og anvendelse af undersøgelsesmetoder, teorier samt af undersøgelsesresultater og perspektiverne af disse

formidle og diskutere resultater fra udviklings - og forskningsprojekter i et ergoterapifagligt og samfundsmæssigt perspektiv

anvende og reflektere over etiske retningslinier i forbindelse med udviklingsbaseret arbejde

Fagområder

Ergoterapi
13 ECTS point
Videnskabsteori og videnskabelig metode
4 ECTS point
Pædagogik
2 ECTS point
Etik
1 ECTS point
I alt
20 ECTS point

Bedømmelse

Modulet afsluttes med en ekstern teoretisk prøve. Prøven er et bachelorprojekt, der består af et skriftligt projekt og en efterfølgende individuel eksamination, som vægtes ligeligt ved bedømmelsen. Omfanget af det færdige bachelorprojekt skal svare til mindst 15 normalsider á 2400 anslag.

Den studerendes læringsudbytte bedømmes efter 7-trins-skalaen.

5. Undervisnings- og arbejdsformer

Gennem uddannelsen skabes læringsmæssige betingelser for, at den studerende kan udvikle professionelle kompetencer til at fungere selvstændigt som ergoterapeut og til at fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse. Læreprocesser tilrettelægges med henblik på, at den studerende erhverver og udvikler selvstændighed, samarbejdsevne, evne til refleksion og til at skabe faglig fornyelse.

Læringsudbytte, viden, færdigheder og kompetencer, udvikles og udøves gennem forskellige studieformer, praksisformer og gennem forskellige kombinationer af fagligt relevante videns - og færdighedsområder. Dette indebærer, at der på hvert modul i uddannelsen beskrives, hvilket stof og hvilke læringsformer, der egner sig bedst til at de studerende opnår det for modulet beskrevne læringsudbytte. Uddannelsesinstitutionen vælger studieformer med henblik på at fremme den studerendes læringsudbytte i det enkelte modul.

Ergoterapeutuddannelsen er tilrettelagt med progression fra start til slut i uddannelsesforløbet, forstået således, at der for hvert nyt modul bygges på læringsudbyttet fra de foregående moduler.

Progressionstankegangen er således med til at definere læringsudbyttet for de enkelte moduler, som det er vist i nedenstående model:

       
       
     
Forskning og
udvikling i ergoterapi
     
Ledelse og fremme af ergoterapi
   
Professionel autonomi og ansvarlighed
 
Professionelle relationer og partnerskaber
Ergoterapiproces og professionel ræsonnering
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
1. semester
2. semester
3. semester
4. semester
5. semester
6. semester
7. semester
 

Model: Progression i Ergoterapeutuddannelsen

Den studerendes læringsudbytte opnås gennem læringsaktiviteter, der kombineres ved forskellige studieformer samt vejlednings- og undervisningsformer, f.eks. ved projektarbejde, problembaseret læring (PBL), klinisk undervisning, kliniske tværfaglige studieenheder, forelæsninger, holdundervisning, case-arbejde, workshops, aktivitetsværksteder og lab skills, øvelser, studie- og læsegrupper, faglig vejledning, studievejledning, portfolio (en portfolio er den studerendes eget udvalg af repræsentative arbejder inden for et givet felt, samlet, beskrevet og reflekteret gennem en periode og med henblik på vurdering) og feedback.

Der arbejdes igennem hele uddannelsen med udvikling af studiekompetencer i forhold til selvstændigt at kunne søge, anvende og kritisk forholde sig til viden med henblik på livslang læring.

Der lægges vægt på den studerendes ansvarlighed i forhold til egen læring og i forhold til at bidrage til et studiefremmende miljø.

5.1 Den teoretiske undervisning

De læringsmæssige aktiviteter i teoretisk undervisning tilrettelægges således, at undervisningens form understøtter det faglige indhold, der arbejdes med, og det læringsudbytte, som den studerende skal opnå.

Undervisning orienteret mod uddannelsens teoretiske stof omfatter:

Forelæsninger

Holdundervisning, problembaseret læring, case-arbejde samt projektarbejde med fremlæggelses- og opponentvirksomhed.

Vejledning i forbindelse med individuelle og fælles arbejdsopgaver fx i tilknytning til projektarbejde.

Læsegrupper, studiegrupper og workshops.

5.2 Den kliniske undervisning

De kliniske undervisningsperioder er placeret således, at de understøtter den studerendes udvikling af læringsudbytte i de enkelte moduler.

Den kliniske undervisning tilrettelægges på kliniske undervisningssteder inden for det ergoterapeutiske ansvarsområde eksempelvis sundhedsområdet og det sociale område, hvor den studerendes læring foregår i samspil med borgere, ergoterapeuter og andre sundhedsprofessionelle.

Den kliniske undervisning varetages af kliniske vejledere i samarbejde med uddannelsesinstitutionen og uddannelsesinstitutionens undervisere med henblik på at sikre sammenhængen mellem den studerendes læring i teori og praksis.

5.3 Informationsteknologi

Anvendelse af informationsteknologi til videnssøgning, learning labs, formidling og kommunikation understøtter uddannelsens undervisnings- og arbejdsformer i såvel den teoretiske som den kliniske del af uddannelsen.

5.4 Faglig vejledning

Formålet med faglig vejledning er at tage hensyn til de studerendes individuelle faglige forudsætninger og behov, således at uddannelsen kan tilrettelægges med varierede undervisningsformer, der tilgodeser den studerendes læringsstil og motivation samt støtter gennemførelse af uddannelsen. Den faglige vejledning kan støtte den enkelte studerende og differentierede studentergrupper gennem eksempelvis strukturerede samtaler i forhold til modul, fag, metode, klinisk og teoretisk undervisning, individuel studieplan, kontaktlærerfunktion m.m.

5.5 Studievejledning

Studievejledning skal støtte den studerende i uddannelsesforløbet fra valg af uddannelse til gennemførelse af studiet og forudsætter aktiv henvendelse fra både studievejleder, faglig vejleder og studerende.

Hensigten med studievejledning er, at hjælpe den studerende til at skabe gennemsigtighed i studiet og øge muligheden for at træffe begrundede valg i forhold til egen læring og trivsel. Studievejledning har endvidere fokus på at hjælpe den studerende i forbindelse med:

studiestart og uddannelsens første moduler,

sammenhæng mellem klinisk og teoretisk undervisning samt læring i forskellige kontekster,

studie- og arbejdsvaner, planlægning af tid, overblik og optimal udnyttelse af tiden.

Formålet med studievejledning er:

At give saglig information og vejledning, således at den studerende selvstændigt kan foretage kvalificerede valg i faglige og studierelaterede forhold.

At informere og vejlede i forhold til optagelse, studiestart, gennemførelse af studiet og karriereplanlægning.

Vejledning tilrettelægges af uddannelsesinstitutionen som individuel og kollektiv vejledning, der gensidigt støtter og supplerer hinanden.

Vejledningsindsatsen er rettet mod studieteknik, studieredskaber, studie- og arbejdsvaner samt studiemiljø med henblik på at øge den studerendes bevidsthed om læring, studiekrav og gennemførelse. Herunder at hjælpe den studerende til at lære at studere i såvel teoretiske som kliniske læringsrum. Det vil sige at planlægge egen tid, vælge læringsmetoder og undervisningsformer samt udvikle læringsstil og etablere studiegrupper.

Studievejledere og studerende gør aktivt og systematisk brug af erfaringer og evalueringer/selvevalueringer med henblik på at øge mulighed for læring og kvalitetsudvikling i såvel teoretisk som klinisk undervisning.

Karriereplanlægning er rettet mod såvel tilrettelæggelse af lærings- og uddannelsesforløb, information og vejledning om jobsøgning, efter- og videreuddannelsesmuligheder, studieskift og internationalt udvekslingsophold.

6. Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og kliniske undervisningssteder

Uddannelsesinstitutionen og de kliniske undervisningssteder samarbejder om rammer og vilkår for den studerendes læring samt sammenhængen mellem teoretisk og klinisk uddannelse i overensstemmelse med den viden, de færdigheder og kompetencer, den studerende skal opnå uddannelsen.

Der er indgået aftaler om:

procedure for godkendelse af kliniske undervisningssteder,

den kliniske undervisnings tilrettelæggelse,

samarbejde mellem studerende, kliniske vejledere og undervisere,

procedurer for evaluering og kvalitetssikring af den kliniske undervisning.

Samarbejdet er formaliseret på tre niveauer:

Mellem ledelse af uddannelsesinstitutionen og ledelse på de kliniske uddannelsessteder med henblik på at drøfte, evaluere og videreudvikle samarbejdet og de indgåede aftaler.

Mellem undervisere og kliniske vejledere med henblik på at nyeste viden om centrale tendenser i erhverv, profession og forskning inddrages i undervisning og udviklingsprojekter.

Mellem klinisk vejledere og undervisere med henblik på den enkelte studerendes kliniske undervisningsforløb og bedømmelse.

Aftaler vil fremgå af det lokale tillæg til studieordningen.

7. Kriterier for godkendelse af kliniske undervisningssteder

Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for ergoterapeutiske ansvarsområde, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Uddannelsesinstitutionen godkender de kliniske undervisningssteder.

Det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til.

Det kliniske uddannelsessted er ansvarlig for, at der foreligger en redegørelse for, hvordan de studerendes evalueringer af den kliniske undervisning indgår i en fortsat kvalitetsudvikling.

Et klinisk undervisningssted godkendes på baggrund af at kunne opfylde et beskrevet grundlag for klinisk undervisning på konkrete moduler.

Det er en forudsætning for godkendelse, at kliniske undervisningssteder, at der er tilknyttet kliniske undervisere, der er ergoterapeuter og som har pædagogiske kvalifikationer svarende til den kliniske vejlederuddannelse, der svarer til 1/6 diplomuddannelse eller 9 ECTS-point.

De kliniske undervisere forestår og har ansvaret for den kontinuerlige daglige kliniske undervisning og vejledning af studerende på et godkendt klinisk undervisningssted.

Det er en forudsætning, at der på det kliniske undervisningssted er afsat ressourcer til den kliniske undervisning og vejledning.

Grundlaget for godkendelse af kliniske undervisningssteder

Grundlaget for godkendelse af kliniske undervisningssteder omfatter en beskrivelse af de organisatoriske og ledelsesmæssige forhold, de ergoterapifaglige forhold og de uddannelsesmæssige forhold som følger:

Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Det kliniske undervisningssteds ergoterapeutiske, uddannelsesmæssige og organisatoriske grundlag, rammer og vilkår, herunder en redegørelse for de kliniske underviseres ergoterapifaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer.

De ergoterapifaglige forhold

De monofaglige, tværfaglige og tværsektorielle opgaver inden for det ergoterapeutiske ansvarsområde, der danner det faglige grundlag for, at de studerende kan udvikle det læringsudbytte, der er beskrevet i de relevante moduler.

Uddannelsesmæssige forhold

Undervisningens organisering og tilrettelæggelse, herunder studiemetoder og vilkår for den studerendes deltagelse i den kliniske uddannelse.

De kliniske underviseres funktion i samarbejdet mellem vejledere, den studerende og underviserne på undervisningsinstitutionen.

Lærings- og studiemiljøet, herunder undervisningsfaciliteter, der understøtter de studerendes faglige og personlige læreprocesser i forhold til udvikling af kompetencer i det pågældende modul.

Godkendelse af et klinisk undervisningssted er skriftlig, og er gældende for 3 år. En godkendelse kan undtagelsesvis være betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene.

Hvis der i godkendelsesperioden sker ændringer, som får væsentlige konsekvenser for studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, orienterer det kliniske undervisningssted snarest uddannelsesinstitutionen herom.

8. Studieplaner

Den kliniske undervisning og bedømmelse inden for et modul tilrettelægges på grundlag af modulbeskrivelsen og en generel studieplan, der beskriver undervisningsforløbet på det konkrete kliniske undervisningssted.

Med udgangspunkt i den generelle studieplan tilrettelægges en individuel studieplan for den enkelte studerende. Den individuelle studieplan udarbejdes af uddannelsesinstitutionen i samarbejde med den studerende og det kliniske undervisningssted.

En individuel studieplan omfatter aftaler om den studerendes fremmøde, tidspunkter for undervisningen og vejledning, undervisningens indhold og form, studieaktiviteter, herunder aflevering af og tilbagemelding på opgaver o. lign., samt tidspunkter for evaluering og bedømmelse.

Uddannelsesinstitutionen forbereder de studerende på de kliniske undervisningsforløb og erfaringerne fra det kliniske undervisningsforløb inddrages efterfølgende i den teoretiske undervisning.

9. Internationale uddannelsesmuligheder

Formålet med internationale uddannelsesmuligheder i ergoterapeutuddannelsen er at uddanne den studerende til at agere professionelt inden for ergoterapiens virksomhedsfelt i en globaliseret verden.

Der skelnes mellem internationale uddannelsesmuligheder og Internationalisation at Home.

Internationale uddannelsesmuligheder retter sig mod udvikling af de studerendes interkulturelle og internationale kompetence gennem studenterudveksling samt i den teoretisk og kliniske undervisning. Her udvikles den studerendes viden om og respekt for de interkulturelle internationale aspekter i det ergoterapeutiske arbejde.

Internationalisation at Home retter sig mod ergoterapeutuddannelsens internationale dimension gennem elementer i uddannelsen, eksempelvis internationale gæsteforelæsere og E-learning, med henblik på udvikling af de studerendes interkulturelle og internationale kompetencer både monofagligt og tværfagligt. Internationaliseringen styrkes endvidere gennem samarbejde med internationale samarbejdspartnere i forhold til uddannelsesudvikling og de ansattes interkulturelle og internationale kompetencer, eksempelvis ved lærerudveksling.

Det er muligt for de studerende at gennemføre dele af den teoretiske og kliniske uddannelse i udlandet efter godkendelse fra uddannelsesinstitutionen.

De enkelte uddannelsesinstitutioner indgår aftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner om samarbejde. Aftaler og procedurer beskrives i det lokale tillæg til studieordningen.

10. Prøver og bedømmelser

Efter hvert modul foretages der en bedømmelse af den studerendes læringsudbytte. Bedømmelsen kan være en ekstern prøve eller en intern prøve.

Eksterne prøver bedømmes af eksaminatorer og censorer, hvor censorer er beskikket af Undervisningsministeriet.

Interne prøver bedømmes af mindst én eksaminator fra uddannelsesinstitutionen.

Den enkelte institution kan fastsætte regler om prøveforudsætninger i de enkelte moduler, der alene finder anvendelse på den pågældende institution. Ved prøveforudsætninger forstås aflevering af opgaver og projekter mv. samt opfyldelse af deltagelsespligt i den teoretiske undervisning.

I de kliniske prøver er det desuden en forudsætning, at den studerende har udvist den studieaktivitet, der er beskrevet i den studerendes individuelle kliniske studieplan.

10.1 Oversigt over bedømmelser i uddannelsen.

I nedenstående oversigt fremgår placeringen af såvel eksterne som interne prøver i ergoterapeutuddannelsen

         
         
         
         
         
         
         
         
 
1. studieår
2. studieår
3. studieår
4. st.år
1. sem
2. sem
3. sem
4. sem
5. sem
6. sem
7. sem
modul
modul
modul
modul
modul
modul
modul
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
Ekstern prøve
Place-
ring
     
X
     
X
   
X
   
X
Intern prøve
Place-
ring
X
X
X
X
X
 
X
X
 
X
 
X
X
 
Klinisk, ekstern prøve
Place-
ring
               
X
         
Klinisk, intern prøve
Place-
ring
         
X
               

Der er eksterne prøver i modul 4, 8, 9, 11 og 14.

Uddannelsens øvrige moduler bedømmes ved interne prøver.

De kliniske prøver i modul 6 og modul 9 bedømmes som bestået/ikke bestået.

Uddannelsens øvrige prøver bedømmes efter 7-trins-skalaen.

10.2 Retningslinjer for prøver

Den studerende kan indstille sig til den samme prøve tre gange. Beståede prøver kan ikke tages om. Tilmelding til et modul medfører, at den studerende automatisk indstilles til eksamen i det pågældende modul.

En prøve betragtes som påbegyndt med hensyn til antallet af eksamensforsøg, medmindre den studerende har foretaget rettidig afmelding. Afmelding kan finde sted frem til prøvens begyndelse, medmindre en anden afmeldingsfrist er fastsat af uddannelsesinstitutionen.

Manglende opfyldelse af evt. prøveforudsætninger, der er fastsat af institutionen i det lokale tillæg til studieordningen anses for automatisk framelding til modulet.

Prøver aflægges på dansk. Hvor forholdene gør det muligt, kan institutionen tillade en eksaminand at aflægge prøve på et fremmedsprog.

Regler for sygeeksamen er de samme som for den ordinære prøve.

Den studerende skal inden udgangen af 2. semester efter studiestart indstille sig til den eller de prøver, den studerende skal deltage i inden udgangen af 2. semester. Prøven eller prøverne skal være bestået inden udgangen af 4. semester efter studiestart for, at den studerende kan fortsætte uddannelsen på 5. semester.

Ved bedømmelse af professionsbachelorprojektet skal der udover det faglige indhold også lægges vægt på eksaminandens formulerings- og staveevne, hvis eksamenspræstationen er affattet på dansk, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest.

De eksterne og interne prøver, der ligger i studiets tre første år skal være bestået før den studerende kan afslutte bachelorprojektet.

Eksamensregler, der alene finder anvendelse for den enkelte institution, fremgår af det lokale tillæg til studieordningen.

10.3 Særlige prøvevilkår

Studerende, der opfylder betingelserne herfor kan tilbydes særlige prøvevilkår efter lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser.

11. Deltagelsespligt

I de teoretiske uddannelsesperioder deltager den studerende i de fastlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod modulets tema med henblik på at udvikle viden, færdigheder og kompetencer.

Det fremgår af den enkelte institutions lokale tillæg til studieordningen i hvilke moduler, der er deltagelsespligt i de teoretiske uddannelsesperioder, og hvilke krav der stilles til dokumentation for studerendes deltagelse.

I de længerevarende kliniske uddannelsesperioder deltager den studerende i fastlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb med henblik på at udvikle det beskrevne læringsudbytte i modulet. De studerendes deltagelsespligt i de kliniske undervisningsperioder har et omfang på gennemsnitligt 30 timer om ugen. Den kliniske vejleder attesterer, at den studerende har opfyldt deltagelsespligten. Den kliniske vejleders attestation er en forudsætning for at den studerende kan indstilles til den interne kliniske prøve i det pågældende modul.

12. Fritagelse (merit)

Det er muligt at opnå fritagelse for dele af uddannelsen på baggrund af allerede opnåede kvalifikationer. Fritagelsen gives på baggrund af dokumenteret gennemført undervisning eller beskæftigelse, der står mål med den del af uddannelsen, der søges fritagelse for.

Fritagelse sker på baggrund af institutionens vurdering af, hvorvidt tidligere gennemførte undervisningsforløb svarer til teoretiske dele af uddannelsen, samt hvorvidt kvalifikationer opnået gennem beskæftigelse svarer til de mål, der er fastsat for de praktikforløb, der indgår i uddannelsen.

Vurderingen foretages på grundlag af dokumenteret gennemført undervisning og beskæftigelse. Dokumentation for gennemført undervisning vil være formelle prøve- og eksamensbeviser samt kursus- og uddannelsesbeviser. I relation til beskæftigelse vil dokumentation herfor almindeligvis være ansættelsesbeviser, udtalelser og lignende.

Fritagelse gives som egentlig tidsmæssig afkortning af uddannelsen eller som fritagelse for dele af uddannelsen. Afgørelse om fritagelse træffes af uddannelsesinstitutionen.

13. Dispensation

Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra det lokale tillæg til studieordningen, såfremt der foreligger usædvanlige forhold.