Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Begæring om gældssanering

Kapitel 2   Afdragsperiodens længde og afdragenes størrelse

Kapitel 3   Fastsættelse af den procent, hvortil fordringerne nedsættes

Kapitel 4   Ikrafttræden mv.

Bilag 1

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om gældssanering

I medfør af § 202, stk. 2, og § 216, stk. 1 og 6, i konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1259 af 23. oktober 2007, som ændret ved § 14 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, fastsættes:

Kapitel 1

Begæring om gældssanering

§ 1. Begæring om gældssanering skal indgives på den blanket, der er medtaget som bilag til bekendtgørelsen.

Stk. 2. Begæringen skal indeholde oplysninger om samtlige de forhold, der fremgår af blanketten.

Stk. 3. Med begæringen skal vedlægges de dokumenter, der er nævnt i blanketten.

Kapitel 2

Afdragsperiodens længde og afdragenes størrelse

§ 2. Afdragsperioden i gældssaneringer efter konkurslovens kapitel 25-28 udgør 5 år og påbegyndes den første i måneden, efter at gældssaneringskendelsen er blevet endelig, medmindre retten fastsætter et senere begyndelsestidspunkt. Afdragsperioden i gældssaneringer efter konkurslovens kapitel 29 udgør 3 år, jf. dog konkurslovens § 231 b, og påbegyndes den første i måneden, efter at gældssaneringskendelsen er blevet endelig, medmindre retten fastsætter et senere begyndelsestidspunkt. Når særlige forhold taler for det, kan afdragsperioden være kortere eller længere.

Stk. 2. Har skyldneren, i perioden fra gældssaneringssagen er indledt, til gældssaneringskendelsen bliver afsagt, opsparet et beløb til fordel for kreditorerne, forkortes afdragsperiodens længde med det antal måneder, som beløbet dækker det månedlige afdrag efter § 2, stk. 1.

§ 3. Det månedlige afdrag udgøres af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst, jf. § 4, med fradrag af følgende udgifter:

1) rimelige udgifter til bolig, jf. § 5,

2) nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, jf. § 6,

3) udgifter til samvær med mindreårige børn, jf. §§ 6-7,

4) bidragsforpligtelser, jf. § 8,

5) udgifter til særlige behov, jf. § 9,

6) udgifter til ganske særlige behov, jf. § 10,

7) rådighedsbeløb, jf. § 11,

8) rimelige ydelser på gæld, som efter skifterettens beslutning i medfør af konkurslovens § 199, stk. 1, 2. pkt., ikke omfattes af gældssaneringen, og

9) ydelser på ægtefællens gæld, jf. § 12.

Stk. 2. Det månedlige afdrag efter stk. 1 kan ikke overstige skyldnerens nettoindkomst opgjort efter § 4.

Stk. 3. Er skyldnerens gæld i al væsentlighed stiftet før påbegyndelse af samlivet med ægtefællen, eller afsiges der samtidig gældssaneringskendelse vedrørende skyldnerens ægtefælle, udgør det månedlige afdrag skyldnerens nettoindkomst med fradrag af udgifterne i stk. 1, nr. 8, og halvdelen af udgifterne i stk. 1, nr. 1-7.

Stk. 4. Stk. 3, 1. led, finder ikke anvendelse, hvis ægtefællens nettoindkomst er lavere end halvdelen af udgifterne efter stk. 1, nr. 1-7. Stk. 3, 2. led, finder ikke anvendelse, hvis skyldnerens eller ægtefællens nettoindkomst er lavere end summen af den pågældendes udgifter efter stk. 1, nr. 8, og halvdelen af udgifterne efter stk. 1, nr. 1-7.

Stk. 5. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 4, 2. pkt., betales alene afdrag vedrørende den gæld, der påhviler den af ægtefællerne, hvis nettoindkomst er tilstrækkelig til at dække summen af den pågældendes udgifter efter stk. 1, nr. 8, og halvdelen af udgifterne efter stk. 1, nr. 1-7.

§ 4. Nettoindkomsten opgøres separat for skyldneren og dennes ægtefælle.

Stk. 2. Som indkomst medregnes alle indtægter, bortset fra:

1) indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer mv., der kompenserer modtageren for en ikke-økonomisk skade,

2) børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører husstandens børn, og

3) boligstøtte og andre boligydelser.

Stk. 3. Som indkomst medregnes endvidere hvert år:

1) en forholdsmæssig del af skyldnerens pen­sions­ord­ning­er udbetalt som en sum efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler, hvis pensionsordningen er eller inden afdragsperiodens udløb bliver udbetalt. Den forholdsmæssige del udgør i almindelighed 5/600 af den samlede sum for hver måned, der fra udbetalingstidspunktet er tilbage af afdragsperioden, samt

2) en forholdsmæssig del af en erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og lignende, der er eller inden afdragsperiodens udløb bliver udbetalt i en sum. Den forholdsmæssige del opgøres som forholdet mellem den udbetalte sum og antallet af de år, som summen må antages at kompensere.

Stk. 4. Nettoindkomsten udgør indkomsten i stk. 2-3 med fradrag af:

1) skat, arbejdsmarkedsbidrag, særligt pensionsbidrag samt ATP-bidrag,

2) pensionsindbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren,

a) når pensionen er et obligatorisk led i ansættelsesforholdet, og

b) når der efter ansættelsesforholdets karakter, herunder ansættelsessted, branche mv., er tale om sædvanlige indbetalinger,

3) rimelige udgifter ved erhvervelsen af indkomsten, herunder udgifter ud over 630 kr. pr. måned til offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede og forudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj,

4) kontingent til arbejdsløshedskasse og fagforening,

5) bidrag til efterlønsordning, og

6) et beløb svarende til kirkeskatten i bopælskommunen, når der betales et beløb, der svarer til eller overstiger kirkeskatten til et trossamfund, der er anerkendt ved kongelig resolution, eller som kirkeministeren har godkendt som trossamfund ved i medfør af ægteskabslovens § 16, stk. 1, nr. 3, at bemyndige eller at give tilsagn om at ville bemyndige en præst i trossamfundet til at foretage vielser med borgerlig gyldighed. Betales et mindre beløb end kirkeskatten, fradrages alene dette mindre beløb. Fradrages kirkeskat efter nr. 1, kan der ikke fradrages yderligere beløb til andre trossamfund.

§ 5. Nettoboligudgiften udgør udgifter til lejebetaling, ydelser på prioritetsgæld, fællesudgifter vedrørende ejendommen, ejendomsskat, ejendomsværdiskat, el, gas, vand og varme, renovation og lignende samt bygnings- og brandforsikring for skyldneren, dennes ægtefælle og husstandens hjemmeboende mindreårige børn med fradrag af boligstøtte og andre ydelser, der tilfalder husstanden i kraft af boligen. Der kan efter § 3, stk. 1, alene fradrages en rimelig nettoboligudgift.

§ 6. Udgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn kan kun fradrages efter § 3, stk. 1, hvis udgifterne efter stk. 3, nr. 1, 3 og 4, overstiger indtægterne efter stk. 2 (nettoudgiften). Udgifter efter stk. 3, nr. 2, kan altid fradrages.

Stk. 2. Som indtægt medregnes børnefamilieydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører barnet og ikke hidrører fra barnets personlige formue eller selvstændige arbejdsindsats.

Stk. 3. Som udgifter medregnes:

1) udgifter vedrørende pasning af barnet,

2) rimelige udgifter, som en skyldner eller dennes ægtefælle har i forbindelse med et mindreårigt barns samvær med den anden forælder, hvor barnet ikke har folkeregisteradresse,

3) udgifter til barnets særlige behov, jf. § 9, og barnets ganske særlige behov, jf. § 10, og

4) et rådighedsbeløb, der afhænger af barnets alder. Rådighedsbeløbet udgør 1.410 kr. om måneden for børn indtil det fyldte 2. år, 1.810 kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 2. år og indtil det fyldte 7. år og 2.600 kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 7. år og indtil det fyldte 18. år.

Stk. 4. Nettoudgiften opgøres separat for hvert barn.

§ 7. Som udgifter til samvær med børn medregnes rimelige udgifter, som en skyldner eller dennes ægtefælle har til samvær med et mindreårigt barn, som ikke har samme folkeregisteradresse som skyldneren.

Stk. 2. Er der fælles forældremyndighed over et barn, der opholder sig lige meget hos begge forældre, kan der hos den af forældrene, hvor barnet ikke er tilmeldt folkeregisteret, i stedet for udgifter til samvær efter § 3, stk. 1, fradrages et beløb, der efter en konkret vurdering udgør halvdelen eller mere af rådighedsbeløbet efter § 6, stk. 3, nr. 4.

§ 8. Som bidragsforpligtelser medregnes skyldnerens og dennes ægtefælles pligt til at betale børnebidrag og underholdsbidrag.

Stk. 2. Den del af børnebidraget, der kan fradrages efter § 3, stk. 1, kan ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af kapitel 2 i lov om børns forsørgelse.

Stk. 3. Den del af underholdsbidraget, der kan fradrages efter § 3, stk. 1, kan ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af kapitel 5 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.

§ 9. Som udgifter til særlige behov kan medregnes nødvendige udgifter til medicin, behandlinger, transport mv., der afholdes på grund af kronisk sygdom eller handicap hos skyldneren eller dennes ægtefælle. Det beløb, der kan fradrages efter § 3, stk. 1, udgør den afholdte udgift fratrukket ydelser, erstatninger, tilskud mv., der er ydet direkte til dækning af udgiften, samt ydelser, godtgørelser mv., der er af personlig karakter og må antages at skulle kompensere for en ikke-økonomisk skade, hvis der åbenbart er årsagssammenhæng mellem det forhold, der har udløst ydelsen, godtgørelsen mv., og udgiften til medicin mv.

§ 10. Rimelige udgifter til ganske særlige behov for skyldneren eller dennes husstand kan undtagelsesvist fradrages efter § 3, stk. 1, jf. dog § 6, stk. 1.

§ 11. Rådighedsbeløbet udgør 5.170 kr. om måneden. Har skyldneren en ægtefælle, forhøjes rådighedsbeløbet med 3.600 kr.

§ 12. Ydelser på gæld, som ægtefællen hæfter for, kan fradrages efter § 3, stk. 1, i det omfang afdragenes størrelse ikke overstiger ægtefællens nettoindkomst, jf. § 4, med fradrag af halvdelen af udgifterne efter § 3, stk. 1, nr. 1-7. Gæld, der vedrører ægtefællens nuværende bolig og transportmiddel, kan ikke fradrages efter denne bestemmelse.

§ 13. Reglerne i denne bekendtgørelse om ægtefæller finder tilsvarende anvendelse på samlevende.

Kapitel 3

Fastsættelse af den procent, hvortil fordringerne nedsættes

§ 14. Ved fastsættelsen af den procent, hvortil fordringerne nedsættes, kan skifteretten i gældssaneringer efter konkurslovens kapitel 25-28 og kapitel 29, jf. § 231 b, bestemme, at der skal bortses fra fordringer, som kun vil afkaste en samlet sum på 500 kr. Ved fastsættelsen af den procent, hvortil fordringerne nedsættes, kan skifteretten i gældssaneringer efter konkurslovens kapitel 29, jf. dog § 231 b, bestemme, at der skal bortses fra fordringer, som kun vil afkaste en samlet sum på 300 kr.

Kapitel 4

Ikrafttræden mv.

§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2009.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 894 af 22. september 2005 om gældssanering.

Justitsministeriet, den 19. december 2008

Brian Mikkelsen

/ Charlotte Lauritsen


Bilag 1

AA4601_3_1.jpg Size: (538 X 847)AA4601_3_2.jpg Size: (538 X 847)AA4601_3_3.jpg Size: (538 X 832)AA4601_3_4.jpg Size: (538 X 761)AA4601_3_5.jpg Size: (538 X 847)