Dokumentet er Historisk
Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)

   

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber1)

I medfør af § 18, stk. 1, § 143, stk. 1, nr. 1, 2, 3, 5, 6 og 8, § 248, stk. 2, og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 20. august 2009, fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på forsikringsselskaber. Ved forsikringsselskaber forstås livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser, skadesforsikringsselskaber, genforsikringsselskaber og captive genforsikringsselskaber samt filialer af udenlandske forsikringsselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, og som driver direkte forsikringsvirksomhed her i landet.

§ 2. Ved forsikringsklasser forstås i denne bekendtgørelse de forsikringsklasser, der er anført i bilag 7 og 8 i lov om finansiel virksomhed.

§ 3. Virksomhederne skal udarbejde kapitaldækningsopgørelser i overensstemmelse med denne bekendtgørelse.

Kravet til basiskapitalens størrelse

§ 4. Forsikringsselskaber skal til enhver tid være i besiddelse af en basiskapital, der mindst svarer til den største værdi af det individuelle solvensbehov og kapitalkravet, jf. § 11, stk. 5, og § 126 i lov om finansiel virksomhed. Kapitalkravet er det største af solvenskravet og minimumskapitalkravet til forsikringsselskabet, jf. § 127 i lov om finansiel virksomhed.

Det individuelle solvensbehov

§ 5. Virksomheden skal opgøre sit individuelle solvensbehov med en tidshorisont på 1 år. Det individuelle solvensbehov skal opgøres som et beløb.

Stk. 2. Bestyrelsen skal mindst én gang om året identificere og kvantificere de væsentlige risici, som virksomheden er eller vil blive udsat for.

Stk. 3. Bestyrelsen skal godkende de overordnede metoder, som anvendes ved opgørelsen af det individuelle solvensbehov.

Stk. 4. Bestyrelsen skal vælge det sikkerhedsniveau, som skal anvendes ved opgørelsen af det individuelle solvensbehov. Det valgte sikkerhedsniveau skal være udtryk for, at sandsynligheden for, at forsikringsselskabet ikke kan leve op til dets forpligtelser over for forsikringstagere eller begunstigede, er meget lille.

Stk. 5. Bestyrelsen skal godkende opgørelsen af det individuelle solvensbehov.

Stk. 6. Bestyrelsen skal løbende orienteres om udviklingen i de væsentlige risici og deres indvirken på det individuelle solvensbehov.

Stk. 7. Bestyrelsen skal beslutte en kapitalplan, som skal sikre, at virksomhedens basiskapital vil være tilstrækkelig til at dække de risici, som virksomheden kan forventes at blive udsat for ved virksomhedens fortsatte drift i henhold til den fastsatte strategi.

Stk. 8. Bestyrelsen skal beslutte en kapitalnødplan, som skal indeholde operationelle procedurer, som kan anvendes i praksis, hvis kapitalplanens forudsætninger brister.

Stk. 9. Virksomheden skal kvartalsvist indberette det individuelle solvensbehov til Finanstilsynet.

Risikovægtede poster for livsforsikringshensættelser

§ 6. Livsforsikringshensættelser til beregning af solvenskravet, jf. dog § 7, stk. 2 og 3, beregnes efter samme metode, som finder anvendelse i årsregnskabet, jf. §§ 15 og 66 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Livsforsikringshensættelser til beregning af solvenskravet opgøres som den største værdi af summen af garanterede ydelser og bonuspotentiale på fremtidige præmier for hver kontrakt og den værdi, der er garanteret ved tilbagekøb af kontrakten, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Hvis sandsynligheden for tilbagekøb inden kontraktens udløb er under 1, og den anvendte sandsynlighed for tilbagekøb på under 1 kan begrundes i, at forsikringstagers adgang til at tilbagekøbe er aftalemæssigt begrænset til at finde sted i særlige situationer, må den værdi, der er garanteret ved tilbagekøb reduceres i overensstemmelse med sandsynligheden for tilbagekøb.

Stk. 3. Genforsikringsandele af livsforsikringshensættelser beregnes efter samme metode, som finder anvendelse i årsregnskabet, jf. § 8 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.

§ 7. De risikovægtede poster for livsforsikringshensættelser, jf. § 126, stk. 2, nr. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed, udgør livsforsikringshensættelser fratrukket genforsikringsandele af livsforsikringshensættelser, dog mindst 85 pct. af livsforsikringshensættelserne.

Stk. 2. For de i forsikringsklasse I indeholdte komplementære forsikringer udgør de risikovægtede poster for livsforsikringshensættelser 25 gange beløbet opgjort efter §§ 10-14.

Stk. 3. For forsikringer i forsikringsklasse V udgør de risikovægtede poster for livsforsikringshensættelser livsforsikringshensættelserne.

Stk. 4. For forsikringsklasse III udgør de risikovægtede poster for livsforsikringshensættelser hensættelser til unit-linked kontrakter.

Poster for risikosummer

§ 8. Risikosummen uden fradrag for genforsikring, beregnes for hver enkelt forsikret som forskellen mellem

1) det beløb, der forfalder, hvis den forsikrede dør, samt kapitalværdien opgjort på det for forsikringsselskabets gældende tekniske grundlag af de ydelser, der forfalder efter forsikredes død, og

2) livsforsikringshensættelserne for den forsikrede.

Stk. 2. Risikosummen for egen regning beregnes på samme måde som risikosummen uden fradrag for genforsikring, jf. stk. 1, idet der ses bort fra de forsikringsydelser og præmier, som selskabet har afgivet i genforsikring.

Stk. 3. Ved opgørelsen af selskabets samlede risikosum medregnes kun de forsikrede, som har en positiv risikosum.

§ 9. De risikovægtede poster for risikosummen, jf. § 126, stk. 2, nr. 1, 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed, udgør risikosummen for egen regning, dog mindst 50 pct. af risikosummen uden fradrag for genforsikring.

Stk. 2. For forsikringer i forsikringsklasse I, som er ophørende livsforsikringer med en løbetid på højst 3 år, herunder gruppelivsforsikringer, udgør de risikovægtede poster for risikosummen 33 1/3 pct. af risikosummen for egen regning, dog mindst 16 2/3 pct. uden fradrag for genforsikring.

Stk. 3. For forsikringer i forsikringsklasse I, som er ophørende livsforsikringer med en løbetid på over 3 år, men højst 5 år, udgør de risikovægtede poster for risikosummen 50 pct. af risikosummen for egen regning, dog mindst 25 pct. uden fradrag for genforsikring.

Bruttopræmier og bruttoerstatninger for skadesforsikringsvirksomhed

§ 10. De risikovægtede poster for bruttopræmier og de risikovægtede poster for bruttoerstatningsudgifter i et forsikringsselskab, der driver skadesforsikringsvirksomhed, udgør det højeste beløb af

1) præmiekravet, som nævnt i § 126, stk. 2, nr. 5, litra a, i lov om finansiel virksomhed, og

2) erstatningskravet, som nævnt i § 126, stk. 2, nr. 5, litra b, i lov om finansiel virksomhed.

§ 11. For forsikringsklasse 11, 12 og 13 forhøjes de præmier, der er grundlaget for beregningen af præmiekravet, med 50 pct.

Stk. 2. Ved opgørelsen af præmiekravet skal forsikringsselskabet foretage en risikovægtning med forholdet mellem summen af forsikringsselskabets udbetalte erstatninger for egen regning og summen af udbetalte bruttoerstatninger. Opgørelsen skal ske på grundlag af de seneste 3 regnskabsår og risikovægtningen kan højst være på 50 pct.

§ 12. For forsikringsklasse 11, 12 og 13 forhøjes de bruttoerstatninger, der er grundlaget for beregningen af erstatningskravet, med 50 pct.

Stk. 2. Har forsikringsselskabet overtaget en forsikringsbestand, skal det medregne erstatningsudgifterne i 3 årsperioden for denne bestand ved beregningen af erstatningskravet.

Stk. 3. Når forsikringsselskabet hovedsageligt dækker kredit-, storm-, hagl- eller frostrisici, skal opgørelsen af erstatningskravet ske på grundlag af det årlige gennemsnit af bruttoerstatningsudgifterne i de seneste 7 år.

Stk. 4. Ved forsikringsselskabets opgørelse af erstatningskravet skal der foretages en risikovægtning med forholdet mellem summen af forsikringsselskabets udbetalte erstatninger for egen regning og summen af udbetalte bruttoerstatninger. Opgørelsen skal ske på grundlag af de seneste 3 regnskabsår, og risikovægtningen må højst være på 50 pct.

Generelle regler vedrørende solvens

§ 13. Finanstilsynet kan mindske den risikovægtning af solvenskrav, der er foretaget i henhold til §§ 6, 9, § 11, stk. 2, og § 12, stk. 4, for genforsikring, når karakteren eller kvaliteten af selskabets aktuelle genforsikringsdækning er ændret betydeligt i forhold til den genforsikringsdækning, der forelå i de år, der danner grundlag for den beregnede reduktion. Finanstilsynet kan ligeledes mindske reduktionen, såfremt denne er beregnet på grundlag af kontrakter, der ikke indebærer risikooverførsel eller kun en ubetydelig risikooverførsel.

§ 14. Uanset §§ 10-13 og § 15 udgør solvenskravet mindst solvenskravet for det foregående år vægtet med forholdet mellem erstatningshensættelser fratrukket genforsikringsandele for erstatningshensættelser ved slutningen af seneste regnskabsår og erstatningshensættelser fratrukket genforsikringsandelen for erstatningshensættelser ved begyndelsen af det seneste regnskabsår. Vægten må maksimalt være 100 pct.

Nedsat minimumskapitalkrav

§ 15. For gensidige forsikringsselskaber, som ikke er omfattet af § 126, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, kan minimumskapitalkravene i § 126, stk. 2, nr. 7 og 8, i lov om finansiel virksomhed, nedsættes med 25 pct.

Stk. 2. For at stk. 1 kan finde anvendelse, skal mindst én af følgende betingelser være opfyldt:

1) Forsikringsselskabets vedtægter skal give ubegrænset mulighed for opkrævning af ekstrabidrag eller nedsættelse af ydelser, eller

2) inden forsikringsaftalerne indgås, skal forsikringsselskabet oplyse om, at selskabets minimumskapitalkrav er nedsat med 25 pct. For forsikringsaftaler, der allerede er indgået, skal denne oplysning gives mindst en gang om året.

Stk. 3. For gensidige forsikringsselskaber, som er omfattet af det særligt nedsatte minimumskapitalkrav i § 126, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, skal forsikringsselskabet inden forsikringsaftalerne indgås, tydeligt og let forståeligt oplyse, at selskabets minimumskapitalkrav er nedsat samt gøre opmærksom på muligheden for opkrævning af ekstrabidrag eller nedsættelse af ydelser. For forsikringsaftaler, der allerede er indgået, skal denne oplysning gives mindst en gang om året.

Basiskapital

§ 16. Egenkapitalen skal opgøres i henhold til bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.

Stk. 2. Egenkapitalen skal fratrækkes udjævningsreserver inden for forsikringsklasse 14 og 15, jf. bekendtgørelse om udjævningsreserver inden for kredit- og kautionsforsikring.

Stk. 3. Immaterielle aktiver skal opgøres i henhold til bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.

Stk. 4. For direkte og indirekte ejede aktiver, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed eller en grupper af virksomheder, der udgør en samlet risiko, jf. § 131, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed, skal de pågældende aktivers regnskabsmæssige værdi opgøres i henhold til bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.

Stk. 5. Direkte og indirekte ejede kapitalandele i datterfinansieringsinstitutter og associerede finansieringsinstitutter, der skal fratrækkes i kernekapitalen, jf. § 131, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed, skal opgøres i henhold til bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.

Drifts- og genoprettelsesplaner

§ 17. Til brug for Finanstilsynets vurdering af, om forsikringsselskabets basiskapital er tilstrækkelig, skal et forsikringsselskabs ansøgning om tilladelse til forsikringsvirksomhed være ledsaget af en driftsplan for den virksomhed, som selskabet agter at drive. Driftsplanen skal omfatte selskabets 3 første regnskabsår og være kvartalsopdelt. Aflægges det første regnskab efter en periode på mindre end et år, skal driftsplanen omfatte denne periode og de 3 efterfølgende regnskabsår.

Stk. 2. Driftsplanen skal omfatte følgende:

1) En åbningsbalance som den efter afholdelse af stiftelsesomkostninger forventes at blive.

2) De forventede regnskabsmæssige resultater i form af resultatopgørelser og balancer for de regnskabsår, som driftsplanen omfatter.

3) En opstilling over de omkostninger, som skønnes at måtte afholdes til opbygning af forsikringsselskabets administration i løbet af den periode, som driftsplanen omfatter.

4) For forsikringsselskaber, som driver livsforsikringsvirksomhed, angivelse af det tekniske grundlag m.v., som driftsplanen baseres på.

5) Redegørelse for de påtænkte genforsikringsprogrammer og kreditværdighed (security).

6) Oplysning om arten af de risici, som forsikringsselskabet har til hensigt at dække.

7) For forsikringsselskaber, som driver skadesforsikringsvirksomhed, en redegørelse for baggrunden for selskabets forventninger til præmier for egen regning i forhold til erstatningsudgifter for egen regning.

8) Redegørelse for forsikringsselskabets investeringspolitik.

9) Beregning af forventet kapitalkrav, individuelt solvensbehov og basiskapital efter udløbet af hvert af de kvartaler, som driftsplanen omfatter.

10) Oplysning om det udstyr, som forsikringsselskabet råder over til brug for virksomhed omfattet af forsikringsklasse 18.

11) En vurdering af sandsynligheden for, at forsikringsselskabet inden for det første år ikke kan overholde kapitalkravet og det individuelle solvensbehov.

12) En vurdering af sandsynligheden for, at forsikringsselskabet inden for det første år taber hele basiskapitalen.

13) For forsikringsselskaber, som driver livsforsikringsvirksomhed, kan Finanstilsynet forlange en længere periode for de i nr. 11 og 12 nævnte vurderinger.

Stk. 3. Finanstilsynet kan i øvrigt kræve de oplysninger, der skønnes nødvendige til bedømmelse af, om resultaterne i driftsplanen må anses for sandsynlige.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte, hvilken indberetningsform og opstilling driftsplanen skal følge.

§ 18. Finder Finanstilsynet, at det ved de indsendte oplysninger, jf. § 17, ikke er sandsynliggjort, at forsikringsselskabet i den af driftsplanen omfattede periode og ved dennes udløb vil være i besiddelse af den nødvendige basiskapital, udstedes tilladelsen ikke.

§ 19. Efter tilladelsens udstedelse skal forsikringsselskabet indsende kvartalsregnskaber til Finanstilsynet i en form, der gør det umiddelbart muligt at sammenholde selskabets faktiske resultater med de forventede resultater, der er indeholdt i driftsplanen.

Stk. 2. Sker der en forringelse af forsikringsselskabets økonomiske stilling i forhold til driftsplanen, kan tilsynet træffe afgørelse om en revision af planen eller en udarbejdelse af en ny driftsplan for de følgende 3 regnskabsår.

§ 20. Bestemmelserne i §§ 17-19 finder tilsvarende anvendelse, når et forsikringsselskab ansøger om udvidelse af en gældende tilladelse, i det omfang selskabets forhold sammenholdt med den ønskede udvidelse af tilladelsen efter Finanstilsynets skøn gør det nødvendigt.

§ 21. Har Finanstilsynet krævet, at et selskab udarbejder en plan for genoprettelse af selskabets økonomiske stilling, jf. kapitel 16 i lov om finansiel virksomhed, skal denne plan mindst omfatte de 3 efterfølgende regnskabsår.

Stk. 2. Planen for genoprettelse skal som minimum omfatte følgende:

1) Anslåede administrationsomkostninger.

2) Forventede udgifter og indtægter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed samt overtagelse og afgivelse af genforsikring.

3) En forventet balance.

4) Den forventede investeringspolitik.

5) Skøn over størrelsen af kapitalkravet, det individuelle solvensbehov og basiskapitalen.

6) Redegørelse for de påtænkte genforsikringsprogrammer og kreditværdighed (security).

Straffebestemmelser

§ 22. Overtrædelse af § 3, § 17, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1, og § 21 straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden

§ 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. oktober 2009.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1523 af 13. december 2007 om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber.

Finanstilsynet, den 12. oktober 2009

Ulrik Nødgaard

/ Per Plougmand Bærtelsen

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 73/239, (EF-Tidende 1973 nr. L 228, s. 3), (1. skadesforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 76/580, (EF-Tidende 1976 nr. L 189, s. 13), (Direktiv om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed, bortset fra livsforsikring) Rådets direktiv 84/641, (EF-Tidende 1984 nr. L 339, s. 21), (Turistassistancedirektivet), Rådets direktiv 87/343, (EF-Tidende 1987 nr. L 185, s. 72), (Kreditforsikringsdirektivet), Rådets direktiv 92/49, (EF-Tidende 1992 nr. L 228, s. 1), (3. skadesforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 98/78, (EF-Tidende 1998 nr. L 330, s. 1), (Forsikringsgruppedirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83, (EF-Tidende 2002 nr. L 345, s.1), (Livsforsikringsdirektivet), og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF, (EU-Tidende 2005 nr. L 323, s. 1) (genforsikringsdirektivet).