Dokumentet er Historisk
Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud m.v. til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)

§ 1

I bekendtgørelse nr. 604 af 24. juni 2009 om tilskud m.v. til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) foretages følgende ændringer:

1. I § 22 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. For folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der har elever, som er omfattet af § 29, skal indholdsplanen for det pågældende kursus indeholde beskrivelse af skolens mentorindsats, jf. § 29, nr. 2.«

2. I § 28 udgår »folkehøjskoler,« og », husholdningsskoler og håndarbejdsskoler«.

3. § 29 affattes således:

»§ 29. Tillægstakst i henhold til lovens § 23 a, stk. 2, jf. lovens § 23 a, stk. 3, nr. 1, ydes for elever uden kompetencegivende uddannelse, som i deres uddannelsesplan har indskrevet et ophold på en folkehøjskole, husholdningsskole eller håndarbejdsskole, og som ved kursets begyndelse er 17½ år og endnu ikke fyldt 25 år. Udløsning af tillægstakst forudsætter følgende:

1) Hver elev har tilknyttet en mentor fra skolens etablerede mentorordning. En mentor kan normalt kun være tilknyttet fire elever.

2) Skolen har udarbejdet en beskrivelse af, hvordan den vil varetage den særlige støtte til disse elever, herunder hvorledes den fornødne kompetence er til stede på skolen.

3) Beskrivelsen, der er nævnt i nr. 2, offentliggøres på skolens hjemmeside på Internettet.«

4. Efter § 29 indsættes:

»§ 29 a. Tillægstakst i henhold til lovens § 23 a, stk. 2, jf. lovens § 23 a, stk. 3, nr. 2, ydes for elever uden kompetencegivende uddannelse, som ikke i deres uddannelsesplan har indskrevet et ophold på en folkehøjskole, husholdningsskole eller håndarbejdsskole, og som ved kursets begyndelse er 17½ år og endnu ikke fyldt 25 år. Udløsning af tillægstakst forudsætter, at skolen har indhentet oplysninger om elevens forudgående skolegang og uddannelsesforløb.«

5. I § 30 ændres »§ 23 a, stk. 3,« til: »§ 23 a, stk. 5,«.

6. I § 31 ændres »§ 23 a, stk. 4,« til: »§ 23 a, stk. 6,«.

7. I § 32 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Elever omfattet af § 29, som ikke har gennemført mindst 12 uger af et kursus, udløser tilskud for de gennemførte kursusuger i henhold til lovens § 21, stk. 1, og § 22, stk. 1, uanset om egenbetalingen for de gennemførte kursusuger opfylder kravene til egenbetaling i lovens § 11, stk. 4.«

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. januar 2010 og har virkning for tilskud fra den 1. januar 2010.

Undervisningsministeriet, den 5. januar 2010

P.M.V.
Per Hansen
Afdelingschef

/ Karen Peytz