Dokumentet er Historisk
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Formål

Kapitel 2   Fælles kompetencebeskrivelser

Kapitel 3   Råd og udvalg

Kapitel 3 a    VEU-centre og centerråd

Kapitel 4   Arbejdsmarkedsuddannelser

Kapitel 5   Godkendelse til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser

Kapitel 5 a   Tilmelding og framelding ved erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Kapitel 6   Tilskud

Kapitel 7   Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser

Kapitel 8   Registre og kvalitetssikring

Kapitel 9   Erstatning og klage

Kapitel 10   Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Herved bekendtgøres lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 18. marts 2008, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 1173 af 10. december 2008, lov nr. 49 af 28. januar 2009, § 6 i lov nr. 478 af 12. juni 2009, § 10 i lov nr. 482 af 12. juni 2009, lov nr. 1100 af 30. november 2009 og § 1 i lov nr. 1525 af 27. december 2009.

Kapitel 1

Formål

§ 1. Loven skal fremme et bredt, samordnet udbud af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der består af arbejdsmarkedsuddannelser efter denne lov og udvalgte enkeltfag fra erhvervsuddannelser efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. med henblik på den private og den offentlige sektors beskæftigelsesområder. Uddannelsesindsatsen har til formål i kombination med beskæftigelse og uddannelse efter anden lovgivning atdække samfundets behov for grundlæggende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer.

Stk. 2. Den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse skal

1) bidrage til at vedligeholde, udbygge og forbedre deltagernes kvalifikationer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov og bidrage til deltagernes videre kompetenceudvikling,

2) medvirke til at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov på kortere og længere sigt,

3) give voksne muligheder for at forbedre såvel erhvervskompetencen som den personlige kompetence gennem mulighederne for at opnå grundlæggende formel kompetence inden for erhvervsrettet grunduddannelse.

Kapitel 2

Fælles kompetencebeskrivelser

§ 2. Efteruddannelsesudvalg, jf. § 5, udarbejder på baggrund af udvalgenes analyser af behovet for grundlæggende arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling hos voksne, jf. § 6, stk.1, forslag til kompetencebeskrivelser fælles for den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats. De fælles kompetencebeskrivelser skal angive mål og rammer for den grundlæggende arbejdsmarkedsrelevante kompetenceudvikling for voksne og angive jobområder og de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer samt de arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 10, og de enkeltfag, der kan bidrage til udviklingen af disse kompetencer.

Stk. 2. Undervisningsministeren godkender de fælles kompetencebeskrivelser. Inden afgørelsen træffes, skal Rådet for Voksen- og Efteruddannelse, jf. § 3, udtale sig om forslaget. Efteruddannelsesudvalgene vurderer senest 3 år efter godkendelsen, om der er behov for, at en fælles kompetencebeskrivelse revideres, fortsætter uændret eller bortfalder, og underretter ministeren herom. Efteruddannelsesudvalgenes revision af en fælles kompetencebeskrivelse skal ske inden for et halvt år efter underretningen af ministeren. I modsat fald bortfalder den.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter indhentet udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse tilbagekalde en godkendelse af en fælles kompetencebeskrivelse.

Stk. 4. Godkendte uddannelsesinstitutioner, jf. § 16, kan sammensætte arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en eller flere fælles kompetencebeskrivelser, efter behov.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om indhold og opbygning af de fælles kompetencebeskrivelser og kan herunder fastsætte, at visse fag kun kan optages i en fælles kompetencebeskrivelse efter særskilt godkendelse.

Kapitel 3

Råd og udvalg

Rådet for Voksen- og Efteruddannelse

§ 3. Rådet for Voksen- og Efteruddannelse har til opgave at rådgive undervisningsministeren om

1) grundlæggende arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling i form af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i fælles kompetencebeskrivelser,

2) individuel kompetencevurdering,

3) vurdering af basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning og matematik,

4) behov for og tilskud til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og

5) kortuddannedes uddannelsesbehov inden for almen voksenundervisning på grundlæggende niveau.

Stk. 2. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 3. Undervisningsministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for rådet.

§ 4. Ministeren nedsætter Rådet for Voksen- og Efteruddannelse, udpeger formanden og beskikker derudover rådets medlemmer på følgende måde:

1) 7 medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark.

2) 1 medlem efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

3) 5 medlemmer efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening.

4) 1 medlem efter indstilling fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

5) 2 repræsentanter for de offentlige arbejdsgivere efter indstilling fra finansministeren, regionsrådene i forening og Kommunernes Landsforening i fællesskab.

Stk. 2. Undervisningsministeren beskikker på samme måde 1 suppleant for hver af de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder, der indstiller medlemmer, dog således at der beskikkes 2 suppleanter for organisationer med mere end 3 pladser. Under et medlems midlertidige forfald indtræder en suppleant i medlemmets sted. I perioder, hvor en suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage i rådets møder uden stemmeret.

Stk. 3. Undervisningsministeren udpeger følgende som tilforordnede uden stemmeret:

1) 1 tilforordnet fra Undervisningsministeriet.

2) 1 tilforordnet fra Beskæftigelsesministeriet efter indstilling fra beskæftigelsesministeren.

3) 1 tilforordnet fra Økonomi- og Erhvervsministeriet efter indstilling fra økonomi- og erhvervsministeren.

4) 1 tilforordnet efter indstilling fra Danske Erhvervsskoler, Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-centrene og SOSU-lederforeningen i fællesskab.

5) 1 tilforordnet efter indstilling fra Lederforeningen for VUC.

6) 1 tilforordnet efter indstilling fra Uddannelsesforbundet.

7) 1 tilforordnet efter indstilling fra Handelsskolernes Lærerforening.

8) 1 tilforordnet efter indstilling fra Dansk Folkeoplysnings Samråd, de landsdækkende oplysningsforbund, Foreningen af Daghøjskoler og Foreningen af Ledere ved Dansk­uddannelserne i fællesskab.

Stk. 4. Rådet tiltrædes af formanden for Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, der er uden stemmeret.

Stk. 5. Formanden, medlemmerne, suppleanterne og de tilforordnede beskikkes første gang frem til 31. maj 2007. Beskikkelsen finder herefter sted for 4-årige perioder. Finder beskikkelse sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

Efteruddannelsesudvalg

§ 5. Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne nedsætter et antal efteruddannelsesudvalg med et lige stort antal medlemmer udpeget af arbejdstagernes og arbejdsgivernes hovedorganisationer inden for større områder, som tilsammen dækker arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling efter denne lov. Udvalgene vælger blandt sine medlemmer en formand og en næstformand.

Stk. 2. Efteruddannelsesudvalgenes oprettelse, nedlæggelse og opsplitning godkendes af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse. Rådet for Voksen- og Efteruddannelse kan nedlægge et efteruddannelsesudvalg.

Stk. 3. Efteruddannelsesudvalgene eller faglige områder inden for udvalgene kan efter godkendelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse slutte sig sammen med faglige udvalg, der er nedsat i henhold til lov om erhvervsuddannelser, til fællesudvalg. Sådanne fællesudvalg varetager opgaverne efter denne lov og lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 4. Sekretariatsbistand til udvalgene tilvejebringes af de organisationer, der er repræsenteret i efteruddannelsesudvalgene.

§ 6. Efteruddannelsesudvalgene har til opgave at udarbejde analyser af og forslag til arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling for voksne.

Stk. 2. Efteruddannelsesudvalgene skal indberette fælles kompetencebeskrivelser, jf. § 2, med deri optagne arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 10, og enkeltfag til et centralt informationssystem for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningerne.

§ 7. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde anmode et eller flere efteruddannelsesudvalg om at udvikle en fælles kompetencebeskrivelse eller en arbejdsmarkedsuddannelse på et bestemt område og fastsætte en tidsfrist herfor.

Stk. 2. Arbejdsmarkedsuddannelsen efter stk. 1 optages i en eller flere fælles kompetencebeskrivelser efter undervisningsministerens beslutning.

§ 8. Uddannelsesmateriale, der udvikles af efteruddannelsesudvalgene, og som finansieres helt eller delvis af staten, tilhører Undervisningsministeriet.

Lokale uddannelsesudvalg

§ 9. Institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse nedsætter hver et eller flere lokale uddannelsesudvalg, der tilsammen skal rådgive inden for området for de fælles kompetencebeskrivelser, som institutionen er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelse inden for. Hver institution fastlægger antallet af lokale uddannelsesudvalg efter drøftelse med de relevante efteruddannelsesudvalg.

Stk. 2. Lokale uddannelsesudvalg rådgiver institutionerne i spørgsmål, der vedrører de uddannelser, der er omfattet af udvalgets virksomhedsområde, og virker for samarbejdet mellem institutionen og det lokale arbejdsmarked.

Stk. 3. De medlemmer af udvalget, der repræsenterer organisationer med sæde i vedkommende efteruddannelsesudvalg, skal udgøre et flertal i uddannelsesudvalget, og de udpeges af efteruddannelsesudvalgene efter indstilling fra organisationernes lokale afdelinger. Øvrige medlemmer udpeges af institutionen. Arbejdsgivere og arbejdstagere skal være ligeligt repræsenteret. Medlemmerne skal så vidt muligt have tilknytning til det geografiske område,som institutionens udbud henvender sig til.

Stk. 4. En repræsentant for institutionens ledelse og for institutionens lærere tilforordnes udvalget. En repræsentant for jobcenteret kan tilforordnes udvalget. Uddannelsesudvalget vælger selv sin formand.

Stk. 5. Institutionen stiller sekretariatsbistand til rådighed for udvalget.

Stk. 6. Udvalgene kan efter drøftelse med de relevante efteruddannelsesudvalg beslutte at lægge sig sammen med de lokale uddannelsesudvalg nedsat efter lov om erhvervsuddannelser.

Kapitel 3 a

VEU-centre og centerråd

VEU-centre

§ 9 a. Undervisningsministeren træffer efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse beslutning om geografisk dækningsområde for mindst 8 og højst 14 centre for voksen- og efteruddannelse, VEU-centre.

Stk. 2. Et VEU-center har til formål at medvirke til at skabe større fokus på kvalitet og effekt af den grundlæggende erhvervsrettede og almene voksen- og efteruddannelsesindsats.

Stk. 3. Et VEU-center arbejder for opfyldelsen af sit formål ved at

1) skabe større overskuelighed for brugerne om uddannelsestilbuddene, herunder ved at tilbyde brugerne rådgivning om, hvordan og hvor de kan få dækket deres uddannelsesbehov,

2) medvirke til at koordinere virksomhedsopsøgende arbejde, markedsføring og uddannelsesinstitutionernes rådgivning af virksomheder og ansatte og

3) afdække behov for samt koordinere og iværksætte analysearbejde i forhold til uddannelsesindsatsen.

Stk. 4. Et VEU-center kan påtage sig andre relevante opgaver end de opgaver, som er nævnt i stk. 3, for institutioner, der medvirker i VEU-centeret, offentlige myndigheder og aktører på det lokale og regionale arbejdsmarked.

§ 9 b. Undervisningsministeren udpeger blandt uddannelsesinstitutioner, som er omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, og som er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelse efter § 16, stk. 1, i hvert dækningsområde, jf. § 9 a, stk. 1, en uddannelsesinstitution til at varetage funktionen som VEU-center for det pågældende område. Udpegningen sker efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse. Rådets udtalelse indhentes, efter at de godkendte udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse i det pågældende område har haft mulighed for i forening at afgive indstilling til undervisningsministeren om ansvar for varetagelse af VEU-center-funktionen.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse samt centerrådet, jf. § 9 f, fratage en uddannelsesinstitution VEU-center-funktionen, hvis institutionen ikke varetager funktionen tilfredsstillende.

§ 9 c. Bestyrelsen for en uddannelsesinstitution, som varetager VEU-center-funktionen, skal

1) udarbejde en årlig handleplan for centerets virke,

2) udarbejde en årlig beretning til Rådet for Voksen- og Efteruddannelse om samspillet med de regionale aktører, ressourcer og aktiviteter og

3) indgå en udviklingskontrakt med Undervisningsministeriet.

§ 9 d. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om VEU-centrene.

§ 9 e. Undervisningsministeren yder tilskud til varetagelse af funktionen som VEU-center til den pågældende uddannelsesinstitution, jf. § 9 b. Tilskuddets størrelse fastsættes på de årlige finanslove.

Centerråd

§ 9 f. Bestyrelsen for en uddannelsesinstitution, som varetager VEU-center-funktionen, nedsætter et centerråd, som rådgiver bestyrelsen om VEU-centerets virke.

Stk. 2. Centerrådet sammensættes af et bestyrelsesmedlem fra hver udbyder af arbejdsmarkedsuddannelser og hvert voksenuddannelsescenter, som har hjemsted i VEU-centerets geografiske dækningsområde, jf. § 9 a, stk. 1. Centerrådet kan udpege tilforordnede uden stemmeret.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om centerrådene, herunder om deres sammensætning og opgaver.

Kapitel 4

Arbejdsmarkedsuddannelser

§ 10. Arbejdsmarkedsuddannelser er korterevarende uddannelser, der imødekommer nye eller udækkede behov for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau.

Stk. 2. Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles af efteruddannelsesudvalgene inden for de fælles kompetencebeskrivelsers rammer og kan ikke have samme mål som enkeltfag. Målene beskrives i forhold til jobområder.

Stk. 3. Efteruddannelsesudvalgene påser, at der ikke udvikles nye arbejdsmarkedsuddannelser på områder, hvor uddannelsesbehovet kan tilgodeses gennem udbud af enkeltfag eller anden offentligt reguleret uddannelse. Udvalgene kan kun udvikle nye arbejdsmarkedsuddannelser på områder, hvor private initiativtagere allerede udbyder uddannelsesaktiviteter, hvis væsentlige arbejdsmarkedspolitiske og uddannelsesmæssige hensyn taler for en statslig regulering af det pågældende uddannelsesområde.

Stk. 4. Efteruddannelsesudvalgene orienterer undervisningsministeren om uddannelse udviklet efter stk. 2. Hvis ministeren ikke har bemærkninger hertil inden for 6 uger, herunder om betingelsen i stk. 3 er overholdt, anses uddannelsen for godkendt og optages i den eller de fælles kompetencebeskrivelser, den er udviklet inden for. Ministeren kan betinge sin godkendelse af, at der foretages bestemte ændringer i beskrivelsen. En godkendelse kan tilbagekaldes.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan uanset bestemmelsen i stk. 2 udvikle en arbejds­markedsuddannelse. Efteruddannelsesudvalgene skal optage uddannelserne i de relevante fælles kompetencebeskrivelser.

Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætterefter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om indholdet af arbejdsmarkedsuddannelser.

§ 10 a. Personer med fast bopæl eller beskæftigelse i Danmark har adgang til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere betingelser for adgang til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, for personer med fast bopæl eller beskæftigelse på Færøerne eller i Grønland, som ikke er omfattet af stk. 1, herunder om, at der kan opkræves fuld deltagerbetaling og ydes kost og logi som indtægtsdækket virksomhed.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan i regler, der fastsættes i medfør af stk. 3, fravige §§ 20 og 21.

§ 11. Arbejdsmarkedsuddannelser kan tilrettelægges på heltid eller deltid.

Stk. 2. Arbejdsmarkedsuddannelser kan tilrettelægges som fjernundervisning og afholdes som undervisning på en virksomhed.

Stk. 3. Enhver kan som selvstuderende aflægge prøver, der indgår i udbudt arbejdsmarkedsuddannelse, der afsluttes med prøve, uden at have deltaget i undervisningen,medmindre andet er fastsat af undervisningsministeren.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsernes tilrettelæggelse.

§ 12. Uddannelsesinstitutionerne udsteder bevis for deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse, for prøver aflagt som selvstuderende og for individuel kompetencevurdering. Institutionerne udsteder certifikat for uddannelser med myndighedskrav.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om udformning og udstedelse af beviser.

§ 13. Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om krav til lærerkvalifikationer for undervisere på arbejdsmarkedsuddannelse.

Arbejdsmarkedsuddannelse tilrettelagt som særlige uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere

§ 14. Særlige uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere er sammenhængende forløb, der kan sammensættes af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag fra en eller flere fælles kompetencebeskrivelser og praktik.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan udvikle arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 10, stk. 5, der kun kan udbydes i forbindelse med særlige uddannelsesforløb efter stk. 1, og som har til formål at understøtte deltagerens gennemførelse af faglig arbejdsmarkedsuddannelse.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om særlige uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere, herunder om varighed af praktik.

Vurdering af basale færdigheder

§ 14 a. Alle, der deltager i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse eller individuel kompetencevurdering efter denne lov, skal have mulighed for at få vurderet deres basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik samt vejledning i tilknytning hertil.

Stk. 2. Vurdering af basale færdigheder efter stk. 1 anvendes som grundlag for at

1) tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med vurderingsresultatet,

2) vejlede deltageren til uddannelse og undervisning i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik efter anden lovgivning, herunder forberedende voksenundervisning, og

3) vejlede deltageren til og tilrettelægge uddannelsesforløb, der kombinerer uddannelse efter denne lov med uddannelse og undervisning i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik efter anden lovgivning, herunder forberedende voksenundervisning.

Stk. 3. Vurdering af basale færdigheder efter stk. 1 foretages af uddannelsesinstitutionerne.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse fastsætte regler om vurdering af basale færdigheder i læsning, skrivning, regning eller matematik og vejledning i tilknytning hertil, herunder om indhold, afholdelse, tilrettelæggelse og varighed.

Individuel kompetencevurdering

§ 15. Individuel kompetencevurdering efter denne lov er realkompetencevurdering og har til formål at give deltageren anerkendelse af dennes samlede viden, færdigheder og kompetencer som grundlag for videre og tilpasset erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse inden for denne lovs rammer og til brug på arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Anerkendelse af realkompetence sker på baggrund af afklaring, dokumentation og vurdering af deltagerens realkompetencer i forhold til målbeskrivelserne i arbejdsmarkedsuddannelserne og enkeltfag optaget i de fælles kompetencebeskrivelser. Deltageren bidrager til at dokumentere de realkompetencer, der ønskes vurderet.

Stk. 3. Anerkendelse af realkompetence gives i form af en individuel uddannelsesplan bestående af den eller de arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, der kan supplere deltagerens realkompetencer i forhold til dennes ønskede uddannelsesmål, som kompetencebevis, jf. § 15 b, stk. 1, eller uddannelsesbevis, jf. § 15 b, stk. 2.

Stk. 4. Alle, der har adgang til uddannelse inden for rammerne af denne lov, har adgang til individuel kompetencevurdering. Uddannelsesinstitutionen kan afslå at iværksætte en individuel kompetencevurdering, hvis den skønner, at ansøgerens kompetencer ikke eller kun i meget begrænset omfang indgår i målene for den eller de arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i en fælles kompetencebeskrivelse, som kompetencerne ønskes vurderet i forhold til.

Stk. 5. Individuel kompetencevurdering foretages forud for eventuel optagelse til arbejdsmarkedsuddannelse.

Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om mål, rammer og indhold m.v. for individuel kompetencevurdering.

§ 15 a. Individuel kompetencevurdering foretages af uddannelsesinstitutionerne i forhold til de arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, som de er godkendt til at udbyde.

Stk. 2. Individuel kompetencevurdering kan afholdes på en virksomhed.

Stk. 3. Individuel kompetencevurdering kan tilrettelægges på heltid eller deltid.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om afholdelse, tilrettelæggelse og varighed af individuel kompetencevurdering m.v.

§ 15 b. Uddannelsesinstitutionerne udsteder efter anmodning fra deltageren kompetencebevis for de dele af en arbejdsmarkedsuddannelse eller enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, som deltageren har dokumenteret og uddannelsesinstitutionen har vurderet og anerkendt at dennes realkompetencer svarer til.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionerne udsteder uddannelsesbevis for arbejdsmarkedsuddannelse eller enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, hvis deltageren har dokumenteret og uddannelsesinstitutionen har vurderet og anerkendt, at dennes realkompetencer giver grundlag herfor.

§ 15 c. Undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse fastsætte regler om krav til kvalifikationer for personer, der foretager individuel kompetencevurdering.

Kapitel 5

Godkendelse til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser

§ 16. Undervisningsministeren godkender efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse, hvilke offentlige og private uddannelsesinstitutioner der kan udbyde de arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. Godkendelsen omfatter samtlige arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i den fælles kompetencebeskrivelse. Undervisningsministeren kan bestemme, at dele af en fælles kompetencebeskrivelse ikke er omfattet af godkendelsen. Godkendelsen gives landsdækkende eller til et andet nærmere afgrænset geografisk område. Godkendelse forudsætter, at uddannelsesinstitutionen medvirker i det VEU-center, som dækker det geografiske område, hvor uddannelsesinstitutionen har hjemsted.

Stk. 2. Godkendelsen efter stk. 1 omfatter udbud af særlige forløb for flygtninge og indvandrere efter § 14 og vurdering af basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik efter § 14 a, medmindre undervisningsministeren bestemmer, at godkendelsen ikke skal omfatte disse forløb og vurderinger.

Stk. 3. Udbud af individuel kompetencevurdering efter § 15 følger udbuddet af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. Undervisningsministeren kan bestemme, at godkendelsen efter stk. 1 ikke skal omfatte udbud af individuel kompetencevurdering.

Stk. 4. Den godkendte udbyder, jf. stk. 1-3, forestår selv undervisningen og aktiviteten. Udbyderen kan dog indgå aftale med en anden godkendt udbyder eller en institution for erhvervsrettet uddannelse, som ikke er godkendt efter stk. 1, om, at denne forestår undervisningen eller aktiviteten for udbyderen som udlagt undervisning eller aktivitet.

Stk. 5. Uddannelsesinstitutionerne fastsætter antallet af uddannelsespladser ved arbejdsmarkedsuddannelserne, jf. dog bestemmelserne om aktivitetslofter i § 6, stk. 8 og 9, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

§ 17. Undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse pålægge institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse at udbyde bestemte arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse tilbagekalde godkendelse efter § 16, stk. 1, hvis der ikke længere er behov for udbuddet, eller hvis regler om uddannelserne, herunder kvalitetskrav, eller påbud om at gennemføre konkrete foranstaltninger til opretholdelse af forsvarlige uddannelses- og undervisningsmæssige forhold ikke overholdes. Undervisningsministeren kan endvidere tilbagekalde godkendelse efter § 16, stk. 1, hvis en fastsat minimumsaktivitet ikke opretholdes eller udbudsgodkendelsen misligholdes.

Stk. 3 Uddannelsesinstitutionen skal underrette undervisningsministeren, hvis forudsætningerne for en godkendelse ikke længere er til stede.

§ 18. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at markedsføring af arbejdsmarkedsuddannelserne, vurdering af basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik samt individuel kompetencevurdering efter denne lov skal ske i overensstemmelse med lovens formål.

Kapitel 5 a

Tilmelding og framelding ved erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

§ 18 a. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om digital tilmelding til og framelding fra arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, herunder om,

1) at uddannelsesinstitutionerne skal informere om digital tilmelding og framelding og yde vejledning og bistand i forbindelse hermed,

2) indhold og udformning af ansøgningsskemaer,

3) frister for ansøgning,

4) frister for framelding og

5) betaling ved udeblivelse eller framelding.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om, i hvilke tilfælde tilmelding til og framelding fra arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, kan ske på anden måde end i digital form.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger om deltageren, herunder dennes cpr-nummer, der skal oplyses ved digital tilmelding til og framelding fra arbejdsmarkedsuddannelse og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.

Kapitel 6

Tilskud

§ 19. Staten kan yde tilskud til udvikling af fælles kompetencebeskrivelser, jf. § 2, arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 10, vurdering af basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik og vejledning i tilknytning hertil, jf. § 14 a, samt individuel kompetencevurdering, jf. § 15.

Stk. 2. Staten kan yde tilskud til udvikling af faglig og pædagogisk efteruddannelse af lærere, til forsøgs- og udviklingsaktiviteter og til analyse og kvalitetsmålinger.

Stk. 3. Staten kan yde tilskud til praktik på uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere, jf. § 14.

Stk. 4. Rådet for Voksen- og Efteruddannelse afgiver udtalelse om tilskud efter stk. 1-3.

§ 20. Uddannelsesinstitutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelse efter § 10, herunder særlige forløb for flygtninge og indvandrere efter § 14, vurdering af basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik og vejledning i tilknytning hertil efter § 14 a eller individuel kompetencevurdering efter § 15, modtager tilskud efter reglerne i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og opkræver eventuel betaling for deltagelse efter samme lov.

Stk. 2. Rådet for Voksen- og Efteruddannelse afgiver udtalelse om arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i fælles kompetencebeskrivelser, enkeltfag i øvrigt fra erhvervsuddannelser, deltidsuddannelser på niveau med erhvervsuddannelse og enkeltfag herfra, enkeltfag fra fodterapeutuddannelsen og individuel kompetencevurdering efter denne lov og kompetencevurdering m.v. som led i grunduddannelse for voksne. Rådets udtalelse kan omfatte behov, rammer for tilskud, deltagerbetaling, aktivitetslofter, godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og uddannelsesplanlægning.

§ 21. Beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og personer, der hverken er berettigede til dagpenge eller ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller introduktionsydelse efter lov om integration af udlændinge i Danmark, kan opnå tilskud til kost og logi ved indkvartering og til dækning af udgifter til befordring ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, og ved deltagelse i individuel kompetencevurdering efter denne lov.

Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå ydelse efter stk. 1, at den pågældende ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt de sidste 5 år.

Stk. 3. Tilskud til kost og logi bortfalder helt eller delvis, hvis uddannelsesstedet yder kost og logi.

Stk. 4. Deltagere i uddannelse, i vurdering af basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik og i vejledning i tilknytning hertil eller i individuel kompetencevurdering efter denne lov, der foregår på den virksomhed, hvor deltagerne er ansat, kan ikke opnå befordringstilskud.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at tilskud til kost og logi og tilskud til dækning af udgifter til befordring til enkelte uddannelser, grupper af uddannelser eller uddannelser tilrettelagt under bestemte former eller individuel kompetencevurdering efter denne lov nedsættes eller bortfalder.

§ 22. Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler efter § 21 om tilskud til kost og logi, herunder om egenbetaling og om tilskud til befordringsudgifter, herunder om fastsættelse af en bagatelgrænse.

§ 23. Undervisningsministeren kan fastsætte, at beregning og udbetaling af befordringstilskud efter denne lov varetages af deltagerens arbejdsløshedskasse, uddannelsesstedet eller Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Fastsættelse af, at varetagelsen sker i arbejdsløshedskassen kan dog først ske efter forhandling med beskæftigelsesministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om beregning, udbetaling og administration, refusion, tilsyn, regnskab og revision af befordringstilskud efter denne lov. Fastsættelse sker efter forhandling med beskæftigelsesministeren, for så vidt angår regler om arbejdsløshedskassernes udbetaling af tilskud.

Stk. 3. Udbetaling af tilskud til kost og logi samt krav om tilbagebetaling af sådanne tilskud, jf. § 24, stk. 1, varetages af uddannelsesstedet. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 24. En person, som uberettiget har modtaget befordringstilskud eller tilskud til kost og logi, skal betale beløbet tilbage til den, der har udbetalt tilskuddet, hvis den fejlagtige udbetaling skyldes,at den pågældende har afgivet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til tilskuddet, eller hvis den pågældende i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at beløb, der skal tilbagebetales, kan forrentes med den aktuelt gældende morarente efter renteloven, og regler for, hvem renten tilfalder.

Stk. 3. I tilfælde, hvor der er udbetalt befordringstilskud eller tilskud til kost og logi med urette, har arbejdsløshedskassen eller uddannelsesstedet ikke krav på refusion fra statskassen, og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes deltagerens svigagtige forhold.

Stk. 4. Skyldes fejlagtig udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en arbejdsløshedskasse, eller et uddannelsessted, kan undervisningsministeren bestemme, at den, fra hvem de urigtige eller mangelfulde oplysninger stammer, skal hæfte for fejludbetalingen.

Stk. 5. Arbejdsløshedskassen eller uddannelsesstedet skal på begæring afgive enhver nødvendig oplysning til brug for undervisningsministerens afgørelse efter stk. 3 og 4.

Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter regler om administrationen efter stk. 3 og 4. Ministeren kan herunder bestemme, at der i ganske særlige situationer kan udbetales refusion til den, der har udbetalt tilskuddet, selv om fejludbetalingen ikke skyldes deltagerens svigagtige forhold.

§ 25. Offentlige myndigheder skal på begæring give undervisningsministeren, Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, arbejdsløshedskassen eller uddannelsesstedet enhver oplysning til brug ved administration af reglerne efter dette kapitel.

Kapitel 7

Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser

§ 26. Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser er særligt tilrettelagte og praktisk orienterede arbejdsmarkedsuddannelser for unge, som er fyldt 18 år, men endnu ikke er fyldt 31 år.

Stk. 2. Enkeltfag, der er optaget i fælles kompetencebeskrivelser, og erhvervspraktik kan indgå i uddannelserne.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om mål, rammer, indhold, opbygning, beskrivelsesform, bevis og erhvervspraktik m.v. for uddannelsesplaner på Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser.

§ 27. Staten yder tilskud til Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 2. Træningsskolens indtægter i forbindelse med uddannelsernes gennemførelse kan genanvendes og indgår som en del af finansieringen af institutionens aktiviteter.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud efter stk. 1.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om, at deltagere i Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser har ret til elevstøtte m.m. og tilskud til dækning af udgifter til befordring, kost og logi ved deltagelse i uddannelserne, og fastsætter nærmere regler om administration, revision, beregning og udbetaling af elevstøtte m.m. og tilskud.

Kapitel 8

Registre og kvalitetssikring

§ 28. Undervisningsministeren kan indhente oplysninger om uddannelserne, undervisningen, vurderinger af basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik og vejledning i tilknytning hertil, individuelle kompetencevurderinger efter denne lov, deltagerne, lærerne og institutionens drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Ministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder i hvilket format leveringen skal ske, samt fastsætte krav til kontrol og sikkerhedsforanstaltninger.

Stk. 2. Registre, som er oprettet af undervisningsministeren, kan samkøres, i det omfang det tjener et administrativt formål i Undervisningsministeriet.

§ 29. Undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse fastsætte regler om kvalitetsudvikling og -kontrol.

Stk. 2. Efteruddannelsesudvalgene og uddannelsesinstitutionerne bidrager til at udvikle og forny fælles kvalitetsredskaber.

Kapitel 9

Erstatning og klage

§ 30. Under ophold på uddannelsesinstitutioner er deltagere i arbejdsmarkedsuddannelse eller individuel kompetencevurdering efter denne lov, der ikke er omfattet af en arbejdsgivers sikringspligt efter lov om arbejdsskadesikring, berettiget til ydelser efter reglerne i lov om arbejdsskadesikring. Retten til ydelser omfatter skader, der er pådraget som følge af undervisning eller individuel kompetencevurdering under arbejdspladslignende forhold. Udgifterne afholdes af staten.

§ 31. Følgende afgørelser kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 32:

1) Afgørelser om befordringstilskud og tilskud til kost og logi, jf. § 21.

2) Afgørelser om tilbagebetaling efter § 24, stk. 1.

Stk. 2. Afgørelser om refusion efter § 24, stk. 3 og 4, kan ikke indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg eller anden administrativ myndighed.

§ 32. En klage efter § 31 kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at klagen stiles til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og sendes til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Hvis afgørelsen fastholdes, sendes klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg med en udtalelse. Beskæftigelsesudvalget træffer den endelige administrative afgørelse.

Stk. 3. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan i særlige tilfælde se bort fra overskridelse af fristen i stk. 1.

§ 33. Efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren kan klage over eninstitutions eller privat udbyders afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven indbringes for undervisningsministeren bortset fra klage efter § 31.

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

§ 34. Loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2. §§ 3-5 og § 6, stk. 1, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering ophører samtidig med, at Rådet for Voksen- og Efteruddannelse nedsættes.

§ 35. Følgende love ophæves:

1) Lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002, jf. dog stk. 3.

2) Lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af 13. maj 2002.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutioner, der den 31. december 2003 er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser udviklet til videregående teknikere, herunder laboranter, efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. stk. 1, nr. 1, kan fortsætte med at udbyde disse, dog således at uddannelserne er afsluttet senest den 31. december 2005. Uddannelsesplanerne for disse uddannelser kan forlænges og revideres med udløb til den 31. december 2005. Undervisningsministeren kan forlænge ordningen efter 1. pkt., dog maksimalt så længe, at uddannelserne er afsluttet senest den 31. december 2008.

Stk. 3. Uanset stk. 1, nr. 1, gælder lov om arbejdsmarkedsuddannelser og regler fastsat med hjemmel i loven for udbud efter stk. 2.

Stk. 4. Beføjelser tillagt Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002, varetages af Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse fra dette råds nedsættelse.

Stk. 5. Beføjelser tillagt bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering efter lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002, varetages af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse fra dette råds nedsættelse.

Stk. 6. De efteruddannelsesudvalg, der er opretholdt ved § 6, stk. 4, i lov nr. 148 af 25. marts 2002 om ændring af lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om en arbejdsmarkedsfond. (Omlægning af den finansieringsmæssige styring af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse), opretholdes, indtil de nedlægges eller erstattes af udvalg efter denne lov.

§ 36. Undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse bestemme, at institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse i særlige tilfælde kan godkendes til at udbyde enkeltfag uden samtidig af have godkendelse til at udbyde de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, som enkeltfagene er en del af. Godkendelsen forudsætter, at de pågældende enkeltfag optages i en fælles kompetencebeskrivelse, fra hvilken institutionen er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Godkendelsen kan omfatte enkeltfag med samme mål som bestemte arbejdsmarkedsuddannelser, der bortfalder,

1) når institutionen udbød de pågældende arbejdsmarkedsuddannelser den 31. december 2003, eller

2) når institutionen udbyder de pågældende arbejdsmarkedsuddannelser og disse er udviklet efter denne lov til dækning af nye eller udækkede behov.

Stk. 2. En godkendelse efter stk. 1 kan kun gives således, at uddannelserne er afsluttet senest den 31. december 2008.

Stk. 3. En godkendelse efter stk. 1 kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for godkendelsen, eller hvis en institution ikke længere opfylder de faglige og pædagogiske forudsætninger for udbuddet.

§ 37. Undervisningsministeren kan bestemme, at udbydere, der ikke er institutioner under Undervisningsministeriet, og som den 1. maj 2003 er godkendt til at udbyde bestemte arbejdsmarkedsuddannelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002, kan godkendes til at udbyde:

1) Bestemte arbejdsmarkedsuddannelser optaget i en fælles kompetencebeskrivelse uden samtidig at have godkendelse til at udbyde samtlige arbejdsmarkedsuddannelser optaget i kompetencebeskrivelsen. Godkendelsen vil omfatte arbejdsmarkedsuddannelser med samme mål som de hidtil udbudte.

2) Bestemte enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse uden samtidig at have godkendelse til at udbyde de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, som enkeltfagene er en del af. Godkendelsen vil omfatte enkeltfag med samme mål som de hidtil udbudte arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 2. En godkendelse efter stk. 1 kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for godkendelsen, eller hvis udbyderen ikke længere opfylder de faglige og pædagogiske forudsætninger for udbuddet.

§ 38. §§ 15-15 c tages op til revision i folketingsåret 2010-11.

§ 39. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Lov nr. 1228 af 27. december 2003, hvis § 4 ændrer § 20, stk. 2, indsætter § 21, stk. 5, og nyaffatter § 23, stk. 1 og 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2. Indbetaling til Undervisningsministeriet af bidrag fra Arbejdsgivernes Elevrefusion til hel eller delvis finansiering af udgifterne til godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt befordringsudgifter og udgifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. § 15 b og § 22, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion som affattet ved § 1, nr. 9 og 14, sker første gang den 1. april 2004 og består kun af bidragsindbetalinger, der vedrører perioden efter den 31. december 2003.

Stk. 3-7. (Udeladt)


Lov nr. 523 af 24. juni 2005, hvis § 19 ændrer § 23, stk. 1 og 2, § 24, stk. 3, 4 og 5, og § 25, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 23

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2-6. (Udeladt)


Lov nr. 593 af 24. juni 2005, hvis § 5 nyaffatter § 4, stk. 1, nr. 5, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 11

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2-5. (Udeladt)


Lov nr. 556 af 6. juni 2007, hvis § 3 ændrer § 3, stk. 1, § 18, § 20, stk. 2, § 21, stk. 1, 4 og 5, § 25, § 28, stk. 1, og § 38, stk. 1, nyaffatter § 12, stk. 1, overskriften til § 14, § 16, § 19, stk. 1, § 20, stk. 1, og § 30, indsætter nyt stk. 2 i § 14, hvorefter stk. 2 bliver stk. 3, § 14 a med tilhørende overskrift, og § 38, stk. 2, og ophæver § 15 med tilhørende overskrift og i stedet indsætter §§ 15-15 c med tilhørende overskrift, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. (Udeladt)


Lov nr. 561 af 6. juni 2007, hvis § 6 ændrer § 1, stk. 1, og § 37, stk. 1, og nyaffatter § 20, stk. 2, 1. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 16

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. (Udeladt)

§ 17

Stk. 1. Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1214 af 1. december 2006, ophæves, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 2, stk. 4, §§ 4-6, 11 og 12, § 13, stk. 2-4, § 14, § 22 b, stk. 2, for så vidt angår uddannelsespladser til grundforløbet, og § 39 i den lov, der er nævnt i stk. 1, ophæves den 1. august 2008.

Stk. 3. (Udeladt)

§ 18

Stk. 1. Lov om landbrugsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1254 af 6. december 2006, ophæves.

Stk. 2. Regler om uddannelsen til faglært landmand (landbrugets grunduddannelse) og landbrugets overbygningsuddannelser, der er fastsat i medfør af den lov, der er nævnt i stk. 1, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler fastsat i medfør af lov om erhvervsuddannelser.

§ 19

(Udeladt)


Lov nr. 1173 af 10. december 2008, hvis § 2 ændrer »Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse« overalt i loven til: »Rådet for Voksen- og Efteruddannelse«, nyaffatter § 3, stk. 1, og § 4, stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2009.

Stk. 2. (Udeladt)


Lov nr. 49 af 28. januar 2009, hvis § 1 ophæver § 38, stk. 1, hvorefter stk. 2 bliver stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2009.


Lov nr. 478 af 12. juni 2009, hvis § 6 ændrer § 21, stk. 1, hvorefter »ledige med ret til selvvalgt uddannelse samt« udgår, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2009.

Stk. 2 . Ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, der inden lovens ikrafttræden har påbegyndt en uddannelse med godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller med statens voksenuddannelsesstøtte, kan færdiggøre uddannelsesforløbet med godtgørelse eller støtte efter de hidtidige regler.

Stk. 3 . Ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, der inden lovens ikrafttræden har indgivet en ansøgning om statens voksenuddannelsesstøtte, jf. bekendtgørelse nr. 643 af 15. juni 2007 om statens voksenuddannelsesstøtte § 19, stk. 2, sidste pkt., til en SVU-administrator, kan deltage i den valgte uddannelse med voksenuddannelsesstøtte efter de hidtil gældende regler.

Stk. 4 . Ved opgørelse af, om en person har udnyttet sin ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse efter § 26 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, medregnes perioder, hvor ansøgeren har deltaget i selvvalgt uddannelse for ledige efter de hidtil gældende regler.


Lov nr. 482 af 12. juni 2009, hvis § 10 ændrer »Arbejdsmarkedets Ankenævn« i § 25, § 31, stk. 1 og 2, og § 32, stk. 1 og 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3, til »Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg«, og i § 32, stk. 2, ændrer »Ankenævnet« til: »Beskæftigelsesudvalget«, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 14

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2009, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2. (Stk. 2-7 udeladt)


Lov nr. 1100 af 30. november 2009, hvis § 1 indsætter 2. pkt. i § 9, stk. 1, ændrer »arbejdsformidlingen« til: »jobcenteret« i § 9, stk. 4, 2. pkt., indsætter efter »Udvalgene kan«: »efter drøftelse med de relevante efteruddannelsesudvalg« i § 9, stk. 6, indsætter kap. 3a om VEU-centre og centerråd efter § 9, indsætter 4. og 5. pkt. i § 16, stk. 1, indsætter nyt stk. 4 i § 16, indsætter 2. pkt. i § 17, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. december 2009, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 16, stk. 1, 4. og 5. pkt., § 16, stk. 4, og § 17, stk. 2, 2. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. som affattet ved § 1, nr. 5-7, i denne lov træder i kraft den 1. januar 2010.

Stk. 3. VEU-centrene etableres med virkning fra den 1. januar 2010.


Lov nr. 1525 af 27. december 2009, hvis § 1 indsætter § 10 a efter § 10 og indsætter kap. 5 efter § 18, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2010.

Undervisningsministeriet, den 26. marts 2010

Tina Nedergaard

/ Søren W. Nissen