Dokumentet er Historisk
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af
lov om beskatning af fonde og visse foreninger

(Fondsbeskatningsloven)1)

 

Herved bekendtgøres lov om beskatning af fonde og visse foreninger (Fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 26. oktober 1997 med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 888 af 3. december 1997, § 4 i lov nr. 1106 af 29. december 1997, § 3 i lov nr. 429 af 26. juni 1998, § 1 i lov nr. 430 af 26. juni 1998 og § 4 i lov nr. 434 af 26. juni 1998.

§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov omfatter:

1) Fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller af lov om erhvervsdrivende fonde, medmindre fonden er undtaget fra disse love.

2) Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger, for så vidt foreningen ikke er skattepligtig efter nr. 3.

3) Foreninger, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger for så vidt angår:

a) arbejdsgiverforeninger og fagforeninger,

b) andre faglige sammenslutninger, hvis kapital er bestemt til anvendelse til understøttelse af medlemmer under faglig konflikt, samt

c) foreninger, hvis midler hovedsagelig hidrører fra de under litra a og b nævnte foreninger, såfremt foreningen har som et formål at understøtte virksomheder eller personer under faglig konflikt eller faktisk yder en sådan understøttelse.

4) Fonde og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet, Færøerne eller Grønland, hvis ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor fonden eller den selvejende institution eventuelt er indregistreret.

    Stk. 2.2) Skattepligten efter stk. 1, nr. 1, omfatter ikke fonde omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven.

§ 1 A. (Ophævet).

§ 2. Skattepligtens indtræden og ophør følger de for selskaber og foreninger m.v. gældende regler.

    Stk. 2. Indtræder der en sådan ændring, at en fond eller en forening enten overgår fra beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a og 3 a-6, til beskatning efter denne lov eller overgår fra beskatning efter denne lov til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a og 3 a-5 b, finder selskabsskattelovens § 5 C, stk. 1, tilsvarende anvendelse. Selskabsskattelovens § 5 C, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til aktiver og passiver, der både før og efter overgangen er omfattet af beskatningen. Ved ændringer, der medfører, at beskatning skal ske efter andre regler i denne lov end hidtil, finder selskabsskattelovens § 5 C, stk. 2, tilsvarende anvendelse. §§ 16-21 A finder tilsvarende anvendelse med hensyn til andre aktiver og passiver. § 22 finder ligeledes tilsvarende anvendelse.

    Stk. 3. Indtræder der en sådan ændring, at en fond eller forening overgår fra beskatning efter reglerne i denne lov til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, finder selskabsskattelovens § 5 A tilsvarende anvendelse.

    Stk. 4. Indtræder der en sådan ændring, at en fond eller forening overgår fra beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, til beskatning efter reglerne i denne lov, finder selskabsskattelovens § 5 B, stk. 1, tilsvarende anvendelse. §§ 16-22 finder ligeledes tilsvarende anvendelse.

    Stk. 5. Ved indtræden eller ophør af skattepligt som følge af, at ledelsens sæde flyttes, finder de for selskaber og foreninger m.v. gældende bestemmelser om indgangsværdier og ophørsbeskatning tilsvarende anvendelse.

§ 3. Den skattepligtige indkomst for de i § 1, nr. 1, 2 og 4 nævnte fonde og foreninger opgøres efter skattelovgivningens almindelige for indregistrerede aktieselskaber gældende regler med de undtagelser, der følger af stk. 2 og 3 samt §§ 4-6.

    Stk. 2. Indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed medregnes i sin helhed ved opgørelsen efter stk. 1. Den øvrige samlede indkomst beskattes derimod alene i det omfang, den overstiger 25.000 kr., for foreninger som nævnt i § 1, nr. 2, dog 200.000 kr. Fradrag som nævnt i 2. pkt. foretages inden fradrag efter §§ 4-6. Såfremt indkomsten, efter at der er foretaget fradrag efter § 4, udviser underskud, kan den del af underskuddet, som svarer til det fradragsberettigede nettotab efter kursgevinstloven, fradrages i den skattepligtige indkomst i de fem efterfølgende indkomstår. Inden for denne periode kan fradraget dog kun overføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i et tidligere års skattepligtige indkomst.

    Stk. 3. Gaver til fonde omfattet af § 1, nr. 1 og 4, skal kun medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis gaven skal anvendes til uddeling eller det i vedtægten er bestemt, at kapitalen i løbet af et nærmere fastsat tidsrum skal anvendes til uddeling. Gaver til fonde, i hvis vedtægter der tillægges medlemmer af bestemte familier fortrinsret til uddelinger fra fonden eller fortrinsret til at indtage bestemte stillinger m.v., jf. § 7 i lov om fonde og § 8 i lov om erhvervsdrivende fonde, medregnes ved opgørelsen af fondens skattepligtige indkomst, såfremt der er tale om en gave, hvorved en fonds grundkapital udvides. Af gaver, som ydes til stiftelse af fonde som nævnt i 2. pkt., svares en afgift på 20 pct., jf. dog 1. pkt.

    Stk. 4. For de i § 1, nr. 3, omhandlede foreninger gælder reglerne i §§ 8 og 9.

§ 3 A. Såfremt en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1, dødsboskattelovens § 1, stk. 2, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 indskyder midler i en udenlandsk fond eller trust, som er stiftet eller oprettet i et land, hvor fonde eller truster beskattes væsentlig lavere end efter danske regler, svarer indskyderen en afgift på 20 pct. af indskuddet. Dette gælder dog kun den del af de årlige indskud, der overstiger 10.000 kr.

    Stk. 2. Skatteministeren kan meddele indskydere, der er afgiftspligtige efter stk. 1, dispensation fra afgiften, såfremt indskyderen godtgør, at midlerne i den udenlandske fond eller trust anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer.

    Stk. 3. Indskud, der foretages af udenlandske selskaber og foreninger m.v., som kontrolleres, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 1, af en afgiftspligtig omfattet af stk. 1, anses for foretaget af den afgiftspligtige.

    Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på afgiftspligtige, som bliver fuldt skattepligtige efter en af de i stk. 1 nævnte bestemmelser, såfremt de tidligere har været omfattet af en af disse bestemmelser og inden for de sidste 5 år forud for den fulde skattepligts genindtræden har foretaget indskud i en udenlandsk fond eller trust som nævnt i stk. 1. Indskud anses i disse tilfælde for foretaget ved den fulde skattepligts genindtræden.

    Stk. 5. En udenlandsk fond eller trust anses tillige for beskattet væsentlig lavere end efter danske regler, hvis der er indgået en aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvori den er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende stat er indrettet efter, hvor indskyderen er hjemmehørende.

    Stk. 6. Indskudsafgiften forfalder til betaling, når indskuddet foretages. Indskyderen skal samtidig give meddelelse til Told- og Skattestyrelsen om det afgiftspligtige indskud. Indbetalingen anses for rettidig, når den finder sted senest en måned efter forfaldsdagen. Såfremt der ikke indgives meddelelse efter 2. pkt., finder §§ 41-43 i lov om afgift af dødsboer og gaver tilsvarende anvendelse. Betales indskudsafgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af indskyderen.

§ 4. I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde og foreninger foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

    Stk. 2. Stk. 1 finder desuden anvendelse, såfremt uddeling sker til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, når modtager af uddelingerne er skattepligtig heraf i henhold til kildeskattelovens §§ 1 eller 2, eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2 eller 3, selskabskattelovens §§ 1 eller 2 eller i henhold til § 1, nr. 1, 2 eller 4, i denne lov. 1. pkt. finder anvendelse, selv om der er tale om gaver til en anden fond, som ikke medregnes til denne fonds skattepligtige indkomst, jf. § 3, stk. 3, medmindre der er tale om gensidige gaver mellem fondene.

    Stk. 3. Fonde og foreninger som nævnt i § 1, nr. 1, 2 og 4, kan i den efter § 3 opgjorte indkomst tillige foretage fradrag for hensættelse til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

    Stk. 4. Hensættelser som nævnt i stk. 3 skal være benyttet i sin helhed inden 5 år efter udløbet af hensættelsesåret. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om regnskabsmæssige krav til hensættelsen, herunder at hvert års hensættelse indskydes på konto for sig og udskilles effektivt fra fondens eller foreningens øvrige midler.

    Stk. 5. Er en hensættelse som nævnt i stk. 3 ikke benyttet i sin helhed inden udløbet af den i stk. 4 nævnte frist, medregnes det ikke anvendte hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil fristens udløb i den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret. Beløb, der i henhold til § 3, stk. 2, og § 10 ikke skulle medregnes i den efter § 3 opgjorte indkomst for hensættelsesåret, efterbeskattes dog ikke.

    Stk. 6. Skatteministeren kan i ganske særlige tilfælde tillade, at hensættelsen anvendes efter udløbet af den i stk. 4 nævnte frist.

    Stk. 7. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan desuden tillade, at fonde som nævnt i § 1, nr. 1 og 4, foretager hensættelser som nævnt i stk. 3 til fyldestgørelse af kulturelle, men ikke konkretiserede formål, uden at betingelsen i stk. 4 skal være gældende. Ved dispensationen skal dog fastsættes en frist for anvendelse af de hensatte beløb på ikke over 15 år. Anvendes de hensatte beløb til andet end de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige kulturelle formål eller efter den i dispensationen fastsatte frist, medregnes det ikke anvendte hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil udgangen af det år, hvori hensættelsen anvendes eller fristen udløber, i den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret.

    Stk. 8. Fonde og foreninger, der har foretaget hensættelser efter stk. 3 og 7, kan efter udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelsen kun ændre disse hensættelser med Ligningsrådets tilladelse.

§ 5. I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, nr. 1 og 4, nævnte fonde desuden foretage fradrag for hensættelser til konsolidering af fondskapitalen. Fradraget kan ikke overstige 25 pct. af de i indkomståret foretagne uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, jf. § 4, stk. 1.

    Stk. 2. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan tillade, at de i § 1, nr. 1 og 4, nævnte fonde foretager fradrag for andre hensættelser, der sker i henhold til krav herom i kongelig konfirmeret fundats, såfremt formålet med hensættelsen fremgår af fundatsen.

    Stk. 3. Foreninger som nævnt i § 1, nr. 2, kan i den efter § 3 opgjorte indkomst foretage fradrag for hensættelser til konsolidering af foreningsformuen. Fradraget kan dog højst udgøre en andel af foreningsformuen svarende til den procent, hvormed reguleringstallet for indkomståret efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for det foregående indkomstår. Procenten beregnes med én decimal.

    Stk. 4. Ved beregningen af fradraget efter stk. 3 opgøres værdien af foreningsformuen efter reglerne i selskabsskattelovens § 14, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3-7.

§ 6. Indtægter, som i henhold til § 3, stk. 2, og § 10 ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst, anses i størst muligt omfang for medgået til de i §§ 4 og 5 nævnte uddelinger og hensættelser, forinden nogen del af den efter § 3 opgjorte indkomst anses for medgået hertil.

§ 7. (Ophævet).

§ 8.3) Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de i § 1, nr. 3, nævnte foreninger medregnes indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, renteindtægter samt udbytteindtægter efter reglerne i ligningslovens § 16 A. Ligningslovens § 16 B finder tilsvarende anvendelse på de her omtalte foreninger. Til den skattepligtige indkomst medregnes desuden indkomst opgjort efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven og aktieavancebeskatningsloven samt indkomst som nævnt i kursgevinstloven. Det gælder også fortjeneste og tab på ombygnings- og forbedringsudgifter, indretninger m.v. indvundet ved afståelse af lejede lokaler, jf. afskrivningslovens § 39, fortjeneste og tab ved afståelse af goodwill og andre immaterielle aktiver, jf. afskrivningslovens § 40, beløb omfattet af ligningslovens § 16 G og indkomst som nævnt i afskrivningslovens §§ 9 og 21. I øvrigt opgøres den skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens almindelige for indregistrerede aktieselskaber gældende regler med de undtagelser, der følger af stk. 2 og 3 samt § 9.

    Stk. 2. Ved opgørelsen af indkomst efter stk. 1 kan alene fradrages udgifter, der vedrører de indtægter, som er skattepligtige. Dog kan fradrag for renteudgifter og fradrag efter ligningslovens § 6 foretages, uanset om udgifterne eller tabene ikke vedrører erhvervelsen af de skattepligtige indtægter.

    Stk. 3. De i § 1, nr. 3, nævnte foreninger beskattes fuldt ud af indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed. Den øvrige samlede indkomst opgjort efter stk. 1 og 2 beskattes derimod alene i det omfang, den overstiger 200.000 kr. inden fradrag som nævnt i § 9.

§ 9. Ved opgørelsen af indkomst efter § 8 kan de i § 1, nr. 3, nævnte foreninger foretage fradrag for dispositioner som nævnt i § 4, stk. 1 og 3, samt § 5, stk. 3, jf. stk. 4. § 4, stk. 4, 5, 6 og 8, finder tilsvarende anvendelse på de her nævnte foreninger.

    Stk. 2. Reglen i § 6 gælder tilsvarende for foreninger som nævnt i § 1, nr. 3, for så vidt angår indtægter, der ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst i henhold til § 8, stk. 3 eller § 10.

§ 10.4) Til den skattepligtige indkomst for de af denne lov omfattede fonde og foreninger medregnes ikke udbytte af aktier eller andele i selskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, for så vidt disse er hjemmehørende her i landet. Dette gælder dog kun, hvis fonden eller foreningen ejer mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge.

    Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på udbytte fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, såfremt fonden eller foreningen godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 3.

    Stk. 3. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 pct. af udbyttebeløbet, når aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.

    Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på udbytte, som modtages fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, og som ikke er omfattet af stk. 2. Dette gælder dog kun, såfremt den udbyttemodtagende fond eller forening godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om betingelserne for, at dette krav kan anses for opfyldt. Hidrører en del af udbyttet til den udbyttemodtagende fond eller forening fra et selskab, hvor beskatningen ikke opfylder det nævnte krav, finder stk. 3 ikke anvendelse på denne del af udbyttet.

    Stk. 5. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for modtageren i det omfang, det fremgår af stk. 6 og 7. Skattefriheden gælder dog ikke, såfremt de beviser for indskud i investeringsforeninger, udlodningen hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.

    Stk. 6. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5 opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens § 16 C, stk. 2-6.

    Stk. 7. Uanset stk. 6 kan den skattefri del af de samlede udlodninger efter stk. 5 dog ikke overstige investeringsforeningens nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger vedrører. De i 1. pkt. omhandlede nettogevinster opgøres under anvendelse af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt § 6 .

    Stk. 8. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse på den del af udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og 3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2. Stk. 3 og 4 finder dog ikke anvendelse, hvis de beviser for indskud i investeringsforeninger, udlodningerne hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.

§ 11. Indkomstskatten udgør 34 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Reglerne i selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse på de af denne lov omfattede fonde og foreninger.

§ 12. Selskabsskattelovens § 32, stk. 1-9, finder tilsvarende anvendelse på fonde og foreninger omfattet af § 1.

§ 13. Af den skat, der udredes i henhold til denne lov med tillæg af 11 3/4 pct. og eventuelle renter i anledning af for sen indbetaling af restskat eller indkomstskat, tilfalder 3/ 25 den eller de kommuner, hvori fonden eller foreningen har drevet virksomhed, jf. bestemmelserne i lov om kommunal indkomstskat.

§ 14.5) (Ophævet).

§ 15. Selskabskattelovens regler om ligning og opkrævning finder i øvrigt tilsvarende anvendelse på de af denne lov omfattede fonde og foreninger. Selskabsskattelovens § 10 , stk. 2, nr. 3, finder dog ikke anvendelse.

    Stk. 2. Foreninger som nævnt i § 1, nr. 2 og 3, der ikke oppebærer rente- og udbytteindkomst ud over 200.000 kr., kan i stedet for selvangivelse indgive erklæring herom. Oppebærer foreningen indkomst fra erhvervsmæssig virksomhed, skal der dog indgives selvangivelse om denne indkomst. Har foreningen oppebåret væsentlige ekstraordinære skattepligtige indtægter i form af avancer m.v., skal der uanset reglen i 1. pkt. indgives selvangivelse.

    Stk. 3. Fonde, som nævnt i § 1, nr. 1 og 4,

1) der ikke har indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, og hvis indkomst inkl. skattefri udbytteindkomst efter fradrag af renteudgifter og administrationsomkostninger ikke overstiger 25.000 kr., kan i stedet for selvangivelse indgive erklæring herom,

2) der driver offentligt tilgængelige museer, og som har opnået tilladelse efter § 4, stk. 7, til uden begrænsninger at foretage hensættelser til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige kulturelle formål, kan i stedet for selvangivelse indgive erklæring om, at overskuddet udelukkende anvendes til museets formål,

3) der udelukkende anvender overskuddet til formålet, og hvor forholdene i øvrigt taler herfor, kan af skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, få tilladelse til at indgive erklæring i stedet for selvangivelse.

    Stk. 4. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om opkrævning og inddrivelse af skatter fra fonde og foreninger.

§ 15 A. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 16. For det indkomstår, hvori fonden eller foreningen første gang beskattes efter reglerne i denne lov, foretages skattemæssige afskrivninger efter afskrivningslovens regler i overensstemmelse med de i §§ 17-19 angivne overgangsregler, for så vidt fonden eller foreningen ikke hidtil i henhold til selskabsskattelovens § 9 har kunnet foretage skattemæssige afskrivninger for de pågældende aktiver.

§ 17. I det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, indgår maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt skibe, som fonden eller foreningen ejer forud for indkomstårets begyndelse, i saldoværdien efter afskrivningslovens regler med deres handelsværdi på dette tidspunkt omregnet til kontantværdi. Skatteministeren fastsætter nærmere regler herom. Aktiverne anses i afskrivningslovens forstand for anskaffet i det forudgående indkomstår.

§ 18. På bygninger, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningsloven, eller på installationer heri, og som er anskaffet eller fuldført forud for indkomstårets begyndelse, foretages afskrivning på grundlag af den værdi, hvormed bygningen eller installationen indgår i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse.

    Stk. 2. Afskrivning på bygninger og installationer, der er anskaffet før den 1. januar 1982, foretages årligt med procentdele af den afskrivningsberettigede værdi. De samlede afskrivninger kan dog ikke overstige værdien reduceret med de normalafskrivninger, der i alt kunne være foretaget, såfremt der fuldt ud var normalafskrevet på bygningen eller installationen siden anskaffelsesåret. Afskrivning kan dog i stedet foretages på grundlag af anskaffelsessummen samt eventuelle udgifter til ombygning og forbedring, hvis det dokumenteres, at summen af disse beløb er højere end den i stk. 1 nævnte værdi. I dette tilfælde begrænses den samlede afskrivning tilsvarende som anført i 2. pkt.

    Stk. 3. Afskrivning på bygninger og installationer, der er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere, foretages årligt med procentdele af den afskrivningsberettigede værdi, men summen af de anvendte afskrivningsprocenter kan ikke overstige 100 med fradrag af de normalafskrivningsprocenter, der i alt kunne være anvendt, såfremt der fuldt ud var normalafskrevet på bygningen eller installationen siden anskaffelsesåret. Afskrivning kan dog i stedet foretages på grundlag af anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi samt eventuelle udgifter til ombygning og forbedring, hvis det dokumenteres, at summen af disse beløb er højere end den i stk. 1 nævnte værdi. I dette tilfælde begrænses den samlede afskrivning tilsvarende som anført i 1. pkt.

§ 19.6) På installationer, hvorpå der kan afskrives i overensstemmelse med reglerne i afskrivningslovens § 15, stk. 1, jf. § 17, stk. 1 og 2, og som er anskaffet eller fuldført forud for indkomstårets begyndelse, foretages afskrivning på grundlag af den værdi, hvormed installationen skønnes at indgå i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for indkomståret. De samlede afskrivninger kan dog højst udgøre et beløb svarende til ejendomsværdien reduceret i et omfang, som svarer til forholdet mellem den forløbne tid siden installationens anskaffelse og den til den anvendte afskrivningssats normalt svarende afskrivningsperiode. Afskrivning kan dog i stedet foretages på grundlag af anskaffelsessummen samt eventuelle forbedringsudgifter, hvis det dokumenteres, at summen af disse beløb er højere end den i 1. pkt. nævnte værdi. I dette tilfælde begrænses de samlede afskrivninger tilsvarende som anført i 2. pkt.

§ 20. Ved opgørelsen af fondes og foreningers fortjeneste efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom træder ejendomsværdien ved den seneste forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, foreliggende vurdering i stedet for anskaffelsessummen, såfremt ejendommen er erhvervet inden det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse. Fonden eller foreningen kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til grund, hvis det dokumenteres, at denne er højere end den i 1. pkt. nævnte værdi. Hvis ejendommen er erhvervet før den 19. maj 1993, opgøres anskaffelsessummen efter reglerne i § 4, stk. 3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, medmindre den i 1. pkt. nævnte ejendomsværdi ligger senere end den 19. maj 1993. Fonden eller foreningen kan dog vælge at lægge ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, eller anskaffelsessummen til grund, såfremt disse dokumenteres at være højere end anskaffelsessummen opgjort efter reglerne i denne lovs § 4, stk. 3.

    Stk. 2. Har fonden eller foreningen forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, været skattepligtig af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, jf. § 1 , stk. 1, nr. 6, og § 2, stk. 1, litra a og b, i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. skal fonden eller foreningen desuden beskattes af den fortjeneste, der efter disse regler er indtrådt forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse. Ved opgørelse af denne fortjeneste lægges det efter stk. 1 som anskaffelsesudgift anvendte beløb til grund som afståelsessum. Er ejendommen erhvervet før den 19. maj 1993, opgøres anskaffelsessummen dog efter § 4, stk. 3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

    Stk. 3. De beløb, der efter stk. 1 og 2 anvendes som anskaffelses- eller afståelsessum, omregnes til kontantværdi efter de herom af skatteministeren fastsatte regler.

§ 21. Ved opgørelsen af fondes eller foreningers fortjeneste eller tab efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., der vedrører anskaffelser foretaget inden begyndelsen af det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, træder kursværdien på dette tidspunkt i stedet for anskaffelsessummen, medmindre denne er højere.

§ 21 A. Ved opgørelsen af fondes og foreningers fortjeneste og tab efter ligningslovens § 16 E, der vedrører formuegoder anskaffet inden begyndelsen af det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, udgør anskaffelsessummen den oprindelige kontantomregnede anskaffelsessum reduceret med de afskrivninger, der i alt kunne have været foretaget efter ligningslovens § 16 f siden anskaffelsen.

§ 21 B. Ved opgørelsen af fondes og foreningers fortjeneste og tab efter ligningslovens § 14 J, der vedrører aktiver anskaffet inden begyndelsen af det indkomstår, som ligger til grund for skatteansættelsen for det år, hvori fonden eller foreningen første gang beskattes efter fondsbeskatningsloven, udgør anskaffelsessummen de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse, forbedring m.v. med fradrag af de afskrivninger, der i alt kunne have været foretaget siden anskaffelsen.

§ 21 C. Ved opgørelsen af fondes og foreningers fortjeneste og tab efter kursgevinstloven, der vedrører fordringer eller gæld, som er erhvervet henholdsvis påtaget inden begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen i det år, hvori fonden eller foreningen første gang beskattes efter fondsbeskatningsloven, træder kursværdien på dette tidspunkt i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved gældens påtagelse. Fonden m.v. kan dog vælge at lægge sidstnævnte værdier til grund. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer og forpligtelser under ét.

§ 22. Har en fond eller forening foretaget henlæggelser som nævnt i selskabsskattelovens § 3, stk. 3, jf. samme lovs § 3, stk. 2, og § 1, stk. 1, nr. 6, skal henlæggelserne være benyttet i deres helhed til et flere almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål inden 5 år efter udløbet af de indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for det indkomstår, hvori fonden eller foreningen første gang beskattes efter fondsbeskatningsloven. § 4, stk. 5, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på hensættelser som nævnt i 1. pkt. Det samme gælder § 4, stk. 6, for så vidt angår forlængelse af fristen for anvendelse af hensættelser.

§ 23. Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.

§ 24. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

  1. Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret 1997-98. For så vidt angår ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere vedtagne ændringer i fondsbeskatningsloven henvises til tidligere bekendtgørelser af fondsbeskatningsloven, senest lovbekendtgørelse nr. 813 af 26. oktober 1997.
  2. § 1, stk. 2, i den her anførte affattelse er trådt i kraft den 28. juni 1998 og har virkning fra og med indkomståret 2000, jf. § 8 i lov nr. 430 af 26. juni 1998, (i det følgende betegnet som ændringsloven).
    Før ændringslovens ikrafttræden havde § 1, stk. 2, følgende ordlyd:
    »Stk. 2. Skattepligten efter stk. 1, nr. 1, omfatter ikke fonde omfattet af lov om en realrenteafgift af visse obligationer m.v. og en afgift af aktieafkast i pensionsforhold (realrenteafgiftsloven).«
    § 1, stk. 2, i den her anførte ordlyd trådte i kraft den 28. juni 1998, jf. § 6 i lov nr. 429 af 26. juni 1998, og har derfor virkning fra og med den 28. juni 1998. Da ændringsloven først har virkning fra og med indkomståret 2000, gælder § 1, stk. 2, i den her anførte ordlyd til indkomståret 2000.
  3. § 8, stk. 1, 4. pkt., er i den her anførte affattelse trådt i kraft den 28. juni 1998 og har virkning fra og med indkomståret 1999, jf. § 16 i lov nr. 434 af 26. juni 1998.
  4. § 10, stk. 1, 2. pkt., i den her anførte affattelse er trådt i kraft den 5. december 1997 og har virkning for udbytte, der vedtages den 1. januar 1998 eller senere, jf. § 5 i lov nr. 888 af 3. december 1997.
  5. Ophævelsen af bestemmelsen i § 14 er trådt i kraft den 31. december 1997 og har virkning fra og med den 1. juli 1998. Den kommunale skattemyndighed træffer dog efter de hidtidige processuelle regler afgørelse om foretagelse af skatteansættelser og ændring af skatteansættelser vedrørende juridiske personer, bortset fra dødsboer, i det omfang der inden den 1. juli 1998 er udsendt en agterskrivelse efter § 3, stk. 4, i skattestyrelsesloven. Klager over den kommunale skattemyndigheds afgørelser efter § 2, nr. 1, i skattestyrelsesloven i sager vedrørende juridiske personer, bortset fra dødsboer, skal indgives til skatteankenævnet, hvis afgørelsen er truffet før den 1. juli 1998, eller afgørelsen er truffet i en sag som nævnt i 2. pkt., jf. § 9 i lov nr. 1106 af 29. december 1997.
  6. § 19 er i den her anførte affattelse trådt i kraft den 28. juni 1998 og har virkning fra og med indkomståret 1999, jf. § 16 i lov nr. 434 af 26. juni 1998.

Skatteministeriet, den 20. oktober 1998

Ole Stavad

/K.-H. Ludolph