Dokumentet er Historisk
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Lovens område

Kapitel 2   Godkendelse af uddannelsesinstitutioner, statstilskud m.v.

Kapitel 3   Økonomiske og administrative forhold for visse uddannelsesinstitutioner

Kapitel 4   Uddannelsesråd

Kapitel 5   Uddannelsernes struktur, indhold og kvalitet

Kapitel 6   Praktikvirksomhederne

Kapitel 7   Studerendes retlige forhold m.v.

Kapitel 8   Forskellige bestemmelser

Kapitel 9   Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om maritime uddannelser

Herved bekendtgøres lov nr. 226 af 22. april 2002 om maritime uddannelser, med de ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 364 af 13. maj 2009, § 6 i lov nr. 493 af 12. maj 2010 og lov nr. 1554 af 21. december 2010.

Kapitel 1

Lovens område

§ 1. Økonomi- og erhvervsministeren tilrettelægger et samordnet system af uddannelser med henblik på søfarts- og fiskerierhvervets forskellige beskæftigelsesområder samt behovet inden for fritidssejlads.

§ 2. Loven omfatter uddannelse af

1) enhedsofficerer, skibsførere, styrmænd og skippere,

2) maskinmestre og skibsmaskinister,

3) skibsassistenter,

4) skibskokke, cateringpersonale m.fl. og

5) fiskere.

Stk. 2. Loven omfatter tillige efteruddannelse af maritimt personel, herunder kurser, som i henhold til den for søfarts- og fiskeriområdet gældende lovgivning er obligatoriske.

Stk. 3. Reglerne i kapitel 3 omfatter kun uddannelsesinstitutioner, der modtager statsligt tilskud eller lån i henhold til § 5.

Stk. 4. Søfartsstyrelsen kan undtage en uddannelsesinstitution helt eller delvis fra regler i kapitel 3 eller fra regler fastsat i medfør heraf, hvis uddannelsesinstitutionen er godkendt efter anden lovgivning end denne lov og er omfattet af regulering med tilsvarende formål som kapitel 3.

§ 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om uddannelseskrav til fritidssejlere.

Kapitel 2

Godkendelse af uddannelsesinstitutioner, statstilskud m.v.

§ 4. Uddannelserne foregår på uddannelsesinstitutioner og kurser, der godkendes af Søfartsstyrelsen.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan oprette og forestå drift af uddannelsesinstitutioner, skoler, øvelsesskibe, skoleskibe og kurser til gennemførelse af de uddannelser, der omfattes af denne lov.

Stk. 3. Søfartsstyrelsen kan tilbagekalde en i henhold til stk. 1 meddelt godkendelse, såfremt uddannelsesinstitutionen m.v. tilsidesætter regler fastsat efter §§ 12, 13, 14 og 19.

Stk. 4. Søfartsstyrelsen kan efter anmodning godkende uddannelser og kurser, som afholdes i udlandet. De udgifter for Søfartsstyrelsen, der er forbundet hermed, betales af den, der har fremsat anmodningen om godkendelse.

§ 5. Søfartsstyrelsen yder inden for en årlig ramme tilskud til drift, bygninger, ledelse og administration m.v. af de i § 4, stk. 1, nævnte uddannelsesinstitutioner og kurser. Det er en betingelse for at få tilskud, at der efter Søfartsstyrelsens skøn er behov for vedkommende undervisning. De enkelte tilskuds størrelse fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan yde tilskud til udviklings- og forsøgsvirksomhed eller til andre uddannelsesmæssige formål.

Stk. 3. Søfartsstyrelsen kan i særlige tilfælde yde lån til en uddannelsesinstitution.

§ 6. Søfartsstyrelsen kan, hvis der vurderes at være behov for en sådan uddannelse, yde tilskud på under halvdelen af driftsudgifterne til uddannelsesinstitutioner, der er godkendt i medfør af § 4, stk. 1. Størrelsen af sådanne tilskud fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan for modtagere af tilskud efter stk. 1 fastsætte nærmere regler om tilskudsmodtagers budget, drift og regnskabsaflæggelse og for revisionens udførelse.

§ 7. Vilkår og rammer for tilskud og lån, herunder størrelsen på tilskud og grundlag for opgørelsen af aktivitet, fastsættes på de årlige finanslove. Uddannelsesinstitutionen disponerer frit inden for sit formål ved anvendelse af de statslige tilskud og øvrige indtægter under et. Uddannelsesinstitutionen kan opspare tilskud til anvendelse i efterfølgende finansår. Uddannelsesinstitutionen er underlagt tilsyn af Søfartsstyrelsen.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutioner, der modtager tilskud eller lån efter § 5, er omfattet af de statslige budget- og bevillingsregler.

Stk. 3. Søfartsstyrelsen kan træffe afgørelse om, at en uddannelsesinstitutions tilskud og lån helt eller delvis tilbageholdes, bortfalder eller kræves tilbagebetalt, hvis

1) uddannelsesinstitutionen ikke overholder denne lov, regler fastsat i medfør af loven, en udviklingskontrakt, jf. § 9 f, stk. 1, eller en indsatsaftale, jf. § 9 f, stk. 2,

2) uddannelsesinstitutionen begæres konkurs eller standser sine betalinger eller der i øvrigt er fare for, at uddannelsesinstitutionens virksomhed må indstilles, eller

3) grundlaget for tilskudsberegningen har været fejlagtigt eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig.

Stk. 4. Tilskud, der kræves tilbagebetalt efter stk. 3, kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

Stk. 5. Søfartsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om betingelser for ydelse og udbetaling af tilskud og lån, herunder om aktivitetsindberetninger, samt om kontrol og tilbagebetaling af udbetalte tilskud og lån, om uddannelsesinstitutionernes forsikringsforhold og om deres anvendelse af administrative systemer.

Stk. 6. Søfartsstyrelsen kan indhente de nødvendige oplysninger fra uddannelsesinstitutionerne om uddannelserne, de studerende, personalet, herunder ansættelsesvilkår, udstyr, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler om uddannelsesinstitutionernes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber m.v. og til brug for gennemførelse af tilsyn, kvalitetssikring og -kontrol og udarbejdelse af statistik.

Kapitel 3

Økonomiske og administrative forhold for visse uddannelsesinstitutioner

§ 8. Uddannelsesinstitutionens forhold reguleres i en vedtægt. Vedtægten skal indeholde bestemmelser om uddannelsesinstitutionens navn, formål, ledelsesforhold og kapital m.v. Det skal fremgå af vedtægten, at institutionen er en statstilskudsfinansieret selvejende institution.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionens vedtægt skal godkendes af Søfartsstyrelsen.

Stk. 3. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om, uddannelsesinstitutionernes vedtægter, herunder om, at vedtægterne skal indeholde bestemmelser om studenterrepræsentanter i bestyrelsen, om ret til indstilling af bestyrelsesmedlemmer og om disses udpegningsperiode og genudpegningsmuligheder.

§ 8 a. I tilfælde af uddannelsesinstitutionens ophør, og i det omfang der er dækning i den tiloversblevne formue, anvendes institutionens nettoformue opgjort pr. 31. december 2010 og den del af tilvæksten i nettoformuen fra den 1. januar 2011, der ikke hidfører fra statstilskud, efter reglerne i den til enhver tid gældende vedtægt.

Stk. 2. Resten af den tiloversblevne formue anvendes til uddannelsesformål efter Søfartsstyrelsens bestemmelse.

Stk. 3. Søfartsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af formuen efter stk. 1 og 2.

§ 9. Uddannelsesinstitutionen skal ledes af en bestyrelse på 5-9 medlemmer, inklusive medarbejderrepræsentanter, og en daglig leder. Hvor helt særlige forhold begrunder det, kan bestyrelsen bestå af flere end 9 medlemmer. Bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse af uddannelsesinstitutionen, mens den daglige ledelse varetages af en daglig leder under ansvar over for bestyrelsen. Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har samme rettigheder og pligter som øvrige bestyrelsesmedlemmer. Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af deres forhold på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.

Stk. 2. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når halvdelen af medlemmerne eller det eventuelt højere antal medlemmer, som foreskrives i vedtægten, er til stede. Medmindre vedtægten bestemmer andet, træffer bestyrelsen beslutning ved simpelt stemmeflertal, og formandens stemme er i tilfælde af stemmelighed afgørende. Eventuelle studenterrepræsentanter har ikke stemmeret. Hvor helt særlige forhold taler for det, kan bestyrelsen bistås af et forretningsudvalg.

Stk. 3. Bestyrelsen skal sikre, at den økonomiske forvaltning i uddannelsesinstitutionen er effektiv og betryggende, og at de interne rapporteringsformer er tilrettelagt således, at de giver bestyrelsen mulighed for at gribe ind i tide, hvis budgetter, kontrakter og handlingsplaner m.v. ikke overholdes.

Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden for sit virke. Forretningsordenen skal godkendes af Søfartsstyrelsen.

§ 9 a. Bestyrelsesmedlemmer skal udpeges i deres personlige egenskab og skal i deres virke varetage uddannelsesinstitutionens interesser. De stemmeberettigede medlemmer af bestyrelsen skal være myndige, må ikke være under konkurs og må ikke være under værgemål eller samværgemål. Bestyrelsens sammensætning og ændringer heri skal meddeles til Søfartsstyrelsen.

Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen have de fornødne kompetencer til at fremme uddannelsesinstitutionens formål, herunder den fornødne faglige, forretningsmæssige, ledelsesmæssige og økonomiske indsigt, og der skal være medlemmer med kendskab til de maritime erhverv.

§ 9 b. Den daglige leder ansættes af bestyrelsen. Bestyrelsen skal sikre, at uddannelsesinstitutionen til enhver tid har en daglig leder, der bidrager til fremme af uddannelsesinstitutionens formål og har de fornødne kompetencer under hensyntagen til uddannelsesinstitutionens karakter og situation.

§ 9 c. Bestyrelsen kan tegne en sædvanlig ansvarsforsikring, der kan omfatte bestyrelsen og den daglige leder.

§ 9 d. For bestyrelsen og den daglige leder gælder bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligt m.v.

Stk. 2. I forbindelse med en uddannelsesinstitutions afgørelser om ansættelse eller afskedigelse af medarbejdere, herunder den daglige leder, gælder bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 4 om partens aktindsigt, kapitel 5 om partshøring og kapitel 6 om begrundelse m.v.

§ 9 e. Finansministeriet fastsætter eller aftaler løn og ansættelsesvilkår for uddannelsesinstitutionens personale, medmindre andet fastsættes eller godkendes af Finansministeriet, Personalestyrelsen.

§ 9 f. Søfartsstyrelsen kan pålægge bestyrelsen for en uddannelsesinstitution at indgå en udviklingskontrakt med styrelsen med henblik på at sikre en langsigtet strategisk udvikling til opfyldelse af nærmere fastlagte målsætninger.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan pålægge bestyrelsen for en uddannelsesinstitution at indgå en indsatsaftale med styrelsen, hvis

1) kvaliteten af uddannelsesinstitutionens undervisning eller uddannelse er utilstrækkelig eller

2) den økonomisk-administrative styring i uddannelsesinstitutionen eller i et interessentskab, hvori uddannelsesinstitutionen er interessent, ikke har tilstrækkelig kvalitet eller effektivitet.

§ 9 g. Søfartsstyrelsen kan meddele en uddannelsesinstitutions bestyrelse et påbud, hvis

1) uddannelsesinstitutionen ikke overholder denne lov eller regler fastsat i medfør af loven,

2) virksomheden i et interessentskab, hvori uddannelsesinstitutionen er interessent, ikke overholder denne lov eller de regler fastsat i medfør af loven, der gælder for institutionen og interessentskabet, eller

3) uddannelsesinstitutionen ikke overholder en udviklingskontrakt, jf. § 9 f, stk. 1, eller en indsatsaftale, jf. § 9 f, stk. 2.

Stk. 2. Hvis en uddannelsesinstitutions bestyrelse ikke efterkommer et påbud fra Søfartsstyrelsen, jf. stk. 1, eller hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer uddannelsesinstitutionens videreførelse i fare, kan Søfartsstyrelsen beslutte,

1) at bestyrelsens opgaver i en periode helt eller delvis varetages af personer, der udpeges af Søfartsstyrelsen, eller

2) at bestyrelsen eller dele heraf skal træde tilbage, således at en ny bestyrelse eller et eller flere nye bestyrelsesmedlemmer skal udpeges efter reglerne i uddannelsesinstitutionens vedtægt.

Stk. 3. Hvis Søfartsstyrelsen i medfør af stk. 2, nr. 2, beslutter, at hele eller dele af bestyrelsen skal træde tilbage, kan styrelsen indsætte en midlertidig bestyrelse eller et eller flere nye bestyrelsesmedlemmer, indtil der er udpeget en ny bestyrelse eller et eller flere nye bestyrelsesmedlemmer efter reglerne i institutionens vedtægt.

§ 9 h. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid udtræde af bestyrelsen.

Stk. 2. Et bestyrelsesmedlem skal udtræde, hvis den pågældende er under konkurs eller bliver underlagt værgemål eller samværgemål.

Stk. 3. Et bestyrelsesmedlem, der gør sig skyldig i en handling, som gør den pågældende uværdig til fortsat at være medlem af bestyrelsen, skal udtræde af bestyrelsen.

Stk. 4. Et bestyrelsesmedlem, som på grund af længerevarende sygdom eller anden svækkelse har vist sig ude af stand til at varetage hvervet som medlem af bestyrelsen, eller som har vist sig klart uegnet, skal udtræde af bestyrelsen.

Stk. 5. Udtræder et medlem af bestyrelsen, kan der ske udpegning af et nyt medlem for den resterende del af udnævnelsesperioden.

§ 9 i. Søfartsstyrelsen kan på vegne af uddannelsesinstitutionen anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, den daglige leder, revisorer eller andre i anledning af tab påført uddannelsesinstitutionen.

§ 9 j. Søfartsstyrelsen kan godkende, at uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af reglerne i dette kapitel, kan deltage i interessentskaber med andre uddannelsesinstitutioner. Søfartsstyrelsen kan for samarbejdet fastsætte vilkår, der sikrer opfyldelsen af bestemmelserne i denne lov.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan godkende, at en uddannelsesinstitution lader en anden uddannelsesinstitution forestå dele af undervisningen som udlagt undervisning. Søfartsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 3. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om uddannelsesinstitutioners samarbejde med andre institutioner, herunder med uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af reglerne i dette kapitel.

§ 10. Institutioner, der modtager statstilskud eller lån efter § 5, er omfattet af lov om statens regnskabsvæsen m.v.

Stk. 2. Institutionernes regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Stk. 3. Institutionernes regnskaber skal revideres i henhold til god offentlig revisionsskik, jf. § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Hvis ministeren og rigsrevisor indgår en aftale efter § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m., foretages revisionen af en institutionsrevisor, som udpeges af institutionens bestyrelse og skal være statsautoriseret eller registreret revisor. Institutionernes oplysninger til brug ved beregning af statstilskud er omfattet af institutionsrevisors påtegning af eller erklæring om regnskabet.

Stk. 4. Den nærmere arbejdsdeling mellem institutionsrevisor og rigsrevisor fremgår af en særskilt aftale, jf. § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Stk. 5. Opfylder institutionsrevisor ikke på tilfredsstillende måde kravene til revision i henhold til god offentlig revisionsskik, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som institutionsrevisor, kan rigsrevisor eller Søfartsstyrelsen pålægge institutionens bestyrelse inden for en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor.

Stk. 6. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler for regnskabsaflæggelsen i overensstemmelse med de til enhver tid gældende statslige regnskabsregler.

Kapitel 4

Uddannelsesråd

§ 11. Økonomi- og erhvervsministeren nedsætter Uddannelsesrådet for De Maritime Uddannelser. Rådet består af en af ministeren udnævnt formand samt et antal medlemmer, der omfatter repræsentanter for søfartserhvervets organisationer, fiskerierhvervets organisationer og andre interesserede erhvervsorganisationer. Økonomi- og erhvervsministeren udnævner medlemmerne af rådet efter indstilling fra de pågældende organisationer. Endvidere kan ministeren tilforordne repræsentanter for Søfartsstyrelsen samt ledere, undervisere og studerende ved de af loven omfattede uddannelsesinstitutioner, kurser m.v.

Stk. 2. Uddannelsesrådet afgiver udtalelse i spørgsmål, der af ministeren forelægges rådet vedrørende søfartsuddannelserne. Udtalelse fra rådet skal indhentes i spørgsmål om væsentlige ændringer i søfartsuddannelserne. Rådet kan selv optage uddannelsesspørgsmål til behandling og afgive indstilling herom til Søfartsstyrelsen.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter rådets forretningsorden.

Kapitel 5

Uddannelsernes struktur, indhold og kvalitet

§ 12. Søfartsstyrelsen kan under iagttagelse af bindende internationale bestemmelser fastsætte regler om

1) adgang til at blive optaget på de i § 2 nævnte uddannelser,

2) uddannelsernes tilrettelæggelse, indhold og omfang, herunder undervisningsfaciliteter og undervisningsudstyr, samt de fagområder, der skal undervises i,

3) de enkelte uddannelsers varighed og struktur, herunder fordelingen mellem praktisk og teoretisk uddannelse,

4) eksamens- og prøveordninger, herunder beskikkelse af censorer, samt vilkårene for, at den enkelte uddannelse kan anses for gennemført med tilfredsstillende resultat.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler, hvorefter studerende med særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger fritages for dele af uddannelsen, og kan fastsætte særlige regler om uddannelsernes varighed og struktur for denne gruppe.

§ 13. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om kvalifikationskrav for undervisere ved de uddannelser, kurser m.v., der er omfattet af denne lov.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan godkende eller oprette særlige kurser for uddannelse af undervisere.

§ 14. Søfartsstyrelsen fører tilsyn med undervisningen på de i § 4, stk. 1, nævnte uddannelsesinstitutioner m.v.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om kvalitetssikring, kvalitetsdokumentation og kvalitetskontrol af uddannelserne under denne lov, herunder regler om kvalifikationer for de personer, der udfører kvalitetskontrol.

Kapitel 6

Praktikvirksomhederne

§ 15. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om uddannelsesmæssige forhold i praktikvirksomheder og om godkendelse og formidling af praktikpladser.

Kapitel 7

Studerendes retlige forhold m.v.

§ 16. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om understøttelse fra staten til studerende på uddannelsesinstitutioner, kurser m.v., der omfattes af denne lov.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om, at det er en betingelse for optagelse på en eller flere af de i denne lov omhandlede uddannelser, at der mellem den studerende og et rederi eller anden virksomhed er indgået en uddannelsesaftale, som skal omfatte alle uddannelsens praktikperioder og skoleophold.

Stk. 3. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om uddannelsesaftalernes indhold.

§ 17. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om hel eller delvis refusion af rederiers løn-, kost- og rejseudgifter i forbindelse med beskæftigelse af personer, der gennemfører en uddannelse, som omfattes af denne lov.

§ 18. Såfremt der på skoleskibe eller på kurser, der afvikles under arbejdspladslignende forhold som et led i en grunduddannelse, overgår studerende ulykker, kan der udredes erstatning efter reglerne i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

§ 19. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om studerendes undervisningsmiljø og kan bestemme, at udstyr, der er godkendt til anvendelse på skibe, kan godkendes af Søfartsstyrelsen til anvendelse som undervisningsmateriel. Søfartsstyrelsen fører tilsyn med sådant undervisningsmateriel.

§ 20. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling for skoleophold, ophold på skoleskibe m.v.

Kapitel 8

Forskellige bestemmelser

§ 21. Tjenestemænd, der er ansat på statsskoler, som overgår til selvejende institutioner, kan vælge enten at bevare deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd og lade sig udlåne til udførelse af arbejdet på den selvejende institution eller i en periode på indtil 2 år fra denne lovs ikrafttræden at overgå til ansættelse i den selvejende institution. Indtil en sådan ansættelse er etableret og tjenestemandsansættelsen er bragt til ophør, eller hvis ansættelse i den selvejende institution ikke etableres, opretholder de pågældende deres hidtidige ansættelsesmæssige status som statstjenestemænd.

Stk. 2. Tjenestemanden har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af institutionens overgang til selveje og har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af denne overgang.

Stk. 3. Den selvejende institution er forpligtet til at beskæftige tjenestemændene og afholde lønudgifter og indbetale pensionsbidrag til statskassen for udlånte tjenestemænd, der udfører arbejde på den selvejende institution. Ligeledes afholdes eventuelle udgifter til ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn af den selvejende institution. Statstjenestemandspensionsbidraget fastsættes af finansministeren. Udgifter til aktuel pension afholdes af staten. I tilfælde af den selvejende institutions ophør afholdes også eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn eller efterindtægt af løn af statskassen, såfremt den ophørende institution ikke har midler til at afholde udgiften.

§ 22. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om forberedelse, indstilling til og aflæggelse af eksaminer og prøver for fritidssejlere samt betaling herfor.

§ 23. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om forsøgsundervisning samt efter- og videreuddannelseskurser for søfarts- og fiskeriområdet.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan opkræve betaling for godkendelse, kvalitetssikring og kvalitetskontrol af uddannelsesinstitutioner og kurser samt for censorvirksomhed.

Stk. 3. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling for deltagelse i de i § 2, stk. 2, nævnte kurser, herunder for aflæggelse af eksamen.

§ 23 a. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at indberetninger og andre meddelelser, som skal afgives efter loven, skal indberettes digitalt, og at kommunikation mellem Søfartsstyrelsen og virksomheden i forbindelse hermed skal foregå digitalt. Ministeren kan herunder fastsætte regler om overgang til digital indberetning og om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at Søfartsstyrelsen kan undtage en virksomhed fra digital indberetning og digital kommunikation, når ganske særlige omstændigheder taler for det.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at Søfartsstyrelsen kan udstede visse typer af dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at sådanne dokumenter i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift. I de regler, der udstedes efter 1. pkt., kan det også fastsættes, at afgørelser, der udelukkende er truffet på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Søfartsstyrelsen som afsender.

§ 23 b. Søfartsstyrelsen kan indhente de nødvendige oplysninger fra uddannelsesinstitutionerne om uddannelserne, de studerende, personalet, økonomi og udstyr m.v. til brug for gennemførelse af tilsyn, kvalitetssikring og udarbejdelse af statistik.

§ 24. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager over Søfartsstyrelsens afgørelser ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Kapitel 9

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 25. Loven træder i kraft den 1. maj 2002.

Stk. 2. Lov nr. 16 af 13. januar 1997 om søfartsuddannelse, lov nr. 350 af 1. juli 1988 om uddannelse af maskinmestre og lov nr. 351 af 1. juli 1988 om statstilskud til godkendte maskinmesterskoler og værkstedsskoler ophæves.

Stk. 3. Regler udstedt i medfør af de i stk. 2 nævnte love forbliver i kraft, indtil de ophæves eller i medfør af denne lov erstattes af nye.

§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Lov nr. 364 af 13. maj 2009 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 9

Lovens § 8, nr. 1-4, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Lovens §§ 1-7 og § 8, nr. 5-13, træder i kraft den 28. december 2009.

§ 10

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2-3. (Udeladt)


Lov nr. 493 af 12. maj 2010 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 7

Stk. 1. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at lovens bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter.1)

Stk. 2. (Udeladt)

§ 8

(Udeladt)

§ 9

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2-3. (Udeladt)


Lov nr. 1554 af 21. december 2010 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan beslutte, at uddannelsesinstitutioner, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden har opnået godkendelse efter § 4, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, først skal leve op til de krav, der følger af § 8 og §§ 9-9 b i lov om maritime uddannelser som affattet ved § 1, nr. 5, i denne lov, på et af ministeren fastsat tidspunkt.

Stk. 3. Regler udstedt i medfør af § 8, stk. 1, og § 10, stk. 2, i lov nr. 226 af 22. april 2002 om maritime uddannelser forbliver i kraft, indtil de ophæves.

Søfartsstyrelsen, den 4. marts 2011

Lisbet Dyerberg

/ Sune Rahn

Officielle noter

1) Lovens § 1, nr. 1-4, nr. 6-7, nr. 9, nr. 11-14, og nr. 16-30, § 2, nr. 33, § 3, nr. 4-11, og §§ 4-6 trådte i kraft den 15. juni 2010, jf. bekendtgørelse nr. 594 af 3. juni 2010.