Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tekniske krav og forskrifter for tinglysningssystemet

§ 1

I bekendtgørelse nr. 835 af 4. september 2009 om tekniske krav og forskrifter for tinglysningssystemet, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1190 af 14. oktober 2010, foretages følgende ændringer:

1. § 38 affattes således:

»§ 38. Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. september 2009 for så vidt angår tinglysning i tingbogen. Samtidig ophæves for så vidt angår tinglysning i tingbogen bekendtgørelse nr. 507 af 21. juni 2002 om forskrifter for tinglysningssystemet. Endvidere ophæves cirkulæreskrivelse nr. 11304 af 30. september 1988 til tinglysningskontorerne.

Stk. 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. november 2010 for så vidt angår tinglysning i bilbogen. Samtidig ophæves for så vidt angår tinglysning i bilbogen bekendtgørelse nr. 507 af 21. juni 2002 om forskrifter for tinglysningssystemet.

Stk. 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. marts 2011 for så vidt angår tinglysning i personbogen og andelsboligbogen. Samtidig ophæves for så vidt angår tinglysning i personbogen og andelsboligbogen bekendtgørelse nr. 507 af 21. juni 2002 om forskrifter for tinglysningssystemet.«

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. marts 2011.

Justitsministeriet, den 15. marts 2011

Lars Barfoed

/ Joachim Kromann